Forarbejder til Sygedagpengeloven § 33

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse indgået mellem regeringen (S, SF og RV) og Enhedslisten.

Aftaleparterne er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en stor gruppe ledige de kommende år. Aftaleparterne er enige om:

• Forlængelse af den særlige uddannelsesordning. Forlængelsen betyder, at personer, som opbruger retten til dagpenge eller den særlige uddannelsesordning i 2. halvår af 2013, får ret til den særlige uddannelsesordning i op til 6 måneder. Dette blev gennemført med vedtagelsen af lov nr. 790 af 28. juni 2013, som trådte i kraft den 1. juli 2013.

• Ny arbejdsmarkedsydelse. Der indføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af ægtefælleindkomst og familieformue.

  Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse gives til personer, som har opbrugt dagpengeretten og/eller den særlige uddannelsesordning efter 1. januar 2014. Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår af 2014, har ret til arbejdsmarkedsydelsen i op til 1 ¼ år. Varigheden af arbejdsmarkedsydelsen for personer, som opbruger dagpengeretten frem mod 2. halvår af 2016, aftrappes gradvis.

  Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4 år.

• Finansiering af aftalen. De aftalte initiativer er fuldt finansierede ved målrettede omprioriteringer af andre offentlige udgifter, indtægter, puljer, reserver mv. bl.a. justering af tilbuddet om danskuddannelse for voksne udlændinge og målretning og omprioritering af Forebyggelsesfondens midler.

Lovforslaget udmønter følgende elementer fra aftalen:

• Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse og indsats og tilbud til målgruppen.

• Justering af danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder udvidelse af målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til også at omfatte medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer, et kvalitetsløft af danskundervisningen for flygtninge og familiesammenførte i form af en forlænget uddannelsesret, afskaffelse af kursus i samfundsforståelse, justering af rådighedsbeløbene og styrket opfølgning.

• Udskydelse af tilbud om seniorjob og udskydelse af overgang til efterløn.

• Målretning af anvendelsesområdet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

• Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbud i de lokale beskæftigelsesråd.

• Sikring af ret til syge- og barseldagpenge for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Desuden indgår følgende yderligere elementer:

• Digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasser og borgere mv.

• Permanentgørelse af supplerende varslingsindsats.

• Afskaffelse af bestemmelser i styringsloven, der fastlægger, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen.

1.2. Lovforslagets baggrund

Regeringen og Enhedslisten er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og at tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en stor gruppe ledige de kommende år. Der fremgår bl.a. følgende af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse:

»Ny arbejdsmarkedsydelse

• Der indføres en midlertidig arbejdsmarkedsydelse for personer, som opbruger retten til dagpenge og/eller uddannelsesydelse. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse omfatter:

• Ledige, som opbruger retten til den midlertidige uddannelsesordning i 1. halvår 2014.

• Ledige, som opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014 og frem til udgangen af 1. halvår 2016.

• Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af højeste dagpengesats (uafhængig af ægtefælleindkomst og familieformue) for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere (uafhængig af ægtefælleindkomst og familieformue).

• Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ledige opnås fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret/ret til den særlige uddannelsesordning er opbrugt.

• Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014, får mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse for ledige i op til 1¼ år. Herefter udfases ydelsen med et kvartal pr. halvår, jf. tabel A 1. Personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret i 2. halvår 2016 eller derefter, kan ikke længere modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

• Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4 år.

• For personer med ret til efterløn, der opbruger dagpengeretten, og som maksimalt har fem år til efterlønsalderen, indtræder retten til seniorjob tidligst, når retten til arbejdsmarkedsydelse ophører.

• Arbejdsmarkedsydelsen kan maksimalt udstrækkes over ydelsesperioden plus ½ år. Det gælder særligt for personer, der overgår fra den særlige uddannelsesydelse til arbejdsmarkedsydelsen, at perioden med de to ydelser maksimalt kan udstrækkes udover de to ydelsesperioder i forening plus ½ år.

• Modtagere af arbejdsmarkedsydelse kan få befordringsgodtgørelse i forbindelse med aktive tilbud svarende til gældende regler.

• Personer, der er overgået til efterløn eller er omfattet af seniorjobordningen, kan ikke indtræde i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

• Det er en betingelse for at bevare retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, at modtageren fortsat er medlem af en a-kasse eller genindtræder i en a-kasse, er tilmeldt som ledig hos jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder:

• er aktivt arbejdssøgende.

• kan og vil overtage arbejde med dags varsel.

• kan og vil medvirke i den aktive indsats.

• Jobcentret indberetter til a-kassen, såfremt jobcentret vurderer, at rådighedsforpligtigelsen ikke er opfyldt.

• A-kassen afholder rådighedssamtaler med den ledige senest hver 3. måned og tilser, om betingelserne for ydelsen er opfyldt. A-kassen udbetaler arbejdsmarkedsydelsen.

1) Inklusive den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden med ½ år i Aftale om finansloven for 2012.

2) Både den særlige uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60/80 pct. af højeste dagpengesats.

3) Den samlede periode med dagpenge og de to særlige ydelser kan højst udgøre 4 år. Varigheden af den ny forlængelse afhænger af, hvornår en enkelte ledige opbruger den samlede 4-årige periode.

• Alle modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud efter senest en måned på den midlertidige ydelse.

• Den virksomhedsrettede indsats skal have en varighed af mindst 13 uger af mindst 20 timer om ugen.

• Virksomhedsrettede tilbud omfatter privat løntilskud, offentligt løntilskud (der fastsættes maksimal varighed på 13 uger), virksomhedspraktik (af højst 4 ugers varighed), nyttejob (fastsættes til 20 timer om ugen for at sikre en ’timeaflønning’, der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn) og jobrotation efter både den ordinære og den supplerende ordning.

• Ledige uden en ungdomsuddannelse får ret til læse-, skrive- og regnekurser, såfremt en læse-, skrive- regnetest viser et behov herfor. For denne gruppe kan dette tilbud træde i stedet for det virksomhedsrettede tilbud.

• Ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse på arbejdsmarkedsydelsen får ret til 8 ugers uddannelse efter afslutningen af ret og pligt indsatsen. Valget af uddannelse aftales med jobcentret.«

Det fremgår videre af aftalen, at udgifterne delvist finansieres på følgende måder:

• Udvidelse af målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til, udover nyankomne arbejdstagere, også at omfatte medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer. Denne gruppe har fremover først adgang til de ordinære danskuddannelser efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

• Uddannelsesretten udvides for flygtninge og familiesammenførte, der deltager i de ordinære danskuddannelser, fra 3 til 5 år.

• Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge. Danske samfundsforhold, dansk kultur og historie vil fremover indgå som led i den generelle danskuddannelse og i den øvrige integrationsindsats.

• Der indføres delte modultakster for kommunale sprogcentre, så kommunale sprogcentre og øvrige udbydere fremover er omfattet af de samme regler.

• Styrkelse af udgiftsstyringen ved nedjustering af rådighedsbeløbet for integrationsprogrammet og introduktionsforløbet.

• Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbud i de lokale beskæftigelsesråd.

• Målretning af anvendelsesområdet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.1.1. Gældende ret

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, er et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.1.2.1. Generel beskrivelse

For at sikre de mennesker, der i de kommende år opbruger retten til dagpenge, et forsørgelsesgrundlag, foreslås det, at der som en midlertidig foranstaltning indføres en midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse gives til et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende

1) opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, eller

2) opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015.

Det foreslås, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ikke-forsørgere udgør 60 pct. af højeste dagpenge og 80 pct. af højeste dagpenge for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af ægtefælleindkomst og familieformue.

Der er tale om en midlertidig ordning, hvor længden af den periode, ydelsen kan udbetales i, er afhængig af tidspunktet for den enkelte lediges ophør af dagpengeretten eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse.

Det er bl.a. en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er ledig og ikke er overgået til efterløn eller er omfattet af seniorjobloven, jf. lov om seniorjob.

Det fremgår af aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at arbejdsløshedskasserne skal udbetale ydelsen. Det foreslås derfor, at administrationen af ordningen i videst mulige omfang sker efter de samme regler som administrationen af arbejdsløshedsdagpenge. Derved opnås, at arbejdsløshedskasserne kan benytte bestående administrative og it-tekniske systemer i størst mulige omfang.

Udgangspunktet er derfor, at reglerne om arbejdsløshedsdagpenge finder tilsvarende anvendelse.

Reglerne er i hovedtræk følgende:

• Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser (kapitel 8). Det er en betingelse, at pågældende har bopæl og ophold i Danmark, som hovedregel er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen og har tilknytning til arbejdsløshedskassens faglige område. Optagelse kan ske som deltids- eller fuldtidsforsikret.

• Betingelserne for ret til dagpenge (kapitel 10). Udgangspunktet for ret til dagpenge er, at pågældende opfylder et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer (deltidsforsikrede 1.258) indenfor de sidste 3 år eller har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Selvstændige erhvervsdrivende har under nærmere omstændigheder også ret til dagpenge. Der er ret til dagpenge i 2 år inden for en referenceperiode på 3 år. Forbrug opgøres i uger, og der er i visse tilfælde mulighed for at forlænge referenceperioden. Det er en betingelse for ret til dagpenge, at pågældende er tilmeldt jobcenteret som jobsøgende og i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som er selvforskyldt ledig. Der foretages fradrag for arbejde og indtægter, der træder i stedet herfor. Fradraget sker som udgangspunkt time for time, og der vil kunne udbetales supplerende dagpenge i en begrænset periode på 30 uger inden for 104 uger. Hvis der forud for ledigheden er optjent arbejdstimer ud over normal overenskomstmæssig arbejdstid, foretages der fradrag herfor, før der kan udbetales dagpenge.

• Feriedagpenge (kapitel 11 b). Et ledigt medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelse til medlemmet, eller perioder, hvor pågældende har modtaget syge- eller barseldagpenge. Der optjenes kun ret til feriedagpenge i perioder, hvor pågældende er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse. Det er en betingelse for ret til ferie med feriedagpenge, at medlemmet på ferietidspunktet har ret til arbejdsløshedsdagpenge. Feriedagpenge udbetales med medlemmets individuelt beregnede dagpengesats. Hvis den ledige ikke har fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med en fast sats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lovens § 47.

• Indbetaling af medlemsbidrag (kapitel 12). Medlemskab af en arbejdsløshedskasse forudsætter indbetaling af et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, et bidrag til dækningen af arbejdsløshedskassens administration samt et bidrag til finansiering af bidrag til ATP. Herudover kan indbetales et frivilligt efterlønsbidrag. Størrelsen af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen fremgår af lovens § 77 og er afhængigt af pågældendes forsikringsstatus. Et fuldtidsforsikret medlem betaler et årligt bidrag på 4,8 gange dagpengenes højeste beløb svarende til 3.840 kr. i 2013.

• Arbejdsløshedskassernes ret til refusion (kapitel 12). Arbejdsløshedskasserne har ret til refusion fra staten af de udgifter til udbetaling af ydelser, som arbejdsløshedskassen har.

• Kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge (kapitel 12). Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til det enkelte medlem. Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Under deltagelse i uddannelsestilbud i form af ordinær uddannelse eller virksomhedspraktik udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne.

• Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag - G-dage (kapitel 12). Arbejdsgiverne skal betale G-dage ved afskedigelse, der ikke er begrundet i medlemmets forhold, hjemsendelse eller ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. G-dagene udgør et beløb svarende til dagpengene højeste beløb pr. dag – 801 kr. i 2013. Der kan højst udbetales G-dage 16 gange hos den samme arbejdsgiver.

• Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (kapitel 12 a). For dagpengemodtagere indbetales der et dobbelt normalbidrag (3,84 kr. pr. ydelsestime svarende til 615 kr. pr. måned for en fuldtidsledig). Medlemmet, arbejdsgivere og arbejdsløshedskassen betaler hver 1/3. Hvis pågældende er i aktivering, betaler medlemmet 1/3 og statskassen 2/3.

• Tilbagebetaling og sanktioner (kapitel 13). Hvis et medlem uberettiget har fået udbetalt en ydelse fra arbejdsløshedskassen, skal denne som udgangspunkt tilbagebetales. I visse tilfælde kan dagpengemodtageren tillige pålægges en sanktion i form af udelukkelse fra dagpenge i en periode eller slettes som medlem af arbejdsløshedskassen.

• Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet mv. (kapitel 14). Staten fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Kasserne har adgang til – herunder i elektronisk form - at indhente oplysninger fx fra arbejdsgiverne om kassens egne medlemmer til brug for administrationen af udbetaling af dagpenge mv.

• Klageadgang (kapitel 16). Klage over arbejdsløshedskassens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

• Oprettelse af registre, digital kommunikation og forsøg (kapitel 16 a, 16 b og 16 c).

• Straffebestemmelser (kapitel 17). Arbejdsgivere kan pålægges en bøde, hvis de ikke afgiver de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen eller ikke betaler G-dage.

Ovennævnte regler kan imidlertid ikke fuldt ud finde anvendelse ved administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der foreslås derfor indsat et nyt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som regulerer de særlige forhold, der følger af indførelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det bemærkes, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse får samme ret som dagpengemodtagere til at tage ydelsen med i op til 3 måneder til et EØS-land for at søge arbejde.

2.1.2.2. Særlige regler for midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.1.2.2.1. Målgruppe og medlemskab af en arbejdsløshedskasse

Det foreslås, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse gives til et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende

1) opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, eller

2) opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015.

Forbrug af dagpenge opgøres i hele uger. Det betyder, at dagpengeperioden altid vil slutte ved en uges udløb. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er målgruppen afgrænset i forhold til hvilket halvår, deres dagpengeret henholdsvis ret til uddannelsesordningen udløber. Denne angivelse er imidlertid ikke præcis nok i forhold til opgørelse af forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås derfor, at målgruppen periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af en dagpengeuge. Datoerne er fastsat således, at den enkelte person stilles bedst muligt. Tilsvarende gælder for afgrænsningen af længden af den samlede ydelsesperiode i forslaget til § 52 k, hvortil henvises.

Det bemærkes, at udløbet af retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse senest kan ske den 5. januar 2015.

Både personer, hvis ret til dagpenge ophører som følge af udløb af ydelsesperioden og referenceperioden, jf. lovens § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2-4, i lov nr. 703 af 25. juni 2010, (nedsættelse af dagpengeperioden) er omfattet af målgruppen i § 52 g, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås videre, at det er en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er eller lader sig fuldtidsforsikre. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er der ikke taget stilling til ydelsesmodtagerens forsikringsstatus. Forslaget skyldes administrative hensyn. Det bemærkes i den forbindelse, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse erstatter den særlige uddannelsesydelse, hvor der kun er en sats for forsørgere henholdsvis ikke forsørgere. Som konsekvens af forslaget skal medlemmet betale medlemsbidrag som fuldtidsforsikret samt stille sig til rådighed for fuldtidsarbejde. Der vil i medfør af forslagets § 52 q blive fastsat nærmere administrative regler om deltidsforsikredes ret til at blive fuldtidsforsikret. Med hjemmel i forslaget til § 52 q vil der endvidere blive fastsat administrative regler om, at et medlem i særlige tilfælde kan anses for at stå til rådighed, selvom medlemmet ikke kan påtage sig fuldtidsarbejde. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 52 q.

En person, som er udmeldt eller slettet som medlem af arbejdsløshedskassen, mens pågældende har været omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, skal genoptages i en arbejdsløshedskasse for at opnå ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af uddannelsesordningen, sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af retten til uddannelse. Genoptagelse skal ske som fuldtidsforsikret og kan ske, selvom pågældende har under 2 år til folkepensionsalderen, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.1.2.2.2. Overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Det foreslås, at dagpengemodtageres overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker automatisk uden ansøgning. Det skyldes, at de pågældende allerede er registreret som dagpengemodtagere i arbejdsløshedskassen.

Det foreslås videre, at overgang fra den særlige uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning. Det skyldes, at de pågældende ikke modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse og måske heller ikke er medlem af kassen. Det foreslås i disse tilfælde, at overgangen tidligst kan ske fra ansøgningstidspunktet. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales dog fra tidspunktet for ophør af den særlige uddannelsesydelse, hvis ansøgning er modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af ret til særlig uddannelsesydelse. Pågældende skal senest være tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på ansøgningstidspunktet.

Vejledning

Målgruppen for midlertidig arbejdsmarkedsydelse er såvel medlemmer som ikke-medlemmer af en arbejdsløshedskassekasse.

Der vil være behov for, at potentielle modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse orienteres om muligheden herfor.

For medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som automatisk overgår fra dagpenge til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, varetager kassen vejledningen efter kassens almindelige vejledningspligt.

For personer, som er omfattet af uddannelsesordningen, er det vigtigt, at kommunen orienterer om muligheden for midlertidig arbejdsmarkedsydelse herunder om kravet om medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasserne kan endvidere bidrage til vejledningen af medlemmer, der modtager særlig uddannelsesydelse.

For personer, som ikke længere er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som ikke aktuelt er omfattet af uddannelsesordningen, vil der blive iværksat en særlig informationsindsats. Indsatsen vil bestå i, at Arbejdsmarkedsstyrelsen finder de personer, som har opbrugt dagpengeretten, og som ikke længere er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Kontaktoplysninger på disse personer vil blive givet til de pågældendes bopælskommuner via det fælles datagrundlag, som kommunerne har adgang til. Pågældendes bopælskommune vil fra Arbejdsmarkedsstyrelsen modtage en henvendelse om, at bopælskommunen skal kontakte den enkelte borger og oplyse om, at pågældende eventuelt kan have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og at der er et krav om medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Kommunen vil henvise pågældende til at kontakte en arbejdsløshedskasse med henblik på nærmere vejledning om midlertidig arbejdsmarkedsydelse og eventuel optagelse i arbejdsløshedskassen.

2.1.2.2.3. Størrelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Det foreslås, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ikke-forsørgere udgør 60 pct. af højeste dagpenge og 80 pct. af højeste dagpenge for forsørgere svarende til 2.445 kr. pr. uge henholdsvis 3.260 kr. pr. uge (2014-niveau). Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af ægtefælleindkomst og familieformue. Det svarer til de satser, hvormed særlig uddannelsesydelse udbetales, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Forsørgelsespligten er over for børn, og vil – ligesom for den gældende særlige uddannelsesydelse – svare til den forsørgelsespligt, der gælder efter lov om aktiv socialpolitik. Her er det den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social-, Børne- og Integrationsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet.

De ydelser, som arbejdsløshedskasserne udbetaler efter gældende regler, er uafhængige af evt. forsørgelsespligt og er ægtefælle- og formueuafhængig.

Det vil derfor være nyt for arbejdsløshedskasserne at skulle sondre mellem forsørgere og ikke-forsørgere.

I dag benytter arbejdsløshedskasserne tro- og love oplysninger i forbindelse med udbetaling af ydelser. Det gælder fx i forbindelse med medlemmernes afgivelse af oplysninger på ydelseskort.

Arbejdsløshedskasserne vil kunne indhente oplysninger om medlemmets eventuelle forsørgelsespligt over for børn på samme måde, det vil sige ved en tro- og love erklæring.

Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil ske efter de gældende tilsynsbestemmelser i lovens kapitel 14.

Det foreslås, at det er en betingelse for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse som forsørger, at barnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU/EØS borgere, hvis børn opholder sig i et andet EU/EØS-land.

Det foreslås videre, at reglerne om, hvorledes dagpenge udbetales, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Beløbet opgøres pr. uge og udbetaling sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Udbetales ydelsen ikke rettidigt, forrentes beløbene efter rentelovens bestemmelser, jf. lovens § 46, stk. 1-3 og stk. 5.

2.1.2.2.4. Varighed af midlertidig arbejdsmarkedsydelse herunder forlængelse af ydelsesperioden

Hensigten med indførelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er bl.a. at indfase den 2-årige dagpengeperiode gradvis, således at den er fuldt indfaset i 2. halvår af 2016. Herefter kan der ikke længere tildeles midlertidig arbejdsmarkedsydelse. En person, som indplaceres i den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning på det senest mulige tidspunkt ved udgangen af 1. halvår 2016 (teknisk opgjort som 3. juli 2016), vil kunne have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtil udgangen af 1. kvartal 2017 (teknisk opgjort til 2. april 2017) – svarende til ¼ års ydelsesperiode tillagt maksimal ydelsesperiodeforlængelse på ½ år.

Indfasningen vil således dække perioder, hvor en ledige har modtaget dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse (den samlede ydelsesperiode).

Varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse beror på hvilket tidspunkt, den enkelte lediges 2-årige dagpengeret ophører, jf. forslaget til § 52 k, stk. 2. Det bemærkes, at dagpengemodtagere, som er blevet indplaceret i dagpengesystemet forud for 1. juli 2010, pr. denne dato fik afkortet deres dagpengeperiode således, at den højst kunne udgøre 2 år inden for den resterende del af deres 6-årige referenceperiode, jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010.

Den således afkortede dagpengeperiode omfattes af udtrykket »den 2-årige dagpengeret«. Personer, som er indplaceret efter den 1. juli 2010, er fra ledighedens start omfattet af en dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.

Ophør af dagpengeretten kan ske enten ved, at pågældendes ydelsesperiode opbruges, eller ved at pågældendes individuelle referenceperiode udløber.

Det foreslås, at retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder på det tidspunkt, hvor retten til dagpenge eller retten til uddannelsesordningen/ydelsen ophører.

Det betyder, at der er en »fast forkant« for 3 forhold:

• Hvornår retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 1,

• hvornår forbruget af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse begynder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 2, og

• hvornår muligheden for forlængelse af ydelsesperioden begynder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 8.

Det foreslås, at den samlede ydelsesperiode udgør:

1) 4 år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, senest den 30. december 2012.

2) 3 ¾ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 31. december 2012 til og med den 30. juni 2013.

3) 3 ½ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014.

4) 3 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 6. januar 2014 til og med den 6. juli 2014.

5) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 7. juli 2014 til og med den 4. januar 2015.

6) 2 ¾ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015.

7) 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016.

8) 2 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016.

I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ydelsesperiodens længde fastsat i forhold til hvilket halvår, den 2-årige dagpengeret er opbrugt. Denne angivelse er imidlertid ikke præcis nok i forhold til opgørelse af forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås derfor, at målgruppen periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af en dagpengeuge. Datoerne er fastsat således, at den enkelte person stilles bedst muligt. Tilsvarende gælder for afgrænsningen af målgruppen i forslaget til § 52 g, hvortil henvises.

Ved opgørelsen af varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal der tages højde for pågældendes forudgående forbrug af dagpenge efter den 1. juli 2010 (»den 2-årige dagpengeret«), herunder forlænget dagpenge, jf. lov nr. 267 af 27. marts 2012, og perioder med ret til særlig uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Længden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør således den samlede ydelsesperiode fratrukket perioder med dagpenge og ret til særlig uddannelsesydelse, jf. forslaget til § 52 k, stk. 4.

Hvis en persons dagpengeret udløber som følge af, at pågældendes referenceperiode udløber, jf. § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uden at ydelsesperioden, herunder eventuel forlængelse af ydelsesperioden efter § 1, nr. 2, i lov nr. 267 af 27. marts 2012, er opbrugt, indgår den del af pågældendes 2-årige ydelsesperiode inklusive eventuel forlængelse, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten. Det betyder, at ydelsesperioden i disse tilfælde altid opgøres som minimum 2 år og afhængig af pågældendes eventuelle forlængelse af dagpengeperioden som minimum 2½ år. Hvis der ikke tages højde herfor, vil konsekvensen være, at en person vil kunne modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse i længere tid end forudsat i aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til forslaget til § 52 k, stk. 5.

Det foreslås, at forbruget af midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres i uger svarende til gældende regler på dagpengeområdet. Det foreslås videre, at perioder med ret til særlig uddannelsesydelse omregnes fra måneder til uger ved at gange med 4,33. Efter omregning rundes ned til nærmeste hele uge. Dette stiller den enkelte bedst muligt. Arbejdsløshedskassen har ansvaret for administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt forudgående perioder med dagpenge. Det er derfor arbejdsløshedskassen, der skal foretage omregningen på grundlag af oplysninger om forbrug af uddannelsesordningen fra kommunen. Udvekslingen af oplysninger om forbrug af uddannelsesordningen kan efter gældende regler udveksles mellem kommunen og arbejdsløshedskasserne. Der henvises til forslaget til § 52 k, stk. 6.

Det fremgår af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år.

Det foreslås derfor, at den samlede periode med ydelser, der forbruger af dagpengeperioden, jf. lovens § 55, stk. 3, samt perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år. Ved opgørelsen medregnes dagpengeperioder efter seneste indplacering i dagpengesystemet. Ved opgørelsen medregnes ikke en eventuel uforbrugt ydelsesperiode, jf. forslaget til § 52 k, stk. 7.

Det foreslås, at perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan forlænges med op til 6 måneder.

I lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, er der indført regler om en referenceperiode. Det fremgår af denne lovs § 2, stk. 1, og § 18, stk. 1, at perioder med ret til uddannelse/særlig uddannelsesydelse kan forlænges med op til 6 måneder med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Det foreslås, at perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning – ligesom i uddannelsesordningen – kan forlænges med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53. Herudover foreslås, at perioden kan forlænges efter principperne i reglerne for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 55, stk. 4, og regler udstedt efter stk. 5. Der kan i den forbindelse henvises til § 19 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Det drejer sig primært om følgende 2 situationer:

1) Perioder med sygdom på over 6 sammenhængende uger, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, og

2) perioder med barsel, jf. § 55, stk. 4, nr. 2.

Forlængelse af perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres i uger i overensstemmelse med det almindelige ugeprincip i dagpengereglerne. Det betyder, at hvis der har været arbejde i en uge, uden at der samtidig har været udbetalt ydelse, forlænges perioden med ret til ydelse med 1 uge.

Der henvises til forslaget til § 52 k, stk. 8.

Det foreslås videre, at der ved opgørelsen skal medregnes forlængelse af perioden med ret til særlig uddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Det bemærkes, at i uddannelsesordningen er forlængelsen udregnet i måneder. Det foreslås derfor, at en måned omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste hele antal uger. Dette vil stille den enkelte bedst muligt. Der henvises til forslaget til § 52 k, stk. 9.

2.1.2.2.5. Overskydende timer og supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse

For dagpengemodtagere gælder, at der skal foretages fradrag i udbetalingen af dagpenge, hvis der forud for ledigheden er optjent arbejdstimer ud over normal overenskomstmæssig arbejdstid (overskydende timer). Det gælder videre, at retten til supplerende dagpenge er begrænset til en periode på 30 uger inden for 104 uger.

Disse regler vil i udgangspunktet også finde anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at overskydende timer og forbrug af supplerende dagpenge forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke medregnes ved opgørelserne under modtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at modtagelse af supplerende dagpenge forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke har betydning for opgørelsen af perioden, hvori en person kan modtage supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Tilsvarende vil overskydende timer, som er optjent forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skulle afvikles under modtagelse af arbejdsmarkedsydelse.

Reglerne om overskydende timer og supplerende dagpenge finder i øvrigt anvendelse. Det betyder, at tidsbegrænsningen samt genoptjeningskravet på 26 ugers beskæftigelse også gælder ved modtagelse af supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.1.2.2.6. Ferieydelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Efter gældende regler i § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjenes der ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Herudover optjenes der ret til feriedagpenge på grundlag af syge- og barseldagpenge.

Der optjenes kun ret til feriedagpenge i perioder, hvor pågældende er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse.

Til personer, der har ret til dagpenge, udbetales feriedagpenge med den (individuelle) sats, medlemmet får udbetalt dagpenge med. Hvis den ledige ikke har fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med en fast sats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lovens § 47.

Som gældende lov er formuleret, vil en person på midlertidig arbejdsmarkedsydelse optjene ret til feriedagpenge, da arbejdsmarkedsydelsen udbetales af arbejdsløshedskassen.

Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at pågældende har ret til dagpenge på ferietidspunktet.

Det foreslås, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til at modtage feriedagpenge efter de almindelige regler i kapitel 11 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at ferie med feriedagpenge optjent i perioder, hvor pågældende har modtaget arbejdsløsheds-, syge-, eller barseldagpenge, vil kunne afholdes i perioder med ret til udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås dog, at feriedagpengene udbetales med et beløb svarende til pågældendes midlertidige arbejdsmarkedsydelse, og at ydelsen udbetales som midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har ikke i alle tilfælde optjent ret til feriedagpenge. I uddannelsesordningen er der i øvrigt ikke ret til ferie med ydelse. Det betyder, at personer, som overgår fra uddannelsesordningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke fuldt ud har optjent ret til feriedagpenge.

Det foreslås derfor, at der sikres en særlig ret til 15 dages ferie, det vil sige 3 ugers ferie med midlertidig arbejdsmarkedsydelse til afholdelse i perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Disse feriedage gælder i ferieåret fra den 1. maj til den 30. april i det efterfølgende kalenderår. Ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i løbet af et ferieår nedsættes retten til ferie med ydelse dog forholdsmæssigt. Hvis overgangen sker fx den 1. februar 2014, vil der være ret til 3,75 dages ferie til afholdelse frem til den 1. maj 2014. Ikke afholdte feriedage bortfalder ved overgangen til et nyt ferieår.

Det bemærkes, at der optjenes ret til ferie med feriedagpenge af perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. gældende lovs § 75 h, stk. 1, og ovenfor.

Det foreslås videre, at der skal ske fradrag i antallet af dage med midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie, hvis medlemmet på ferietidspunktet har ret til feriedagpenge, ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Det foreslås videre, at udbetalingen sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, dvs. udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger, jf. § 46, stk. 1, i loven.

Der henvises til lovforslagets § 52 h og § 52 n, som affattet ved nærværende lovs § 1, nr. 1.

2.1.2.2.7. Refusion, kommunal medfinansiering mv.

Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft til bl.a. dagpenge, jf. lovens § 79.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne på tilsvarende vis får ret til refusion af deres udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen inden den 15. marts bl.a. tilsende direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendig for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter en række nærmere definerede regler i loven samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal indberette disse oplysninger i relation til de udgifter, som kassen afholder efter forslaget til nyt kapitel 9 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Kommunerne finansierer delvist statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 82 a. Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge. Dette gælder dog ikke for årene 2013 og 2014.

Det foreslås, at kommunerne på tilsvarende vis skal medfinansiere udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Konkret foreslås, at bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet. Det foreslås dog, at dette - som på dagpengeområdet - ikke skal gælde i 2014. Reglerne om kommunal medfinansiering i § 82 a, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6, finder i øvrigt anvendelse.

2.1.2.2.8. ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.1.2.2.8.1. Gældende ret

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, er et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke gældende regler om indbetaling af ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.1.2.2.8.2. Den foreslåede ordning

Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udbetales i forlængelse af retten til arbejdsløshedsdagpenge og skal i videst mulige omfang administreres efter reglerne om arbejdsløshedsdagpenge. Det foreslås derfor, at der for medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indbetales et ATP-bidrag af ydelsen efter samme principper som for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås også, at bidraget finansieres efter samme principper som finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1, ad § 52 p.

Efter § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der ATP-bidrag for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Bidraget betales for hver times ydelse, der udbetales, og udgør det dobbelte af A-bidraget, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget, som er fastsat på grundlag af A-bidragets løsarbejdersats, udgør 3,84 kr. (2013-niveau) for hver times ydelse, der udbetales.

Bidraget finansieres ved, at dagpengemodtageren selv betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget, når

– medlemmet ikke deltager i aktivering,

– kommunen bidrager til finansiering af dagpengeudgiften med 100 pct. af dagpengeudgiften, eller

– kommunen ikke bidrager til finansiering af dagpengeudgiften.

ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge finansieres dog ved, at dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget, og staten betaler de resterende 2/3 af bidraget, når

– kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften,

– dagpengemodtageren deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

– dagpengemodtageren deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeren fastsætter størrelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag for et år ad gangen, jf. § 85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag, der er fastsat med hjemmel i bl.a. § 85 c, stk. 22, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Fastsættelsen sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner finansieringsbidraget på grundlag af Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn over antallet af timer, der skal udbetales dagpenge for.

Fastsættelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag til ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge foretages sammen med fastsættelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag til ATP-bidrag af VEU-godtgørelse.

Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager, og arbejdsgiveren skal indbetale et fuldt års finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt års ATP-bidrag, jf. § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidragene fra arbejdsgiverne. Arbejdsmarkedets Tillægspension afregner de indbetalte bidrag til Beskæftigelsesministeriet.

Arbejdsløshedskassernes andel af ATP-bidraget fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes årligt af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Som følge heraf skal tillige gennemføres en konsekvensændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.2. Indsatsen for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.2.1. Gældende ret

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret eller opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, er et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om indsatsen til ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.2.2.1. Generel beskrivelse

Det fremgår af aftalen, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, senest efter en måned har ret og pligt til en virksomhedsrettet indsats i form af privat løntilskud, offentligt løntilskud (der fastsættes maksimal varighed på 13 uger), virksomhedspraktik (af højst 4 ugers varighed), nyttejob (fastsættes til 20 timer om ugen for at sikre en ”timeaflønning”, der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn) og jobrotation efter både den ordinære og den supplerende ordning. Den virksomhedsrettede indsats skal have en varighed af mindst 13 uger af mindst 20 timer om ugen. Ledige uden en ungdomsuddannelse får endvidere ret til læse-, skrive- og regnekurser, hvis de har behov herfor. Endelig får ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse ret til 8 ugers uddannelse efter afslutning af ret og pligt indsatsen. Valget af uddannelse aftales med jobcenteret.

Med aftalen sikres det, at ledige, der modtager arbejdsmarkedsydelse, får en indsats, som styrker deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedsmarkedet.

Indsatsen for de ledige varetages af jobcentrene efter reglerne i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats på samme måde som for dagpengemodtagere.

Det foreslås derfor, at administrationen af ordningen i videst mulige omfang sker efter de samme regler, som gælder for indsatsen i forhold til dagpengemodtagere. Derved opnås, at jobcentrene kan benytte bestående administrative og it-tekniske systemer i størst mulige omfang.

Udgangspunktet er derfor, at en række af reglerne om indsatsen for ledige dagpengemodtagere skal finde tilsvarende anvendelse for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det drejer sig om følgende hovedområder i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter loven):

• Inddragelse af andre aktører (kapitel 2 a). I lovens kapitel 2 a er der fastsat nærmere regler om jobcentrenes mulighed for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.

• Digital kommunikation (kapitel 4 a). Der kan fastsættes regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller anden landsdækkende portal mellem bl.a. dagpengemodtagere og jobcentre samt andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen, angående fx indkaldelse til samtaler, jobplaner og tilbud.

• Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre (kapitel 5). Ledige, der ønsker at modtage dagpenge, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag og mindst hver 7. dag bekræfte, at de er arbejdssøgende.

• Oplysninger om job og CV (kapitel 6). Dagpengemodtagere skal oplyse om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. CV med oplysninger herom skal indlægges på Jobnet hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende og skal løbende ajourføres. Jobcentre og arbejdsløshedskasser yder bistand.

• Tilbudsmuligheder (kapitel 8). Tilbud kan gives som vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

• Jobplan (kapitel 9). Dagpengemodtagere kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Der skal udarbejdes jobplan forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12. Dette gælder dog ikke, hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Personen har dog ret til at få udarbejdet en jobplan, hvis pågældende beder om det.

• Underretninger (kapitel 19). Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal udveksle oplysninger for bl.a. dagpengemodtagere, som er nødvendige for deres administration af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan bl.a. være oplysninger om den lediges deltagelse i tilbud.

• Udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v. (kapitel 20). Arbejdsløshedskassen udbetaler som hovedregel befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere. Kommunen medfinansierer udgifterne til befordringsgodtgørelse med 50 pct.

• Klageadgang (kapitel 24). Klage over jobcenterets afgørelser kan inden for 4 uger indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klage over arbejdsløshedskassens afgørelser om befordringsgodtgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ud over de kapitler, som er nævnt ovenfor, er der en række regler i loven, som gælder for alle arbejdssøgende – uanset om de modtager en ydelse eller er selvforsørgende mv., samt regler om jobcentrenes administration. Disse regler vil med dette lovforslag også skulle gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og jobcentrenes administration af indsatsen for denne persongruppe.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2.

I forhold til de nærmere regler om tilbud, befordringsgodtgørelse og refusion er udgangspunktet ligeledes, at reglerne for dagpengemodtagere skal finde tilsvarende anvendelse for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dog med de undtagelser, der følger af aftalen. Ligeledes foreslås det som følge af aftalen, at der fastsættes regler om kontaktforløb (samtaler) - svarende til de regler, der gælder for ledige, der er omfattet af uddannelsesordningen.

Der foreslås derfor indsat et nyt kapitel i loven, som regulerer de særlige forhold, der skal gælde for indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.2.2.2. Særlige regler for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.2.2.2.1. Kontaktforløb

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er omfattet af et kontaktforløb. Det foreslås, at personer, som deltager i tilbud eller jobrotation, er fritaget fra pligten til at møde personligt op til samtaler. Kontakten kan i stedet foregå telefonisk, digitalt eller ved brev.

I perioder, hvor en person ikke deltager i tilbud eller jobrotation, skal personen møde op til personlig samtale, som jobcenteret indkalder til. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering indkalde personen til samtaler, i det omfang jobcenteret finder det påkrævet for at sikre, at den ledige får en indsats, der bedst muligt bidrager til, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, samt følge op på personens deltagelse i tilbud mv. Dette svarer til de regler, der gælder for ledige, der er omfattet af uddannelsesordningen og modtager særlig uddannelsesydelse, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

2.2.2.2.2. Fritagelse for pligten til at møde op til samtaler og deltage i tilbud mv.

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal møde op til samtaler eller deltage i tilbud mv., hvis de opfylder de betingelser, der gælder for dagpengemodtagere, efter reglerne om mindre intensiv indsats. Det betyder, at de ikke skal møde til samtaler eller deltage i tilbud mv., hvis de fx inden for 6 uger skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid eller skal på barsel, medmindre jobcenteret finder, der er behov herfor. Samtaler kan i stedet ske telefonisk, digitalt eller ved brev.

Det foreslås videre, at personer, der har ordinær beskæftigelse i gennemsnitlig mindst 20 timer pr. uge, ikke har pligt til at deltage i tilbud mv. Dette svarer til de regler, der gælder for dagpengemodtagere.

2.2.2.2.3. Den virksomhedsrettede indsats

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal have en virksomhedsrettet indsats. Indsatsen kan ske i form af nytteindsats (nyttejob) og virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere og jobrotation. Dermed sikres de en indsats, som skal styrke deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedsmarkedet.

Ad nytteindsats og virksomhedspraktik

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan få nytteindsats efter de regler, der skal gælde for jobparate kontanthjælpsmodtagere fra 1. januar 2014, jf. lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (kontanthjælpsreformen). Ved nytteindsats forstås arbejde på offentlige arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse.

Det foreslås videre, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal kunne få virksomhedspraktik efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere, med visse undtagelser. Efter disse regler kan tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 4 uger, og personen modtager dagpenge under tilbuddet.

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse får udbetalt arbejdsmarkedsydelsen under nytteindsats og virksomhedspraktik. Det foreslås videre, at arbejdstiden i nytteindsats skal udgøre 20 timer om ugen. Dermed sikres en ”timeaflønning”, der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn.

Ad ansættelse med løntilskud

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal kunne ansættes med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere, med visse undtagelser.

Efter gældende regler kan tilbud om ansættelse med løntilskud gives i op til 1 år og kan ikke række ud over dagpengeperioden. Det er endvidere en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at den person, der ansættes, har været ledig i sammenlagt 6 måneder. Ved forudgående ledighed medregnes alene perioder med dagpenge og ansættelse med løntilskud.

Løn- og arbejdsvilkår skal hos private arbejdsgivere være overenskomstmæssige. Hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår også være overenskomstmæssige, dog kan lønnen højst udgøre 115,10 kr. i timen (1. oktober 2013-niveau).

Hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med dagpengene, dog kan lønnen ikke være mindre end 82 pct. af højeste dagpenge. Arbejdstiden fastsættes ved at dividere den ugentlige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen.

Efter gældende regler er dagpengemodtagere, som er ansat i løntilskudsjob, endvidere omfattet af den lovgivning, der i øvrigt gælder for lønmodtagere, herunder fx arbejdsmiljølovgivningen. Dette vil tilsvarende gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, højst kan være ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver i 13 uger, og at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

For ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver foreslås det, at alle ledighedsperioder kan medregnes til opfyldelse af kravet om 6 måneders forudgående ledighed, dvs. der kan medregnes bl.a. perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad jobrotation

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal kunne få jobrotation efter både den ordinære og den supplerende ordning efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere.

Efter disse regler kan offentlige og private arbejdsgivere få jobrotationsydelse fra jobcenteret, når de ansætter en ledig dagpengemodtager som vikar i forbindelse med, at en beskæftiget deltager i uddannelse. Den beskæftigede må ikke have en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed. Efter den supplerende ordning, herunder en forsøgsordning i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, er der også mulighed for, at arbejdsgiveren kan få jobrotationsydelse, selvom den beskæftigede har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller kollektiv overenskomst mv.

For at få jobrotationsydelsen skal arbejdsgiveren ansætte den ledige som vikar for den beskæftigede i et antal timer, der svarer til de timer, som den beskæftigede deltager i uddannelse. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder. Den ledige, der ansættes som vikar, skal have været ledig i mindst 3 måneder.

Det foreslås, at alle ledighedsperioder kan medregnes til opfyldelse af kravet om 3 måneders forudgående ledighed, dvs. der bl.a. kan medregnes perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.2.2.2.4. Ret til 8 ugers uddannelse for ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse

Det foreslås, at ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til tilbud om ordinær uddannelse og individuel kompetencevurdering (IKV) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU) i op til sammenlagt 8 uger efter afslutningen af ret og pligt indsatsen. Valget af uddannelse skal aftales med jobcenteret. En ledig anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet, hvis den ikke har været brugt de seneste 5 år. Afgrænsningen af, hvornår en person anses for ufaglært eller har en forældet uddannelse, svarer til den afgrænsning, der gælder for tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne (voksenlærlinge).

2.2.2.2.5. Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser

For at sikre, at modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har de grundlæggende kompetencer i læsning, skrivning og regning, foreslås det, at personer, der ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Hvis testen viser behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til at få et sådant kursus bevilget. Kurset bevilges som et tilbud efter reglerne om vejledning og opkvalificering efter reglerne om »ordinære uddannelsesforløb« i lovens kapitel 10.

2.2.2.2.6. Befordringsgodtgørelse

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal kunne få befordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere. Efter disse regler har dagpengemodtagere ret til befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km. Der er ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer, der er i løntilskudsjob hos en privat arbejdsgiver eller er i jobrotation, har ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Arbejdsløshedskasserne udbetaler befordringsgodtgørelse til de ledige, dog udbetaler kommunerne befordringsgodtgørelse, hvis der er ret til den faktiske udgift til befordring som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Reglerne om arbejdsløshedskassernes udbetaling af befordringsgodtgørelse fremgår af lovens kapitel 20, som i medfør af forslaget til § 75 j, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, vil finde tilsvarende anvendelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

2.2.2.2.7. Ret og pligt samt varighed af tilbud

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidige arbejdsmarkedsydelse, har ret og pligt til en virksomhedsrettet indsats i form af nytteindsats, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere eller jobrotation efter senest 4 ugers sammenlagt ledighed. Indsatsen skal have en sammenhængende varighed på 13 uger og et gennemsnitligt ugentligt timetal på 20 timer. For personer, der har behov for læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser, kan sådanne kurser træde i stedet for de virksomhedsrettede tilbud mv.

Det foreslås videre, at de ledige har pligt til at tage imod virksomhedsrettet tilbud mv. i hele ledighedsperioden, og at tilbud mv. ikke kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Dette svarer til lignende regler, der gælder for dagpengemodtagere, om, at de har pligt til at tage imod tilbud i hele deres ledighedsperiode, og at tilbud ikke kan række ud over den dato, hvor man er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

2.2.2.2.8. Kommunernes ret til refusion mv.

Det foreslås, at kommunerne har ret til refusion af driftsudgifterne efter de regler, der gælder for refusion af driftsudgifterne for dagpengemodtagere, dog således at refusionen af driftsudgifter til uddannelse og kurser ikke sker inden for et rådighedsbeløb. Dermed refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter til tilbud om uddannelse og kurser samt 50 pct. af udgifterne til løntilskud og befordringsgodtgørelse udbetalt af kommunen og 100 pct. af udgifterne til jobrotation.

Det følger af lovens kapitel 20, at i de tilfælde, hvor arbejdsløshedskasserne udbetaler befordringsgodtgørelse, medfinansierer kommunerne 50 pct. af udgifterne hertil.

2.3. Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbud i de lokale beskæftigelsesråd

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler afsætter staten årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold, jf. § 47, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at der som led i finansieringen af ordningen skal ske en omprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og reserver mv. for i alt 7 mio. kr. i 2013, 131 mio. kr. i 2014 og 18 mio. kr. i 2015.

Som følge af en mindreudgift ved forlængelse af den særlige uddannelsesordning, jf. lov nr. 790 af 28. juni 2013, reduceres finansieringen af de beskæftigelsesrettede puljer og reserver til 0 mio. kr. i 2013, 123 mio. kr. i 2014 og 18 mio. kr. i 2015.

Som led heri indgår, at bevillingen til særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i de lokale beskæftigelsesråd efter § 47 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i 2014 bortfalder.

Det foreslås, at gældende lov ændres således, at der for 2014 ikke afsættes midler.

2.4. Seniorjob og efterløn

2.4.1. Udskydelse af tilbud om seniorjob

2.4.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 1 i lov om seniorjob har medlemmer, der har opbrugt dagpengeretten tidligst 5 år før efterlønsalderen, og som opfylder anciennitetskravet for at kunne modtage efterløn ved efterlønsalderen, ret til ansættelse i et seniorjob i bopælskommunen med henblik på overgang til efterløn, når efterlønsalderen indtræder. Det er endvidere en betingelse, at personen fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse og indbetaler efterlønsbidrag til kassen.

Efter den gældende lovs § 2 er det en betingelse for ret til seniorjob, at medlemmet rettidigt har ansøgt herom. Medlemmet kan tidligst ansøge om seniorjob tre måneder før forventet udløb af retten til dagpenge, og medlemmet skal senest have ansøgt om seniorjob to måneder efter udløbet af retten til dagpenge.

Kommunen skal efter bestemmelsen ansætte medlemmet i et seniorjob senest to måneder efter, at kommunen har modtaget ansøgningen, dog tidligst ved udløbet af medlemmets ret til dagpenge. Hvis kommunen ikke ansætter medlemmet inden for denne frist, skal kommunen udbetale kompensation til medlemmet. Kompensationen svarer til det beløb, som medlemmet modtog i dagpenge ved dagpengeperiodens udløb.

2.4.1.2. Den foreslåede ordning

Med aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er den særlige uddannelsesordning blevet forlænget med ½ år. Forlængelsen omfatter forsikrede ledige, som har ret til uddannelsesordningen i 1. halvår 2013, og forsikrede ledige, som opbruger retten til dagpenge i 2. halvår 2013. Med aftalen er der tale om en udvidelse af et allerede eksisterende tilbud, der også kan benyttes af medlemmer, der venter på tilbud om seniorjob, og hvor de samme betingelser gør sig gældende som ved indførelsen af ordningen. Aftalen indebærer således ikke ændringer for medlemmer, der opbruger dagpengeretten i 2013.

Efter aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan medlemmer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen udbetales i forlængelse af dagpengeretten, og målsætningen er, at ledige så vidt muligt skal i ordinær beskæftigelse, inden perioden med arbejdsmarkedsydelse ophører. Det fremgår derfor af aftalen, at retten til seniorjob først indtræder, når retten til arbejdsmarkedsydelsen er opbrugt.

Det foreslås derfor, at medlemmer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra 6. januar 2014 til og med 3. juli 2016, først kan ansættes i seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de har ret til arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget indebærer ikke en ændring af de almindelige betingelser for ret til seniorjob. Det betyder, at retten til seniorjob er betinget af, at medlemmet ved fortsat medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag vil have ret til efterløn ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og at medlemmet opbruger retten til dagpenge fem år eller mindre før efterlønsalderen.

Eksempel 1

Medlem M, som er født den 2. februar 1955, vil ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag opfylde anciennitetskravet, når M fylder 61½ år den 2. august 2016 (M's efterlønsalder). M opbruger retten til dagpenge den 16. marts 2014, og da der på det tidspunkt er mindre end 5 år til M’s efterlønsalder, opfylder M betingelserne for seniorjob. Da M har ret til arbejdsmarkedsydelse i 15 måneder, kan M dog tidligst blive ansat i seniorjob fra den 15. juni 2015.

Eksempel 2

Medlem M, som er født den 5. november 1956, vil ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag opfylde anciennitetskravet, når M fylder 63 år den 5. november 2019 (M's efterlønsalder). M opbruger retten til dagpenge den 13. december 2015, og da der på det tidspunkt er mindre end 5 år til M’s efterlønsalder, opfylder M betingelserne for seniorjob. Da M har ret til arbejdsmarkedsydelse i 6 måneder, kan M tidligst blive ansat i seniorjob fra den 13. juni 2016.

Forslaget om, at et medlem først kan overgå til seniorjob efter udløbet af den periode, hvor medlemmet har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, betyder, at medlemmet ikke kan fravælge at modtage arbejdsmarkedsydelse og derigennem få ret til seniorjob på et tidligere tidspunkt. Det betyder ligeledes, at hvis medlemmets periode med arbejdsmarkedsydelse forlænges, udskydes tidspunktet for overgang til seniorjob tilsvarende. Hvis retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører på grund af tidsbegrænsningen af retten til supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan medlemmet først overgå til seniorjob efter udløbet af den ordinære periode med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter forslaget til § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Endvidere betyder forslaget, at et medlem, som mister retten til arbejdsmarkedsydelse, fx ved gentagne afslag på tilbud, heller ikke kan overgå til seniorjob på et tidligere tidspunkt.

Det er en betingelse for at have ret til seniorjob, at medlemmet ansøger rettidigt. Det foreslås, at medlemmet tidligst kan ansøge om seniorjob tre måneder før udløbet af den periode, hvor medlemmet har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås endvidere, at medlemmets ansøgning om seniorjob senest skal være modtaget af kommunen to måneder efter den dag, hvor perioden med ret til arbejdsmarkedsydelse er udløbet. Disse ansøgningsfrister svarer til de gældende frister for ansøgning om seniorjob, jf. § 2 i lov om seniorjob.

De almindelige bestemmelser om ansættelse i seniorjob finder også anvendelse for de personer, der først kan ansættes i seniorjob efter udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det betyder blandt andet, at kommunen kan se bort fra en overskridelse af ansøgningsfristerne, hvis årsagen til, at medlemmet ikke har overholdt fristerne, skyldes ganske særlige forhold, som ikke kan tilregnes medlemmet selv, jf. § 5 i lov om seniorjob.

Efter lovens § 2 har kommunen pligt til at ansætte medlemmet i seniorjob senest 2 måneder efter modtagelsen af ansøgningen om seniorjob, dog tidligst fra udløbet af retten til dagpenge eller udløbet af den periode, hvor medlemmet har ret til arbejdsmarkedsydelse.

Hvis kommunen ikke ansætter personen inden for tidsfristen i lovens § 2, skal kommunen betale en kompensation til medlemmet efter reglerne i §§ 8 og 9 i lov om seniorjob. Kompensationen svarer til det beløb, som medlemmet modtog i arbejdsløshedsdagpenge ved udløbet af dagpengeretten, fratrukket de arbejdsindtægter, som medlemmet modtager i perioden med kompensation.

Det følger af § 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 53 af 25. januar 2012 om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede mv., at arbejdsløshedskassen skal vejlede et medlem om betingelserne, mulighederne og fristerne for et seniorjob.

Arbejdsløshedskassen vil således bl.a. skulle informere medlemmet om retten til seniorjob i forbindelse med dagpengeperiodens udløb, om udskydelsen af ansættelsen i seniorjob til efter arbejdsmarkedsydelsens udløb, og om hvornår arbejdsmarkedsydelsen tidligst udløber.

I forbindelse med arbejdsmarkedsydelsens udløb vil medlemmet skulle vejledes om tidsfrister for ansøgning om et seniorjob m.m.

2.4.2. Overgang til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.4.2.1. Udskydelse af overgang til efterløn

2.4.2.1.1. Gældende ret

Efter § 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det blandt andet en betingelse for at kunne overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, at medlemmet

• har nået efterlønsalderen,

• opfylder et krav om medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag i en nærmere fastsat periode (anciennitetskrav), og

• vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed.

Betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed indebærer dels, at medlemmet skal stå til rådighed ved overgangen til efterløn, dels at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav på 52 ugers beskæftigelse inden for 3 år.

For et medlem, der har nået efterlønsalderen, og som modtager dagpenge, anses beskæftigelseskravet for opfyldt, hvis medlemmet overgår til efterløn senest ved udløbet af dagpengeretten.

Et medlem, der har opbrugt retten til dagpenge inden efterlønsalderen, skal efter § 74 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke opfylde beskæftigelseskravet, hvis medlemmet opbruger retten til dagpenge efter det fyldte 50. år, og medlemmet ved fortsat indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er i den forbindelse en betingelse, at medlemmet overgår til efterløn ved efterlønsalderen.

2.4.2.1.2. Den foreslåede ordning

Retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af dagpengeretten, og i en række tilfælde finder tilsvarende regler anvendelse for midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som er gældende for arbejdsløshedsdagpenge, jf. bemærkningerne i punkt 2.1.

Som en følge heraf foreslås det, at medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan vente med at gå på efterløn senest indtil udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Et medlem, der opbruger retten til dagpenge før efterlønsalderen, og som opfylder betingelsen i § 74 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal dermed ikke overgå til efterløn ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for at bevare retten til efterløn. Tilsvarende skal et medlem, der har nået efterlønsalderen, ikke gå på efterløn ved udløbet af dagpengeretten for at bevare retten til efterløn. Det foreslås således, at et medlem, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses for at opfylde kravet i § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om dagpengeret, og dermed kan overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, hvis medlemmet opfylder de øvrige betingelser for ret til efterløn.

Det er med forslaget ikke hensigten at stille et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet ved overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved udløbet af dagpengeretten.

Det foreslås derfor, at det er en betingelse for et medlem, der ikke havde nået efterlønsalderen ved udløbet af dagpengeretten efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmet ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette svarer til betingelsen i § 74 a, stk. 8, som fraviger kravet om opfyldelse af beskæftigelseskravet, men som indebærer, at medlemmet skal overgå til efterløn ved efterlønsalderen. Efter forslaget kan medlemmet få udstedt et efterlønsbevis ved efterlønsalderen og kan overgå til efterløn på et tidspunkt efter medlemmets eget valg inden udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås også, at det er en betingelse for et medlem, der har nået efterlønsalderen, at pågældende kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af dagpengeretten, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette svarer til de gældende regler for ret til efterløn for modtagere af dagpenge, som har nået efterlønsalderen.

2.4.2.2. Forsikringsgrad ved beregning af efterløn

2.4.2.2.1. Gældende ret

Efter § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes efterlønnens størrelse blandt andet efter medlemmets forsikringsgrad.

Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til som fuldtidsforsikret ved ledighed på overgangstidspunktet.

Hvis et fuldtidsforsikret medlem ikke opfylder denne betingelse, eller hvis medlemmet er deltidsforsikret, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til som deltidsforsikret ved ledighed på overgangstidspunktet.

For et medlem, der er født før den 1. juli 1959, og som ikke opfylder udskydelsesreglen i § 74 l, stk. 5-8, ydes efterlønnen dog højst med et beløb, der svarer til 91 pct. af den højeste dagpengesats for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede.

2.4.2.2.2. Den foreslåede ordning

I § 52 g, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal være medlem af en arbejdsløshedskasse som fuldtidsforsikret. Medlemmet skal fuldtidsforsikres, uanset om medlemmet tidligere har været deltidsforsikret.

Fuldtidsforsikring af alle medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan betyde, at medlemmet får beregnet efterløn med en højere sats, end medlemmet ellers ville have været berettiget til.

Det er med forslaget ikke hensigten at stille et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet ved overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved udløbet af dagpengeretten.

Det foreslås derfor, at forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan medregnes i opgørelsen af perioder som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses således som en »død periode«.

2.5. Justering af danskuddannelse for voksne udlændinge

2.5.1. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som grundtilbud til nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer – udvidelse af uddannelsesperioden for flygtninge og familiesammenførte

2.5.1.1. Gældende ret

Det følger af danskuddannelsesloven, at kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til alle nyankomne udlændinge, der er fyldt 18 år og

• har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller

• har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser mv. og har bopæl i en kommune.

Danskuddannelseslovens målgruppe omfatter således både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, herunder arbejdstagere og studerende fra både EU-lande og tredjelande.

Uddannelsestilbuddet gives i op til tre år til alle udlændinge omfattet af loven uanset opholdsgrundlag. Tilbuddet omfatter som udgangspunkt en af de tre danskuddannelser (Danskuddannelse 1, 2 og 3), så den enkelte udlænding indplaceres på den af danskuddannelserne, som bedst stemmer overens med vedkommendes uddannelsesmæssige baggrund. Hver af de tre danskuddannelser er opdelt i seks moduler.

Udover de tre ordinære danskuddannelser har kommunalbestyrelsen fra den 1. juli 2010 haft pligt til at tilbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere. Formålet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er at give et særligt tilbud til udenlandske arbejdstagere, der målrettes de behov, som udenlandske arbejdstagere med et mere end midlertidigt ophold i Danmark har for at opnå kendskab til det danske sprog. I modsætning til danskuddannelserne omfatter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ikke modultest og afsluttende prøver. Der er derfor tale om et mere fleksibelt tilbud. Omfanget af kurset er fastsat til 250 timer, der skal gennemføres inden for en tidsramme på 1½ år.

Arbejdstagere omfattet af målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan i dag vælge, om de ønsker at deltage i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller de ordinære danskuddannelser. Udlændinge, der har fulgt arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, og som fortsat har lovligt ophold her i landet, har inden for en samlet treårig periode mulighed for at følge det ordinære danskuddannelsestilbud.

Målgruppen for tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er i dag udlændinge over 18 år, der har ordinær beskæftigelse, fast lovligt ophold og ret til at arbejde her i landet. Betingelsen om, at udlændingen skal have ret til at arbejde, betyder, at eksempelvis au pair-personer og udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på studieophold, ikke er omfattet af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Tilbuddet omfatter såvel EU-borgere som borgere fra tredjelande. Flygtninge og familiesammenførte er ikke omfattet af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

2.5.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de ordinære danskuddannelser indledningsvis erstattes med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer. Det foreslås endvidere, at uddannelsesperioden for flygtninge og familiesammenførte udvides fra de nuværende tre år til samlet fem år.

I dag har alle udlændinge, der kommer til Danmark, adgang til det samme tilbud om ordinær danskuddannelse, uanset om de er arbejdstagere, studerende, flygtninge eller familiesammenførte.

De udlændinge, der kommer for at arbejde og studere, har først og fremmest brug for målrettede kompetencer til at begå sig på arbejdspladserne og i hverdagslivet. Hvis de ønsker at blive i landet i en længere periode, kan de også få brug for at tilegne sig mere omfattende danskkompetencer.

Flygtninge og familiesammenførte har derimod fra starten brug for at tilegne sig de grundlæggende danskkompetencer, som gives på de ordinære danskuddannelser. En del flygtninge og familiesammenførte oplever imidlertid, at de nuværende tre års ret til danskuddannelse er for kort tid til at lære sproget ordentligt.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet har gennemført analyser af området, som blandt andet har vist, at frafaldet på danskuddannelserne er meget højt for udenlandske arbejdstagere og studerende. Den seneste opgørelse fra 2011 viser, at godt en tredjedel af samtlige udenlandske arbejdstagere og internationale studerende, som har påbegyndt en danskuddannelse, ikke har bestået ét eneste modul i løbet af deres treårige uddannelsesperiode, samt at knap en fjerdedel alene har bestået et enkelt modulforløb. Det betyder, at knap to tredjedele af alle arbejdstagere og studerende alene har gennemført et modul eller mindre i løbet af deres samlede uddannelsesperiode. Til sammenligning består ca. 58 pct. af flygtningene og de familiesammenførte fire modulforløb eller mere i løbet af deres treårige uddannelsesperiode.

Samlet set er det på denne baggrund vurderingen, at det ordinære danskuddannelsestilbud overstiger den konkrete efterspørgsel og ikke er tilstrækkeligt målrettet udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, au pair personer og studerende og deres behov for et hurtigt og fleksibelt dansktilbud, mens tilbuddet derimod er velegnet som det grundlæggende tilbud til flygtninge og familiesammenførte.

Det foreslås derfor, at de ordinære danskuddannelser indledningsvis erstattes med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer, så denne gruppe kan tilbydes et hurtigt, fokuseret og fleksibelt tilbud om danskundervisning. Dette betyder, at målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning udvides til også at omfatte studerende, au pair personer og medfølgende ægtefæller.

Denne gruppe vil fremover først have adgang til de ordinære danskuddannelser efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Det foreslås, at en arbejdstager, studerende eller au pair person, som, efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ønsker mere danskundervisning, efterfølgende har ret til op til 3 års danskuddannelse, hvis vedkommende ønsker at styrke danskkundskaberne yderligere. Dette betyder, at en udenlandsk arbejdstager fremover vil kunne modtage op til 4½ års danskuddannelse mod op til 3 år i dag.

For at lette overgangen for de kursister, som efterfølgende måtte ønske at fortsætte på en danskuddannelse, foreslås det, at alle kursister, som har gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, fremover tilbydes at aflægge en modultest i forbindelse med den sidste undervisningstime svarende til en modultest på danskuddannelserne. Med testen sikres en korrekt indplacering på den rette uddannelse og det rette modul, hvis kursisten efterfølgende ønsker at fortsætte i et ordinært danskuddannelsesforløb.

Udlændinge, som har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, § 8, § 9 b, § 9 c, stk. 1-2, § 9 e eller § 9, stk. 1, nr. 1 (flygtninge og familiesammenførte), vil også fremover alene have adgang til de ordinære danskuddannelser, idet de som udgangspunkt må forventes at skulle opholde sig i landet i en længere periode, hvorfor de fra starten må antages at have behov for et fuldt danskuddannelsestilbud.

Det foreslås, at uddannelsesperioden for flygtninge og familiesammenførte udvides fra de nuværende tre år til samlet fem år. Dermed sikres et kvalitetsløft og bedre tid til at gennemføre danskundervisningen for disse indvandrergrupper, der kommer til Danmark med vidt forskellige baggrunde og uddannelsesmæssige forudsætninger.

2.5.2. Uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet udvides fra de nuværende 3 år til 5 år

2.5.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler har personer, der er omfattet af integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4, det vil sige flygtninge og familiesammenførte, ret til tilbud om danskuddannelse under deltagelse i integrationsprogrammet. Danskuddannelsen indgår, sammen med de øvrige tilbudsmuligheder, i udlændingens generelle introduktion til det danske samfund, herunder det danske arbejdsmarked. Integrationsprogrammet har en varighed på op til 3 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens kapitel 4.

2.5.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet fra 3 til 5 år. Herefter får flygtninge og familiesammenførte, som er grupper af udlændinge med meget forskellige baggrunde, ret til danskuddannelse i op til yderligere 2 år som led i deres introduktion til det danske samfund og arbejdsmarked.

Integrationsprogrammet, som fremover vil omfatte ret til danskuddannelse og ret til beskæftigelsesrettede tilbud, vil fortsat have en varighed på op til 3 år. Det er således alene uddannelsesretten, der udvides med aftalen.

Tilsvarende foreslås uddannelsesretten for flygtninge og familiesammenførte udvidet fra de nuværende tre år til samlet fem år, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor i afsnit 2.5.1.2.

2.5.3. Kursus i samfundsforståelse og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbud

2.5.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler har personer, der er omfattet af enten integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4 eller introduktionsforløbet i samme lovs kapitel 4 a, ret til tilbud om kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Kurset indeholder undervisning i dansk demokrati, det danske uddannelsessystem, arbejdsmarkedet og den danske arbejdspladskultur mv., og skal give udlændingen viden om det danske samfund.

2.5.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kurset i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge. De emner, der undervises i på kurset, vil fremover indgå som led i den generelle danskuddannelse og i den øvrige integrationsindsats. Nyankomne udlændinge, særligt flygtninge og familiesammenførte, vil således fortsat få undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem som led i den ordinære danskuddannelse. Endvidere forestår Social-, Børne- og Integrationsministeriet udarbejdelse af informationsmateriale om medborgerskab samt rettigheder og pligter i samfundet, som sprogskolerne forpligtes til at udlevere. I den sammenhæng vil der indgå oplysninger om den rådgivning og hjælp, der gives på bl.a. krisecentrene.

2.5.4. Indførelse af opdelte modultakster for kommunale sprogcentre

2.5.4.1. Gældende ret

Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser (Danskuddannelse 1, 2 og 3) for at tage hensyn til individuelle forudsætninger og integrationsmål for nyankomne udlændinge. Hver af de tre danskuddannelser er opdelt i seks moduler, som bl.a. benyttes i forbindelse med kommunernes finansiering af danskuddannelserne. Kommunerne yder tilskud til udbyderne af danskuddannelse efter takster pr. modul, hvor størrelsen af taksten fastsættes ved aftale mellem kommunerne og den enkelte udbyder.

Modultaksten udbetales i to lige store dele, så kommunen udbetaler halvdelen af modultaksten til udbyderen af danskuddannelse, når kursisten er blevet henvist til danskuddannelse, og undervisningen på modulet er påbegyndt (starttakst), og udbetaler den anden halvdel, når kursisten har bestået den modultest, der afslutter det pågældende modul (sluttakst).

Bestemmelsen om opdeling af de aftalte modultakster blev indført i danskuddannelsesloven i 2010 for at sikre, at afregningen tager højde for, at nogle kursister forlader undervisningen, før modultesten er bestået, og at det dermed undgås, at det offentlige finansierer undervisning, som ikke reelt har fundet sted.

Bestemmelserne om aftalte modultakster og afregning efter moduler gælder ikke for kommunernes afregning med egne sprogcentre oprettet som kommunale institutioner. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at tilrettelægge betalingen som modultakstfinansieret.

2.5.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunale og private uddannelsesinstitutioner ligestilles, så der fremover indføres et krav om, at taksten pr. modul også skal aftales mellem kommunalbestyrelsen og det kommunale sprogcenter, og at kommunalbestyrelserne skal benytte opdelte modultakster i forbindelse med afregningen med de kommunale sprogcentre.

Det er regeringens opfattelse, at indførelsen af opdelte modultakster for private sprogcentre har betydet et øget fokus på omkostningerne til danskuddannelse.

Reglerne gælder imidlertid ikke for de kommunale sprogcentre. Dette betyder, at kommunerne for de kommunale sprogcentre kan hjemtage refusion for et helt modul allerede ved påbegyndelse af modulet. Herved er der risiko for, at der sker refusion for undervisning, som reelt ikke finder sted, samt at der ikke er det nødvendige fokus på, at kursisterne gennemfører modulerne.

Der er ikke en saglig grund til, at kommunale sprogcentre skal være underlagt en anden finansieringsmodel end de øvrige udbydere.

På den baggrund foreslås det, at kommunale og private uddannelsesinstitutioner ligestilles, så der fremover indføres et krav om, at taksten pr. modul også skal aftales mellem kommunalbestyrelsen og det kommunale sprogcenter, og at kommunalbestyrelserne skal benytte opdelte modultakster i forbindelse med afregningen med de kommunale sprogcentre.

Dermed sikres ensartede vilkår og et omkostningsfokus, uanset om udbyderen er privat eller kommunal, og det sikres derved også, at det offentliges udgifter til danskuddannelse reelt kommer kursisterne til gode.

2.5.5. Justering af rådighedsbeløbene og styrket opfølgning

2.5.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til integrationsprogrammer inden for et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år (2013-pl) gange antallet af helårspersoner i kommunen, der deltager i tilbud som en del af integrationsprogrammet. På samme måde refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til introduktionsforløb inden for et tilsvarende rådighedsbeløb. Den statslige refusion bortfalder, hvis kommunen afholder udgifter ud over rådighedsbeløbet.

2.5.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udgiftsstyringen af området styrkes ved at nedjustere rådighedsbeløbet for integrationsprogrammet til 73.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl). Tilsvarende indebærer forslaget en nedjustering af rådighedsbeløbet for introduktionsforløbet til 50.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).

Forslaget er et led i finansiering af aftalen.

2.6. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

2.6.1. Fondens anvendelsesområde

Forebyggelsesfonden blev oprettet ved lov nr. 87 af 30. januar 2007. Loven udmøntede den del af aftalen af 20. juni 2006 om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsaftalen), der vedrørte oprettelse af en forebyggelsesfond. Fonden blev etableret med en bestyrelse, et antal faglige rådgivende udvalg og et sekretariat. Fonden blev oprettet med en kapital på 3 mia. kr. På baggrund af regeringsudspillet ”Et godt og langt arbejdsliv for alle” blev fondens formål ved lov nr. 1381 af 23. december 2012 udvidet til fremover at omfatte støtte til forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet.

Der kunne herefter ydes støtte til indsatser, der

• forebygger fysisk og psykisk nedslidning samt arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

• bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom,

• bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet.

2.6.1.1. Gældende ret

Det er i loven angivet, at der kan ydes støtte til formålene forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet.

Der kan ydes støtte til følgende indsatser:

1) Indsatser, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning samt arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

2) Indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom.

3) Indsatser, der bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet.

2.6.1.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at der ud over de nuværende indsatser fremover også skal kunne ydes støtte til indsatser, der bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke kun efter sygdom.

Med forslaget præciseres det, at begrebet inklusion i lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelses formålsparagraf (§ 2) også rummer, at fonden med sine støttemuligheder skal kunne understøtte, at udsatte borgere kan blive inkluderet på arbejdsmarkedet med det formål at medvirke til, at færre ender på passiv forsørgelse. Ændringen skal tilvejebringe grundlaget for, at fondens midler fremover kan anvendes til indsatser overfor personer, der er ramt af længerevarende ledighed. Det er i denne sammenhæng således ikke en forudsætning, at borgeren har en lille eller begrænset arbejdsevne.

Behovet for en udvidelse af forståelsen af begrebet inklusion og af indsatsområderne for fondens midler er aktualiseret af aftalen mellem regeringen og Enhedslisten om at anvende blandt andet fondens midler til finansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

2.7. Digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasser og borgere mv.

2.7.1. Gældende regler

I arbejdsløshedsforsikringslovens § 100 b er der en bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem medlemmet, arbejdsløshedskassen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Reglerne er udformet således, at medlemmet kan få en ret, men ikke pligt, til at benytte digital kommunikation. Medlemmet kan således frit vælge formen for henvendelsen til forvaltningen eller arbejdsløshedskassen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til § 100 b (L150 2002/2003), at medlemmet kan få en ret, men ikke pligt, til at benytte digital kommunikation. Derfor er der i reglerne en ret for medlemmet til at kunne vælge at give en skriftlig erklæring på tro og love i stedet for at benytte elektroniske meddelelser og blanketter.

Der er fastsat regler om sikker elektronisk udveksling af dokumentation i arbejdsløshedsforsikringen mellem Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen og arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og arbejdsløshedskasserne og arbejdsløshedskasserne indbyrdes, jf. bekendtgørelse nr. 901 af 3. september 2012. Videre er der fastsat regler om udbetaling af ydelser mv. ved brug af elektroniske meddelelser og blanketter og regler om telefonisk indtastning af dagpengekort.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har betydet, at borgerne i flere og flere tilfælde får pligt til at benytte digital kommunikation ved henvendelser til og fra det offentlige. Efter lov om Offentlig Digital Post bliver borgere obligatorisk tilsluttet til Digital Post, og den del af loven forventes at blive sat i kraft fra den 1. november 2014.

Arbejdsløshedskasserne, som administrerer udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn mv., er private foreninger, og de er derfor med hensyn til den digitale kommunikation med deres medlemmer ikke omfattet af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Den digitale kommunikation mellem kassen og medlemmet er heller ikke omfattet af lov om Offentlig Digital Post.

2.7.2. Forslagets indhold

Arbejdsløshedskasserne er i dag langt fremme i digitaliseringen af medlemsbetjeningen, og kasserne vil kunne gøre medlemsbetjeningen endnu mere effektiv, såfremt de får mulighed for kun at have én form for skriftlig kommunikation med medlemmerne.

Konkret foreslås det, at der i § 100 b i loven indføres hjemmel til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder regler om at medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når arbejdsløshedskassen har indført det.

Forslaget har to hovedformål:

• At den enkelte arbejdsløshedskasse kan beslutte, at det skal være en pligt for kassens medlemmer at kommunikere digitalt med arbejdsløshedskassen. Overgangen til digital kommunikation kan ske i takt med, at den enkelte arbejdsløshedskasse er i stand til at stille sikre IT-løsninger til rådighed for medlemmerne. Der skal dog være mulighed for, at mindre IT-parate medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan blive fritaget for den pligtige digitale kommunikation med arbejdsløshedskassen.

• At sidestille retsvirkningerne af digital kommunikation mellem medlemmerne og arbejdsløshedskasserne med retsvirkningerne af skriftlige meddelelser, der sendes med almindelig papirpost.

Reglerne vil give mulighed for, at arbejdsløshedskasser, som ønsker fuld digital kommunikation med medlemmerne, kan indføre den form for kommunikation i den takt, arbejdsløshedskasserne er klar til at stille sikre IT-løsninger til rådighed. Arbejdsløshedskasser, der ikke ønsker det, skal have mulighed for at lade være. Reglerne skal også give mulighed for, at den enkelte arbejdsløshedskasse kan vælge at indføre fuld digital kommunikation på områder, hvor kassen mener, det er relevant, men fortsat have papirbaseret kommunikation med medlemmerne på andre områder.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at når arbejdsløshedskassen har indført pligt til digital kommunikation, skal al kommunikation mellem arbejdsløshedskassen og medlemmet foregå digitalt, det vil sige både fra medlemmet til arbejdsløshedskassen og fra arbejdsløshedskassen til medlemmet. Det betyder, at medlemmet dagligt skal holde sig orienteret med hensyn til, om medlemmet har modtaget digital post fra arbejdsløshedskassen i den digitale postløsning. Der bliver dog mulighed for, at medlemmet kan blive fritaget for den pligtige digitale kommunikation med arbejdsløshedskassen, jf. nedenfor.

Der vil i de administrativt fastsatte regler blive stillet krav til den information, som arbejdsløshedskassen skal give sine medlemmer, før kassen indfører pligt til digital kommunikation på de enkelte områder. Tilsvarende vil reglerne også omfatte krav til arbejdsløshedskassernes information, såfremt kassen ønsker at vende tilbage til almindelig papirpost efter at have haft pligtig digital kommunikation med medlemmerne på nogle eller alle områder.

Arbejdsløshedskassen kan beslutte, at pligten til digital kommunikation også skal omfatte kassens kommunikation med personer, der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen og tidligere medlemmer af arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen skal i de tilfælde stille digitale løsninger til rådighed og vejlede om, hvordan personen kan komme i kontakt med kassen. Det kan fx ske via kassens hjemmeside.

Der vil administrativt blive fastsat regler om, at et medlem kan blive fritaget for den pligtige digitale kommunikation med arbejdsløshedskassen. Fritagelsesmuligheden skal administreres af arbejdsløshedskasserne. Der er en fritagelsesmulighed i lov om Offentlig Digital Post, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om fritagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. Reglerne om fritagelse fra digital kommunikation med arbejdsløshedskassen vil tage udgangspunkt i reglerne, som er fastsat i medfør af lov om Offentlig Digital Post. Det følger heraf, at der vil blive mulighed for at fritage en person, der ikke har adgang til computer med internetforbindelse i sit hjem.

Arbejdsløshedskasserne skal stille den digitale kommunikationsløsning til rådighed for medlemmerne. Arbejdsløshedskasserne drives med forskellige IT-systemer til løsning af opgaverne inden for arbejdsløshedsforsikringen, og der stilles i lovgivningen en række drifts- og sikkerhedsmæssige krav til systemerne. I forhold til den digitale kommunikation mellem arbejdsløshedskasser indbyrdes og mellem arbejdsløshedskasser og offentlige myndigheder stilles der i dag krav om, at der er etableret en sikker internetforbindelse mellem afsender og modtager, og at udvekslingen sker signeret og krypteret. Der vil blive stillet tilsvarende krav til de digitale kommunikationsløsninger, som arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed for medlemmerne.

De gældende regler i lovens § 100 b om hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg videreføres i øvrigt uændret.

Generelt IT-nedbrud og brug af papir

Der vil blive fastsat regler om, at digital kommunikation skal anvendes, selvom afsenderens egen computer ikke fungerer, afsenderen ikke har skaffet sig en eventuel fornøden digital signatur eller har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til afsenderen at overvinde. Dette gælder, uanset om afsenderen er arbejdsløshedskassen eller medlemmet.

Ved generelle IT-nedbrud og mere lokale nedbrud, fx på grund af hackerangreb mod en arbejdsløshedskasses hjemmeside, vil der i reglerne blive fastsat pligt for arbejdsløshedskassen til så hurtigt som muligt at få etableret løsninger, som kan afhjælpe konsekvenserne af, at medlemmer og arbejdsløshedskassen ikke kan kommunikere digitalt med hinanden. Det kan fx være, at medlemmet i stedet kan printe og aflevere et manuelt udfyldt ydelseskort til kassen. Tilsvarende kan et medlem sende en meddelelse som papirpost til arbejdsløshedskassen, hvis et generelt IT-nedbrud o.lign. forhindrer den digitale kommunikation.

Ved generelle IT-nedbrud mv. vil medlemmet ikke være i stand til at kommunikere digitalt med sin arbejdsløshedskasse eller få adgang til sin digitale post. I disse situationer må medlemmet ikke stilles ringere på grund af sin pligt til at kommunikere digitalt med arbejdsløshedskassen.

Medlemmet skal foretage rimelige forsøg på at kommunikere digitalt med sin arbejdsløshedskasse eller få adgang til sin digitale post. Medlemmet skal i øvrigt på anden vis forsøge at afhjælpe konsekvenserne af den manglende digitale kommunikation, fx ved at benytte traditionelle kommunikationsmetoder.

Ved en efterfølgende vurdering af, om medlemmet har forsøgt at afhjælpe kommunikationsproblemerne, vil det være en konkret vurdering, hvor nedbruddets længde og placering i forhold til frister og medlemmets egen indsats mv. vil kunne indgå som væsentlige elementer.

Lovforslaget vil i øvrigt ikke afskære fra brugen af papir (fx blanketter, erklæringer mv.), såfremt der i lovgivning uden for Beskæftigelsesministeriets område er pligt til at anvende papirer og papirpost.

Forholdet til persondataloven

Den digitale kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne og medlemmerne er omfattet af lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Det indebærer, at arbejdsløshedskassernes løsninger til brug for den digitale kommunikation skal indrettes og til stadighed opdateres, så de lever op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven og databeskyttelsesdirektivet.

Regler på bekendtgørelsesniveau, der udarbejdes i medfør af lovforslaget, vil i medfør af reglerne i persondataloven blive forelagt for Datatilsynet.

Forholdet til forvaltningsloven

Arbejdsløshedskasserne er private foreninger og er derfor ikke omfattet af forvaltningsloven. Arbejdsløshedskasserne skal dog følge en række forvaltningsretlige principper, hvilket dels fremgår af § 65 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dels af regler om krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser, som er fastsat i medfør af § 65 a. Denne retstilstand ændres ikke med dette lovforslag.

Retsvirkninger af at anvende digital kommunikation

Det foreslås videre, at der i et nyt stk. 3 fastsættes regler om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen. Tidspunktet for, hvornår meddelelsen er kommet frem, har blandt andet betydning for beregningen af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe, og for starttidspunktet for beregningen af klagefristen.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten, når den er tilgængelig for adressaten, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Meddelelsen er tilgængelig, når adressaten vil kunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold. Det er således i praksis uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

For så vidt angår kommunikation fra arbejdsløshedskassen til medlemmet, vil digitale meddelelser blive sendt via den sikre digitale postløsning, som arbejdsløshedskassen har stillet til rådighed. Det vil sige, at den digitale meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for medlemmet i den digitale postløsning, som arbejdsløshedskassen har stillet til rådighed.

2.8. Permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats

Varslingspuljerne sikrer, at ansatte i forbindelse med større afskedigelser hurtigt kan få hjælp til at komme tilbage i job, og de har vist sig at være et meget brugt redskab til at afbøde de negative virkninger af større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Regeringen og Enhedslisten har i forbindelse med aftalen om finansloven for 2013 aftalt, at den supplerende varslingsindsats skal gøres permanent. Samtidig tilføjes varslingspuljerne permanent nye midler. Der afsættes på den baggrund yderligere 15 mio. kr. årligt fra 2013 og frem til varslingspuljerne.

2.8.1. Gældende ret

I henhold til § 102 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret ved større afskedigelser tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden og tilskud til udgifter til opkvalificering af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Finansieringen sker fra den almindelige varslingspulje med hjemmel i § 43 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. I henhold til bestemmelsen kan det regionale beskæftigelsesråd inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Bevillingen kan blandt andet anvendes til de redskaber for beskæftigede, der er nævnt i § 102 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I 2010 indgik den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti en aftale om at afsætte 20,0 mio. kr. til et forsøg med en supplerende varslingsindsats for varslede personer, der blev ledige efter opsigelsesperiodens udløb. Forsøget løb oprindelig fra 1. marts til 31. december 2010 og er siden forlænget til udgangen af 2013.

Forsøget indebærer, at alle jobcentre inden for en økonomisk ramme kan give tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger og tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 8 uger til dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som har været omfattet af mulighed for en indsats ved en større afskedigelse efter lovens § 102.

Sammenlagt må indsatsen efter § 102 og tilbud efter forsøget højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte person.

Tilbud i henhold til forsøget medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på tilbud om vejledning og opkvalificering i første ledighedsperiode.

Tilbud i henhold til forsøget skal være aftalt med personen senest 14 dage efter, at personen er fratrådt virksomheden. Tilbuddet skal være påbegyndt senest 3 måneder efter og afsluttet senest 6 måneder efter, at personen er fratrådt virksomheden.

Alle 10 uger kan ligge efter opsigelsesperioden, såfremt de finansieres af den supplerende varslingsindsats.

2.8.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den gældende forsøgsordning med den supplerende varslingsindsats, hvor varslede personer efter ophør af opsigelsesperioden fortsat er omfattet af varslingsindsatsen, gøres permanent. Dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som har været varslet afskediget, kan herefter af jobcenteret tilbydes jobsøgningskurser i op til 2 uger og vejledning og opkvalificering i op til 8 uger. Den samlede varslingsindsats i opsigelsesperioden og herefter kan dog højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers opkvalificering for den enkelte person.

Forslaget sikrer, at de ledige, der har været omfattet af en varsling efter lovens § 102, fortsat kan ydes en indsats efter opsigelsesperioden. Tilbud efter forslaget medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på tilbud om vejledning og opkvalificering i første ledighedsperiode.

Personer, som ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp, er ikke omfattet af forslaget.

Tilbud skal aftales senest 14 dage efter, at den pågældende er fratrådt virksomheden, og skal senest være påbegyndt 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden, og være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.

Tilbud som led i varslingsindsatsen kan kombineres med tilbud om virksomhedspraktik og om ansættelse med løntilskud.

Den lovbundne ordinære varslingspulje fortsætter uændret med tilførsel af nye midler. Den supplerende varslingsindsats bliver en ny permanent lovbunden ordning med selvstændig pulje.

2.9. Afskaffelse af regler om at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen mv.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har ved aftalen om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at de bestemmelser i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, der fastlægger, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen, afskaffes.

2.9.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal økonomiudvalget i kommunen varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.

Kommunalbestyrelsen kan dog i stedet nedsætte et stående udvalg, der varetager opgaverne.

Der er særlige tilsvarende regler for placeringen af ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i kommuner med magistratsordning.

2.9.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelserne i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, der fastlægger, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen, afskaffes.

Bestemmelserne har ikke styrket det kommunalpolitiske fokus på beskæftigelsesindsatsen, som var den oprindelige intention. Der er derfor tale om en unødvendig regulering af kommunernes udvalgsstruktur.

Den enkelte kommune vil med forslaget inden for rammerne af det vedtagne årsbudget og i henhold til lov om kommunernes styrelse kunne henlægge varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen til et udvalg efter egen beslutning.

Forslaget vil frigøre ressourcer i kommunerne og dermed medvirke til at forbedre rammerne for kommunernes indsats.

Frikommunerne og en række kommuner, som har søgt herom som led i Udfordringsretten, har efter gældende regler tilladelse til at fravige reglerne om, at økonomiudvalget i kommunen eller et stående udvalg skal varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a, lov om sygedagpenge, barselloven samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39.

Denne tilladelse vil med forslaget blive overflødig, idet den er indeholdt i forslaget.

Sager på beskæftigelsesområdet vil med forslaget kunne behandles i det udvalg, hvor kommunalbestyrelsen beslutter at placere beskæftigelsesindsatsen i øvrigt.

Kommunalbestyrelsen vil med forslaget fortsat have ansvaret for udførelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder oprettelse af et jobcenter.

2.10. Syge- og barseldagpenge til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.10.1. Gældende ret

Det fremgår af sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, og barsellovens § 27, stk. 1, nr. 2, at beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge eller dagpenge efter barselloven kan være opfyldt ved, at den pågældende har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke at anse for en ydelse, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, idet der er tale om en ydelse, som udbetales til personer, der ikke længere har ret til arbejdsløshedsdagpenge. De gældende regler om ret til sygedagpenge eller dagpenge efter barselloven vil således ikke i sig selv give ret til sygedagpenge eller barseldagpenge til personer, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.10.2. Den foreslåede ordning

2.10.2.1. Generel beskrivelse

I aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er det forudsat, at personer, som modtager ydelsen, vil kunne opnå ret til sygedagpenge eller dagpenge efter barselloven, som tilfældet er for ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås derfor at ændre i sygedagpengeloven og barselloven således, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil kunne være berettiget til sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.

2.10.2.2. Sygedagpenge til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Formålet med ændringerne i sygedagpengeloven er at sikre, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til sygedagpenge på tilsvarende vis som ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. Ændringerne knytter sig særligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, anmeldelse af sygefraværet, anmodning om sygedagpenge, størrelsen af sygedagpengene ved fuldt og delvist fravær og muligheden for at medregne perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse på lige fod med perioder med arbejdsløshedsdagpenge. Endvidere udvides arbejdsløshedskassernes pligt til at anmelde sygefraværet for dagpengeberettigede medlemmer til kommunen med medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.10.2.3. Barseldagpenge til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Formålet med ændringerne i barselloven er at sikre, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til dagpenge efter barselloven på tilsvarende vis som ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. Ændringerne knytter sig særligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til barseldagpenge, størrelsen af barseldagpengene og muligheden for at medregne perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse på lige fod med perioder med arbejdsløshedsdagpenge.

2.11. Forholdet til lov om frikommuner

Efter § 7 f i lov om frikommuner kan kommunalbestyrelsen i en frikommune træffe beslutning om at fravige § 2 i lov om seniorjob således, at personer, der opfylder betingelserne for ret til seniorjob, kan tilbydes ansættelse i seniorjob i private virksomheder. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2013, og forsøget om seniorjob i private virksomheder ophører den 31. december 2015.

Lovforslagets § 11 om, at medlemmer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra 6. januar 2014 til og med 3. juli 2016, først kan overgå til seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter § 52 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, finder også anvendelse i forhold til frikommunerne. Det indebærer, at medlemmer med bopæl i en frikommune, der opbruger retten til dagpenge den 6. januar 2014 eller senere, først kan overgå til seniorjob, herunder i en privat virksomhed, når retten til arbejdsmarkedsydelse er udløbet.

Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i forsøgsbestemmelsen i § 4 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats givet frikommunerne tilladelse til at gennemføre forsøg, hvorefter de er undtaget fra reglerne i lovens § 14, stk. 2 og 3, om, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen.

Forsøget er udmøntet ved § 3 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet.

Lovforslagets § 3, nr. 1, om ophævelse af § 14, stk. 2-5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer, at alle kommuner vil blive omfattet af regler svarende til dem, der i henhold til forsøget gælder for frikommunerne. Bestemmelsen i § 3 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet vil derfor blive ophævet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget om etablering af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2014-2017.

3.1. Etablering af ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse

3.1.1. Forsørgelsesudgifter

Det foreslås, at kommunerne medfinansierer udgifterne til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse efter samme principper, som gælder for dagpenge, det vil sige 50 pct. af udgifterne i aktive perioder og 70 pct. i passive perioder. Det foreslås, at kommunerne under ét kompenseres for den resterende del af udgifterne via det særlige beskæftigelsestilskud.

Det er beregningsteknisk forudsat, at ca. 5.745 helårspersoner vil benytte sig af retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i 2014, ca. 7.075 helårspersoner i 2015 og 1.505 helårspersoner i 2016. Heraf forventes 35 pct. af målgruppen at være forsørgere, og de resterende 65 pct. forventes at være ikke-forsørgere.

Ledige får ret til en ugentlig arbejdsmarkedsydelse på henholdsvis 3.260 kr. (2014-pl) for personer med forsørgelsespligt over for børn og 2.445 kr. (2014-pl) for øvrige. Ydelsen er ikke afhængig af familie- og formueindkomst.

Det vurderes, at personerne i målgruppen er aktiverede 31,5 pct. af tiden, svarende til ca. 1.810 helårspersoner i 2014, 2.230 helårspersoner i 2015 og 475 helårspersoner i 2016 og dermed passive arbejdsmarkedsydelsesmodtagere de resterende 68,5 pct. af tiden. De aktiverede personer i målgruppen, som deltager i løntilskud og jobrotation, modtager løn af arbejdsgiverne, og skal derfor ikke have arbejdsmarkedsydelse under tilbuddet. Det vurderes, at der i 2014 er ca. 375 helårspersoner i enten løntilskud eller jobrotation, i 2015 er ca. 460 helårspersoner, og i 2016 er ca. 95 helårspersoner i enten jobrotation eller løntilskud.

Forslaget om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil på baggrund heraf medføre merudgifter til forsørgelse. Forsørgelsesudgifterne vil i et vist omfang blive modsvaret af mindreudgifter til kontanthjælp, seniorjob og efterløn, jf. tabel 2.

Udgifterne til forsørgelse ved barsel og sygdom for personer i målgruppen er inkluderet i beregningen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Det skønnes, at nettoudgifterne til forsørgelse til målgruppen vil udgøre 442,2 mio. kr. i 2014, 148,6 mio. kr. i 2015 og 4,7 mio. kr. i 2016. Heraf vurderes det, at staten i 2014 vil få merudgifter på 152,5 mio. kr., i 2015 merudgifter på 38,8 mio. kr. og i 2016 mindreudgifter på 1,7 mio. kr. Tilsvarende forventes det, at kommunerne vil få merudgifter på 289,7 mio. kr. i 2014, 109,7 mio. kr. i 2015 og 6,4 mio. kr. i 2016.

3.1.2. ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Det foreslås, at der for personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indbetales ATP-bidrag af ydelsen efter samme principper som for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Bidraget er fastsat til 3,84 kr. (2013-niveau) for hver times ydelse, der udbetales. Bidraget finansieres ved, at dagpengemodtageren selv betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3, og private arbejdsgivere betaler 1/3 af bidraget, når medlemmet ikke deltager i aktivering. ATP-bidraget finansieres i aktive perioder ved, at dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget.

Som det fremgår af afsnit 3.1.1. , forventes der i 2014 ca. 1.435 aktive ydelsesmodtagere, i 2015 ca. 1.770 aktive ydelsesmodtagere og i 2016 ca. 375 aktive ydelsesmodtagere. Der vil dermed være 3.935 passive ydelsesmodtagere i 2014, ca. 4.850 passive ydelsesmodtagere i 2015 og ca. 1.030 passive ydelsesmodtagere i 2016.

Forslaget om betaling af ATP-bidrag af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil på baggrund heraf medføre statslige merudgifter, jf. tabel 3.

Det skønnes, at nettoudgifterne til ATP-bidrag af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil udgøre i alt 39,4 mio. kr. i 2014, 48,5 mio. kr. i 2015 og 10,3 mio. kr. i 2016, jf. tabel 3. Heraf forventes den statslige udgift at udgøre 7,0 mio. kr. i 2014, 8,7 mio. kr. i 2015 og 1,8 mio. kr. i 2016.

3.1.3. Ferie til arbejdsmarkedsydelsesmodtagere

Personer, som overgår til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse fra en ydelse, hvor der i dag sker optjening af ret til ferie, fx arbejdsløshedsdagpenge, har optjent en ferieret med arbejdsmarkedsydelse. Personer, som overgår til arbejdsmarkedsydelse fra en ydelse, hvor der i dag ikke sker optjening af ret til ferie, fx særlige uddannelsesydelse, har ikke optjent en ferieret med arbejdsmarkedsydelse.

På baggrund heraf foreslås, at personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som ikke har optjent en ferieret, tildeles en særlig ferieret på 15 dage, dvs. tre uger pr. ferieår (1. maj – 30. april).

Ferieydelsen udbetales med et beløb svarende til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og udbetales som midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvoraf kommunerne medfinansierer 70 pct. af udgiften. Kommunerne kompenseres under ét for den resterende del af udgifterne til ferieydelse via beskæftigelsestilskuddet.

Forslaget om en særlig ferieret forventes at medføre merudgifter på ca. 3,0 mio. kr. i 2014.

3.1.4. Den aktive indsats

Det foreslås, at kommunerne refunderes for 50 pct. af deres driftsudgifter til køb af aktive tilbud (læse-, skrive- og regnekurser og 8 ugers uddannelsesforløb) samt for 50 pct. af deres udgifter til løntilskud til virksomheder, der ansætter modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Kommunerne kompenseres under ét for den resterende del af udgifterne til løntilskud via beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne kompenseres også under ét for den resterende del af driftsudgifterne til aktivering via budgetgarantien.

Staten refunderer fuldt ud (100 pct.) kommunernes udgifter til jobrotationsydelse, når en modtager af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ansættes som vikar for en beskæftiget, der deltager i efteruddannelse.

Det vurderes, at ca. 1.810 helårspersoner i den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning vil være i aktivering i 2014. I 2015 forventes aktiveringsomfanget at være ca. 2.230 helårspersoner og i 2016 ca. 473 helårspersoner. Heraf forventes ca. 32 pct. at være i virksomhedspraktik, ca. 32 pct. i nytteindsats, ca. 4 pct. på læse-, skrive- og regnekurser, ca. 10 pct. i 8 ugers uddannelsesforløb, ca. 2 pct. i jobrotation og ca. 18 pct. i løntilskud (offentlig og privat). Idet der ikke er knyttet merudgifter (ud over udgifterne til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse) til virksomhedspraktik og nytteindsats, vurderes det, at de samlede udgifter til den aktive indsats (netto) vil udgøre 82,1 mio. kr. i 2014, 102,4 mio. kr. i 2015 og 21,7 mio. kr. i 2016. Heraf forventes de statslige driftsudgifter til aktivering at udgøre 48,5 mio. kr. i 2014, 59,7 mio. kr. i 2015 og 12,5 mio. kr. i 2016. Tilsvarende forventes det, at kommunerne vil få merudgifter på 33,7 mio. kr. i 2014, 42,7 mio. kr. i 2015 og 9,2 mio. kr. i 2016, jf. tabel 4.

Som følge af etablering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er der en modgående besparelse på driftsudgifterne til kontanthjælp samt driftsudgifter til løntilskud til kontanthjælpsmodtagere.

3.1.5. Befordringsgodtgørelse

Det foreslås, at kommunerne medfinansierer 50 pct. af udgifterne til befordringsgodtgørelse. Kommunerne kompenseres under ét for den resterende del af udgifterne til befordringsgodtgørelse via beskæftigelsestilskuddet.

Udgifterne til befordringsgodtgørelse forventes at udgøre ca. 5,0 mio. kr. i 2014, 6,2 mio. kr. i 2015 og 1,3 mio. kr. i 2016.

Forslaget vurderes endelig at medføre en øget opgave for kommunerne svarende til administrative merudgifter i størrelsesorden af 37,5 mio. kr. i 2014, 46,2 mio. kr. i 2015 og 9,8 mio. kr. i 2016.

3.1.6. Udskydelse af tilbud om seniorjob

Forslagets bestemmelse om, at personer, der er berettiget til et seniorjob, skal opbruge retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og de tilbud der medfølger, før de kan overgå til et seniorjob, jf. lovforslagets § 10, vurderes at betyde væsentligt mindre udgifter i årene 2014, 2015 og 2016. Bestemmelsen betyder, at personer der ellers ville have ret til et seniorjob i 2014, nu først kan overgå til et seniorjob i 2015, at personer, der før var berettiget til et seniorjob i 2015, nu først kan overgå til et seniorjob senere i 2015 eller i 2016, og endelig at personer, der før var berettigede til et seniorjob i 2016, nu først kan overgå til dette senere i 2016.

Disse ændringer medfører en reduceret tilgang til ordningen i årene 2014, 2015 og 2016, således at antallet af helårspersoner skønnes reduceret med hhv. 700 personer i 2014, 2.000 personer i 2015 og 500 personer i 2016.

Da staten yder et årligt tilskud til kommunen på ca. 134.000 kr. pr. år (i 2014 niveau) for hver fuldtidsperson ansat i seniorjob, vil statens udgifter som følge af forslaget reduceres med 94,2 mio. kr. i 2014, 268,5 mio. kr. i 2015 og 67,1 mio. kr. i 2016 (i 2014 niveau).

Kommunerne dækker selv resten af udgiften til de seniorjobansattes løn. Forslaget vil derfor også reducere kommunernes udgifter. Kommunernes udgift regnes som forskellen mellem det ovennævnte statslige tilskud og en skønnet årsløn på ca. 358.000 kr. (i 2014 niveau). Som følge af ovenstående medfører forslaget en reduktion i kommunernes udgifter på 156,3 mio. kr. i 2014, 446,9 mio. kr. i 2015 og 112,2 mio. kr. i 2016.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

3.2. Finansieringselementer

3.2.1. Danskuddannelse for udlændige mv.

De samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2014-2017 er -162,8 mio. kr. i 2014, -196,0 mio. kr. i 2015, -227,6 mio. kr. i 2016 og -234,2 mio. kr. i 2017, jf. det sammenfattende skema i pkt. 12. Af de samlede udgifter skønnes -81,4 mio. kr. i 2014, -98,0 mio. kr. i 2015, -113,8 mio. kr. i 2016 og -117,1 mio. kr. i 2017 at vedrøre kommunerne.

Lovforslaget træder i kraft den 30. december 2013.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer.

3.2.1.1. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som grundtilbud til nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer

Forslaget indebærer bl.a., at de ordinære danskuddannelser indledningsvis erstattes med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer, der fremover først vil have adgang til de ordinære danskuddannelser efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Denne gruppe vil således kunne modtage op til 4½ års danskuddannelse mod op til 3 år i dag.

Omfanget af den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning er fastsat til 250 timer, der skal gennemføres inden for en periode på 1½ år. Tilbuddet er opdelt i fem forløb af 50 timer. Kommunen afholder udgifter forbundet med forløbene efter en fast timetakst på 90 kr. (2010-niveau). Udgiften til et undervisningsforløb på 50 timer betales til udbyderen, når kursisten henvises til introdansk. Staten refunderer 50 pct. af de samlede udgifter.

Det er forudsat, at enhedsprisen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er ca. 24.000 kr. pr. helårsperson, mens den tilsvarende pris er ca. 35.000 kr. pr. helårsperson for ordinær danskuddannelse. Endvidere er det skønnet, at ca. 27 pct. af kursisterne hvert år vil gå videre fra arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til ordinær danskuddannelse på baggrund af tal fra Social-, Børne- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.

Forslaget forventes at medføre en offentlig mindreudgift på 89,6 mio. kr. i 2014, 138,6 mio. kr. i 2015, 180,6 mio. kr. i 2016 og 192,2 mio. kr. i 2017.

Forslaget indebærer endvidere, at de kursister, der måtte ønske at forsætte på en ordinær danskuddannelse, efter at de har gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, tilbydes at aflægge en modultest med henblik på korrekt indplacering på den rette uddannelse og det rette modul. Det er forudsat, at den gennemsnitlige udgift til udarbejdelse og gennemførsel af test er ca. 5 kr. pr. kursist. Forslaget forventes at medføre en offentlig merudgift på 5,0 mio. kr. i 2014, 10,6 mio. kr. i 2015, 15,6 mio. kr. i 2016 og 18,0 mio. kr. i 2017.

3.2.1.2. Uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet udvides fra de nuværende 3 år til samlet 5 år

Forslaget indebærer, at uddannelsesretten for flygtninge og familiesammenførte udvides fra de nuværende tre år til samlet fem år. Det forudsættes, at forslaget vil medføre en aktivitetsstigning for målgruppen på ca. 5 pct. Forslaget forventes at medføre en offentlig merudgift på 28,0 mio. kr. i 2014, 31,2 mio. kr. i 2015, 31,6 mio. kr. i 2016 og 31,2 mio. kr. i 2017.

3.2.1.3. Kursus i samfundsforståelse og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbud

Forslaget indebærer, at kurset i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge. Nyankomne udlændinge får fortsat undervisning i store dele af indholdet af kurset som led i den ordinære danskuddannelse. Ved indførelsen af kurset i 2010 blev det skønnet, at kurset i gennemsnit ville koste ca. 4.600 kr. pr. kursist. Udgifterne omfatter udgifter til lærere, tolke, lokaler og undervisningsmaterialer. Forslaget forventes at indebære en offentlig mindreudgift på 41,4 mio. kr. i 2014 og 41,2 mio. kr. i 2015 og frem.

3.2.1.4. Indførelse af opdelte modultakster for kommunale sprogcentre

Forslaget indebærer, at der fremover indføres krav om, at taksten pr. modul skal aftales mellem kommunalbestyrelsen og det kommunale sprogcenter, og at kommunalbestyrelserne skal benytte opdelte modultakster i forbindelse med afregning med de kommunale sprogcentre. Forslaget forventes at medføre en offentlig mindreudgift på 29,8 mio. kr. i 2014 og 30,0 mio. kr. i 2015 og frem.

3.2.1.5. Justering af rådighedsbeløbene og styrket opfølgning

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til integrationsprogrammer inden for et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år (2013-pl) gange antallet af helårspersoner i kommunen, der deltager i tilbud som en del af integrationsprogrammet. På samme måde refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til introduktionsforløb inden for et tilsvarende rådighedsbeløb. Den statslige refusion bortfalder, hvis kommunen afholder udgifter ud over rådighedsbeløbet.

Udgiftsstyringen af området foreslås styrket ved at nedjustere rådighedsbeløbet for integrationsprogrammet til 73.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl). Tilsvarende indebærer forslaget en nedjustering af rådighedsbeløbet for introduktionsforløbet til 50.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).

Forslaget forventes at medføre en offentlig mindreudgift på 35,0 mio. kr. i 2014, 28,0 mio. kr. i 2015, 23,0 mio. kr. i 2016 og 20,0 mio. kr. i 2017.

3.2.2. Øvrig finansiering

Den øvrige finansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsordning for ledige, hvis dagpengeret er opbrugt, foreslås tilvejebragt ved en målrettet omprioritering af en række andre offentlige udgifter, indtægter, puljer og reserver mv., jf. tabel 12.

Finansieringselementerne indebærer:

• Det foreslås, at den særlige uddannelsespulje, som skal skabe et uddannelsesløft for ufaglærte ledige og ledige med forældede uddannelser, reduceres med hhv. 125,0 mio. kr. i 2014 og 86,0 mio. kr. i 2015.

• Det foreslås, at de beskæftigelsesrettede puljer og reserver omprioriteres i 2014 og 2015 med hhv. 123,0 mio. kr. og 18,0 mio. kr.

• Det foreslås, at fonden for forebyggelse og fastholdelse afsætter 51,0 mio. kr. i 2014 til finansiering af lovforslaget. I 2015 og 2016 tilbageføres årligt 51,0 mio. kr. til Forebyggelsesfonden.

• Det forslås, at 150,0 mio. kr. af puljen til grøn omstilling og beskæftigelse i 2014 omprioriteres. I 2015 og 2016 tilbageføres årligt 100,0 mio. kr. til puljen.

• Det foreslås, at merprovenuet som følge af indkøbsbesparelser i staten på 35,0 mio. kr. i 2014, benyttes til finansiering af lovforslaget.

• Det foreslås, at besparelsen på 85,0 mio. kr. i 2014 opnået på Fonden for Velfærdsteknologi som følge af en rebudgettering benyttes til finansiering af lovforslaget. I 2015 tilbageføres 85,0 mio. kr. til Fonden for Velfærdsteknologi.

• Det foreslås, at der afsættes en reserve på 72,0 mio. kr. i 2015 og 275,0 mio. kr. i 2016 til senere udmøntning.

• I forbindelse med Lovforslag L228 om forlængelse af uddannelsesordningen opnås et provenu i 2013 til 2017 på hhv. 16,0 mio. kr. i 2013, 235,0 mio. kr. i 2014, 220,0 mio. kr. i 2015 og 130,0 mio. kr. i 2017. Det foreslås, at provenuet benyttes til finansiering af lovforslaget.

• Til finansiering af merudgifterne til ferie til arbejdsmarkedsydelsesmodtagere på 3,0 mio. kr. i 2014 optages en negativ budgetregulering på Beskæftigelsesministeriets § 17 på finansloven for 2014. Budgetreguleringen udmøntes senest i forbindelse med lov om tillægsbevilling for 2014.

Som det fremgår af tabel 12, medfører lovforslaget et samlet nettoprovenu i 2014 på 176,2 mio. kr., hvorimod der i 2015 til 2016 er et merudgiftsbehov på hhv. 80,0 mio. kr. i 2015 og 17,3 mio. kr. i 2016. I 2017 er der et provenu på 364,2 mio. kr.

3.3. Permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats

De økonomiske konsekvenser af forslaget om permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats er allerede udmøntet på finansloven for 2013.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da ATP-bidraget af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal finansieres efter samme principper som for modtagere af dagpenge.

Bidraget finansieres ved, at ydelsesmodtageren selv betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3, og private arbejdsgivere betaler 1/3 af bidraget, når medlemmet ikke deltager i aktivering. ATP-bidraget finansieres dog i aktive perioder ved, at ydelsesmodtageren betaler 1/3 af bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget. Det forventes, at de private arbejdsgivere får en merudgift på 9,6 mio. kr. i 2014, 11,8 mio. kr. i 2015 og 2,5 mio. kr. i 2016 som følge af forslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om målretning af forebyggelsesfonden berører umiddelbart ikke EU’s regler om statsstøtte og EU’s regler om udbud. I det omfang fondens midler udbetales som økonomisk støtte til offentlige og private virksomheder, sker udbetalingerne fra fonden – som hidtil – i overensstemmelse med EU’s regler for statsstøtte.

I det omfang fondens midler udbetales på baggrund af udbud, skal EU’s udbudsregler iagttages.

Forslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Udkast til lovforslag er forud for fremsættelsen sendt i høring hos følgende organisationer mv.:

Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelserne, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Uddannelsesforbundet, Frikommunerne: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Vesthimmerland, Fredericia, Viborg, Odense, Vejle, Odsherred.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser