Forarbejder til Sygedagpengeloven § 36

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget udmønter Forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats, som den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) den 18. december 2013 indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

– Ændring af ydelsesperiode - fremrykning af revurderingstidspunkt til der er modtaget sygedagpenge i 22 uger (5 måneder.)

– Jobafklaringsforløb til sygemeldte, der ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge.

– Tidlig indsats og mulighed for at borgere og arbejdsgivere kan anmode om et fast-track-forløb, hvor opfølgningen iværksættes ekstraordinært tidligt.

– Ny visitationsmodel med 3 kategorier på grundlag af den konkrete udsigt til raskmelding og til at vende tilbage i arbejde.

– Indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

– Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser.

– Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsregler for lønmodtagere.

– Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af forliget i forhold til sygedagpengeloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om social pension.

1.1. Principper for reformen

400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge. Langt de fleste er hurtigt ude af sygedagpengesystemet igen. Men ca. 8.000 personer falder for varighedsbegrænsningen på 52 uger, og mister derfor deres sygedagpenge, selvom de fortsat er syge og endnu ikke kan arbejde. Af disse ender 1.400 personer med at stå helt uden forsørgelse. Derfor skaber varighedsbegrænsningen økonomisk utryghed hos rigtig mange sygemeldte og deres familier.

Samtidig er det en udfordring, at afklaringen af den sygemeldte og den virksomhedsrettede indsats ofte kommer for sent i gang. Ofte sker afklaringen af den sygemeldtes muligheder for at arbejde først efter, at den sygemeldte har været til den første opfølgning hos kommunen. På dette tidspunkt kan den sygemeldte være i risiko for at miste sit arbejde.

Reformen bygger på følgende principper:

– Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Den offentlige forsørgelse skal ikke stoppe ved en bestemt dato, men når den sygemeldte er kommet på fode igen. Frem for at bekymre sig om økonomi skal sygemeldte i stedet bruge deres kræfter på at komme på benene og tilbage til arbejdsmarkedet.

– Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygeforløbet. Den relevante indsats, der skal hjælpe den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet skal igangsættes så tidligt i sygeforløbet som muligt. Derfor er det afgørende, at kommunen så tidligt som muligt får de relevante oplysninger til at iværksætte en sådan indsats.

– Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. De sygemeldte, der har intakt tilknytning til arbejdsmarkedet, skal have en minimal indsats. I stedet skal ressourcerne fokuseres på de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding. Disse skal have en støtte, der tager højde for alle aspekter af deres situation.

– Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes. Arbejdspladsen skal efter ønske inddrages i størst mulig grad, herunder igennem gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

– Den enkelte borger skal sikres mulighed for at afvise behandling, som pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag. Den enkelte sygemeldte skal bidrage til egen helbredelse, så den sygemeldte hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejde. Men samtidig er der ingen sygemeldte, der skal tvinges til at deltage i en behandling, som de ikke ønsker.

– Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt – med mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner. Herunder skal de digitale muligheder udnyttes bedre, hvilket skal skabe et mere effektivt sygedagpengesystem. Udbetalingen af sygedagpenge skal derfor i højere grad ske automatisk og digitalt.

– Sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb er midlertidige ydelser. Målet er altid tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ny sygedagpengemodel

2.1.1. Ydelsesperiode

2.1.1.1. Gældende regler

Efter de gældende regler i § 24 i lov om sygedagpenge ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

De første 30 dages udbetaling til lønmodtagere fra arbejdsgiver (arbejdsgiverperioden) eller fra kommunen regnes ikke med i de 52 uger, og udbetalingen bliver desuden først standset fra udgangen af en påbegyndt måned.

Sygedagpengene standses dog kun, hvis ikke en af følgende gældende 7 forlængelsesmuligheder i sygedagpengelovens § 27 er opfyldt:

1) Det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte vil blive revalideret – hermed forstås revalideret til det ordinære arbejdsmarked og altså ikke til støttet beskæftigelse. Sygedagpengene kan forlænges, indtil den egentlige revalidering iværksættes.

2) Det er nødvendigt med en virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Sygedagpengene kan forlænges i op til 39 uger.

3) Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for to gange 52 uger. Det er en betingelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den pågældende kan være arbejdsdygtig inden for denne periode. Sygedagpengene kan forlænges i op til to år. Hvis en person derudover i perioden venter på behandling på et offentligt sygehus, ses der bort fra venteperioden.

4) Den sygemeldte kan ikke opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og kan dermed ikke vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Samtidig er det endnu ikke endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension. Sygedagpengene kan forlænges i op til 26 uger.

5) Den sygemeldte lider af en livstruende sygdom, og de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte. Sygedagpengene kan forlænges uden tidsbegrænsning. Bestemmelsen fortolkes indskrænkende og finder således kun anvendelse på sygdomstilfælde hvor den sygemeldte er i terminalfasen.

6) Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af en arbejdsskade. Sygedagpengene kan forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.

7) Der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension. Sygedagpengene forlænges indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes pension, eller der gives afslag på pension.

2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne mener ikke, at udbetaling af ydelse under sygdom skal stoppe på et bestemt tidspunkt, så sygemeldte kan risikere at stå uden forsørgelse. Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, og udbetaling af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed.

Der foreslås derfor en ny sygedagpengemodel, hvor der indføres en bestemmelse for alle - med undtagelse af personer omfattet af sygedagpengelovens § 25 (det særlige beskæftigelseskrav for pensionister) - hvorefter der efter 22 uger (5 måneder) med sygedagpenge sker en revurdering af borgerens ret til sygedagpenge. Opgørelsen af de 22 uger sker ud fra samme regler, som de gældende i forhold til opgørelsen af 52 ugers perioden. Det betyder bl.a., at de første 30 dages udbetaling til lønmodtagere fra arbejdsgiver (arbejdsgiverperioden) eller fra kommunen ikke regnes med i de 22 uger, og at udbetalingen først bliver standset fra udgangen af en påbegyndt måned.

Kommunen skal således – som efter de gældende regler - vurdere, om den sygemeldte er berettiget til fortsatte sygedagpenge efter en af forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27. Personer, der opfylder betingelserne for forlængelse, vil fortsætte med uændret sygedagpengeydelse efter 22 uger.

Samtidig udvides de tidsbegrænsede forlængelsesregler i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3 med 30 uger fra hhv. 39 uger til 69 uger og fra 2 gange 52 uger til 134 uger. De sygedagpengemodtagere, der opfylder betingelserne for en forlængelse, vil således kunne få udbetalt sygedagpenge i en periode svarende til efter de gældende regler.

Den gældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge i tilfælde, hvor der er tale om livstruende sygdom, udvides samtidig, således at den kommer til at gælde for alle tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom, og hvor der er begrundet tvivl om overlevelse og ikke som i dag kun i tilfælde, hvor den sygemeldte er i terminalfasen af en livstruende lidelse. Hermed sikres det, at sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom ikke skal bekymre sig om deres forsørgelse.

Desuden ændres bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 4, om, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges i de tilfælde, hvor den sygemeldte ikke kan vende tilbage på det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke endeligt er afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger. Ændringen er en konsekvens af Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob (førtidspensions- og fleksjobreformen). Som følge af denne ændring er også § 27, stk. 1, nr. 7, konsekvensrettet, så den kun omfatter tilfælde, hvor sygemeldte har søgt om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Personer, der ikke kan forlænges efter en af disse forlængelsesregler, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, vil overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (svarende til kontanthjælp uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold) efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hermed sikres sygemeldte økonomisk tryghed under hele sygeforløbet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-31, og bemærkningerne hertil.

2.2. Jobafklaringsforløb

2.2.1. Gældende regler

De gældende regler sikrer ikke alle sygemeldte ret til forsørgelse og ret til indsats til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, når de ikke kan få forlænget sygedagpengene efter sygedagpengelovens § 27.

Efter de gældende regler er der mulighed for hjælp til forsørgelse og til igen at opnå beskæftigelse efter kontanthjælpsreglerne. Det er dog en forudsætning, at personen ikke har formue eller kan forsørges af ægtefælle eller samlever. Herudover er der for personer med komplekse problemstillinger mulighed for at få et ressourceforløb med ressourceforløbsydelse. Under ressourceforløbet gives en tværfaglig indsats med henblik på at udvikle personers arbejdsevne i forhold til at opnå ordinær beskæftigelse. Der er endvidere for personer med væsentligt, og varigt nedsat arbejdsevne mulighed for at få et fleksjob.

Efter gældende regler i lov om social pension træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger. Som udgangspunkt er det således en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at borgeren har deltaget i mindst et ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen.

Sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension skal forelægges for kommunens rehabiliteringsteam, som består af repræsentanter for beskæftigelses-, sundheds-, social- og undervisningsområdet samt en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion. Rehabiliteringsteamet afgiver indstilling om, hvilken indsats personen skal have. Til brug for teamets behandling af sagen udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del. Behandlingen sker på et møde, hvor personen og sagsbehandleren også deltager. Hvis rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb, afgiver rehabiliteringsteamet også indstilling om, hvilken tværfaglig indsats personen skal have. Kommunen træffer på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse i sagen.

Personer, der får et ressourceforløb, får en koordinerende og gennemgående sagsbehandler, som er gennemgående igennem forløbet, og som sammen med personen udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til personens situation, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at syge personer skal have økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, og udbetaling af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed og ikke stoppe ved en bestemt dato. Det foreslås derfor, at sygedagpengemodtagere, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og en tværfaglig indsats rettet mod at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet og et liv, hvor personen kan forsørge sig selv og sin familie.

Et jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt være så kort som muligt med afsæt i personens situation. Det foreslås, at jobafklaringsforløb maksimalt kan løbe i op til to år ad gangen, hvor et ressourceforløb som minimum skal være på 1 år og højest op til 5 år. Begge forløb kan forlænges. Baggrunden er, at målgruppen for jobafklaringsforløb typisk vil være personer med kortere forløb på offentlig forsørgelse og større tilknytning til arbejdsmarkedet end målgruppen for ressourceforløb.

Det foreslås, at jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af førtidspensions- og fleksjobreformen. Det er således som ved ressourceforløb rehabiliteringsteamet, der skal afgive indstilling om, hvilken tværfaglig indsats personen skal have.

Endvidere foreslås det, at et jobafklaringsforløb skal være kendetegnet ved, at personen skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes konkrete forudsætninger, behov og helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal bringe personen i arbejde eller i gang med en uddannelse, f.eks. hvis der er tale om unge uden uddannelse. Det foreslås, at jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen er i et ansættelsesforhold, foreslås jobafklaringsforløbet tilrettelagt med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbagevenden til jobbet.

Det foreslås desuden, at sagen senest 4 uger efter overgangen til jobafklaringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet, og at indsatsen herefter iværksættes. Har en sygedagpengemodtager fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet inden revurderingspunktet ved 22. uge, videreføres denne indsats som et jobafklaringsforløb uden en ny forelæggelse af sagen for rehabiliteringsteamet.

Til brug for rehabiliteringsteamets første og evt. efterfølgende behandling af sagen foreslås det, at den koordinerende sagsbehandler og personen skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om beskæftigelsesmål, personens ressourcer og udfordringer og de lægelige oplysninger. Der indhentes som udgangspunkt ikke nye lægelige oplysninger, hvis der ikke er sket ændringer i personens helbredstilstand. Rehabiliteringsteamet oplyses ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag, hvor personen har ret til et jobafklaringsforløb, og teamet anmodes om at afgive en indstilling om den tværfaglige indsats. Det foreslås, at personen og den koordinerende sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møde om personens sag.

Ved ophør af et jobafklaringsforløb foreslås det, at kommunen skal sikre en systematisk vurdering af den enkelte syge persons arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i arbejde. Vurderer kommunen, at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet. Teamet skal herefter afgive indstilling om, hvorvidt personen skal have et nyt jobafklaringsforløb, samt hvilken tværfaglig indsats der skal indgå i et nyt forløb. Kommunen træffer på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse om, hvorvidt personen skal have et nyt jobafklaringsforløb eller anden hjælp. Sagen foreslås behandlet på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, som udarbejdes af den koordinerende sagsbehandler sammen med personen, som begge deltager i mødet, hvor rehabiliteringsteamet behandler sagen. Ved anden og efterfølgende forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet kan rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes ved, at der sker opdatering af den forberedende del, som tidligere har dannet grundlag for teamets behandling af sagen.

Herudover foreslås det, at der i jobafklaringsforløbet skal ske en løbende opfølgning med 6 samtaler om året. Samtalerne holdes med henblik på at vurdere personens mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, og om personen skal fortsætte på jobafklaringsforløbet, herunder om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom. Herudover skal der følges op på, om personen følger målet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, herunder deltager i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen. I opfølgningen skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.

For den mindre gruppe af personer, der vurderes at være i risiko for fortsat at skulle have et nyt jobafklaringsforløb 4 år efter ophøret af sygedagpengene, foreslås det, at der et halvt år, inden der er gået 4 år fra første sygefraværsdag, skal ske en styrkelse af indsatsen for at få borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal bestå i en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen samt et intensiveret kontaktforløb med i alt mindst 6 samtaler.

Det foreslås, at personen under jobafklaringsforløbet får en koordinerende sagsbehandler, der er gennemgående igennem hele forløbet. Den koordinerende sagsbehandler skal sammen med personen udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel. Den koordinerende sagsbehandler skal desuden sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til personens situation, og bistå personen med at gennemføre de indsatser, der bliver igangsat. Det medfører ikke skift af koordinerende sagsbehandler, når en tværfaglig indsats fra et sygedagpengeforløb videreføres under et jobafklaringsforløb.

Ressourceforløbsydelsen, som personen modtager under jobafklaringsforløbet, svarer til kontanthjælp uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold. Ydelsen svarer til den ydelse, som gives til personer, der deltager i ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der også gælder samme regler for bl.a. fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelsen, som der gælder for personer i ressourceforløb efter kapitel 12 a. Det betyder, at ressourceforløbsydelsen f.eks. ved lønindtægter nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusiv pension op til en løn på 13.446 (2014) kr. før skat, og derefter med 55 pct. af lønnen. Den høje fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Herudover gælder der bl.a. samme regler om sanktion ved manglende deltagelse i forløb m.v.

Dette gælder dog ikke for personer, der er i et ansættelsesforhold med løn, når jobafklaringsforløbet påbegyndes. I denne situation sker der fradrag i ressourceforløbsydelsen for den fulde løn og - for personer ansat i fleksjob - for løn og fleksløntilskud. For en person ansat i fleksjob, hvor der ikke modtages løn under sygdom, foreslås det, at den pågældende modtager ressourceforløbsydelse, der suppleres med fleksløntilskud, således at den samlede ydelse svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb (17.312 kr. i 2014).

Er personen i et ansættelsesforhold med løn, når jobafklaringsforløbet påbegyndes, foreslås det, at arbejdsgiveren kan modtage refusion af ressourceforløbsydelsen ud fra en teknisk beregning i forhold til den ugentlige arbejdstid.

Forslaget indebærer en merudgift for arbejdsgiverne, som følge af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, vil modtage lønrefusion svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb. Det forudsættes, at staten, kommunerne og regionerne i kraft af deres rolle som arbejdsgivere, ikke kompenseres for merudgifter, der følger af de foreslåede ændringer, jf. lovforslagets § 14, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at staten i den første del af et jobafklaringsforløb yder refusion til kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse på samme måde som til ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb efter kapitel 12 a. Det foreslås endvidere, at kommunen efter 52. uge regnet fra den 1. sygedag afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb. Finansiering og refusion sker i øvrigt efter de gældende regler i lighed med reglerne om ressourceforløb.

Det foreslås, at kommunen ikke kan anvende en kommunal lægekonsulent i sager om jobafklaringsforløb, men alene kan søge en sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionerne. Kommunen kan fortsat søge lægefaglig rådgivning hos den sygemeldtes praktiserende læge.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 23, og § 2, nr. 1-31 og nr. 33-37 og 43-44, og til § 4, stk. 1-15, samt til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. Herudover henvises til § 3, nr. 2, samt bemærkningerne hertil, om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Indholdet i jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der blev etableret i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen. Nogle borgere vil efter et gennemført jobafklaringsforløb være så udredte i forhold til deres arbejdsevne og muligheden for at udvikle denne, at det ikke er hensigtsmæssigt at opretholde kravet om særskilt deltagelse i et ressourceforløb som betingelse for tilkendelse af førtidspension.

Det fremgår af aftalen af 18. december 2013 om Forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats (sygedagpengereformen), at ”Personer, der har deltaget i et jobafklaringsforløb, anses for at have deltaget i et ressourceforløb i relation til reglerne om førtidspension. ”

Hvis mulighederne for at udvikle borgerens arbejdsevne ikke er udtømt ved afslutningen på et jobafklaringsforløb, kan det være relevant at vurdere, om borgeren skal tilbydes et ressourceforløb.

Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1 og 3, samt bemærkningerne hertil.

Bemyndigelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder bemyndigelser i §§ 10 a-10 c og 109 a til at fastsætte regler om digital kommunikation, finder tilsvarende anvendelse for jobafklaringsforløb.

2.2.3. Betaling til ATP af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

2.2.3.1. Gældende regler

Efter de gældende regler indbetales der ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med et beløb, der svarer til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget indbetales som et fast beløb på 270 kr. pr. måned (2014-niveau). Det er en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse, at den månedlige ydelse, som bidraget beregnes af, mindst er på 14.203 kr. om måneden (forsørgere, 2014-niveau) eller 10.689 kr. om måneden (ikke-forsørgere, 2014-niveau). Hvis personen i en måned får fradrag i ydelsen, f.eks. som følge af arbejde, så personen får udbetalt mindre end grænsebeløbene, bortfalder ATP-bidraget for den måned.

ATP-bidraget finansieres ved, at ydelsesmodtager betaler 1/3 af bidraget og staten betaler de resterende 2/3 af bidraget.

Til modtagere af sygedagpenge fra kommunen indbetales der et ATP-bidrag af sygedagpenge fra kommunen på 3,84 kr. for hver time (2014-niveau), der udbetales sygedagpenge for. Personen skal selv betale 1/3 af bidraget, og det resterende beløb (2,56 kr. pr. time) finansieres af private arbejdsgivere.

Efter de gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, jf. pkt. 2.1.1.1.

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indbetales ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på samme måde som der betales ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Fremrykningen af revurderingstidspunktet til det tidspunkt, hvor der er modtaget sygedagpenge i 22 uger, jf. forslagets § 1, nr. 23, betyder umiddelbart, at finansiering af ATP-bidrag til personen vil påhvile staten, hvor udgiften efter gældende regler påhviler arbejdsgiverne.

Det har med forslaget om udbetaling af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb ikke været hensigten, at der i relation til finansiering af ATP-bidrag under sygdom skulle ske fordelingsmæssige ændringer i forhold til arbejdsgiverne.

Det foreslås derfor, at kommunens indbetaling af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring til personer i beskæftigelse dækkes af arbejdsgiverne efter de samme principper, som gælder for finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 3, nr. 4 og 5, og § 6 og bemærkningerne hertil.

2.3. Tidligere og bedre indsats for sygedagpengemodtagere

2.3.1. Tidlig indsats og mulighed for fast-track

2.3.1.1. Gældende regler

Efter de gældende regler skal kommunen i alle sygedagpengesager afholde den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. fraværsuge. Kommunen forbereder samtalen på baggrund af oplysninger fra den sygemeldte om blandt andet sygdommens karakter, og der er ikke krav om, at den sygemeldte skal have været hos lægen, inden den første opfølgningssamtale hos kommunen.

2.3.1.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enig om, at indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet. Hvis den sygemeldte ikke har været hos lægen for at få en lægeattest med oplysninger om den sygemeldtes muligheder for at arbejde inden den første opfølgningssamtale, mangler kommunen relevante lægefaglige oplysninger ved det første møde med den sygemeldte, hvilket kan betyde, at den beskæftigelsesrettede indsats kommer for sent i gang.

For at der hurtigst muligt kan iværksættes en relevant indsats for de sygemeldte, der ikke forventes at blive raskmeldte inden 8 uger, er det således afgørende, at der tidligt i et sygeforløb foreligger de nødvendige oplysninger, herunder om sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle skånebehov.

Derfor foreslås det, at der indføres en ny opfølgningsmodel i sygedagpengeforløb, der forventes at vare over 8 uger. Efter den nye model skal den sygemeldte have været hos lægen, inden den første opfølgningssamtale i kommunen. Den sygemeldte skal også have besvaret en række spørgsmål om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet. Lægen skal blandt andet på baggrund af den sygemeldtes oplysninger vurdere, hvilken betydning sygdommen har i forhold til den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder om der eventuelt er behov for skånehensyn. Den sygemeldte skal desuden som hidtil indsende oplysningsskemaet til kommunen forud for den første samtale.

Forslaget skal sikre, at kommunen allerede ved den første opfølgningssamtale har de relevante oplysninger til at igangsætte en indsats. På baggrund af opfølgningssamtalen visiterer kommunen sagen til en af to kategorier efter den nye visitationsmodel og planlægger den tidlige indsats sammen med den sygemeldte og så vidt muligt sammen med virksomheden, jf. pkt. 2.3.2. Indsatsen skal være tilpasset den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand på samme måde som efter de gældende regler.

Desuden foreslås det at indføre en ny fast-track-løsning, hvor borgere og virksomheder får mulighed for at anmode kommunen om at igangsætte opfølgningen ekstraordinært tidligt i sager, hvor arbejdsgiveren og den sygemeldte forventer, at sygemeldingen vil vare længere end 8 uger.

Når kommunerne modtager en anmodning fra en sygemeldt eller en virksomhed om at iværksætte opfølgningen ekstraordinært tidligt, skal kommunen som udgangspunkt indkalde den sygemeldte til den første opfølgningssamtale senest 2 uger efter anmodningen.

Når arbejdsgiver anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, skal lønmodtageren ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning og de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet.

Det foreslås, at lønmodtageren kan afvise, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, f.eks. hvis den sygemeldte ikke forventer at være syg i mere end 8 uger.

Er den sygemeldte indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, foreslås det, at den sygemeldte skal oplyse kommunen om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, medmindre arbejdsgiveren har givet oplysninger herom, og den sygemeldte er enig i disse oplysninger.

Den sygemeldte skal have været hos lægen inden den første opfølgningssamtale, således at kommunen har de relevante oplysninger til at iværksætte en tidlig indsats. Derudover skal den sygemeldte også ved den tidlige opfølgning indsende oplysningsskemaet til kommunen inden den første opfølgningssamtale.

Forslaget om, at der skal foreligge en lægeattest allerede ved første opfølgning inden udgangen af 8. fraværsuge, fordrer en effektiv tilrettelæggelse af sagsgangen. En stor del af de 8 uger går som følge af, at arbejdsgiveren tidligst kan anmelde fraværet den 23. fraværsdag og senest den 35. fraværsdag. Det skyldes hensynet til, at der ikke bliver brugt ressourcer på at oprette sager i kommunen, hvor den sygemeldte ikke skal have sygedagpenge, fordi der er tale om kortvarig sygdom af mindre end 30 dages varighed, hvor arbejdsgiveren udbetaler ydelsen uden at have krav på refusion.

Herefter skal den sygemeldte besvare oplysningsskemaet senest efter 8 dage. Kommunen skal herefter anmode den sygemeldte om at gå til lægen og anmode lægen om at udarbejde en lægeattest. Endvidere skal kommunen indkalde den sygemeldte til den første opfølgningssamtale.

Fra 1. januar 2016 forventes sagsgange og kommunikation i forbindelse med opstart af en sygedagpengesag at være understøttet af digitale løsninger. Den digitale understøttelse vil bidrage til at sikre, at de lægelige oplysninger foreligger til brug for den første opfølgningssamtale inden udgangen af 8. fraværsuge. Der vil både før og efter digitaliseringen være behov for at sikre, at sagsgangen mellem kommune, borger og læge tilrettelægges på en måde, så den tid, der er til at indhente oplysninger, fordeles hensigtsmæssigt mellem borger, kommune og læge.

Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om opfølgningen. Det foreslås, at denne bemyndigelse også kommer til at fastsætte nærmere regler om sagsgange og frister. Bemyndigelsen skal bruges til at fastsætte regler om sagsgange og frister for både kommunens sagsbehandlingsskridt og for, hvornår den sygemeldte skal gå til læge. Reglerne skal understøtte og muliggøre, at de relevante lægelige oplysninger foreligger til brug for den første opfølgningssamtale både før og efter, at sagsgangene er fuldt digitalt understøttet.

Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om indhentelse af den sygemeldtes tilsagn om at deltage i tidlig opfølgning, og om, at oplysningsskemaet kan sendes til den sygemeldte på baggrund af en anmodning om tidlig indsats.

Bemyndigelsen foreslås anvendt til at fastsætte regler om, hvordan opfølgningen nærmere skal tilrettelægges både i sager med og uden anmodning om iværksættelse af en tidlig indsats. Bemyndigelsen vil således blive brugt til at fastsætte regler om sagsgange og frister for, hvornår den sygemeldte skal gå til læge, og hvornår kommunen skal modtage lægens oplysninger i forbindelse med indhentning af lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale. Reglerne skal understøtte og muliggøre, at de relevante lægelige oplysninger foreligger til brug for den første opfølgningssamtale både før og efter, at sagsgangene er fuldt digitalt understøttet. De nærmere regler vil blive fastsat efter dialog med KL og Lægeforeningen.

For både at undgå, at den sygemeldte kommer i klemme og mister sygedagpengene og undgå, at bestemmelsen medfører en unødig administration i kommunerne, foreslås det, at der ikke er nogen sanktion for den sygemeldte, hvis lægeattesten ikke leveres inden for den frist som kommunen har fastsat.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-9, og § 13 c, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13, samt bemærkningerne hertil.

2.3.2. Ny visitationsmodel og indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

2.3.2.1. Gældende regler

Efter de gældende regler skal kommunen foretage en visitation til en af 3 kategorier i alle sygedagpengesager på bagrund af bl.a. en vurdering af risikoen i forhold til arbejdsevnen. Kommunen fastlægger ved visitationen proceduren for opfølgningsforløb. Kommunen skal i alle sager afholde den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. fraværsuge. I sager visiteret til kategori 1 og 3, skal der anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag og herefter senest hver 3. måned. I kategori 2 (risikosager) skal der efterfølgende følges op mindst hver 4. uge.

Opfølgningen sker ved en individuel samtale eller telefonisk, digitalt eller skriftligt, hvis den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, er i tilbud, forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet eller sygdommen forhindrer individuel samtale. Desuden kan opfølgningen ske telefonisk digitalt eller ved brev, hvis sygemeldte inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby-ordningen).

Herudover gælder, at kommunen i alle sager ved hver samtale eller opfølgning på baggrund af samtalen og sagens oplysninger i øvrigt, herunder evt. lægelige oplysninger, skal foretage en revisitation og en samlet vurdering af den sygemeldtes behov samt iværksætte den nødvendige indsats. Der vil som udgangspunkt være tale om tilbud efter kapitel 10-12 efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke iværksættes tilbud til sygemeldte, der gradvis kan vende tilbage til arbejde, og til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet og til sygemeldte, der inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel.

Kommunen skal som udgangspunkt i forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen.

Kommunen skal senest i umiddelbar forlængelse af anden opfølgning udarbejde en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag. Planen justeres løbende.

Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.

Efter gældende regler er det jobcentret, der indkalder sygedagpengemodtagere til opfølgningssamtaler m.v. i jobcentret.

I enkelte kommuner anvendes i dag et om- og selvbooking-system - som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har stillet til rådighed - hvor jobcentret kan vælge, om de enkelte målgrupper for beskæftigelsesindsatsen skal have mulighed for - fra borgerens »Min Side« på Jobnet - at ombooke til et andet mødetidspunkt end det, som jobcentret har indkaldt til.

2.3.2.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at indsatsen for sygemeldte i højere grad skal afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, så ressourcerne kan bruges målrettet på de sygemeldte, der har størst behov for støtte til at vende tilbage til arbejdet, og at den virksomhedsrettede indsats skal styrkes.

Kommunens opfølgning og indsats i sygedagpengesager skal i højere grad understøtte, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag matcher den sygemeldtes behov og har et klart fokus på tilbagevenden i arbejde.

Derfor foreslås det at indføre en ny visitationsmodel med visitation til en af 3 kategorier, hvor visitationen foretages på baggrund af den konkrete udsigt til raskmelding, samt den sygemeldtes behov for indsats for at kunne vende tilbage i arbejde, herunder behov for tværfaglig indsats. Visitation til kategori 1 sker, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. Visitation til kategori 2 og 3 sker i forbindelse med den første opfølgningssamtale og revisitation ved den løbende opfølgning.

Derudover foreslås den efterfølgende opfølgning og indsats tilrettelagt således, at i sager, hvor sygefraværet ikke forventes at overstige 8 uger (kategori 1-sager), er der ingen centrale krav til opfølgningen ud over at kommunen skal følge op på, om raskmeldingen sker som forventet. Dog skal sygemeldte, som er ledige og medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager sygedagpenge, under hensyntagen til deres helbredstilstand fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter samme regler som forsikrede ledige.

I sager, hvor en fuld raskmelding forventes at ske senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag og hvor den sygemeldte udfordringer er af helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter, men uden at der ikke er tale om en kompleks sag (kategori 2-sager), foreslås det, at den sygemeldte tilbydes en indsats med et klart fokus på tilbagevenden til arbejde. Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i en trappemodel som sikrer systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte sygemeldte i at bevare kontakten til sin arbejdsplads og fastholdes sit job. I modellen er der fokus på, at der iværksættes gradvis tilbagevenden som det højst prioriterede redskab for sygemeldte i ansættelse evt. efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik. For sygemeldte uden ansættelse er det højst prioriterede redskab påbegyndelse af arbejde på nedsat tid eller i løntilskud. Herudover kan der som udgangspunkt som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats gives tilbud om vejledning og opkvalificering. Indsatsen i trappemodellen består i gradvis tilbagevenden til arbejde efter sygedagpengeloven og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 9 b-12.

I komplekse sager (kategori 3 - sager), hvor en fuld raskmelding forventes at ske senere end 8 uger, og hvor der ud over de helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige udfordringer er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, foreslås det, at den sygemeldte skal have sin sag forelagt kommunens rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Det foreslås endvidere, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om en helheldsorienteret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-/sundheds- og socialområdet med fokus på, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, om hvordan disse indsatser koordineres, samt om hvordan opfølgningen i sagen tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Det foreslås, at den tværfaglige indsats i lighed med i sager om ressourceforløb og som foreslået i sager om jobafklaringsforløb kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor efter kapitel 9 b-12 samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven.

Hvis personen er i et ansættelsesforhold, foreslås forløbet desuden tilrettelagt med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbagevenden til jobbet evt. efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik.

Det foreslås, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitationen til kategori 3. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del med fokus på sygemeldtes beskæftigelsesmål, ressourcer mv., jf. § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Herudover foreslås, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, når den sygemeldte er visiteret til kategori 3. Denne sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål. Herudover foreslås, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler på samme måde som i ressourceforløb og som foreslået i jobafklaringsforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 15 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. En sagsbehandler fra en anden forvaltning kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Det foreslås i lov om sygedagpenge, at den første opfølgning sker inden udgangen af 8. fraværsuge, medmindre der iværksættes en tidligere opfølgning som følge af en anmodning om en tidlig opfølgning efter §§ 7 d og 7 f. Herudover foreslås som noget nyt en efterfølgende opfølgning mindst hver 4. uge i alle sager. Opfølgningen foreslås at ske ved en individuel samtale eller telefonisk, digitalt eller skriftligt, hvis den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, er i tilbud eller sygdommen forhindrer individuel samtale. Standby-ordningen foreslås videreført.

Det foreslås, at kommunen som hidtil ved hver samtale eller opfølgning foretager en samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats som led i sygedagpengeopfølgningen, herunder foretager (re)visitation i sagen, og iværksætter indsatsen. Kommunen skal i den forbindelse som hidtil vurdere, om der evt. er behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og påbegynde sag herom, hvis det er tilfældet. Det er som hidtil en forudsætning, at den sygemeldte vurderes at have behov for en anden indsats end den, der kan gives som led i sygedagpengeopfølgningen.

Det foreslås endvidere, at der i sager visiteret til kategori 2 som noget nyt ved første samtale indgås en aftale med den sygemeldte om den konkrete indsats, der iværksættes. Desuden skal aftalen indeholde den sygemeldtes konkrete beskæftigelsesmål. Aftalen skal løbende justeres i tilknytning til den løbende opfølgning.

I sager visiteret til kategori 3 er det som ovenfor nævnt foreslået, at der som i andre sager, der behandles i rehabiliteringsteamet, udarbejdes rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det forudsættes som hidtil, at opfølgningen sker i samarbejde med den sygemeldte og med hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand. Indsatsen må ikke modvirke eller forringe den sygemeldtes helbredstilstand, men skal fremme, at sygemeldte fastholder job og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor heller ikke alle sygemeldte, der skal have en beskæftigelsesrettet indsats.

Kommunen skal som hidtil i forbindelse med første samtale med den sygemeldte tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog med arbejdspladsen om mulighederne for, at den sygemeldte kan vende tilbage i arbejde. Sigtet med dialogen, er at kommunen får afklaret, hvornår og hvordan den sygemeldte kan vende tilbage, herunder om det kan ske på som fuld tilbagevenden, som gradvis tilbagevenden eller i virksomhedspraktik i en opstartsperiode. Hvis tilbagevenden ikke kan ske på fuld tid, afklares det, hvornår der kan ske en fuld tilbagevenden til arbejdet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10-19 samt bemærkningerne hertil.

Det er aftalt i sygedagpengereformen, at sygemeldte på sigt skal have adgang til digitale selvbetjeningsmuligheder.

Sygemeldte skal således have bedre muligheder for at søge information og vejledning, følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Det vil derfor blive muligt for sygedagpengemodtagere på Jobnet at:

– indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, information om jobcentertilknytning m.v.

– få adgang til at udfylde oplysningsskema digitalt

– booke og ombooke opfølgningssamtaler og individuelle samtaler i jobcenteret

– se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret

– tilmelde sig huskeservice (sms eller mail)

– få adgang til at raskmelde sig.

Det foreslås, at borgerne får ret til at booke og ombooke dag og tidspunkt og eventuelt sagsbehandler m.v. i forbindelse med samtaler m.v. via det landsdækkende system som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for jobcentrene. Jobcentrene får pligt til at anvende det landsdækkende system.

Den konkrete udmøntning om etablering og drift af den landsdækkende selvbetjeningsløsning og om jobcentrenes pligt til at anvende systemet i forhold til jobcentrets forskellige målgrupper kan ske i bekendtgørelsesform med hjemmel i de gældende bemyndigelser i §§ 61, 65 og 66 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Borgerens ret til at booke og ombooke samtaler vil blive udmøntet i bekendtgørelsesform med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 10 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De digitale løsninger til understøttelse af den digitale kommunikation, som forslaget omhandler, vil blive indrettet således, at de ved etableringen og fremover vil leve op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven med tilhørende bestemmelser. Ligesom anden kommunikation - via Jobnet - mellem borgerne og det fælles datagrundlag, vil f.eks. kommunikationslinjerne være krypterede. Der jf. § 58 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats etableret et fælles it-baseret datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug for forvaltningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.

Borgerne vil alene kunne tilgå egne oplysninger med anvendelse af NemId eller med anden sikker login-løsning. Den digitale kommunikation vil alene være til rådighed og tilgængelig for autentificerede brugere.

Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigelserne udmøntes i bekendtgørelsesform, jf. persondatalovens § 57.

2.3.3. Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

2.3.3.1 Gældende regler

Efter gældende regler i lov om sygedagpenge kan kommunen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en sygemeldt ikke deltager i lægebehandling.

Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) kan kommunen anmode personer, der ansøger om eller får hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis personens helbred har betydning for, om personen er berettiget til at modtage den hjælp, som den pågældende ønsker.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række sociale ydelser f.eks. sygedagpenge, førtidspension og fleksjob. Den lægelige eller anden sundhedsmæssige undersøgelse er i disse tilfælde afgørende for, om hjælpen kan gives til den pågældende.

Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp. Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og førlighed.

Efter gældende regler i lov om social pension kan kommunalbestyrelsen ikke tilkende førtidspension, før det er dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb, eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, herunder deltagelse i lægeligt anbefalet behandling. Hvis en person afviser at tage imod lægeligt anbefalet behandling, kan det derfor betyde, at der ikke kan tilkendes førtidspension

2.3.3.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at den enkelte borger skal bidrage til egen helbredelse, så borgeren hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejde, men samtidig skal den enkelte borger sikres mulighed for at afvise lægebehandling, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag.

Derfor foreslås det, at den enkelte borger i en to-årig forsøgsperiode fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016 får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling efter de gældende regler fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene, ressourceforløbsydelsen eller beslutter ikke at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.

Efter den foreslåede ordning skal sagerne forelægges klinisk funktion til en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som borgeren er blevet tilbudt.

Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, får det efter forslaget ikke konsekvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension.

Hvis borgeren ikke ønsker at modtage tilbudt lægebehandling, og borgeren heller ikke ønsker at medvirke til at sagen forelægges klinisk funktion efter forsøgsbestemmelsen, træffes der afgørelse i sagen efter de almindeligt gældende regler på området.

Forsøget skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.

Borgeren har fortsat pligt til at lade sig undersøge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Forsøget omfatter alene lægebehandling i snæver forstand, det vil eksempelvis sige behandlinger foretaget af en læge, operationer og behandling med lægeordineret medicin.

Forsøget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsøget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Hvis klinisk funktion anbefaler en behandling, der ikke er lægelig behandling i snæver forstand, eksempelvis behandling hos en fysioterapeut, får det betydning for borgerens ret til sygedagpenge m.v., hvis borgeren afviser at deltage i den tilbudte behandling.

Den sundhedsfaglige behandling af borgeren sker som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således ikke klinisk funktion, der skal tilbyde borgeren den behandling, som klinisk funktion anbefaler.

Hvis der er tilkendt førtidspension i forsøgsperioden og tilkendelsen er omfattet af den foreslåede § 8, nr. 2 (§ 18 a), er det med forslaget forudsat, at retten til den tilkendte førtidspension bevares efter forsøgsperiodens ophør, hvis pensionistens forhold i øvrigt er uændrede. Førtidspension er en varig forsørgelsesydelse, som borgeren har fået tilkendt ved en begunstigende forvaltningsakt. Borgeren har dermed en berettiget forventning om at kunne indrette sig i tillid hertil.

Ordningen indføres som et to-årigt forsøg og evalueres med henblik på en vurdering af, om den bør permanentgøres.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, § 2, nr. 32, § 3, nr. 7, og § 8, nr. 2 og 7, og bemærkningerne hertil.

2.3.4. Orientering til sygemeldte m. fl. om rettigheder i henhold til pensionsaftale m.v.

Der fremgår af sygedagpengereformen, at der i det digitale indberetningssystem Nemrefusion skal indarbejdes en ”husker” til arbejdsgiveren om, at medarbejderens sygefravær kan være dækket af en forsikring, som arbejdsgiveren har, f.eks. en sundhedsforsikring. Det fremgår, at der tilsvarende skal indsættes en ”husker” i det underretningsbrev, der sendes til den sygemeldte om, at det kan være en god idé at tjekke, om personen har en forsikring, som kan komme i anvendelse. Disse to elementer er udmøntet administrativt og indgår fra januar 2014 i Nemrefusion og i underretningsbrevet.

I tilknytning hertil foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal kunne samkøre nødvendige oplysninger i det fælles datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om hvilke personer, der er medlem i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., med henblik på at kunne informere kunderne og medlemmerne om de rettigheder m.v., der er indeholdt i forsikrings- og pensionsselskabets tilbud om f.eks. adgang til hurtig diagnose eller behandlingsmuligheder under dennes eventuelle sundhedsordning.

Med forslaget forventes flere personer at gøre brug af de rettigheder og muligheder, der er tilknyttet den enkelte persons eventuelle forsikrings- eller pensionsordning m.v. i forbindelse med f.eks. sygdom eller overgang til fleksjob eller førtidspension. Det kan f.eks. være adgang til hurtig diagnose, behandling eller genoptræning. Det forventes, at dette kan bidrage at sygemeldte hurtigere kan vende tilbage til arbejde.

Det foreslås, at det skal frivilligt for det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., om de ønsker at anvende denne mulighed.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil stå som afsender af informationsbreve til forsikrings- og pensionsselskabets medlemmer og kunder, hvori personen gøres opmærksom på mulighederne for at kontakte sit forsikrings- og pensionsselskab m.v. for at få nærmere information og vejledning. Forsikrings- og pensionsselskabet m.v. vil således ikke modtage oplysninger om, hvilke personer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender breve til.

Den nærmere udmøntning foreslås fastsat i bekendtgørelsesform. Udkast til bekendtgørelse vil blive forelagt Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.

Forsikrings- og pensionsselskaber m.v., der ønsker at gøre brug af ordningen, afholder udgifterne til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings udvikling, vedligeholdelse, drift og administration af ordningen.

Der henvises til lovforslaget § 4, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

2.4. Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsregler for lønmodtagere

2.4.1. Baggrunden for forslaget

Aftalepartierne er enige om, at udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Der foreslås derfor indført et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav for lønmodtagere, som begge kan opgøres på baggrund af data, som findes i indkomstregistret.

I dag anvender kommunerne indkomstregistret til at foretage kontrol af, hvorvidt det anses for sandsynligt, at beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge for en lønmodtager er opfyldt, og til kontrol af, hvorvidt de indkomstoplysninger, som arbejdsgiveren angiver i forbindelse med anmeldelse af sygefraværet til kommunen, forekommer korrekte. Der er således ikke med det gældende beskæftigelseskrav og de gældende beregningsregler for lønmodtagere i sygedagpengeloven mulighed for direkte at anvende indkomstregistret til at afgøre, om beskæftigelseskravet er opfyldt eller til at foretage beregning af sygedagpengetimesatsen.

Tilpasninger af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og reglerne om beregning af sygedagpengetimesatsen for lønmodtagere betyder, at reglerne kan administreres med udgangspunkt i data fra indkomstregistret. De foreslåede tilpasninger af reglerne vil således betyde, at der ved kommunernes administration skal anvendes oplysninger om data, der er indberettet i henhold til reglerne i lov om et indkomstregister og oplysninger om feriegodtgørelse, som kan hentes via Feriekonto.

Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til sygedagpenge som efter gældende regler og med den samme udbetaling. I tråd hermed vurderes tilpasningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet og beregningen af sygedagpengetimesatsen for lønmodtagere at have ubetydelige økonomiske konsekvenser, hvor alene få lønmodtagere kunne blive stillet anderledes end i dag. Ved at justere reglerne i forhold til indkomstregistret vil kommunernes administration blive forenklet og arbejdsgivernes administrative byrde i forbindelse med anmeldelsen af sygefraværet blive reduceret. Desuden vil muligheden for at kontrollere for snyd og fejl blive forbedret.

I visse særlige tilfælde kan der være behov for at indhente supplerende oplysninger direkte hos lønmodtagerne. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det er nødvendigt at indhente oplysninger, som ikke er indberettet til indkomstregistret eller fremgår af Feriekonto. Det kan f.eks. være oplysninger om arbejdsskade, selvstændig virksomhed, udenlandsk lønindkomst eller lønindkomst eller andet, der ikke er korrekt indberettet til indkomstregistret.

Beregninger på den foreslåede digitaliseringsmodel viser, at ca. 98 pct. af sygedagpengeforløbene for lønmodtagere både efter de nuværende og efter de foreslåede regler ville opfylde beskæftigelseskravet. De sidste ca. 2 pct. er forløb, hvor f.eks. indkomster og arbejdstimer fra et andet EU-land kan medregnes, hvilket ikke kan registerunderstøttes.

Forslaget er i overensstemmelse med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, fokusområde 6, om en digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats, initiativ 6.3, om at indkomstbegreber, periodiseringsbestemmelser mv. så vidt muligt skal tilpasses i faglovene, så indkomstregistret i væsentlig større omfang kan anvendes direkte i den løbende administration og til efterfølgende kontrol.

Med forslaget ændres ikke på, hvem der skal anses for lønmodtagere, på de eksisterende sygedagpengesatser eller på hvor mange timer den enkelte sygemeldte kan få udbetalt sygedagpenge under sygdom.

2.4.2. Indkomstregistret og oplysninger om feriegodtgørelse

Indkomstregistret er etableret med hjemmel i lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister. Indkomstregisterloven fastsætter bl.a., hvem der er indberetningspligtig til registret, hvilke oplysninger der skal indberettes, samt fristerne for disse indberetninger.

Indkomstregisterloven pålægger private og offentlige virksomheder, myndigheder arbejdsløshedskasser, pensionsselskaber mv., som udbetaler løn, lønerstattende ydelser, offentlige ydelser eller private pensioner, en pligt til mindst én gang om måneden at indberette en lang række oplysninger for den enkelte løn- eller ydelsesmodtager. Derudover skal også borgernes bruttoløn og eventuelle feriepenge før skat indberettes. Formålet med registret er at opnå en langt mere systematisk indsamling af oplysninger.

Samtidig med vedtagelsen af lov om et indkomstregister blev der ved lov nr. 404 af 8. maj 2006 om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister fastsat regler om, at oplysningerne i indkomstregistret om løn, arbejdstid mv. i videst muligt omfang skal anvendes ved administrationen af bl.a. lov om sygedagpenge.

Det fremgår af § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), at myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i bestemmelsen stk. 1 og 2 i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregistret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4.

Det fremgår endvidere af § 11 a, stk. 4, i retssikkerhedsloven, at adgang til oplysninger efter bestemmelsen i stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og som er registreret i Feriekonto, skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.

Det fremgår endvidere af § 68 a, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (styringsloven), at oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen i videst muligt omfang skal indhentes fra indkomstregistret. Det fremgår af styringslovens § 68 a, stk. 2, at blandt andet statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen, kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister § 7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.

Det fremgår af styringslovens § 68 b, stk. 1, at kommunen ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhedsloven og § 50 i integrationsloven, kan kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.

I styringslovens § 68 b, stk. 2, fremgår, at hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kan kommunen uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Det fremgår endvidere, at oplysningerne indhentes med henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

I styringslovens § 68 b, stk. 5, fremgår, at myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Det fremgår endvidere, at kommunen - i det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregistret - skal indhente oplysningerne herfra.

Der er efter gældende regler således hjemmel dels til at kommunerne får terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, og dels til at oplysninger i indkomstregistret kan anvendes til samkøring i kontroløjemed.

Kommunerne kan alene få adgang til forud definerede data i indkomstregistret, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010 om et indkomstregister. Der skal indgås en aftale med SKAT om hvilke oplysninger og felter i indkomstregistret, der skal være adgang til. Herved er persondatalovens bestemmelser, om at der alene må behandles relevante og tilstrækkelige oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldt.

Ved at benytte oplysninger i indkomstregistret opnås en enkel og ubureaukratisk administration, hvor kommunerne uden at skulle bede virksomhederne og borgerne om oplysninger og dokumentation som myndighederne i forvejen har, som hovedregel kan fastslå om borgeren har haft løntimer eller indtægter, der er tilstrækkelige til at opfylde lovens beskæftigelseskrav. Oplysningerne vil endvidere kunne anvendes til at beregne den sygedagpengetimesats som den sygemeldte eller virksomheden kan modtage i sygedagpengerefusion pr. refusionsberettiget time.

Det vurderes derfor at være nødvendigt og sagligt, at kommunerne til brug for administration og kontrol af sygedagpenge anvender nødvendige oplysninger i indkomstregistret.

2.4.3. Beskæftigelseskrav for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen

2.4.3.1. Gældende regler

Ifølge gældende § 32, stk. 1, i lov om sygedagpenge kan en lønmodtager opnå ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren opfylder et af følgende seks kriterier:

1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger forud for sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer,

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

4) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,

5) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

6) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ifølge lovens § 34 vil en person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, have ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, uanset at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 32.

Det fremgår af lovens § 32, stk. 2, at ved opgørelsen af 26 ugers perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren har

1) arbejdet som lønmodtager,

2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart før arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter lovens § 42,

3) modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,

5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse,

7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond, eller

8) været omfattet af en arbejdskonflikt.

Har lønmodtageren eksempelvis haft en periode på arbejdsløshedsdagpenge eller modtaget sygedagpenge, tæller perioden med i de 26 uger, dvs. at forløbet tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det fremgår endvidere af lovens § 32, stk. 3, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på op til 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven. Det betyder, at perioder, hvor man f.eks. passer et sygt barn, ikke hindrer retten til sygedagpenge, selvom der er tale om et brud på tilknytningen til arbejdsmarkedet. Har man eksempelvis i fire uger af de seneste 26 uger passet sit alvorligt syge barn, opgøres tilknytningskravet ikke over de seneste 26 uger, men i stedet over de seneste 30 uger.

Ved opgørelse af, om de 240 timer er opfyldt, medregnes de timer i 26 ugers perioden, hvor der faktisk er udført arbejde. Både ordinære og ekstraordinære overarbejdstimer medregnes. Deltagelse i kurser i arbejdstiden og med løn, og spisepauser, der efter overenskomsten indgår i arbejdstiden, ligestilles med arbejde.

I forhold til kravet om beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de 26 uger er der ligeledes supplerende regler. Hvis lønmodtageren i 26 ugers perioden ikke har arbejdet i 240 timer på grund af forhold hos lønmodtageren, der ikke skyldes pligtforsømmelse, ses der bort fra sådanne dage uden beskæftigelse. Disse betragtes som døde perioder, hvilket betyder, at 26 ugers perioden forlænges bagud med lige så mange dage, som den døde periode har varet. Eksempel på fravær, der ikke anses for at være pligtforsømmelse, er fravær på grund af ferie eller fridage, søgnehelligdage og sygdom, barsel og adoption. Har en lønmodtager eksempelvis haft ferie med feriegodtgørelse i en måned inden for de seneste 26 uger, kan arbejdstimer for den måned, der ligger umiddelbart før de 26 uger, medregnes ved opgørelse af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

2.4.3.2. Den foreslåede ordning

Det eksisterende regelsæt om tilknytning til arbejdsmarkedet kan ikke registerunderstøttes og automatiseres, idet mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet ikke fremgår. Derfor må hver eneste sag udarbejdes via en manuel kontrol med opslag i registre og en vurdering af, om det forekommer sandsynligt, at tilknytningen til arbejdsmarkedet har været uafbrudt. Hertil kommer de komplicerede forlængelsesmuligheder, der betyder, at opgørelsen af både perioden på 26 uger og den periode hvor beskæftigelseskravet på 240 timer skal være opfyldt, i praksis kan variere fra sag til sag.

Kommunens sagsbehandling i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskravet er først og fremmest baseret på oplysning fra arbejdsgiveren i forbindelse med dennes anmeldelse af sygefraværet via den digitale løsning Nemrefusion. Arbejdsgiveren oplyser, hvorvidt lønmodtageren har været ansat hos arbejdsgiveren i de seneste 26 uger. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal arbejdsgiveren angive perioden hvori lønmodtageren har været ansat samt antallet af løntimer i perioden.

Som følge af arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet modtager lønmodtageren et underretningsbrev, hvori arbejdsgiverens oplysninger fremgår. Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hos arbejdsgiveren i de seneste 26 uger, anmodes lønmodtageren om at indsende dokumentation for tidligere ansættelser samt oplysninger om evt. medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere i forhold til kommunen ændres, således at det bliver muligt at automatisere opgørelse af beskæftigelseskravet for størsteparten af lønmodtagerne.

2.4.3.2.1. Nyt beskæftigelseskrav for lønmodtager i aktuel beskæftigelse

Det foreslås, at kravet om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode have været beskæftiget i mindst 240 timer, erstattes af et krav om, at lønmodtageren skal være i aktuel beskæftigelse, og skal have 240 timers beskæftigelse indberettet i indkomstregistret inden for de seneste 6 afsluttede måneder forud for første fraværsdag. Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst 5 af de 6 måneder er mindst 40 timers beskæftigelse. På denne måde sikres, at der fortsat er krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af en vis varighed og omfang for at opnå ret til sygedagpenge for lønmodtagere.

I en række situationer tæller indkomster fra arbejdslignende forhold ikke som beskæftigelse, men alene som tilknytning til arbejdsmarkedet efter de gældende regler. Det drejer sig om ferie med udbetaling af feriegodtgørelse, udbetalinger af løn fra Lønmodtagernes Garantifond samt lønudbetalinger i forbindelse med suspension eller fritstilling. Disse tre indkomsttyper bevirker, at optjeningsperioden for arbejdskrav kan forlænges ud over 26 uger.

Det foreslås, at disse tre typer indkomst tæller på samme måde som beskæftigelse. Der vurderes at være tale om en marginal lempelse, da det i praksis ofte vil have samme effekt som den eksisterende mulighed for at forlænge optjeningsperioden for arbejdskravet. Eksisterer der i indkomstregistret alene et indberettet beløb på disse indberetninger uden et timeantal, vil der ske omregning til timer, ligesom for almindelige lønregistreringer uden timer.

Det foreslås endvidere, at ud over løntimer kan der fremover medregnes timer, som er indberettet til indkomstregistret, hvor lønmodtageren har modtaget sygedagpenge efter sygedagpengeloven, barselsdagpenge efter barselloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til gengæld afskaffes de nuværende muligheder for at forlængeperioden med disse forhold i forhold til optjening. Eksisterer der i indkomstregistret alene et indberettet beløb på disse indberetninger uden et timetal vil der ske omregning til timer.

I dag er der ikke krav om, at kommunen, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne indberetter antallet af timer, som en udbetaling af sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse dækker, når der sker indberetning af ydelsen til indkomstregistret. Indberetningerne omfatter efter skattekontrollovens § 7 og lov om et indkomstregister § 3 udover de nødvendige oplysninger om udbetalerens og modtagerens identitet oplysninger om ydelsens størrelse, størrelsen af den indeholdte skat og den periode, udbetalingen vedrører. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til, efter forhandling med skatteministeren, at fastsætte regler om indberetning af timer for hvilke kommunerne har udbetalt sygedagpenge, Udbetaling Danmark har udbetalt barselsdagpenge og arbejdsløshedskasserne har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Idet både sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales i forhold til antal timer, er der med forslaget alene tale om, at der fremover skal ske indberetning af disse allerede kendte timetal fra kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Indberetningen af timer for hvilke der er udbetalt de nævnte ydelser, vil ikke kræve udvikling af nye felter i indkomstregistret.

Det foreslås endvidere, at der i lov om et indkomstregister indsættes en angivelse af, at der skal ske indberetning til indkomstregistret af oplysninger, som beskæftigelsesministeren bestemmer i henhold til sygedagpengelovens § 32, stk. 4, jf. lovforslagets § 10. Ud over at forslaget medfører, at kommunerne i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskravet kan få adgang til oplysninger om timetallet for udbetalte sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, vil også andre myndigheder kunne få terminaladgang til oplysningerne. Det forudsætter dog dels, at de har lovhjemmel til en sådan adgang, og at oplysningerne er relevante og nødvendige for den pågældende myndighed.

Baggrunden for at lade disse indkomster tælle som beskæftigelse og timer er, at det i vidt omfang har samme effekt som de nuværende regler om perioder, der tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet, og at det vil være langt enklere at digitalisere end gældende regler.

At de nuværende regler om perioder, der tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet i vidt omfang svarer til, at de nævnte ydelser tæller på samme måde som beskæftigelse, er særligt tydeligt i forhold til sygedagpenge. Hvis borgeren f.eks. modtager sygedagpenge, har vedkommende således en gang levet op til optjeningskravet, hvorfor en forlængelse af optjeningsperioden i praksis blot svarer til, at det endnu en gang konstateres, at optjeningskravet er opfyldt.

De foreslåede regler vil i langt hovedparten af alle sager kunne understøttes af eksisterende data i indkomstregistret og fra Feriekonto, hvorfor det som udgangspunkt ikke vil kræve manuel sagsbehandling. Samtidig vil reglerne være enklere at forstå for borgerne og sagsbehandlerne end de nuværende, og retten kan uden yderligere administration opgøres ved påbegyndelse af ethvert nyt sygedagpengeforløb.

Det betyder således, at beskæftigelseskravet for en lønmodtager i aktuel beskæftigelse fremover som hovedregel opgøres på grundlag af oplysninger om antal løntimer m.v., som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder før sygefraværet.

Forslaget betyder, at hvor det efter de gældende regler er selve arbejdets udførelse, der tæller med ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, uanset hvornår arbejdet honoreres, vil det efter forslaget være de indberettede timer/indkomster i indkomstregistret i de relevante kalendermåneder, der tæller med.

I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel være en mindre lempelse i forhold til gældende regler om tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at der med den foreslåede hovedregel vil kunne være mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet i seks måneders perioden. Det skal i den forbindelse nævnes, at der – efter det oplyste fra kommuner – i dag ikke føres en konsekvent kontrol med den uafbrudte tilknytning til arbejdsmarkedet i de gældende 26 uger, da registrene ikke giver grundlag herfor.

I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel være en mindre stramning i forhold til gældende regler om tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at der med den foreslåede hovedregel fastsættes regler om, at der skal være en mere jævn fordeling af de 240 timer, end der kræves efter de gældende regler. Efter de gældende regler skal der være uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de 26 uger, men der er ikke krav om en jævn fordeling af de 240 timer. Det betyder, at en person, som i de første 20 uger alene har arbejdet 5 timer om ugen, og som derefter er overgået til at arbejde 37 timer om ugen, vil kunne opnå ret til sygedagpenge efter de gældende regler, mens det ikke vil være tilfældet efter den nye hovedregel, hvis der ikke er øvrige indkomster, som kan medregnes.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af, om beskæftigelseskravet efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1 er opfyldt, herunder opgørelse og placering af timer, omregning mv. af indkomster i lovens § 32 stk. 2. Endvidere foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, kan indgå ved opgørelsen af timer.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om, at visse indkomster, der ikke fremgår af indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, herunder oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse og beskæftigelse i udlandet.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at der ved opgørelse af timekravet først medregnes løntimer som er indberettet til indkomstregistret. Såfremt der ikke kan opgøres 240 timer på denne baggrund, og med den krævede fordeling om mindst 40 timer i mindst 5 af de 6 kalendermåneder, medregnes endvidere timer med arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, samt syge- og barselsdagpenge som indberettet i indkomstregistret. Er der fortsat ikke det krævede timetal, fortsættes med timer med udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond som indberettet i indkomstregistret. Er der fortsat ikke opnået det krævede timetal, kan medregnes timer med feriegodtgørelse. Oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse findes ikke i indkomstregistret, men fremgår fra 1. maj 2015 af FerieKonto.

Da oplysninger i indkomstregistret ikke nødvendigvis er knyttet til kalendermåneder, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, på hvilken måde timer og indkomster, der er indberettet for en periode, der går hen over et månedsskifte, skal opgøres. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af indkomster i indkomstregistret, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om at indkomster, hvor der ikke er anført timer, omregnes til timer.

Såfremt beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og Feriekonto, skal kommunen, inden der træffes afgørelse om, at der ikke er ret til sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, rette henvendelse til lønmodtageren for at få oplyst, om lønmodtageren er enig eller har supplerende oplysninger om arbejde som selvstændig erhvervsdrivende i perioden, udenlandsk indkomst mv.

Dette svarer til den gældende administration i kommunerne i dag, hvor der, som følge af arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet i Nemrefusion, sendes et underretningsbrev til lønmodtageren, hvori det fremgår, at hvis arbejdsgiveren ikke har angivet at lønmodtageren har været ansat i de seneste 26 uger, skal lønmodtageren selv fremsende oplysninger om ansættelsesforhold eller oplysninger om medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 33-42 og bemærkningerne hertil.

2.4.3.2.2. Beskæftigelseskravet er opfyldt på grundlag af ret til arbejdsløshedsdagpenge

Det fremgår af gældende § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge at en lønmodtager, som ikke er i aktuel beskæftigelse på første fraværsdag, vil kunne opnå ret til sygedagpenge, hvis pågældende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En lønmodtager, der først efter sygdommens indtræden bliver berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har ret til sygedagpenge fra denne dato, jf. lovens § 33, nr. 3.

Ankestyrelsen har truffet nogle principafgørelser, der nærmere fastslår, hvad det vil sige, at en person ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende ikke var blevet syg.

Bl.a. har Ankestyrelsen fastslået, at en person, der var fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, men som arbejdede på deltid, og som ikke havde tilmeldt sig jobcentret for at få supplerende arbejdsløshedsdagpenge måtte vurderes at have frasagt sig retten til supplerende arbejdsløshedsdagpenge og derfor ikke opfyldte beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2. I den forbindelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at anvendelsen af bestemmelsen kræver, at arbejdstageren står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt arbejdssøgende. Ankestyrelsen har i en anden konkret sag fastslået, at en person, der blev syg på anden ledighedsdag og ikke forinden havde meldt sig ledig i jobcentret, ikke opfyldte beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmålet om et fuldtidsforsikret medlem, der bliver syg i umiddelbar forlængelse af et arbejdsforhold og ikke har nået at melde sig ledig i jobcentret på første sygedag, fordi sygdommen indtræder aftenen før/samme morgen eller på første ledighedsdag, er der endnu ikke taget stilling til i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har heller ikke taget stilling til, i hvilket omfang en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 26 uger og 240 timers beskæftigelse, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det forudsættes dog, at beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2, vil være opfyldt i disse to situationer. Dette stemmer overens med den måde bestemmelsen er anvendt i kommunerne siden sygedagpengeloven fra 1990.

Disse regler og denne praksis ændrer lovforslaget ikke.

2.4.3.2.3 Beskæftigelseskravet er opfyldt på grundlag af uddannelse, lønnet praktik eller ansættelse i fleksjob

Det nuværende beskæftigelseskrav i § 32, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge om, at en person kan få sygedagpenge som nyuddannet, hvis personen inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, fastholdes uændret.

Tilsvarende vil det nuværende beskæftigelseskrav, hvorefter personer i lønnet praktik (f.eks. pædagogstuderende) har ret til sygedagpenge, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 5, blive fastholdt som i dag. Det samme gælder det nugældende beskæftigelseskrav for ansatte i fleksjob, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 6.

2.4.3.2.4 Beskæftigelseskravet er opfyldt på grundlag af en arbejdsskade

Der foreslås ikke ændringer i beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen for en lønmodtager, som rammes af en arbejdsskade, jf. § 34 i lov om sygedagpenge. Det skyldes, at det er relativt sjældent forekommende, at en arbejdsskade alene er grundlaget for retten til sygedagpenge. Som regel er det almindelige beskæftigelseskrav eller kravet om ret til dagpenge opfyldt for personer, der får en arbejdsskade. Det er i praksis kun ved arbejdsskader, der rammer nyansatte eller personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, at reglen kommer i anvendelse. Da der er tale om et meget begrænset antal sager, foreslås der ingen ændringer i administrationen og opgørelsen af disse sager.

2.4.4. Beregning af sygedagpengesatsen for lønmodtagere med ret til sygedagpenge fra kommunen

2.4.4.1. Gældende regler

Sygedagpenge til lønmodtagere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes efter § 47 i lov om sygedagpenge på grundlag af det timetal, vedkommende skulle have arbejdet i perioden med sygefravær og den indkomst, som vedkommende i givet fald ville have været berettiget til.

Beregningen af sygedagpenge til en lønmodtager er således sammensat af to elementer. Først skal der opgøres en sygedagpengetimesats, det vil sige det timebeløb, som den sygemeldte er berettiget til under fravær. Dernæst skal opgøres antallet af timer, der skal udbetales sygedagpenge for. For at opgøre dette, skal kendes det antal timer som den sygemeldte skulle have arbejdet i perioden med sygefraværet.

I forbindelse med anmeldelse af sygefraværet indberetter arbejdsgiveren den ugentlige arbejdstid fordelt på dage. Endvidere skal arbejdsgiveren i forbindelse med ansøgningen om refusion, på tro og love angive antallet af timer som lønmodtageren har genoptaget arbejdet under fraværet.

Til brug for opgørelse af timesatsen skal arbejdsgiveren i dag i forbindelse med anmeldelse af lønmodtagerens sygefravær afgive oplysninger om lønnens størrelse, hvorvidt lønnen er varierende og om arbejdsgiveren udbetaler lønnen under sygefraværet.

Hovedreglen er således, at sygedagpenge er beregnet på baggrund af oplysninger fra arbejdsgiver om det arbejde, der ville være præsteret under sygefraværet, og den løn, der ville være oppebåret, i fravær af sygdom. Hvis en sådan opgørelse ikke er mulig, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som hovedregel de seneste 4 uger før sygdommens indtræden – altså en bagudrettet opgørelse.

I §§ 6-12 i bekendtgørelse om sygedagpenge er fastsat regler om:

1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening og det gennemsnitlige timetal inden for de seneste 4 uger kan anvendes ved beregningen af sygedagpenge,

2) i hvilke tilfælde, der kan anvendes andre beregningsperioder end 4 uger,

3) at de generelle regler om satser og timetal kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid, turnus m.m.,

4) fastsættelse af timetal ved ukendt arbejdstid

5) beregning af sygedagpenge for delvist arbejdsledige, nyuddannede m.fl.

For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, men som ikke forud for det var fuldt beskæftiget, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes efter et skøn den indtægt, som sygedagpengene beregnes på grundlag af.

2.4.4.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Der foreslås derfor bl.a. indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, som kan opgøres på baggrund af data, som findes i indkomstregistret.

Det foreslås at ændre grundlaget for beregningen af sygedagpengesatsen til lønmodtagere fra kommunen således, at satsen fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for første fraværsdag.

Opgørelsen af timefortjenesten ved beregningen af sygedagpenge til lønmodtageren fra kommunen, skal således fremover som hovedregel ske på baggrund af arbejdsgivernes indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, i modsætning til i dag, hvor beregningen sker ud fra arbejdsgivernes tro og love erklæring om lønnens størrelse fremadrettet ved anmeldelse af sygefraværet. Derved opnås en lettelse af arbejdsgivernes administrative byrder i forbindelse med anmeldelse af sygefravær – og en bedre mulighed for at undgå snyd og fejl. Arbejdsgiveren vil fortsat ved anmodning om refusion oplyse, om der udbetales fuld løn under sygefraværet. Hvis dette ikke er tilfældet, fordi der alene udbetales nedsat løn under sygefraværet, skal arbejdsgiveren angive sygelønnen.

Det foreslås således, at sygedagpengesatsen for en lønmodtagers sygedagpenge fra kommunen, og dermed refusionen pr. time til en arbejdsgiver (eller flere arbejdsgivere), der udbetaler løn under sygefraværet, som hovedregel beregnes på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder, før sygdom indtræffer.

Det vil ikke være muligt via indkomstregistret at opgøre antallet af lønmodtagerens timer med fravær på grund af sygdom, idet der ikke i registret er angivelse af arbejdstid på enkelte dage. Endvidere fremgår det ikke af registret i hvilket omfang der, i de løntimer som arbejdsgiveren har indberettet, har været fravær på grund af sygdom. Det er derfor fortsat det timetal, arbejdsgiver skal oplyse ved anmeldelsen af sygefraværet, der lægges til grund ved beregningen sammen med timesatsen.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele sygefraværsperioden. Det betyder, at arbejdsgiveren og borgeren fremover ikke løbende under sygefraværet skal give besked til kommunen om ændringer i lønnens størrelse. Der vil således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af sygedagpengene ved årsskiftet efter reglerne i § 64 i lov om sygedagpenge.

Forslaget betyder, at hvor det efter de gældende regler er oplysninger om den fremtidige løn under sygefraværet, som lægges til grund for beregningen af sygedagpengene til lønmodtageren fra kommunen, vil det efter forslaget være den indberettede løn i de seneste kalendermåneder, der lægges til grund for beregningen. Der vil ud fra den samlede løn og de dertil anførte løntimer blive udregnet en gennemsnitlig timeløn for perioden, som vil blive lagt til grund for sygedagpengesatsen.

Der ændres som udgangspunkt ikke på opgørelsen af timefortjenesten i forhold til gældende regler. I timefortjenesten indgår således grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

Da oplysninger i indkomstregistret ikke nødvendigvis er knyttet til kalendermåneder, foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, på hvilken måde lønindkomst og løntimer, der er indberettet for en periode, medregnes. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af lønindkomst, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at lønindkomster fra arbejdsgiveren, hvor der ikke er anført løntimer, omregnes til timer.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om opgørelse af timetal og om, i hvilke tilfælde, der kan benyttes andre beregningsperioder end de seneste 3 kalendermåneder som fastsat i forslaget til § 47, stk. 1. Bestemmelsen vil som i dag, blive anvendt til at fastsætte regler om beregning af sygedagpenge for særlige grupper af lønmodtagere, hvor den almindelige hovedregel om opgørelse af timetal og beregningsperiode ikke er egnet, fordi lønmodtageren har skiftende eller ukendt arbejdstid. Det gælder f.eks. lønmodtagere med en ikke på forhånd fastsat arbejdstid og lønmodtagere i turnusansættelse, holddrift, weekendarbejde og arbejdsfordeling.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af sygedagpenge for nyuddannede og nyansatte m.fl., hvor der ikke er oplysninger i indkomstregistret for 3 afsluttede kalendermåneder, der kan lægges til grund for beregningen af sygedagpengene. Udover som i dag at fastsætte regler om beregningen for f.eks. nyuddannede, vil bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken beregningsperiode, der skal anvendes for en nyansat lønmodtager, hvor der er indberetninger for en kortere periode end 3 måneder, og for en helt nyansat, hvor der ikke forud for første fraværsdag er foretaget indberetninger til indkomstregistret fra arbejdsgiveren, herunder regler om, at arbejdsgiveren skal oplyse lønnen ved anmeldelsen af sygefraværet.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om omberegning af sygedagpengene i særlige tilfælde. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at der f.eks. når en ungarbejder fylder 18 år under en sygeperiode kan ske omberegning af sygedagpengene, så de bliver omberegnet ud fra den fremtidige løn.

Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren, som i dag, får hjemmel til at fastsætte regler om, at § 50, stk. 1, kan fraviges. § 50, stk. 1, fastslår, at sygedagpenge til lønmodtagere ikke kan udgøre mere end et maksimumsbeløb divideret med det normale overenskomstmæssige ugentlige timetal. Bemyndigelsen vil, som i dag, blive anvendt til at fastsætte regler om, at der for lønmodtagere, der arbejder i turnus, kan udbetales mere end fastslået i § 50, stk. 1.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 54 og bemærkningerne hertil.

2.4.5. Udvidet adgang til videregivelse af oplysninger om feriegodtgørelse

2.4.5.1. Gældende regler

FerieKonto kan efter gældende regler elektronisk videregive oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark og kommunale og statslige myndigheder om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til brug for kontrol med, at der ikke sker uberettiget udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp m.v.

FerieKonto stiller også oplysninger om ferie til rådighed for statslige myndigheder, der har behov for disse oplysninger til at varetage sine opgaver, herunder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings varetagelse af tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser.

I dag videregiver FerieKonto oplysninger om ferie til anerkendte arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark og kommunale og statslige myndigheder til brug for kontrol mod dobbeltforsørgelse. Videregivelsen sker via en batchløsning, der giver adgang til oplysninger om ferie for en større personkreds med henblik på registersamkøring. Batchløsningen blev udviklet som et led i en afvikling af fysiske feriebeviser i FerieKonto.

I ferieloven er der hjemmel til, at direktøren for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes, Udbetaling Danmarks og kommunernes betaling for de oplysninger, som modtages, behandles og leveres af FerieKonto. Betalingen skal ske på et omkostningsdækket grundlag, det vil sige uden avance for FerieKonto og ATP.

Efter den gældende § 68 b, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan kommunen uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkonto-registeret og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s, Nemkonto-registerets og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

2.4.5.2. Den foreslåede ordning

Som et led i digitaliseringen af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og reglerne om beregning af sygedagpengetimesatsen for lønmodtagerne, skal kommunerne have mulighed for at foretage konkrete opslag vedrørende oplysninger om ferie i FerieKonto til brug for administration af sygedagpengeloven.

Den eksisterende hjemmel i § 43 c, stk. 1, for FerieKonto til at videregive oplysninger om ferie kan ifølge bemærkningerne til ferieloven kun anvendes i kontroløjemed. Det er derfor nødvendigt at bestemmelsen udvides til også at omfatte videregivelse af oplysningerne til brug for administration.

På den baggrund foreslås det, at FerieKonto kan videregive oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til brug for arbejdsløshedskassers, Udbetaling Danmarks samt kommunale og statslige myndigheders administration. Videregivelse af oplysninger skal som hidtil ske i overensstemmelse med persondatalovens regler om videregivelse af oplysninger.

Med forslaget skabes der hjemmel til, at FerieKonto kan videregive oplysninger til brug for f.eks. kommunernes administration af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav.

For at kommunale og statslige myndigheder kan foretage konkrete opslag vedrørende ferieoplysninger, er der brug for en adgang til FerieKontos oplysninger via en webservice. Der er ikke hjemmel i ferieloven til at finansiere udviklingen af en webservice, samt drift og vedligeholdelse af denne, til brug for kommunale og statslige myndigheders administration af regler.

Det foreslås derfor, at den hjemmel, som direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i § 43 c, stk. 3, til at fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes, Udbetaling Danmarks og kommunernes betaling for adgangen til oplysninger fra FerieKonto, udvides til også at omfatte FerieKontos udviklingsomkostninger til it-systemer, der kan videregive oplysninger om feriegodtgørelse. Betalingen vil ske på et omkostningsdækket grundlag, det vil sige uden avance for FerieKonto og ATP.

Det forventes, at der i forlængelse af digitaliseringen af for eksempel sygedagpengeloven vil blive fastsat regler om, at kommunale og/eller statslige myndigheder skal betale for udgifterne til udvikling, drift og vedligeholdelse af et it-system til videregivelse af FerieKontos oplysninger om feriegodtgørelse til kommunerne til brug for administration af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav.

2.5. Arbejdsløshedsdagpenge under sygdom

2.5.1. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom

2.5.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge under sygdom. Ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom er derfor en udvidelse af de situationer, hvor der gives ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der bliver sygt, skal efter gældende regler have sygedagpenge fra kommunen under sin sygdom. For at have ret til sygedagpenge skal man opfylde et beskæftigelseskrav som lønmodtager. Det kan man som lønmodtager gøre ved at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode have været beskæftiget i mindst 240 timer. Beskæftigelseskravet kan f.eks. også opfyldes ved, at personen, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Overgangen fra arbejdsløshedsdagpenge til sygedagpenge gælder uanset, om der er tale om kortvarigt eller langvarigt sygefravær. Et medlem, der bliver sygt, skal således altid overgå til at modtage ydelse hos en anden myndighed (kommunen) og skal også skifte ydelse.

Ved efterfølgende raskmelding skal pågældende igen have udbetalt arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, forudsat at pågældende er ledig, og at betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge i øvrigt er opfyldt.

Tilsvarende gælder ved udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

I 2012 blev der påbegyndt knap 107.000 sygedagpengesager, hvor den sygemeldte var forsikret ledig. Sagerne fordelte sig på knap 72.000 personer. Godt 66.000 af sygedagpengesagerne havde en varighed på 2 uger eller derunder, svarende til ca. 62 pct. Heraf vurderes ca. 3.200 sager at vedrøre supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

For det enkelte medlem kan de gældende regler ved kortvarig sygdom opleves som besværlige og bureaukratiske, og det kan være svært at forstå nødvendigheden af et ydelsesskifte, da ydelserne er på samme niveau.

For arbejdsløshedskasserne og kommunerne gælder tilsvarende, at reglerne er besværlige og bureaukratiske.

2.5.1.2. Den foreslåede ordning

2.5.1.2.1. Ydelsen

Det foreslås, at ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge under de første 14 dages sygdom, kan fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ved dage forstås kalenderdage. Sygemeldes en dagpengemodtager således en onsdag i uge 1, har pågældende ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til og med tirsdag i uge 3.

Ydelsen udbetales for hele dage, og der vil derfor ikke kunne udbetales ydelse i forbindelse med delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Ved sygdom ud over 14 dage overgår medlemmet til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne i lov om sygedagpenge.

Konkret foreslås ordningen gennemført ved, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indføres en undtagelse til reglen om, at et ledigt medlem ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge under sygdom. I perioden med sygdom skal pågældende ikke være tilmeldt jobcenteret som jobsøgende, være aktivt jobsøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats. Der er således tale om en undtagelse fra rådighedsreglerne.

Tilsvarende vil gælde ved udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom betinges af, at pågældende har meldt sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag.

Det foreslås, at medlemmet forud for sygdommen skal være tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Det foreslås endvidere, at det er en betingelse, at medlemmet ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet ikke var sygt. Det betyder bl.a., at medlemmet – hvis medlemmet ikke var sygt – både kunne og ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder kunne og ville overtage arbejde med dags varsel og deltage i kontaktforløbet, tilbud mv.

Det foreslås videre, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom betinges af, at pågældende ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige). Det betyder, at ledige, som modtager supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan modtage disse ydelser under de første 14 dages sygdom.

Med hjemmel i § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, samt forslaget til § 62, stk. 7, nr. 4, vil der blive fastsat nærmere administrative regler om arbejdsløshedsdagpenge til et medlem under de første 14 dages sygdom, herunder om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende sygemelding på første sygedag og i hvilke tilfælde dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, om registreringer i forbindelse med sygemeldingen og om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid, herunder særligt i forhold til personer, som er ansat fra dag til dag - vikarer og andre løsarbejdere.

Reglerne vil gælde tilsvarende ved udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes regler om, at det grundlæggende krav om, at et medlem skal have bopæl og ophold i Danmark for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse i særlige tilfælde kan fraviges i perioden med sygdom. Det gælder de tilfælde, hvor et medlem efter reglerne retmæssigt er i udlandet f.eks. i forbindelse med ferie med feriegodtgørelse eller er til en ansættelsessamtale i udlandet, men hvor medlemmet ikke kan vende tilbage til Danmark i overensstemmelse med reglerne, fordi medlemmet bliver syg, og sygdommen forhindrer hjemrejsen. Der skal foreligge dokumentation for, at sygdommen har forhindret hjemrejsen, og medlemmet skal vende tilbage til Danmark, så snart der er mulighed for dette. Det gælder endvidere tilfælde, hvor der er dokumentation for, at medlemmet har brug for nødvendig lægebehandling, som medlemmet ikke kan få her i landet.

Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at et sygt medlem ikke kan få arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom, før pågældende har sygemeldt sig til a-kassen, medmindre der foreligger en fyldestgørende begrundelse for den manglende sygemelding. En fyldestgørende begrundelse kan f.eks. være, at pågældende på grund af hospitalsindlæggelse ikke har kunnet sygemelde sig tidligere. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler i lov om sygedagpenge om anmeldelse af sygefraværet på første sygedag og konsekvenser af manglende overholdelse heraf.

Med hjemmel i gældende lovs § 65, stk. 6, vil der endvidere blive fastsat administrative regler om arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede medlemmet om pligten til at melde sygdom til arbejdsløshedskassen på første sygedag samt om konsekvenserne af manglende sygemelding.

Forslaget betyder, at det ledige medlem under de første 14 dages sygdom undgår et myndigheds- og ydelsesskift og forbliver i arbejdsløshedskassen og får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse i overensstemmelse med de herom gældende regler. Der henvises til forslagets § 5, nr. 5-12.

Udgangspunktet er således, at arbejdsløshedsdagpengereglerne i øvrigt finder anvendelse. Dermed sikres en nem og simpel administration af udbetaling af ydelse under sygdom til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

2.5.1.2.1.1. Forbrug

Dagpengeperioden er 2 år (ydelsesperiode) inden for 3 år (referenceperiode).

Efter lovens § 55, stk. 3, nr. 4, forbruger sammenhængende perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge, af ydelsesperioden. Det er en forudsætning, at pågældende er indplaceret i en dagpengeperiode. Perioder med sygedagpenge udover 6 uger forbruger ikke af ydelsesperioden.

Efter lovens § 55, stk. 4, nr. 1, forlænger sammenhængende perioder med sygedagpenge ud over 6 uger referenceperioden for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at perioder med dagpenge under de første 14 dages sygdom indgår i opgørelsen af de 6 uger efter begge bestemmelser. Dermed sikres, at perioder med sygdom i 6 ugers perioden – uanset om der udbetales ydelse i arbejdsløshedskassen eller via kommunen – behandles ens.

Det bemærkes, at forlængelsen af optjeningsperioden for ret til arbejdsløshedsdagpenge i lovens § 53, stk. 6, nr. 1, ikke berøres af nærværende forslag, da det er perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed, der er afgørende, uafhængigt af modtagelse af sygedagpenge.

2.5.1.2.1.2. Kommunal medfinansiering

Det er forudsat ved sygedagpengereformen, at der ikke ændres på omfanget af kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor nødvendigt med en særlig undtagelse fra medfinansieringsreglerne, da kommunerne efter de gældende regler medfinansierer udgifter til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter de sammenlagte første 4 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode.

Det foreslås derfor, at kommunerne fritages for at medfinansiere udgifterne til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Dermed opretholdes retstilstanden om, at kommunerne ikke medfinansierer udgifterne til sygedagpenge for perioden. Der henvises til forslagets § 5, nr. 1 og 17.

2.5.1.2.1.3. G-dage

Det foreslås endvidere, at arbejdsgiverne fritages for betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage), hvis den afskedigede er syg på disse dage. Dermed opretholdes retstilstanden for arbejdsgivernes fritagelse for betaling af G-dage ved modtagelse af sygedagpenge. Der henvises til forslagets § 5, nr. 18.

2.5.1.2.1.4. ATP-bidrag

Det foreslås, at udgifterne til indbetaling af ATP-bidrag under de første 14 dages sygdom følger reglerne for finansiering af ATP-bidrag for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der ikke deltager i et aktivt tilbud. Det betyder, at udgifterne deles med 1/3 til den ledige, 1/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til arbejdsløshedskassen. Det bemærkes, at ATP-bidrag til modtagere af sygedagpenge finansieres af ydelsesmodtageren med 1/3 og arbejdsgiverne med 2/3. Der henvises til forslagets § 5, nr. 2 og 19.

Ud over de ovennævnte ændringer vil arbejdsløshedsdagpengereglerne i øvrigt finde anvendelse. Det kan betyde, at den sygemeldte ledige stilles anderledes, end hvis pågældende modtog sygedagpenge. Det vurderes imidlertid, at det er en meget begrænset gruppe, der vil blive berørt. De personer, der berøres, berøres da i de 14 dage, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen.

Nedenfor beskrives konsekvenserne på en række konkrete områder.

2.5.1.2.2. Fradrag

Der er med hjemmel i lovens § 58, stk. 1, nr. 3, fastsat administrative regler om, at der ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse foretages fradrag for:

– Lønnet og ulønnet arbejde

– pensioner

– Aktiviteterne ved selv- og medbyg

– Borgerligt ombud

– Ophavsrettigheder

– Legater

Sygedagpengeloven indeholder ikke fradragsregler for andre ydelser end egen indtægt ved arbejde, idet det dog bemærkes, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt udgør samme beløb, som vedkommende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. sygedagpengeloven § 51.

Forslaget betyder, at ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under de første 14 dages sygdom vil kunne blive stillet ydelsesmæssigt anderledes end i dag.

2.5.1.2.3. Dagpenge på søgnehelligdage

Der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for søgnehelligdage. Der udbetales ikke sygedagpenge for søgnehelligdage.

Forslaget betyder, at et ledigt medlem, der bliver syg, i forhold til retten til ydelse på en søgnehelligdag vil blive stillet bedre end efter gældende regler, hvor der ikke gives ret til sygedagpenge for søgnehelligdage.

2.5.1.2.4. Afvikling af karantæne

Efter gældende regler kan der ikke afvikles karantæne fra dagpenge i perioder, hvor der udbetales sygedagpenge.

Karantæne afvikles efter gældende regler i perioder, hvor der i øvrigt er ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Karantænen bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 3 måneder (selvforskyldt ledighed) eller 2 år (bl.a. uberettiget modtagelse af ydelse på grund af svig eller uagtsomhed).

Forslaget betyder, at karantænetimer kan afvikles i perioder, hvor der er ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.

2.5.1.2.5. Registrering af og procedure for sygemelding herunder i forholdet til sygedagpengereglerne

I overensstemmelse med de gældende regler i lov om sygedagpenge vil medlemmet også fremover skulle melde sig syg til arbejdsløshedskassen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Sygemeldingen kan fortsat ske til arbejdsløshedskassen ved, at medlemmet enten foretager registrering af sygdom på ”Min Side” på Jobnet eller kontakter jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. Sygemeldingen vil herefter – på samme måde som i dag – blive registreret i det fælles datagrundlag.

Da fuldt ledige medlemmer efter lovforslaget skal modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, skal arbejdsløshedskassen fremover kun anmelde de sager, hvor sygefraværet for et fuldt ledigt medlem overstiger 14 dage. Fristen for at anmelde disse sager til kommunen vil være senest 3 uger efter, at arbejdsløshedskassen har modtaget besked om medlemmets sygefravær. Der er i øvrigt ingen ændring i, hvilke oplysninger arbejdsløshedskassen har pligt til at afgive til kommunen. For medlemmets ansøgning om sygedagpenge følges den gældende procedure i lov om sygedagpenge.

2.5.1.2.6. Forholdet til lov om sygedagpenge

Forslaget betyder, at en sygemeldt dagpengemodtager fremover som udgangspunkt først kan modtage sygedagpenge fra første sygedag efter de 14 dage, hvor der er modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom. Det er en forudsætning, at vedkommende opfylder beskæftigelseskravet ved at være ledig med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Da der efter forslaget kun udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse til fuldt ledige medlemmer, vil en sygemeldt person, der forud for sygemeldingen har modtaget supplerende arbejdsløshedsdagpenge, i stedet som efter gældende regler have ret til sygedagpenge fra kommunen. Personen har således både ret til løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen på grundlag af sin indtægt og har ret til sygedagpenge fra kommunen for bortfaldet af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Den del af sygedagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, udgør samme beløb, som den pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke havde været syg, jf. sygedagpengelovens § 51.

Efter § 38, stk. 7, kan kommunen udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldelige forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt. Det vurderes, at f.eks. delvist sygemeldte lønmodtagere, der ved deres sygemelding til arbejdsløshedskassen fejlagtigt oplyser, at de er fuldt ledige, og derved for sent anmoder kommunen om udbetaling af sygedagpenge, efter omstændighederne med hjemmel heri kan få udbetalt sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen.

Lønmodtagere kan efter gældende regler få udbetalt nedsatte sygedagpenge, hvis de på grund af sygdom er delvist arbejdsdygtige, og det vurderes, at de kun kan udføre arbejdet delvist. Forsikrede ledige, der har ret til sygedagpenge på grund af en delvis sygemelding, får beregnet deres sygedagpenge med det beløb, de ville have fået ved en fuld sygemelding, jf. sygedagpengelovens § 53, stk. 2, nr. 2. Forslaget ændrer ikke på dette.

Sygedagpengelovens bestemmelser om opfølgning mv., herunder f.eks. fristen for første opfølgning, berøres ikke af den foreslåede ændring. Fristerne regnes således fortsat fra første fraværsdag, uanset om der i de første 2 uger er udbetalt sygedagpenge fra kommunen eller arbejdsløshedsdagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen.

Dage/perioder med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom indgår ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32.

Personer, som fra sygdommens start modtager arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse og derved opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, men hvis dagpengeret eller ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører i løbet af de første 14 dages sygdom, kan overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen.

Når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, ophører udbetalingen som udgangspunkt, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1. De første 30 kalenderdage af fraværsperioden, hvor der er udbetalt løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiver eller kommune, medregnes ikke ved beregningen af revurderingstidspunktet. Forslaget ændrer ikke herpå, idet de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ikke rykkes på grund af en evt. udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Uanset om en sygemeldt udelukkende modtager sygedagpenge, eller både modtager udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge/ midlertidig arbejdsmarkedsydelse og sygedagpenge i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden, vil dage med udbetalte sygedagpenge skulle tælle med som hele dage. De 30 kalenderdage vil således udløbe på den samme dato, og de 22 uger til revurderingstidspunktet vil tælle fra den samme dato.

2.5.2. Forholdet til efterlønsordningen

2.5.2.1. Ret til efterløn i forbindelse med sygdom

2.5.2.1.1. Gældende regler

Efter de gældende bestemmelser i § 74 a, stk. 1, nr. 4, og § 74 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for at kunne overgå til efterløn - eller at få udstedt et efterlønsbevis - at medlemmet vil kunne opfylde betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge ved ledighed. Et medlem, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses også for at opfylde betingelsen.

En af betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge er, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet efter lovens § 62.

Der kan efter de gældende regler ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, der er sygemeldt, fordi medlemmet ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i sygdomsperioden. Konsekvensen af dette er, at det ikke er muligt at overgå til efterløn under sygdom eller at få udstedt et efterlønsbevis i en sygdomsperiode.

Medlemmet vil kunne overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet raskmelder sig, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

A-kassen skal således udstede et efterlønsbevis med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne, medmindre medlemmet overgår til efterløn. Når medlemmet har fået et efterlønsbevis, sikrer det, at medlemmet på et senere tidspunkt kan overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet er sygt og dermed ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet ved overgangen.

2.5.2.1.2. Den foreslåede ordning

Forslaget i § 5, nr. 7, om, at et ledigt medlem, der sygemelder sig hos jobcentret eller arbejdsløshedskassen på første sygedag, fortsætter med at modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, betyder umiddelbart, at medlemmet vil kunne opfylde betingelsen i § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om ret til dagpenge ved ledighed. Det tilsvarende vil kunne gøre sig gældende for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det har den konsekvens, at medlemmet vil kunne overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, når medlemmet modtager arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom. Det har imidlertid ikke været hensigten, at der med forslaget i § 5, nr. 7, skulle ændres i betingelserne for ret til efterløn.

Det foreslås derfor, at udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge til et ledigt medlem under de første 14 dages sygdom efter den foreslåede § 62, stk. 3, betyder, at et medlem ikke kan overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis i den periode, hvor medlemmet er undtaget fra rådighedsforpligtelsen efter den foreslåede § 62, stk. 3.

Da retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af dagpengeretten, og ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i relation til muligheden for at få udstedt et efterlønsbevis eller overgå til efterløn sidestilles med ret til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det også, at et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, ikke kan gå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis i den periode, hvor medlemmet er undtaget fra rådighedsforpligtelsen, jf. lovens § 52 h og den foreslåede § 62, stk. 3.

2.5.2.2. Fradrag for arbejdsløshedsdagpenge i optjent skattefri præmie

2.5.2.2.1. Gældende regler

Efter den gældende bestemmelse i § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjener et medlem skattefri præmie ved arbejde efter opfyldelsen af betingelserne i § 74 m, stk. 1-6. For at få ret til at optjene timer til skattefri præmie ved arbejde skal medlemmet have fået et efterlønsbevis og undlade at overgå til efterløn eller opfylde en udskydelsesregel efter datoen for efterlønsbeviset. Det er medlemmets fødselsdato, der er afgørende for, hvilke nærmere betingelser, der skal være opfyldte. Ved udskydelsesreglen forstås, at medlemmet efter udstedelse af efterlønsbeviset udskyder overgangen til efterløn i en bestemt periode og i denne periode får indberettet et bestemt antal timer til indkomstregistret. Periodens længde og antallet af timer, der skal være indberettet, afhænger af medlemmets fødselsdato.

Når betingelserne for at kunne optjene ret til skattefri præmie er opfyldt, optjener et medlem en skattefri præmieportion, hver gang medlemmet har fået indberettet 481 løntimer til indkomstregistret (svarende til et kvartals arbejde med 37 timer om ugen). Tilsvarende optjener et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 13 uger, ret til en skattefri præmieportion. Når et medlem optjener ret til færre end 12 skattefri præmieportioner i optjeningsperioden, kan det skyldes, at medlemmet har været deltidsbeskæftiget, har haft afbrydelser i optjeningen af skattefri præmie, eller at medlemmet først kan begynde at optjene ret til skattefri præmie senere end 3 år før folkepensionsalderen.

Der kan højst medregnes 5.772 løntimer til optjening af skattefri præmie, svarende til 12 præmieportioner (fuld skattefri præmie). Timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge, fradrages i de 5.772 timer, som medlemmet højst kan medregne til skattefri præmie. Et medlem kan medregne indberettede løntimer frem til og med dagen før, medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Timer med sygedagpenge under ledighed fradrages ikke i timerne til optjening af skattefri præmie.

2.5.2.2.2. Den foreslåede ordning

Hvis perioden med arbejdsløshedsdagpenge under sygdom, jf. den foreslåede § 62, stk. 3, fradrages i det samlede antal løntimer til den skattefri præmie, kan det betyde, at der kan være medlemmer, som mister retten til en skattefri præmie, som de efter de gældende regler ellers ville være berettiget til. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor et medlem lige har løntimer nok til en (yderligere) skattefri præmieportion, men hvor fradrag for udbetalte arbejdsløshedsdagpenge under sygdom medfører, at det samlede antal timer til skattefri præmie bliver færre.

Med forslaget om, at et ledigt medlem får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, har det imidlertid ikke været hensigten, at der skal ændres i betingelserne for optjening af skattefri præmie.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i lovens § 74 m, stk. 13, om, at perioder, hvor et ledigt medlem modtager arbejdsløshedsdagpenge under sygdom, jf. den foreslåede § 62, stk. 3, ikke medfører fradrag i antallet af løntimer til den skattefri præmie.

Et ledigt medlem, der får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, vil således ikke få fradraget timerne med arbejdsløshedsdagpenge under sygdom i de op til 5.772 timer, som højst kan medregnes til skattefri præmie.

2.6. Opdeling af rådighedsbeløbet i to og fastsættelse af driftslofter

2.6.1. Gældende regler

Efter gældende regler er statens refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse og uddannelseshjælp samt for deltagere i selvvalgt uddannelse, revalidender og selvforsørgende, som ikke er i beskæftigelse, omfattet af et rådighedsbeløb, der er fastsat i § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Heraf fremgår, at rådighedsbeløbet opgøres som 13.970 kr. pr. år fra 2017 (2014-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet. Personkredsen afgrænses nærmere i stk. 1 ved henvisning til blandt andet målgruppebestemmelserne i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kronebeløbet pr. person i målgruppen benævnes ”driftsloftet”. Af § 127, stk. 1, nr. 5, fremgår, at driftsloftet satsreguleres årligt.

Som led i Aftale af april 2013 mellem den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job om reform af kontanthjælpssystemet er driftsloftet midlertidig reduceret i årene 2014-2017. Den midlertidige reduktion er udmøntet i § 10, stk. 5, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det fremgår, at driftsloftet for 2014 er fastsat til 13.927 kr., for 2015 til 13.675 kr. og for 2016 til 13.954 kr. Alle beløb er i 2014-niveau.

Bevillingen til driftsudgifter ved aktivering skal deles i to som følge af budgetlovens bestemmelser om, hvilke udgifter der er henholdsvis indenfor og udenfor statens udgiftsloft for indkomstoverførsler. Derfor er der på finansloven for 2014 opført to tekstanmærkninger nr. 140 og 141, hvori der for 2014 afviges fra § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og fra § 2, stk. 2, i lov nr. 1377 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I tekstanmærkning nr. 140 fastsættes rådighedsbeløbet til 11.970 kr. i 2014-niveau ganget med antallet af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, og i tekstanmærkning nr. 141 fastsættes rådighedsbeløbet til 11.429 kr. i 2014-niveau ganget med antallet af revalidender samt sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Sygedagpengereformen forventes at påvirke de udgifts- og antalsmæssige forudsætninger for fastlæggelsen af driftsloftet for både de ledighedsrelaterede målgrupper, der er omfattet af driftsloftet i tekstanmærkning nr. 140, og de øvrige målgrupper omfattet af driftsloftet i tekstanmærkning nr. 141. Således forventes tilgangen til jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse at betyde, at der bliver færre sygedagpengemodtagere, herunder færre aktiverede sygedagpengemodtagere. Blandt andet som følge af fremrykningen af tidspunktet for revurdering af borgernes ret til sygedagpenge forventes en mertilgang og dermed en forøgelse af driftsudgifterne til aktivering af modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Det er endvidere aftalt i forbindelse med reformen, at alene driftsudgifterne til aktivering af sygemeldte i kategori 2 og 3, jf. sygedagpengelovens § 12, skal kunne refunderes, hvilket også påvirker fastlæggelsen af driftslofterne.

Med udgangspunkt i udgiftsskønnene for BO-årene (2015-17) på finansloven for 2014 vil de forventede konsekvenser af sygedagpengeaftalen give anledning til følgende justeringer af de to driftslofter. Driftsloftet for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp forhøjes med 116 kr. fra 11.833 kr. til 11.949 kr. for 2015, med 111 kr. fra 12.180 kr. til 12.291 kr. for 2016, med 105 kr. fra 12.758 kr. til 12.863 kr. for 2017 og med 101 kr. fra 14.090 kr. til 14.191 kr. for 2018. Driftsloftet for revalidender samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse reduceres med 592 kr. årligt fra 11.455 kr. til 10.863 kr. Der er tale om tekniske beregninger, og der tages forbehold for, at den endelige fastsættelse af driftslofterne vil ske på finansloven for 2015.

I forlængelse heraf og for at formalisere den opdeling af driftsloftet, som for 2014 er indarbejdet i tekstanmærkning 140 og 141 på finansloven, foreslås, at den gældende § 118 med virkning fra 1. januar 2015 deles op i to, der permanentgør etableringen to separate rådighedsbeløb. Ét for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, hvortil udgifter vil være udenfor budgetlovens udgiftsloft for indkomstoverførsler, og ét for revalidender samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse, hvortil udgifter vil være omfattet af udgiftsloftet for indkomstoverførsler. Herudover indarbejdes, at alene driftsudgifter ved aktivering af de sygemeldte, som er visiteret til kategori 2 og 3, refunderes.

For det andet foreslås gældende lovs fastsættelse af driftsloftet ændret til en bestemmelse om, at de årlige driftslofter, der indgår i beregningen af de to rådighedsbeløb, fastsættes på finansloven. Driftslofternes størrelse vil dermed fremover fremgå af anmærkningsteksterne til § 17.46.03. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og § 17.46.07. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af revalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse.

Der etableres ikke en overgangsordning som følge af sygedagpengeaftalen; der skal således, jf. sædvanlig praksis, anmodes om refusion af driftsudgifter indenfor årets rådighedsbeløb. Evt. afløbsudgifter (f.eks. udgifter vedrørende aktivitet i 2014, som ikke når at blive afregnet, så det kan indgå i endelig restafregning for 2014) skal derfor indgå i efterfølgende års rådighedsbeløb (2015 i dette eksempel).

For at understøtte kommunernes budgetlægningsproces bedst muligt foreslås det endvidere, at beskæftigelsesministeren senest 1. juli offentliggør de foreløbige driftslofter for det kommende år for at give kommunerne den bedst mulige planlægningshorisont. De endelige driftslofter vil blive offentliggjort af beskæftigelsesministeren efter vedtagelsen af kommende års finanslov inden finansårets start.

Endelig foreslås det i overensstemmelse med formuleringen herom i tekstanmærkning nr. 140 og 141, at det fremover er Beskæftigelsesministeriets opgørelser af helårspersoner i målgrupperne, der skal lægges til grund for kommunernes beregning af rådighedsbeløbene i forbindelse med den foreløbige og den endelige restafregning af det foregående regnskabsår.

Da driftslofterne, der indgår i beregningen af rådighedsbeløbene, vil blive fastsat hvert år, vil de blive opgjort i forslagsårets pris- og lønniveau. I det omfang, der i fastsættelsen indgår opregning af udgifter, herunder enhedsomkostninger, til forslagsårets pris- og lønniveau, vil der i lighed med nuværende praksis blive reguleret med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Der vil derfor ikke længere være behov for en bestemmelse om årlig regulering. Det foreslås derfor at ophæve den nugældende reguleringsbestemmelse i § 127, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, at denne del af lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2015 – altså med virkning fra finansåret 2015 – og at driftslofterne i 2014 således vil være fastlagt i tekstanmærkning 140 og 141. Af lovforslagets overgangsbestemmelser fremgår, at beskæftigelsesministeren senest den 1. juli 2014 vil udmelde de to foreløbige driftslofter for 2015, således at den foreslåede procedure for offentliggørelse af de årlige driftslofter vil kunne følges allerede i forbindelse med forslag til finanslov for 2015.

2.7. Øvrige ændringer af lov om sygedagpenge

I lov om sygedagpenge er anvendelsen af talord ikke konsekvent. For eksempel angives henvisningen til første fraværsdag oftest som »1. fraværsdag« men er også angivet som »første fraværsdag«.

Det foreslås, at anvendelsen af talord bringes i overensstemmelse med retskrivningsvejledningen for Folketingstidende, således at henvisningen til første fraværsdag angives som »første fraværsdag«, anden fraværsdag angives som »anden fraværsdag« osv.

2.8. Klage mv.

Kommunen træffer ikke afgørelse om forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet.

Kommunens forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet, herunder i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges for teamet, eller at sagen ikke forelægges for teamet.

Rehabiliteringsteamets indstilling til kommunens afgørelse i sager, herunder i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, er en del af sagsbehandlingen, og der kan derfor ikke klages over rehabiliteringsteamets indstilling.

Der kan klages over den afgørelse, som kommunen træffer på baggrund rehabiliteringsteamets indstilling i overensstemmelse med de gældende regler om klageadgang. Der kan således ikke klages over rehabiliteringsplanens indsatsdel.

En person, der uden rimelig grund undlader at medvirke i forberedelsen af sagen for rehabiliteringsteamet eller at deltage i teamets møde om sagen, vil miste retten til den ydelse, de modtager, på grund af manglende medvirken i kommunens opfølgning og indsats.

Kommunens visitation i sygedagpengesager er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over visitationen. Der kan klages over kommunens afgørelse om den konkrete indsats efter kapitel 9 b- 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan derimod ikke klages over den aftale, der indgås i sager, der er visiteret til kategori 2.

2.9. Evaluering og opfølgning

Der følges op på de økonomiske forudsætninger bag reformen. Såfremt de økonomiske forudsætninger bag reformen viser sig ikke at holde, er aftalepartierne forpligtet til at finde løsninger herpå. Løsningerne skal findes på sygedagpengeområdet og understøtte reformens intention om, at sygemeldte skal have en tidlig og aktiv indsats, og at ingen sygemeldte skal ende uden offentlig forsørgelse.

Regeringen vil udarbejde årlige statusredegørelser til forligskredsen fra 2016 og frem med særligt fokus på:

– Antallet af borgere på hhv. sygedagpenge og jobafklaringsforløb, herunder varighed og effekt.

– Kommunernes brug af forlængelsesregler, herunder brug af den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom.

– Udviklingen i den aktive indsats på hhv. sygedagpenge- og jobafklaringsforløb, herunder den tidlige og tværfaglige indsats.

– Udviklingen i brugen af fast-track-ordningen.

Det foreslås, at der efter to år gennemføres en grundig evaluering af, om revurderingstidspunktet er hensigtsmæssigt i forhold til samspillet med sundhedsvæsenet, herunder udredningstider.

Desuden foreslås, at der afsættes en vidensudviklingspulje til udvikling af indsatsen for sygemeldte. Fokus i udviklingen skal være på forsøg med en tidlig og tværfaglig indsats, hvor der bl.a. kan ske en samtidig beskæftigelses- og sundhedsindsats.

2.10. Forholdet til frikommuneforsøgene

Med hjemmel i § 80 i lov om sygedagpenge har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til følgende forsøg på sygedagpengeområdet:

– Vesthimmerland og Viborg Kommuner gennemfører forsøg, hvorefter frikommunerne er undtaget fra reglerne om udarbejdelse opfølgningsplaner.

– Odense Kommune gennemfører forsøg, hvorefter frikommunen selv fastlægger rammerne for tilrettelæggelse af opfølgningsforløb for sygedagpengemodtagere.

– Vejle, Viborg og Fredensborg Kommuner gennemfører forsøg, hvorefter frikommunerne selv fastlægger rammerne for opfølgningsforløbet, herunder opfølgningsformen og hyppighed af opfølgningen samt den beskæftigelsesrettede indsats for sygedagpengemodtagere.

– Fredensborg og Vesthimmerland Kommuner gennemfører forsøg, hvorefter frikommunerne selv fastlægger rammerne for opfølgningsforløbet, herunder visitation, opfølgningsformen og hyppighed af opfølgningen for sygedagpengemodtagere.

– Gladsaxe og Gentofte Kommuner gennemfører forsøg, hvorefter frikommunerne selv fastlægger rammerne for opfølgningsforløbet, herunder opfølgningsformen og hyppighed af opfølgningen for sygedagpengemodtagere.

– Gladsaxe, Gentofte og Viborg Kommuner gennemfører forsøg, hvorefter frikommunerne er undtaget fra reglen om udarbejdelse af opfølgningsplan i sygedagpengesager.

Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.

Med dette lovforslag sker der en række ændringer i sygedagpengelovens regler om opfølgning og indsats, som har betydning for frikommuneforsøgene:

– For at understøtte, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag i højere grad matcher den sygemeldtes behov, foreslås det at indføre en ny visitationsmodel, hvor visitationen foretages på baggrund af den konkrete udsigt til raskmelding, samt den sygemeldtes behov for tværfaglig indsats.

– Derudover foreslås den efterfølgende opfølgning og indsats at tilrettelægges således, at i sager, hvor sygefraværet ikke forventes at overstige 8 uger, er der ingen centrale krav til opfølgningen, ud over at kommunen skal følge op på, om raskmeldingen sker som forventet. Dog skal sygemeldte, som er ledige og medlem af en arbejdsløshedskasse, under hensyntagen til deres helbredstilstand fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter samme regler som forsikrede ledige.

– I sager med længevarende, men forudsigelige forløb, skal den sygemeldte tilbydes en indsats med et klart fokus tilbagevenden til arbejde. Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i en trappemodel som sikrer systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte sygemeldte i at bevare kontakten til sin arbejdsplads og fastholdes i job.

– I diffuse og komplekse sager skal den sygemeldte have sin sag forelagt det tværfaglige rehabiliteringsteam, som skal tilrettelægge en helheldsorienteret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-/sundheds- og socialområdet med fokus på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

– Det foreslås, at den første opfølgning sker inden udgangen af 8. fraværsuge, og som noget nyt sker den efterfølgende opfølgning mindst hver 4. uge i alle sager. Opfølgningen foreslås at ske ved en individuel samtale eller telefonisk, digitalt eller skriftligt, hvis den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, er i tilbud eller sygdommen forhindrer individuel samtale. Standby-ordningen foreslås videreført.

– Det foreslås også, at arbejdsgivere og borgere som noget nyt kan anmode kommunen om at iværksætte en tidlig indsats i sager, hvor det forventes, at sygemeldingen vil vare over 8 uger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til bemærkningerne til § 1, nr. 3, og nr. 9-18.

I lovforslagets § 1, nr. 59, forslås det, at nyaffatte hjemmelsbestemmelsen til at gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter vedrørende visitation og opfølgning i sygedagpengesager. Forslaget betyder, at der skabes en fleksibel adgang til forsøg med opfølgning, indsats og administrative procedurer, herunder yderligere digitalisering. Initiativet til et forsøg kan tages af kommuner, virksomheder eller af beskæftigelsesministeren.

Der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt omfang skal sikre, at de ovennævnte frikommuneforsøg kan videreføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nærværende lovforslag.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2014-2017 og fuldt indfaset i 2033 inkl. adfærd og opkvalificeringseffekt, men ekskl. skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter.

3.1. Overgangsordning

Forslaget indebærer, at der efter reformens ikrafttræden den 1. juli 2014 ikke længere er sygemeldte, der kan falde for varighedsbegrænsningen. Sygemeldte, der 1. juli 2014 har en sygedagpengeanciennitet på 22 uger eller derover, vil bliver omfattet af den opsamlende forlængelsesregel med jobafklaringsforløb, såfremt de ved revurderingstidspunktet efter 52 uger ikke kan forlænges efter de gældende forlængelsesregler. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.1.2.

Mertilgangen til jobafklaringsforløb som følge af forslaget vurderes at have en opkvalificerende effekt, der vil gøre flere personer i stand til at vende tilbage til ordinær beskæftigelse eller bestride et fleksjob.

Samlet set skønnes overgangsordningen at indebære offentlige merudgifter på 66 mio. kr. i 2014 og 74 mio. kr. i 2015 samt offentlige mindreudgifter på 2 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til 2033, hvor den skønnede opkvalificeringseffekt af at deltage i et jobafklaringsforløb forventes udfaset. Heraf skønnes de statslige merudgifter at udgøre 6 mio. kr. i årligt 2014 og 2015 (der forventes ikke merudgifter fra 2016), mens de kommunale merudgifter skønnes at udgøre 60 mio. kr. i 2014 og 67 mio. kr. i 2015, hvorefter forslaget skønnes at medføre kommunale mindreudgifter på 2 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. De kommunale driftsudgifter ved aktivering og udgifter til ydelse, med undtagelse af fleksjob, er omfattet af budgetgarantien.

3.2. Ny forlængelsesregel for personer med livstruende, alvorlig sygdom

Forslaget indebærer, at der laves en ny forlængelsesregel i sygedagpengesystemet, som sikrer, at personer med livstruende, alvorlig sygdom, som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter en af de gældende forlængelsesregler, kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning, hvis der foreligger en konkret lægelig vurdering af, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.1.2.

Samlet set skønnes den ny forlængelsesregel for personer med livstruende, alvorlig sygdom at indebære offentlige merudgifter på 42 mio. kr. i 2014 og 107 mio. kr. årligt fra 2015 og frem. Heraf skønnes de statslige merudgifter at udgøre 14 mio. kr. i 2014 og 36 mio. kr. fra 2015 og frem, mens de kommunale merudgifter skønnes at udgøre 28 mio. kr. i 2014 og 71 mio. kr. fra 2015 og frem.

3.3. Jobafklaringsforløb

Forslaget indebærer, at der indføres en opsamlende forlængelsesregel til personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på 5 måneder, og som derefter ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler. Disse personer vil overgå til jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse og aktiv indsats. Dermed vil der senest efter 22 uger ske en revurdering af borgerens ret til sygedagpenge frem for efter 52 uger efter gældende regler. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.2.

Det er antaget, at overgangen til anden offentlig forsørgelse (arbejdsløshedsdagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse, førtidspension og fleksjob) efter revurdering af borgerens ret til sygedagpenge er uændret, men allerede sker efter 22 uger frem for efter 52 uger, hvilket giver anledning til en reduktion i de samlede udgifter til sygedagpenge og en stigning i udgifterne til de øvrige ydelser.

Som følge af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, vil modtage lønrefusion svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb, vil forslaget indebære tab af sygedagpengerefusion for arbejdsgivere, herunder de kommunale og regionale arbejdsgivere. Staten, regionerne og kommunerne kompenseres ikke for disse merudgifter ved nærværende ændring af sygedagpengeloven, jf. lovforslagets § 14, stk. 1 og 2.

Endelig vurderes muligheden for at komme i jobafklaringsforløb efter 22 uger på sygedagpenge at have en opkvalificerende effekt, der vil gøre flere personer i stand til at vende tilbage til ordinær beskæftigelse eller bestride et fleksjob. Opkvalificeringseffekten indfases over en længere periode og forventes fuldt indfaset i 2031.

Samlet set skønnes en afskaffelse af varighedsbegrænsningen og indførelse af jobafklaringsforløb, hvor revurderingen sker efter 22 uger, at indebære årlige offentlige mindreudgifter fra 2014 og frem, svarende til 78 mio. kr. i 2014, 242 mio. kr. i 2015, 254 mio. kr. i 2016 og 269 mio. kr. i 2017. Heraf skønnes de statslige mindreudgifter at udgøre 74 mio. kr. i 2014, 207 mio. kr. i 2015, 211 mio. kr. i 2016 og 216 mio. kr. i 2017, mens der forventes kommunale mindreudgifter for 4 mio. kr. i 2014, 35 mio. kr. i 2015, 43 mio. kr. i 2016 og 53 mio. kr. i 2017. De kommunale driftsudgifter ved aktivering og udgifter til ydelse, med undtagelse af sygedagpenge og fleksjob, er omfattet af budgetgarantien eller det særlige beskæftigelsestilskud. Fuldt indfaset skønnes forslaget at indebære offentlige mindreudgifter på 469 mio. kr. i 2031. Dette er opgjort ekskl. skatte- og afgiftsvirkninger.

3.4. Tidlig indsats og mulighed for fast-track

Forslaget indebærer, at der som led i den nye opfølgningsmodel skal udarbejdes en lægeerklæring i forbindelse med alle sygedagpengeforløb med en varighed på mindst 8 uger. Endvidere indføres en fast-track-ordning for virksomheder og borgere. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.1.

Forslaget skønnes samlet set at indebære kommunale merudgifter til ny opfølgningsmodel med mulighed for fast-track på 24 mio. kr. årligt fra 2015 og frem.

Forslaget skønnes endvidere at indebære statslige merudgifter på 8 mio. kr. i 2015 og 4 mio. kr. årligt i 2016 og frem til udvikling, drift og vedligeholdelse af IT.

3.5. Ny visitationsmodel og indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Forslaget indebærer, at de nuværende visitationskategorier afskaffes til fordel for en mere handlingsunderstøttende visitation, som sikrer, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag matcher den sygemeldtes behov for støtte til at blive i job.

Forslaget indebærer endvidere, at jobcentrets indsats for de snart raskmeldte (visitationskategori 1) skal være minimal, men tilstrækkelig. Forslaget indebærer desuden, at sygemeldte med længerevarende, men forudsigelige sygeforløb, hvor sygdommen er udredt, og der er igangsat behandling (visitationskategori 2), skal tilbydes en indsats med et klart, arbejdspladsbaseret fokus, der kan støtte dem i at fastholde deres job. Endelig indebærer forslaget, at de tværfaglige rehabiliteringsteam fremadrettet også skal behandle og give anbefalinger i komplekse sygedagpengesager (visitationskategori 3). Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.2.2.

Forslaget skønnes samlet set at indebære kommunale merudgifter til samtaler på 14 mio. kr. årligt i 2015 og frem.

Derudover afsættes 15 mio. kr. årligt i 2015 og frem til en vidensudviklingspulje til udvikling af indsatsen for sygemeldte.

Endvidere skønnes forslaget af indebærer statslige merudgifter på 7 mio. kr. i 2015 og 3 mio. kr. årligt i 2016 og frem til udvikling, drift og vedligeholdelse af IT.

3.6. Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

Forslaget indebærer, at den enkelte borger i en toårig forsøgsperiode får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutte ikke at tilkende fleksjob eller førtidspension. Kommunen må ikke færdigbehandle sager, herunder stoppe sygedagpenge, før klinisk funktion har udtalt sig. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.3.2.

Forslaget skønnes samlet set at indebære kommunale merudgifter til speciallægeerklæringer mv. på 1 mio. kr. i 2015.

Forslaget skønnes endvidere at indebærer offentlige merudgifter til sygedagpenge på 2 mio. kr. i 2014, 4 mio. kr. i 2015 og 2 mio. kr. i 2016. Heraf skønnes de statslige merudgifter at udgøre 1 mio. kr. årligt i 2014-2016, mens de kommunale merudgifter skønnes at udgøre 1 mio. kr. i 2014, 3 mio. kr. i 2015 og 1 mio. kr. i 2016.

3.7. Øget opmærksomhed om mulig sundhedsforsikring hos pensionsselskab

Forslaget indebærer, at der i det digitale indberetningssystem Nemrefusion indarbejdes en ”husker” til arbejdsgiveren om, at medarbejderens sygefravær kan være dækket af en forsikring, som arbejdsgiveren har. Tilsvarende indsættes en ”husker” i det underretningsbrev, der sendes til den sygemeldte om, at det kan være en god ide at tjekke, om personen har en forsikring, som kan komme i anvendelse. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.4. Disse elementer er udmøntet administrativt og indgår fra januar 2014 i Nemrefusion og i underretningsbrevet.

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med forslaget om øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensionsselskab.

Der skønnes tilsvarende ikke at være økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal kunne samkøre nødvendige oplysninger med oplysninger om forsikrings- og pensionsselskabers kunder og medlemmer med henblik på målrettet information om mulig forsikringsdækning m.v.

3.8. Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsregler for lønmodtagere

Forslaget indebærer, at der indføres et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav for lønmodtagere, som begge kan opgøres via e-indkomst. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.4.

Forslaget skønnes at indebære kommunale mindreudgifter til administration på 80 mio. kr. årligt fra 2015 og frem.

3.9. Arbejdsløshedsdagpenge under sygdom

Forslaget indebærer, at sygemeldte dagpengemodtagere forbliver i a-kassen i de første 14 dage under sygdom og får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom.

I modsætning til sygedagpenge kan arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales på søgne- og helligdage. Det skønnes, at denne forskel i reglerne vil give anledning til en årlig statslig merudgift til ydelse på 14 mio. kr. fra 2015 og frem. Idet kommunerne ikke skal medfinansiere udgifterne til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, og da kommunerne kan hjemtage 100 procent refusion af deres udgifter til sygedagpenge i de første fire uger af sygdomsforløbet, vil denne del af forslaget ikke have kommunaløkonomiske konsekvenser. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.5.

Forslaget skønnes dog at indebære kommunale mindreudgifter til administration på 6 mio. kr. årligt fra 2015 og frem.

Forslaget skønnes endvidere at indebære statslige merudgifter på 1 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til udvikling, drift og vedligeholdelse af IT.

3.10. ATP

Som følge af de forudsatte forskydninger mellem de forskellige målgrupper, som led i afskaffelse af varighedsbegrænsningen og indførelse af jobafklaringsforløb, ændres finansieringen af ATP. Der henvises til bl.a. lovforslagets afsnit 2.2.3.

Forslaget skønnes at indebære årlige offentlige merudgifter til ATP-bidrag fra 2014 og frem, svarende til 2 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. årligt fra 2015 og frem.

3.11. Harmonisering af genoptjeningsreglerne

Forslaget indebærer, at særreglen i § 26 i sygedagpengeloven for genoptjening af sygedagpenge ophæves. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 25.

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med forslaget om harmonisering af genoptjeningsreglerne.

3.12. Samlede økonomiske konsekvenser inkl. adfærd og opkvalificeringseffekt samt efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2014-2017 og fuldt indfaset inkl. adfærd og opkvalificeringseffekt samt efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter.

Finansieringen af de forventede merudgifter vil blive tilvejebragt via omprioritering af Beskæftigelsesministeriets puljer til særlige indsatser og til beskæftigelsesrettede aktiviteter, via bidrag fra satspuljen i 2014 samt ved effektiviseringer på asylområdet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering har vurderet, at forslaget vil medføre administrative lettelser på over 10.000 timer årligt på samfundsniveau. Det betyder, at der skal foretages en måling for at kvantificere lettelserne nærmere.

Forslaget indebærer, en merudgift for arbejdsgiverne på ca. 15 mio. kr. i 2014 og ca. 50 mio. kr. årligt fra 2015 og frem, som følge af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, vil modtage lønrefusion svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb. Det forudsættes, at staten, kommunerne og regionerne i kraft af deres rolle som arbejdsgivere, ikke kompenseres for merudgifter, der følger af de foreslåede ændringer, jf. lovforslagets § 14, stk. 1 og 2.

Derudover indebærer forslaget, en årlig mindreudgift for private arbejdsgivere til finansiering af ATP-bidrag, svarende til 14 mio. kr. i 2014, 42 mio. kr. i 2015, 43 mio. kr. i 2016 og 42 mio. kr. i 2017, som følge af de forudsatte forskydninger mellem de forskellige målgrupper, som led i afskaffelse af varighedsbegrænsningen og indførelse af jobafklaringsforløb.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom for dagpengemodtagere vil medføre en administrativ lettelse for ydelsesmodtagerne, da de ikke vil få et ydelsesskifte i perioden, og dermed bliver der ikke et skift af udbetalende myndighed.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der blev etableret i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen. Personer i jobafklaringsforløb får således en individuelt tilpasset tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det er det tværfaglige rehabiliteringsteam, der skal afgive indstilling til kommunen om indholdet af indsatsen i jobafklaringsforløbet. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte persons behov og forudsætninger, herunder personens helbredstilstand og ressourcer. Jobafklaringsforløbet skal fastholde og udvikle personens arbejdsevne gennem en indsats, hvor det er den enkelte persons mål i forhold til beskæftigelse og uddannelse, der skal være styrende for indholdet i jobafklaringsforløbet.

Indsatsen kan bestå af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indsatser efter serviceloven og sundhedsloven eller andre indsatser, der kan understøtte, at personen udvikler sin arbejdsevne under forløbet.

Under jobafklaringsforløbet skal der også tilrettelægges et individuelt kontaktforløb, hvor der blandt andet skal følges op på personens deltagelse i jobafklaringsforløbet. Indsatsen skal løbende justeres efter den enkelte persons aktuelle situation og behov.

Jobafklaringsforløbet er med den individuelt tilpassede, helhedsorienterede og tværfaglige indsats en særlig social foranstaltning. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, at personen deltager aktivt i forløbet for herved at komme tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Arbejdstagere fra andre EU-lande har efter forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere. Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse må anses for en sådan social fordel. Der vil, som betingelse for at modtage af ressourceforløbsydelsen, blive stillet krav om bopæl/sædvanligt ophold i Danmark. Det vurderes at være sagligt og proportionalt, da det ellers vil være vanskeligt eller helt umuligt praktisk at gennemføre den individuelt tilpassede, helhedsorienterede og tværfaglige indsats.

I relation til forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger kan der drages en parallel til reglerne om revalidering. Revalideringsforløbet og den tilknyttede ydelse opfattes i relation til forordningen samlet set som en naturalydelse, der ikke kan eksporteres. Det vurderes på den baggrund, at ressourceforløbsydelsen – ligesom ydelsen udbetalt under revalidering – må anses for en ikke-eksportabel naturalydelse.

Personer, der får ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, vil være omfattet af de gældende regler i lov om en aktiv socialpolitik, hvorefter korvarige ophold i udlandet i visse nærmere angivne tilfælde kan tillades, hvis opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. marts 2014 til og med den 24. marts 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, FerieKonto, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsikring & Pension, Fredensborg Kommune, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere – LAFS, Landsforeningen for førtidspensionister, Lægeforeningen, Odense Kommune, Pension Danmark, Producentforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sundhedskartellet, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Viborg Kommune, Danske Seniorer (Ældremobiliseringen), Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser