Forarbejder til Sygedagpengeloven § 25

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 10. oktober 2020 indgået Aftale om en ny ret til tidlig pension med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Formålet med aftalen er at give dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet, mulighed for en værdig tilbagetrækning. Tidlig Pension er således til dem, der er startet på arbejdsmarkedet som helt unge, og som ofte har haft hårde job. Herudover indeholder aftalen initiativer, der skal forbedre seniorpensionsordningen ved at sikre, at flere kan visiteres til ordningen. Endelig indeholder aftalen initiativer til at prioritere et styrket arbejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning samt forskningsbaseret viden om de økonomiske effekter af et godt arbejdsmiljø.

Nærværende lovforslag udmønter de initiativer i Aftale om en ny ret til tidlig pension, der vedrører indførelse af ret til Tidlig Pension.

Med lovforslaget indføres Tidlig Pension for personer, der har tre år eller mindre til folkepensionsalderen, og som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de eksisterende ordninger for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. For at sikre, at ordningen med Tidlig Pension målrettes de personer, der er startet tidligt med at arbejde, og som har haft et langt og ofte fysisk hårdt arbejdsliv, vil ordningen blive baseret på, hvor mange år, man har været på arbejdsmarkedet seks år før folkepensionsalderen.

Ordningen vil tage udgangspunkt i, at man for at opnå ret til 3 års Tidlig Pension skal være startet på arbejdsmarkedet som 16-årig. Det betyder, at det for personer, der kan gå på Tidlig Pension i 2022 i henholdsvis 1, 2 eller 3 år vil det være en betingelse, at man har henholdsvis 42, 43 eller 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet, når man er 61 år. Alderen for opgørelse og antallet af år vil følge udviklingen i folkepensionsalderen.

Tidlig Pension er en ny ordning, der giver en ny rettighed, som modsat førtidspension og seniorpension ikke afhænger af visitation og tilkendelseskriterier, men baserer sig på objektivt konstaterbare kriterier i form af antallet af år på arbejdsmarkedet som omdrejningspunkt.

Et helt centralt element i Tidlig Pension er antallet af år på arbejdsmarkedet opgjort 6 år forud for folkepensionsalderen. Årene med beskæftigelse på arbejdsmarkedet vil som udgangspunkt blive opgjort på baggrund af ATP-indbetalinger. Det er lovpligtigt for arbejdsgivere at indbetale ATP-bidrag for ansatte, der er fyldt 16 år, og derfor vil lønmodtagerbeskæftigelsen i ordningen blive opgjort fra det 16. år. De objektivt konstaterbare registerdata vil blive suppleret af et manuelt spor i form af fremlagt dokumentation for optjent anciennitet på arbejdsmarkedet, for eksempel for beskæftigelse i et andet EU-land eller ved drift af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der er også andre måder at optjene anciennitet på, så retten til Tidlig Pension har de rette balancer og tager højde for forskellige arbejdsliv og brancheforskelle. Det gælder for eksempel tid som selvstændigt erhvervsdrivende, deltidsbeskæftigelse, i fleksjob, i job med løntilskud eller ledighedsperioder med arbejdsløshedsdagpenge og perioder med sygedagpenge, hvilke også tæller med som anciennitet på arbejdsmarkedet, og bidrager til at opnå ret til Tidlig Pension. Desuden tæller perioder i uddannelse, som f.eks. skolepraktik, også med i forhold til opgørelse af retten til Tidlig Pension. Med henblik på at sikre ligestilling mellem kønnene tager ordningen endvidere højde for, at personer, ofte moderen, kan være væk fra arbejdsmarkedet i en længere periode, når de bliver forældre. Derfor vil begge forældre blive tildelt et års anciennitet ved fødslen eller adoption af et barn.

6 år før folkepensionsalderen vil man efter ansøgning kunne få afgjort, om man opfylder betingelserne for at kunne gå på Tidlig Pension. Det betyder, at man i god tid kender sine pensionsmuligheder og kan indrette sin tilværelse derefter.

Tidlig Pension bliver en ny form for pension, som vil udgøre et månedligt beløb på 13.550 kr. (2020-niveau). Retten til Tidlig Pension og ydelsen afhænger af den enkeltes tid på arbejdsmarkedet, og ydelsens størrelse vil ikke afhænge af hverken ægtefælles eller samlevers indkomst eller formue. Der vil derimod ske nedsættelse af ydelsen ved pensionistens egen arbejdsindkomst og pensionsformue.

Tidlig Pension vil blive reguleret i lov om social pension. Det betyder, at de eksisterende regler om indfødsret, bopæl og opgørelse af bopælstid samt undtagelserne hertil efter §§ 2-10 lov om social pension også vil finde anvendelse ved tilkendelse og fastsættelse af Tidlig Pension. Det vil dog alene være muligt at eksportere ydelsen til EU/EØS, Schweiz, Storbritannien og Tyrkiet. Tidlig Pension vil således ikke blive omfattet af de bilaterale aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med en række tredjelande.

Aftalepartierne er enige om, at modellen for Tidlig Pension afspejler det arbejdsmarked, der var engang. Aftalepartierne forpligter sig til senest i 2030 at genbesøge modellen med henblik på at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret forudsætningerne for ordningen, og om ordningen omfatter de personer, den er tiltænkt. Samtidig vil aftalepartierne følge ordningen tæt, så det bliver muligt at fremrykke serviceeftersynet, hvis anvendelsen af ordningen afviger væsentligt fra forventningen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for Tidlig Pension op til 3 år før folkepensionsalderen

2.1.1. Gældende ret

Folkepensionsalderen er fastlagt i § 1 a i lov om social pension.

Med Velfærdsaftalen af 20. juni 2006 mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre samt aftalen af 13. maj 2011 mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og De Radikale Venstre om senere tilbagetrækning er folkepensionsalderen i perioden 2019-2022 gradvist blevet forhøjet fra 65 år til 67 år, således at folkepensionsalderen ved fremsættelsen af dette lovforslag er 65,5 år.

I 2013 blev folkepensionsalderen ændret ved lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension, men dog således, at personer, der var 57 år og ældre ved udgangen af 2010, fortsat ville kunne modtage folkepension efter de tidligere gældende regler.

Ved lov nr. 1810 af 23. december 2015 om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (Regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse m.v.) blev folkepensionsalderen indekseret, således at folkepensionsalderen fra den 1. januar 2030 er 68 år. Det følger således af § 1 a, stk. 1, i lov om social pension, at folkepensionsalderen er:

1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.

2) 65 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.

3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.

4) 66 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.

5) 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962.

6) 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962.

Fra 2015 og herefter hvert 5. år vurderes, om folkepensionsalderen skal forhøjes for personer, der er født efter den 31. december 1962, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det følger endvidere af § 1 a, stk. 3, at folkepensionsalderen forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for de 60-årige i de seneste 2 år overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden fastsættes på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf og opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder.

Folkepensionsalderen fastsættes til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år, tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år, og fratrukket en forudsat pensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret til 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.

Med det samtidigt fremsatte L 105 - forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften), foreslås det, at folkepensionsalderen fra den 1. januar 2035 er 69 år for alle, der er født efter den 31. december 1966.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som udmøntning af Aftale om en ny ret til tidlig pension foreslås det, at der i lov om social pension skal indføres en ny pensionsordning under navnet Tidlig Pension, som vil være målrettet personer, som fra en tidlig alder har tilbragt mange år på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af aftalen, at aldersgrænsen for ret til Tidlig Pension skal følge reguleringen af aldersgrænsen for folkepension ud fra de samme hensyn til udvikling i levetid, som ligger bag reguleringen af folkepensionsalderen.

Det foreslås på den baggrund, at personer, der er 3 år eller mindre fra folkepensionsalderen, vil have ret til Tidlig Pension forudsat, at de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage Tidlig Pension med den virkning, at aldersgrænsen for Tidlig Pension følger den til enhver tid gældende folkepensionsalder for aldersgruppen.

Muligheden for at modtage Tidlig Pension gælder fra den 1. januar 2022. Det betyder, at personer, som har ret til Tidlig Pension fra den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 18, vil skulle være født den 1. juli 1955 eller senere.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, forslag til ny § 26 f, og de specielle bemærkninger hertil.

2.2. Optjening af anciennitet på arbejdsmarkedet for ret til Tidlig Pension (Beskæftigelse m.v.)

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Krav om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet som betingelse for seniorpension

Der er efter de gældende regler for folkepension ikke knyttet et krav om optjening af ret til pension på grundlag af en periode med tilknytning til arbejdsmarkedet eller lignende.

Seniorpensionsordningen giver mulighed for, at personer med nedsat arbejdsevne på 15 timer eller mindre kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 6 år før folkepensionsalderen.

Vurderingen af arbejdsevnen skal foretages med udgangspunkt i personens nuværende arbejdsevne, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen.

Ordningen stiller krav om, at en person skal have en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Ved langvarig arbejdsmarkedstilknytning skal forstås 20-25 års sammenlagt beskæftigelse, hvor en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer betragtes som fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse skal omregnes forholdsmæssigt til fuldtidsbeskæftigelse dvs. i forhold til en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer. Ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, sammenlægges alle forudgående perioder med fuldtidsbeskæftigelse. Hvis ansøgeren sammenlagt har haft fuldtidsbeskæftigelse i mere end 20 år men mindre end 25 år, skal der foretages en konkret vurdering af, om ansøgeren kan anses for at opfylde beskæftigelseskravet. Der kan ved vurderingen f.eks. lægges vægt på det faktiske eller skønnede antal ugentlige arbejdstimer i perioden, f.eks. om ansøgeren har arbejdet mange timer over mindstekravet til indbetaling af fuldt ATP-bidrag i hele eller store dele af beskæftigelsesperioden, arbejdets karakter, dvs. om arbejdet må anses for at være fysisk eller psykisk belastende og nedslidende, eller om ansøgerens helbred er påvirket efter mange år på arbejdsmarkedet.

Perioder med deltidsbeskæftigelse, herunder sæsonarbejde, kan efter en konkret vurdering tælles med ved opgørelsen af omfanget af fuldtidsbeskæftigelse, hvis længden af perioden med arbejdsmarkedstilknytning er forholdsmæssigt øget.

Beskæftigelse i fleksjob anses som fuldtidsbeskæftigelse, idet personer ansat i fleksjob formodes at udnytte deres fulde resterende arbejdsevne. Det betyder, at en person ansat i fleksjob på få timer om ugen vil blive anset for at være fuldtidsbeskæftiget.

2.2.1.2. Oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP

Reglerne om Arbejdsmarkedet Tillægspension (ATP) er reguleret i lov om Arbejdsmarkedet Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014. Der er for lønmodtagere i Danmark indbetalt bidrag til ATP, siden ordningen blev indført i 1964.

Bidrag til ATP indbetales med forskellige bidragssatser, afhængigt af hvordan medarbejderen aflønnes. Der er således forskellige satser for månedslønnede, 14-dageslønnede, ulønnede og løsarbejdere. Desuden er der medarbejdere, for hvem antallet af arbejdstimer ikke kan opgøres, såkaldt ukendt arbejdstid. I disse tilfælde vil man enten indbetale et bidrag på grundlag af et kendt timeinterval eller indbetale bidrag med en beregnet sats på grundlag af bl.a. oplysninger om månedsløn.

Ud over de forskellige bidragssatser er der også forskellige kategorier af bidrag, alt efter om der er tale om en privat eller offentlig arbejdsgiver, og for offentlige arbejdsgivere er der desuden en række forskellige bidragskategorier, alt efter hvilken overenskomst en medarbejder er ansat på.

Det fremgår af § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget. Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at det almindelige årsbidrag, jf. lovens § 15, stk. 1, udgør 3.408 kr. (2016-niveau) og er grundlaget for beregning af A-satsen, jf. bekendtgørelsens bilag 1.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, at for visse offentlige ansatte, jf. lovens § 15, stk. 2, udgør årsbidraget (2016):

1) 1.166,40 kr. og er grundlaget for beregning af B-satsen i bilag 2.

2) 2.241,60 kr. og er grundlaget for beregning af C-satsen i bilag 3.

3) 1.896 kr. og er grundlaget for beregning af D-satsen i bilag 4.

4) 2.630,40 kr. og er grundlaget for beregning af E-satsen i bilag 5.

5) 3.019,20 kr. og er grundlaget for beregning af F-satsen i bilag 6.

A-satsen er det almindelige ATP-bidrag, der gælder for alle privat ansatte og de grupper af offentligt ansatte, som ikke i 1987 valgte at fastfryse ATP-bidraget til et B-bidrag.

B-satsen gælder for de grupper af offentligt ansatte, som i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1987 valgte at fastfryse deres ATP-bidrag, og som ikke efter den 1. januar 1996 har aftalt forhøjelse til et C-bidrag.

C-satsen gælder for de grupper af offentligt ansatte, der siden 1988 har betalt B-bidrag, og som i deres overenskomst eller i bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår har vedtaget at forhøje dette bidrag. C-bidraget kan anvendes fra den 1. januar 1996, dog ikke før det tidspunkt, hvor parterne har bestemt, det skal gælde fra. Satserne er forhøjet pr. den 1. januar 2006.

D-satsen gælder for de grupper af offentlige ansatte, der siden 1988 har betalt B-bidrag, og som i deres overenskomst har vedtaget at dette bidrag skal forhøjes. D-bidraget kan anvendes fra den 1. januar 2006, dog ikke før parterne har bestemt, at det skal gælde fra. Bidraget er tænkt som en midlertidig overgang til C-bidraget.

E-satsen gælder for en del af de ansatte på det offentlige arbejdsmarked, der er på C-bidrag. Det vil fremgå af de enkelte overenskomster, om det er C- eller E-satsen, der skal anvendes.

F-satsen gælder fra den 1. januar 2010, hvor B-bidraget forsvandt, idet de berørte grupper dengang overgik til det højere D-bidrag. Fra den 1. januar 2012 erstattes D-bidraget med det nye F-bidrag.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at ATP-bidraget beregnes på grundlag af det samlede antal timer i den enkelte lønperiode. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, hvilke timer arbejdsgiveren skal medregne.

Det fremgår videre, at ATP-bidraget beregnes med A-sats, eller for visse offentligt ansatte med B-, C-, D-, E- eller F-sats, jf. bilag 1-6 til bekendtgørelsen. Satserne er beregnet på grundlag af et årsbidrag, der er det ATP-bidrag, som årligt skal betales for en lønmodtager, der er fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag, jf. bekendtgørelsens bilag.

I den enkelte lønperiode kan der ikke betales mere end et fuldt ATP-bidrag for lønmodtagerens beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. En arbejdsgiver er årligt ikke forpligtet til for den enkelte lønmodtager at indbetale mere, end hvad der svarer til et årsbidrag for månedslønnede beregnet med A-sats.

Det følger videre af bekendtgørelsen, at for løsarbejdere betales for hver time det bidrag, der er anført i bekendtgørelsens bilag, uanset antallet af arbejdstimer. Ved løsarbejdere forstås personer med korte afsluttede ansættelsesforhold hos én eller flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge, og som typisk aflønnes fra dag til dag.

For personer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag, afhængig af beskæftigelsens omfang, jf. bekendtgørelsens bilag.

Lønmodtagerens andel af ATP-bidraget er 1/3 og arbejdsgiverens 2/3. Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerens andel af bidraget ved hver lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Hvis en lønmodtagers arbejdstimer ikke kan opgøres, beregnes det timetal, der skal betales ATP-bidrag for, ved at dividere indtægten i lønperioden hos samme arbejdsgiver med en timeløn for henholdsvis mænd og kvinder. Timelønnen udgør i 2016 194,45 kr. for mænd og 175,60 kr. for kvinder.

Timelønnen reguleres hvert år med en procentsats svarende til stigningen i den gennemsnitlige fortjeneste pr. time, ekskl. genetillæg, som senest er offentliggjort i Dansk Arbejdsgiverforenings Lønstatistik, Strukturstatistik.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at når arbejdsgiveren skal beregne det samlede antal timer i lønperioden, medregnes både arbejdstimer og de timer under ansættelsesforholdets beståen, der kan sidestilles med arbejdstimer, uanset at der ikke præsteres nogen arbejdsydelse, jf. stk. 2, 3 og 4.

Arbejdsgiveren medregner efter § 4, stk. 2, timer, som sidestilles med arbejdstimer, når arbejdsgiveren udbetaler løn eller yder anden betaling, herunder:

1) afspadseringstimer og fritimer til opvejning af ubekvem arbejdstid,

2) barselsfravær,

3) fravær på grund af barns sygdom,

4) fravær på omsorgsdage, feriefridage, børnefamiliefridage og seniorfridage,

5) fravær på grund af orlov,

6) genindkaldelse til aftjening af værnepligt,

7) skole- eller kursusophold,

8) rådighedsvagt eller lignende,

9) perioder, hvor lønmodtageren modtager rådighedsløn eller ventepenge ifølge lov om tjenestemænd eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer, jf. lovens § 2, stk. 1, litra b,

10) opsigelsesperioder, hvor lønmodtageren er opsagt, jf. lovens § 2, stk. 1, litra c, uanset om den pågældende er fritstillet, og

11) perioder, hvor arbejdsgiveren ikke kan eller vil benytte medlemmets arbejdskraft, men har pligt til at betale lønnen.

Sygdomsperioder og fraværstimer på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser medregnes, hvad enten arbejdsgiveren udbetaler løn eller dagpenge, jf. bekendtgørelsens stk. 3.

Når lønnen udbetales månedsvis, og ATP-bidrag beregnes efter reglerne for månedslønnede, jf. bekendtgørelsens bilag, medregnes timer, hvor lønmodtageren holder ferie med løn eller feriegodtgørelse. Timer med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver medregnes dog ikke, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Det følger af bestemmelsens stk. 5, at når ATP-bidrag beregnes efter reglerne for 14-dages lønnede eller ugelønnede, jf. bekendtgørelsens bilag, medregnes ferietimer og søgnehelligdage ikke.

Det betyder, at indbetaling af to ens bidrag til ATP kan dække over en forskellig arbejdstid.

Hertil kommer, at bidragssatserne løbende er blevet ændret siden indførelsen af ordningen i 1964, hvilket medfører, at satserne i forskellige perioder ikke er umiddelbart sammenlignelige. F.eks. blev der for en månedslønnet i 1976 med arbejde i mindst 30 timer om ugen indbetalt fuldt bidrag til ATP, mens timetallet for fuldt bidrag i 1992 var 27 timer.

Oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP kan derfor ikke omsættes direkte til et udtryk for beskæftigelse i f.eks. et bestemt antal timer, dage, uger eller måneder.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Ydelsens varighed og anciennitetskravets længde

Det fremgår af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at Tidlig Pension skal kunne ydes personer, der har 3 år eller mindre til folkepensionsalderen. Anciennitetskravet vil endvidere ændre sig i takt med folkepensionsalderen. Baggrunden for, at aldersgrænsen for ret til Tidlig Pension skal følge aldersgrænsen for folkepension, jf. herom afsnit 2.1.2, er, at hvis anciennitetskravet var statisk, ville det i takt med reguleringen af folkepensionsalderen, og dermed af aldersgrænsen for Tidlig Pension, medføre, at yngre årgange ville have en tilsvarende længere årrække til at opfylde det statiske anciennitetskrav i.

Det foreslås, at der optjenes anciennitet fra det 16. år og frem til personen som hovedregel har 6 år til folkepensionsalderen.

Den foreslåede optjeningsperiode indebærer, at dem, der ikke når at opfylde anciennitetskravet på arbejdsmarkedet 6 år før folkepensionsalderen, ikke kan optjene anciennitet i de efterfølgende år på arbejdsmarkedet. Ved at opgøre anciennitetskravet 6 år før folkepensionsalderen sikres det, at den enkelte kan blive varslet i god tid og nå at planlægge de resterende år på arbejdsmarkedet.

For personer, som er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, foreslås det, at de vil få fastlagt deres ret til Tidlig Pension, 7 år fra de opnår folkepensionsalderen. Baggrunden for dette er at sikre, at ordningen får lov at virke de første år uden de store ændringer, hvorfor opgørelsesalder og anciennitetskrav blive fastholdt til og med 2025. Herefter vil opgørelsesalder og anciennitetskrav stige med et år gældende til og med 2030. Fra 2030 og frem vil opgørelsesalder og anciennitetskrav følge den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Der er således tale om en indfasning af ordningen frem til og med 2030.

Det foreslås derfor, at ret til Tidlig Pension betinges af, at en person, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1964, skal have optjent 42-44 års anciennitet på arbejdsmarkedet, og at ancienniteten vil kunne opgøres fra det tidspunkt, hvor personen fylder 61 år. 42 års anciennitet vil give ret til at modtage ydelsen i 1 år, 43 års anciennitet vil give ret til at modtage ydelsen i 2 år, og 44 års anciennitet vil give ret til at modtage ydelsen i 3 år. En person vil dermed kunne trække sig tilbage som 64-årig, hvis den pågældende borger har optjent 44 års anciennitet, dvs. ret til Tidlig Pension i 3 år, som 65-årig med 43 års anciennitet og 2 års ret Tidlig Pension, og endelig som 66-årig med 42 års anciennitet og 1 års ret Tidlig Pension.

Det foreslås videre, at for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1965 til og med den 31. december 1968, vil ancienniteten kunne opgøres fra det tidspunkt, hvor personen fylder 62 år, og anciennitetskravene vil blive ændret til 45, 44 og 43 år.

For personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1969 til og med den 31. december 1970, foreslås det, at ancienniteten vil kunne opgøres fra det tidspunkt, hvor personen fylder 63 år, mens anciennitetskravet vil blive 46, 45 og 44 år.

Endelig foreslås det, at for personer, der er født den 1. januar 1971 eller senere, vil opgørelsen af anciennitet kunne ske fra det tidspunkt, hvor der er 6 år til folkepensionsalderen, og kravene til tiden på arbejdsmarkedet vil automatisk stige med en senere folkepensionsalderen.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres mulighed for at indeksere anciennitetskravet sammen med indeksering af folkepensionsalderen.

Tidlig Pension kan alene udbetales for hele år, dvs. at en person, som har 42,5 års anciennitet, alene vil have ret til Tidlig Pension i ét år.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 g og de specielle bemærkninger hertil.

2.2.2.2. Anciennitetskravets indhold

Anciennitetskravet vil skulle opgøres på baggrund af tilknytning til arbejdsmarkedet over en meget lang årrække. Det vil i langt de fleste tilfælde være meget vanskeligt for den enkelte ansøger om ret til Tidlig Pension at dokumentere, at arbejdsmarkedstilknytningen er opfyldt mere end 42 år tilbage i tid, især for de ældste årgange, hvor anciennitetskravet skal opgøres fra 1971.

Det fremgår derfor af den politiske aftale, at Tidlig Pension i videst muligt omfang skal kunne administreres digitalt på grundlag af beregninger på baggrund af oplysninger fra en række offentlige systemer og registre, først og fremmest oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP, som afspejler en tilknytning til arbejdsmarkedet. Baggrunden for dette valg er, at store grupper af lønmodtagere siden 1964 via deres arbejdsgiver har indbetalt bidrag til ATP. Det er endvidere en del af de økonomiske forudsætninger for aftalen, at administrationen af ordningen, hvor det er muligt, skal kunne administreres digitalt på baggrund af registerdata, og det kun skal være i tilfælde, hvor der ikke foreligger registerdata eller hvis en person er uenig i opgørelsen af anciennitet, at der skal kunne anvendes anden dokumentation for at fastlægge anciennitetskravet.

Der er således i vidt omfang tilgængelige oplysninger i offentlige systemer og registre om tilknytning til arbejdsmarkedet langt tilbage i tid, og oplysningerne omfatter store grupper af personer, der har haft tilknytning til det danske arbejdsmarked. Oplysningerne vil i forbindelse med administration af ordningen kunne indgå i en digital sagsoplysning.

Det indgår som et element i den politiske aftale, at der skal tages højde for, at forholdsvis flere kvinder end mænd er og har været deltidsbeskæftiget, og at der er en højere andel af mænd, der har arbejdet fra de var 16-17 år. Perioder med barsel skal endvidere efter forslaget også medregnes i anciennitetsopgørelsen bl.a. for at sikre en mere ligelig kønsbalance.

Det fremgår desuden af den politiske aftale, at perioder med beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende skal medregnes i opgørelsen af anciennitet, når virksomheden har givet overskud.

Det fremgår endelig, at der skal tages højde for, at man i løbet af et arbejdsliv kan blive ramt af ledighed eller sygdom, og at perioder med dagpenge, fleksjob, job med løntilskud, sygedagpenge og ledighedsydelse derfor som udgangspunkt skal medregnes ved opgørelsen af, om anciennitetskravet er opfyldt. I det omfang, der ikke foreligger registerdata om f.eks. perioder med arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, vil disse perioder alligevel kunne tælle med ved opgørelsen af anciennitetskravet, såfremt personen selv kan dokumentere at have modtaget ydelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til §§ 26 h-26 p, samt de specielle bemærkninger hertil.

2.2.2.2.1. Lønmodtagerbeskæftigelse

Det foreslås, at anciennitetskravet i videst muligt omfang vil skulle administreres digitalt på grundlag af oplysninger i offentlige systemer og registre, navnligt oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP, der for mange lønmodtagergruppers vedkommende indeholder data tilbage fra 1964. Der er desuden tilgængelige oplysninger om de seneste 10 år i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, der vil kunne indgå i en digital administration af ansøgninger om ret til Tidlig Pension, og som vil kunne supplere data fra ATP. Oplysninger i indkomstregisteret slettes efter 10 år.

Det foreslås således, at anciennitetskravet for lønmodtagerbeskæftigelse udformes på en sådan måde, at det helt eller delvist vil kunne dokumenteres opfyldt på grundlag af oplysninger om indbetalinger af bidrag til ATP, uanset at der for de seneste 10 år er tilgængelige oplysninger i indkomstregisteret. Baggrunden for dette er, at opgørelsen i anciennitet derved bliver opgjort på samme måde i hele opgørelsesperioden, hvilket vil lette administrationen af ordningen, idet der dermed alene vil skulle beregnes anciennitet på baggrund af det gennemsnitlige årlige antal arbejdstimer fastsat på baggrund af det indbetalte bidrag til ATP for de enkelte år.

Det bemærkes, at også andre oplysninger vil kunne lægges til grund som dokumentation for, at anciennitetskravet er opfyldt, jf. nærmere herom nedenfor under omtalen af andre oplysninger og forslaget om opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelse.

Den nærmere udformning af anciennitetskravet for beskæftigelse som lønmodtager beskrives i de følgende afsnit.

Oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP

Administrationen af Tidlig Pension skal så vidt muligt baseres på registerdata, således at ordningen bliver så enkel og digital at administrere som muligt.

Da ATP-bidrag betales med forskellige satser og efter forskellige kategorier af bidrag på baggrund af, om man er ansat hos en privat eller offentlig arbejdsgiver, og da bidragssatserne har ændret sig løbende siden indførelsen i 1964, kan oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP ikke omsættes direkte til et udtryk for beskæftigelse i f.eks. et bestemt antal timer, dage, uger eller måneder. Indbetaling af to ens bidrag til ATP kan således dække over forskellig arbejdstid.

Det foreslås, at anciennitetskravet vil skulle opgøres på baggrund af de samlede årlige indbetalinger til ATP. Det betyder, at der ikke skelnes mellem, hvornår på året beskæftigelsen har fundet sted. Det medfører, at en person, der har arbejdet på fuld tid i 4 måneder, vil optjene samme anciennitet som en person, der har arbejdet i 9-18 timer om ugen i hele året.

Det foreslås endvidere, at beregningen af anciennitet i det enkelte kalenderår skal ske ved anvendelse af den årlige bidragssats for månedslønnede, som personens ATP-bidrag indbetales på baggrund af.

Opgørelsen af anciennitet vil skulle ske på årsbasis i hele opgørelsesperioden (anciennitetsperioden) for at sikre en ensartet måde at opgøre beskæftigelsen på og for at sikre at 14-dageslønnede, ugelønnede og løsarbejdere ikke stilles dårligere end månedslønnede. Når ancienniteten vil blive opgjort årligt, vil de højere ATP-bidrag om måneden kompensere for de perioder, hvor 14-dagslønnede, ugelønnede og løsarbejdere holder ferie med feriegodtgørelse.

Det foreslås videre, at indbetaling af ATP-bidrag svarende til deltidsbeskæftigelse på 18 timer pr. uge skal sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse fra og med 1993. For perioden fra og med 1971 til og med 1977 vil deltidsbeskæftigelse på 15 timer om ugen blive sidestillet med fuldtidsbeskæftigelse og fra og med 1978 til og med 1992 vil deltidsbeskæftigelse på 20 timer om ugen blive sidestillet med fuldtidsbeskæftigelse. De forskellige ATP-intervaller over tid betyder, at antallet af timer, der sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse, vil variere over tid, jf. tabel 1.

Dette foreslås for at sikre, at personer, der af forskellige årsager arbejder på nedsat tid, ikke udelukkes fra at få gavn af ordningen. Denne korrektion (herefter deltidskorrektion) skal bl.a. sikre en bedre kønsbalance i adgangen til Tidlig Pension, da kvinder i højere grad end mænd er deltidsbeskæftiget, både nu og historisk set.

Deltidskorrektion svarer til, at ancienniteten i forhold til det årlige ATP-bidrag vil skulle vægtes med faktor 2 i perioden fra 1964-1977 og med faktor 1,5 fra og med 1978.

Deltidskorrektionen betyder, at den anciennitet, en person har optjent ved indbetaling af f.eks. halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag, ganges med 2 i perioden før 1978, mens det ganges med 1,5 fra og med 1978. Det betyder, at en person, som har indbetalt halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag før 1978, bliver stillet, som personen havde indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag. Det samme gælder for personer, som har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag i 1978, idet de også bliver stillet, som havde de indbetalt et fuldt ATP-bidrag.

Den højere faktor frem til 1977 medfører, at der tages højde for, at ATP-bidrag til og med 1977 alene var opdelt i to timeintervaller. Før 1978 medførte beskæftigelse på mellem 15-30 timer således, at der blev indbetalt ½ af et fuldt ATP-bidrag. Hvis der blev anvendt en faktor 1,5, ville det medføre, at ikke kun en person, som arbejdede på deltid i 30 timer, ville blive sidestillet med en person, som arbejdede på fuld tid. For at sikre et mere ensartet niveau for deltidskorrektionen på tværs af de nævnte perioder er det derfor besluttet at anvende en højere faktor før 1978.

Deltidskorrektionen vil dog ikke skulle gælde for personer, som optjener anciennitet mellem deres fyldte 16. år og frem til det fyldte 18. år.

Korrektionen for deltidsarbejde medfører desuden som en bieffekt, at en person vil have mulighed for at opnå et fuldt års anciennitet på trods af, at den pågældende i en kortere periode i løbet af året ikke har været i beskæftigelse, f.eks. som følge af, at personen har deltager i et kortere uddannelsesforløb. F.eks. vil en person ved 8 måneders fuldtidsbeskæftigelse, optjene et års anciennitet, selvom personen de resterende 4 måneder deltager i uddannelse eller på anden vis er uden for arbejdsmarkedet.

Det bemærkes, at den foreslåede deltidskorrektion vil indebære, at en person, der f.eks. har været deltidsbeskæftiget i 42 år, og som i opgørelsen af lønmodtagerbeskæftigelse opfylder de foreslåede betingelser og opnår deltidskorrektion i hele perioden, opfylder anciennitetskravet. Samtidig vil en person, der har været fuldtidsbeskæftiget i 41 år ikke opfylde anciennitetskravet, der er på mindst 42 år, heller ikke selvom den pågældende i nogle år f.eks. har arbejdet langt mere end det foreslåede timekrav, jf. afsnit 2.2.2.3 om loft over optjening af anciennitet. Den foreslåede deltidskorrektion sikrer en mere ligelig kønsbalance i adgangen til Tidlig Pension, og at der tages højde for, at mænd og kvinder typisk har et forskelligt arbejdsliv.

Det foreslås derfor, at fra og med 1971 til og med 1977 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag. Det betyder, at personer, der i et kalenderår har indbetalt mindst halvdelen af et fuldt ATP-bidrag, svarerende til en ugentlig arbejdstid på mellem 15-29 timer, til og med et fuldt ATP-bidrag eller derover, svarende til en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer, på grund af deltidskorrektionen vil optjene 1 års anciennitet.

Det foreslås videre, at fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag og ½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag. Det betyder, at personer, der i kalenderåret har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag svarende til en ugentlig arbejdstid på mellem 20-29 timer, til og med er fuldt årligt ATP-bidrag eller derover, svarende til en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer, på grund af deltidskorrektionen vil optjene 1 års anciennitet. Personer, der har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en ugentlig arbejdstid på mellem 10-19 timer, vil kunne optjene ½ års anciennitet på baggrund af deltidskorrektionen.

Endelig foreslås det, at fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og ½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt et 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag. Det betyder, at personer, der i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en ugentlig arbejdstid på mellem 18-26, til og med et fuldt årligt ATP-bidrag eller derover, svarende til en ugentlig arbejdstid timer på mindst 27 timer, på grund af deltidskorrektionen vil optjene 1 års anciennitet. Personer, der har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en ugentlig arbejdstid på mellem 9-17 timer vil kunne optjene ½ års anciennitet på baggrund af deltidskorrektionen.

Det foreslås, at fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag. Det betyder, at personer, der har indbetalt fuldt ATP-bidrag svarende til en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer, vil optjene ret til 1 års anciennitet. Hvis der er indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en arbejdstid på mellem 20-29 timer, vil der optjenes 2/3 års anciennitet, og hvis der er indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en arbejdstid på 10-19 timer, vil der optjenes 1/3 års anciennitet.

Det foreslås videre, at fra og med 1993 vil der optjenes 1 års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag. Det betyder, at personer, der har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag svarende til en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer, vil optjene ret til 1 års anciennitet. Hvis der er indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en arbejdstid på mellem 18-26 timer, vil der optjenes 2/3 års anciennitet, og hvis der er indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en arbejdstid på 9-17 timer, vil der optjenes 1/3 års anciennitet.

Det foreslås, at personer, der i et kalenderår har indbetalt ATP-bidrag, der ikke svarer til de ovenfor nævnte ATP-bidrag, vil få beregnet optjeningen af anciennitet på baggrund af det ATP-bidrag, som personen har indbetalt i kalenderåret sat i forhold til det fulde årlige ATP-bidrag for det pågældende år, som der højst kan indbetales i kalenderåret. Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., ganget med 2 i perioden fra 1971 til og med 1977, mens den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., fra og med 1978 vil blive ganget med 1,5 gange.

Det foreslås, at ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013 vil medføre optjening af fuld anciennitet uanset det indbetalte ATP-bidrag, jf. ovenfor, hvis personen har været ansat i et helt kalenderår. Hvis personen alene har været ansat i fleksjobbet en del af kalenderåret, vil ancienniteten blive beregnet på baggrund af den andel af året, som personen har været ansat i fleksjobbet ganget med 1,5, idet fleksjob først blev indført i 1998.

Samtidigt foreslås det, at i det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 år henholdsvis 7 år til personens pensionsalder, vil der højst kunne optjenes ancienniteten for den del af kalenderåret, personen har haft den pågældende alder.

Det foreslås desuden, at en person, der ikke har indbetalt bidrag til ATP, men som kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager i Danmark eller et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, optjener anciennitet for disse perioder.

Det foreslås, at en person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977, optjener følgende anciennitet:

1) 2 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

Dette svarer til optjeningen af anciennitet, som sker på baggrund af indbetaling af ATP-bidrag, således at personer, som ikke har indbetalt ATP-bidrag sidestilles med personer, som har indbetalt ATP-bidrag, herunder at der er foretaget deltidskorrektion med en faktor 2.

Hvis personen har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og arbejdstimerne er omfattet af nr. 1 eller 2, optjenes ancienniteten på samme måde, som hvis personen havde været ansat hos en enkelt arbejdsgiver.

Personen vil kunne dokumentere sine præsterede arbejdstimer med f.eks. lønsedler, udbetalingsspecifikationer, indbetalinger til pensionsordninger i EU/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland,.

Det foreslås også, at en person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, i perioden fra og med den 1. september 1977 til og med 1992, optjener følgende anciennitet:

1) 1,5 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

3) 0,5 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og under 87 arbejdstimer pr. måned

Det foreslås endvidere, at en person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, i perioden fra 1993 og frem, optjener følgende anciennitet:

1) 1,5 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 117 arbejdstimer pr. måned.

2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under 117 arbejdstimer pr. måned.

3) 0,5 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og under 78 arbejdstimer pr. måned

Dette svarer til optjeningen af anciennitet, som sker på baggrund af indbetaling af ATP-bidrag, således at personer, som ikke har indbetalt ATP-bidrag sidestilles med personer, som har indbetalt ATP-bidrag, herunder at der er foretaget deltidskorrektion med en faktor 1,5.

Hvis personen har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og arbejdstimerne er omfattet af nr. 1-3, optjenes ancienniteten på samme måde, som hvis personen havde været ansat hos en enkelt arbejdsgiver.

Personen vil kunne dokumentere sine præsterede arbejdstimer med f.eks. lønsedler, udbetalingsspecifikationer, indbetalinger til pensionsordninger i EU/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland.

Det foreslås, at en person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977, optjener følgende anciennitet:

1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

2) 1/2 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

Hvis personen har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og arbejdstimerne er omfattet af nr. 1 eller 2, optjenes ancienniteten på samme måde, som hvis personen havde været ansat hos en enkelt arbejdsgiver.

Det foreslås endvidere, at en person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, i perioden fra og med den 1. september 1977 til og med 1992, optjener følgende anciennitet:

1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og under 87 arbejdstimer pr. måned.

Det foreslås endeligt, at en person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, i perioden fra og med 1993 og frem, optjener følgende anciennitet:

1) 1 måned i hver måned, hvor personen har haft mindst 117 arbejdstimer pr. måned.

2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under 117 arbejdstimer pr. måned.

3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og under 87 arbejdstimer pr. måned.

4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 39 arbejdstimer pr. måned.

Dette svarer til optjeningen af anciennitet, som sker på baggrund af indbetaling af ATP-bidrag, således at personer, som ikke har indbetalt ATP-bidrag side stilles med personer, som har indbetalt ATP-bidrag.

Hvis personen har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og arbejdstimerne er omfattet af nr. 1-3, optjenes ancienniteten på samme måde, som hvis personen havde været ansat hos en enkelt arbejdsgiver.

Personen vil kunne dokumentere sine præsterede arbejdstimer med f.eks. lønsedler, udbetalingsspecifikationer, indbetalinger til pensionsordninger i EU/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland.

Det foreslås videre, at hvis en person har indbetalt ATP-bidrag, men ikke har opnået ret til 1 fuldt års anciennitet, hvor personen samtidigt er ansat hos en anden arbejdsgiver med et antal arbejdstimer, som ikke medfører indbetaling af ATP-bidrag, vil kunne få beregnet anciennitet for det samlede antal arbejdstimer, som personen har haft i en måned. Ancienniteten vil blive beregnet på samme måde, som hvis personen ikke havde indbetalt ATP-bidrag fra nogle af ansættelserne.

En person, som således i 1978 har haft 60 arbejdstimer i en måned hos en arbejdsgiver (ATP-bidrag) og 35 arbejdstimer hos en anden arbejdsgiver, dvs. i alt 95 arbejdstimer på en måned, vil optjene 1 måneds anciennitet for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 arbejdstimer og under 130 arbejdstimer pr. måned.

Det foreslås, at i det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 år henholdsvis 7 år til personens pensionsalder, optjenes ancienniteten som en forholdsmæssig andel af antal timer i beskæftigelse i kalenderåret.

Det foreslås, at ancienniteten for en lønmodtager, som kan dokumentere beskæftigelse fra et andet EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, tæller med i hele optjeningsperioden. Optjening af anciennitet i Storbritannien vil blive behandlet på samme måde som optjening i EU/EØS-lande.

Færøerne og Grønland har tilkendegivet, at landene er indforståede med, at der kan optjenes anciennitet af arbejde og drift af selvstændig virksomhed udført på Færøerne og Grønland.

Det vil ikke i medfør af aftalen af den 12. september 1963 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (associeringsaftalen) være muligt at optjene anciennitet for beskæftigelse i Tyrkiet, jf. afsnit 2.10.2.

Det foreslås, at det ikke skal være muligt at optjene mere end ét års anciennitet i et kalenderår.

Særligt om personer under 18 år i beskæftigelse før 1977 og ATP

Siden den 1. september 1977 er der indbetalt bidrag til ATP ved lønmodtagerbeskæftigelse for personer, der er fyldt 16 år. Før den 1. september 1977 blev der ikke indbetalt bidrag til ATP for personer under 18 år.

Det foreslås, at der, uanset om den pågældende har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, tildeles op til 1,125 års anciennitet til personer, der er født før den 1. september 1959. For personer, der er født i perioden fra den 1. september 1959 til og med den 1. september 1961, foreslås det, at der tildeles 9/16 måneders fuld anciennitet for hver måned som 16-17 årig, der ligger før den 1. september 1977. Dette sker for at tilgodese personer, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet, således at de tildeles anciennitet uanset at det vedrører perioder, hvor der ikke blev indbetalt ATP-bidrag fra det 16. til og med det 17. år. Tildelingen af anciennitet sker alene på grundlag af alder uden dokumentation for beskæftigelse.

Det foreslås endvidere, at personer, der tildeles anciennitet mellem det 16. og det fyldte 18. år, vil kunne medregne anciennitet som lønmodtager fra det fyldte 16. år, hvis de kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager, som overstiger den automatisk tildelte anciennitet.

Hvis der er andre tilgængelige oplysninger, som vil kunne dokumentere, at der for en person, der er fyldt 16 år inden den 1. september 1977, er optjent en højere anciennitet end den, der følger af den foreslåede regel om automatisk tildeling af anciennitet for perioden, forudsættes det, at den for ansøgeren mest gunstige optjening af anciennitet lægges til grund ved opgørelsen af den samlede anciennitet.

Det foreslås videre, at personer, der kan dokumentere at have deltaget i uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, vil få anciennitet tildelt for den periode, hvor de har deltaget i uddannelsen og som overstiger den automatisk tildelte anciennitet. Hvis der er indbetalt ATP-bidrag af lønnen, vil ancienniteten blive beregnet som for lønmodtagere, som har indbetalt ATP-bidrag, mens ancienniteten for perioder, hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag vil blive beregnet som for lønmodtagere, hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag.

2.2.2.2.2. Selvstændigt erhvervsdrivende

Det følger af Aftale om ny ret til tidlig pension, at perioder med beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende skal medregnes i optjeningen af anciennitet.

Der findes ikke generelle opgørelser over antal arbejdstimer eller lignende for selvstændige erhvervsdrivende i offentlige registre. Selvstændige erhvervsdrivende indbetaler således som udgangspunkt ikke bidrag til ATP, medmindre de frivilligt vælger dette. Desuden skal selvstændige erhvervsdrivende ikke indberette timer til indkomstregisteret, som det er tilfældet for lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har pligt til at indberette timer og indkomst.

Det er således ikke muligt at opgøre anciennitet for beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende på baggrund af ATP-data og data fra indkomstregisteret på samme måde, som ved beskæftigelse som lønmodtager.

Det foreslås derfor, at anciennitet af selvstændige erhvervsdrivendes beskæftigelsesomfang opgøres på baggrund af nettooverskuddet i virksomheden, dvs. overskuddet før renter og andre finansielle aktiviteter fra virksomheden eller selskabet, som omregnes til en beskæftigelsesgrad for året.

I omregningen foreslås der taget udgangspunkt i den maksimale dagpengesats for de enkelte år. Hvis nettooverskuddet er større end den maksimale dagpengesats, opnås der et års anciennitet. Hvis nettooverskuddet svarer til halvdelen af den maksimale dagpengesats, opnås et halvt års anciennitet.

Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager tilskud på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne efter §§ 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, optjener et års anciennitet, hvis virksomheden har været drevet i hele kalenderåret.

Det foreslås videre, at den selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at flytte et nettooverskud, der overstiger den maksimale dagpengesats, til et andet år, hvor nettooverskuddet ikke giver ret til 1 fuldt års anciennitet med henblik på at opnå yderligere anciennitet for disse år. Der kan ikke flyttes mere end 0,25 års anciennitet (25 pct. af dagpengeniveauet) fra et givent kalenderår. Endvidere kan der samlet set ikke flyttes mere end 5 års anciennitet.

Forslaget skal tilgodese selvstændigt erhvervsdrivendes mulighed for at optjene anciennitet i år med underskud eller optjene yderligere anciennitet i år med overskud under dagpengeniveauet, således at overskud over dagpengegrænsen i et givet kalenderår giver anciennitet i år, hvor der ikke er opnået fuld anciennitet som selvstændigt erhvervsdrivende.

Den overskydende anciennitet, som personen har optjent, kan kun benyttes i de år, hvor personen har været selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at oplysninger om selvstændige erhvervsdrivendes nettooverskud sker på baggrund af skatteoplysninger, som findes tilbage til 1974. For årene før 1974 kan anciennitet tildeles ved, at borgeren fremlægger dokumentation for, at man har været selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvis man driver virksomhed i selskabsform (ApS eller A/S) beskattes selskabet særskilt af sit over-/underskud, og ejeren betragtes i den henseende som ansat lønmodtager. Derved vil der blive optjent anciennitet, som om de var lønmodtagere på baggrund af deres indbetalinger til ATP.

Medarbejdende ægtefæller, hvor der er indgået lønaftale med skattemæssig virkning, vil opnå anciennitet på samme måde som lønmodtagere. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået lønaftale, vil der opnås anciennitet som selvstændigt erhvervsdrivende på baggrund af det overførte overskud.

Drift af selvstændig virksomhed i andre EU/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland medfører også optjening af anciennitet for hele optjeningsperioden.

Der kan ikke opnås mere end et års anciennitet i løbet af et år.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til § 26 k, samt de specielle bemærkninger hertil.

2.2.2.2.3. Perioder med barsel m.v.

Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at der i videst muligt omfang skal sikres en ligelig kønsbalance i betingelserne for adgang til Tidlig Pension.

Mænd og kvinder har typisk forskellige arbejdsliv i forbindelse med forældreskab og barsel, og kvinder afholder gennemsnitligt set længere orlov end mænd.

For at sikre, at adgangen til at optjene anciennitet er i tråd med den særlige beskyttelse af retten til barsel, som har en lang historie både internationalt og nationalt, og for at sikre, at mænd og kvinder får en mere lige adgang til at opnå ret til Tidlig Pension, foreslås det derfor, at perioder med barsel skal medregnes i opgørelsen af anciennitet.

Tilgængelige oplysninger om perioder med barsel m.v.

Der er ikke forud for 1993 tilgængelige oplysninger i offentlige registre, der kan lægges til grund som dokumentation for perioder med fravær som følge af graviditet, barsel eller adoption.

Der er derimod tilgængelige oplysninger om forældreskab i CPR, men disse oplysninger siger ikke noget om, hvorvidt en person har haft fravær fra arbejde pga. barsel.

Der er desuden fra og med 1993 tilgængelige oplysninger om, hvilke personer der har modtaget barselsdagpenge. Disse oplysninger er udtryk for, om en person har haft fraværsperioder som følge af graviditet, fødsel eller adoption. Oplysningerne udgøres navnlig af indbetalinger af bidrag til ATP.

Kommunerne havde forud for 1993 myndighedsansvaret for udbetaling af barselsdagpenge, og det antages, at sager om barselsdagpenge forud for 1993 i vidt omfang er kasserede, fordi der ikke længere er et administrativt eller retligt behov for sagerne.

Der kan desuden være forældre, der har holdt barsel, men uden at være berettiget til barselsdagpenge, og der findes ikke oplysninger om sådanne fraværsperioder i offentlige registre.

Nærmere om reglerne om fraværsperioder ved forældreskab

Reglerne om ret til fravær og dagpenge ved barsel har ændret sig flere gange siden starten af 1970’erne. Frem til 1984 var det alene mødre, der havde ret til barsel med dagpenge. Samtidig er barselsperioden forlænget flere gange fra at være 14 uger til i dag at være 52 uger sammenlagt for moderen og faderen/ medmoderen.

Anciennitet ved forældreskab (fødsel og adoption)

Det fremgår – bl.a. i lyset af de tilgængelige registeroplysninger – af den politiske aftale forudsat, at ancienniteten vil skulle medregnes på grundlag af oplysninger om forældreskab, samt at både mødre og fædre vil optjene samme anciennitet tilbage fra 1971 og fremadrettet, uanset at reglerne om ret til barselsfravær løbende har ændret sig, herunder at mødre har haft ret til længere fraværsperioder end fædre, dog således at der for mødre medregnes 4 ugers anciennitet forud for fødslen.

Det fremgår således af den politiske aftale, at der er et ønske om at tage højde for, at nogle forældre kan have valgt at være uden beskæftigelse i en længere periode, end reglerne om barsel gennem tiden har givet ret til. Det antages samtidig, at der er en vis sandsynlighed for, at perioder uden beskæftigelse – i umiddelbar tilknytning til et barns fødsel eller modtagelse – har været tilbragt sammen med barnet.

Det foreslås på denne baggrund, at reglen om optjening af anciennitet udformes på en sådan måde, at den umiddelbart kan dokumenteres på grundlag af oplysninger fra CPR, og at den optjente anciennitet svarer til de nuværende barselsregler.

Det foreslås således, at personer med børn optjener 52 ugers anciennitet for hver fødsel eller adoption, regnet fra dagen for fødslen eller modtagelsen. Hvis en person inden for et år får to eller flere børn, hvor der ikke er tale om en flerbarnsfødsel, vil personen optjene anciennitet for begge fødsler. I tilfælde af flerbørnsfødsler eller -adoptioner f.eks. tvillinger, vil der alene optjenes samlet 52 ugers anciennitet.

Det foreslås desuden, at kvinder, der har født, optjener yderligere 4 ugers anciennitet for hver fødsel, regnet i ugerne op til fødslen. Personer, der har adopteret et barn, optjener yderligere to ugers anciennitet for hver adoption fra Danmark, eller 8 ugers anciennitet for hver adoption fra udlandet, regnet i ugerne op til modtagelsen. Ved at lade ancienniteten regnes i tilknytning til fødsel eller modtagelse kan der alene opnås anciennitet én gang, selv om der er tale om fødsel eller modtagelse af flere børn samme dag. I forhold til perioder forud for fødsel eller adoption vil oplysninger om barnets fødsel samt fødeland skulle lægges til grund, herunder om barnet er adopteret eller ej.

Optjening af de 52 ugers anciennitet er ikke afhængigt af, at personen har forældremyndigheden over barnet. Det er således alene registrering i CPR, som lægges til grund ved vurderingen af, om der kan tildeles 52 ugers anciennitet på baggrund af forældreskab. I det omfang en person selv kan dokumentere, at personen er blevet forældre f.eks. i forbindelse med fødsel af et barn efter 22 uge eller er registeret som medmor til et barn, vil pågældende kunne få tillagt anciennitet efter denne bestemmelse uanset at dette ikke fremgår af CPR.

Det foreslås, at en forælder, også selv om der er tale om en adoptivforælder, automatisk vil blive tildelt anciennitet, som hvis barnet var personens biologiske barn. Det vil sige, at ancienniteten vil blive tildelt ud fra barnets fødselsdato, som det står anført i CPR-registreret, og kvinder vil få tildelt 4 ugers anciennitet umiddelbart forud for fødslen, mens mænd og kvinder vil få tildelt 52 uger efter barnets fødsel. Dette skyldes, at CPR ikke indeholder oplysninger om adoptioner, herunder tidspunktet for adoption. Forældre, som har adopteret et eller flere børn vil dog kunne indsende dokumentation for adoption, således at ancienniteten vil kunne flyttes til tidspunktet for adoptionens gennemførelse, eller hvis der skal tildeles anciennitet for adoption fra udlandet. Det foreslås samtidigt, at der for kvinder, som har fået tildelt 4 ugers anciennitet, jf. ovenstående, hvor en efterfølgende dokumentation viser, at pågældende alene skulle have haft to ugers anciennitet som følge af, at barnet var adopteret fra Danmark, ikke vil få nedsat anciennitetsopgørelsen med de yderligere 2 ugers anciennitet, som pågældende har fået, mens den anciennitet, som ikke er medregnet på grund af ovennævnte, vil blive tildelt på baggrund af forældrenes oplysninger, dvs. at mænd får tildelt 2 ugers anciennitet ved adoption fra Danmark og 8 ugers anciennitet for adoption fra udlandet. Kvinder, som har adopteret fra udlandet, vil få tildelt yderligere 4 ugers anciennitet.

For personer, der bor i et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, vil der ligeledes blive tildelt 52 ugers anciennitet på baggrund af forældreskab eller adoption. I forhold til børn født i Tyrkiet af forældre bosiddende i Tyrkiet vil der ikke blive tillagt anciennitet ved fødsel eller adoption, jf. associeringsaftalen med EU. Tildeling af anciennitet for fødsel eller adoption sker for hele perioden, hvori der optjenes anciennitet.

For andre udenlandske statsborgere eller danske statsborgere, der har boet i lande uden for EU/EØS, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, vil der ikke blive tildelt anciennitet for forældreskab, uanset at de efter børnenes fødsel flytter til Danmark. Der vil endvidere ikke blive tillagt anciennitet for fødsel eller adoption i det tilfælde, hvor børn af flygtningen er født i hjemlandet eller under processuelt ophold i Danmark.

De foreslåede regler om optjening af anciennitet ved fødsel og adoption stiller ikke krav om forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet inden fødslen eller modtagelsen af barnet.

Yderligere anciennitet ved perioder med barselsdagpenge

Det fremgår af Aftale om ny ret til tidlig pension, at perioder med ydelser efter bistandsloven, lov om dagpenge under sygdom og fødsel eller barselsloven i perioder med graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af alvorligt sygt barn som ligger ud over den ovennævnte periode, skal medregnes i ancienniteten i det omfang, det er muligt at understøtte sagsoplysningen digitalt med oplysninger fra offentlige registre, eller personen selv kan dokumentere at have modtaget ydelser efter bistandsloven, lov om dagpenge under sygdom og fødsel eller barselsloven om perioder med graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af alvorligt sygt barn .

Det foreslås derfor, at perioder med ret til ydelser, som ligger ud over ovennævnte periode, medregnes i opgørelsen af anciennitet, således at opgørelse af yderligere barselsrelateret anciennitet kan understøttes digitalt fra og med 1993, og forud for dette kan dokumenteres af personen selv f.eks. i form af udbetalingsmeddelelser vedrørende barselsdagpenge.

Det betyder, at der kan optjenes anciennitet for perioder under graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af alvorligt sygt barn efter barselsreglerne, hvor der samtidig er ret til en ydelse efter bistandsloven, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller barselsloven.

Kravet om samtidig dagpengeret til den supplerende optjening af anciennitet indebærer, at der implicit stilles krav om forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet, for at der optjenes anciennitet i ordningen for perioder med fravær.

Sammenlægning af anciennitetsperioder

Anciennitet for at have fået et barn eller flere børn i et givent år samt perioder med barselsdagpenge lægges sammen med andre anciennitetsperioder det pågældende år, f.eks. perioder med beskæftigelse eller arbejdsløshedsdagpenge, dog under forudsætning af, at den samlede anciennitet inden for året ikke overstiger ét år, jf. nærmere herom afsnit 2.2.2.3.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, hvordan de 52 ugers anciennitet som følge af forældreskab skal fordeles på forskellige år, alt afhængigt af hvornår barnet/børnene er født. Hvis barnet f.eks. er født den 8. august i et år, tildeles ancienniteten på de 52 uger frem til den 6. august året efter. Anciennitet optjent som lønmodtager i perioden den 1. januar til og med den 6. august og anciennitet optjent som lønmodtager fra den 7. august til og med den 31. december indgår i anciennitetsoptjeningen, således at der tilsammen optjenes 2 års anciennitet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 l, samt de specielle bemærkninger hertil.

2.2.2.2.4. Perioder med dagpenge, sygedagpenge m.v.

Aftalepartierne bag Aftale om ny ret til tidlig pension er enige om, at ordningen skal tage højde for, at man i løbet af et arbejdsliv kan blive ramt af perioder med ledighed, sygdom eller nedsat arbejdsevne. Der skal derfor under visse betingelser kunne optjenes anciennitet i perioder med ledighed, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og optjening af anciennitet i disse perioder skal i videst muligt omfang kunne dokumenteres med oplysninger fra offentlige registre.

Det fremgår på den baggrund af aftalen, at en række offentlige forsørgelsesydelser, der er karakteriseret ved, at modtageren har en forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet, skal medregnes i den optjente anciennitet. Dette skal ses i forhold til kontanthjælpslignende ydelser, hvor der ikke stilles krav om forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet for at opnå ret til ydelsen, og som derfor ikke vil kunne udløse anciennitet.

For at en periode med modtagelse af visse offentlige forsørgelsesydelser skal kunne medregnes i optjeningen af anciennitet, vil det være en betingelse, at modtageren opfylder et krav om forudgående beskæftigelse, som er stillet for at opnå ret til den konkrete ydelse, samt at modtageren opfylder de krav, der stilles i perioden, den pågældende modtager ydelsen, f.eks. om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller at deltage i forskellige tilbud, opfølgningsforløb og lignende.

Det fremgår endvidere af aftalen, at der kan optjenes anciennitet for perioder med tilskudsberettiget beskæftigelse, som viser en tilknytning til arbejdsmarkedet af et vist omfang, såfremt modtageren opfylder de krav, der stilles for at blive omfattet af de pågældende ordninger, f.eks. at den pågældende har en ansættelse i en stilling med løntilskud.

Det foreslås, at ved opgørelse af anciennitet i Danmark kan perioder, hvor en person har modtaget følgende ydelser, medregnes som optjening af anciennitet:

1) Arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3) Uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

4) Feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

5) Særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

6) Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

7) Kontantydelse efter lov om kontantydelse.

8) Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og lov om dagpenge under sygdom og fødsel.

9) Barselsdagpenge efter barselsloven og lov om dagpenge under sygdom og fødsel.

10) Ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn efter bistandsloven.

11) Feriegodtgørelse efter lov om ferie.

12) Flekslønstilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

13) Plejevederlag ved pasning af døende nærtstående efter serviceloven og bistandsloven.

14) Tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven fra før 2003.

15) Løn under værnepligtsuddannelse og tid som militærnægter.

16) Ydelser under skolepraktik og praktikpladskompenserende uddannelse.

17) Perioder med skolepraktik på SU-berettigende uddannelser.

18) Perioder i det ordinære uddannelsessystem påbegyndt efter det fyldte 40 år.

Den første årgang, der har mulighed for at kunne gå på Tidlig Pension i 2022, er personer født i juli måned 1955. Disse personer fyldte 16 år i 1971, og der vil derfor være behov for at kunne opgøre perioder med beskæftigelse eller visse offentlige forsørgelsesydelser tilbage til 1971.

Der findes dog ikke tilgængelige registeroplysninger for offentlige forsørgelsesydelser til at have et dækkende datagrundlag i hele opgørelsesperioden. Der er f.eks. kun tilgængelige oplysninger om arbejdsløshedsdagpenge fra 1985 og sygedagpenge fra 1993. I det omfang, personerne selv kan dokumentere at have modtaget en af de ovenfornævnte forsørgelsesydelser, som tæller med til anciennitetsopgørelsen, kan disse perioder indgå i opgørelsen af anciennitetskravet.

Der er en række ydelser, hvor der indbetales ATP-bidrag af ydelsen, f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge og barselsdagpenge. ATP-bidrag for disse ydelser skal indgå i anciennitetsberegningen på tilsvarende vis, som ATP-bidrag indbetalt af en arbejdsgiver. Disse ATP-bidrag bør tydeligt kunne udskilles fra ATP-bidrag fra andre typer af overførselsindkomster, som ikke skal indgå i anciennitetsberegningen. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at udskille de ATP-bidrag, som burde være indgået i anciennitetsberegningen, hvis disse ATP-bidrag er indbetalt eller indberettet sammen med ydelser, som ikke skal medtages. I disse tilfælde personen selv skulle dokumentere, at personen har modtaget f.eks. barselsdagpenge.

Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet i perioden fra 1971 til og med 1977 ganget med 2 (deltidskorrektion), mens den beregnede anciennitet fra og med 1978 vil blive ganget med 1,5 (deltidskorrektion), hvis personen er omfattet af nr. 11 og 13-17. Personer, der modtager fleksløntilskud efter nr. 12, vil ligeledes få den beregnede anciennitet beregnet efter 1. pkt. Fra det fyldte 18 år foretages beregningen af anciennitet efter 1. og 2. pkt. for den andel af året, hvor personen har været 18 år.

Baggrunden for at deltidskorrigere de nævnte ydelser er, at de er sammenlignelige med lønmodtagerbeskæftigelse, idet der ydes en arbejdsindsats, mens man modtager ydelserne.

I det omfang der findes tilsvarende ydelser i et andet EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, som svarer til de danske ydelser efter stk. 1, nr. 1-18, herunder ydelser, som er omfattet af Europarlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af sociale sikringsydelser, vil disse ydelser indgå i optjeningen af anciennitet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 m og de specielle bemærkninger hertil.

2.2.2.3. Højst ét års anciennitet i løbet af et kalenderår

Det er som udgangspunkt forudsat, at modellen for optjening af anciennitet skal sikre, at beskæftigelsen så vidt muligt er spredt ud over den samlede anciennitetsperiode.

Hertil kommer, at der, som nærmere gennemgået ovenfor, foreslås at indføre mulighed for at optjene anciennitet alene på grundlag af forældreskab uden dokumentation for, at der rent faktisk er afholdt barsel. Desuden kan der være personer, der f.eks. både har haft lønmodtagerbeskæftigelse og har arbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende i samme periode.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres et loft over optjening af anciennitet således, at der ikke kan optjenes mere end ét års anciennitet i løbet af et kalenderår. Det årlige loft for optjening af anciennitet i løbet af et kalenderår skal være med til at sikre sammenhæng mellem de foreslåede muligheder for at optjene anciennitet og samtidig sikre, at beskæftigelsen m.v. i videst muligt omfang er tilbagelagt løbende i løbet af den samlede anciennitetsperiode.

Det foreslåede årlige loft over optjening af anciennitet i løbet af et kalenderår indebærer, at det ikke er muligt at ”spare op” eller overføre anciennitet til andre år, hvis anciennitetskravet i løbet af et år er overopfyldt, jf. dog den særlige bestemmelse for selvstændigt erhvervsdrivende.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 o og de specielle bemærkninger hertil.

2.2.2.4. Opgørelse af anciennitet på baggrund af forskellige ydelser

Det foreslås, at en person, som har arbejdet på fuld tid i hele optjeningsperioden, vil ancienniteten kunne dokumenteres med oplysninger om indbetalinger af ATP-bidrag og disse oplysninger vil således kunne lægges til grund for myndighedens opgørelse af anciennitet.

Det foreslås, at en person, der har haft skiftende arbejdstider i løbet af optjeningsperioden, men hvor der i hele perioden er indbetalt ATP-bidrag, vil få lagt ancienniteten fra de forskellige perioder sammen, og det vil herefter være muligt at fastlægge, hvor mange års anciennitet på arbejdsmarkedet personen har optjent.

Det foreslås endeligt, at en person, som har optjent anciennitet som lønmodtager og har haft perioder med barsel eller ledighed, vil få beregnet anciennitet på baggrund af dels ATP-bidrag, dels de enkelte ydelser, som vil indgå i beregningen med en forholdsmæssigt andel på baggrund af timetal eller perioder, som ydelsen er udbetalt i. Ved beregningen af ancienniteten vil der alene kunne optjenes ét års anciennitet pr. kalenderår.

Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 o og de specielle bemærkninger hertil.

2.3. Ansøgning om Tidlig Pension og krav om arbejdsmarkedstilknytning frem til overgang til Tidlig Pension samt administration af ordningen

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Ansøgning om social pension

Lov om social pension indeholder regler for, hvordan ansøgning om pension efter loven skal indgives og behandles. Ansøgning om folkepension skal indgives til Udbetaling Danmark, jf. § 13 i lov om social pension. Ansøgningen anses for indgivet den dato, den modtages i Udbetaling Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 1602 af 27. december 2019 om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension) § 1.

Sager om førtidspension behandles af kommunalbestyrelsen, jf. § 17, stk. 1 i lov om social pension. Det følger af lovens § 21, pkt. 1., at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. lovens § 17, stk. 2, 3. pkt., og § 18.

Seniorpension kan tilkendes personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen, jf. lovens § 26 a, stk. 1. Ansøgning om seniorpension skal indgives til bopælskommunen, jf. § 26 b, 1. pkt. Ansøgning kan indgives tidligst 6 måneder, før betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt, jf. lovens § 26 b, 2. pkt. Endvidere følger det af lovens § 26 d, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension. Ved § 1, nr. 5, i lovforslag L 21, som er fremsat den 7. oktober 2020, om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.) (Folketingstidende 2020-21, A, L 21, som fremsat, side 1), foreslås det, at behandling af ansøgninger om seniorpension fra den 1. januar 2021 skal overgå til Seniorpensionsenheden, der blev oprettet ved lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden.

Det følger af § 1, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1309 af 25. november 2015 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., at ansøgninger efter lov om social pension skal indgives til Udbetaling Danmark ved anvendelse af den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening) inden for eget myndighedsområde. En digital ansøgning eller meddelelse m.v. anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren, jf. § 13, stk. 8, i lov om Udbetaling Danmark.

Efter de gældende regler i lov om social pension findes ikke en tilsvarende ordning om, at en person som udgangspunkt 6 år før folkepensionsalderen kan anmode om at få opgjort sin anciennitet på arbejdsmarkedet. Der findes ligeledes ikke regler om, at en person skal bevare sin arbejdsmarkedstilknytning umiddelbart forud for overgang til pension som betingelse for at kunne gå på pension.

2.3.1.2. Udbetaling Danmark som administrator

Udbetaling Danmark er en offentligt reguleret, selvejende institution med myndighedsansvar. Rammevilkårene for myndigheden er reguleret i lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov.

Opgaverne varetages med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, som leverer bistanden på omkostningsdækket basis.

Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der finansieres af staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Efter § 19 i lov om Udbetaling Danmark fører beskæftigelsesministeren tilsyn med, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen. Tilsynet sker i samarbejde med vedkommende minister for de sagsområder, der administreres af Udbetaling Danmark. Som led i dette tilsyn skal Ankestyrelsen en gang årligt udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede sager og angive årsagerne til, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke stadfæstes. Redegørelsen følger kalenderåret og indsendes senest 6 måneder efter årets afslutning. Redegørelsen skal forelægges for Udbetaling Danmarks bestyrelse, der skal have lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden den sendes til beskæftigelsesministeren.

Efter § 32, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark optage korte lån på op til maksimalt 90 mio. kr. til dækning af uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår til opgaver, som varetages af Udbetaling Danmark.

2.3.1.3. Forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse for og genoptagelse af en afgørelse m.v.

Forvaltningslovens § 19 indeholder en bestemmelse om partshøring, der har til formål at sikre, at den, der er part i en afgørelsessag, får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 145, som fremsat, side 25, afsnit 4.3.10. Endvidere fremgår det af forarbejderne til forvaltningslovens § 19, at reglerne om partshøring er af betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, idet parten får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. Det fremgår videre af forarbejderne til forvaltningslovens § 19, at partshøring ikke kun er til fordel for parten selv. En ret for parten til at få lejlighed til at påpege, hvad vedkommende anser for misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i det foreliggende oplysningsmateriale, vil også i nogle tilfælde medvirke til at sikre, at forvaltningens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske grundlag.

Det følger af bestemmelsens stk. 1, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af udtalelsen.

Det følger af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

En skriftlig afgørelse, der ikke fuldt ud giver parten medhold, skal således ledsages af en begrundelse. Det er kun en part, der efter forvaltningsrettens almindelige regler har krav på at få en individuel underretning om afgørelsen, som har krav på en begrundelse efter forvaltningslovens § 22.

Det følger af forvaltningsloves § 25, stk. 1, at skriftlige afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Efter almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger må en borger i almindelighed antages at have retskrav på, at den myndighed, der har truffet afgørelsen, efter begæring (remonstration) genoptager og på ny realitetsbehandler sagen, hvis der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen. Efter omstændighederne bør det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst i forhold til vedkommende part er et undskyldeligt forhold.

Ligeledes må borgeren antages at have retskrav på genoptagelse, hvis der (typisk efterfølgende) fremkommer væsentlige nye retlige forhold – dvs. en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.

Myndigheden har endvidere som udgangspunkt en pligt til ex officio at genoptage sådanne sager af egen drift. Denne pligt antages dog ikke at være ubetinget. Hvis identifikationen af de sager, der vil skulle omgøres, vil kræve en administrativt meget byrdefuld manuel gennemgang af et omfattende antal sager, antages myndighedens genoptagelsespligt af egen drift almindeligvis at være begrænset til de sager, som myndigheden er umiddelbart bekendt med, forudsat at myndigheden på behørig vis informerer og vejleder offentligheden om muligheden for genoptagelse efter begæring, jf. Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, s. 946-949.

En myndighed kan endvidere have pligt til at genoptage sagen, hvis der foreligger en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at ATP skal administrere ret til Tidlig Pension.

Det fremgår endvidere, at ancienniteten som et grundlæggende princip skal opgøres fra det fyldte 16. år og frem til – som udgangspunkt – 6 år før vedkommendes folkepensionsalder, hvilket skal sikre, at den enkelte er varslet i god tid inden tilbagetrækningstidspunktet. Det fremgår desuden af aftalen, at den enkelte kan sende en ansøgning om ret til Tidlig Pension ved vedkommendes opgørelsesalder, dvs. det tidspunkt, hvor ancienniteten kan blive opgjort, jf. nærmere afsnit 2.2.2.1 om ydelsens varighed og anciennitetskravets længde, hvilket som udgangspunkt skal ske via en digital selvbetjeningsløsning, hvorefter myndigheden skal vurdere, hvorvidt personen lever op til kriterierne for anciennitet på arbejdsmarkedet. Sagsbehandlingstiden kan efter aftalen maksimalt være op til et halvt år, når ordningen er fuldt systemunderstøttet, dog kan den være længere for selvstændigt erhvervsdrivende, da det er virksomhedens nettooverskud, der lægges til grund.

Det fremgår desuden af aftalen, at det vil kræve en tilknytning til arbejdsmarkedet via beskæftigelse eller medlemskab af en arbejdsløshedskasse i perioden frem til overgang til ydelsen for at bibeholde retten til Tidlig Pension.

2.3.2.1. Administration og sagsbehandlingsregler

Udbetaling Danmark administrerer i dag en lang række ydelser og tilskud, der primært afgøres på et objektivt grundlag. Det vil sige, at der træffes afgørelser uden skøn, og som er baseret på primært oplysninger fra registre.

Det foreslås på den baggrund, at Tidlig Pension administreres af Udbetaling Danmark.

Da reglerne om Tidlig Pension foreslås indsat i lov om social pension, vil ordningen indgå i opregningen af de områder, som administreres af Udbetaling Danmark efter § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Det betyder, at reglerne i lov om Udbetaling Danmark vil gælde ved Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen af Tidlig Pension, og at Udbetaling Danmark skal følge de særlige bestemmelser, der gælder for lovgivningsområder, der er omfattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Det betyder blandt andet, at de særlige regler i lov om Udbetaling Danmark om vejledning og hjælp i kommunen til borgere med særlige behov, herunder hjælp til digital selvbetjening og eventuel undtagelse herfra, finder anvendelse i forhold til Tidlig Pension.

Det betyder også, at en række regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vil finde anvendelse. F.eks. finder §§ 3 og 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om personens ret til medvirken og om fastsættelse af frister tilsvarende anvendelse, jf. § 2 i lov om Udbetaling Danmark. Desuden finder reglerne i § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om bl.a. myndighedens oplysningspligt, personens pligt til medvirken og om samtykke i forbindelse med indhentning af oplysninger tilsvarende anvendelse, jf. § 5 i lov om Udbetaling Danmark.

Herudover vil ordningen blive omfattet af bestemmelsen i § 12 i lov om Udbetaling Danmark om registersamkøringer af ikke-følsomme oplysninger i kontroløjemed uden samtykke fra personen.

Dette medfører også, at personen vil blive omfattet af en oplysningspligt over for Udbetaling Danmark og vil skulle oplyse om ændringer, der vil kunne have betydning for udbetaling af ydelser og tilskud, jf. § 4 i lov om Udbetaling Danmark samt muligheden for at kunne ifalde straf efter § 14 i lov om Udbetaling Danmark.

Tidlig Pension vil endvidere blive omfattet af § 29 i lov om Udbetaling Danmark, hvor det fremgår, at Udbetaling Danmark skal indsende oplysninger, når en minister anmoder om det på sit sagsområde, herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på særlige områder til brug for andre ministerbetjeningsopgaver.

Som følge af, at Udbetaling Danmark nu foreslås at varetage opgaven med administration af Tidlig Pension, forslås det, at Udbetaling Danmarks låneramme for at optage korte lån til uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår, forhøjes fra 90 mio. kr. til 95 mio. kr. årligt.

Det foreslås, at staten vil skulle afholde alle udgifter til Tidlig Pension og til Udbetaling Danmarks administration af Tidlig Pension efter denne lov.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22 og 23, samt de specielle bemærkninger hertil.

2.3.2.2. Ansøgning om Tidlig Pension

Det foreslås, at en person, der er 6 år eller mindre fra folkepensionsalderen, vil kunne ansøge om Tidlig Pension. Ansøgning vil skulle indgives via den selvbetjeningsløsning, Udbetaling Danmark vil stille til rådighed, dvs. svarende til den måde, man ansøger om folkepension.

I forbindelse med ansøgningen vil personen skulle samtykke til, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger hos andre myndigheder m.v., herunder data fra offentlige systemer og registre om personenes tid på arbejdsmarkedet til brug for opgørelse af, hvorvidt personen opfylder kravet om arbejdsmarkedsanciennitet for ret til Tidlig Pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 g. Udbetaling Danmark vil herefter på baggrund af personens samtykke skulle indhente de relevante oplysninger til brug for anciennitetsopgørelsen, herunder f.eks. oplysninger om ATP-indbetalinger, fra Slutligningsregisteret fra Skattestyrelsen og fra CRAM-registeret, jf. nærmere herom afsnit 2.2.2.2. om anciennitetskravets indhold og afsnit 2.5.2 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Hvis opgørelsen af den opgjorte anciennitet viser, at personen opfylder betingelserne om arbejdsmarkedsanciennitet til at blive berettiget til Tidlig Pension i den maksimale periode, dvs. i 3 år, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 g, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

I andre tilfælde vil Udbetaling Danmark sende en opgørelse af den opgjorte anciennitet til personen i partshøring, jf. forvaltningslovens § 19. Personen vil i den forbindelse vil blive bedt om at indsende eventuelle yderligere oplysninger inden for en høringsfrist på 4 uger, f.eks. hvis de indhentede oplysninger om anciennitet efter personens opfattelse ikke er retvisende.

Det kan være tilfældet, hvis den pågældende mener at have haft perioder, som tæller med i anciennitetsopgørelsen, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 26 h-26 n, som ikke fremgår af de indhentede registeroplysninger, f.eks. hvis den pågældende har arbejdet en periode i en anden EU-medlemsstat, eller hvis personen har modtaget sygedagpenge før 1993, hvor der ikke foreligger offentlige registerdata. Det kan endvidere være nødvendigt at fremlægge dokumentation for deltagelse i uddannelse med obligatoriske praktikperioder, eller deltagelse i uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, hvor der ikke foreligger registerdata, eller dokumentation for at have været militærnægter.

Fristen for at indsende yderligere oplysninger kan i særlige tilfælde forlænges, hvis personen anmoder Udbetaling Danmark herom. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det er nødvendigt for personen at indhente dokumentation fra udlandet.

Fremgår det af oplysninger fra CPR, at personen er forælder, vil der skulle tildeles anciennitet for forældreskab, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 1 og afsnit 2.2.2.2.3. I disse tilfælde vil der som udgangspunkt blive tildelt anciennitet som var barnet personens biologiske barn. Det vil sige, at ancienniteten vil blive tildelt ud fra barnets fødselsdato, som det står anført i CPR, og kvinder vil få tildelt 4 ugers anciennitet umiddelbart forud for fødslen, mens mænd og kvinder vil få tildelt 52 uger efter barnets fødsel. CPR indeholder ikke oplysninger om adoptioner, herunder om tidspunktet for adoption, og det vil derfor være nødvendigt selv at fremlægge dokumentation for at opnå anciennitet for adoptioner. Det vil særlig være relevant, hvis ancienniteten skal flyttes til tidspunktet, hvor adoptionen blev gennemført, eller hvis der skal tildeles anciennitet for adoption fra udlandet forud for adoptionen.

I sådanne tilfælde vil det blive nødvendigt at foretage en konkret og individuel vurdering af, om den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig til at underbygge de nye oplysninger, således at der kan tildeles anciennitet på baggrund af oplysningerne. Oplysninger, der efter omstændighederne kunne være egnede til at dokumentere eller sandsynliggøre sådanne oplysninger, vil f.eks. kunne være ansættelsesbevis, opsigelsesbrev og/ eller lønsedler, eventuelt suppleret med oplysninger fra Skattestyrelsen, der kan dokumentere arbejde i en given periode og omfanget heraf. Dette kan også være oplysninger fra indkomstregisteret om månedlige indberetninger af lønoplysninger, som på timeniveau viser en persons beskæftigelse. Det bemærkes i den forbindelse, at oplysninger om perioder med lønmodtagerbeskæftigelse fra de seneste 10 år vil fremgå af indkomstregisteret, som således vil kunne danne grundlag for opgørelse af anciennitet, hvis personen f.eks. mener, at oplysningerne om ATP-bidrag ikke er fyldestgørende, f.eks. hvis arbejdsgiveren ikke har indberettet korrekt.

Har den pågældende haft perioder med beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, der skal indgå i opgørelsen af, om der er optjent tilstrækkelig anciennitet, vil det endvidere kunne være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger fra andre danske eller udenlandske myndigheder, eller fra danske eller udenlandske arbejdsgivere m.v. I nogle tilfælde vil beskæftigelse i udlandet, når denne beskæftigelse i medfør af EU/EØS-reglernes sammenlægningsprincip skal medregnes som optjening af anciennitet, kunne dokumenteres med f.eks. pensionsindbetalinger i lande, hvor pensionssystemet i det pågældende land er bygget op som en opsparings- eller forsikringsordning, hvor personer i beskæftigelse som led i ansættelsen løbende skal indbetale til egen pension.

Det bemærkes, at det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten, at en forvaltningsmyndighed i Danmark er forpligtet til at oplyse sagen tilstrækkeligt, inden den træffer afgørelse i sagen. Det betyder, at Udbetaling Danmark kan indhente yderligere oplysninger fra danske eller udenlandske myndigheder, hvis det vil være relevant til brug for sagens oplysning og for at træffe den materielt korrekte afgørelse.

Det bemærkes endvidere, at de nærmere regler om indhentelse og fremlæggelse af dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet, der ikke følger af data for offentlige registre og systemer, vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, jf. den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 26 p.

Personen vil skulle indsende dokumentation for de nye oplysninger, i det omfang dokumentationen ikke er indhentet af Udbetaling Danmark, samt på tro og love erklære, at den fremlagte dokumentation er korrekt.

Når Udbetaling Danmark har indhentet og modtaget alle de nødvendige oplysninger, vil sagen kunne afgøres. Afgørelsen vil skulle overholde forvaltningslovens krav til begrundelse, herunder indeholde en opgørelse over hvad og i hvilke perioder, personen er tildelt anciennitet for på baggrund af de indhentede oplysninger.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 6 måneder efter modtagelse af ansøgningen vil skulle træffe afgørelse om ret til Tidlig Pension, herunder om hvorvidt personen opfylder kravet om arbejdsmarkedsanciennitet for ret til Tidlig Pension, jf. § 26 g. Kan fristen i særlige tilfælde ikke overholdes, vil Udbetaling Danmark skulle underrette den pågældende om årsagen til den forlængede sagsbehandlingstid samt oplyse, hvornår Udbetaling Danmark forventer at kunne træffe afgørelse i sagen. Det svarer til bestemmelsen i § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det er nødvendigt for sagens oplysning at personen indhenter oplysninger fra udenlandske myndigheder eller arbejdsgivere om beskæftigelse i EU/EØS, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland. Derudover kan der forventes en længere sagsbehandlingstid i det første år, hvor op til 6 årgange kan anmode om Tidlig Pension, samt inden ordningen er fuldt systemunderstøttet. Endelig vil der kunne være en vis forsinkelse for dataindberetning for den anciennitet, der erlægges i perioden umiddelbart op til, at det er muligt at indgive ansøgning om Tidlig Pension, dvs. 6 år før personen når folkepensionsalderen. Det betyder, at data først vil fremgå af registre m.v. efter et vist antal måneder. Eksempelvis vil arbejdsløshedsdagpenge, fleksjobydelse, feriedagpenge og ledighedsydelse først fremgå af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings Ydelsesregistre den 20. i måneden efter månedsafslutning, mens Slutningsregistret vil først være opdateret ca. ét år efter årsafslutningen. For visse personer vil efterslæbet på dataindberetning derfor kunne føre til en længere sagsbehandlingstid. Det gælder ikke mindst for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvor der vil skulle bruges oplysninger fra Slutligningsregistreret til brug for anciennitetsberegningen.

I afgørelsen vil personen få at vide, om vedkommende har opnået ret til Tidlig Pension, og i så fald fra hvilket tidspunkt, dvs. fra enten 1, 2, eller 3 år før folkepensionsalderen. Har personen opnået ret til Tidlig Pension, vil personen endvidere blive vejledt om kravet om arbejdsmarkedstilknytning forud for overgangen til Tidlig Pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 r.

Afgørelsen vil skulle opfylde forvaltningslovens krav til en afgørelse, herunder indeholde en begrundelse for afgørelsen samt en klagevejledning, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 25.

Som en konsekvens af det foreslåede krav om arbejdsmarkedstilknytning frem til overgangen til Tidlig Pension, jf. nærmere den foreslåede bestemmelse i § 26 r samt afsnit 2.3.2.3 nedenfor, vil personer, der modtager en social pension, blive betragtet som pensionerede og dermed ikke at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning. Det foreslås på den baggrund, at en person, der har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., eller fået tilkendt seniorpension efter lov om social pension, ikke har ret til Tidlig Pension. Det samme vil være tilfældet, hvis personen har ret til social pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat eller pension udbetalt efter lovgivningen i Schweiz, Storbritannien eller fra et andet land. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 26 u, stk. 2, samt bemærkningerne hertil, jf. afsnit 2.3.2.6.

Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af ansøgning om Tidlig Pension samt om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 r og om overgang til Tidlig Pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 s.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til ny §§ 26 q og 26 t, og de specielle bemærkninger hertil.

2.3.2.3. Krav om arbejdsmarkedstilknytning frem til overgang til Tidlig Pension

Det foreslås, at det er en betingelse for ret til Tidlig Pension, at personen bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet, efter at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse efter § 26 q, stk. 3. Tilknytning til arbejdsmarkedet kan bevares gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet først vil gælde, når kravet om arbejdsmarkedsanciennitet er konstateret opfyldt.

Det foreslås, at tilknytningen til arbejdsmarkedet skal være opfyldt i en sammenhængende periode på 6 måneder, der ligger umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til Tidlig Pension. Det betyder, at tilknytningskravet således vil skulle opfyldes i perioden fra 9 måneder før overgang til ydelsen frem til 3 måneder før overgang til ydelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 26 s, hvorefter Udbetaling Danmark 3 måneder før, en person vil kunne overgå til Tidlig Pension, vil underrette personen herom, og de 6 måneder regnes dermed fra Udbetaling Danmarks udsendelse af brev til personen om overgang til ydelsen.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at en person, der har ansøgt og opnået ret til at kunne gå på Tidlig Pension fra den 1. november 2025, vil skulle opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden fra den 1. februar 2025 til den 1. august 2025. Personen vil således senest skulle være i beskæftigelse eller være meldt ind i en arbejdsløshedskasse den 1. februar 2025 samt opretholde beskæftigelsen eller medlemskabet i hele perioden.

Med henblik på at sikre, at personen er bekendt med kravet om arbejdsmarkedstilknytning forud for overgangen til Tidlig Pension, vil Udbetaling Danmark vejlede personen herom i afgørelsen, hvis den pågældende har opnået ret til Tidlig Pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 q, stk. 4, samt afsnit 2.3.2.2 ovenfor. Det er desuden hensigten på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark endvidere 10 måneder før, at personen har opnået ret til at kunne overgå til Tidlig Pension, på ny vil skulle vejlede om kravet om arbejdsmarkedstilknytning med henblik på at bringe kravet i erindring over for personen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 t. Det betyder, at en person vil få et yderligere varsel på en måned til at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning, ud over det varsel, som den pågældende fik i forbindelse med afgørelsen.

Den foreslåede periode for arbejdsmarkedstilknytning vil betyde, at personer, der anmoder om og modtager en afgørelse mindre end 9 måneder før, at overgang til Tidlig Pension, ikke vil kunne nå at opfylde arbejdsmarkedstilknytningen i en samlet 6 måneders periode, der regnes bagud fra 3 måneder inden overgang til Tidlig Pension. Det vil bl.a. omfatte personer, der søger sidste halvår af 2021 med henblik på at gå på Tidlig Pension primo 2022.

Det foreslås på den baggrund, at i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse om ret til Tidlig Pension mindre end 9 måneder før, at en person vil kunne overgå til Tidlig Pension, vil kravet om arbejdsmarkedstilknytning skulle foreligge fra 7 dage efter tidspunktet for afgørelsen om ret til Tidlig Pension til overgang til Tidlig Pensionen.

Forslaget vil betyde, at kravet om arbejdsmarkedstilknytning vil skulle opfyldes i perioden fra tidspunktet for afgørelsen og 6 måneder frem, hvis afgørelsen om ret til Tidlig Pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 q, stk. 1, bliver truffet mindre end 9 måneder før, personen har ret til at gå på Tidlig Pension.

Det vil endvidere indebære, at kravet om arbejdsmarkedstilknytning skal opfyldes i perioden fra tidspunktet for afgørelsen og frem til overgang til Tidlig Pension, hvis afgørelsen bliver truffet mindre end 6 måneder før, personen har ret til at gå på Tidlig Pension. Det betyder, at en person, i et sådan tilfælde vil skulle opretholde en arbejdsmarkedstilknytning i en kortere periode end udgangspunktet på 6 måneder.

I begge tilfælde vil borgeren skulle eftersende dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning for den periode, der ligger efter brevet fra Udbetaling Danmark om overgang til Tidlig Pension, som vil blive sendt 3 måneder før overgang til ydelsen.

Forslaget vil desuden indebære, at kravet om arbejdsmarkedstilknytning ikke vil omfatte personer, der først anmoder om vurdering af ret til Tidlig Pension så sent, at en afgørelse bliver truffet umiddelbart samtidig med eller efter, at den pågældende vil have ret til at gå at overgå til Tidlig Pension. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet først vil skulle gælde, når kravet om arbejdsmarkedsanciennitet er konstateret opfyldt og frem til overgangen til Tidlig Pension.

Det er vurderingen, at det – bortset fra de første årgange, der vil opnå ret til Tidlig Pension – vil være relativt få personer, der først søger om Tidlig Pension umiddelbart før muligheden for at gå på Tidlig Pension. Det bemærkes, at idet der som udgangspunkt vil kunne være en sagsbehandlingstid på op til 6 måneder, og idet Tidlig Pension tidligst vil kunne udbetales fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse, vil en person have en egeninteresse i at indgive Tidlig Pension i god tid med henblik på ikke at risikere at miste eventuelle måneder med ret til Tidlig Pension.

Det foreslås, at der ved beskæftigelse forstås

1) beskæftigelse som lønmodtager,

2) ansættelse i fleksjob,

3) perioder med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb,

4) perioder, hvor en forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §§ 42 og 43,

5) perioder med barselsdagspenge,

6) beskæftigelse med B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, eller

7) beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelseskravet anses for opfyldt, hvis personen har fået indberettet 39 løntimer om måneden til indkomstregistret.

Ved beskæftigelse, hvor der ikke er indberettet løntimer, foreslås det, at indtægten omregnes med omregningssatsen, jf. § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Omregningssatsen er i 2020 på 123,96 kr.

Driver personen selvstændig virksomhed vil det være tilstrækkeligt for at opfylde beskæftigelseskravet at dokumentere dette samt at dokumentere, at den selvstændige virksomhed beskattes efter reglerne om erhvervsbeskatning. Oplysninger, der kan være egnede til at dokumentere selvstændig virksomhed kan f.eks. være oplysninger fra CVR-registret, Det Offentlige Ejerregister, forskudsopgørelse der dækker perioden m.v. Der stilles derimod ikke krav om et vist overskud eller omsætning i virksomheden i løbet af året.

Det foreslås desuden, at en person endvidere vil kunne bevare arbejdsmarkedstilknytningen gennem medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås, at en ansøger, der har været i beskæftigelse, jf. stk. 1, og efterfølgende mister sit arbejde, skal melde sig ind i en arbejdsløshedskasse inden for 7 dage regnet fra første ledighedsdag, for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis ikke dette bevares på anden vis.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde vil kunne se bort fra kortvarige afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet i den 6 måneders periode.

Forslaget vil betyde, at en person – på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens faktiske omstændigheder – undtagelsesvist vil kunne anses for at have bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet, selvom personen i en kortere periode ikke er i beskæftigelse eller medlem af en arbejdsløshedskasse. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis personen har været ramt af en alvorlig sygdom, der har bevirket, at vedkommende ikke har fået meldt sig ind i en arbejdsløshedskasse, eller hvis personen f.eks. har skiftet bank i perioden, og derfor uforvarende har overset en opkrævning af kontingent. I sådanne tilfælde vil det være en betingelse, at personen hurtigst muligt har søgt at rette op herpå, f.eks. ved at efterbetale det manglende kontingent.

En person, der kan dokumentere beskæftigelse eller at være arbejdsløshedsforsikret i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, anses for at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning. Kravet om arbejdsmarkedstilknytning vil ikke kunne opfyldes ved dokumentation for beskæftigelse eller forsikring i en arbejdsløshedskasse i Tyrkiet. Dette følger af, at det ikke er muligt at optjene anciennitet for beskæftigelse i Tyrkiet, jf. afsnit 2.2.2.2.1 om anciennitet for lønmodtagerbeskæftigelse.

En person, der inden overgang til Tidlig Pension har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., eller fået tilkendt seniorpension efter lov om social pension, anses ikke for at opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsvarende gælder, hvis personen har ret til social pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat eller pension udbetalt efter lovgivningen i Schweiz, Storbritannien eller fra et andet land. Det skyldes, at personer, der er tilkendt social pension i Danmark eller i udlandet, betragtes som pensionerede og derfor ikke vil opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til nye §§ 26 r og 26 t og de specielle bemærkninger hertil.

2.3.2.4. Overgang til Tidlig Pension

Det foreslås, at Udbetaling Danmark senest 3 måneder før, en person overgår til Tidlig Pension, skal oplyse personen om tidspunktet for overgang til Tidlig Pension. En person, der har anmodet om og opnået ret til Tidlig Pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 q, senest 3 måneder før overgangstidspunktet vil modtage et brev, hvori Udbetaling Danmark vil oplyse om tidspunktet for, hvornår den pågældende har mulighed for at gå på Tidlig Pension. Træffer Udbetaling Danmark afgørelse om ret til Tidlig Pension mindre end 3 måneder før, at personen kan overgå til Tidlig Pension, skal oplysningerne fremgå af afgørelsen.

Udbetaling Danmark vil samtidig oplyse om værdien af de pensionsrettigheder, der er indberettet efter den foreslåede bestemmelse i § 32 i.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark samtidig vil bede personen bekræfte, at vedkommende ønsker at gå på Tidlig Pension på tidspunktet, som der er opnået ret til. Udbetaling Danmark vil i den forbindelse vejlede om, at i tilfælde af, at personen ikke ønsker at gå på Tidlig Pension på det tidspunkt, hvor vedkommende har ret til det, vil den pågældende løbende kunne bekræfte ønske om overgang til Tidlig Pension fra førstkommende måned efter alderen for Tidlig Pension er nået.

I brevet vil ansøger herudover blive bedt om at bekræfte størrelsen af sin pensionsformue, som Udbetaling Danmark forinden vil have fået oplyst af Skattestyrelsen eller korrigere og eventuelt supplere oplysningerne, hvis de indhentede oplysninger ikke er korrekte eller tilstrækkelige.

Personen vil endvidere blive bedt om at oplyse om sin forventede indtægt fra eventuel selvstændig virksomhed samt eventuel forventet lønmodtagerindkomst efter overgangen til Tidlig Pension. Disse oplysninger vil være nødvendige for at beregne størrelsen af den pension, ansøger vil have ret til.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark kan anmode personen om at indsende dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 r, i det omfang, Udbetaling Danmark ikke har adgang til oplysninger herom. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis personen har været beskæftiget eller arbejdsløshedsforsikret i EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien i perioden.

Bekræftelse eller korrektion af oplysningerne samt indsendelse af eventuel dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning vil skulle ske via den digitale selvbetjeningsløsning. Her vil personen også skulle oplyse, hvor mange år den pågældende har boet eller arbejdet i Danmark. Oplysningerne skal Udbetaling Danmark bruge til at vurdere, om personen vil have ret til det fulde beløb eller alene en forholdsmæssig andel af pensionen, jf. afsnit 2.4.2 om optjening af fuld pension.

De relevante oplysninger vil stamme fra en periode mellem ansøgers 15. år frem til tidspunktet for overgang til Tidlig Pension. Denne periode er således længere end perioden, hvor personen kan optjene retten til Tidlig Pension. Derfor vil en persons handlinger efter det 61. år, dvs. opgørelsestidspunktet, til tidspunktet for overgang til Tidlig Pension, dvs. 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen, i særlige tilfælde kunne have betydning for størrelsen af den tidlige pension, som Udbetaling Danmark har afgjort, at den pågældende har ret til, – f.eks. hvis vedkommende har boet i udlandet i denne periode.

Det foreslås endelig, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om afslag på Tidlig Pension, hvis der ikke foreligger dokumentation for personens arbejdsmarkedstilknytning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 r, i perioden. Afgørelsen vil skulle opfylde forvaltningslovens krav til en afgørelse, herunder indeholde en begrundelse for afgørelsen samt en klagevejledning, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 25.

Det foreslås i § 33, stk. 3, 1. pkt., i lov om social pension, at udbetaling af Tidlig Pension sker månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om Tidlig Pension. Træffes afgørelse efter udløbet af en 6 måneders frist efter ansøgningen er modtaget i Udbetaling Danmark, kan Tidlig Pension udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter udløbet af fristen. Det er dog en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til Tidlig Pension.

Den 6 måneders sagsbehandlingsfrist betyder, at en person skal søge om Tidlig Pension mellem 3,5 år og 6 år før folkepensionsalderen for at være sikker på at kunne modtage Tidlig Pension fra 3 år før folkepensionsalderen. Personen skal således søge mindst 6 måneder før det tidspunkt, hvor personen ønsker at overgå til Tidlig Pension fra, for at være sikker på at have retten til Tidlig Pension på det pågældende tidspunkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 s, og § 1, nr. 10, forslag til § 33, stk. 2, samt de specielle bemærkninger hertil.

2.3.2.5. Genoptagelse af afgørelser om ret til Tidlig Pension

Det foreslås, at genoptagelse af afgørelser om ret til Tidlig Pension følger de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger for genoptagelse, og at der således ikke fastsættes særregler herom.

Det betyder, at en person, som har fået afslag på ret til Tidlig Pension, eller som har fået ret til Tidlig Pension i mindre end den maksimale periode på 3 år, vil kunne anmode Udbetaling Danmark om at genoptage sagen, f.eks. hvis den pågældende er i besiddelse af nye faktiske oplysninger om anciennitet på arbejdsmarkedet, som betyder, at sagen sandsynligvis ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med Udbetaling Danmarks oprindelige afgørelse.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis personen efter sagens afgørelse får fremskaffet dokumentation for anciennitet optjent i en anden EU-medlemsstat, som ikke forelå på tidspunktet for sagens behandling, og hvor den nye anciennitetsperiode sandsynligvis ville kunne medføre, at sagen ville få et andet udfald.

Det bemærkes, at anciennitetsopgørelsen som udgangspunkt beror på indhentelse af data fra en række offentlige systemer og registre hos andre myndigheder, CRAM-registret under Danmarks Statistik og slutligningsregistret under Skatteministeriet, samt at disse myndigheder kan foretage rettelser og korrektioner i de data, der hører under dem.

Udbetaling Danmark vil ikke, som følge af en myndigheds eventuelle rettelser i data i egne registre, være forpligtet til af egen drift at genoptage afgørelser som følge heraf. Dette skyldes, at det vil være forbundet med en administrativ meget byrdefuld gennemgang af et potentielt meget omfattende antal sager at identificere de sager, der vil skulle omgøres. Udbetaling Danmarks vil således alene være forpligtet til af egen drift at genoptage sager, vil i disse tilfælde således være begrænset til de sager, hvor der er truffet afgørelse på baggrund af fejlagtige datakilder, som Udbetaling Danmark selv er bekendt med.

En person vil dog altid selv kunne anmode Udbetaling Danmark om at få genoptaget en afgørelse, hvis vedkommende henviser til, at der er sket rettelser i de data, som Udbetaling Danmark indhenter fra andre myndigheder til brug for anciennitetsopgørelsen.

Genoptagelsesafgørelsen vil efter almindelige forvaltningsretlige regler i forvaltningslovens §§ 22 og 24 skulle meddeles individuelt til den pågældende og ledsages af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold.

2.3.2.6. Forbud mod at modtage andre forsørgelsesydelser

Det er et grundlæggende princip i dansk ret, at det som udgangspunkt ikke er muligt at modtage en offentlig ydelse for en periode, der er dækket af en anden offentlig ydelse eller anden indtægt.

Det foreslås på den baggrund, at der ikke kan udbetales Tidlig Pension, hvis personen samtidig får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse.

Det betyder, at hvis en person, der har fået tilkendt Tidlig Pension efter den foreslåede bestemmelse i § 26 q, stk. 3, efter afgørelsen om ret til Tidlig Pension får udbetalt efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, eller feriedagpenge, vil der ikke kunne udbetales Tidlig Pension.

Det foreslås desuden, at der ikke vil kunne udbetales Tidlig Pension, hvis personen efter overgang til Tidlig Pension har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension. Tilsvarende gælder, hvis personen får udbetalt en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt udenlandsk pension, der svarer til folkepension efter lov om social pension, medmindre andet føler af EU-retten. Det kan fx være i tilfælde, hvor princippet om pro rata-beregning finder anvendelse.

Forslaget medfører, at selv om en person ved overgangen havde fået en afgørelse om opfyldelse af anciennitetskravet, jf. den foreslåede § 26 q, og kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. den foreslåede § 26 r, vil personen ikke vil kunne få udbetalt Tidlig Pension, hvis personen efter overgangen har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension. Dette gælder også, hvis førtidspensionen eller seniorpensionen er gjort hvilende.

Bestemmelsen skal ses i forlængelse af den foreslåede § 26 r, stk. 7, hvorefter en person, der før overgangen til tidlig pension havde fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., eller seniorpension efter lov om social pension, ikke anses for at opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ikke har ret til Tidlig Pension.

Forslaget betyder også, at en person, der efter overgangen til Tidlig Pension opnår ret til en udenlandsk social pension, der svarer til førtidspension, seniorpension eller folkepension, ikke vil kunne få udbetalt Tidlig Pension, medmindre der skal ske sammenlægning af perioder og pro rata-beregning, som det følger af Europaparlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af sociale sikringsordninger. Det vil sige, at det forhold, at en person efter overgang til Tidlig Pension opnår ret til en brøkpension eller en procentandel pension, vil ikke i sig selv medføre, at personen mister retten til Tidlig Pension.

Der er dog visse ydelser, hvor det ikke vil forekomme rimeligt at afskære modtageren fra at kunne få Tidlig Pension.

Sygedagpenge og barselsdagpenge har således karakter af midlertidige indkomsterstattende ydelser, og udbetalingen af disse ydelser vil medføre nedsættelse af Tidlig Pension efter reglerne om nedsættelse af Tidlig Pension for arbejdsindtægter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 32 e.

Invaliditetsydelse er bevilget til personer, der i princippet opfyldte betingelserne for mellemste eller højeste førtidspension, men som havde en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed en erhvervsindtægt, og ydelsen bevares ved bevilling af fleksjob og ved overgang til fleksydelse og efterløn.

Hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik gives til personer, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, og hjælpen kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension eller seniorpension. Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 4, at modtagerkredsen for hjælp efter lovens § 27 a udvides til også omfatte Tidlig Pension.

Det foreslås på den baggrund, at der kan udbetales Tidlig Pension, hvis personen modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselsloven, invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede bestemmelse udgør en undtagelse til hovedreglen om, at der ikke kan udbetales Tidlig Pension, hvis personen modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, og betyder, at der vil kunne udbetales Tidlig Pension, selvom personen modtager sygedagpenge, barselsdagpenge, invaliditetsydelse eller hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 u, samt de specielle bemærkninger hertil.

2.4. Opgørelse af bopælstid for ret til Tidlig Pension

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Generelt om optjeningskrav som betingelse for åbning af ret til sociale ydelser

Med et optjeningsprincip menes, at en person gennem objektivt målbare kriterier for en aktivitet i en given periode optjener ret til en velfærdsydelse, og at retten til velfærdsydelsen i en periode vil være helt eller delvist begrænset. Rettigheder til velfærdsydelser kan bl.a. reguleres med et optjeningsprincip i forhold til erhvervelse/åbning af adgang til ydelsen eller i forhold til udmåling af ydelsens størrelse eller varighed af ydelsen.

Optjeningsprincipper er indført for en række danske velfærdsydelser for at sikre, at ydelsesmodtagerne har en reel tilknytning til det danske samfund og dermed mindske trækket på velfærdssamfundets ressourcer. Modtagelsen af permanente sociale ydelser, der skal erstatte indkomst, er typisk forbundet med langvarige optjeningsperioder.

Nedenfor gennemgås gældende regler om optjening i relation til åbning af ret til social pension.

2.4.1.2. Krav om mindst 3 års fast bopæl her i riget som betingelse for åbning af ret til pension

Ret til folkepension, førtidspension og seniorpension er efter de gældende regler som udgangspunkt betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, jf. § 4 i lov om social pension. Åbning af retten til folkepension, førtidspension og seniorpension optjenes således på grundlag af bopæl i Danmark.

Det er et grundlæggende princip efter Europaparlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af sociale sikringsordninger (herefter forordning 883/04), at en fuld pension skal kunne sammenstykkes med optjeningsperioder (forholdsmæssig ydelse/brøkpension) fra flere forskellige lande, jf. forordningens artikel 52. Princippet er grundlæggende i sikring af arbejdskraftens fri bevægelighed, idet en person dermed ikke mister rettigheder som følge af at have benyttet den fri bevægelighed. Der kan dog ses bort fra optjeningsperioder, der sammenlagt er på under 12 måneder, jf. artikel 57 i forordning 883/04.

Bopælskravet for at åbne retten til dansk social pension kan derfor sammenstykkes ved bopæl i Danmark og andre EU/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien. For en nærmere beskrivelse af forordning 883/04 henvises til afsnit 2.10.1.

2.4.1.3. Optjening af ret til social pension

Optjening af ret til social pension er baseret på fast bopæl her i riget i optjeningsperioden, jf. lov om social pension §§ 5 og 6.

Hvis en person ikke har haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves efter loven for at få ret til en fuld dansk pension, kan der alene udbetales en brøkpension eller procentandel af pensionen. Procentandelen af pensionen bliver fastsat efter forholdet mellem antallet af bopælsår og det antal år, der kræves efter loven for at få udbetalt fuld dansk pension.

Optjening af ret til fuld folkepension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen, jf. lov om social pension § 5, stk. 1. Der gælder dog lempeligere regler for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, eller som har fået beregnet en førtidspension efter lempeligere regler, jf. overgangsbestemmelserne i § 6 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.).

Optjening af ret til fuld senior- eller førtidspension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, jf. lov om social pension § 6, stk. 1. Der gælder lempeligere regler for optjening af førtidspension for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, eller som er tilkendt førtidspension eller har fået påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension inden den 1. juli 2018, hvor lov nr. 442 af 8. maj 2018 trådte i kraft. Efter de lempeligere optjeningsregler for ret til fuld førtidspension skal bopælstiden alene udgøre mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Overgår en førtids- eller seniorpensionist til folkepension ved folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen med samme brøk eller procentandel som den, der blev fastsat ved tilkendelse af førtidspension eller seniorpension, jf. lov om social pension § 5, stk. 4.

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om social pension, at følgende perioder kan sidestilles med bopæl her i riget ved opgørelse af bopælstid:

1) Forhyring med dansk skib.

2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.

3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

4) Ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab.

5) Ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

Det følger dog af § 8, stk. 2, at der ved opgørelsen af bopælstid ikke medregnes den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet.

I tilfælde, hvor bopælstiden i optjeningsperioden udgør mindre end 12 måneder, udbetales der ikke pension, jf. lov om social pension § 7 a. Det er i overensstemmelse med artikel 57 i forordning 883/04, hvorefter medlemslandene ikke er forpligtet til at tilkende ydelser på grundlag af perioder, der sammenlagt er på under ét år.

Personer, der ikke har optjent ret til fuld pension, har mulighed for at søge om økonomisk hjælp efter §§ 27 eller 27 a i lov om aktiv socialpolitik. Det følger af § 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen for personer, der opfylder betingelserne i aktivlovens § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11, stk. 10, 2. pkt., udgør et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer, 1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Til personer, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, skal hjælpen sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage hjælp efter §§ 22-25, jf. aktivlovens § 27 a, stk. 1. Kommunen kan endvidere udmåle yderligere supplerende økonomisk hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for det. Den yderligere supplerende økonomiske hjælp kan sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension eller seniorpension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, jf. § 27 a, stk. 2.

2.4.1.4. Fravigelse af betingelser om indfødsret, bopæl og optjening på baggrund af EU-retten og overenskomster med andre stater

Der gælder en række fravigelser fra betingelserne om indfødsret, bopæl og optjening.

I medfør af forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsydelser er Danmark forpligtet til at iagttage bl.a. forordningens sammenlægningsprincip, hvilket indebærer, at personer omfattet af forordningen har ret til at medregne perioder fra andre EU-/EØS-lande til optjeningsperioder for at åbne ret til pension.

Personer, der er omfattet af forordning 883/04, optjener pension på grundlag af antal år med beskæftigelse eller bopæl i Danmark. Det betyder, at for en person, der f.eks. bor i Tyskland men arbejder i Danmark, optjener ret til pension i Danmark.

Danmark har desuden indgået en række bilaterale aftaler med andre lande, hvori der kan være fastsat regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening efter lov om social pension, jf. lovens § 11.

Der henvises til afsnit 2.10 i de almindelige bemærkninger, for en nærmere beskrivelse af EU-retten og overenskomster med andre stater.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at optjening af ret til Tidlig Pension vil skulle følge principperne for optjening af ret til førtidspension og seniorpension.

Der foreslås på den baggrund, at Tidlig Pension bliver omfattet af optjeningsreglerne for førtidspension og seniorpension, jf. lov om social pension § 6, således at ret til fuld Tidlig Pension vil blive betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Er betingelsen for fuld pension ikke opfyldt, vil pensionen skulle fastsættes efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Der er tale om en indførelse af en ny ordning, hvorfor der ikke skal tages højde for tidligere tilkendelser eller tidligere erhvervede rettigheder. Det foreslås derfor, at der ikke skal være lempeligere regler for personer, der når folkepensionsalderen inden 1. juli 2025. På det punkt adskiller Tidlig Pension sig fra seniorpension og førtidspension.

Det foreslås, at retten til Tidlig Pension bliver omfattet af reglerne om fastholdelse af procentandelen ved overgang til folkepension, jf. § 5, stk. 4, dog således, at pensionister, der har fået beregnet en procentandel Tidlig Pension, og som når folkepensionsalderen før den 1. juli 2025, får beregnet en brøkpension efter reglerne om optjening af folkepension ved folkepensionsalderen.

Det foreslås endvidere, at retten til Tidlig Pension bliver omfattet af reglerne om, at der ikke udbetales pension, hvis bopælstiden i optjeningsperioden udgør mindre end 12 måneder, jf. § 7 a i lov om social pension, samt reglerne om særlige perioder der medregnes ved opgørelse af bopælstid, jf. § 8 i lov om social pension.

Der er med tilføjelsen af Tidlig Pension ikke tilsigtet ændring af indholdet af reglerne om optjening af brøk eller procentandel m.v. Der er således alene tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne – der i dag gælder for førtidspension og seniorpension – med forslaget fremover også vil omfatte Tidlig Pension.

Det foreslås desuden, at personer, der på baggrund af optjeningsreglerne ikke vil være berettigede til at modtage fuld Tidlig Pension og således alene vil modtage en procentandel af Tidlig Pension, vil få mulighed for at ansøge om supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen efter § 27 a til personer, der ikke modtager fuld Tidlig Pension, vil sammenlagt med den tidlige pension pr. måned skulle udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage hjælp efter aktivlovens §§ 22-25.

Der er ikke tiltænkt andre ændringer af § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, og hjælp efter § 27 a vil derfor som hidtil blive ydet efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder eksempelvis, at ansøgeren ikke vil være berettiget til hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, der kan dække det økonomiske behov. Det betyder endvidere, at der fradrages for såvel egne som ægtefælleindtægter, herunder de beløb, ansøgeren modtager i pension fra Danmark eller fra udlandet. Ydelse af hjælpen forudsætter i lighed med andre ydelser efter loven, at modtageren opholder sig her i landet. Herudover er det som ved anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik en grundlæggende betingelse for at få hjælp til forsørgelse, at ansøger har været ude for en social begivenhed som betyder, at den pågældende ikke kan forsørge sig selv.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-7, og de specielle bemærkninger hertil.

2.5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

2.5.1. Gældende ret

Udbetaling Danmark har efter § 5 i lov om Udbetaling Danmark adgang til kræve oplysninger fra andre myndigheder m.v. efter de gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til brug for behandlingen af sager inden for sine sagsområder efter § 1 i lov om Udbetaling Danmark. De fleste af oplysningerne skal efter de gældende regler i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indhentes med borgerens samtykke. Kravet om samtykke har til formål at sikre borgerens rettigheder og indflydelse i forbindelse med sagsbehandlingen. Der er således ikke tale om et samtykke efter databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, og artikel 7, der afgives som behandlingsgrundlag.

Efter § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal myndigheden behandle sagen på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke medvirker eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente de nødvendige oplysninger, medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke. Bestemmelsen gælder også for Udbetaling Danmark.

Efter den gældende § 12 j, stk. 2, nr. 4, i lov om Udbetaling Danmark, anvender Udbetaling Danmark personnumre (CPR-numre) til gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager en eller flere indkomstafhængige ydelser, hvor kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum indgår i den personlige indkomst, herunder folkepension og førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Udsøgningen foretages med henblik på at videregive oplysninger til pensionsinstitutter, som har leveret personnumrene til Udbetaling Danmark, om, hvilke kunder der er identificeret med henblik på institutternes rådgivning af disse kunder. Der er tale om samkøring og videregivelse af ikke-følsomme oplysninger om ydelsesmodtagere, og pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark må ikke anvende oplysningerne fra registersamkøringen til andre formål end det nævnte.

Efter § 45, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er der adgang til behandling af personoplysninger i form af udveksling af oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder bl.a. til brug for statistik, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt analyse og forskning. Oplysningerne indgår bl.a. i Det Statistiske Datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som styrelsen har fået pålagt at drive. Her samles data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt plan, jf. § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., og oplysningerne samkøres med de øvrige data fra Det Statistiske Datavarehus.

Behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, skal ske under iagttagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse), herefter databeskyttelsesforordningen, og lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, jf. litra a, (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«), jf. litra b.

Det følger dog af forordningens artikel 6, stk. 4, at behandling af personoplysninger til et andet formål end det, oplysningerne er indsamlet til, kan baseres på EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 1.

Efter forordningens artikel 23, stk. 1, er der mulighed for ved lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret at begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i artikel 12-22 og 34 samt artikel 5, for så vidt bestemmelserne heri svarer til rettighederne og forpligtelserne i artikel 12-22, når begrænsningen respekterer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til en række nærmere oplistede hensyn.

Det fremgår bl.a. af artikel 23, stk. 1, litra e, at begrænsningerne kan ske af hensyn til vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig Unionens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed, og i litra h nævnes kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i bl.a. de tilfælde, der er omhandlet i litra e.

Forordningens artikel 23, stk. 2, indeholder desuden krav til de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der fastsættes efter bestemmelsen i § 23, stk. 1.

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Behandlingsgrundlaget for fortrolige oplysninger i form af personnumre følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Databeskyttelsesforordningens artikel 13 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når personoplysninger er indsamlet hos den registrerede, mens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligten, når personoplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede.

Det fremgår af forordningens artikel 13 og 14, at den dataansvarlige skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsernes litra a–f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover skal der gives en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Aftale om ret til tidlig pension, at der skal etableres en systemunderstøttelse af anmodning og afgørelse om ret til Tidlig Pension, som så vidt muligt sikrer en digital og automatiseret administration af ordningen.

Den administrerende myndighed vil således have behov for at behandle, herunder indsamle oplysninger om personer, der søger om eller kan søge om Tidlig Pension.

Lovforslaget indebærer derfor, at Udbetaling Danmark kan indsamle og behandle almindelige personoplysninger til brug for vurderingen af, om personen opfylder betingelserne om anciennitet efter kapitel 3 b i lov om social pension. Der kan også være behov for at behandle oplysninger om bl.a. personnumre for de personer, som søger om Tidlig Pension.

Oplysningerne vil så vidt muligt blive indhentet efter de gældende regler i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som Udbetaling Danmark er omfattet af, i forbindelse med en konkret ansøgning om Tidlig Pension.

Det vurderes, at behandlingen af almindelige personoplysninger og personnumre er nødvendig for at kunne fastlægge, om en person har ret til at få tilkendt Tidlig Pension, som tilkendes på baggrund af oplysninger om personen anciennitet på arbejdsmarkedet 42-44 år tilbage i tid, jf. forslaget til § 26 q i lov om social pension.

Det vurderes derfor, at det er nødvendigt for den myndighed, som skal administrere ordningen, at kunne behandle almindelige personoplysninger og personnumre m.v. fra en række myndigheder og registre.

Idet det foreslås, at Udbetaling Danmark ved lov får pålagt myndighedsopgaven med at varetage administrationen af Tidlig Pension, vurderes det, at Udbetaling Danmarks behandling af almindelige personoplysninger, kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling, som hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter lovforslaget til § 5, stk. 2, foreslås det, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysningerne efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i elektronisk form.

Oplysningerne vil således så vidt muligt blive indhentet via en web-løsning. Det gælder bl.a. oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions indbetalingsoversigt over indbetalte ATP-bidrag, Det Centrale Personregister, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus og fra Skattestyrelsens Slutligningsregister.

Det forventes, at der kan etableres adgang for Udbetaling Danmark til Slutligningsregistret via en eksisterende SFTele-adgang. SFTele-adgangen er imidlertid en forældet løsning, hvor det vil være vanskeligt at begrænse adgangen til de relevante data til brug for beregning af anciennitet. Udbetaling Danmarks adgang vil imidlertid være begrænset til opslag vedrørende de relevante personer i forbindelse med en konkret ansøgning om Tidlig Pension. Udbetaling Danmark vil have pligt til at slette de data, der indhentes, men som ikke skal benyttes til at træffe afgørelse om anciennitet i forbindelse med en ansøgning om Tidlig Pension.

Det forventes, at SFTele-adgangen på sigt vil blive erstattet af en mere tidssvarende løsning, hvor det vil være muligt at begrænse adgangen til data yderligere.

Oplysningerne vil skulle indhentes og indsamles, selv om de oprindeligt er indsamlet til et andet formål. I langt de fleste tilfælde vurderes indhentningen at skulle ske til et andet – men dog foreneligt formål – f.eks. når der skal genanvendes oplysninger fra STARs ydelsesregister eller oplysninger om overskud eller underskud fra Skattestyrelsen via årsopgørelsen, idet oplysningerne oprindeligt er indhentes til brug for myndighedsudøvelse i en anden myndighed. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den behandling, der lægges op til, i overvejende grad vil være i overensstemmelse med forordningens artikel 5, litra b, vedrørende formålsbegrænsning.

Da der er tale om en ordning, som indeholder betingelser om op til 46 års anciennitet på arbejdsmarkedet, og da optjeningen af anciennitet vil kunne opnås på mange forskellige måder, vil Udbetaling Danmark i forbindelse med vurderingen i nogle tilfælde også være nødt til at anvende oplysninger fra Danmarks Statistik, som er indsamlet til statistisk brug, eller historiske data, der er overført til bevaring i Rigsarkivet. Der er tale om nødvendige oplysninger, som det ikke kan forventes, at borgeren ligger inde med, og som ikke vil være at finde i gængse registre, arkiver m.v. hos de relevante myndigheder.

Det vil således i nogle tilfælde være nødvendigt at indhente data til brug for beregningen af anciennitet i forbindelse med administrationen af Tidlig Pension, der må anses for at være uforenelige med det oprindelige formål, i form af historiske data fra Rigsarkivet, og data, som er alene er indhentet med henblik til statistisk brug hos Danmarks Statistik.

Efter forordningens artikel 6, stk. 4, kan behandling af personoplysninger til et andet uforeneligt formål end det, oplysningerne er indsamlet til, baseres på EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 1.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse i § 12 k, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, hvorefter Udbetaling Danmark kan indhente nødvendige oplysninger på individniveau fra Danmarks Statistik i form af oplysninger fra CRAM-registret til brug for opgørelse af arbejdsløshedsdagpenge for personer, der ikke har været i aktivering, for perioden 1985-1993, og feriedagpenge for perioden 1985-1997, oplysninger om perioder i uddannelse for årgang 1955 og frem, oplysninger om årlig ledighedsgrad og om A-kassemedlemsskab for perioden 1980-1984, og oplysninger om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste for pasning af syge børn efter serviceloven og bistandsloven.

Der forventes ligeledes, at der vil blive etableret en web-adgang til de nævnte registre i Danmarks Statistik, så oplysningerne kan indhentes i elektronisk form i forbindelse med den konkrete behandling af en ansøgning om Tidlig Pension.

Desuden foreslås det at indsætte en bestemmelse i § 12 k, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, hvorefter Udbetaling Danmark kan indhente nødvendige oplysninger på individniveau, som Udbetaling Danmark ikke kan indhente fra andre tilgængelige registre m.v., fra Rigsarkivet til brug for opgørelse af anciennitet efter kapitel 3 b i lov om social pension.

Det kan efter reglerne om anciennitet i kapitel 3 b i lov om social pension bl.a. være oplysninger om perioder med økonomisk støtte efter serviceloven ved pasning af handicappede eller alvorligt syge børn i perioden 1980-1985, eller som lærling i perioden 1970-1973.

Det bemærkes, at hvis oplysningerne ikke kan indhentes fra de relevante myndigheder, vil borgeren selv skulle fremskaffe og indsende dokumentationen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at viderebehandlingen af de relevante oplysninger fra Danmarks Statistik, som oprindeligt er indsamlet til statistiske formål, og fra Rigsarkivet, som er bevaret til arkivformål i samfundets interesse, er nødvendig for at sikre tilstrækkelig dokumentation for anciennitet for de borgere, som har ret til Tidlig Pension, jf. Aftale om ret til tidlig pension og forslaget kapitel 3 b i lov om social pension. I vurderingen er indgået, at der er tale om et anciennitetskrav på op til 46 år og dermed data, som ligger langt tilbage i tid, og som ikke kan findes hos andre myndigheder, og som borgeren ikke selv kan forudsættes at have liggende. Det vurderes således, at de foreslåede bestemmelser er afgørende for, at borgernes anciennitet og dermed ret til Tidlig Pension vil kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang, og at Aftale om ret til tidlig pension kan gennemføres. Den foreslåede viderebehandling af oplysninger, som er indhentet til statistiske og arkivformål, vil således ske af hensyn til generelle samfundsinteresser for at sikre borgerens muligheder for at opnå ret til Tidlig Pension, jf. forordningens artikel 23, stk. 1, litra e.

Det bemærkes, at lovforslagets § 12 k, stk. 1 og 2, er afgrænset til alene at omfattede oplysninger, som er nødvendige for Udbetaling Danmark at kunne indhente fra hhv. Danmarks Statistik og fra Rigsarkivet til brug for beregningen af anciennitet for en borger, som anmoder Udbetaling Danmark om at få foretaget en sådan beregning efter forslaget til § 26 q i lov om social pension. Andre nødvendige oplysninger til brug for anciennitetsberegningen skal indhentes fra andre myndigheder eller fra borgeren selv. Der vil være tale om behandling af almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, som indhentes på baggrund af ansøgerens personnummer, som anvendes til at fastslå ansøgerens identitet.

Det forudsættes, at en ansøger om Tidlig Pension, som giver samtykke til indhentelse af relevante oplysninger hos de relevante myndigheder efter reglerne i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, specifikt oplyses om, at samtykket også gives til at indhente og genanvende de relevante oplysninger fra Danmarks Statistik og fra Rigsarkivet, som oprindeligt er indhentet til statistiske- og arkivformål. Herved sikres det, at borgeren er oplyst om og indforstået med, at statistiske og arkivoplysninger om borgeren, som behandles hos Danmarks Statistik og Rigsarkivet, anvendes i forbindelse med Udbetaling Danmarks vurdering af og afgørelse om Tidlig Pension. Samtykket efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har til formål at sikre borgerens rettigheder og indflydelse ved behandling af sager om seniorpension. Der er således ikke tale om en samtykke efter databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, og artikel 7.

Borgeren skal også oplyses om, at hvis Udbetaling Danmark ikke kan indhente de nødvendige oplysninger til brug for behandlingen af en ansøgning om Tidlig Pension hos de relevante myndigheder, vil konsekvensen være, at borgeren selv skal indsende den nødvendige dokumentation for, at kravene om anciennitet efter lov om social pension er opfyldt. Hvis borgeren herefter ikke indsender den nødvendige dokumentation, skal Udbetaling Danmark afgøre sagen på det foreliggende grundlag efter de gældende regler i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Udbetaling Danmark vil efter de gældende regler i § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kunne bede borgeren om at indsende oplysninger til brug for dokumentation af anciennitetskravet til Udbetaling Danmark, f.eks. i tilfælde hvor oplysningerne ikke kan indhentes hos andre myndigheder af Udbetaling Danmark.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om dokumentationen for ancienniteten på arbejdsmarkedet, jf. forslaget til § 26 p i lov om social pension, herunder hvilke registeroplysninger og datakilder, Udbetaling Danmark vil kunne anvende til opgørelse af anciennitet på arbejdsmarkedet, og hvilke oplysninger borgeren selv forventes at skulle dokumentere.

Desuden vil borgeren have mulighed for at indsende anden dokumentation, som borgeren finder nødvendig i forbindelse med behandlingen af en konkret sag, f.eks. som følge af fejlregistreringer i de nævnte registre. Det kan bl.a. ske, at ATP-data ikke er retvisende, f.eks. hvis arbejdsgiveren ikke har indberettet oplysningerne korrekt.

Samlet set vurderes det, at lovforslagets § 12 k, stk. 1 og 2, kan fastsættes inden for rammerne af forordningens artikel 23.

Herudover vil ordningen indebære behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer. Oplysningerne fra CPR skal bl.a. anvendes til dokumentation for forældreskab.

Efter forslaget til ændringen af § 12 j i lov om Udbetaling Danmark vil Udbetaling Danmark desuden kunne anvende personnumre til gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager Tidlig Pension efter lov om social pension, hvor kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum indgår i den personlige indkomst, og videregive oplysninger til pensionsinstitutterne om, hvilke kunder der i den forbindelse er identificeret med henblik på rådgivning af kunderne.

Forslaget giver pensionsinstitutterne samme mulighed for at yde rådgivning i forhold til personer, der fremadrettet vil modtage Tidlig Pension, som personer, der modtager andre indkomstafhængige ydelser. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 9, nr. 2.

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vedrørende § 12 j i lov om Udbetaling Danmark henvises der til bemærkningerne i lovforslag nr. L 87 af 6. november 2018 om forslag til lov om ændring af Udbetaling Danmark (Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner) (Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 87 som fremsat, side 6-10)

Udbetaling Danmark skal i forbindelse med behandlingen af personoplysningerne generelt iagttage reglerne i forordningens artikel 5, herunder at der kun indhentes personoplysninger, som er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (dataminimering). Der skal f.eks. kun indhentes oplysninger fra Danmarks Statistik om, hvorvidt ansøgeren er medlem af en A-kasse, jf. forslaget til § 26 r i lov om social pension, og ikke hvilken A-kasse ansøgeren er medlem af. Det forudsættes i den forbindelse, at de it-løsninger, som skal etableres til administration af ordningen, og som bl.a. også skal sikre udveksling af oplysninger fra de involverede myndigheder så vidt muligt indrettes, så de sikrer, at der kun behandles personoplysninger, der er nødvendige til hvert specifikt formål med behandlingen, og at oplysningerne kun stilles til rådighed.

Desuden skal oplysningerne opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles. Det er således op til Udbetaling Danmark som dataansvarlig at vurdere, hvor længe det er nødvendigt at opbevare oplysningerne. Samtidig skal Udbetaling Danmark som myndighed overholde offentlighedslovens regler om dokumentationspligt og har pligt til at overholde arkivlovens regler om arkivering. Disse regler kan have betydning for, hvor lang tid Udbetaling Danmark skal opbevare oplysningerne.

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder reglerne om oplysningspligt m.v., forudsættes i øvrigt at blive iagttaget i forbindelse med den nævnte behandling af personoplysningerne.

2.6. Beregning af Tidlig Pension – nedsættelse for arbejdsindtægter og nedsættelse af pensionen

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. Indtægtsregulering af folkepension

Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg. Hertil kommer en række tillægsydelser efter lov om social pension målrettet folkepensionister. Folkepensionen og nogle tillægsydelser indtægtsreguleres ved indtægter ud over pensionen.

Formålet med indtægtsreguleringen er hovedsagligt at målrette de varige forsørgelsesydelser til personer med størst økonomisk behov. Beregningsreglerne er bygget således op, at man for de forskellige pensionsdele opgør et indtægtsgrundlag, og herefter nedsætter pensionen med en fast andel af det beløb, indtægtsgrundlaget overstiger en række bundfradrag.

I hovedtræk er beregningen af folkepension bygget således op, at grundbeløbet alene kan nedsættes ved pensionistens egen indtægt fra personligt arbejde, jf. § 27 i lov om social pension, mens udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, firmapensioner, private pensionsordninger og kapitalindkomst er uden betydning for grundbeløbet. Grundbeløbet nedsættes først efter et årligt bundfradrag.

Indtægtsgrundlaget for pensionstillægget opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede indtægt, jf. § 29 i lov om social pension. Nedsættelsen af pensionstillægget sker med forskellige andele af indtægtsgrundlaget, alt efter om man er enlig eller gift/samlevende med en ikke-pensionist eller en pensionist. Derudover nedsættes pensionstillægget først efter et årligt bundfradrag.

Når indtægtsgrundlaget er gjort op, og indtægterne overstiger bundfradragene, nedsættes grundbeløb og pensionstillæg, jf. lovens § 49, stk. 1, nr. 2. Det følger af lovens § 31, stk. 1 og 2, at grundbeløb til folkepensionister nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 27, mens pensionstillæg nedsættes med en fast procent af indtægtsgrundlaget, som udgør 30, 9 pct. for enlige pensionister, 32,0 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever ikke har ret til social pension, 16 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever også har ret til social pension, og endelig 32,0 pct. for samlevende pensionister, der betragtes som enlige, jf. lovens § 29, stk. 2.

Får en person kun folkepension en del af året, reduceres fradragsbeløbene forholdsmæssigt.

Opgørelsesperiode for indtægtsgrundlaget for folkepension er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører, og de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt henføres til, jf. lovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 1, nr. 2. Indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke indgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, fordeles ligeligt over kalenderåret, jf. lovens § 27, stk. 3, og § 29, stk. 1, nr. 3. Indtægtsgrundlaget opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår. Er opgørelsesperioden kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget på baggrund af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf. lovens § 27, stk. 4, og § 29, stk. 1, nr. 4. Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter henholdsvis lovens § 27, stk. 4, og § 29, stk. 1, nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden, jf. lovens § 27, stk. 5, og § 29, stk. 1, nr. 5.

2.6.1.2. Opgørelse af folkepensionisters indtægter ved personligt arbejde

Grundbeløbet til folkepensionister indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde, jf. lov om social pension § 27.

Indtægt ved personligt arbejde kan f.eks. bestå af:

– Lønindtægt.

– Honorarer, mødediæter m.v.

– Indtægt der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt.

– Indtægt ved pensionistens personlige arbejde i egen virksomhed.

Indtægt ved personligt arbejde indgår i indtægtsgrundlaget i den periode, hvor udbetalingen sker. Forudsætningen for, at indkomsten kan indgå i indtægtsgrundlaget som indtægt ved personligt arbejde, er, at indkomsten indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, og at indkomsten knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten indtjenes.

Indtægt ved selvstændig virksomhed indgår i indtægtsgrundlaget, hvis pensionisten tager aktivt del i virksomhedens drift.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter også indtægt, der midlertidigt træder i stedet for arbejdsindtægt f.eks. sygedagpenge.

For lønmodtagere indgår hele arbejdsindtægten i den personlige indkomst. Der er ikke fradrag for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten. Arbejdsmarkedsbidrag af lønindtægter, som pensionisten har uden for ansættelsesforhold, f.eks. B-indkomst, fradrages, se ligningslovens § 8 M. Arbejdsindtægten for lønmodtagere er således typisk lig med det beløb, der indgår i den personlige indkomst, dvs. efter arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 7 L i Ligningsloven.

Indtægt ved beskæftigelse om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, er i princippet skattefri, hvilket der er taget hensyn til ved lønfastsættelsen på området. Ved beregning af sociale ydelser foretages som hovedregel en omregning af indtægten på samme måde som ved beregningen af arbejdsfortjenesten i § 10 i bekendtgørelse nr. 1584 af 18. december 2018 om beregning af dagpengesatsen om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

Ydelser efter lov om besættelsestidens ofre indgår ikke i indtægtsgrundlaget, når man beregner grundbeløbet til folkepensionister, da der ikke er tale om midlertidige ydelser, der træder i stedet for en arbejdsindtægt.

Ejere af de pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, har efter personskatteloven (§ 3, stk. 2, nr. 3) adgang til ved opgørelsen af den personlige indkomst at fradrage egne bidrag og præmier til ordningen i et efter personbeskatningsloven nærmere angivet omfang. Disse fradrag foretages ikke, når man opgør indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, jf. § 33 i bekendtgørelse om social pension.

Selvstændige erhvervsdrivende kan trække udgifter fra, når de er med til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, se personskattelovens § 3, stk. 2. Disse fradrag kan også foretages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelse om social pension. Arbejdsmarkedsbidrag trækkes fra i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M. Bidrag og præmier til pensionsordninger kan dog ikke trækkes fra ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelse om social pension.

2.6.1.3. Skatteordninger for selvstændige

En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, beskattes efter personskatteloven, men den selvstændige har herudover mulighed for at anvende andre ordninger efter skattelovene.

Størrelsen af den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, vil afhænge af, om den selvstændige alene beskattes efter personskatteloven, eller om den selvstændigt erhvervsdrivende samtidig er omfattet af virksomhedsordningen eller af kapitalafkastordningen.

En forudsætning for, at en indtægt fra egen virksomhed kan anses for indtægt ved personligt arbejde, er, at den pågældende tager aktivt del i virksomhedens drift i det år, indkomsten optjenes og at indkomsten beskattes som personlig indkomst.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst for en selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, medregnes kun den del af virksomhedens overskud, der overføres til beskatning som personlig indkomst hos den erhvervsdrivende.

Opsparet overskud indgår i den personlige indkomst i det år, hvor overskuddet overføres til personlig beskatning. Overførte beløb indgår således i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb i udbetalingsåret, såfremt pensionisten har taget aktivt del i driften af virksomheden i den periode, hvor overskuddet optjenes.

Overskud af udlejningsejendom medregnes kun i indtægtsgrundlaget, når pensionisten i det daglige deltager i driften af ejendommen, f.eks. ved at denne forestår ejendomsadministration på erhvervsmæssig basis.

Det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 27, afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

2.6.1.4. Fradrag i fleksydelse

Efter den gældende § 20, stk. 1, i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 1. november 2019 med senere ændringer, kan en fleksydelsesmodtager mod fradrag i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i et fleksjob eller i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af modtagerens ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af modtageren eller af modtagerens ægtefælle. Efter lovens § 20, stk. 2, foretages fradraget forholdsmæssigt i fleksydelsen afhængig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Nedsættelsen foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension.

Med hjemmel i lovens § 21, stk. 1, er det fastsat i § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1187 af 5. august 2020 om fleksydelse, at der sker fradrag i fleksydelse for lønarbejde efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge. Det vil sige, at fradraget som udgangspunkt sker time for time. Hvis der ikke er indberettet løntimer til indkomstregistret for arbejdet, og arbejdet dermed anses for ukontrollabelt, eller hvis der ydes vederlag som B-indkomst, sker fradraget med et beregnet timetal, som beregnes ved at omregne den indberettede indkomst med den til enhver tid gældende omregningssats efter § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Omregningssatsen er i 2020 på 247,53 kr.

Hvis der er tale om kontrollabelt arbejde, dvs. arbejde, hvor der er indberettet løntimer, og timelønnen er mindre end omregningssatsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lempes fradraget. Det sker ved, at timelønnen divideres med omregningssatsen, og det timetal, der derved fremkommer nedsætter fleksydelsen med et mindre antal timer end det, der faktisk er arbejdet. For at undgå, at der udbetales fleksydelse samtidig med, at der arbejdes fuld tid under det lempede fradrag, er det fastsat, at der ikke kan udbetales fleksydelse for en måned, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer i måneden. Det lempede fradrag gælder, indtil der er tjent 39.878 kr. (2020) i kalenderåret. Derefter sker fradraget time for time.

En person, der modtager fleksydelse, har ret til uden begrænsning at udføre frivillige aktiviteter og frivilligt ulønnet arbejde her i riget, i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien efter principperne i reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

En person, der er selvbygger eller medbygger i perioden med fleksydelse, ved såvel mindre som større byggearbejder, skal have fradrag for antallet af arbejdstimer, som personen har anvendt på byggearbejdet.

Der kan kun udbetales fleksydelse samtidig med selvstændig virksomhed, hvis virksomhedens samlede tidsmæssige omfang ikke overstiger 400 timer i kalenderåret og indtægten i virksomheden ikke overstiger 82.242 kr. (2020). Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Modtageren af fleksydelse skal én gang årligt oplyse om virksomhedens indtægt m.v., og oplysningerne skal være attesteret af en statsautoriseret revisor.

Arbejdet i den selvstændige virksomhed medfører fradrag i fleksydelsen time for time. Der skal ske fradrag for den faktiske tid, fleksydelsesmodtageren har brugt på alle arbejdsfunktioner i virksomheden, herunder administration og transport.

2.6.1.5. Fradrag for pension i eksisterende tilbagetrækningsordninger

I de to gældende tilbagetrækningsordninger, efterløn og fleksydelse, medfører pensioner fradrag i ydelsen. Fradraget er som udgangspunkt ens i de to ordninger.

Efter § 74 j, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfører pensionsordninger, som er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 238 af 12. marts 2020, fradrag i efterløn.

De pensionsordninger, der medfører fradrag, er blandt andet:

1) Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger.

2) Rateforsikringer i pensionsøjemed.

3) Kapitalforsikringer i pensionsøjemed.

4) Rateopsparing i pensionsøjemed.

5) Opsparing i pensionsøjemed.

6) Indeksordninger og indekskontrakter.

7) Aldersforsikring.

8) Aldersopsparing.

9) Supplerende engangssum.

Tilsvarende udenlandske pensionsordninger samt opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder LD-aldersopsparing, medfører også fradrag i efterlønnen.

Pension fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension eller børnepension, jf. § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f, i pensionsbeskatningsloven medfører dog ikke fradrag i efterlønnen.

Efter lovens § 74 j, stk. 3, opgøres værdien af personens pensionsordninger af a-kassen kort tid før personen når efterlønsalderen. Opgørelsen sker på grundlag af de pensionsoplysninger, som pensionsselskaber m.v. har indberettet.

Efter lovens § 74 j, stk. 4, har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter omfattede pensionsordninger pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen når efterlønsalderen.

For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor personen når efterlønsalderen. Det vil sige, at pensionskassen m.v. på tidpunktet for indberetning fremskriver værdien af pensionsordningen til det tidpunkt, hvor personen når efterlønsalderen.

For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Der skal ikke ske fremskrivning af værdien af depotet til det tidspunkt, hvor personen når efterlønsalderen og depotet indberettes således med værdien ved indberetningstidspunktet 6 måneder før efterlønsalderen.

Indberetning sker elektronisk til et særligt pensionsregister (PERE), som administreres af Skattestyrelsen. Oplysningerne videregives i elektronisk form til Beskæftigelsesministeriet og eventuelt andre offentlige myndigheder.

Efter lovens § 74 j, stk. 5, skal pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. ved indberetning af depotet af aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, foretage en bruttoficering af depotet. Bruttoficeringen sker ved at dividere depotværdien med følgende faktorer:

1) 0,627 for den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der vedrører tiden efter denne dag.

2) 0,767 for den del af ordningen, der forfaldt i perioden fra den 1. januar 1972 til og med den 31. december 1979, og afkast, der vedrører denne periode.

Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972 og afkastet heraf, bruttoficeres ikke.

LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond bruttoficeres efter principperne i nr. 1 og 2.

Med hjemmel i § 74 j, stk. 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er det fastsat i § 3 i bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020, at personen skriftligt skal oplyse til a-kassen, om der i perioden fra indberetningen til efterlønsalderen er sket ekstraordinære indbetalinger til pension m.v. Som en ekstraordinær indbetaling anses følgende:

1) Indbetaling ud over det aftalte til livsvarig alderspension (livrente eller lignende).

2) Indbetaling ud over det aftalte i henhold til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er indberettet med størrelsen af depotet på indberetningstidspunktet, tillagt forrentning og aftalte bidrag frem til efterlønsalderen.

3) Indbetaling til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er opgjort og indberettet med størrelsen af depotet ½ år før efterlønsalderen.

4) Indbetaling til nyoprettet pension efter tidspunktet for indberetning af pensioner.

Fradraget i efterløn for pensionsordningen afhænger af, om personen er født før den 1. januar 1956, eller om personen er født den 1. januar 1956 eller senere.

Efter lovens § 74 k skal opgørelsen af pensionsordninger tillægges pensionsbeløb, der i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen. Dette gælder dog ikke, hvis pensionsbeløbet har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.

Efter lovens § 74 j, stk. 6, foretages fradraget i efterlønnen for personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere, for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb ved efterlønsalderen. For alle øvrige ordninger beregner a-kassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot. Fradraget foretages herefter med 80 pct. af det beregnede årlige pensionsbeløb. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Hvis en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, udbetales løbende i efterlønsperioden foretages fradraget for den pensionsordning med 64 pct. af det til enhver tid løbende udbetalte beløb fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Det følger af lovens § 74 j, stk. 7. Hvis pensionsordningen har indgået i de pensionsordninger, der er opgjort ved efterlønsalderen, trækkes pensionsordningen ud af opgørelsen ved efterlønsalderen, og der foretages en ny beregning af fradraget for de tilbageblevne ordninger.

Princippet om, at pensionsordningen kun opgøres kort før efterlønsalderen, gælder dog ikke for pensionsordninger, som er omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven. Efter § 74 j, stk. 8 og 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal indbetalinger efter, at efterlønsalderen er nået, til pensionsordninger, som er omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, indberettes af pengeinstituttet, pensionskassen m.v., og a-kassen skal foretage en omberegning af fradraget i efterlønnen i forbindelse med hver indbetaling til pensionsordningen.

Efter § 74 j, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages fradraget i efterlønnen for personer, der er født før den 1. januar 1956, for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb ved efterlønsalderen. For alle øvrige ordninger beregner a-kassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfradrag i det samlede årlige pensionsbeløb på 16.300 kr. (2020). Bundfradraget reguleres årligt med satsreguleringsprocenten. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget.

Hvis en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, udbetales løbende i efterlønsperioden foretages fradraget for den pensionsordning med 50 pct. af det til enhver tid løbende udbetalte beløb fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Bundfradraget finder ikke anvendelse i den forbindelse. Det følger af lovens § 74 j, stk. 11. Hvis pensionsordningen har indgået i de pensionsordninger, der er opgjort ved efterlønsalderen, trækkes pensionsordningen ud af opgørelsen ved efterlønsalderen, og der foretages en ny beregning af fradraget for de tilbageblevne ordninger.

Udskyder en person, der er født før den 1. januar 1956, overgangen til efterløn til der er 3 år eller mindre til folkepensionsalderen samt opfylder et beskæftigelseskrav, foretages der alene fradrag i efterlønnen for pensionsordninger, som er led i et ansættelsesforhold, og som udbetales løbende i efterlønsperioden. Fradraget foretages med 55 pct. af det til enhver tid løbende udbetalte beløb fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Bundfradraget finder ikke anvendelse i den forbindelse. Det følger af lovens § 74 j, stk. 12. Det betyder, at private pensionsordninger og pensionsordninger, der er led i et ansættelsesforhold, og som ikke udbetales i efterlønsperioden, ikke medfører fradrag i efterlønnen.

2.6.1.6. Indbetaling af ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning af førtids- og seniorpension

Efter den gældende § 33 a i lov om social pension indbetales der et ATP-bidrag af førtids- og seniorpension. Det samlede bidrag er på 283 kr. pr. måned, svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af førtids- eller seniorpensionisten med 1/3, og de resterende 2/3 finansieres af staten.

Der indbetales derudover et bidrag til den obligatoriske pensionsordning, jf. § 33 f, stk. 1, i lov om social pension. Bidraget udgør en procentsats af førtids- eller seniorpensionen på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i lovens kapitel 4 a efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag, jf. lovens § 33 a, stk. 3, og efter fradrag af modtagerens eventuelle eget bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. lovens § 33 b, stk. 2. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.

Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med 0,3 pct. i 2020, og procentsatsen stiger i de efterfølgende år med 0,3 procentpoint, indtil den i 2030 er 3,3.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og bidraget administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.

Indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning fratrækkes ikke i førtids- eller seniorpensionen, men er i stedet finansieret ved en fast nedsættelse af satsreguleringen af førtids- og seniorpension således, at satsen for førtids- og seniorpension én gang årligt reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Førtids- og seniorpensionister har efter § 33 b i lov om social pension endvidere mulighed for at vælge, at der skal ske indbetaling af bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension. Det samlede bidrag er på 543 kr. pr. måned (2020-niveau). Modtageren af førtids- eller seniorpension betaler selv 1/3 af bidraget, og staten betaler de resterende 2/3 af bidraget. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et pensionsselskab efter førtids- eller seniorpensionistens eget valg.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om ny ret til tidlig pension, at beregning af Tidlig Pension ikke – modsat de øvrige forsørgelsesydelser i lov om social pension – skal være ægtefælleafhængig. Det skyldes navnlig, at retten til Tidlig Pension hovedsagligt er knyttet an til den berettigede persons arbejdsmarkedsanciennitet, samtidig med at det antages, at målgruppen for Tidlig Pension som udgangspunkt ikke ville være afskåret fra fortsat at forsøge sig selv via arbejde. Hertil kommer, at der er tale om en tidsbegrænset forsørgelsesydelse, hvilket sammenholdt med formålet med ydelsen i mindre grad taler for at målrette ydelsen til dem, der har størst behov set i forhold til husstandens samlede økonomi.

Ved alene at lade den berettigede persons egne økonomiske midler indgå i beregningen af ydelsen ved Tidlig Pension forventes det, dels at reglerne bliver enklere og mere forståelige for borgerne, dels at ordningen bliver lettere at administrere.

Det følger således af aftalen, at der vil skulle ske nedsættelse af ydelsen ved ydelsesmodtagerens arbejdsindkomst og indtægt ved drift af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. afsnit 2.6.2.1 nedenfor, og ved pensionsformue samt aktie- og kapitalindkomst, jf. afsnit 2.6.2.2.

2.6.2.1. Nedsættelse af Tidlig Pension ved pensionistens indtægter ved personligt arbejde

Det foreslås, at der vil skulle ske nedsættelse i Tidlig Pension for pensionistens indtægter ved personligt arbejde, som er udført, mens personen har modtaget Tidlig Pension. Det foreslås videre, at nedsættelsen sker hver måned. Dette svarer ikke til de gældende regler for folkepension, som følger kalenderårsmodellen, og hvor nedsættelsen sker foreløbigt hver måned og efterreguleres én gang årligt.

Det foreslås, at der først sker nedsættelse i Tidlig Pension, når indtægten ved personligt arbejde overstiger 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020-niveau), det såkaldte bundfradrag.

Det foreslås desuden, at der skal ske en procentuel nedsættelse af Tidlig Pension på 64 pct. for pensionistens indtægter ved personligt arbejde, når indtægten overstiger bundfradraget på 24.000 kr. (2020-niveau). Det svarer til, at ydelsen vil være fuldt aftrappet ved supplerende arbejdsindkomst på ca. 23.200 kr. (2020-niveau) pr. måned.

Da der ikke sker nedsættelse for indtægter før bundfradraget på 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020-niveau) er opbrugt i et kalenderåret, medfører det, at pensionister, der arbejder vil kunne få udbetalt mere i Tidlig Pension i starten af hvert år, indtil bundfradraget er opbrugt.

Det foreslås på den baggrund, at Tidlig Pension vil skulle nedsættes med 64 pct. af indtægtsgrundlaget, samt at bundfradraget fastsættes til 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke indtægter, der indgår i opgørelsen af pensionistens indtægter ved personligt arbejde. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om opgørelse af indtægter ved personligt arbejde, der svarer til opgørelsen af folkepensionisters indtægtsgrundlag for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27 i lov om social pension, dog således at arbejdsmarkedsbidraget indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af Tidlig Pension.

Bemyndigelsen vil desuden blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, hvorledes indtægterne skal henføres til de enkelte måneder, på samme måde som det sker ved nedsættelse af fleksydelse.

Definition af indtægter ved personligt arbejde

Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om, hvilke indtægter ved personligt arbejde, der skal indgå i opgørelsen af indtægten, vil blive anvendt til at fastsætte regler, som svarer til de regler om indtægter ved personligt arbejde, der kan påvirke folkepensionens grundbeløb, jf. § 27 i lov om social pension.

Det foreslås på den baggrund, at følgende indtægter skal anses som en arbejdsindkomst ved personligt arbejde:

Indtægt ved personligt arbejde kan f.eks. bestå af:

– Lønindtægt.

– Honorarer, mødediæter m.v.

– Indtægt der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt.

– Indtægt ved pensionistens personlige arbejde i egen virksomhed.

Lønindtægter svarer til A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Honorarer og mødediæter indgår i den personlige indkomst og anses for arbejdsindtægt, da de indtjenes ved personligt arbejde. Vederlag som domsmand vil skulle indgå som indkomst ved personligt arbejde, da indtægten skyldtes pensionistens egen arbejdsindsats.

Løbende indtægter i form af licensrettigheder (royalty) og andre indtægter fra immaterielle rettigheder (f.eks. ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, fotografiretten og patentretten) indgår i indtægtsgrundlaget i udbetalingsåret, hvis arbejdsindsatsen er udført i en periode, for hvilken der udbetales Tidlig Pension, og hvis indkomsten knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det pågældende år, hvor indkomsten indtjenes.

For lønmodtagere vil hele arbejdsindtægten skulle indgå i den personlige indkomst. Der vil ikke være fradrag for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten.

Indtægt ved personligt arbejde vil også skulle omfatte indtægt, der midlertidigt træder i stedet for arbejdsindtægt - f.eks. sygedagpenge.

Indtægt ved beskæftigelse om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, er i princippet skattefri, hvilket der er taget hensyn til ved lønfastsættelsen på området. Ved beregning af sociale ydelser foretages som hovedregel en omregning af indtægten på samme måde som ved beregningen af arbejdsfortjenesten i § 10 i bekendtgørelse nr. 1584 af 18. december 2018 om beregning af dagpengesatsen om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

Erstatninger m.v. udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring, lov om besættelsestidens ofre m.fl. love, vil ikke skulle indgå i opgørelsen af indtægt ved personligt arbejde. Tilsvarende vil Tidlig Pension ikke påvirke udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesikring m.fl. love. Sager om udmåling af erstatning til personer, der overgår eller er overgået til Tidlig Pension, forudsættes at blive behandlet efter den praksis, som gælder for efterløn og fleksydelse.

Ejere af de pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, har efter personskatteloven (§ 3, stk. 2, nr. 3) adgang til ved opgørelsen af den personlige indkomst at fradrage egne bidrag og præmier til ordningen i et efter personbeskatningsloven nærmere angivet omfang. Disse fradrag vil ikke skulle foretages, når man opgør indtægten ved personligt arbejde.

Indtægt ved selvstændig virksomhed vil skulle indgå i indtægtsgrundlaget, hvis pensionisten tager aktivt del i virksomhedens drift.

Selvstændige erhvervsdrivende kan trække udgifter fra, når de er med til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, se personskattelovens § 3, stk. 2. Disse fradrag skal også kunne foretages for indtægt ved personligt arbejde, ligesom det gælder i reglerne om folkepension, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelse om social pension. Arbejdsmarkedsbidrag vil ligeledes skulle trækkes fra i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M. Bidrag og præmier til pensionsordninger vil dog ikke skulle trækkes fra ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt.

Skatteordninger for selvstændige

En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, beskattes efter personskatteloven, men den selvstændigt erhvervsdrivende har herudover mulighed for at anvende andre ordninger efter skattelovene.

Størrelsen af den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst, der vil skulle indgå i opgørelsen af indtægter ved personligt arbejde, vil afhænge af, om den selvstændige alene beskattes efter personskatteloven, eller om den selvstændige samtidig er omfattet af virksomhedsordningen eller af kapitalafkastordningen.

En forudsætning for, at en indtægt fra egen virksomhed kan anses for indtægt ved personligt arbejde, er, at den pågældende tager aktivt del i virksomhedens drift i det år, indkomsten optjenes og at indkomsten beskattes som personlig indkomst.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst for en selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, medregnes kun den del af virksomhedens overskud, der overføres til beskatning som personlig indkomst hos den erhvervsdrivende.

Opsparet overskud indgår i den personlige indkomst i det år, hvor overskuddet overføres til personlig beskatning. Overførte beløb indgår således i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb i udbetalingsåret, såfremt pensionisten har taget aktivt del i driften af virksomheden i den periode, hvor overskuddet optjenes.

Overskud af udlejningsejendom medregnes kun i indtægtsgrundlaget, når pensionisten i det daglige deltager i driften af ejendommen, f.eks. ved at denne forestår ejendomsadministration på erhvervsmæssig basis.

Opgørelse af indtægter ved personligt arbejde vil således svare til den måde man efter gældende regler opgør indtægtsgrundlaget for indtægter ved personligt arbejde til brug for indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb.

Indhentelse af oplysninger om indtægter

Det foreslås, at oplysninger om indtægter fra arbejde som udgangspunkt skal indhentes fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i det omfang, dette er muligt. Udbetaling Danmark kan uden samtykke fra en person, der modtager Tidlig Pension indhente oplysninger om økonomiske forhold om den, som modtager hjælp fra andre offentlige myndigheder. Udbetaling Danmark kan samkøre og sammenstille oplysninger med data fra Udbetaling Danmarks egne, andre myndigheders og a-kassernes it-systemer, når det er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælpen er opfyldt. Udbetaling Danmark kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Udbetaling Danmark skal indhente oplysningerne i indkomstregisteret, hvis de findes der. Dette følger af § 11 a, stk. 2 og 5, i lov om retssikkerhed og administration på det social område.

Det foreslås videre, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger om selvstændigt erhvervsdrivendes indtægter via forskudsopgørelsen og den endelige årsopgørelse i Skattestyrelsen.

I det omfang oplysningerne ikke fremgår af indkomstregisteret eller af oplysninger fra skatteforvaltningen, skal Udbetaling Danmark indhente oplysninger om indtægter fra arbejde eller selvstændig virksomhed i udlandet fra modtageren af Tidlig Pension. Det samme gælder oplysninger om indtægter for personligt arbejde, jf. forslaget til §§ 32 e og 32 f, som ikke fremgår af indkomstregisteret.

Det foreslås, at dokumentationen for oplysninger om indtægter for personligt arbejde f.eks. kan være lønsedler, bankudskrifter, papirer fra skattemyndighederne i Danmark eller EU/EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien, eller regnskaber, der er attesteret af en revisor.

Månedlig nedsættelse af Tidlig Pension

Beskæftigelsesministeren forventes at benytte bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om, hvordan beregningen af Tidlig Pension skal foretages, når pensionisten har arbejdsindtægter, som lægger sig op af de gældende regler for fleksydelse, dog således at indtægten ikke vil blive omregnet til et timetal, men at selve lønindtægten m.v. fradrages i Tidlig Pension.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger fra indkomstregisteret om arbejdsindtægter, som skal indgå i beregningen fra indkomstregisteret. Indtil modtageren af Tidlig Pension har en arbejdsindtægt på over 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020-niveau), vil der ikke skulle foretages fradrag i den månedlige udbetaling af Tidlig Pension.

Det foreslås videre, at Udbetaling Danmark skal nedsætte Tidlig Pension med 64 pct. af arbejdsindtægten, når pågældende har udnyttet sit bundfradrag på 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020-niveau). Oplysningerne om indtægten trækkes som udgangspunkt fra indkomstregisteret. Fradraget foretages på baggrund af indberetningen af bruttoløn og arbejdsmarkedsbidrag fratrukket personens eget ATP-bidrag.

Det foreslås, at i det omfang arbejdsgiveren har indberettet arbejdsindkomster til indkomstregistreret, således at Udbetaling Danmark vil have mulighed for at foretage beregningen af Tidlig Pension i samme måned, som lønnen dækker, skal Udbetaling Danmark foretage beregningen, således at Tidlig Pension kan udbetales senest den sidste bankdag i måneden.

For arbejdsindtægter, som først indberettes inden den 10. i den efterfølgende måned, foreslås det, at Udbetaling Danmark anvender den forudgående måneds arbejdsindtægter som grundlag for fradraget i Tidlig Pension. Dette svarer til de regler, som anvendes ved beregning af fleksløntilskud.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at beregningen af Tidlig Pension vil kunne blive omregnet, hvis der sker ændringer i forhold til de indberettede beløb i indkomstregisteret, jf. forslaget til § 1, nr. 16, til ny § 48 c og bemærkningerne hertil.

Det foreslås videre, at personer, hvor indtægterne fra arbejde ikke er indberettet til indkomstregisteret efter lov om en indkomstregister, vil skulle sende dokumentation for arbejdsindtægterne til Udbetaling Danmark hver måned. Dette gælder også for personer, som modtager Tidlig Pension i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. Modtagerne af Tidlig Pension vil skulle anvende den selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed til at indsende dokumentationen.

Fradrag for indtægt fra selvstændig virksomhed

Det foreslås, at nedsættelsen af indtægter fra drift af selvstændig virksomhed fastsættes på baggrund af forskudsopgørelsen fra skatteforvaltningen om den forventede skattepligtige årsindtægt i den selvstændige virksomhed, jf. personskattelovens regler. Årsindtægten defineres som det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af den selvstændige virksomhed.

Den forventede årsindtægt i virksomheden fordeles med 1/12 pr. kalendermåned.

Der vil blive fastsat regler om, at Udbetaling Danmark foretager en omregning af Tidlig Pension, hvis den reelle årsindtægt er højere eller lavere end den forventede årsindtægt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, forslag til nye §§ 32 e og 32 f, samt de specielle bemærkninger hertil.

2.6.2.2. Nedsættelse af Tidlig Pension for pensionsordninger

Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at de samme pensionsordninger, som medfører fradrag i efterløn og fleksydelse, også skal kunne medføre nedsættelse af Tidlig Pension. Der skal dog være et bundfradrag ved beregning af nedsættelsen af Tidlig Pension, således at pensionsformuer med et samlet beløb på 2 mio. kr. eller mindre ikke vil medføre nedsættelse af Tidlig Pension. Pensionsformue, der er over 2 mio. kr., vil skulle nedsætte Tidlig Pension med et beløb, der svarer til 5 pct. af pensionsformuen.

Som følge af forskelligheder i pensionsordninger, herunder at ikke alle pensionsordninger kan opgøres med en depotværdi, som f.eks. tjenestemandspensioner, anvendes et bundfradrag på 100.000 kr. Den procentsats, der anvendes i forhold til de forskellige pensionsordninger, jf. nedenfor, betyder, at der ikke vil skulle ske nedsættelse af Tidlig Pension, før pensionsformuen – efter evt. omregning – overstiger 2 mio. kr.

Opgørelsen af pensionsformuen vil blive foretaget kort før det tidspunkt, hvor der vil være 3 år til folkepensionsalderen, og det vil være uden betydning for nedsættelsen af Tidlig Pension, om pensionen udbetales efterfølgende. Det vil sige, at beregningen af nedsættelsen kort før det tidspunkt, hvor der er 3 år til folkepensionsalderen, vil være uforandret i hele perioden med Tidlig Pension, bortset fra den regulering, der vil skulle foretages ved den årlige satsregulering af bundfradraget.

Det følger af aftalen, at Tidlig Pension nedsættes efter samme principper som i efterløns- og fleksydelsesordningen, for personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere. Dog sker nedsættelsen efter et bundfradrag på 100.000 kr., og med en anden nedsættelsesprocent.

Det foreslås på den baggrund, at Tidlig Pension vil skulle nedsættes af pensionsordninger, som er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, og tilsvarende udenlandske pensionsordninger samt af opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det foreslås videre, at Tidlig Pension ikke vil skulle nedsættes af pensioner, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f.

Det foreslås herudover, at pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter omfattede pensionsordninger, vil få pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år til folkepensionsalderen. Da det er de samme pensionsoplysninger, der skal anvendes beregning af evt. nedsættelse af Tidlig Pension som ved beregning af fradrag i efterløn og fleksydelse, vil indberetningerne skulle ske 3½ år før folkepensionsalder, jf. dog lovforslagets § 19.

Det foreslås desuden, at opgørelsen af pensionsordninger vil skulle tillægges pensionsbeløb, der i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden tidspunktet, hvor personen har 3 år til folkepensionsalderen. Dette gælder dog ikke, hvis pensionsbeløbet har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.

Det foreslås endelig, at nedsættelsen af Tidlig Pension for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger vil skulle foretages med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb ved efterlønsalderen. For alle øvrige ordninger vil Udbetaling Danmark skulle beregne nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb som 5 pct. af det indberettede depot. Inden nedsættelsen af Tidlig Pension beregnes, fratrækkes et bundfradrag i det samlede årlige pensionsbeløb på 100.000 kr. (2020). Nedsættelsen vil herefter skulle foretages med den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget. Det betyder, at den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget, nedsætter Tidlig Pension krone for krone.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 32 g-32 k, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9.

2.6.2.3. Indbetaling af ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning af Tidlig Pension

Det foreslås, at der på samme måde som for førtids- og seniorpension indbetales ATP-bidrag af Tidlig Pension. Det betyder, at det samlede bidrag er på 283 kr. pr. måned, svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og at bidraget finansieres af den tidlige pensionist med 1/3, og de resterende 2/3 finansieres af staten.

Det foreslås også, at der på samme måde som for førtids- og seniorpension indbetales bidrag til den obligatoriske pensionsordning af Tidlig Pension.

Det betyder, at der indbetales et bidrag til den obligatoriske pensionsordning af Tidlig Pension før beregning af skat. Efter lovforslagets § 18, stk. 2, vil det tidligst være muligt at overgå til Tidlig Pension i 2022, hvor bidraget til den obligatoriske pensionsordningen vil udgøre 0,9 pct. af beregningsgrundlaget, gradvist stigende til 3,3 pct. i 2030. Det foreslås, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning ikke nedsætter Tidlig Pension.

I modsætning til førtids- og seniorpension vil der ikke blive givet mulighed for at indbetale bidrag til supplerende arbejdsmarkedspension af Tidlig Pension.

2.7. Månedlig regulering af Tidlig Pension

2.7.1. Gældende ret

Da Tidlig Pension er en helt ny ordning findes der ingen gældende ret at beskrive. Da ordningen imidlertid lægger sig tæt op af reglerne for folkepension, beskrives udvalgte regler om folkepension i dette afsnit.

Efter de gældende regler i § 39 i lov om social pension fastsættes pensionen hver 1. januar på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter.

Efter lovens § 40 udbetales pensionen ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen kan genoptages efter anmodning herom.

Efter lovens § 41 a, stk. 1, skal personer, der modtager folkepension, førtidspension eller seniorpension og har fast bopæl i Danmark, give Udbetaling Danmark meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved ophold i Grønland eller på Færøerne.

Efter lovens § 41 a, stk. 2, skal personer, der er omfattet af stk. 1, før afrejsen give Udbetaling Danmark meddelelse om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst.

Det følger videre af den gældende § 41 a, stk. 3, at hvis et midlertidigt ophold uden for de lande, der er nævnt i stk. 1, mod forventning ved afrejsen eller senere forventes at få eller får en varighed af mere end 2 måneder, meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt til Udbetaling Danmark.

Efter lovens § 41 a, stk. 4, skal personer, der er omfattet af stk. 1, give Udbetaling Danmark meddelelse om datoen for hjemkomst umiddelbart efter hjemkomsten.

Efter lovens § 41 a, stk. 5, fremgår det, at personer, der er omfattet af stk. 1, som opholder sig i et land uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke i Grønland eller på Færøerne, i mere end 2 måneder, og som under udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, skal give Udbetaling Danmark oplysning herom og under udlandsopholdet hver måned oplyse Udbetaling Danmark om indtægtens størrelse.

Af lovens § 42, stk. 1, fremgår det, at hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, jf. dog stk. 2.

Det fremgår af lovens § 42, stk. 2, at ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. lovens § 39, og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. lovens § 39 b, finder stk. 1 ikke anvendelse, medmindre der er tale om omregning og efterregulering på grund af ændringer af personlige forhold, jf. lovens § 39, stk. 2, nr. 2.

Efter lovens § 43, stk. 1, fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis kan træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,

1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,

2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, eller

3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.

Det følger af lovens § 43, stk. 2, at i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

Efter lovens § 46, stk. 1, fremgår det, at indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling.

Efter lovens § 46, stk. 2, fremgår det, at er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.

Efter lovens § 46, stk. 3, fremgår det, at efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Efter lovens § 46, stk. 4, fremgår, at fængslet eller arresthuset skal give Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. stk. 1 og 2.

Det fremgår af lovens § 46, stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1,

2) udbetaling af pension til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1, i lov om social service,

3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og

4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.

Efter § 46 a, stk. 1, i lov om social pension fremgår det, at udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Efter lovens § 46 a, stk. 2, fremgår det, at udbetaling af pension endvidere ophører for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Efter lovens § 46 a, stk. 3, fremgår det, at udbetaling af pension ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

Efter lovens § 46 a, stk. 4, fremgår det, at efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Efter lovens § 46 b, stk. 1, fremgår det, at udbetaling af pension ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Efter § 46 b, stk. 2, i lov om social pension fremgår det, at udbetaling af pension ophører efter stk. 1 med virkning fra politiets afgørelse. Fik personen inden pasinddragelsen sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor politiet traf afgørelsen.

Efter lovens § 46 b, stk. 3, fremgår det, at omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af pension var opfyldt i perioden.

Efter § 46 c, stk. 1, i lov om social pension fremgår det, at en pensionist ikke har ret til pension for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Efter § 46 c, stk. 2, i lov om social pension fremgår det, at Udbetaling Danmark som følge af en dom, jf. stk. 1, skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for de dage, hvor pensionisten er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af pension for samme periode.

Efter lovens § 46 c, stk. 3, fremgår det, at Udbetaling Danmark skal underrette kommunen, når der er truffet afgørelse efter stk. 2. Kommunen skal vurdere, om der skal træffes afgørelse om frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, 1. pkt.

Efter lovens § 46 d, stk. 1, fremgår det, at pensionen efter §§ 31 eller 32 c kan i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter denne lov.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Efter § 46 d, stk. 2, i lov om social pension fremgår det, at perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden nævnt i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Efter lovens § 46 d, stk. 3, fremgår det, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.

Efter § 46 e, stk. 1, i lov om social pension skal politiet eller kriminalforsorgen underrette Udbetaling Danmark og kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. lovens § 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. lovens § 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Udbetaling Danmark underrettes.

Efter lovens § 46 e, stk. 2, skal politiet underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager pension. Politiet skal endvidere underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves.

Efter § 46 e, stk. 3, i lov om social pension skal anklagemyndigheden underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget pension.

Efter § 46 f, stk. 1, i lov om social pension kan pensionen efter §§ 31 eller 32 c i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Perioden regnes, jf. stk. 2, fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Efter § 46 f, stk. 3, i lov om social pension skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden, hvis den udbetalte pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.

Efter § 47 i lov om social pension kan krav på pension ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige. Tilbagebetalingskravet opkræves af Udbetaling Danmark og kommunen, jf. stk. 2, efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Det følger af lovens § 48, at hvis den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, dør, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension sker til den længstlevende pensionist, jf. dog lovens § 33, stk. 8, hvorefter for meget udbetalt pension for dødsmåneden indgår i opgørelsen af efterlevelsespensionen.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forhold til fastsættelse af ydelsesstørrelsen for Tidlig Pension adskiller dette sig fra bestemmelserne om fastsættelse af folkepension, idet Tidlig Pension således foreslås fastsat til et beløb på 13.550 kr. (2020-niveau) om måneden. Ydelsen svarer ca. til størrelsen for folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for enlige.

Tidlig pension vil være uafhængig af en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst og formue. Det vil således alene være pensionistens egne arbejdsindtægter og pensionsformue, som vil skulle medføre fradrag i ydelsen.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal foretage fradrag for de beregnede beløb som følge af arbejdsindtægter og indtægter fra drift af selvstændig virksomhed samt pensionsformue, jf. forslaget i § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil, før Tidlig Pension udbetales til pensionisten.

Udbetaling Danmark vil således skulle foretage en beregning af pensionen i de måneder, hvor personen har indtægter, eller der er pensionsformue, som skal fradrages.

Det foreslås videre, at Udbetaling Danmark vil kunne foretage fradrag af for meget udbetalt Tidlig Pension eller boligstøtte i udbetalinger af Tidlig Pension i kalenderåret. Udbetaling Danmark vil således kunne foretage fradrag i Tidlig Pension, hvis det f.eks. viser sig, at en person har modtaget for meget i boligstøtte eller at der på grund af en efterregulering af modtageren af Tidlig Pension løn burde være foretaget et større fradrag af Tidlig Pension end på baggrund af oplysningerne fra indkomstregisteret.

Baggrunden for bestemmelsen er, at Tidlig Pension løbende kan reguleres ved ændringer, således at det beløb, der er udbetalt i Tidlig Pension i løbet af året, så vidt muligt kommer til at svare til det beløb, som modtageren af Tidlig Pension vil være berettiget til og det derfor ikke vil være nødvendigt med en efterbetaling eller tilbagebetaling af Tidlig Pension ved den årlige omregning, jf. nedenfor.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark en gang årligt foretager en omregning af Tidlig Pension, således at pensionen omregnes på baggrund af arbejdsindtægter, som efterfølgende er indberettet, som vedrører det kalenderår, omregningen foretages på baggrund af, indtægter ved drift af selvstændig virksomhed eller selvstændig bibeskæftigelse, som pensionisten reelt har haft i løbet af kalenderåret. Dette kan få betydning, hvis pensionistens indtægter ved arbejde, indtægter ved drift af den selvstændige virksomhed eller indtægter ved drift af selvstændig bibeskæftigelse har ændret sig, f.eks. hvis indtægterne ved drift af den selvstændige virksomhed er væsentligt større end forudsat. Det kan også være, at modtageren af Tidlig Pension får udbetalt et varigt tillæg, som første gang det udbetales skal dække flere måneder. Det forventes, at det især vil være indtægter ved drift som følge af personligt arbejde i selvstændig virksomhed, som vil medføre, at der vil være forskel på det beløb, som skulle være udbetalt i Tidlig Pension og det beløb, som rent faktisk er udbetalt. Omregningen foretages på baggrund af pensionistens årsopgørelse, når denne foreligger. Hvis pensionisten bor i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien foretages omregningen på baggrund af pensionistens endelig opgørelse fra de lokale skattemyndigheder eller tilsvarende dokumentation for årsindtægten, når denne foreligger. Det samme vil gælde for Tyrkiet som følge af associeringsaftalen med EU.

Det foreslås videre, at hvis omregningen viser, at modtageren af Tidlig Pension har fået for lidt udbetalt i pension, udbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension. På denne måde sikres det, at modtageren af Tidlig Pension får den ydelse, som pågældende er berettiget til.

Har modtageren af Tidlig Pension fået for meget udbetalt i pension, skal en overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, med mindre tilbagebetalingskravet er mindre end 250 kr. Baggrunden for forslaget er, at modtageren af Tidlig Pension alene skal have udbetalt det beløb, som personen er berettiget til, samidigt med at der tages hensyn til administrationen af ordningen ved at fastsætte et mindste beløb i forbindelse med tilbagebetaling.

Det foreslås, at modtageren af Tidlig Pension hver måned skal oplyse Udbetaling Danmark om sin aktuelle bopælsadresse og indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende med mindre oplysningerne findes i et register fra en offentlig myndighed.

En lønmodtager, som f.eks. arbejder i Frankrig, skal således sende oplysninger til Udbetaling Danmark via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed, hver måned, uanset om der er sket ændringer i modtageren af Tidlig Pensions forhold eller ej. Forslaget skal sikre, at der ikke udbetales Tidlig Pension til f.eks. en fransk modtager af Tidlig Pension, som pågældende ikke er berettiget til, f.eks. på grund af større lønindtægter, eller fordi personen er flyttet til et land uden for et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.

En selvstændigt erhvervsdrivende skal ligeledes sende oplysninger til Udbetaling Danmark hver måned om sine indtægter ved personligt arbejde i den selvstændige virksomhed, da oplysninger om disse indtægter ikke fremgår af indkomstregisteret. Det kan være oplysninger om, at den selvstændige erhvervsdrivende fortsat har en forventning om, at indtægten ved det personlige arbejde i virksomheden svarer til det, som blev beregnet, jf. forslaget til § 1, nr. 9, til ny § 32 e og regler fastsat i medfør af forslaget til § 32 f.

Det foreslås, at hvis Udbetaling Danmark ikke har modtaget oplysningerne senest den 10. i den følgende måned, vil retten til udbetaling af Tidlig Pension bortfalde fra den 1. i denne måned.

Baggrunden for dette er, at modtageren af Tidlig Pension ikke har opfyldt sin oplysningspligt, og Udbetaling Danmark derfor ikke har mulighed for at vurdere, om modtageren af Tidlig Pension fortsat er berettiget til pensionen eller ej. Tidlig Pension kan således alene udbetales til personer, som bor i et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet. Det er derfor en forudsætning for at modtage Tidlig Pension, at Udbetaling Danmark kan konstatere, at modtageren af Tidlig Pension ikke er flyttet til f.eks. U. S. A.

Hvis oplysningerne om lønindtægter eller bopælsadresse ikke er indsendt senest den 10. i den følgende måned, dvs. måneden efter, at indtægterne er optjent, vil udbetalingen af Tidlig Pension bortfalde fra den 1. i måneden, således at der ikke udbetales Tidlig Pension for denne måned og eventuelt de følgende måneder. Inden udbetalingen af Tidlig Pension bortfalder, skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om dette.

Det foreslås derfor videre, at Udbetaling Danmark skal foretage partshøring og træffer afgørelse efter 1. og 2. pkt. samlet i en agterskrivelse.

Det vurderes at være afgørende, at der er en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem det tidspunkt, hvor en modtager af Tidlig Pension ikke har opfyldt sin oplysningspligt, og det tidspunkt, hvor udbetalingen af Tidlig Pension bortfalder, således at Tidlig Pension ikke udbetales, med mindre modtageren af Tidlig Pension er berettiget til pensionen.

Hvis man først skulle partshøre personen og derefter sende en afgørelse på baggrund af eventuelle oplysninger i partshøringen vil der gå længere tid, før afgørelsen får virkning end ved at sende partshøring og afgørelse samlet som en agterskrivelse, hvorefter afgørelsen straks får virkning ved udløbet af fristen.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark skal have mulighed for at partshøre og meddele en afgørelse i samme ekspedition ved brug af agterskrivelser i sager om bortfald af Tidlig Pension på grund af manglende overholdelse af den månedlige oplysningspligt. Agterskrivelsen vil udgøre den endelige afgørelse, som vil blive sat i kraft uden yderligere meddelelser til modtageren af Tidlig Pension, hvis personen ikke fremkommer med bemærkninger inden for fristen.

Forslaget vil medføre, at Udbetaling Danmark vil kunne foretage partshøring og træffe og meddele afgørelse i samme brev, idet Udbetaling Danmark med en agterskrivelse vil kunne meddele modtageren af Tidlig Pension, at udbetalingen af Tidlig Pension vil bortfalde, hvis modtageren af Tidlig Pension ikke inden for en nærmere angiven frist fremkommer med oplysninger om indtægter og bopælsadresse, samt at agterskrivelsen vil skulle anses som den endelige afgørelse, hvis ikke den pågældende inden fristen kommer med bemærkninger.

Af agterskrivelsen vil det klart og tydeligt skulle fremgå, at der er tale om en partshøring, hvornår, der er frist for bemærkninger,

og hvilken afgørelse Udbetaling Danmark på det foreliggende grundlag agter at træffe, hvis ikke modtageren af Tidlig Pension inden for en angiven

frist kommer med oplysninger om indtægter og bopælsadresse til sagen. Det vil endvidere skulle fremgå, at agterskrivelsen skal anses som den endelige afgørelse, og at afgørelsen vil træde i kraft uden yderligere meddelelser til personen, hvis den pågældende ikke fremkommer med bemærkninger inden for fristen

Det foreslås videre, at når der foreligger dokumentation for oplysningerne nævnt i 1. pkt., vil udbetalingen af Tidlig Pension kunne genoptages fra den 1. i måneden efter, at dokumentationen foreligger.

Udbetalingen af Tidlig Pension vil således genoptages fra den 1. i måneden efter, at modtageren af Tidlig Pension har indsendt oplysninger om indtægter og bopæl. Tidlig Pension i den periode, hvor der ikke har foreligget de krævede oplysninger, vil ikke blive efterbetalt.

Det foreslås videre, at modtageren af Tidlig Pension ikke skal oplyse om ændringer i indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager og aktuel bopælsadresse i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører indkomster for arbejde, som beskattes i Danmark og fremgår af indkomstregisteret, eller den aktuelle bopælsadresse fremgår af CPR.

En modtager af Tidlig Pension vil således ikke skulle sende oplysninger om indtægter og bopælsadresse til Udbetaling Danmark i de tilfælde, hvor lønindtægter indberettes til indkomstregisteret m.v. eller bopælsadressen indberettes til CPR. Baggrunden for dette er, at Udbetaling Danmark har adgang til selv at indhente de ønskede oplysninger i de nævnte registre. Det er forventningen, at hovedparten af modtagerne af Tidlig Pension dermed ikke skal indsende oplysninger til Udbetaling Danmark hver måned. Det vil således være modtagere af Tidlig Pension, hvor oplysningerne ikke fremgår af de nævnte registre, som selv skal indsende oplysningerne. Det gælder f.eks. personer, som ikke har bopæl eller arbejder i Danmark eller modtagere af Tidlig Pension, som driver selvstændigt virksomhed.

Det foreslås videre, at modtageren af Tidlig Pension ud over oplysninger om indtægter ved personsligt arbejde eller bopælsadresse skal oplyse Udbetaling Danmark om øvrige forandringer i sine forhold, der kan forventes at medføre ændringer af Tidlig Pension, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Oplysninger efter kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan være oplysning om, at pensionisten vil kunne modtage en social pension i bopælslandet. F.eks. vil en tidlig pensionist skulle oplyse, hvis personen vil kunne modtage en alderspension i bopælslandet. I det omfang en modtager af Tidlig Pension vil være berettiget til f.eks. en alderspension i bopælslandet, vil personen ikke længere være berettiget til Tidlig Pension. Der henvises til afsnit 2.3.2.6 og forslaget til § 1, nr. 8, til ny § 26 u.

Det foreslås videre, at hvis modtageren af Tidlig Pension ikke opfylder sin oplysningspligt, jf. ovenstående, vil Tidlig Pension ikke kunne udbetales. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at Tidlig Pension ikke kan udbetales. Når der foreligger dokumentation for oplysninger efter stk. 3, vil udbetalingen af Tidlig Pension kunne genoptages fra den 1. i måneden efter, at dokumentationen foreligger.

Det foreslås videre, at Udbetaling Danmark vil kunne anmode den tidlige pensionist om oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 1 måned fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvist med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen kan genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget oplysningerne. Udbetaling Danmark kan beslutte, at fristen forlænges, hvis en tidlig pensionist på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for fristen.

Det foreslås videre, at bestemmelserne i §§ 40, 41 a, 42 og 46-48 vil skulle finde tilsvarende anvendelse for en modtager af Tidlig Pension.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om dokumentation for årsindkomst, arbejdsindtægter, bopælsadresse og indsendelse af oplysningerne til Udbetaling Danmark.

Der henvises til gennemgangen af de gældende regler i afsnit 2.7.1.

2.8. Satsregulering af Tidlig Pension

2.8.1. Gældende ret

Ved indførelsen af den obligatoriske pensionsordning med virkning fra 2020 blev satsreguleringen af de ydelser, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning, ændret til at blive foretaget med lønudviklingen, fratrukket en fast nedsættelse med 0,3 procentpoint. Det vil sige, at satsreguleringen af de ydelser, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning, én gang årligt reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Derudover afdæmpes satsreguleringen med en fastsat procentsats, som for hvert af årene i perioden 2018-2023 er på 0,75.

Efter bekendtgørelse nr. 855 af 20. august 2019 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2020 er tilpasningsprocenten for 2020 på 0,2 pct. Det vil sige, at satsreguleringen for 2020 af ydelser, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning, er 1,7 pct. + 0,2 pct., fratrukket 0,75 pct., dvs. 1,15 pct.

For førtids- og seniorpension er det således fastsat i § 49, stk. 3, 2. pkt., at størrelsen af førtids- og seniorpension, pensionstillæg og fradrags- og grænsebeløb reguleres én gang årlig med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Efter § 49 a, stk. 1, i lov om social pension afdæmpes satsreguleringen for førtids- og seniorpension med 0,75 i hvert af årene til og med 2023. Afdæmpningen gælder dog kun for selve pensionens størrelse og pensionstillæg. Reguleringen af fradrags- og grænsebeløb afdæmpes ikke.

Efter § 49, stk. 4, 1. pkt., i lov om social pension afrundes størrelsen af førtids- og seniorpension samt fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, ved reguleringen til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12.

Efter § 49, stk. 4, 2. pkt., afrundes de øvrige fradrags- og grænsebeløb i forbindelse med førtids- og seniorpension ved reguleringen til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er foreslået, at der skal indbetales bidrag til den obligatoriske pensionsordning af Tidlig Pension.

Det foreslås derfor, at størrelsen af Tidlig Pension samt bundfradraget for lønarbejde og pensioner reguleres én gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at den årlige regulering af Tidlig Pension sker med den samme procentsats, som gælder for førtids- og seniorpension. Det bemærkes, at satser og beløb i denne lovforslag er angivet i 2020-niveau, og de vil den 1. januar 2021 blive reguleret med satsreguleringen, der gælder for 2021.

Det foreslås også, at reguleringen af størrelsen af Tidlig Pension afdæmpes på samme måde som førtids- og seniorpension, dvs. med 0,75 pct. i hvert af årene til og med 2023. Det foreslås videre, at reguleringen af bundfradraget for lønarbejde og pensioner ikke afdæmpes.

Det foreslås, at størrelsen af Tidlig Pension ved reguleringen afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12, og at bundfradraget for lønarbejde og pensioner ved reguleringen afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.

2.9. Kompensation ved overgang fra efterløn eller fleksydelse til Tidlig Pension

2.9.1. Gældende ret

Efter § 77 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person, der har nået efterlønsalderen og som ikke er gået på efterløn, få udbetalt sine indbetalte efterlønsbidrag kontant. I perioden, hvor der skal indbetales efterlønsbidrag for at være omfattet af efterlønsordningen, indbetales bidraget med et beløb, der svarer til 7 dagpengesatser pr. år (dog kun 3 dagpengesatser i 1999 og 6 dagpengesatser i 2000). Efter lovens § 77 a, stk. 5, udgør tilbagebetalingsbeløbet det antal dagpengesatser, som personen har indbetalt som efterlønsbidrag. Efter § 49 A, stk. 3, i pensionsbeskatningsloven medregnes tilbagebetalingsbeløbet som udgangspunkt i den skattepligtige indkomst. Efter § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven skal der dog betales en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, hvis personen har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension.

En person, der er overgået til efterløn, er ikke afskåret fra at få indbetalte efterlønsbidrag tilbage, hvis personen ophører med at modtage efterløn og melder sig ud af efterlønsordningen. Efter § 77 a, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fradrages der blot et beløb svarende til 20 dagpengesatser for hver måned, der er udbetalt efterløn. Det betyder, at der ikke længere vil være et tilbagebetalingsbeløb, hvis personen har modtaget efterløn i 8 måneder.

En person, der får sine efterlønsbidrag betalt tilbage, kan ikke få udbetalt skattefri præmie.

Der gælder tilsvarende regler i fleksydelsesordningen.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at personer, der er overgået til efterløn eller fleksydelse inden den 1. januar 2022, får ret til en kompensation, hvis personen overgår til Tidlig Pension fra efterløn eller fleksydelse.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark beregner og udbetaler kompensationen.

Det foreslås, at kompensationen svarer til 3 gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (2.643 kr. i 2020-niveau), for hver hele måned, der er efter overgangen til Tidlig Pension, indtil den 1. i måneden efter, at personen har nået folkepensionsalderen. Størrelsen af kompensationen fastsættes på grundlag af dagpengenes højeste beløb for en dag på udbetalingstidspunktet.

Det vil f.eks. betyde, at en person, der er født den 19. februar 1958, og som overgår fra efterløn til Tidlig Pension den 1. marts 2022, får ret til et beløb, der svarer til 108 dagpengesatser, da der er 36 måneder fra overgangen til Tidlig Pension, indtil den 1. i måneden efter, at personen når folkepensionsalderen. Det foreslås, at der ikke kan udbetales kompensation, hvis personen har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag.

Det foreslås endvidere, at der ikke kan udbetales skattefri præmie til en person, der har fået udbetalt kompensation efter stk. 1.

Med forslaget er en person, der overgår fra efterløn til Tidlig Pension ikke afskåret fra at få udbetalt sine efterlønsbidrag efter de almindelige regler i stedet for kompensation, hvis dette er mere fordelagtigt for personen. Tilsvarende kan en person, der har optjent skattefri præmie, fravælge at få udbetalt sine efterlønsbidrag eller kompensation, og i stedet få udbetalt skattefri præmie efter, at folkepensionsalderen er nået, hvis dette beløb er højere end efterlønsbidragene eller kompensationen.

Det foreslås også, at personen skal betale en afgift på 30 pct. af kompensationen. Det foreslås, at § 49 A, stk. 6-9, i pensionsbeskatningsloven finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af kompensation ved overgang fra efterløn til Tidlig Pension, og at § 49 B, stk. 6-9, i pensionsbeskatningsloven finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af kompensation ved overgang fra fleksydelse til Tidlig Pension.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal opgøre og udbetale kompensationen senest 3 måneder efter, at personen er overgået til Tidlig Pension.

For at sikre, at personens arbejdsløshedskasse ikke fortsætter med at udbetale efterløn efter overgangen til Tidlig Pension foreslås det, at Udbetaling Danmark underretter personens arbejdsløshedskasse om overgangen til Tidlig Pension.

Der henvises til lovforslagets § 20 samt de specielle bemærkninger hertil.

2.10. Optjening af anciennitet i udlandet og eksportabilitet af ydelsen

2.10.1. Gældende ret

Forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsydelser indeholder regler, der koordinerer EU-medlemsstaternes lovgivning om social sikring for personer, der udnytter retten til fri bevægelighed inden for EU. Reglerne skal sikre, at disse personer ikke mister optjente rettigheder til social sikring, og samtidig forhindre, at der optjenes ret til social sikring i flere medlemsstater samtidig.

Forordningen koordinerer bl.a. sociale sikringsydelser i form af ydelser ved alderdom (pension), jf. forordningens artikel 3, stk. 1.

Udmålingen af og formålet med ydelsen er afgørende for, hvorvidt ydelsen er en social sikringsydelse og omfattet af koordineringsreglerne. Jo mere skønsmæssig og trangsbestemt en ydelse er, jo mere peger det på, at det er en forsorgsmæssig ydelse. Til gengæld peger det på at være en social sikringsydelse, jo mere objektivt udmålt ydelsen er uden en individuel og skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbestemte kriterier.

EU-domstolen har flere gange udtalt, at ydelser ved alderdom væsentligst er kendetegnet ved, at de skal sikre et udkomme for personer, der ophører med at arbejde, når de når en vis alder, og som herefter ikke længere er forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

I EU-domstolens praksis er ordninger, som er begrundet i en arbejdstagers aldringsproces og ikke angiver noget formål om f.eks. frigivelse af arbejdspladser til fordel for yngre personer, blevet betragtet som ydelser ved alderdom. Hvis ydelsen er begrundet i frigivelse af arbejdspladser til yngre personer, og således har et beskæftigelsespolitisk sigte, taler det for at kategorisere ydelsen som efterløn.

Ifølge forordning 883/04 artikel 9 skal hvert medlemsland give Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber meddelelse om de love og bestemmelser, der er nævnt i forordningens artikel 3.

Danmark har givet meddelelse om, at lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension og lov om social pension er omfattet fra anvendelsestidspunktet for forordningen. Endvidere er lov om ATP og tjenestemandspensioner omfattet. Disse love omhandler:

– Ydelser ved invaliditet

– Ydelser ved alderdom

– Ydelser til efterladte

Forordningernes regler om social sikring hviler bl.a. på ligebehandlingsprincippet, sammenlægningsprincippet og eksportabilitetsprincippet.

Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til sociale sikringsydelser ligestilles med statsborgere i den medlemsstat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Omvendt er de også forpligtede til at bidrage til de ordninger, de er dækket af. Forordningen medfører derfor, at et eventuelt krav om statsborgerskab i de nationale sikringslovgivninger ikke kan gøres gældende over for de personer, som er omfattet af forordningen. Ligebehandlingsprincippet indebærer således et forbud mod både direkte og indirekte diskrimination, f.eks. ved at opstille tildelingskriterier, som uanset at disse formelt fremstår som neutrale, reelt gør det lettere for statens egne statsborgere at opfylde dem end for andre EU/EØS-borgere og borgere fra Schweiz og Storbritannien.

Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder under erhvervelse, fordi de flytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat. Sammenlægningsprincippet anvendes både ved åbning af ret til ydelser og ved beregning af ydelser. Sammenlægning for at erhverve ret til en ydelse betyder, at hvis et lands lovgivning indeholder bestemmelser om, at en person skal have været f.eks. forsikret eller beskæftiget en vis tid, inden den pågældende kan opnå ret til ydelser, skal der ved afgørelsen af, om sådanne betingelser er opfyldt, tages hensyn til, at personen har været forsikret eller beskæftiget m.v. i en anden medlemsstat. Forsikrings-, beskæftigelses- og bopælsperioder (kvalifikationsperiode), der er gennemført under en anden medlemsstats lovgivning, skal med andre ord tages i betragtning, som om de var gennemført i henhold til lovgivningen i det pågældende land.

Eksportabilitetsprincippet indebærer, at sociale sikringsydelser kan udbetales overalt inden for EU/EØS, Schweiz og Storbritannien. Eksportabilitetsprincippet beskytter dermed erhvervede rettigheder og sikrer mod indtægtstab som følge af flytning til eller ophold i en anden medlemsstat end den, hvorfra ydelsen udredes. Det har f.eks. relevans for pensionister, der flytter til en anden medlemsstat, men som dermed fortsat kan få udbetalt deres optjente pension.

Pro rata temporis-princippet giver den berettigede ret til en forholdsmæssig ydelse, hvis den pågældende – fordi han eller hun skifter arbejdssted – ikke har nået at optjene tilstrækkelige rettigheder til at modtage en fuld ydelse. Princippets anvendelse er begrænset til pensionsordninger og fordelingen af udgifterne til visse erstatninger efter lovgivningen om erhvervssygdomme og sikrer, at en person, som arbejder successivt i flere lande, indtil pensionsalderen indtræder, kan optjene brøkpensioner i de enkelte EU/EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien. Princippet sikrer sammenholdt med eksportabilitetsprincippet, at en pensionist kan sammenstykke sin pension fra de medlemslande, i hvilken den pågældende har optjent rettigheder, og efterfølgende få den sammenstykkede pension udbetalt overalt i EU/EØS eller i Schweiz og Storbritannien. Optjeningsprincippet – i form af en aktivitet en person skal opfylde hen over en periode for at være berettiget til en social ydelse – blev indført i pensionslovene i forbindelse med Danmarks tiltræden til EF den 1. januar 1973.

Der blev i 1972 foretaget ændringer i folke- og invalidepensionslovene med henblik på Danmarks tilslutning til EF, jf. lov nr. 257 af 7. juni 1972 om ændring af lov om folkepension og lov nr. 258 af 7. juni 1972 om ændring af lov om invalidepension. Lovændringerne sigtede på at gøre pensionens størrelse betinget af bopælstiden i Danmark. Forordning 1408/71, der senere blev afløst af forordning 883/04, havde det grundprincip, at arbejdstagerens sociale sikring følger beskæftigelseslandets lovgivning. Arbejdstageren ville dermed som hovedregel være bosat i den stat, hvor arbejdstageren var beskæftiget, og ville dermed være omfattet af denne stats lovgivning om social sikring. Der ville imidlertid være situationer, hvor arbejdstageren var beskæftiget i én medlemsstat og bosat i en anden medlemsstat. Det var f.eks. tilfældet for grænsearbejdere. I denne situation ville arbejdstageren optjene pension i Danmark, når Danmark er beskæftigelsesland og ikke bopælsland. Dermed blev beskæftigelse i Danmark ligestillet med bopæl i Danmark med hensyn til optjening af dansk social pension. Ligebehandlingskravet i forordning 1408/71 og dermed også i traktaten medførte, at det gældende krav i folke- og invalidepensionslovene om dansk indfødsret for ret til dansk pension ikke kunne gøres gældende over for statsborgere fra andre EF- medlemsstater. Da forordningen ville gælde umiddelbart for Danmark ved indtræden i EF, ville pensionslovenes krav om dansk indfødsret blive fortrængt af forordningens regler, og dermed ville det retligt set ikke være nødvendigt at ændre bestemmelsen herom i pensionslovene. For at undgå at personer uden for forordningens personkreds ville blive berettiget til dansk pension, blev indfødsretskravet dog opretholdt. Sammenholdt med forordningens øvrige regler medførte ligebehandlingsprincippet, at statsborgere fra andre EF-medlemsstater, og som i øvrigt opfyldte betingelserne herfor, efter de gældende regler ville kunne modtage fuld dansk folke- eller invalidepension efter kun 1 års bopæl i Danmark. På denne baggrund blev det besluttet at ændre pensionslovene, så der blev indført et optjeningsprincip. Retten til fuld pension blev betinget af bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 40 år mellem det 15. og det 67. år, således at der ved kortere tid end 40 år ville blive ydet en brøkpension, beregnet i forholdet mellem længden af bopælstiden og fyrre år. Optjeningskravet er siden blevet ændret, således at ret til fuld pension nu er betinget af bopæl i 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen, jf. lov nr. 442 om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.) af 8. maj 2018.

Det følger endvidere af § 3, stk. 1, i lov om social pension, at retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl i Danmark eller hyre på dansk skib, medmindre modtageren falder ind under undtagelserne efter bestemmelsens stk. 2-4. Det følger af lovens § 3, stk. 5, at retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 eller 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension og seniorpension bortset fra førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg og tillæg efter lovens §§ 14 og 69, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb.

Flygtninge udgør en særlig kategori af tredjelandsstatsborgere, for hvilke ligebehandlingsprincippet i FN's flygtningekonvention gælder.

Endelig har Danmark indgået bilaterale aftaler om social sikring med Australien, Bosnien-Herzegovina, Canada, Chile, Indien, Israel, Kroatien, Makedonien, Marokko, Montenegro, New Zealand, Pakistan, Quebec, Republikken Korea, Serbien, Tyrkiet og USA, som i et vist omfang giver ret til eksport af ydelserne.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at det skal være muligt at kunne modtage Tidlig Pension i udlandet, hvis man er bosat i et EU/EØS land, Schweiz eller Storbritannien, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage Tidlig Pension.

Det er – navnlig i lyset af EU-domstolens praksis om ordninger, der er begrundet i en arbejdstagers aldringsproces uden angivelse af formål om frigivelse af arbejdspladser – Beskæftigelsesministeriets vurdering, at nærværende lovforslag, der skal give ret til Tidlig Pension før folkepensionsalderen, vil være omfattet af forordning 883/04 anvendelsesområde, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, hvorefter forordningen bl.a. finder anvendelse på enhver lovgivning om social sikring, der vedrører ydelser ved alderdom. Det betyder, at Tidlig Pension vil være omfattet af reglerne i forordning 883/04, herunder ligebehandlingsprincippet, sammenlægningsprincippet og eksportabilitetsprincippet. Det betyder bl.a., at perioder med beskæftigelse i en anden medlemsstat tæller med ved optjening af anciennitet, at Tidlig Pension vil kunne blive udbetalt i andre medlemsstater, samt at beregningen af ydelsen vil skulle ske ud fra pro rata princippet i forordningens artikel 52. Optjening af pension vil således ikke blive omfattet af sammenlægningsprincippet.

Der foreslås på den baggrund, at Tidlig Pension bliver omfattet af undtagelsesbestemmelserne efter lov om social pension § 3, stk. 2-4, jf. § 3, stk. 5, i lov om social pension, hvorefter pension efter lov om social pension under visse omstændigheder kan modtages i udlandet.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i § 3, hvorefter retten til at modtage Tidlig Pension i udlandet begrænses til at omfatte bopæl i et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien og Tyrkiet.

Det betyder, at det ikke vil være muligt at søge om at kunne modtage ydelsen ved bopæl i andre lande end de nævnte. Det vil således ikke være muligt at flytte til f.eks. Thailand og samtidig bevare retten til at modtage Tidlig Pension.

Det betyder endvidere, at Tidlig Pension ikke bliver omfattet af de bilaterale aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med en række lande. Det vil således ikke være muligt at optjene anciennitet på arbejdsmarkedet i disse lande, ligesom det ikke vil være muligt at få udbetalt ydelsen ved bopæl i disse lande. I medfør af aftalen af 12. september 1963 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (associeringsaftalen) vil det dog være muligt at modtage ydelsen ved bopæl i Tyrkiet.

Med henblik på i videst muligt omfang at sikre, at modtagere af Tidlig Pension har tilknytning til det danske samfund, og dermed mindske trækket på velfærdssamfundets ressourcer, foreslås det, i lighed med det gældende principielle krav om fast bopæl her i Danmark, jf. lov om social pension § 3, at Tidlig Pension principielt vil blive betinget af, at ancienniteten skal optjenes i Danmark, men at anciennitet optjent i EU/EØS, Schweiz, Storbritannien og Tyrkiet ligeledes vil tælle med i anciennitetsopgørelsen. Der henvises herved til de foreslåede bestemmelser i § 26 i, §§ 26 k-26 l samt afsnit 2.2.2.2.1-2.2.2.3.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-3, samt de specielle bemærkninger hertil.

2.11. Konsekvensændringer i anden lovgivning

2.11.1. Lov om aktiv socialpolitik

2.11.1.1. Gældende ret

Det følger af § 11, stk. 10, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke gælder for førtidspensionister og seniorpensionister, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det følger af § 13 f, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at en ægtefælle, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse , og som er gift med en person, der modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, f.eks. i form af folkepension, førtidspension, seniorpension, SU eller efterløn, eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a og 6 b, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, uanset at vedkommende ikke opfylder betingelserne i stk. 3, dvs. kravet om mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Det følger af § 27 a, stk.1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, skal sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage hjælp efter §§ 22-25.

Videre følger det af § 27 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., at yderligere supplerende økonomiske hjælp sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension eller seniorpension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.

Det følger af § 82 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter lovens § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses- eller kontanthjælpsniveau.

2.11.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 11, stk. 10, 2. pkt., § 13 f, stk. 5, § 27 a, stk. 1 og 2, 2. og 3. pkt., og § 82 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, ændres således, at de også kommer til at omfatte Tidlig Pension.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-4, samt de specielle bemærkninger hertil.

2.11.2. Lov om sygedagpenge

2.1.2.1. Gældende ret

Efter § 25, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der

1) modtager seniorpension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse,

2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller

3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Det betyder, at revurderingstidspunktet for de personer, der er omfattet af bestemmelsen, indtræder ved udgangen af den kalendermåned, hvor der er udbetalt sygedagpenge i mere end 26 uger inden for de forudgående 12 kalendermåneder. Det følger af lovens § 29, at kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

§ 25, stk. 1, omfatter personer, der har nået folkepensionsalderen. Hvis en person når folkepensionsalderen i en løbende sygeperiode, er personen omfattet fra den 1. i den efterfølgende kalendermåned.

Bestemmelsen omfatter endvidere personer, der modtager seniorpension eller førtidspension (bortset fra invaliditetsydelse), herunder personer, som har fået tilkendt pension, men hvor den er bortreguleret på grund af indtægt eller lign. Bestemmelsen omfatter endelig personer, der opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension.

2.11.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Personer, der modtager Tidlig Pension, vil - ligesom personer, der har nået folkepensionsalderen, eller som modtager førtidspension eller seniorpension - have et sikret indkomstgrundlag efter pensionslovgivningen.

Det foreslås derfor, at sygedagpengelovens § 25, stk. 1, nr. 1, ændres, så personer, der er er overgået til Tidlig Pension, bliver omfattet af bestemmelsen.

Forslaget betyder, at personer, der er overgået eller overgår til Tidlig Pension, vil have ret til sygedagpenge med det samme revurderingstidspunkt som folkepensionister, førtidspensionister og seniorpensionister. Det gælder også, selvom personen evt. på tidspunktet for sygdommens indtræden arbejder så meget, at den Tidlige Pension helt eller delvist er aftrappet pga. indkomsten ved arbejdet.

Det vil endvidere betyde, at personer, der er overgået eller overgår til Tidlig Pension, ligesom andre pensionister kun vil kunne få ret til forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter den begrænsede forlængelsesbestemmelse i sygedagpengelovens § 29.

Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1, samt de specielle bemærkninger hertil.

2.11.3. Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik

2.11.3.1. Gældende ret

Efter § 116, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fleksjob en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, som ikke modtager førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Efter § 126, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet.

Det følger videre, at det bl.a. er en betingelse, at der er tale om personer, som er under folkepensionsalderen, jf. lovens § 126, stk. 1, nr. 3.

2.11.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at det kommer til at fremgå af § 116, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der har udnyttet deres ret til Tidlig Pension efter § 26 f i lov om social pension, ikke kan være omfattet af fleksjobordningen. Disse personer bliver hermed ligestillet med personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, i forhold til fleksjobordningen.

Det foreslås videre, at den gældende § 126, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om, at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, ikke skal gælde for personer, der har udnyttet deres ret til Tidlig Pension efter § 26 f i lov om social pension. Det foreslås derfor, at personer på Tidlig Pension – ligesom personer, der har nået folkepensionsalderen – undtages fra reglerne.

Der henvises til lovforslagets § 7 samt de specielle bemærkninger hertil.

2.11.4. Konsekvensændringer på Udlændinge- og Integrationsministeriets område

2.11.4.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9, stk. 18, anses herboende udlændinge, som har nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension eller seniorpension, for at opfylde betingelserne om beskæftigelse og indkomst i § 9, stk. 15, nr. 7 og 8, og § 9, stk. 16, nr. 2 og 3, i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.1, litra e.

Bestemmelsens indhold svarer til udlændingelovens § 11, stk. 6, vedrørende betingelserne for førtidspensionister, seniorpensionister og folkepensionister for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udlændingelovens § 11, stk. 6, skal udlændinge, som har nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension eller seniorpension, således ikke opfylde kravene om beskæftigelse og indkomst i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, og § 11, stk. 4, nr. 2 og 3.

2.11.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 9, stk. 18, og § 11, stk. 6, i udlændingeloven ændres således, at udlændinge, der modtager Tidlig Pension, vil blive omfattet af bestemmelserne.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 16, nr. 1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget udmøntes dele af Aftale om ny ret til tidlig pension, der samlet set vurderes at indebære udgifter efter skat, tilbageløb og adfærd for 200 mio. kr. i 2021 stigende til 3.590 mio. kr. i 2025, og herefter i gennemsnit 3.505 mio. kr. årligt. Udgifterne er fuldt finansieret, jf. tabel 1.

Arbejdsudbuddet skønnes med aftalen at blive reduceret med 5.000 fuldtidspersoner i 2022 stigende til ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025, hvoraf finansieringselementerne isoleret set skønnes at reducere arbejdsudbuddet, svarende til knap 500 fuldtidspersoner.

3.1. Økonomiske konsekvenser som følge af indførsel af ny ret til Tidlig Pension

De første personer som får tilkendt ret til Tidlig Pension, vil kunne få udbetalt ydelsen fra den 1. januar 2022. Det forventes, at 41.300 helårspersoner får mulighed for at gå på Tidlig Pension i 2022. Det er lagt til grund, at omkring 60 pct. af de berettigede i 2022 vil vælge at gå på Tidlig Pension. Dermed forventes 24.500 helårspersoner at benytte Tidlig Pension i 2022. I 2025 skønnes det, at 28.700 helårspersoner vil modtage Tidlig Pension, jf. tabel 2.

Indførelse af en ny ret til Tidlig Pension vil medføre, at en række personer kan overgå fra beskæftigelse til Tidlig Pension. Ydermere skønnes ordningen at medføre færre personer på en række øvrige ydelser, da de som følge af lovforslaget vil modtage Tidlig Pension i stedet for andre ydelser. Det skyldes, at de pågældende personer enten overgår fra en anden ydelse til Tidlig Pension eller ville have fået tilkendt en anden ydelse, såfremt Tidlig Pension ikke var indført.

Den nye ret til Tidlig Pension vil således medfører merudgifter til den nye ordning, der delvis modvirkes af mindreudgifter til en række overførelsesindkomster, herunder efterløn, dagpenge og sygedagpenge samt kontanthjælp og fleksjob. Der forventes som følge heraf endvidere afledte mindreudgifter til aktivering og ATP-bidrag for overførselsmodtagere. Derudover forventes der merudgifter til boligstøtte og social pension, idet en lavere samlet husstandsindkomst som følge af mulighed for en tidligere tilbagetrækning kan medføre en stigning i eventuel udbetalt boligstøtte og en partners social pension. Hertil er der indregnet effekten ved en forventet fremrykning af udbetaling af private pensioner ved Tidlig Pension, der efter overgangen til folkepension vil medføre lavere løbende private pensionsudbetalinger, og dermed en mindre indtægtsregulering som folkepensionist. De samlede økonomiske konsekvenser er sammenfattet i tabel 3.

Tidlig pension omfattes af Obligatorisk Pensionsordning, som det også gælder for øvrige indkomsterstattende ydelser, der udbetales før folkepensionsalderen. Virkningen heraf er ligeledes indregnet i de økonomiske konsekvenser.

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære ydelsesmæssige merudgifter (inkl. adfærd) på 1.829,0 mio. kr. i 2022, 1.937,1 mio. kr. i 2023, 2.172,3 mio. kr. i 2024 og 2.240,6 mio. kr. i 2025, samt herefter i gennemsnit årligt 2.037,9 mio. kr. Efter skat og tilbageløb skønnes merudgifterne til 2.108,3 mio. kr. i 2022, 2.579,2 mio. kr. i 2023, 3.109,4 mio. kr. i 2024 og 3.322,7 mio. kr. i 2025, samt herefter i gennemsnit årligt 3.208,8 mio. kr.

Myndighedsansvaret for administrationen af den nye ret til Tidlig Pension forankres i ATP under Udbetaling Danmark, der administrerer ordningen med finansiering af administration via administrationsbidrag fra staten og med en statslig finansiering af ydelsen på 100 procent. Der skal etableres en systemunderstøttelse af ansøgning og afgørelse af retten til Tidlig Pension, som så vidt muligt sikrer en digital og automatiseret administration af ordningen.

Til systemudvikling og implementering samt den løbende administration, herunder sagsbehandling og understøttende dataleverancer m.v., er der afsat en ramme på 200 mio. kr. årligt i hhv. 2021 og 2022, 150 mio. kr. årligt i hhv. 2023 og 2024 og herefter årligt 100 mio. kr. Den faldende profil skal ses i lyset af etablering af systemunderstøttelse og indfasning af ordningen i de første år.

Af den med aftalen afsatte ramme på 200 mio. kr. til administration m.v. i 2021 forventes 7,0 mio. kr. anvendt i 2020 til lovforberedende aktiviteter i regi af ATP. Der overføres derfor 7,0 mio. kr. fra § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag til § 17.11.01. Departementet i 2020 til lovforberedende aktiviteter i ATP. Rammen for 2021 nedsættes tilsvarende til 193 mio. kr.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at kommunikation skal ske digitalt, idet borgeren vil skulle ansøge om Tidlig Pension digitalt hos Udbetaling Danmark, ligesom øvrige kommunikation mellem borgeren og Udbetaling Danmark, herunder fremsendelse af supplerende dokumentation, som udgangspunkt vil skulle ske digitalt via selvbetjeningsløsninger eller Digital Post. Borgeren kan efter de gældende regler i lov om Udbetaling Danmark anmode kommunen om at blive fritaget for digital post, hvorefter borgeren kan ansøge via f.eks. brev. Får borgeren afslag på indgivelse af ansøgning på anden måde end ved digital selvbetjening, vil borgeren kunne klage over dette til Ankestyrelsen.

Lovforslaget vurderes derudover at være i overensstemmelse med princip 3, 4, 5 og 6 om automatisk sagsbehandling, genbrug af data, tryg og sikker datahåndtering og mulig anvendelse af offentlig infrastruktur.

ATP vil som teknisk og administrativ leverandør til Udbetaling Danmark etablere en ny it-løsning til brug for administrationen af vurdering af ret til Tidlig Pension, som bygger oven på et allerede eksisterende it-system, der anvendes til administration af fleksydelse. Derudover vil der blive brugt fællesoffentlige it-løsninger til udbetaling og administration, f.eks. Nemkonto og Digital Post.

Lovforslaget bygger på objektive kriterier, og langt hovedparten af oplysninger til brug for afgørelser om Tidlig Pension vil skulle indhentes via en digital online-løsning ved opslag fra allerede eksisterende registre. Lovforslaget sikrer, at Udbetaling Danmark kan få elektronisk adgang til de relevante registre efter forudgående samtykke fra borgeren.

Etableringen af it-løsningen, som vil skulle anvendes til beregning af borgerens anciennitet på arbejdsmarkedet mange år bagud i tid, er forbundet med en vis kompleksitet, fordi der skal indhentes oplysninger fra mange registre til brug for administrationen, herunder at der vil skulle etableres online adgangen til andre myndigheders registre. Dette medfører blandt andet usikkerhed i forhold til de anførte estimater vedrørende lovforslagets afledte udgifter til administration og it-understøttelse. ATP har som teknisk og administrativ leverandør vurderet, at der vil kunne etableres en løsning forud for det tidspunkt, hvor der åbnes op for ansøgninger, men at der er tale om en presset proces.

Borgeren kan supplere med dokumentation i de tilfælde, hvor der f.eks. er fejl i data, eller der ikke findes et datagrundlag for en periode. De automatiserede afgørelser forventes at kunne blive gennemført hurtigt inden for en samlet frist på 6 måneder. I sager, hvor borgeren selv skal indhentes data, vil der dog kunne gå længere tid.

Udbetaling Danmark vil skulle varetage opgaven med kontrol og forebyggelse af snyd og fejl i forbindelse med afgørelse om og udbetaling af Tidlig Pension og kontrollere, om betingelserne for at få tilkendt Tidlig Pension er opfyldt. Borgeren får i forbindelse med partshøringen et indblik i hvilke oplysninger fra registrene, Udbetaling Danmark lægger til grund for en afgørelse. Samtidig får borgeren mulighed for at gøre opmærksom på eventuelle fejl og korrigere disse ved at forelægge anden dokumentation i stedet for de forkerte eller mangelfulde data. Det er forventningen at denne dokumentation vil kunne sendes via en elektronisk selvbetjeningsløsning.

Det forventes, at der på sigt vil blive udviklet et it-system, der vil kunne præsentere borgeren for de oplysningerne, der lægges til grund for afgørelserne.

Det er under overvejelse, om der på sigt vil være mulighed for at etablere en digital udstillingsløsning, som vil give borgerne, i god tid før de når anciennitetsalderen, mulighed for at kunne følge med i hvor meget anciennitet, der er opnået på et givet tidspunktet i en selvbetjeningsløsning, således at borgerne løbende kan tage stilling til validiteten af de data, som lægges til grund for anciennitetsberegningen. Dette vil kun være muligt i forhold til registerbaserede oplysninger. Løsningen vil således ikke kunne tage højde for oplysninger, som f.eks. skal indsendes af borgeren, men den vil give borgeren mulighed for at vurdere, hvilke supplerende oplysninger, der er brug for til at dokumentere, at anciennitetskravet er opfyldt.

Der er i selve udformning af ordningen taget hensyn til, at borgeren op til 6 år før folkepensionsalderen – dvs. 3 år før mulighed for ret til at gå på Tidlig Pension tidligst vil kunne indtræde – vil få ret til en afgørelse om anciennitet og via denne opgørelse vil få mulighed for at få indblik i data og at korrigere disse. Borgeren har således god tid til at få korrigeret eventuelle fejl og mangler i datagrundlaget.

For så vidt angår de løbende udbetalinger af Tidlig Pension vil Udbetaling Danmark få mulighed for at foretage registersamkøringer til brug for kontrol af borgerens indtægt ved at samkøre udbetalingerne med oplysninger fra Skattestyrelsen.

Det vurderes således, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip 7 (forebygge snyd og fejl).

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til indeværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Når borgeren har ansøgt om Tidlig Pension, vil så mange oplysninger til brug for opgørelsen af borgerens anciennitet på arbejdsmarkedet som muligt blive indhentet automatisk af Udbetaling Danmark fra de myndigheder, der har oplysningerne. Der vil dog være oplysninger, som ikke er understøttet af tilgængelige registerdata fra offentlige myndigheder, eller som kan indhentes på anden vis fra andre myndigheder. I disse tilfælde vil borgerne selv skulle finde og indsende relevant dokumentation. Der vil således være borgere, der ikke selv skal dokumentere oplysninger i forbindelse med ansøgning om Tidlig Pension, men der vil også være borgere, der afhængig af deres aktivitet på arbejdsmarkedet og forhold i øvrigt selv vil skulle indhente og indsende relevant dokumentation. Borgere, der selv skal indhente oplysninger, vil kunne opleve en længere sagsbehandlingstid end de 6 måneder, der er forudsat i loven, idet perioden, hvor oplysningerne indhentes, skal tillægges sagsbehandlingstiden.

Alle borgere vil i forbindelse med fremsendelse af partshøringer og eventuelle agterskrivelser skulle tage stilling til oplysningerne og reagere, hvis oplysningerne skal korrigeres.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forhold til EU-retten

Det er vurderet, at en ny ret til Tidlig Pension, som indføres med dette lovforslag udgør en ydelser ved alderdom, som defineret i forordning 883/04 om koordinering af medlemslandenes sociale sikringsordninger i EU/EØS og Schweiz.

Det væsentligste formål med koordineringsreglerne er at sikre, at personer ikke mister rettigheder, når de bevæger sig over landegrænserne. Dette sikres især gennem sammenlægning af tilbagelagte forsikringsperioder i medlemslandene, udbetaling af ydelser til personer, der bor i et andet medlemsland samt ligebehandling ved anvendelse af medlemslandenes lovgivning.

Forordningen indeholder ikke bestemmelser om harmonisering af medlemslandenes lovgivning om social sikring. Det er op til det enkelte medlemsland selv at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder betingelserne for ret til ydelser.

Pensionsreglerne i forordningen tager udgangspunkt i, at der gælder optjeningsprincipper for ret til pension. Forordningen fastsætter ikke regler for, hvordan denne optjening skal indrettes.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med forordningens regler, idet ligebehandlingsreglerne, eksportretten og reglerne om sammenlægning sikres.

Lovforslaget indeholder et krav om arbejdsmarkedstilknytning forud for overgang til Tidlig Pension,

For EU/EØS-borgere vil der skulle ske anerkendelse af tilsvarende ligeværdige forsikring- ordninger og perioder i andre EU/EØS-lande, da dette følger af artikel 5 i forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. En EU/EØS-borger, der befinder sig i et andet EU/EØS-land op til perioden for Tidlig Pension, vil opfylde kravet, hvis vedkommende er beskæftiget og eller social sikret, eller hvis vedkommende under den sociale sikring modtager arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

Derimod vil det gælde, at i det omfang, en EU/EØS borger modtager social pension (folke-, førtids-, seniorpension eller tilsvarende) fra et eller flere EU/EØS-lande, vil dette være at betragte, som en tilbagetrækningsordning og vedkommende vil således ikke have tilknytning til arbejdsmarkedet fra det tidspunkt, hvor vedkommende modtager social pension. Hertil bemærkes, at der som ofte ikke stilles krav om at man skal være til rådighed for arbejdsmarkedet for at modtage social pension. Det forhold, at der måtte være mulighed for at arbejde ved siden af sin sociale pension, kan ikke føre til en anden vurdering, da det ikke er en betingelse for at modtage ydelsen.

Det vurderes på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med EU-rettens grundlæggende princip om fri bevægelighed.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 4. november 2020 til den 18. november 2020 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F – Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Blik- og Rørarbejderforbundet, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Dansk El-Forbund, Danmarks Frie Fagforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Seniorer, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, FA, Faglige seniorer, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Fødevareforbundet NNF, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kooperationen, Kristelig Fagbevægelse, LAFS – Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister, LAP -Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lederne, Lægeforeningen, Malerforbundet, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen. Lovforslaget har endvidere været sendt i høring hos Færøernes Landsstyre og Grønlands Selvstyre.

Forud for lovens fremsættelse har det ikke været muligt at afslutte den eksterne høring på grund af tidspunktet for indgåelsen af Aftale om en ny ret til tidlig pension og den efterfølgende lovproces.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser