3. § 27, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,«
4. § 27, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og indhold
Som led i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2007 er det besluttet at fremsætte forslag om ændring af reglerne i lov om sygedagpenge på følgende punkter med henblik på at gennemføre målrettede forbedringer for udsatte dagpengemodtagere:
1.1 Udvidelse af reglerne om forlængelse af sygedagpengeperioden
Forslaget har til formål at udvide muligheden for at forlænge sygedagpengeudbetalingen for sygemeldte, der er under eller venter på lægebehandling, og som forventes inden for en overskuelig fremtid at kunne genoptage arbejdet.
Forslaget indebærer, at der åbnes mulighed for, at forlængelsen af udbetalingen af sygedagpenge i denne situation udvides med op til 52 uger. Det betyder, at sygedagpengene efter denne bestemmelse kan forlænges i op til to år, hvis den sygemeldte vurderes at kunne genoptage arbejdet inden for dette tidsrum.
1.2 Sygedagpenge til delvist sygemeldte
Formålet med dette forslag er at sikre særlige grupper af delvist sygemeldte lønmodtagere en ydelse på niveau med den ydelse, som de ville have været berettiget til ved en fuld sygemelding.
Det drejer sig om henholdsvis forsikrede ledige, som bliver delvist sygemeldt, lønmodtagere, der mister arbejdet under en delvis sygemelding, og delvist sygemeldte lønmodtagere i et arbejdsforhold, hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder beskæftigelse på nedsat tid.
1.3 Udvidelse af arbejdsgiverperioden
Det foreslås at udvide sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode. Arbejdsgiveren afholder i dag udgifterne til løn eller sygedagpenge i de første 2 uger af den ansattes fraværsperiode (arbejdsgiverperioden). Efter de første 2 uger modtager arbejdsgiveren normalt sygedagpengerefusion fra kommunen som delvis kompensation for udgifter til løn under sygdom eller sygedagpenge. Arbejdsgiverperioden udvides med 1 dag til 2 uger og 1 dag, svarende til 15 kalenderdage.
Den foreslåede udvidelse af arbejdsgiverperioden vil også blive indarbejdet i de regler, der er fastsat for forsikringsordningen for private arbejdsgivere, således at der også tegnes forsikring for den ekstra dag i arbejdsgiverperioden.
1.4 Konsekvensændringer
Herudover er det formålet med lovforslaget at gennemføre en række konsekvensændringer af teknisk art i såvel Beskæftigelsesministeriets som andre ministeriers lovgivning som følge af, at Folketinget den 2. juni 2006 vedtog lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, og lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).
De to love har den 3. juli 2006 afløst lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 som senest ændret ved § 55 i lov nr. 566 af 9. juni 2006. Reglerne om sygedagpenge er nu samlet i sygedagpengeloven, mens reglerne om barseldagpenge er samlet i barselloven.
Beskæftigelsesministeriet har udformet denne del af lovforslaget på baggrund af bidrag fra Justitsministeriet, Ministeriet for Forbruger- og Familieanliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Skatteministeriet, Socialministeriet og Transport- og Energiministeriet.
Der foreslås konsekvensændringer i lov om arbejdsskadesikring, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om børnepasningsorlov, integrationsloven, lov om erstatningsansvar, lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov nr. 574 af 24. juni 2005 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold i forbindelse med gennemførelse af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand, lov om social service og lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og DSB S-tog A/S.
Endelig indeholder lovforslaget forslag om nogle rent tekniske ændringer i lov om sygedagpenge, som følge af kommunalreformen.
2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske konsekvenser:
Forslaget om konsekvensændringer af teknisk art i en række love som følge af vedtagelsen af lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
Udvidelse af reglerne om forlængelse af sygedagpengeperioden
Forslaget betyder kommunale merudgifter til sygedagpenge og statslige og kommunale mindreudgifter til kontanthjælp og ledighedsydelse.
Der var i 2005 ca. 2.600 personer, der fik forlænget dagpengeperioden med op til 26 uger, fordi de ventede på sygebehandling eller var under behandling, og ca. 350 personer, der fik forlænget dagpengeperioden med yderligere op til 26 uger.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at udvidelsen af forlængelsesmulighederne vil berøre ca. 400 personer i kortere eller længere tid. En del af disse skønnes at komme fra kontanthjælp og ledighedsydelse.
På grund af ikrafttrædelsestidspunktet og -bestemmelsen vurderes forslaget først at være fuldt indfaset i 2009. De skønnede økonomiske konsekvenser for 2007-2010 er vist i tabellen nedenfor.
Økonomiske konsekvenser, merudgifter
|
Mio. kr., 07 p/l |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
|
Stat |
-3 |
-8 |
-11 |
-11 |
|
Kommuner |
14 |
40 |
61 |
61 |
|
I alt |
11 |
32 |
50 |
50 |
Sygedagpenge til delvist sygemeldte
Forslaget giver anledning til merudgifter til sygedagpenge for staten og kommunerne.
Forslaget skønnes at berøre lidt over 3.000 personer, der er delvist raskmeldte i godt 19.000 fuldtidsuger i løbet af et år. Den offentlige merudgift til forslaget skønnes til ca. 60 mio. kr.
På grund af ikrafttrædelsestidspunktet og -bestemmelsen vurderes forslaget først at være fuldt indfaset i 2008. De skønnede økonomiske konsekvenser for 2007-2010 er vist i tabellen nedenfor.
Økonomiske konsekvenser, merudgifter
|
Mio. kr., 07 p/l |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
|
Stat |
22,5 |
30 |
30 |
30 |
|
Kommuner |
22,5 |
30 |
30 |
30 |
|
I alt |
45 |
60 |
60 |
60 |
Udvidelse af arbejdsgiverperioden
Forslaget giver anledning til mindreudgifter for staten og merudgifter for arbejdsgiverne.
Det forudsættes, at de samme arbejdsgivere som i dag vil benytte den udvidede forsikringsmulighed for mindre arbejdsgivere.
Det skønnes, at ca. 180.000 sygefraværssager årligt har en varighed på mere end 2 uger, hvor sygedagpengeforpligtigelsen i de første 2 uger påhviler en arbejdsgiver.
Udvidelsen af arbejdsgiverperioden med 1 dag til 15 kalenderdage skønnes at give anledning til en besparelse i de offentlige udgifter til sygedagpenge på ca. 110 mio. kr. og en merindtægt i forsikringsordningen på ca. 10 mio. kr. (som fremkommer ved at bidragsprocenten sættes op). Offentlige arbejdsgivere skønnes at få merudgifter på ca. 35 mio. kr. (8 mio. kr. til statslige arbejdsgivere og 27 mio. kr. til kommunale arbejdsgivere), mens private arbejdsgivere skønnes at få merudgifter på ca. 85 mio. kr. (heraf ca. 10 mio. kr. til forsikringsordningen). Samlet set skønnes forslaget at betyde en offentlig besparelse i størrelsesordenen af ca. 85 mio. kr. årligt.
På grund af ikrafttrædelsestidspunktet og bestemmelsen vurderes forslaget først at være fuldt indfaset i 2008. De skønnede økonomiske konsekvenser for 2007-2010 er vist i tabellen nedenfor.
Økonomiske konsekvenser, merudgifter
|
Mio. kr., 07 p/l |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
|
Stat |
- 84 |
- 112 |
- 112 |
-112 |
|
Kommuner |
20 |
27 |
27 |
27 |
|
I alt |
- 64 |
- 85 |
- 85 |
- 85 |
De økonomiske konsekvenser af forslagene skal forhandles med de kommunale parter.
Administrative konsekvenser:
Lovforslaget vurderes alene at have begrænsede administrative konsekvenser for det offentlige.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Økonomiske konsekvenser:
Forslaget om konsekvensændringer af teknisk art i en række love som følge af vedtagelsen af lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Udvidelse af reglerne om forlængelse af sygedagpengeperioden
Ændringen skønnes ikke at have nævneværdig betydning for erhvervslivet.
Sygedagpenge til delvist sygemeldte
Ændringen skønnes ikke at have økonomisk betydning for erhvervslivet.
Udvidelse af arbejdsgiverperioden
Private arbejdsgivere skønnes at få merudgifter på ca. 85 mio. kr. (heraf ca. 10 mio. kr. til forsikringsordningen) årligt. I 2007 skønnes merudgifterne til ca. 64 mio. kr.
Administrative konsekvenser:
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
4. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.
5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Hørte myndigheder og organisationer
Forslaget har været i høring hos følgende: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Danske Statsforvaltninger, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Advokatrådet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsskadeforeningen Vestsjælland Slagelse, Landsforeningen for Arbejdsskadede, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, Kommunernes Arbejdsskadeforsikring, DSB , Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Civilstyrelsen, Dansk Byggeri, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund 3F, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Politimestre i Danmark, Håndværksrådet, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsforeningen Forebyg Vold, Hjælp Voldsramte, Lægemiddelindustriforeningen, Patientforsikringsforeningen, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Roskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen og Ældresagen.
8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
|
|
Positive konsekvenser / mindre udgifter |
Negative konsekvenser / merudgifter |
|
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner |
64 mio. kr. i 2007 85 mio. kr. i 2008 og frem |
56 mio. kr. i 2007 92 mio. kr. i 2008 110 mio. kr. i 2009 og frem |
|
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner |
Lovforslaget vurderes alene at have begrænsede administrative konsekvenser |
|
|
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet |
|
64 mio. kr. i 2007 85 mio. kr. i 2008 og frem |
|
Administrative konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
|
Miljømæssige konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
|
Administrative konsekvenser for borgerne |
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser |
|
|
Forholdet til EU-retten |
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Beskæftigelsesministeriet
Efter de gældende regler har en sygemeldt, der er under eller venter på lægebehandling, og som skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden, ret til udbetaling af sygedagpenge i op til 52 uger ud over varighedsbegrænsningen.
Efter forslaget skal denne forlængelsesmulighed fortsat gælde. Det foreslås, at bestemmelsen udvides med en forlængelse på op til yderligere 52 uger. Det vil sige, at dagpengeudbetalingen efter forslaget kan forlænges i op til to år ud over varighedsbegrænsningen, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og kommunen som i dag på baggrund af en lægelig vurdering og oplysningerne i sagen i øvrigt, jf. lovens § 7 vurderer, at den sygemeldte vil kunne genoptage arbejdet indenfor dette tidsrum. I alt vil der således efter forslaget i de omhandlede tilfælde kunne udbetales sygedagpenge i op til 3 år regnet fra 1. sygefraværsdag.
Det forudsættes, som i alle de øvrige forlængelsesmuligheder, at der følges op efter de almindelige opfølgningsbestemmelser, herunder at uarbejdsdygtigheden løbende vurderes i hele forlængelsesperioden.
En forlængelse efter forslaget tager udgangspunkt i en forlængelse på 52 uger med mulighed for en yderligere forlængelse på 52 uger.
Det udelukker dog ikke, at der kan ske en forlængelse efter den foreslåede bestemmelse i 2 gange 52 uger i de tilfælde, hvor en sygemeldt ikke vurderes at blive arbejdsdygtig indenfor de første 52 uger, men hvor der er en sikker forventning om, at vedkommende vil kunne blive arbejdsdygtig indenfor yderligere 52 uger.
Med forslaget tilgodeses således bl.a. personer, der er i et længerevarende behandlingsforløb, som f.eks. gigtpatienter, som det kan være tidskrævende at finde den rette medicin til, eller alvorligt skadede f.eks. trafikofre, for hvem der er en god beskæftigelsesprognose, hvis de får lidt mere tid til genoptræning end efter den gældende forlængelsesregel. Det gælder også behandling af en række andre lidelser, herunder i et vist omfang tilfælde hvor lidelsen er vanskelig at udrede, og hvor det derfor kan tage tid før den rette behandling findes.
Den hidtidige betingelse om at der skal være en sikker forventning om, at den pågældende skal være arbejdsdygtig inden for denne periode, gælder således for hele forlængelsesperioden.
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 . § 1, nr. 1 og 3, træder i kraft den 2. april 2007 og finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 2. april 2007 eller senere.
Stk. 3. § 1, nr. 4, træder i kraft den 2. april 2007 og finder anvendelse på personer, der modtager sygedagpenge den 2. april 2007 eller senere.
Stk. 4. § 1, nr. 6, træder i kraft den 2. april 2007 og finder anvendelse på personer, der modtager sygedagpenge den 2. april 2007 eller senere.