Forarbejder til Sygedagpengeloven § 26b

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark fra 18. april 2020 blev regeringen og Folketingets partier enige om at afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer, der i forbindelse med genåbningen af Danmark har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig risikogruppe ved smitte med covid-19.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet indgik den 15. maj 2020 en aftale, der udmøntede reserven på 200 mio. kr.

Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring af sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19). Herved fik private og offentlige arbejdsgivere midlertidig ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og for pårørende, der deler husstand med personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Lønmodtagere, som ikke har ret til løn under fraværet, fik ret til sygedagpenge fra kommunen.

Den midlertidige ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion omfatter personer, som er i ansættelse, og som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb, og hvor der desuden er lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Retten omfatter tilsvarende medarbejdere, som er pårørende til sådanne personer. Retten gælder for medarbejdere, for hvem det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hvor hjemmearbejde ikke er muligt.

Aftalepartierne var enige om, at ordningen skulle gælde fra lovens ikrafttræden (20. maj 2020) til og med den 31. august 2020, og at aftalepartierne skulle mødes forud for ordningens udløb for at drøfte aktiviteten på ordningen. Opgørelser over den hidtidige anvendelse af ordningen i sygedagpengesystemet skal anvendes som grundlag for både at vurdere, om ordningen har fundet relevans på arbejdspladserne, og om omkostningerne ved ordningen vurderes at kunne holdes inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr.

Aftalepartierne har den 26. august 2020 indgået aftale om at forlænge ordningen til og med den 31. december 2020.

Lovforslaget udmønter aftalen om forlængelse af ordningen om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19. Udvidelsen af perioden med ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a frem til den 31. december 2020 betyder, at der vil kunne være personer, som i tilfælde af, at de undervejs bliver uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, allerede på første ”rigtige” sygedag eller hurtigt efter har brugt deres sygedagpengeperiode på 22 uger. Derfor foreslås det, at sådanne personer får ret til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. december 2020, uanset om personen når til revurderingstidspunktet, hvor kommunen efter de gældende regler ville skulle tage stilling til, om sygedagpengene evt. kan forlænges.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Midlertidig ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion fra kommunen

2.1.1. Gældende ret

Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og der er derfor en tidsmæssig afgrænsning af udbetalingen heraf. Efter lovens § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder (revurderingstidspunktet).

For personer, der modtager førtidspension (bortset fra invaliditetsydelse), eller som opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få førtidspension, eller som har nået folkepensionsalderen, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående måneder, jf. lovens § 25, stk. 1.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at den sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, på første fraværsdag. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 24 a, stk. 1.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud over revurderingstidspunktet, jf. lovens § 24, stk. 1, at betingelserne i mindst en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en sygemeldt, der opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat vil være berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens §§ 7 og 21 (om uarbejdsdygtighed og bortfald). Hvis der ikke er ret til forlængelse, men personen stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det betyder, at en person, der f.eks. har fået sygedagpenge efter § 58 c, fordi ægtefællen er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som efterfølgende bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, hurtigere vil nå til at være omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, og derved hurtigere nå det tidspunkt, hvor personen evt. skal have et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge.

For personer omfattet af lovens § 25 kan kommunen forlænge sygedagpengeperioden efter lovens § 29, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

Ved § 1 i lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19) blev i lov om sygedagpenge, indsat kapitel 21 a med bestemmelserne §§ 58 b, 58 c, 58 d og 58 e, hvori der bl.a. er fastsat regler om:

– En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august 2020 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.

– Det er en betingelse for ret til sygedagpenge, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren efter en konkret og individuel lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.

– En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august 2020 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.

– Det er en betingelse, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren er pårørende til en person, der efter en konkret og individuel lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.

– Personer, der er omfattet af ordningen, men efterfølgende mister deres arbejde, vil fortsætte på sygedagpenge, hvis de opfylder betingelserne i loven, indtil ordningen udløber. Fleksjobansatte på ny ordning, der bliver ledige, vil efter gældende regler dog ikke fortsætte med sygedagpenge, men overgå til ledighedsydelse.

– Sygedagpenge efter kapitel 21 a til lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler.

– Uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden til og med den 31. august 2020 for en person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som inden den 31. august 2020 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

– En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens almindelige regler. Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet og anmode om refusion efter lovens almindelige regler.

– Det er forudsat efter de gældende regler i kapitel 21 a, at en lønmodtager, som er omfattet af kapitel 21 a og som undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal give kommunen besked herom, så kommunen kan følge op efter lovens almindelige regler, og herunder f.eks. træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lovens almindelige regler herom.

– Hvis lønmodtageren overgår fra sygedagpenge efter kapitel 21 a til sygedagpenge efter de almindelige regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren, og beskæftigelseskravet skal ikke opfyldes igen. Hvis lønmodtageren inden den 31. august 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men fortsat er i personkredsen for §§ 58 b eller 58 c, kan lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge efter disse bestemmelser.

Det fremgår af de gældende regler, at ordningen ophører den 31. august 2020, og der kan derved ikke udbetales sygedagpenge for fraværsdage omfattet af kapitel 21 a efter den 31. august 2020.

Ved bekendtgørelse nr. 1190 af 5. august 2020 om ændring af bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v., er der med hjemmel i lovens § 6, stk. 2, i § 27 a fastsat bestemmelse om, at til personer, der ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som modtager sygedagpenge efter sygedagpengelovens §§ 58 b - 58 e, kan der til og med den 31. august 2020 ydes sygedagpenge under deltagelse i uddannelse, som er aftalt med arbejdsgiveren. Hvis personen er omfattet af § 58 b, er det en betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis personen er omfattet af § 58 c, er det en betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For fortsat at beskytte personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, foreslås det at forlænge den midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, til den 31. december 2020.

Forslaget betyder overordnet set, at personer, der pr. den 31. august 2020 modtager sygedagpenge (herunder som refusion til arbejdsgiver) efter ordningen, fortsat frem til og med den 31. december 2020 kan modtage sygedagpenge efter ordningen uden at skulle afgive ny arbejdsgivererklæring eller lægeerklæring, og uden at der er krav om, at de stadig er i ansættelse.

Forslaget betyder endvidere, at nye personer, der ansøger om at modtage sygedagpenge efter ordningen den 1. september 2020 eller senere, skal opfylde betingelserne om lægeerklæring og arbejdsgivererklæring samt være i ansættelse på ansøgningstidspunktet for at få ret til sygedagpenge frem til 31. december 2020. Dokumentationen vil kunne indhentes fra egen læge eller behandlende læge. Den, der rekvirerer lægeerklæringen (lønmodtager eller arbejdsgiver) betaler lægen for udstedelse af erklæringen. Udgiften hertil vil blive refunderet af kommunen, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge er opfyldt.

Ordningen foreslås forlænget til og med den 31. december 2020. Da der derfor ikke vil være hjemmel til at udbetale sygedagpenge efter ordningen for perioder efter den 31. december 2020, og da det i øvrigt forudsættes, at kommunerne orienterer de personer, som allerede er omfattet af reglerne, samt evt. personer, som bliver omfattet af ordningen efter den 31. august 2020 om udløb af ordningen, vil der ikke være behov for f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at udbetalingen af sygedagpenge ophører den 31. december 2020.

Hvis lovforslaget vedtages, er det hensigten, at perioden i § 27 a i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v., hvorefter der til personer omfattet af ordningen kan ydes sygedagpenge under deltagelse i uddannelse, som er aftalt med arbejdsgiveren, tilsvarende udvides til den 31. december 2020.

Det er forudsat efter de gældende regler i kapitel 21 a, at en lønmodtager, som er omfattet af kapitel 21 a og som undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal give kommunen besked herom, så kommunen kan følge op efter lovens almindelige regler, og herunder f.eks. træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lovens almindelige regler herom. Det foreslås, at tilsvarende skal gælde ved forlængelse af ordningen frem til 31. december 2020. Udvidelsen af perioden med ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a frem til den 31. december 2020 vil dog betyde, at der vil kunne være personer, som i tilfælde af, at de undervejs bliver uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, allerede på første ”rigtige” sygedag eller hurtigt efter har brugt deres sygedagpengeperiode på 22 uger. For at undgå, at disse personer evt. skal have et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra deres første ”rigtige” sygedag eller hurtigt efter, foreslås det, at en person, der modtager sygedagpenge efter §§ 58 b - 58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal have ret til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. december 2020, uanset om personen når til revurderingstidspunktet, hvor kommunen efter de gældende regler ville skulle tage stilling til, om sygedagpengene evt. kan forlænges eller om personen skulle have et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

F.eks. en person, der siden den 20. maj 2020 har fået sygedagpenge efter § 58 c, fordi ægtefællen er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis personen bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom i november 2020, er personen allerede på sin første ”rigtige” sygefraværsdag omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1. Med de foreslåede regler vil personen kunne modtage sygedagpenge fra kommunen frem til den 31. december 2020, selvom personen egentlig var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, og derved skulle have haft et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra sin første ”rigtige” sygefraværsdag.

Det foreslås endvidere, at kommunen så vidt muligt skal følge op i sager omfattet af stk. 1 efter lovens almindelige regler.

Det betyder, at kommunen i den udstrækning, det kan lade sig gøre, skal anvende lovens almindelige opfølgningsregler, mens personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Det foreslås endelig, at for de personer, der stadig er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, når ordningen med ret til sygedagpenge pga. øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 skal ophøre, og personen har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, skal kommunen tage stilling til, om sygedagpengeperioden kan forlænges efter de almindelige regler.

Det er forudsat at lovens almindelige betingelser er opfyldte, men ved overgang mellem de forskellige regler skal personen ikke opfylde beskæftigelseskravet igen, ligesom kommunen ikke skal foretage en ny beregning af sygedagpengene. Det skyldes, at der er tale om en fortsat udbetaling af sygedagpenge, og ikke om en ny sygedagpengeperiode. Personer, der har fået ret til sygedagpenge efter ordningen med ret til sygedagpenge pga. øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, beholder således også retten til sygedagpenge, selvom de f.eks. undervejs har mistet arbejdet. Det gælder også selvom de f.eks. overgår til at få sygedagpenge pga. uarbejdsdygtighed, og bagefter inden den 31. december 2020 gerne vil tilbage til at få sygedagpenge efter ordningen med ret til sygedagpenge pga. øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. De omfattede personer kan inden den 31. december 2020 også komme tilbage på kapitel 21 a-ordningen uden ny lægeerklæring eller arbejdsgivererklæring hvis de ønsker det, og de ikke længere er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom.

For at kunne følge omfanget af personer omfattet af ordningen, vil der også i den forlængede periode være behov for, at kommunerne oplyser om antallet af sager, der bliver omfattet af ordningen.

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Arbejdsgiveren vil også i den forlængede periode skulle anvende det almindelige indberetningssystem, Nemrefusion, til at søge om refusion, hvis der foreligger lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, eller at medarbejderen er pårørende til en person, der konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver og kommunen behandler oplysninger om, at årsagen til, at der søges om refusion, er covid-19. Hvis der foreligger lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, vil der være tale om en helbredsoplysning, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.

I forbindelse med ansøgninger om refusion vil arbejdsgiver og kommunen således behandle almindelige oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og særlige kategorier af personoplysninger omfattet af artikel 9.

Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det vurderes, at kommunens behandling af oplysninger vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet kommunens forpligtelse til behandlingen af oplysninger følger af de foreslåede bestemmelser i dette lovforslag.

Efter databeskyttelseslovens § 12, stk. 2, kan behandling af oplysninger omfattet af bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 9 finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, som udspringer af anden lovgivning eller kollektive overenskomster, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor.

Det er vurderingen, at arbejdsgivers behandling af oplysninger kan finde sted i medfør af denne bestemmelse, da arbejdsgiver har en legitim interesse i at kunne opnå refusion af lønudgifter relateret til nærværende lovforslag.

Derudover skal databeskyttelsesforordningens artikel 5 være opfyldt ved behandlingen af oplysninger ved refusion for sygefravær i forbindelse med covid-19. Det indebærer bl.a., at behandlingen af oplysninger om fravær skal være rimelig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandling efter artikel 6, stk. 1, litra e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.

Kommunen har efter § 3 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion) pligt til at modtage indberetninger og dokumentation via Nemrefusion til brug for kommunens sagsbehandling. Arbejdsgivere skal efter § 1 i bekendtgørelse om digital kommunikation via Nemrefusion bl.a. anmelde sygefravær og anmode om refusion af sygedagpenge via Nemrefusion.

Den enkelte kommune er efter § 4 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion), dataansvarlig efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for de data i Nemrefusion, som skal anvendes i kommunens sagsbehandling.

Kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, vurderes dermed at være opfyldt.

Det vurderes endvidere, at behandlingen er rimelig og nødvendig for at opfylde formålet med loven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, da oplysningerne begrænses til at være en angivelse af fraværsårsagen (covid-19), herunder hvis der foreligger lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, men at nærmere oplysninger ikke skal behandles.

Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger som f.eks. oplysninger om helbred må som udgangspunkt ikke ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Behandling kan dog ske, hvis én af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.

Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.

Det vurderes, at kommunernes behandling af helbredsoplysninger, herunder om covid-19, som arbejdsgiveren registrerer i Nemrefusion, og kommunens behandling af lægelig dokumentation, jf. § 58 b, stk. 2, og § 59 c, stk. 3, kan finde sted i overensstemmelse med disse bestemmelser, da behandlingen er nødvendig for, at lønmodtageren og arbejdsgiver kan fastslå et evt. krav på sygedagpenge eller sygedagpengerefusion og efterfølgende gøre deres retskrav herom gældende. Det vurderes, jf. ovenfor, at arbejdsgivernes behandling kan finde sted i medfør af databeskyttelseslovens § 12, stk. 2.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med forlængelsen af Aftale om udmøntning af reserve til den særlige risikogruppe vurderes det umiddelbart, at den afsatte reserve på 200 mio. kr. fortsat kan rumme en forventet øget aktivitet som følge af forlængelse frem til den 31. december 2020.

De økonomiske konsekvenser afhænger af antallet af personer samt deres pårørende, der efter lægelig vurdering kan indgå i ordningen, og som derfor både er i målgruppen for kapitel 21 a, og som ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, blive omplaceret m.v. Det er vanskeligt at skønne over den samlede tilgang til ordningen ved en forlængelse frem til udgangen af året. Indberetninger fra 78 kommuner om den hidtidige anvendelse indikerer dog umiddelbart, at en forlængelse af ordningen stadig vil kunne rummes inden for den afsatte reserve på 200 mio. kr.

De samlede skønnede offentlige udgifter til sygedagpengeydelse udgør ca. 193 mio. kr. af den samlede afsatte reserve, mens de administrative udgifter og udgifter til lægeattester udgør hhv. omkring 3 og 4 mio. kr.

De samlede udgifter fordeler sig med ca. 143 mio. kr. til staten og 57 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 1.

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget også i den forlængede periode understøtter, at administrationen af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer, kommunerne allerede har i anvendelse. Tilsvarende gælder for sygedagpenge til lønmodtagere til pårørende, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget medfører, at virksomhederne også i den forlængede periode skal udarbejde erklæring om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse. Herudover skal arbejdsgiver anmelde lønmodtagers fravær til kommunen via Nemrefusion.

Forslaget forventes at medføre økonomiske lettelser for erhvervslivet i det omfang, arbejdsgivere udbetaler løn under fraværet. Forslaget vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra kommunerne. Forslaget forudsætter, at dette kan ske via den digitale indberetningsløsning Nemrefusion, som arbejdsgiverne anvender i dag i forbindelse med anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil betyde, at borgere, der er i målgruppen for forslaget, skal indhente lægelig dokumentation for, at de selv eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 samt erklæring fra arbejdsgiveren om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser