Forarbejder til Sygedagpengeloven § 26b

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Covid-19 situationen betyder, at Danmark på mange måder er lukket ned. Dele af den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentrene og de generelle rådighedsregler i kontanthjælpssystemet er blevet midlertidigt suspenderet. Det er gjort for at sikre, at situationen ikke går ud over bl.a. nogle af de mere udsatte borgere i vores samfund. Der er imidlertid ikke suspenderet fra kravene i 225-timersreglen, som betyder, at modtagere af kontanthjælp m.fl. kan få nedsat deres ydelse, hvis de ikke har 225 timers beskæftigelse inden for en 12-måneders periode. Modtagere af kontanthjælp kan dermed få nedsat hjælpen, hvis de ikke opfylder 225-timersreglen, fordi de ikke kan fastholde eller finde beskæftigelse.

Regeringen fremsætter derfor forslag om, at 12 måneders perioden til opfyldelse af det skærpede rådighedskrav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal forlænges i perioden, hvor den almindelige rådighedsforpligtelse og beskæftigelsesindsatsen er suspenderet som følge af covid-19.

Det foreslås derfor, at perioden fra og med den 9. marts 2020 og til og med den 9. juni 2020 skal forlænge 12 måneders perioden med 3 måneder, dog således at arbejdstimer, der optjenes i perioden, fortsat kan tælle med i opgørelsen af 225 timers arbejde.

Personer, der forud for den 1. april 2020 har fået en afgørelse om, at hjælpen nedsættes eller bortfalder med virkning fra den 1. april 2020, der effektueres ved den månedsvis bagudbetalte hjælp ved udgangen af april, skal orienteres om forlængelsen og have udskudt bortfaldsdatoen samtidig med, at afgørelsen om nedsættelse eller bortfald tilbagekaldes.

Personer, der allerede har fået nedsat hjælpen som følge af 225-timersreglen før den 9. marts 2020, vil ikke i suspensionsperioden få sat ydelsen op til hidtidigt niveau. Personer, der har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, og som i suspensionsperioden har ordinære arbejdstimer, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer.

Samtidig vil nye ansøgere af hjælp ikke blive omfattet af 225-timersreglen i perioden fra og med 9. marts til og med 9. juni 2020, da beskæftigelsesindsatsen er delvist suspenderet i en periode, og der derfor ikke skal holdes samtaler, hvor kommunerne kan vurdere personernes arbejdsevne med henblik på, om de skal være omfattet af 225-timersreglen.

2. Forlængelse af 12 måneders perioden til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde

2.1. Gældende ret

Efter gældende regler nedsættes hjælpen til et ægtepar eller en ugift person, når ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, og ægtefællen eller den ugifte person ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. I visse tilfælde kan perioden på de 12 kalendermåneder, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges. En forlængelse kan bl.a. ske på baggrund af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6 grunde, der kan begrunde en forlængelse af 12 måneders perioden, jf. § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.

Som udgangspunkt er alle modtagere af kontanthjælp m.v. omfattet af 225-timersreglen. Dog er personer med så begrænset arbejdsevne, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattet af kravet.

Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 3, nr. 2, i loven fremgår det, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 11, og hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§ 22-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a og efter reglerne i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1 af 1. januar 2020, når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven fremgår det, at en ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, hvis hjælp beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når den pågældende ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 12, 1. og 2. pkt., i loven, sker opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalendermåneder forlænges med perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 1, perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 2, perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 3, perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 4, perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 5, og perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 6.

Efter den gældende regel § 13 f, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår, at resulterer en forlængelse efter § 13 f, stk. 12 i, at der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, ses der bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får ægtefællen eller den ugifte person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort fra.

Af den gældende regel i § 10 g, stk. 1, i loven, fremgår, at for personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22.

Af den gældende regel i § 10 i, stk. 1, i loven, fremgår, at for personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22.

Baggrunden for disse bestemmelser er, at personer, som er omfattet af reglerne i §§ 10 f og 10 h om nedsættelse af hjælpen til et niveau svarende til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal have deres ydelsessager behandlet efter reglerne for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Covid-19 situationen betyder, at Danmark på mange måder er lukket ned. Dele af den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentrene og de generelle rådighedsregler i kontanthjælpssystemet er blevet midlertidigt suspenderet. Det er gjort for at sikre, at situationen ikke går ud over bl.a. nogle af de mere udsatte borgere. Der er imidlertid ikke suspenderet fra kravene i 225-timersreglen, som betyder, at modtagere af kontanthjælp m.fl. kan få nedsat deres ydelse, hvis de ikke har 225 timers beskæftigelse inden for en 12-måneders periode.

Der vil således være personer, som ikke vil have en reel mulighed for at søge og få beskæftigelse i den periode, hvor såvel rådighedsforpligtelsen som beskæftigelsesindsatsen er suspenderet. Med de gældende regler er der ikke hjemmel til at forlænge 12 måneders perioden svarende til den periode, hvor beskæftigelsesindsatsen midlertidig er suspenderet.

Som følge af, at rådighedsforpligtelsen og beskæftigelsesindsatsen er suspenderet foreslås det, at det skærpede rådighedskrav om 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder forlænges med 3 måneder, hvis en person har været omfattet af 225-timersreglen i perioden fra og med den 9. marts 2020 og til og med den 9. juni 2020, således at perioden korresponderer med de perioder, der som følge af covid-19 er indført for sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at personer, der ansøger om hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik i perioden fra og med den 9. marts til og med den 9. juni 2020, ikke omfattes af 225-timersreglen i denne periode. Bagrunden for dette er, at rådighedsforpligtelsen og beskæftigelsesindsatsen er suspenderet, og der derfor ikke skal holdes jobsamtaler, hvor kommunerne kan vurdere personens arbejdsevne med henblik på, om de skal være omfattet af 225-timersreglen. Fra den 10. juni 2020 vil denne persongruppe blive omfattet af 225-timersreglen, jf. § 13 f i lov om aktiv socialpolitik. Dette følger af forslaget til § 13 h, stk. 1. Baggrunden for dette er, at så længe beskæftigelsesindsatsen er suspenderet, vil det være vanskeligt at vurdere, hvorvidt nye ansøgere om hjælp i kontanthjælpssystemet skal undtages fra 225-timersreglen.

Med nuværende lovforslag foreslås det, at personer i perioden, hvor beskæftigelsesindsatsen er suspenderet som følge af covid-19, ikke får nedsat hjælpen, og at hjælpen ikke bortfalder i suspensionsperioden som følge af, at de ikke opfylder betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Den foreslåede lovændring skal sikre, at der sker forlængelse af 12 måneders perioden med 3 måneder for personer, som er omfattet af 225-timersreglen fra og med den 9. marts til og med den 9. juni 2020.

Personer, som er omfattet af 225-timersreglen, men som ikke ville få deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bortfalde i suspensionsperioden som følge af, at de ikke har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, vil også blive omfattet af forlængelsen af 12 måneders perioden som følge af, at dele af beskæftigelsesindsatsen er suspenderet som følge af covid-19.

Konkret foreslås det derfor, at der indsættes en ny § 13 h, stk. 2, i loven, således at ud over de gældende 6 grunde i § 13 f, stk. 12, der kan forlænge 12 måneders perioden, vil der også skulle ske forlængelse af 12 måneders perioden med 3 måneder som følge af suspensionen af beskæftigelsesindsatsen.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra og med den 9. marts til og med den 9. juni 2020, vil skulle medregnes til at opfylde kravet om 225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bortfalde i perioden.

Personer, der før den 9. marts 2020 har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet som følge af, at de ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, vil ikke blive sat op i ydelse til tidligere niveau i suspensionsperioden. De vil dog blive omfattet af en forlængelse af 12 måneders perioden til genoptjening af det tilstrækkelige antal timer til atter at modtage fuld ydelse. Det betyder, at eventuelle løntimer, der indtjenes i suspensionsperioden, vil kunne medregnes til at genoptjene retten til fuld ydelse for de personer, der på nuværende tidspunkt har mistet eller fået nedsat deres ydelse, og deres periode til genoptjening af 225 timers arbejde vil blive forlænget.

Lovforslaget skal medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få for personer, der modtager ydelser i kontanthjælpssystemet, og som vil få ydelsen nedsat i suspensionsperioden som følge af 225-timersreglen.

Det foreslås videre, at der indsættes et § 13 h, stk. 3, om, at for personer, der er omfattet af stk. 2, hvor kommunen forud for lovens ikrafttræden har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12 måneders perioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for lovens ikrafttræden om, at pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. §§ 13 f, 13 g og § 26, stk. 5-8, i perioden fra og med 9. marts 2020 og til og med 9. juni 2020, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12 måneders perioden, jf. forslaget til stk. 2.

Det foreslås i § 13 h, stk. 4, i loven, at forlængelsen i stk. 2 indgår i § 13 f, stk. 13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12. Forslaget medfører, at en forlængelse efter forslaget til § 13 h, stk. 2, i lighed med en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, vil medføre, at hvis der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, vil der skulle ses bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde vil ægtefællen eller den ugifte person få tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort fra.

Det foreslås i § 13 h, stk. 5, i loven, at stk. 1, 2 og 4, vil finde tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1. Der er tale om en rettelse som skal ses i sammenhæng med indførelsen af stk. 1, 2 og 4, så bestemmelserne i forslaget til § 13 h finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Baggrunden for, at loven foreslås at træde i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende er, at for personer, som er omfattet af forslaget til § 13 h, stk. 3, vil kommunerne skulle have mulighed for at tilbagekalde afgørelsen og meddele personer, at deres hjælp først vil skulle nedsættes eller bortfalde på et senere tidspunkt. Der er derfor behov for, at loven træder i kraft forud for, at kommunerne giver meddelelse om, at en persons hjælp skal udbetales, således at kommunerne ikke efterfølgende skal efterbetale hjælp til en person, hvis hjælp er nedsat eller bortfaldet som følge af manglende opfyldelse af 225-timersreglen. Det er samtidigt vigtigt, at kommunerne har tid, inden kommunen i slutningen af april 2020 skal træffe afgørelse om udbetaling af hjælp for april måned 2020, til at meddele udskydelsen af nedsættelsen eller bortfaldet af en persons hjælp med virkning fra den 1. april 2020, som følge af at personen ikke har opfyldt arbejdskravet inden for de seneste 12 kalendermåneder.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 14.700 personer, der får udskudt tidspunktet for, hvornår de reduceres i ydelse som følge af 225-timersreglen.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre umiddelbare offentlige merudgifter på i alt 45,7 mio. kr. i 2020 og 33,1 mio. kr. i 2021 før skat, tilbageløb og adfærd.

Når der tages højde for skat, tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at svække de offentlige finanser svarende til 32,5 mio. kr. i 2020 og 22,5 mio. kr. i 2021. Det er skønnet, at forslaget vil medføre en midlertidig reduktion af beskæftigelsen på ca. 50 fuldtidspersoner over perioden.

Forslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktivering og administration samt et ændret provenu fra skat og tilbageløb.

De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, herunder merudgifter som følge af ændret adfærd, skønnes at udgøre ca. 50,6 mio. kr. i 2020 og 36,8 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, jf. tabel 1.

De offentlige merudgifter til aktivering skønnes at udgøre 0,7 mio. kr. i 2020 og 0,4 mio. kr. i 2021.

Endeligt skønnes der at være administrative udgifter for kommunerne på ca. 1,5 mio. kr. i 2020, som følge af at kommunerne skal ændre varslingen for og eventuelt høringen af de borgere, der kan blive reduceret som følge af 225-timersreglen efter den 9. marts 2020.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende 2020 bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget lever op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets ovennævnte indhold understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed.

Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.

Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan rumme fremtidig teknologisk udvikling og med lovforslaget bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger.

Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

Hensigten er, at de mange data på beskæftigelsesområdet bringes bedre i spil til gavn for kommuner, borgere og virksomheder.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har positive administrative konsekvenser for borgerne, idet det er kommunerne, som skal underrette borgerne om, at deres hjælp ikke bliver nedsat eller bortfalder i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget indeholder ikke miljømæssig konsekvenser.

7 Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige elementer.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser