Forarbejder til Sygedagpengeloven § 32

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget udmønter sammen med de samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, ældretilsynsloven og lov om lokalplejehjem samt forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om en reform af ældreområdet af 18. april 2024.

Lovforslagene har til formål at frisætte ældreområdet og dermed grundlæggende forandre den måde, ældreplejen styres, leveres, dokumenteres og kontrolleres på.

Med dette lovforslag foreslås de ændringer i lovgivningen, der er nødvendige som følge af de samtidigt fremsatte lovforslag til ældreloven og ældretilsynsloven.

Dette lovforslag indeholder først og fremmest en række forslag om konsekvensændringer på Social- og Boligministeriets område i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024 (herefter serviceloven), og i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 (herefter retssikkerhedsloven), hvorved en række bestemmelser foreslås ophævet i serviceloven og retssikkerhedsloven og flyttet – nogle med mindre justeringer – til den foreslåede ældrelov, mens en række øvrige bestemmelser foreslås konsekvensændret.

Lovforslaget indeholder også en række forslag om konsekvensændringer i barnets lov, lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024 (herefter socialtilsynsloven), lov nr. 560 af 29. maj 2018 om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Styrket tilsyn på ældreområdet), lov nr. 750 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service (Genindførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn).

Herudover indeholder lovforslaget en række forslag om konsekvensændringer i love på Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriets område og Justitsministeriets område.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder forslag om ændringer som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om lokalplejehjem. Dette skyldes, at lokalplejehjem efter forslaget ikke vil blive ejere af de bygningsmæssige rammer, og at lokalplejehjem derfor vil være omfattet af de eksisterende henvisninger i serviceloven og retssikkerhedsloven til lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023 (herefter almenboligloven), og til plejehjem m.v. efter § 192 i serviceloven, der med lovforslaget og forslaget til ældreloven foreslås ophævet og flyttet til § 47 i den foreslåede ældrelov.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændringer i lovgivning på Social- og Boligministeriets område

2.1.1. Ændringer i serviceloven og barnets lov

2.1.1.1. Gældende ret

Reglerne om hjælp og støtte til ældre fremgår af lov om social service – navnlig af en række centrale bestemmelser i lovens afsnit V.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i serviceloven, at enhver, der er fyldt 18 år og opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Efter § 2 a, stk. 1, i serviceloven kan personer, der på grund af deres aktiviteter under anden verdenskrig modtager erstatning i henhold til lov om erstatning til besættelsestidens ofre, visiteres direkte fra udlandet til et plejehjem, jf. § 192, der har personale med særlig ekspertise i at pleje personer, der lider af kz-syndrom. Det følger af § 2 a, stk. 2, at for at kunne blive visiteret til et plejehjem efter stk. 1 skal de pågældende 1) opfylde betingelserne for at få opholdstilladelse i Danmark og 2) opfylde de gældende betingelser for visitation til plejehjem i den kommune, hvor plejehjemmet ligger. Efter § 2 a, stk. 3, fastsætter ældreministeren nærmere regler om dokumentation for, at visitationsbetingelserne er opfyldt.

Det fremgår af § 14 a, stk. 1, i serviceloven, at ældreministeren samler og formidler oplysninger om kommunale og private tilbud om plejehjem, jf. § 192, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, og fripleje-boligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger, i en landsdækkende plejehjemsoversigt, jf. dog stk. 2. Efter § 14 a, stk. 2, omfatter plejehjemsoversigten ikke tilbud, hvor hjælpen og støtten til borgerne i tilbuddet i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85. Det følger af § 14 a, stk. 3, at tilbud, som er nævnt i stk. 1, kun kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning, jf. § 4, stk. 2, hvis de er registreret i plejehjemsoversigten. Ifølge § 14 a, stk. 4, fastsætter ældreministeren nærmere regler om plejehjemsoversigten, herunder om kommunalbestyrelsernes og private tilbuds pligt til at give oplysninger til plejehjemsoversigten, og om Sundhedsdatastyrelsens beføjelser i den forbindelse.

Efter § 79, stk. 1, i serviceloven kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene. Det følger af § 79, stk. 3, at ældreministeren i en bekendtgørelse fastsætter regler om betaling for tilbud efter stk. 1 på ældreområdet, herunder om beregningsgrundlaget for betalingen.

Det fremgår af § 79 a, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 82 år, og som bor i kommunen, jf. dog stk. 2-4. Efter § 79 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som bor i kommunen, i deres fyldte 75. år og deres fyldte 80. år. Det følger af § 79 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som bor alene i kommunen, i deres fyldte 70. år. Ifølge § 79 a, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65 år til 81 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og som bor i kommunen. Det fremgår af § 79 a, stk. 5, at kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov, jf. dog stk. 1-3. Efter § 79 a, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter § 83, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg. Det følger af § 79 a, stk. 7, at ældreministeren kan fastsætte regler om de kommunale forpligtelser efter stk. 1-6, herunder om samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger og om andre måder at gennemføre det forebyggende hjemmebesøg på end ved besøg i hjemmet.

Efter § 81 a, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen i et møde træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Det følger af § 81 a, stk. 2, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser efter stk. 1.

Det fremgår af § 83, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Det følger af § 83, stk. 2, at tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Ifølge § 83, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1. Efter § 83, stk. 4, skal tilbud om hjælp efter stk. 1 bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det følger af § 83, stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 til den enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov. Efter § 83, stk. 6, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83. Det fremgår af § 83, stk. 7, at tilbuddene efter stk. 1 ikke kan gives som generelle tilbud efter § 79. Efter § 83, stk. 8, skal kommunen ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).

Det følger af § 83 a, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. Efter § 83 a, stk. 2, skal rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet. Ifølge § 83 a, stk. 3, skal de fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren. Det fremgår af § 83 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne. Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, jf. § 83, stk. 6.

Efter § 84, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det følger af § 84, stk. 2, at kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Det følger af § 86, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Efter § 86, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Det fremgår af § 91, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Efter § 91, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen for at opfylde forpligtelsen i medfør af stk. 1 som minimum 1) indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller 2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til, at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse, jf. dog stk. 3. Det følger af § 91, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter stk. 2, nr. 2. Efter § 91, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen vejlede de borgere, der modtager et fritvalgsbevis efter stk. 2, nr. 2, om ordningen. Det fremgår af § 91, stk. 5, at kommunalbestyrelsen fastsætter værdien af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, for hver af de ydelseskategorier efter § 83, som kommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde i ordningen. Kommunalbestyrelsen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, jf. stk. 2, nr. 2, til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi, jf. stk. 6. Det følger af § 91, stk. 6, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om leverandørernes tilbagemeldingspligt, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, og regler om beregningsgrundlaget for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi.

Det fremgår af § 93, stk. 1, i serviceloven, at bestemmelserne i §§ 91 og 94 ikke omfatter beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder. Efter § 93, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte persongrupper, jf. § 139. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver. Ifølge § 93, stk. 3, fastsætter ældreministeren i en bekendtgørelse regler for opgørelse og offentliggørelse m.v. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav efter stk. 2.

Kapitel 23 i serviceloven indeholder regler om pasning af døende. Det fremgår af § 119, stk. 1, i serviceloven, at personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning er berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet. Det følger af § 119, stk. 2, at en arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1.

Det fremgår af § 120, stk. 1, i serviceloven, at plejevederlag efter § 119 udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedagpenge. Det følger af § 120, stk. 2, at personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 16.637 kr. (2022-niveau) månedligt i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven. Det fremgår af § 120, stk. 3, at hvis flere personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Efter § 120, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1-3.

Ifølge § 121, stk. 1, i serviceloven ophører retten til plejevederlag ved plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag. Efter § 121, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Det fremgår af § 122, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når 1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 119, passer en døende, 2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 til hjælp, som familien selv antager, eller 3) et hospice varetager plejen. Efter § 122, stk. 2, ydes hjælpen uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Efter § 123, stk. 1, i serviceloven, kan lederen af et bo- eller dagtilbud efter denne lov med beboere eller brugere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne fastsætte en vejledende husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på bo- eller dagtilbuddets fællesarealer.

Det fremgår af § 124 a i serviceloven, at bestemmelserne i §§ 124 b-135 b gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b-129 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Efter § § 129, stk. 1, i serviceloven kan kommunalbestyrelsen, jf. § 131, indstille til Familieretshuset at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog § 136 f, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller botilbud efter lov om almene boliger m.v. og om nødvendigt udskrives fra et botilbud, når 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og 5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

Det fremgår af § 131 b, stk. 1, i serviceloven, at det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap efter indstilling fra kommunalbestyrelsen efter § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, og § 128 h, stk. 1, træffer afgørelse om tilladelse til anvendelse af kamerakig, låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. og adgang til en beboers bolig i et botilbud. Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens indstilling. Det følger af § 131 b, stk. 2, nr. 3, at indstillingen bl.a. skal indeholde oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat før indstillingen efter § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, eller § 128 h, stk. 1.

Efter § 136 i serviceloven gælder bestemmelserne i dette kapitel (24) for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter § 136 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Det fremgår af § 136 b i serviceloven, at bestemmelserne i dette kapitel (24 b) gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 136 c-136 f. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Efter § 137 b, stk. 1, i serviceloven, kan kommunalbestyrelsen for visse besøgende træffe afgørelse om begrænsning af adgangen til fællesboligarealer i de boformer, der er nævnt i § 137 a, hvis 1) den besøgende udøver vold eller truer med vold over for andre beboere eller personalet eller i øvrigt udviser en adfærd, der er til fare for de øvrige beboere eller personalet, 2) den besøgende, uden at der er tale om fysisk vold, generer eller udøver chikane over for andre beboere eller personalet eller 3) den besøgendes adfærd er stærkt generende for de andre beboere eller personalet ved at skabe generel utryghed ved at opholde sig på fællesboligarealerne eller forråelse af miljøet på fællesboligarealerne eller ved at vanskeliggøre den nødvendige hjælp efter lov om social service.

Det fremgår af § 137 c, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe afgørelse om at begrænse konkrete besøgendes adgang i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over. Efter § 137 c, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at visse besøgende, der over for personalet udviser en adfærd som nævnt i § 137 b, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke må være til stede i denne del af boligen i de tidsrum, hvor der leveres visiteret hjælp efter lov om social service.

Efter § 137 d, stk. 1, i serviceloven, træffes afgørelser efter § 137 b, stk. 1, og § 137 c, stk. 2, på et møde i kommunalbestyrelsen eller i det stående udvalg, i kommuner med magistratsordning dog af det magistratsmedlem, som ydelser efter § 83 i lov om social service henhører under.

Det fremgår af § 139, stk. 1, i serviceloven, at social- og boligministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter denne lov samt følge disse beslutninger op, jf. dog stk. 2. Efter § 139, stk. 2, kan ældreministeren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter §§ 79, 79 a, 83, 83 a, 84, 86, 119-122 og 192 samt følge disse beslutninger op.

Efter § 150, stk. 1, i serviceloven skal Styrelsen for Patientsikkerhed føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2. Det følger af § 150, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal gennemføre tilsynet efter stk. 1 ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed. Det fremgår af § 150, stk. 3, at bliver Styrelsen for Patientsikkerhed bekendt med overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i forbindelse med tilsyn efter stk. 1, skal styrelsen orientere vedkommende registreringspligtige enhed og den stedlige kommunalbestyrelse. Det følger af § 150, stk. 4, at bliver den stedlige kommunalbestyrelse orienteret om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold efter stk. 3, skal kommunalbestyrelsen orientere kommunalbestyrelserne i borgernes handlekommuner, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når disse borgere kan blive berørt. Efter § 150, stk. 5, fastsætter Styrelsen for Patientsikkerhed nærmere regler om vurdering af kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer.

Det fremgår af § 150 a, stk. 1, i serviceloven, at den registreringspligtige enhed er forpligtet til at give de oplysninger, som er nødvendige som led i tilsynet, på anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Efter § 150 a, stk. 2, har Styrelsen for Patientsikkerhed til enhver tid som led i tilsynet efter § 150, stk. 1, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle registreringspligtige enheder omfattet af tilsynet.

Efter § 150 b, stk. 1, udarbejder Styrelsen for Patientsikkerhed en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg udført efter § 150, stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder en årlig sammenfatning af observationer og vurderinger som følge af tilsynene efter § 150, stk. 1. Det følger af § 150 b, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter og sammenfatninger, jf. stk. 1.

Det fremgår af § 150 c, stk. 1, i serviceloven, at følgende enheder skal registrere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2: 1) Plejehjem m.v., jf. § 192, 2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, 3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger, 4) Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer og der er tilknyttet fast personale, 5) Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. § 91. Efter § 150 c, stk. 2, omfatter registreringspligten efter stk. 1 ikke enheder, hvor hjælpen og støtten til borgerne i enheden i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85. Det følger af § 150 c, stk. 3, at Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om registrering efter stk. 1, herunder om, at registrering skal ske elektronisk.

Det følger af § 150 d, stk. 1, i serviceloven, at tilsiger forholdene i den registreringspligtige enhed det, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvis. Efter § 150 d, stk. 2, kan afgørelser efter stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det følger af § 150 d, stk. 3, at Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om offentliggørelse af afgørelser truffet efter stk. 1.

Det fremgår af § 150 e i serviceloven, at modtager en registreringspligtig enhed, jf. § 150 c, et påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvis, jf. § 150 d, stk. 1, skal vedkommende registreringspligtige enhed tage imod et opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.

Efter § 151, stk. 1, i serviceloven har den stedlige kommune pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 139. Det følger af § 151, stk. 2, at som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området. Efter § 151, stk. 3, gælder kommunalbestyrelsens forpligtelse efter stk. 1 og 2 ikke tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. § 4 i lov om socialtilsyn.

Det fremgår af § 151 a, stk. 1, i serviceloven, at pligten til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn, jf. § 148, stk. 1 og 2, og § 151, stk. 1, påhviler for lejere og beboere i friplejeboliger kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger. Efter § 151 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen som led i tilsynsforpligtelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i friplejeboligerne. Tilsynet omfatter indsatsen over for de lejere og beboere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af friplejeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver for den friplejeboligleverandør, som tilsynet omfatter. Det følger af § 151 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen som led i hvert tilsynsbesøg skal sikre, at den service, der generelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i overensstemmelse med friplejeboligleverandørens certifikation.

Det følger af § 151 b, stk. 1, i serviceloven, at konstaterer kommunalbestyrelsen ved tilsynsbesøget i friplejeboligerne, at borgeren ikke modtager den hjælp, som denne efter afgørelsen har krav på, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren og den kommune, der har truffet afgørelse efter denne lov, hvis denne ikke er identisk med beliggenhedskommunen. Efter § 151 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen meddele friplejeboligleverandøren de påbud, som er nødvendige for at sikre, at hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal meddele friplejeboligleverandøren, at undladelse af at levere hjælpen i overensstemmelse med afgørelsen kan medføre indberetning til Sundhedsstyrelsen. Hvis friplejeboligleverandøren ikke efterkommer påbuddet, indberetter kommunalbestyrelsen straks forholdet til Sundhedsstyrelsen. Kommunalbestyrelsen udarbejder indstilling til brug for afgørelser, der træffes af Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår af § 151 c, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91. Efter § 151 c, stk. 2, skal tilsynspolitikken indeholde kommunens procedurer for udførelse af tilsyn med disse tilbud og for opfølgning på tilsynet. Det følger af § 151 c, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i tilslutning til beslutninger om serviceniveauet for tilbud efter § 83 og om udarbejdelse af kvalitetsstandarder efter § 139 mindst én gang årligt skal følge op på tilsynspolitikken, herunder foretage de nødvendige justeringer.

Efter § 161, stk. 1, i serviceloven, kan der opkræves betaling for personaleomkostninger til madserviceordninger efter § 83, stk. 1, nr. 3, og til hjælp efter § 84, hvis borgeren ikke samtidig modtager hjælp efter §§ 96 eller 100 eller efter §§ 86 eller 87 i barnets lov. Det følger af § 161, stk. 2, at social- og boligministeren fastsætter regler om betaling for tilbud efter §§ 85 og 97-99 og om beregnings- og indkomstgrundlaget for betalingen for disse tilbud. Det fremgår af § 161, stk. 3, at ældreministeren fastsætter regler om betaling for tilbud efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrundlag for betalingen for disse tilbud. Efter § 161, stk. 4, fastsætter ældreministeren nærmere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice efter § 83, stk. 1, nr. 3, herunder om regulering af egenbetalingen.

Det fremgår af § 176, stk. 1, i serviceloven, at i de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte efter loven for en person under 67 år i en konkret sag overstiger 860.000 kr. årligt (2022-niveau), refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgifterne, der overstiger 1.680.000 kr. årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen 50 pct. For den del af udgifterne, der overstiger 2.120.000 kr. årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen 75 pct. I opgørelsen af udgifterne efter 1.-3. pkt. indgår kommunens udgifter efter §§ 75, 76, 87 og 88 i barnets lov. Det følger af § 176, stk. 2, at i udgifterne efter stk. 1 indgår kommunens udgifter til hjælp og støtte efter §§ 114 og 120 i barnets lov, medmindre kommunen har anmodet om refusion for udgifterne efter § 198, stk. 1 og 2, i barnets lov. Det fremgår af § 176, stk. 3, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en kommunes udgifter til hjælp og støtte efter loven til personer efter det fyldte 67. år, hvis de var omfattet af refusionsordningen umiddelbart forud for det fyldte 67. år. Efter § 176, stk. 4, kan social- og boligministeren fastsætte nærmere regler om statsrefusionen efter stk. 1-3. Det fremgår af § 181, stk. 1, i serviceloven, at staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, 9) udlændingelovens § 9 e, 10) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. eller 11) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Det følger af § 181, stk. 2, at staten fuldt ud afholder udgifter til hjælp efter §§ 96, 98 og 100 i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. Det fremgår af § 181, stk. 3, at uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til udlændinge, som inden 2 år efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold i et tilbud efter §§ 107, 108 eller 192 i denne lov, eller § 43, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, i barnets lov, i en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller i en bolig eller boform, som kan sidestilles hermed, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv.

Det følger af § 182, stk. 6, i serviceloven, at det beløb, der er nævnt i § 120, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang pr. 1. januar 2023.

Det fremgår af § 182, stk. 7, i serviceloven, at fradragsbeløb og den maksimale betaling pr. time, der fastsættes i medfør af § 161, stk. 2 og 3, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den maksimale betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb.

Det fremgår af § 192 i serviceloven at regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service m.v. som følge af plejehjemsopholdet. Ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig.

Efter § 192 a, stk. 1, i serviceloven, skal kommunalbestyrelsen tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. § 192, eller for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Det følger af § 192 a, stk. 2, at garantien efter stk. 1 dog ikke gælder, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene boliger m.v. Det fremgår af § 192 a, stk. 3, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.

2.1.1.2. Social- og Boligministeriet og Ældreministeriets overvejelser

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås hjælp og støtte til ældre på det socialretlige område og dermed ældreområdet, der i dag for hovedparten er reguleret i serviceloven, udskilt til en særskilt ny lov – ældreloven. Endvidere foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til ældretilsynsloven, at der indføres et nyt ældretilsyn på ældreområdet. Derudover foreslås det med det samtidigt fremsatte lovforslag om lokalplejehjem, at der indføres mulighed for, at der kan oprettes lokalplejehjem. Der henvises til de nævnte lovforslag og bemærkningerne hertil.

Ministerierne finder det i den sammenhæng nødvendigt, at der foretages konsekvensændringer i serviceloven ved ophævelse af de bestemmelser, der alene omhandler hjælp og støtte m.v. til ældre, herunder også bestemmelser om tilsyn, samt hvor relevant konsekvensrettelse af de bestemmelser i serviceloven, der er hjemmel for hjælp og støtte m.v. til såvel voksne med handicap, socialt udsatte voksne og til ældre, og af de understøttende og tværgående bestemmelser i serviceloven, der regulerer strukturen omkring hjælp og støtte m.v. efter serviceloven.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de bestemmelser, der alene omhandler hjælp og støtte til ældre i §§ 2 a og 14 a, § 79, stk. 3, §§ 79 a, 81 a og 93, kapitel 23 (§§ 119-122), § 139, stk. 2, §§ 151-151 c, § 161, stk. 3, § 182, stk. 6, og §§ 192 og 192 a i serviceloven ophæves.

Endvidere foreslås det, at der som følge af de samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, ældretilsynsloven og lov om lokalplejehjem og den deri foreslåede udskillelse af bestemmelserne om hjælp og støtte m.v. til ældre, om et nyt ældretilsyn og om lokalplejehjem foretages de nødvendige konsekvensændringer i § 2, § 91, stk. 6, § 123, stk. 1, § 124 a, 1. pkt., § 129, stk. 1, § 131 b, stk. 2, nr. 3, § 136, 1. pkt., § 136 b, 1. pkt., § 137 b, stk. 1, nr. 3, § 137 c, stk. 2, § 137 d, stk. 1, § 139, stk. 1, § 150 c, stk. 1, § 151, stk. 2, 1. pkt., § 161, stk. 2 og 4, § 176, stk. 1, § 181, stk. 3, og § 182, stk. 7, 1. pkt., i serviceloven.

De foreslåede ændringer vil medføre, at bestemmelser i serviceloven, der udelukkende vedrører ældre vil blive ophævet. Med det samtidigt fremsatte lovforslag til ældreloven vil enkelte af disse bestemmelser (nogle med mindre justeringer) blive videreført. De foreslåede ændringer vil også medføre, at de bestemmelser i serviceloven, der ikke ophæves, men som i dag bl.a. indeholder henvisninger til de bestemmelser, der foreslås ophævet, vil blive konsekvensrettet. Endvidere vil nogle af de bestemmelser, der i dag både omfatter ældre og f.eks. borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, fremover ikke omfatte ældre, da denne målgruppe vil kunne modtage hjælp og støtte efter bestemmelserne i den foreslåede ældrelov. Ældre vil dog fortsat kunne modtage hjælp og støtte efter hovedparten af bestemmelserne i serviceloven, herunder f.eks. bestemmelserne om hjælpemidler, i det omfang den ældre er omfattet af målgruppen for den pågældende hjælp og støtte.

Det bemærkes, at §§ 83, 83 a, 84 og 86 i serviceloven ikke foreslås ophævet, selvom der i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås bestemmelser, der i vidt omfang svarer til de nævnte bestemmelser i serviceloven. Dette skyldes, at hjælp og støtte m.v. efter den foreslåede nye ældrelov foreslås begrænset til ældre personer som målgruppe. Det vil således fortsat være muligt for personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer at få hjælp og støtte m.v. efter disse bestemmelser i serviceloven.

For nærmere beskrivelse af de foreslåede konkrete ændringer henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

Endvidere bemærkes, at der som følge af det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt (den 1. januar 2025 men med idriftsættelse den 1. juli 2025) af den foreslåede lov om ældretilsyn og det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt (den 1. januar 2025) af den foreslåede lov om lokalplejehjem foreslås ændring af § 3, stk. 3, i lov nr. 560 af 29. maj 2018 om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Styrket tilsyn på ældreområdet) og § 2, stk. 2, i lov nr. 750 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service (Genindførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn), sådan at §§ 150-150 e, 157 a og 157 b i serviceloven først ophæves den 1. juli 2025, og at disse bestemmelser om ældretilsyn således fortsat vil gælde, indtil det foreslåede nye tilsyn på ældreområdet i den samtidigt foreslåede lov om ældretilsyn vil idriftsættes den 1. juli 2025.

Der henvises til lovforslagets §§ 5 og 6 og bemærkningerne hertil.

Derudover bemærkes, at med forslaget om, at servicelovens kapitel 23 (§§ 119-122) om pasning af døende ophæves og flyttes til ældreloven, foreslås det samtidig, at § 90, nr. 12, i barnets lov, som indeholder en henvisning til §§ 119-122 i serviceloven, ophæves, idet de foreslåede bestemmelser i §§ 28-31 om pasning af døende i den foreslåede nye ældrelov, uanset at målgruppen som udgangspunkt vil være ældre personer, vil finde anvendelse for både børn og unge, voksne og ældre. Endvidere foreslås det, at der i § 80, stk. 3, i barnets lov indsættes en henvisning til §§ 28-31om pasning af døende i den foreslåede ny ældrelov

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

2.1.2. Ændringer i retssikkerhedsloven

2.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen. Efter § 2, stk. 2, kan der i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov. Det følger af § 2, stk. 3, at social- og boligministeren, på beskæftigelsesområdet efter forhandling med beskæftigelsesministeren, bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for.

Efter § 3 a i retssikkerhedsloven skal fristerne efter § 3, stk. 2, for afgørelser efter lov om social service og barnets lov offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service og barnets lov, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.

Det fremgår af § 8, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af sagerne, herunder særlige tidsfrister for visse typer sager, jf. dog stk. 2 og 3. Det følger af § 8, stk. 2, at ældreministeren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af sager efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, herunder særlige tidsfrister for visse typer af sager.

Efter § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven påhviler pligten til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a. Det fremgår af § 9, stk. 2, at handlekommunen for en borger, der er gift, og som har fælles bopæl med ægtefællen, er den kommune, hvor den fælles bopæl er. Det følger af § 9, stk. 3, nr. 1, at en kommune vedbliver at være handlekommune for en borger i sager efter lov om social service og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en anden kommune har fået ophold i boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service.

Det fremgår af § 9 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at en person, som opholder sig midlertidigt uden for handlekommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp af handlekommunen. Personen har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. under det midlertidige ophold i kommunen. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig. Det følger af § 9 b, stk. 2, at døende, for hvem der efter § 119 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov udbetales plejevederlag i en anden kommune end handlekommunen, efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov har ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af handlekommunen. Den døende har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted. Ifølge § 9 b, stk. 3, udbetales plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov, af den kommune, hvori plejeforholdet finder sted.

Efter § 9 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven har handlekommunen ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere handlekommune efter stk. 2-6.

Det følger af § 9 c, stk. 2, nr. 1, at handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, når den tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service. Det fremgår af § 9 c, stk. 5, nr. 1, i retssikkerhedsloven, at handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service, dog undtaget udgifter omfattet af § 96 b, stk. 2, i lov om social service, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social service.

Efter § 9 c, stk. 6, i retssikkerhedsloven, har handlekommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov, når en person får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2 og 5 eller der iværksættes foranstaltninger som nævnt i stk. 4 og den tidligere handlekommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind. Handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter barnets lov, når et barn eller en ung får ophold i et anbringelsessted, jf. § 43 i barnets lov, som følge af en tidligere handlekommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet. Ifølge § 9 c, stk. 7, i retssikkerhedsloven, refunderer handlekommunen i sager efter lov om social service og barnets lov udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov og til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov under en persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1 og 2. Endvidere refunderer handlekommunen i sager efter lov om social service og barnets lov udgifter til plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social service, under en persons ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 3. Det fremgår af § 9 c, stk. 9, i retssikkerhedsloven, at når det fastlægges, at handlekommunen for en borger ikke er den midlertidige handlekommune efter § 9, stk. 8, eller § 9 a, stk. 12, yder handlekommunen refusion for den midlertidige handlekommunes udgifter efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov i den periode, hvor uenigheden har bestået.

Det følger af § 9 c, stk. 10, at de udgifter, som handlekommunen kan få dækket efter stk. 2-7 og 9, er handlekommunens faktiske udgifter. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af et tilbud. Hvis der for ydelsen er fastsat en takst eller beregnet et priskrav efter lov om social service eller barnets lov, har handlekommunen ret til refusion svarende til taksten eller priskravet. Efter § 9 c, stk. 12, kan kommuner uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-6, indbyrdes aftale, at en tidligere handlekommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde. Det følger af § 9 c, stk. 13, i retssikkerhedsloven, at krav efter stk. 2-9 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet. Krav efter lov om social service og barnets lov skal dog rejses senest 12 måneder efter, at hjælpen er ydet.

Det fremgår af § 12 c i retssikkerhedsloven, at til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a, kapitel 16 og §§ 107 og 108 i lov om social service, § 90, nr. 1-3, i barnets lov og sundhedsloven samt til brug for opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge kan kommunalbestyrelser og sygehuse udveksle oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen og om borgernes akutte sygehusophold, hvor borgeren opholder sig på sygehuset til vurdering og behandling uden at være indlagt. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.

Det følger af § 13, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at til brug for planlægningen af aftaler kan kommunalbestyrelser videregive oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen om, hvornår en borger modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om social service og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service, med henblik på behandling, herunder opbevaring, i den fælles digitale infrastruktur, jf. § 193 b i sundhedsloven. Videregivelsen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.

Det fremgår af § 16 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen fører et kriminalpræventivt tilsyn med personer, som i henhold til dom eller kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Dette tilsyn føres af handlekommunen i sager efter lov om social service eller barnets lov. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ophold i en boform efter § 108 i lov om social service.

Det fremgår af § 30, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at i hver kommune etableres mindst ét ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Efter § 30, stk. 2, består ældrerådet af mindst 5 medlemmer, og for hvert medlem kan vælges en stedfortræder. Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældreråd. Det følger af § 30, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med ældrerådet skal fastlægge de nærmere rammer for rådets virke, herunder aftale nærmere om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal kommunalbestyrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Overskriften til § 30 er ”Ældreråd”.

Efter § 31, stk. 1, i retssikkerhedsloven fastsætter kommunalbestyrelsen i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Det følger af § 31, stk. 2, at kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis rådet ønsker dette. Det fremgår af § 31, stk. 3, at kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til ældrerådets medlemmer. Efter § 31, stk. 4, er et medlem af rådet ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3.

Det fremgår af § 32, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for, hvordan valget skal afholdes. Efter § 32, stk. 2, har personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, valgret og er valgbare til ældrerådet. Det følger af § 32, stk. 3, at er der ikke 4 uger før valgdagen opstillet det nødvendige antal kandidater, kan kommunalbestyrelsen i samråd med det siddende ældreråd beslutte at aflyse afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt.

Efter § 33 i retssikkerhedsloven kan ældreministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen give dispensation fra reglerne i §§ 30-32.

Det fremgår af § 43, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at når en myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dagtilbudsloven, lov om sygedagpenge, barnets lov og lov om social service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen bortset fra bestemmelserne i §§ 11-12 og 15-17 i forhold til den opgave, der udføres. Dette gælder også for privatinstitutioner, jf. § 19, stk. 5, og § 51, stk. 4, i dagtilbudsloven og for friplejeboliger.

Efter § 82 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven har offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud som nævnt i stk. 2, kommunalbestyrelser og regionsråd pligt til inden for en frist, der fastsættes af ældreministeren, at tilvejebringe og indberette oplysninger, som ministeren anmoder om til brug for statistik. Det følger af § 82 a, stk. 2, at forpligtelsen til at tilvejebringe og indberette oplysninger efter stk. 1 angår hjælp og støtte efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122 og 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.

Det fremgår af § 83, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en af social- og boligministeren fastsat frist at give Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen, jf. dog stk. 2. Det følger af § 83, stk. 2, at kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en af ældreministeren fastsat frist at give Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen i hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.

Efter § 84, stk. 1, i retssikkerhedsloven, kan ældreministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter § 138 i sundhedsloven. Det følger af § 84, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med ældreministeren kan fastsætte regler om indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service.

Det fremgår af § 84 a i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort offentliggør det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service og barnets lov.

Det følger af § 89 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at for personer, for hvem kommunalbestyrelsen i en tidligere handlekommune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 har truffet afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service, påhviler denne pligt personens aktuelle handlekommune, jf. § 9, stk. 1. Efter § 89 a, stk. 2, har den aktuelle handlekommune efter stk. 1 ret til refusion for udgifter efter lov om social service og barnets lov fra den kommune, der traf afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service. § 9 c, stk. 10 og 13, finder anvendelse.

Det fremgår af § 90, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Efter § 90, stk. 2, kan social- og boligministeren efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut fastsætte, at hjælp efter lov om social service til personer, der er visiteret til boformer eller boliger i Danmark efter regler fastsat i medfør af § 196, stk. 2, 1. pkt., i lov om social service, uanset denne lovs § 9, stk. 1, jf. stk. 2, ydes af den visiterende færøske eller grønlandske myndighed. Ifølge § 90, stk. 3, kan social- og boligministeren fastsætte særlige regler om handlekommuneforholdet efter ophør af en grønlandsk eller færøsk borgers ophold i et tilbud i Danmark på baggrund af en aftale mellem en dansk kommune og en grønlandsk eller færøsk social myndighed efter regler udstedt i medfør af § 196, stk. 2, i lov om social service eller § 214, stk. 3, i barnets lov.

2.1.2.2. Social- og Boligministeriet og Ældreministeriets overvejelser

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås hjælp og støtte til ældre på det socialretlige område og dermed ældreområdet, der i dag for hovedparten er reguleret i serviceloven, udskilt til en særskilt ny lov – ældreloven. Endvidere foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til ældretilsynsloven, at der indføres et nyt ældretilsyn på ældreområdet. Derudover foreslås det med det samtidigt fremsatte lovforslag om lokalplejehjem, at der indføres mulighed for, at der kan oprettes lokalplejehjem. Der henvises til de nævnte lovforslag og bemærkningerne hertil.

Ministerierne finder det i den sammenhæng nødvendigt, at der foretages en række konsekvensændringer i retssikkerhedsloven af de understøttende og tværgående bestemmelser i retssikkerhedsloven, der regulerer strukturen omkring hjælp og støtte til ældre. Endvidere foreslås retssikkerhedslovens bestemmelser om ældreråd ophævet, idet disse bestemmelser (nogle med mindre justeringer) foreslås videreført i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der som følge af det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven og den deri foreslåede udskillelse af bestemmelserne om hjælp og støtte m.v. til ældre fra serviceloven til den foreslåede ældrelov og som følge af den foreslåede ældretilsynslov og den foreslåede lov om lokalplejehjem foretages de nødvendige konsekvensændringer i § 2, stk. 3, § 3 a, 1. og 2. pkt., § 8, stk. 2, § 9, stk. 3, § 9, stk. 3, nr. 1, § 9 b, stk. 1, 1. pkt., § 9 b, stk. 2, 1. pkt., § 9 b, stk. 3, § 9 c, stk. 2, nr. 1, § 9 c, stk. 5, § 9 c, stk. 5, nr. 1, § 9 c, stk. 6, 1. pkt., § 9 c, stk. 7, 1. og 2. pkt., § 9 c, stk. 9, § 9 c, stk. 10, 3. pkt., § 9 c, stk. 12, 1. pkt., § 9 c, stk. 13, 2. pkt., § 12 c, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 1, 1. pkt., § 16 a, stk. 1, 2. pkt., § 43, stk. 1, 1. pkt., § 82 a, stk. 2, § 83, stk. 2, §§ 84 og § 84 a, § 89 a, stk. 2, og § 90, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven.

Endvidere foreslås det, at overskriften før § 30 og §§ 30-33 i retssikkerhedsloven, der regulerer ældrerådene i kommunerne, ophæves.

De foreslåede ændringer vil medføre, at de bestemmelser i retssikkerhedsloven, der regulerer forskellige forhold i relation til hjælp og støtte m.v. til ældre efter serviceloven, vil blive konsekvensrettet, sådan at disse bestemmelser fremadrettet vil kunne virke sammen med reglerne i de samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, ældretilsynsloven og lov om lokalplejehjem.

Endvidere vil de forslåede ændringer medføre, at retssikkerhedslovens bestemmelser om ældreråd i kommunerne vil blive ophævet, idet disse bestemmelser (nogle med mindre justeringer) foreslås videreført i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

For nærmere beskrivelse af de foreslåede konkrete ændringer henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.1.3. Ændringer i socialtilsynsloven

2.1.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, at socialtilsynet godkender og fører tilsyn med en række typer af tilbud og plejefamilier efter serviceloven, barnets lov og sundhedsloven.

Af § 4, stk. 1, nr. 3, fremgår det, at tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service er omfattet af socialtilsynets godkendelse og tilsyn, når tilbuddet under visse betingelser, jf. stk. 1, nr. 3 litra a-d, leveres til beboere i boligformer efter andre bestemmelser end tilbud efter serviceloven og barnets lov, dog ikke friplejeboliger. Disse tilbud benævnes også botilbudslignende tilbud. Det kan f.eks. være boliger efter almenboligloven.

Det fremgår bl.a. af § 4, stk. 1, nr. 3, litra c, at de nævnte typer tilbud er omfattet af socialtilsynet, hvis tilbuddet i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov om social service. Bestemmelsen skal sikre, at de botilbudslignende tilbud, der omfattes af socialtilsynet alene er tilbud målrettet borgere med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne og ikke tilbud målrettet ældre.

Det fremgår af § 4, stk. 2, at socialtilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt et konkret tilbud er omfattet af godkendelse og driftsorienteret tilsyn efter stk. 1, nr. 3, eller af tilsyn efter § 151 i lov om social service.

2.1.3.2. Social- og Boligministeriet og Ældreministeriets overvejelser

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås hjælp og støtte til ældre på det socialretlige område og dermed ældreområdet, der i dag for hovedparten er reguleret i serviceloven, udskilt til en særskilt ny lov – ældreloven. Endvidere foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til ældretilsynsloven, at der indføres et nyt ældretilsyn på ældreområdet. Der henvises til de nævnte lovforslag og bemærkningerne hertil.

Ministerierne finder det i den sammenhæng nødvendigt, at der foretages en række mindre konsekvensændringer i socialtilsynsloven.

2.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der som følge af det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven og den deri foreslåede udskillelse af bestemmelserne om hjælp og støtte m.v. til ældre fra serviceloven til den foreslåede ældrelov og som følge af den foreslåede ældretilsynslov foretages de nødvendige konsekvensændringer i § 4, stk. 1, nr. 3, litra c, i socialtilsynsloven. Derudover foreslås § 4, stk. 2, i socialtilsynsloven ophævet.

Forslagene medfører ingen indholdsmæssige ændringer, idet det fortsat vil være sådan, at tilbud hovedsageligt målrettet borgere med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne eller særligt sociale problemer vil være omfattet af godkendelse og tilsyn fra socialtilsynet, mens tilbud hovedsageligt målrettet ældre vil være omfattet af tilsynet på ældreområdet.

For nærmere beskrivelse af de foreslåede konkrete ændringer henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

2.2. Ændringer i lovgivning på øvrige ministeriers område

2.2.1. Ændringer på Beskæftigelsesministeriets område

2.2.1.1. Gældende ret

Der henvises til bestemmelser i barnets lov og serviceloven om blandt andet plejevederlag til pasning af nærtstående døende og til serviceloven om drift af de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i en lang række love på Beskæftigelsesministeriets ressortområde.

Det drejer sig om lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. september 2024, der indeholder hjemmel til, at Udbetaling Danmark kan indhente, samkøre og sammenstille oplysninger til brug for kommunens administration af kontante ydelser og økonomiske tilskud efter bl.a. servicelovens bestemmelser om plejevederlag til pasning af nærtstående døende.

For det andet drejer det sig om lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 22. august 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 (sygedagpengeloven), hvor der henvises til reglerne i serviceloven om plejevederlag til pasning af nærtstående døende.

For det tredje drejer det sig om lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022 (pensionsloven), der indeholder henvisning til servicelovens bestemmelser om plejevederlag pasning af nærtstående døende og reglen om drift af de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand.

For det fjerde drejer det sig om lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, (gammel før-tidspensionsloven), hvor der henvises til reglerne om drift af de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand.

For det femte drejer det sig om barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 27. februar 2024, som ændret ved lov nr. 321 af 2. april 2024 og § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, hvor der henvises til servicelovens regler om plejevederlag til pasning af nærtstående døende.

For det sjette drejer det sig om lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 632 af 11. juni 2024 (boligstøtteloven), der indeholder en henvisning til servicelovens regel om drift af de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. For det syvende drejer det sig om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, der indeholder henvisninger til servicelovens bestemmelser om plejevederlag til pasning af nærtstående døende.

2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der foretages de nødvendige konsekvensændringer i lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område, som følge af den foreslåede udskillelse af bestemmelserne i serviceloven om plejevederlag til pasning af nærtstående døende og om drift af de bestående plejehjem og beskyttede boliger til en særskilt ældrelov.

På Beskæftigelsesministeriets området foreslås ændringer af lov om Udbetaling Danmark, sygedagpengeloven, pensionsloven, gammel førtidspensionsloven, barselsloven, boligstøtteloven, og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

De foreslåede ændringer består for det første i ændring af henvisninger til serviceloven og barnets lov til henvisninger til det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, hvor de gældende henvisninger er til bestemmelser i serviceloven og barnets lov, der vedrører plejevederlag til pasning af nærtstående døende, og hvor bestemmelserne derfor med lovforslagets §§ 1 og 4 foreslås ophævet, og med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås videreført i ældrelov. For det andet foreslås der ændringer i form af tilføjelse af henvisning til ældrelov, hvor der efter gældende ret henvises til bestemmelser i serviceloven, der vedrører drift af de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter bistandsloven, og hvor der derfor vil være behov for en tilføjelse af en henvisning til ældrelov, idet bestemmelsen foreslås videreført i ældrelov.

De foreslåede ændringer betyder, at der fremadrettet bliver henvist til de rigtige bestemmelser i den nye ældrelov for dermed at opretholde gældende retstilstand.

2.2.2. Ændringer på Skatteministeriets område

2.2.2.1. Ændringer i ligningsloven

2.2.2.1.1. Gældende ret

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

2.2.2.1.2 Skatteministeriet og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås hjælp og støtte til ældre på det socialretlige område og dermed ældreområdet, der i dag for hovedparten er reguleret i serviceloven, udskilt til en særskilt ny lov – ældreloven. Endvidere foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, at kommunalbestyrelsen kan udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til personer, som modtager tilbud efter ældrelovens § 10.

Den foreslåede støtte til køb eller udlån af robotstøvsuger bør være skattefrie for modtageren. Der er derfor behov for at indføre en skattefritagelse i ligningslovens § 7, nr. 9.

2.2.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at hvis kommunalbestyrelsen udlåner robotstøvsugere eller yder støtte til køb heraf til personer efter ældrelovens § 15, stk. 1, skal modtageren af disse ydelser ikke medregne værdien af den afholdte udgift ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

2.2.2.2. Ændringer i momsloven

2.2.2.2.1. Gældende ret

Det følger af momslovens § 13, at en række varer og ydelser er fritaget for afgift efter loven. Dette gælder efter § 13, stk. 1, nr. 1, hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje, samt efter § 13, stk. 1, nr. 2, social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Det fremgår videre, at fritagelsen for social forsorg og bistand ikke omfatter ydelser, der er visiteret i henhold til § 83 i lov om social service eller § 90, nr. 1, i barnets lov, og som leveres af andre end kommuner efter reglerne for frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen.

Det fremgår af servicelovens § 83, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice.

Det fremgår af servicelovens § 86. stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Genoptræningsydelser anses efter momslovens regler som momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

2.2.2.2.2. Skatteministeriet og Ældreministeriets overvejelser

Forslagets § 1, nr. 2, vil medføre, at personer, der vil kunne modtage hjælp efter §§ 10 og 13 i forslaget til ældreloven, ikke samtidig vil kunne modtage hjælp efter de tilsvarende bestemmelser i serviceloven. Dette vil indebære, at ydelser, der leveres af andre end kommuner efter reglerne for frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen, efter servicelovens § 83 fortsat er momspligtige, mens de tilsvarende ydelser, der med nærværende forslag og forslaget til ældreloven fremover skal ydes efter ældreloven, er momsfri.

Genoptræningsydelser, der i forslaget til ældreloven medtages som en del af tilbuddet om helhedspleje efter ældrelovens § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 3, under reglerne om frit leverandørvalg i hjemmeplejen, er ikke omfattet af servicelovens § 83, men af servicelovens § 86. Disse ydelser anses for ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, og er derfor momsfritaget.

Skatteministeriet vurderer, at der med nærværende lovforslag ikke er tilsigtet en materiel ændring af den momsretlige behandling af de ydelser, der er omfattet at servicelovens § 83, og som med lovforslaget og forslaget til ældrelov fremover vil blive ydet efter ældreloven. Skatteministeriet vurderer, at der for at bibeholde den samme momsretlige behandling af disse ydelser er behov for en lovændring.

2.2.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, 2 pkt. ændres således, at ydelserne, der hidtil er blevet leveret efter servicelovens § 83 og har været momspligtige i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og som med forslaget til ældreloven forslås fremover at blive ydet efter ældrelovens § 10, fortsat er momspligtige.

Der er tale om personlig hjælp og pleje og hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i forslaget til ældreloven og madlevering, jf. § 13 i forslaget til ældreloven, når disse ydelser leveres af andre end kommuner efter reglerne for frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen

Genoptræning, jf. servicelovens § 86, er en ydelse, der ikke er omfattet af momslovens § 1, stk. 1, nr. 2, men derimod af momslovens § 1, stk. 1, nr. 1, som hospitalsbehandling m.v. Genoptræning kan derfor ikke gøres momspligtigt efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og vil fortsat være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, og således være momsfritaget.

En leverandør af helhedspleje vil således skulle angive moms af personlig hjælp og pleje samt hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet, samt madlevering, jf. ældrelovens § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 13, men vil være momsfritaget i forbindelse med levering af genoptræning efter ældrelovens § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 3. Leverandøren vil således skulle dele vederlaget op i forbindelse med helhedsplejen, og vil desuden skulle opgøre delvis fradragsret for momsbelagte indkøb og omkostninger, der anvendes til både den momsfri og momspligtige omsætning. Ligeledes vil leverandøren fortsat være lønsumsafgiftspligtig for så vidt angår lønsummen medgået til den momsfri genoptræning.

2.2.3. Ændringer på Børne- og Undervisningsministeriets område

2.2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 21 i, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024, at arbejdsgivere, der er private leverandører, der udfører opgaver efter §§ 83, 83 a eller 86 i lov om social service på bl.a. ældreområdet, efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fritages for at betale merbidrag for elever eller lærlinge på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftale med eleven eller lærlingen. Merbidraget opkræves til finansiering af tilskud til arbejdsgivere pr. praktikårselever med uddannelsesaftale inden for erhvervsuddannelser og uddannelsen til lokomotivfører.

2.2.3.2. Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bestemmelser i serviceloven vedrørende hjælp og støtte til ældre foreslås med lovforslagets § 1 og det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov udskilt i en særskilt ældrelov. Ældreministeriet finder det i den sammenhæng nødvendigt, at der foretages konsekvensændringer i lov om arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på, at private leverandører ikke stilles anderledes som følge af bestemmelserne i serviceloven vedrørende hjælp og støtte til ældre udskilles til en særskilt ældrelov.

Det foreslås, at der som følge af det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven og den deri foreslåede udskillelse af bestemmelserne om hjælp og støtte m.v. til ældre fra serviceloven til den foreslåede ældrelov sker en konsekvensændring af § 21 i, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag således, at private leverandører på ældreområdet fortsat kan fritages for at betale merbidrag for elever eller lærlinge på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren (den private leverandør) uddanner efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftale med eleven eller lærlingen.

For nærmere beskrivelse af de foreslåede konkrete ændringer henvises til lovforslagets § 16 og bemærkningerne hertil.

2.2.4. Ændringer på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område

2.2.4.1. Gældende ret

Vælgere, der bor eller opholder sig i nærmere opregnede boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen eller boligen.

Det gælder bl.a. plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service, samt opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i lov om social service giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor.

Reglerne er nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 34 af 10. januar 2024 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, kan der brevstemmes på plejehjem og beskyttede boliger, jf. § 192 i lov om social service, og efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4, kan der brevstemmes på opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor, jf. § 83, stk. 1 og 2, i lov om social service.

Reglerne om brevstemmeafgivning de pågældende steder er de samme ved folketingsvalg, folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg, kommunale og regionale valg samt bindende kommunale folkeafstemninger. Ved folketingsvalg er det reguleret i folketingsvalglovens § 54, stk. 2, nr. 1 og 4, der også finder anvendelse ved folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og ved Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1. Ved kommunale og regionale valg er det reguleret i kommunal- og regionalvalglovens § 60, stk. 2, nr. 1 og 4, der også gælder ved bindende kommunale folkeafstemninger i medfør af lovens § 105 h, stk. 1.

2.2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der foretages de nødvendige konsekvensændringer i lovgivning på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område som følge af de foreslåede udskillelser af bestemmelser i serviceloven.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at § 192 i lov om social service ophæves. I stedet foreslås den videreført i § 47 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov. Som en konsekvens af denne ændring foreslås det, at henvisningen til lov om social service i folketingsvalglovens § 54, stk. 2, nr. 1, og kommunal- og regionalvalglovens § 60, stk. 2, nr. 1, ændres til en henvisning til ældreloven.

Den foreslåede ændring vil betyde, at den gældende retstilstand vedrørende brevstemmeafgivning på plejehjem og i beskyttede boliger opretholdes.

Det foreslås desuden i lovforslagets § 1, stk. 2, at der indsættes et § 2, stk. 5, i lov om social service, hvorefter personer, der kan modtage hjælp efter bl.a. § 17 i ældreloven, ikke kan modtage hjælp efter bl.a. §§ 83 og 84 i lov om social service. Den foreslåede § 17 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov indebærer, at kommunen vil kunne, men ikke vil være forpligtet til at tilbyde midlertidigt ophold for personer, der i en periode har særligt behov for omsorg og pleje.

Det er beskrevet i bemærkningerne til den foreslåede § 17 i ældreloven, at den er en videreførelse af § 84, stk. 2, i lov om social service.

Som en konsekvens af denne ændring foreslås det, at der i folketingsvalglovens § 54, stk. 2, nr. 4, og kommunal- og regionalvalglovens § 60, stk. 2, nr. 4, tilføjes en henvisning til ældreloven.

Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en kommune vælger at tilbyde midlertidigt ophold efter den foreslåede § 17 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, har kommunen også mulighed for, men er ikke forpligtet til at tilbyde brevstemmeafgivning på opholdsstedet.

Den foreslåede ændring vil også betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte ikke at afholde brevstemmeafgivning på opholdssteder efter § 17, jf. folketingsvalglovens § 54, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., og kommunal- og regionalvalglovens § 60, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.

Endelig foreslås en sproglig forenkling ved, at betegnelsen boformer eller boliger ændres til botilbud, og udtrykket institutioner udgår. Ændringen har ikke til formål at ændre materielt i reglerne om, hvor man kan brevstemme.

Der henvises til lovforslagets §§ 17 og 18 med tilhørende bemærkninger.

2.2.5. Ændringer på Justitsministeriets område

2.2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om fonde og visse foreninger (fondsloven), at lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater stiftelser og andre selvejende institutioner (fonde).

Efter fondslovens § 1, stk. 4, er visse fonde ikke omfattet af loven. Det gælder bl.a. fonde, med hvilke en kommune eller region har indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller regionens forpligtelser i henhold til lov om social service, barnets lov og dagtilbudsloven, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver, jf. § 1, stk. 4, nr. 2.

2.2.5.2. Justitsministeriets og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af § 28 i det samtidig fremsatte forslag til ældrelov, at kommunalbestyrelsen ved brug af egne tilbud eller ved at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter ældreloven. Bestemmelsen vil videreføre servicelovens § 4, stk. 1, inden for ældreområdet.

Der er således behov for at foretage konsekvensændringer i fondslovens § 1, stk. 4, nr. 2, så fonde, med hvilke en kommune eller region har indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller regionens forpligtelser på ældreområdet i medfør af ældreloven, fortsat ikke er omfattet af fondslovens anvendelsesområde.

Det foreslås derfor, at der indsættes en henvisning til ældreloven i fondslovens § 1, stk. 4, nr. 2. Der er ikke herved tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets dele om videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn og videreførelse af ordningen med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb ved påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn vurderes at medføre statslige merudgifter på i alt 13,1 mio. kr. i 2025 (2024-pl) som følge af, at Styrelsen for Patientsikkerhed tilføres 9,3 mio. kr. i 2025 (2024-pl) til videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn indtil den 1. juli 2025. Herudover tilføres Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen 3,8 mio. kr. i 2025 (2024-pl) til videreførelse af et udgående rejsehold med opfølgnings- og læringsforløb ved påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn indtil den 1. juli 2025.

For så vidt angår lovforslagets del om videreførelse af forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed vurderes det, at eventuelle udgifter for kommunerne for opfyldelse af forpligtelsen til at offentliggøre tilsynsrapporter og afgørelser (§ 150 b, stk. 2, og § 150 d, stk. 3, i serviceloven) samt forpligtelsen til at registrere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed (§ 150 c, stk. 1 og 3, i serviceloven) er af en beløbsmæssig meget beskeden karakter.

Lovforslagets del om videreførelse af ordningen med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb ved påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for kommunerne, idet kommunerne understøttes i at løse en eksisterende opgave. Plejeenhederne har en forpligtigelse til at sikre den pleje- og omsorgsmæssige kvalitet, der leveres, og får med forløbene hjælp til at sikre, at plejen og omsorgen har den fornødne kvalitet, og at der arbejdes med faglig læring og udvikling generelt i enheden. Dertil kommer, at plejeenhederne ikke skal bruge tid på at ansøge om forløbene, idet et påbud udløser et forløb, og Styrelsen for Patientsikkerhed giver Videnscenter for værdig ældrepleje besked om, at enheden har fået et påbud. Videnscenter for værdig ældrepleje afholder udgifterne til afholdelsen af forløbet. Plejeenhederne vil således alene skulle afsætte personalemæssige ressourcer i et omfang, som aftales nærmere mellem den enkelte plejeenhed og Videnscenter for værdig ældreplejes udgående rejsehold i forbindelse med tilrettelæggelsen af det konkrete forløb.

Lovforslagets del om støtte til køb eller udlån af robotstøvsuger vurderes at medføre et begrænset årligt mindreprovenu på knap 5 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 4 mio. kr. efter tilbageløb. Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift under bagatelgrænsen.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser, idet lovforslaget i vidt omfang viderefører gældende ret med de ændringer, der følger af det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Social- og Boligministeriet og Ældreministeriet har overvejet, hvorvidt lovforslagets §§ 1-6 følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget, idet det med lovforslagets §§ 1-6 bl.a. foreslås, at en række bestemmelser i serviceloven og retssikkerhedsloven konsekvensændres og derved vil kunne fungere sammen med reglerne i det samtidigt fremsatte lovforslag til ældreloven.

Lovforslagets §§ 1-6 ændrer ikke på, at det offentlige kan kommunikere digitalt med borgerne og virksomheder. Princip nr. 2 om digital kommunikation er derfor iagttaget i lovforslaget. Det forudsættes således, at kommunikation mellem myndighederne og borgeren eller virksomheden fortsat vil foregå via Digital Post eller i papirform for de borgere, som er fritaget fra at modtage post fra Digital Post.

Det vurderes i forhold til lovforslagets §§ 1-6, at princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling ikke er iagttaget. Dette skyldes, at der er tale om et område, hvor der er behov for en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag. Afgørelserne beror i høj grad på en skønsmæssig vurdering, hvor den ældres samlede situation skal tages i betragtning efter belysning af forholdene omkring den ældre.

For så vidt angår princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug af data er den foreslåede ordning i lovforslagets §§ 1-6 baseret på eksisterende begreber og genbrug af data.

Lovforslagets §§ 1-6 ændrer ikke på, hvordan datahåndtering på ældreområdet skal foretages. Det vurderes derfor, at princip nr. 5 om tryg og sikker datahåndtering er iagttaget.

For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er det forudsat i lovforslagets §§ 1-6, at den eksisterende fællesoffentlige infrastruktur, herunder CPR, MitID og Digital Post, vil blive benyttet.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er opfyldt, idet lovforslagets §§1-6 følger de samme regler og principper som gældende ret.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

For så vidt angår lovforslagets del om videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn vurderes det, at eventuelle udgifter for erhvervslivet for opfyldelse af forpligtelsen til at offentliggøre tilsynsrapporter og afgørelser (§ 150 b, stk. 2, og § 150 d, stk. 3, i serviceloven) samt forpligtelsen til at registrere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed (§ 150 c, stk. 1 og 3, i serviceloven) medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

Lovforslagets del om videreførelse af ordningen med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb ved påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn betyder, at private plejeenheder (f.eks. friplejeboliger), der modtager et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn, skal igennem et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold ved Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen. Ordningen med opfølgnings- og læringsforløb vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet, idet de private plejeenheder understøttes i at løse en eksisterende opgave. Plejeenhederne har en forpligtigelse til at sikre den pleje- og omsorgsmæssige kvalitet, der leveres, og får med forløbene hjælp til at sikre, at plejen og omsorgen har den fornødne kvalitet, og at der arbejdes med faglig læring og udvikling generelt i enheden. Dertil kommer, at plejeenhederne ikke skal bruge tid på at ansøge om forløbene, idet et påbud udløser et forløb, og Styrelsen for Patientsikkerhed giver Videnscenter for værdig ældrepleje besked om, at enheden har fået et påbud. Videnscenter for værdig ældrepleje afholder udgifterne til afholdelsen af forløbet. Plejeenhederne vil således alene skulle afsætte personalemæssige ressourcer i et omfang, som aftales nærmere mellem den enkelte plejeenhed og Videnscenter for værdig ældreplejes udgående rejsehold.

For så vidt angår lovforslagets del om at videreføre den gældende retstilstand i momsloven vil en privat leverandør af helhedspleje skulle angive moms af personlig hjælp og pleje samt hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet, samt madlevering, jf. ældrelovens § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 13, men vil være momsfritaget i forbindelse med levering af genoptræning efter ældrelovens § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 3. Leverandøren vil således skulle dele vederlaget op i forbindelse med helhedsplejen, og vil desuden skulle opgøre delvis fradragsret for momsbelagte indkøb og omkostninger, der anvendes til både den momsfri og momspligtige omsætning. Ligeledes vil leverandøren fortsat være lønsumsafgiftspligtig for så vidt angår lønsummen medgået til den momsfri genoptræning.

Samlet set vurderes lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet ikke kvantificeres nærmere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Med videreførelsen af § 150 a, stk. 2, i serviceloven har Styrelsen for Patientsikkerhed til enhver tid som led i tilsynet efter § 150, stk. 1, i serviceloven mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle registreringspligtige enheder omfattet af tilsynet. Adgangen uden retskendelse omfatter adgangen til de registreringspligtige juridiske enheder. Adgangen til borgerens bolig, som borgeren alene har råderet over, kræver borgerens samtykke.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har sammen med et udkast til lovforslag om ældreloven i perioden fra den 22. august 2024 til den 19. september 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Center for Sund Aldring – KU, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske SOSU-skoler, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De sammenvirkende Menighedsplejere, DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen, EGV, Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, FOA, Institut for Menneskerettigheder, KA Pleje, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kost & Ernæringsforbundet, Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Røde Kors, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende, hjemmebesøg), VIVE og Ældre Sagen.

Samtidig har et udkast til lovforslaget sammen med et udkast til lovforslaget om ældretilsynsloven i samme periode været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Arbejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljørådgiverne, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Center for Sund Aldring – KU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske Beredskaber, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De sammenvirkende Menighedsplejere, DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, EGV, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, FOA, Fødevarestyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kost & Ernæringsforbundet, Lederne, Lægeforeningen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen for Patientsikkerhed, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Sundhedsdatastyrelsen, VIVE og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser