Forarbejder til Sygedagpengeloven § 26b

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Med hjælpepakkerne blev der taget helt ekstraordinære skridt for, at danske virksomheder, selvstændige og lønmodtagere kan komme bedst muligt gennem covid-19 situationen.

Alle Folketingets partier indgik i aftalen om hjælpepakkerne. Samtidig tog arbejdsmarkedets parter ansvar i en trepartsaftale om lønkompensation. Danmark er nu et godt stykke inde i en genåbning af samfundet. Hjælpepakkerne har virket. De har blandt andet bidraget til, at dansk økonomi har et bedre afsæt for den genopretning, der venter forude.

Den økonomiske ekspertgruppe anbefaler, at hjælpepakkerne afvikles. Under udfasningen anbefaler ekspertgruppen, at der lægges større vægt på låne- og garantiordningerne, mens kompensationsordningerne afvikles først, da de kan hæmme genopretningen af dansk økonomi. Partierne er enige om at afvikle kompensationsordningerne. Det giver mere plads til at låne-og garantiordningernes rolle i hjælpepakkerne.

En bred aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer (15. juni 2020) betyder, at en omfattende genopretningspakke fremover vil erstatte hjælpepakkerne, der med succes har holdt hånden under danske arbejdspladser under covid-19 situationen. Hjælpepakkerne vil blive udfaset, i takt med at samfundet åbner op igen.

Partierne ønsker samtidig fortsat direkte at kompensere virksomheder og medarbejdere i særligt udsatte erhverv, herunder virksomheder der fortsat er omfattet af forbud, eller hvis kerneforretning er væsentligt begrænset af forsamlingsforbuddet m.v.

Partierne er bl.a. enige om at:

– Selvstændige får i en midlertidig periode mulighed for at få ret til dagpenge uden 12 måneders forudgående a-kassemedlemsskab.

– Dagpengereglerne for selvstændigt erhvervsdrivende, der fortsat er direkte omfattet af et egentlig forbud, gøres mere fleksible. De kan derfor i en midlertidig periode opnås ret til dagpenge uden, at virksomheden reelt skal ophøre.

– Den midlertidige suspendering af anciennitetstællingen i dagpengesystemet, forlænges med yderligere 2 måneder, så lediges dagpengeanciennitet sættes på pause frem til og med 31. august 2020. Tiltaget omfatter også suspendering af betaling af arbejdsgivernes betaling af 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) ved arbejdsfordeling og hjemsendelser, opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge.

– Udfase den midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge ved at ordningen forlænges med tre måneder. Det vil indebære, at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 30. september 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v.

2.1.1. Gældende ret

Ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19, blev der bl.a. fastsat regler om:

– At lediges forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år samt eventuelt en forlænget dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1½ år, jf. § 55, stk. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, sættes på pause (suspenderes) i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020. Dette omfatter også forbrug som følge af udbetaling af feriedagpenge. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af forbrug af dagpenge.

– At perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden, og dermed ikke har betydning for opgørelsen af, om dagpengene skal nedsættes med et beløb svarende til én dags dagpenge (karens). Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af 4-månedersperioden.

– At udbetaling af supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbruget af de supplerende dagpenge, herunder eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af forbruget af supplerende dagpenge.

– At arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden den 27. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.

Ved § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev perioden forlænget frem til og med den 30. juni 2020.

Det bemærkes, at ovennævnte suspension af forbrug af dagpengeperioden m.v. samtidig betyder, at dagpenge, der udbetales i suspensionsperioden, heller ikke indgår i forbindelse med opgørelsen af forbrug af dagpenge ved afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet, jf. lovens § 56 b.

Ledige vil således overordnet set have den samme ret til dagpenge efter den 30. juni 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

Det bemærkes, at der med hjemmel i § 59, stk. 4, er fastsat nærmere regler om arbejde samtidig med modtagelse af dagpenge, herunder regler om en mindsteudbetalingsregel på 14,8 timer pr. månedsudbetaling af dagpenge.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og aftalepartierne er enige om at udfase hjælpepakkerne, hvor der blev taget helt ekstraordinære skridt for, at danske virksomheder, selvstændige og lønmodtagere kan komme bedst muligt gennem krisen.

Partierne ønsker samtidig fortsat at kompensere virksomheder og medarbejdere i særligt udsatte erhverv, herunder virksomheder der fortsat er omfattet af forbud, eller hvis kerneforretning er væsentligt begrænset af forsamlingsforbuddet m.v.

Det foreslås derfor at forlænge perioden, hvori udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge ikke forbruger af dagpengeperioden. Det foreslås, at suspensionsperioden forlænges med yderligere 2 måneder frem til og med den 31. august 2020.

En yderligere forlængelse af suspensionsperioden betyder, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke vil tælle med i opgørelsen af den lediges dagpengeforbrug. Der er således indført en samlet suspensionsperiode i dagpengesystemet på op til 6 måneder.

Forslaget omfatter suspension af forbrug af dagpenge, herunder supplerende dagpenge, opgørelsen af karens hver fjerde måned og den midlertidige suspension af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage).

Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den samme ret til dagpenge efter den 31. august 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

De almindelige betingelser for at kunne få dagpenge vil fortsat gælde i den forlængede periode, f.eks. medlemskab af a-kassen og krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der vil med hjemmel i gældende § 59, stk. 4, i loven blive fastsat nærmere administrative regler om, at anvendelsen af mindsteudbetalingsreglen suspenderes i perioden frem til og med den 31. august 2020.

Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt efter den 1. marts 2020 og eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, har haft mulighed for at kunne genindmelde sig, jf. lov nr. 274 af 26. marts 2020 og lov nr. 473 af 22. april 2020.

I overensstemmelse hermed vil der administrativt blive fastsat regler således, at genindmeldelse vil kunne ske i hele den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene – dvs. perioden fra og med den 1. marts til 2020 og med den 31. august 2020, og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for perioden.

Det betyder, at medlemskabet vil kunne genoprettes med virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem til og med den 31. august 2020. Der vil skulle efterbetales medlemsbidrag for udmeldelsesperioden, og personen vil fra genindmeldelsestidspunktet ligeledes skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt medlemmet ikke allerede er det.

Der forventes fastsat regler om, at suspensionen af mindsteudbetalingsreglen kun omfatter medlemmer af en a-kasse, som hjemsendes eller omfattes af en arbejdsfordeling, og som derfor ikke har ret til G-dage. Hensigten er således at undgå, at ledige står uden indtægt de to første ledighedsdage, hvis de rammes af mindsteudbetalingsreglen samtidig med, at de ikke kan få udbetalt G-dage på de to første ledighedsdage.

Dette betyder, at personer omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling, og som har ret til dagpenge i perioden nævnt ovenfor med mindre end 14,8 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede eller 12 timer for deltidsforsikrede, vil kunne få udbetalt dagpenge.

2.2. Midlertidig ophør med drift af selvstændig virksomhed

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 57 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, kan dagpenge kun udbetales til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed.

Efter § 57 b, stk. 2, i loven anses et medlem for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende forhold er opfyldt:

1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

5) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.

8) Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.

9) Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr. 3.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at afbøde de negative konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få for selvstændige erhvervsdrivende, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, foreslås det, at der vil blive indført mulighed for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der driver selvstændig virksomhed, og som er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig virksomhed som følge af covid-19 situationen, i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020 vil kunne få mulighed for midlertidigt at ophøre med deres virksomhed og få dagpenge i denne periode.

Medlemmet vil kun kunne ophøre én gang inden for perioden. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dagpenge, medmindre medlemmet ophører efter § 57 b efter lovens almindelige regler. Det midlertidige ophør efter nærværende lovforslag medregnes ikke ved efterfølgende ophør efter lovens almindelige regler.

Baggrunden for forslaget er, at selvstændige, der udøver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, som udgangspunktet vil skulle ophøre med drift af virksomheden for at kunne få ret til dagpenge. Partierne er derfor enige om, at dagpengereglerne for selvstændigt erhvervsdrivende, der fortsat er direkte omfattet af et egentlig forbud, gøres mere fleksible.

I den nuværende covid-19 situation er mange virksomheder fortsat omfattet af et egentligt forbud fra myndighedernes side om drift af selvstændig virksomhed, herunder f.eks. indendørs idræt, diskoteker og spillesteder. De kan være ramt af midlertidig ekstraordinær nedgang i omsætning og vil forventeligt kunne fortsætte, når krisen er aftaget. Det kan derfor for disse virksomheder være problematisk at stille krav om, at virksomheden skal være ophørt, for at ejeren kan få ret til dagpenge.

Retten til dagpenge ved midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed vil være betinget af, at medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.

Det betyder f.eks.:

– At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

– At personen skal have beregnet en dagpengesats.

– At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort, som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering på grundlag af oplysninger om beskæftigelse i virksomheden herunder løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som følge af lønmodtagerarbejde.

– At medlemmet er tilmeldt jobcenteret, og står til rådighed.

– At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel genoptjening og kan indgå på beskæftigelseskontoen.

– At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fraviges i anledning af covid-19, finder anvendelse.

Det foreslås videre, at retten til dagpenge ved midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed skal være betinget af følgende forhold:

– At virksomheden er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig virksomhed.

– At medlemmet på tro og love oplyser, at ophøret skyldes påbuddet mod at holde åbent som følge af covid-19 udbruddet, og at virksomhedens væsentligste indtægtsgrundlag derved er bortfaldet.

– At der ikke stilles krav om varigheden af driften af den selvstændige virksomhed.

– At medlemmet som udgangspunkt ikke må arbejde i virksomheden Medlemmet må dog udføre almindeligt tilsyn med virksomheden, småreparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger. Medgåede timer herved medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i § 57 i loven og regler udstedt i medfør heraf.

– At medlemmet på tro og love oplyser, at medlemmet ikke modtager støtte efter Erhvervsministeriets kompensationsordning for selvstændige eller andre offentlige ordninger, der ikke er iværksat som følge af covid-19 situationen eller private ordninger, f.eks. driftstabserstatning.

– At de almindelige fradragsregler i øvrigt finder anvendelse, f.eks. fradrag for manglende rådighed forud for det midlertidige ophør og fradrag for lønarbejde.

– At den selvstændige kun kan ophøre midlertidigt én gang inden for perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dagpenge medmindre medlemmet ophører efter § 57 b.

Indplacering i dagpengeperioden og forbrug heraf vil ske efter de gældende regler i § 55 i loven, herunder reglerne om de perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge. Det betyder, at medlemmer, som er overgået til dagpenge som følge af midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed, efter periodens udløb vil kunne fortsætte med at modtage dagpenge inden for pågældendes dagpengeperiode, hvis pågældende i øvrigt opfylder de almindelige regler om ophør med drift af selvstændig virksomhed. Perioden med dagpenge som følge af midlertidigt ophør, kan således ikke danne selvstændigt grundlag for dagpenge efter den 8. september 2020.

Det bemærkes, at for honorarmodtagere og freelancere kan deres aktiviteter være omfattet af enten reglerne for lønmodtagere eller reglerne for selvstændige. Vurderingen af, om aktiviteten er lønmodtagerbeskæftigelse eller selvstændig virksomhed beror på, hvorledes aktiviteten defineres rent skattemæssigt. Hvis aktiviteten kategoriseres som lønmodtageraktivitet eller selvstændig virksomhed, der drives som bibeskæftigelse, er retten til dagpenge ikke betinget af ophør af virksomheden, idet der så kan være ret til supplerende dagpenge.

2.3. Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for selvstændig erhvervsdrivende uden forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås der ret til arbejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54 i loven.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven har en person ret til optagelse som medlem af en a-kasse, hvis personen har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Efter lovens § 41, stk. 1, nr. 2, er det videre en betingelse for optagelse i en a-kasse, at personen er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, således som denne er defineret i lov om socialpension.

Efter § 41, stk. 2, i loven har personer, som endnu ikke er fyldt 18 år dog ret til optagelse i en a-kasse, hvis pågældende har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse. Dagpengeretten for disse personer følger af lovens § 54 om ret til dagpenge som dimittend, jf. nedenfor.

Efter lovens § 41, stk. 3, skal optagelse ske i en a-kasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, herunder en tværfaglig a-kasse.

Efter lovens § 41, stk. 4, kan medlemmet vælge mellem om optagelse skal ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Ved fuldtidsforsikring forstås fuld arbejdstid på 37 timer pr. uge og ved deltidsforsikring forstås arbejdstid på højst 30 timer pr. uge.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 1180 af 26. september 2018 om medlemskab af en a-kasse, at en person tidligst kan blive optaget fra den dato, hvor a-kassen har modtaget skriftlig ansøgning om optagelse, jf. dog nedenfor om optagelse som dimittend.

Det følger videre af § 53, stk. 15, i loven, at retten til dagpenge ved opfyldelse af et indkomst- eller et beskæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 2 og 8, kun kan opnås på grundlag af løntimer, indberettet indkomst og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder.

Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstændig virksomhed ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke medregnes til opgørelsen af ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis et medlem ikke har været medlem i 1 år, er der som udgangspunkt ikke ret til dagpenge.

Efter de gældende regler i § 54, stk. 1, i loven har en person dog ret til dagpenge, hvis personen har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker, 27. maj 2020, peger ekspertgruppen bl.a. på, at kompensationsordningerne for selvstændige og freelancere mv. ikke bør forlænges, når de udløber den 8. juli 2020.

Den økonomiske ekspertgruppe har i stedet peget på, at kravet om forudgående a-kassemedlemsskab de seneste 12 måneder evt. kan dispenseres midlertidigt for selvstændig erhvervsdrivende.

Med udgangspunkt i ekspertgruppens anbefalinger og den politiske aftale af 15. juni 2020 foreslås det, at selvstændige, får mulighed for at få en lempeligere adgang til dagpenge uden forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Forslaget omfatter kun selvstændige og begrundes med, at udfasningen af kompensationsordningerne under Erhvervsministeriet kan have store konsekvenser for selvstændig erhvervsdrivende. Det vurderes med betydelig usikkerhed, at under halvdelen er medlem af en a-kasse. De selvstændige erhvervsdrivende er en vigtig del af dansk økonomi, og det vurderes, at en midlertidig mulighed for optagelse i en arbejdsløshedskasse, og mulighed for dagpengeret under ganske særlige lempelige betingelser, kan være en vigtig hjælpende hånd til de selvstændige i den nuværende covid-19 situation.

Forslaget betyder, at gruppen vil kunne få ret til dagpenge, hvis de øvrige dagpengebetingelser, herunder bl.a. krav om forudgående beskæftigelse og ophør med drift af selvstændig virksomhed, er opfyldt.

Det er et krav, at anmodning om optagelsen sker i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020. Den selvstændige bliver medlem med tilbagevirkende kraft 12 måneder tilbage i tid og indbetaler derfor kontingent for perioden ved indmeldelse. Indbetalingen sker efter de almindelige regler. Den selvstændige forpligtes desuden til medlemskab ét år fremadrettet.

Forslaget omfatter kun personer, som er omfattet af definitionen for selvstændig hovedbeskæftigelse efter reglerne i § 57 a, stk. 1, jf. stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Øvrige selvstændige erhvervsdrivende, som er omfattet af de gældende støtteordningerne efter Erhvervsministeriets regler, vil have mulighed for en forlængelse af støtteperioden efter disse regler.

Anciennitetskriteriet kan ligeledes lempes for selvstændigt erhvervsdrivende, som allerede er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, men som endnu ikke opfylder anciennitetskriteriet.

Det foreslås derfor, at der stilles krav om indbetaling af medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab bagudrettet svarende til 4.224 kr. i 2020 niveau selvom bidragsperioden strækker sig ind i 2019. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab.

Det foreslås videre, at det bliver en betingelse, at medlemmet bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet, hvilket betyder, at medlemmet forpligter sig til at betale et beløb svarende til yderligere 1 års medlemskab. Hvis medlemskabet afbrydes, inden 1 års medlemskab er opnået, skal medlemmet betale et beløb svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab og det allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen. Medlemsbidraget betales med det beløb, som gælder for 2020, selvom bidragsperioden strækker sig ind i 2021. Sker udmeldelsen først i 2021, betales med det beløb, som gælder for 2021.

Det foreslås videre, at et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse, tilsvarende vil kunne opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge, dog således, at den hidtidige betaling af medlemsbidrag som medlem, indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden, herunder pligt til yderligere et års medlemskab, jf. ovenfor.

Det foreslås videre, at der i forhold til selvstændig erhvervsdrivende, som vil søge om optagelse i en arbejdsløshedskasse efter nærværende forslag, ekstraordinært gives mulighed for, at perioder med drift af selvstændig virksomhed, som ligger uden for en medlemsperiode, vil kunne medregnes til opgørelsen af dagpengeretten. Det foreslås i den forbindelse, at det bliver en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode vil fremgå af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode.

Oplysninger vedrørende årsopgørelsen for 2019, som vil have indberetningsfrist til skattemyndighederne ved udgangen af den 1. juli 2020, vil umiddelbart kunne danne grundlag for dagpengeretten og beregning af dagpengesatsen efter den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 20.

Det bemærkes, at hvis et medlem først indberetter og afslutter sin årsopgørelse for tidligere indkomstår (2018 og tidligere) i den nyetablerede medlemsperiode, så kan disse ikke indgå i opgørelsen efter de foreslåede regler i dette lovforslag.

I forhold til reglerne om beregning af dagpengesatsen bemærkes, at kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i indkomstgrundlaget, jf. § 48, stk. 2, 1. pkt., i loven. Nærværende lovforslag har den retsvirkning, at indtægt som følge af drift af selvstændigvirksomhed anses at ligge i en medlemsperiode, jf. forslaget til ny § 53, stk. 22, og derved kan danne grundlag for beregning af dagpengesatsen. Det vil dog kun være muligt at medregne indkomst for den årsopgørelse, som vil foreligge ved udgangen af 1. juli 2020 og som vedrører indkomståret 2019.

Retten til dagpenge forudsætter, at lovens øvrige betingelser, herunder kravet om opfyldelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet efter § 53, stk. 2 eller 8, i loven, jf. dog ovenstående om drift af selvstændig virksomhed, skal være opfyldt inden for 12 måneder.

2.4. Ophævelse af venteperiode ved ophør med drift af selvstændig virksomhed

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 63, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ophøre med drift af selvstændig virksomhed, en venteperiode på 3 uger for hvilke, der ikke kan udbetales dagpenge. Ved konkurs eller tvangsauktion er venteperioden dog 1 uge.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der ikke skal være en venteperiode i forbindelse med et midlertidigt ophør for drift af selvstændig virksomhed, jf. forslaget i pkt. 2.2.2.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen om venteperiode ved ophør, konkurs eller tvangsauktion suspenderes i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020. Denne periode er sammenfaldende med perioden med ret til midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed.

2.5. Yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

2.5.1. Gældende ret

Ved § 1 i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge), blev i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, indsat kapitel 8 a, med bestemmelserne §§ 26, 26 a og 26 b, hvori der bl.a. er fastsat regler om:

– At uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Inden udløbet af forlængelsesperioden på 3 måneder træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge.

– At uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020. Inden ophøret af forlængelsesperioden på 3 måneder træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.

– At uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Inden ophøret af forlængelsesperioden på 3 måneder træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c.

Ved § 5 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev perioden forlænget frem til og med den 30. juni 2020.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ordningen for den midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge udfases ved at ordningen forlænges med tre måneder. Det vil indebære, at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 30. september 2020. Det foreslås derfor, at perioden, hvor udbetalingen af sygedagpenge midlertidigt forlænges, udvides til at vare frem til og med den 30. september 2020.

En yderligere forlængelse af perioden, hvor udbetalingen af sygedagpenge midlertidigt forlænges, betyder, at der i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 30. september 2020 ikke vil være sygedagpengemodtagere, der vil overgå fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Forslaget betyder overordnet set, at retten til sygedagpenge forlænges i 3 måneder for personer, der i perioden til og med den 30. september 2020 har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, dvs. for personer, som når revurderingstidspunktet.

Endvidere betyder det, at retten til sygedagpenge forlænges i 3 måneder for personer, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i lovens § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af forlængelsesbestemmelsen skulle ophøre i perioden til og med den 30. september 2020.

Endelig betyder det, at retten til sygedagpenge forlænges i 3 måneder for personer, hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden til og med den 30. september 2020, som følge af, at en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

For personer, hvor sygedagpengene allerede er forlænget efter den gældende, midlertidige ordning, og hvor de i perioden til og med den 30. september 2020 når til udløbet af forlængelsesperioden på 3 måneder eller udløbet af den efterfølgende forlængelse frem til og med den 30. juni 2020, betyder det, at udbetalingen af sygedagpenge forlænges i endnu 3 måneder.

Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at personen opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpenge. En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første fraværsdag, får ikke ret til at få sygedagpenge, og dermed heller ikke til at få sygedagpengeperioden forlænget.

Forslaget betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden til og med den 30. september 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1. Det vil sige, at en person, der er eller bliver sygemeldt senest den 30. september 2020, og hvor personen når revurderingstidspunktet i den fastsatte periode, får ret til at få forlænget sin sygedagpengeperiode med 3 måneder. F.eks. en person, der den 15. juli 2020 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, og hvor udbetalingen derfor som udgangspunkt skulle ophøre med udgangen af juli måned 2020, jf. lovens § 24, stk. 1. Her skal kommunen træffe afgørelse om midlertidigt at forlænge sygedagpengene frem til og med udgangen af oktober måned 2020.

Forslaget betyder endvidere, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden til og med den 30. september 2020. Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra den dato, hvor personen ikke længere opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er forlænget efter.

Det vil sige, at en person, der har fået forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, og hvor personen i den fastsatte periode når til udløbet af den forlængelsesperiode, der er fastsat i § 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af den regel, sygedagpengene er forlænget efter, har ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre.

Det kan f.eks. være en person, hvor sygedagpengene er forlænget i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skal klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2. Hvis personen f.eks. den 15. juli 2020 når til det tidspunkt, hvor sygedagpengene har været forlænget i 69 uger, vil personen få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling frem til og med den 15. oktober. Det gælder, uanset om kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet, efter de 69 uger er nået.

Kommunen skal ikke undersøge, om personen evt. opfylder betingelserne i en af de andre forlængelsesregler og - hvis dette ikke er tilfældet - træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene, men skal i stedet træffe afgørelse om at forlænge personens sygedagpenge i 3 måneder. Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen giver ikke ret til dobbeltforsørgelse og gælder således ikke, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her ophører sygedagpengene efter de almindelige regler.

Forslaget betyder endvidere, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden til og med den 30. september 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

Det vil sige, at hvis en person på grund af livstruende, alvorlig sygdom har fået ret til sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og personen i den fastsatte periode egentlig skulle ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, får personen ret til at få forlænget sygedagpengene i 3 måneder. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset at kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder først bliver truffet efterfølgende.

Forslaget betyder også, at for personer, hvor kommunen allerede har truffet afgørelse om midlertidigt at forlænge sygedagpengene, men hvor personen når til udløbet af forlængelsesperioden i perioden fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020, skal kommunen træffe kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden 3 måneder.

Det vil sige, at f.eks. en person, der egentlig ville have nået revurderingstidspunktet med udløbet af marts 2020, og som med den gældende, midlertidige ordning har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til udløbet af juni 2020, nu foreslås at få forlænget udbetalingen til udløbet af september 2020.

Tilsvarende for en person, der når revurderingstidspunktet med udløbet af april 2020, og som med den gældende, midlertidige ordning har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til udløbet af juli 2020; denne person foreslås at få forlænget udbetalingen til udløbet af oktober 2020.

Kommunen skal træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe afgørelse efter bestemmelserne om midlertidig forlængelse. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.

Det skal bemærkes, at hvis kommunen allerede inden lovens ikrafttræden har nået at træffe afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter lovens almindelige regler, skal sagen ikke genoptages. Personen fortsætter således med at få sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er forlænget efter. Hvis personens sygedagpenge i medfør af bestemmelsen når til at skulle ophøre inden den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om at forlænge udbetalingen efter de midlertidige regler. Det kan f.eks. være en sag, hvor der lige inden lovens ikrafttræden er truffet afgørelse om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 7, og hvor kommunen i juli 2020 træffer afgørelse om, at der ikke er ret til førtidspension. Her skal udbetalingen af sygedagpenge efter afgørelsen om førtidspension forlænget efter de midlertidige regler.

Hvis kommunen derimod inden lovens ikrafttræden f.eks. har nået at træffe en afgørelse om, at personen ikke opfylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 3 måneder.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser skal være opfyldt i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

Inden udløbet af forlængelsesperioden skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge. Det betyder, at kommunen ikke bare kan standse sygedagpengene efter udløbet af forlængelsesperioden, men skal tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges, og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Det foreslås, at den midlertidige ordning under covid-19 situationen, hvor udbetaling af dagpenge ikke forbruger af hverken ydelses- eller referenceperioden, forlænges yderligere med to måneder til og med den 31. august 2020.

Forslaget omfatter suspension af forbrug af dagpenge, herunder supplerende dagpenge, opgørelsen af karens hver fjerde måned. Forslaget omfatter endvidere forlængelse af den midlertidige suspension af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) ved arbejdsfordelinger og hjemsendelser for samme periode, fra og med den 1. juli til og med den 31. august 2020.

Forlængelsen med to måneder af forslagene vedr. suspension af forbrug af dagpenge m.v., vurderes at have konsekvenser i 2020, 2021 og 2022. Samlet set skønnes forslaget at medføre direkte merudgifter på ca. 170 mio. kr. i hele perioden før skat og tilbageløb. Forslaget skønnes at medføre merudgifter i hele perioden på i alt ca. 360 mio. kr. efter skat og tilbageløb af afgifter samt de adfærdsmæssige konsekvenser. Det er skønnet, at forslaget medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på 1.575 fuldtidspersoner i perioden 2020-2022.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af udvidelsen af forslaget om forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forlængelsen af den midlertidige suspension af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fordelt ved arbejdsfordelinger og hjemsendelser på stat og kommuner. Forslaget skønnes samlet set at medføre en offentlig merudgift på ca. 23 mio. kr.

3.2 Midlertidig ophør med drift af selvstændig virksomhed uden nedlukning af virksomhedens cvr.

Med henblik på at afbøde de konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få for selvstændige, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, foreslås det, at der vil blive indført mulighed for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der driver selvstændig virksomhed, og som er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig virksomhed som følge af covid-19 situationen, i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020 vil kunne få mulighed for midlertidigt at ophøre med deres virksomhed og få dagpenge i denne periode.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af den midlertidige mulighed for selvstændige at modtage dagpenge uden forudgående nedlukning af virksomheden. Forslaget medfører merudgifter til dagpenge. Forslaget skønnes samlet set at medføre en merudgift på ca. 91 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til ca. mio. kr. efter skat og tilbageløb.

3.3 Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for selvstændige uden forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse

Med udgangspunkt i ekspertgruppens anbefalinger foreslås det, at selvstændige, får mulighed for at få en lempeligere adgang til dagpenge uden forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Forslaget betyder, at gruppen vil kunne få ret til dagpenge, hvis de øvrige dagpengebetingelser, herunder bl.a. krav om forudgående beskæftigelse og ophør med drift af selvstændig virksomhed, er opfyldt.

Det er et krav, at indmeldelsen sker i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020. Den selvstændige bliver medlem med tilbagevirkende kraft 12 måneder tilbage i tid og indbetaler derfor kontingent for perioden ved indmeldelse. Den selvstændige forpligtes desuden til medlemskab ét år fremadrettet.

Anciennitetskriteriet foreslås ligeledes lempet for selvstændige, som allerede er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, men som endnu ikke opfylder anciennitetskriteriet.

Det foreslås videre, at det bliver en betingelse, at medlemmet bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet.

Forslaget medfører merudgifter til dagpenge svarende til ca. 4.000 fuldtidspersoner, samt mindreudgifter til kontanthjælp og aktivering af kontanthjælp i hele perioden 2020-2025. Hertil kommer merindtægter fra medlemsbidrag dels fra indbetaling ifbm. indmeldelse samt under perioden. Forslaget medfører samlet set merudgifter på ca. 550 mio. kr. før skat og tilbageløb i hele perioden 2020-2025. Forslaget medfører efter skat og tilbageløb samt adfærdsmæssige konsekvenser merudgifter for 540 mio. kr. i hele perioden 2020-2025. Det er skønnet, at forslaget medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på 2.195 fuldtidspersoner i hele perioden 2020-2025.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af en midlertidig indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for selvstændigt erhvervsdrivende uden forudgående medlemskab eller ikke fuld medlemsanciennitet.

3.4. Ophævelse af venteperiode ved ophør med drift af selvstændig virksomhed

Det foreslås, at der ikke skal være en venteperiode i forbindelse med et midlertidigt ophør for drift af selvstændig virksomhed. De økonomiske konsekvenser heraf er indregnet i den øvrige økonomi.

3.5. Yderligere forlængelse af retten til sygedagpenge

Det foreslås, at den midlertidige ordning der blev indført med L 143 (2019-2020), og udvidet med L 169 (2019-2020) udvides til at gælde til og med 30. september 2020.

Samlet set skønnes ændringsforslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 43 mio. kr. i 2020 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 14 mio. kr. efter skat og tilbageløb.

Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 413 mio. kr., og offentlige mindreudgifter til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på ca. 357 mio. kr. i 2020. Hertil skønnes der at være offentlige merudgifter til aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 13 mio. kr. og offentlige mindreudgifter til aktiveringsudgifter for personer i jobafklaring på ca. 28 mio. kr. i 2020. Endeligt skønnes ændringsforslaget at medføre administrative udgifter for kommunerne på ca. 1,8 mio. kr. i 2020.

De samlede direkte udgifter fordeler sig med ca. 2 mio. kr. vedrørende staten og ca. 41 mio. kr. vedrørende kommunerne.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 9.420 personer, der får forlænget deres sygedagpengeperiode frem for at overgå til jobafklaringsforløb i perioden 1. juli – 30. september 2020.

Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre, at der udbetales sygedagpenge til ca. 4.240 ekstra personer i tre måneder, og at der samtidigt ikke udbetales ressourceforløbsydelse under jobafklaring for samme målgruppe i tre måneder i 2020. Derudover medfører ændringsforslaget, at de personer der med ved L 143 og L 169 har fået forlænget deres sygedagpengeret frem til 30. juni 2020 får forlænget retten med yderligere tre måneder. Dette sikrer, at ingen sygedagpengemodtagere kommer til at overgå til et jobafklaringsforløb i perioden 9. marts 2020 – 30. september 2020.

Forslaget skønnes at medføre samlede merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 413 mio. kr. i 2020, heraf ca. 116 mio. kr. til staten og 297 mio. kr. til kommunerne. Forslaget skønnes samtidigt at medføre mindreudgifter til jobafklaringsforløb på ca. 357 mio. kr. i 2020, heraf ca. 100 mio. kr. til staten og 257 mio. kr. til kommunerne.

Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for kommunerne som følge af, at kommunerne skal træffe afgørelse om forlængelse af sygedagpenge for ca. 4.240 berørte personer. Hertil skal kommunen tage stilling til en yderligere forlængelse af de sager, som er omfattet af L 143 og L 169.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at kommunerne som følge af ændringsforslaget, vil have merudgifter til administration på ca. 1,8 mio. kr. i 2020.

3.6. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

De samlede økonomiske konsekvenser af initiativerne på dagpenge og sygedagpenge fremgår af tabel 8 nedenfor. og 9 nedenfor.

I tabel 9 er de samlede økonomiske konsekvenser fordelt på statslige og kommunale udgifter.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020 bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020. De økonomiske konsekvenser for 2021-2025 indarbejdes på forslag til finansloven for 2021.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget delvist understøttes af den administration, som arbejdsløshedskassernes allerede udøver i forhold til dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende. Denne kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse. Endvidere understøtter lovforslaget, at administrationen af den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer, kommunerne allerede har i anvendelse.

Der genbruges data, som allerede er tilgængelig i arbejdsløshedskasserne om den enkelte dagpengemodtager, der benyttes allerede gældende regler ved administrationen af den såkaldte døde periode og ved eventuel tildeling af dagpenge, og der vil blive benyttet allerede gældende regler ved administrationen af medlemmernes eventuelle ret til dagpenge i forhold til de situationer, hvor medlemmet ikke længere skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved hjemsendelser og arbejdsfordeling, vil ske inden for rammerne af arbejdsløshedskassernes administrative systemer. Som udgangspunkt kan dette ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.

Forslaget om midlertidig ophør på grundlag af covid-19 situationen vil medføre en øget administration i arbejdsløshedskasserne, og det vil ikke ved hjælp af registerbaserede oplysninger være muligt at kontrollere, om ophøret skyldes covid-19 situationen. Det betyder, at medlemmet vil skulle oplyse på tro og love, at ophøret skyldes følgerne af covid-19 situationen, og at virksomhedens væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet som følge heraf.

Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vil få en større meradministration som følge af, at arbejdsløshedskasserne skal sørge for, at udbetalte dagpenge i perioden frem til og med den 31. august 2020 ikke forbruger af retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge, og at opgørelsen af karens hver 4. måned ikke gennemføres således, som de administrative systemer ellers er indrettet til. Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vi få en større meradministration som følge af, at arbejdsløshedskasserne skal sørge for, at der kan udbetaltes dagpenge til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke længere skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved hjemsendelser og arbejdsfordeling.

Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er ikke relevant i dette lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om, at arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage ved hjemsendelser eller arbejdsfordelinger vurderes at medføre besparelser for arbejdsgiverne på 24 mio. kr.

Det vurderes videre, at arbejdsgiverene vil opnå administrative mindreudgifter som følge af, at arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordelinger. Det har ikke være muligt at få udarbejdet en vurdering heraf henset til tidsfaktoren for lovforslagets behandling.

Forslaget om muligheden for selvstændiges midlertidige ophør vurderes, at have yderst begrænset de administrative konsekvenser for den selvstændige, og forslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser