Forarbejder til Sygedagpengeloven § 38

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Kommunernes administration i forbindelse med oprettelse af syge- og barseldagpengesager er blevet væsentlig lettet gennem de senere år. Det skyldes kravet om anvendelse af den digitale indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen). SDPI-løsningen er reguleret ved lov nr. 283 af 15. april 2009.

Med SDPI-løsningen er det sikret, at de nødvendige oplysninger til brug for oprettelse af en syge- og barseldagpengesag bliver afgivet digitalt, og dermed at sagen kan oprettes digitalt i kommunens fagsystemer. Det har sparet kommunerne for administrativt arbejde, opgjort til nettobesparelser på i alt 96 mio. kr. årligt. Ligeledes er arbejdsgiverne blevet sparet for administrative byrder svarende til 112 millioner kr. årligt.

Effektivisering af sygedagpengeindberetningerne stopper ikke her. Der er fortsat effektiviseringspotentiale i forbindelse med administrationen af sygedagpengesager, og disse skal analyseres og vil blive gennemført løbende. Det gælder f.eks. muligheden for at anvende indkomstregisteret til beregning af sygedagpengesatsen.

Formålet med dette lovforslag er, at tilpasse sygedagpengelovens regler om anmeldelse af sygefravær og om anmodning af sygedagpenge fra kommunen for at opnå optimal udnyttelse af SDPI-løsningen.

I lovforslaget foreslås for det første at udsendelse af oplysningsskemaet til sygemeldte borgere skal ske fra SDPI-løsningen. Det vil sikre, at en sygemeldt borger ikke modtager flere breve med få dages mellemrum i begyndelsen af sygefraværsperioden. Brevene genereres automatisk og samsendes, hvilket sparer tid for de kommunale sagsbehandlere og reducerer udgifterne til porto.

Udsendelse af oplysningsskemaet fra SDPI-løsningen vil ligeledes kunne sikre, at arbejdsgiverens anmeldelsespligt kan rykkes fra 4 til 5 uger, uden at det går ud over kommunens mulighed for at kunne iværksætte opfølgning overfor sygemeldte borgere inden udgangen af den 8. uge, som loven foreskriver.

Formålet med lovforslaget er endvidere at få ensrettet reglerne om, hvem der har pligt til at anmelde en lønmodtagers sygefravær til kommunen samt fristerne for anmeldelse. Det skal sikre, at flest mulige sygedagpengesager oprettes via SDPI-løsningen med dertil hørende kontrolelementer og effektiviseringspotentiale i kommunerne. Derved kan der frigøres ressourcer til brug for en effektiv sygeopfølgning.

Det vil således være hensigtsmæssigt, at sygedagpengesagen i forhold til kommunen altid startes op ved, at den sygemeldtes arbejdsgiver eller arbejdsløshedskasse afgiver oplysningerne til SDPI-løsningen. Sygemeldte, der ikke modtager løn under sygefraværet, skal dernæst anmode om sygedagpenge hos kommunen.

Der foreslås, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn til den sygemeldte under sygefraværet, fremover skal anmelde lønmodtagerens sygefravær til kommunen senest 5 uger regnet fra lønmodtagerens 1. fraværsdag. Forslaget betyder, at anmeldelsesfristen bliver udvidet med en uge, hvilket skal ses i sammenhæng med udvidelsen af arbejdsgiverperioden til 30 kalenderdage fra 2. januar 2012, jf. lov nr. 1599 af 22. december 2010.

Med forslaget sikres, at der ikke oprettes sygedagpengesager i kommunerne, som ikke bliver så langvarige, at der skal ske udbetaling af sygedagpenge fra kommunen. Forslaget sikrer således, at de kommunale sagsbehandlere ikke anvender tid på disse sager.

Det foreslås endvidere at indføre en anmeldelsespligt for en arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn under sygefraværet, samt for arbejdsløshedskassen, når der er tale om et sygemeldt dagpengeberettiget ledigt medlem af arbejdsløshedskassen. Det vil sikre, at sygedagpengesagen oprettes via SDPI-løsningen med dertilhørende kontrolelementer og effektiviseringspotentiale i kommunerne. Derved kan der frigøres ressourcer til brug for en effektiv sygeopfølgning.

Arbejdsgiveren og arbejdsløshedskassen har i dag pligt til at afgive oplysninger via SDPI-løsningen til kommunen til brug for lønmodtageren eller den lediges sygedagpengesag. Det nye med denne del af forslaget er således alene, at der indføres en frist til at anmelde sygefraværet og i den forbindelse at afgive de samme oplysninger som i dag. Fristen foreslås fastsat til 14 fra lønmodtagerens anmeldelse af sygefraværet til en arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge til lønmodtageren under sygefraværet. Udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i arbejdsgiverperioden eller en del af denne, foreslås fristen fastsat til en uge efter, at udbetalingen af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.

Fristen for arbejdsløshedskassen anmeldelse af den lediges sygefravær til kommunen foreslås fastsat til en uge fra den lediges anmeldelse af sygefraværet til arbejdsløshedskassen.

Der er derfor ligeledes behov for at fastsætte en pligt for et sygemeldt dagpengeberettiget ledigt medlem til at anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen, svarende til den pligt som en lønmodtager i beskæftigelse i dag har til at anmelde sygefraværet til arbejdsgiveren. På den måde sikres, at det fortsat er den sygemeldte, som har pligt til at initiere opstart af sygedagpengesagen.

Derudover er der behov for at justere tidspunktet, hvorfra anmodningsfristen for henholdsvis en lønmodtager og et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, som skal modtage sygedagpenge fra kommunen, beregnes. I dag beregnes fristen på en uge fra 1. sygefraværsdag.

For et dagpengeberettiget ledigt medlem af arbejdsløshedskassen og en lønmodtager, der skal have udbetalt sygedagpenge fra kommunen, foreslås det, at disse skal anmode om sygedagpengene ved at udfylde en blanket, der udsendes sammen med det underretningsbrev, som sendes fra SDPI-løsningen, foranlediget af arbejdsgiver eller arbejdsløshedskassens anmeldelse. Fristen foreslås fastsat til 8 dage fra afsendelsen af underretningsbrevet fra SDPI-løsningen. På den måde sikres, at den sygemeldte får samme frist for returnering af oplysningsskema og for anmodning om sygedagpenge fra kommunen.

Lovforslaget ændrer ikke på de gældende anmeldelsesfrister for selvstændige erhvervsdrivende eller anmodningsfristen for en lønmodtager, der ikke er i et aktuelt ansættelsesforhold eller dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Udsendelse af oplysningsskema fra SDPI-løsningen til sygemeldte borgere

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af sygedagpengeloven, at kommunen skal sende et oplysningsskema til den sygemeldte ved anmeldelsen af sygefraværet i en løbende sag, dvs. sager, hvor der ikke i forbindelse med anmeldelsen er registeret en raskmeldingsdato.

Den sygemeldte skal returnere det udfyldte oplysningsskemaet til kommunen senest 8 dage efter afsendelsen, medmindre andet aftales med kommunen.

I dag sender kommunen oplysningsskemaet til den sygemeldte, når anmeldelsen om sygefraværet er modtaget i kommunen, og der i fagsystemet er oprettet en sygedagpengesag.

Udover oplysningsskemaet modtager sygemeldte, når fraværet er anmeldt via SDPI-løsningen, et underretningsbrev, hvori der orienteres om de oplysninger, indberetteren har givet i SDPI-løsningen. Sygemeldte, der ikke modtager løn under sygefraværet fra en arbejdsgiver, skal afgive oplysninger til kommunen ved returnering af underretningsbrevet til kommunen.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at i de situationer, hvor anmeldelsen af sygefraværet sker via SDPI-løsningen, sendes oplysningsskemaet automatisk fra løsningen umiddelbart efter anmeldelsen af sygefraværet. Derved vil den sygemeldte modtage underretningsbrevet og oplysningsskemaet på én gang. Derved sikres, at den sygemeldte alene modtager ét samlet brev i starten af fraværsperioden.

Der ændres med forslaget ikke på den sygemeldtes frist til at svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet. Fristen vil fremgå af underretningsbrevet, som sendes til den sygemeldte.

SDPI-løsningen vil automatisk påføre den korrekte dato for fristens udløb sat i forhold til datoen for afsendelsen af oplysningsskemaet.

SDPI-løsningen vil ved påføring af fristen tage højde for, om den sidste dag for fristen er en lørdag, en søndag, en helligdag, Grundlovsdag d. 5. juni, Juleaftensdag d. 24. december eller Nytårsaftensdag d. 31. december. Helligdage, der ikke altid falder på en søndag, er: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, St. bededag, Kr. himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag.

Udløber fristen på en af de ovennævnte dage, vil SDPI-løsningen anføre fristens udløb til den følgende førstkommende hverdag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkninger hertil.

2.2. Ændring af anmeldelsesfrist for en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefraværet, samt fastsættelse af frist for lønmodtagerens pligt til at orientere kommunen, hvis lønmodtageren ikke er enig i de oplysninger, som arbejdsgiveren har indberettet via SDPI-løsningen

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af sygedagpengeloven, at en arbejdsgiver, som udbetaler løn under sygefraværet udover arbejdsgiverperioden, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune inden 4 uger regnet fra lønmodtagerens 1. fraværsdag. Anmeldelsen skal ske via SDPI-løsningen.

Begrundelsen for, at arbejdsgiveren skal anmelde sygefravær, der varer ud over arbejdsgiverperioden, er, at kommunen derved kan blive bekendt med sygefraværet og iværksætte sygeopfølgning, herunder udsende oplysningsskemaet samt afholde første opfølgningssamtale inden udgangen af 8. sygefraværsuge.

Ved lov nr. 1599 af 22. december 2010 blev arbejdsgiverperioden udvidet fra 21 til 30 kalenderdage pr. 2. januar 2012. Herefter skal en arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over 21 kalenderdage.

Det betyder, at en arbejdsgiver fra 2. januar 2012 har pligt til at anmelde sygefravær, som har varet over 21 kalenderdage, men hvor der er en raskmelding inden udløbet af arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage.

For at sikre, at kommunerne alene modtager besked om det længerevarende sygefravær, kan arbejdsgiveren i dag først signere anmeldelsen i SDPI-løsningen fra dag 15 efter første fraværsdato.  Først efter signering bliver indberetningen stillet til rådighed for kommunen.

For at hjælpe arbejdsgiverne med at holde styr på indberetningerne og fristerne for anmeldelse, har SDPI-løsningen indbygget et venteregister. Det er et register, som gemmer arbejdsgiverens indberetninger, der endnu ikke kan signeres og afleveres til kommunen. Venteregistret giver besked til arbejdsgiveren, når det bliver muligt grundet tidsfristerne at signere indberetningen.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under lønmodtagerens sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold.

En arbejdsgiver, som ønsker at modtage sygedagpengerefusion, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune. Anmeldelsen skal ske via SDPI-løsningen.

SDPI-løsningen sender herefter et underretningsbrev til lønmodtageren med information om arbejdsgiverens anmeldelse af refusionskravet, samt de oplysninger arbejdsgiveren har afgivet i den forbindelse. Lønmodtageren skal, såfremt han er enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, ikke foretage sig yderligere. Er lønmodtageren derimod ikke enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal lønmodtageren kontakte kommunen.

Der er ikke i sygedagpengeloven fastsat en frist for lønmodtagerens pligt til at kontakte kommunen. I praksis har det vist sig, at der kan gå lang tid, før lønmodtageren kontakter kommunen, hvilket giver risiko for, at kommunen udbetaler sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren, som derefter må tilbagebetales.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at anmeldelsesfristen ændres fra 4 til 5 uger regnet fra lønmodtagerens 1. fraværsdag for en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefraværet udover arbejdsgiverperioden.

Ændringen vil betyde, at arbejdsgiverne i de ca. 125.000 sygeforløb med en varighed på over 30 kalenderdage, fremover vil have 5 uger til at få indberettet fraværet til kommunen.

Ændringen vil endvidere betyde, at arbejdsgiverne i ca. 23.000 sygeforløb ikke længere skal anmelde sygefraværet til kommunen, idet lønmodtagerne er raskmeldt mellem den 22. og 30. kalenderdag. Kommunen vil undgå, at der bliver oprettet sager, som ikke vil blive til en »udbetalingssag« for kommunen.

Der vil således være tale om administrative lettelser for både arbejdsgiveren og kommunen.

Ved ændring af arbejdsgiverens anmeldelsesfrist fra 4 til 5 uger, vil fristen for signering i SDPI-løsningen blive justeret, så signeringen kan ske fra dag 23 fra 1. fraværsdag. Venteregistret vil ligeledes blive ændret som følge af de nye anmeldelsesfrister, så arbejdsgiveren fortsat få besked om, at der kan ske signering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at en lønmodtager får pligt til at kontakte kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra SDPI-løsningen, såfremt lønmodtageren ikke er enig i de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet til SDPI-løsningen ved anmeldelsen af sygefraværet. Fristens længde er fastsat ud fra, at den skal passe med den frist, som den sygemeldte har for at returnere oplysningsskemaet til kommunen, jf. pkt. 2.1.2.

Tilsvarende foreslås at gælde, når arbejdsgiveren anmoder om løbende refusion. Forslaget vil sikre, at kommunen inden udbetaling af refusion til arbejdsgiveren har modtaget eventuelle oplysninger fra lønmodtageren, der kan have betydning for udbetalingen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og nr. 15, og bemærkningerne hertil.

2.3. Indførelse af pligt for en arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn under sygefraværet, til at anmelde lønmodtagerens sygefravær til kommunen, ændring af det tidspunkt, hvorfra lønmodtagerens frist for anmodning om sygedagpenge fra kommunen regnes fra, m.v.

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af sygedagpengeloven, at en lønmodtager har pligt til at anmelde sygefraværet til arbejdsgiveren tidligst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse.

Det fremgår endvidere af sygedagpengeloven, at lønmodtageren skal anmode om sygedagpenge fra kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag. Har arbejdsgiveren udbetalt sygedagpenge, skal anmeldelse ske senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.

Anmeldelsen har frem til 1. september 2011 kunnet ske ved en papirblanket. Før lønmodtageren afleverede papirblanketten til kommunen inden fristen på en uge fra 1. fraværsdag, udfyldte arbejdsgiveren side 1 af blanketten med oplysninger om lønmodtagerens ansættelses- og lønforhold, om fraværet samt om, hvorvidt arbejdsgiveren har udbetalt sygedagpenge eller løn i hele eller dele af arbejdsgiverperioden. Oplysningerne er nødvendige for, at kommunen kan træffe afgørelse om lønmodtagerens ret til sygedagpenge samt beregning af disse.

Arbejdsgiveren har siden 1. september 2011 haft pligt til at afgive oplysningerne på side 1 digitalt via SDPI-løsningen. Der er i dag ingen frist for, hvornår arbejdsgiveren senest skal afgive oplysningerne via SDPI-løsningen.

Når arbejdsgiveren afgiver oplysninger via SDPI-løsningen, genererer SDPI-løsningen et underretningsbrev - svarende til side 2 af den tidligere papirblanket - som sendes automatisk til den sygemeldte. Den sygemeldte har pligt til at kontakte kommunen, hvis der er fejl i de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet. Derudover skal den sygemeldte, for at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, afgive nogle få yderligere oplysninger samt underskrive underretningsbrevet og sende det til kommunen.

Det fremgår af sygedagpengeloven, at lønmodtagerens anmodning skal være kommunen i hænde inden udløbet af anmeldelsesfristen, dvs. senest på ugedagen efter 1. fraværsdag. Anmodningen til kommunen anses for at være sket rettidigt, hvis underretningsbrevet er lagt i kommunens postkasse inden kommunens lukketid, uanset hvornår postkassen rent faktisk tømmes.

Indgiver lønmodtageren anmodning om sygedagpenge efter fristen, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget i kommunen.

Kommunen har mulighed for at udbetale sygedagpenge fra tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelsen ikke er sket rettidigt. Tilsvarende gælder, hvis en kortere overskridelse af fristen skyldes, at lønmodtageren til brug for anmeldelse af sygefraværet har afventet modtagelse af et underretningsbrev fra SDPI-løsningen. Anmeldelsesfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en arbejdsgiver, der alene udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde lønmodtagerens sygefravær til kommunen senest en uge efter, at udbetalingen af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.

En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde lønmodtagerens sygefravær til kommunen senest 14 dage efter 1. fraværsdag.

Arbejdsgiverens pligt til at anmelde sygefraværet til kommunen skal ses i sammenhæng med lønmodtagerens pligt til at anmelde sygefraværet til arbejdsgiveren tidligst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse. Det er således fortsat lønmodtageren, som har en pligt til at initiere opstart af sygedagpengesagen.

Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via SDPI-løsningen. Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, som arbejdsgiveren i dag har pligt til at afgive til lønmodtagerens sygedagpengesag.

Det nye ved forslaget er således, at arbejdsgiveren i disse situationer får en pligt til at anmelde sygefraværet inden for en frist. Der er ingen ændring i, hvilke oplysninger arbejdsgiveren har pligt til at afgive.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at lønmodtageren får pligt til at kontakte kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra SDPI-løsningen, såfremt lønmodtageren ikke er enig i de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet til SDPI-løsningen. Fristens længde er fastsat ud fra, at den skal passe med den frist, som den sygemeldte har for at returnere oplysningsskemaet til kommunen, jf. pkt. 2.1.2.

Kontakter lønmodtageren først kommunen efter fristen for at meddele, at han ikke er enig i de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet, vil det ikke i sig selv have konsekvenser for lønmodtagerens eventuelle ret til sygedagpenge. Efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, har en borger dog pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetaling af en offentlig ydelse. Manglende overholdelse af oplysningspligten kan i yderste konsekvens betyde, at kommunen kan kræve ydelsen tilbagebetalt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endelig, at lønmodtageren senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra SDPI-løsningen, skal anmode om sygedagpenge fra kommunen. Fristens længde er fastsat ud fra, at den skal passe med den frist, som den sygemeldte har for at returnere oplysningsskemaet til kommunen, jf. pkt. 2.1.2.

Skulle der ikke være sendt et underretningsbrev fra SDPI-løsningen til lønmodtageren trods lønmodtagerens anmeldelse af sygefraværet til arbejdsgiveren, skal lønmodtageren kontakte kommunen og anmode om sygedagpenge senest 3 uger fra 1. fraværsdag, hvis lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden eller en del af denne, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er stoppet.

Indgiver lønmodtageren anmodning om sygedagpenge efter fristen, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget i kommunen.

Kommunen har mulighed for at udbetale sygedagpenge fra tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelsen ikke er sket rettidigt. Anmeldelsesfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 - 8, og bemærkningerne hertil.

2.4 Indførelse af pligt for arbejdsløshedskassen til at anmelde lediges sygefravær til kommunen, indførelse af pligt for ledige til at anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen, ændring af det tidspunkt, hvorfra den lediges frist for anmodning om sygedagpenge fra kommunen regnes fra, m.v.

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af sygedagpengeloven, at sygedagpenge bl.a. ydes til ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. Sygedagpengene til den ledige udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Det fremgår af sygedagpengeloven, at medlemmet ved anmodning om sygedagpenge fra kommunen skal anmelde sygefraværet til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag.

Til brug for kommunens sagsbehandling om medlemmets ret til sygedagpenge skal arbejdsløshedskassen afgive oplysninger om medlemmets forsikringsstatus og arbejdsløshedsdagpengesatsen.

Det fremgår af sygedagpengeloven, at arbejdsløshedskassen skal afgive oplysningerne via SDPI-løsningen. Der er ikke fastsat en frist for arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysningerne.

Medlemmet har mulighed for at registrere sygdom på »Min side« på Jobnet. Jobnet sender derefter automatisk besked om sygemeldingen til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Når arbejdsløshedskassen modtager besked om medlemmets sygdom, indberetter arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger til kommunen via SDPI-løsningen. Derved startes sygedagpengesagen i kommunen. Medlemmet vil herefter modtage et underretningsbrev fra kommunen via SDPI-løsningen med kopi af de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har indberettet.

Medlemmet skal dernæst give nogle yderligere oplysninger på underretningsbrevet og sende det til kommunen. Når underretningsbrevet modtages i kommunen, anses den ledige for at have anmeldt sygefraværet og anmodet om sygedagpenge.

Anmeldelsen til kommunen anses for at være sket rettidigt (inden for en uge fra 1. fraværsdag), hvis underretningsbrevet er lagt i kommunens postkasse inden kommunens lukketid, uanset hvornår postkassen rent faktisk tømmes.

Indgiver medlemmet anmodning om sygedagpenge efter fristen, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget i kommunen.

Kommunen har mulighed for at udbetale sygedagpenge fra tiden før anmodningsdagen, når medlemmet på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelsen ikke er sket rettidigt. Tilsvarende gælder, hvis en kortere overskridelse af fristen skyldes, at medlemmet til brug for anmeldelse af sygefraværet har afventet modtagelse af et underretningsbrev fra SDPI-løsningen. Anmeldelsesfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at et dagpengeberettiget ledigt medlem får pligt til at anmelde sygdom til arbejdsløshedskassen på første sygedag. Derved sikres, at det fortsat er den ledige, som har en pligt til at initiere opstart af sygedagpengesagen. Meddelelsen til arbejdsløshedskassen kan ske ved registrering på »Min Side« på Jobnet. Har medlemmet ikke mulighed for at foretage registrering på Jobnet på første sygedag, kan medlemmet kontakte arbejdsløshedskassen eller jobcenteret.

Anmelder medlemmet sygefraværet senere end 1. sygedag, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra kommunen fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet.

Et medlem, der først på tredje sygedag giver meddelelse om sygefraværet til arbejdsløshedskassen, vil således ikke få ret til sygedagpenge fra kommunen på 1. og 2. sygefraværsdag. Der vil heller ikke være ret til arbejdsløshedsdagpenge for disse 2 dage, idet medlemmet ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom.

Det nye ved forslaget er, at medlemmet får en pligt til at anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag, samt at konsekvensen ved manglende anmeldelse til arbejdsløshedskassen vil betyde, at medlemmet kan miste retten til sygedagpenge, frem til anmeldelsen sker.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at arbejdsløshedskassen får pligt til at anmelde det dagpengeberettigede lediges sygefravær til kommunen inden en uge fra arbejdsløshedskassen har modtaget besked om medlemmets sygefravær. Anmeldelsen skal ske via SDPI-løsningen og arbejdsløshedskassen skal afgive de nødvendige oplysninger til brug for kommunens behandling af den lediges sygedagpengesag.

Det nye ved forslaget er, at arbejdsløshedskassen får en pligt til at anmelde sygefraværet over for kommunen inden for en uge. Der er ingen ændring i, hvilke oplysninger arbejdsløshedskassen har pligt til at afgive.

Det foreslås endvidere, at medlemmet får pligt til at kontakte kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra SDPI-løsningen, såfremt medlemmet ikke er enig i de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har afgivet til SDPI-løsningen. Fristens længde er fastsat ud fra, at den skal passe med den frist, som den sygemeldte har for at returnere oplysningsskemaet til kommunen, jf. pkt. 2.1.2.

Kontakter medlemmet først kommunen efter fristen for at meddele, at han ikke er enig i de oplysninger som arbejdsløshedskassen har afgivet, vil det ikke i sig selv have konsekvenser for medlemmets eventuelle ret til sygedagpenge. Efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, har en borger dog pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetaling af en offentlig ydelse. Manglende overholdelse af oplysningspligten kan i yderste konsekvens betyde, at kommunen kan kræve ydelsen tilbagebetalt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endelig, at medlemmet senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra SDPI-løsningen, skal anmode om sygedagpenge fra kommunen. Fristens længde er fastsat ud fra, at den skal passe med den frist, som den sygemeldte har for at returnere oplysningsskemaet til kommunen, jf. pkt. 2.1.2.

Skulle der ikke være sendt et underretningsbrev fra SDPI-løsningen til medlemmet trods anmeldelsen af sygefraværet til arbejdsløshedskassen, skal medlemmet kontakte kommunen og anmode om sygedagpenge senest 3 uger fra 1. fraværsdag.

Indgiver medlemmet anmodning om sygedagpenge efter fristen, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget i kommunen.

Kommunen har mulighed for at udbetale sygedagpenge fra tiden før anmodningsdagen, når medlemmet på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelsen ikke er sket rettidigt. Anmeldelsesfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræde.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Afslutningsvis foreslås, at det er arbejdsløshedskassen som skal vejlede medlemmet om pligten til at anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag, samt om den ændrede anmeldelsesprocedure.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at indebære mindreudgifter i kommunerne på 4,4 mio. kr. i 2012 og 8,8 mio. kr. årligt i 2013, 2014 og 2015, idet den ændrede anmeldelsesfrist betyder færre anmeldte sygedagpengeforløb til kommunen, og brugen af SDPI-løsningen betyder mindre administration m.v. i forbindelse med udsendelse af oplysningsskemaer.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Pligten til at anmelde sygefraværet medfører ikke yderligere administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiveren allerede i dag har pligt til at afgive oplysningerne – det nye er således, at de skal gøre det inden en uge.

Ændringen af anmeldelsesfristen fra 4 til 5 uger indebærer en administrativ lettelse for arbejdsgiverne i form af færre sygeforløb, der skal anmeldes til kommunen, da disse er raskmeldt mellem den 22. og 30. kalenderdag.

Lovforslaget har været sendt til høring i Erhvervs og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR).

CKR ser positivt på forslaget om at ændre anmeldelsesfristen fra 4 til 5 uger for en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefraværet udover arbejdsgiverperioden.

CKR vurderer på baggrund af, at arbejdsgiverne ikke længere skal anmelde sygefravær svarende til ca. 23.000 sygeforløb for lønmodtagere, der raskmeldes mellem den 22. og 30. kalenderdag, at forslaget medfører mindre administrative lettelser for virksomhederne.

For så vidt angår arbejdsgivernes pligt til at anmelde sygefraværet, vurderer CKR ikke, at virksomhederne pålægges en administrative byrde, da der ikke er ændringer i, hvilke oplysninger arbejdsgiveren har pligt til at oplyse.

CKR vurderer, at lovforslaget samlet set indeholder lettelser i virksomhedernes administrative byrder svarende til ca. 6000 timer årligt på samfundsniveau.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder flere elementer, som samlet set har positive administrative konsekvenser for borgerne.

Udsendelsen af oplysningsskema fra SDPI-løsningen vil medføre en administrativ forenkling for borgeren, idet der fremover alene vil komme ét samlet brev i begyndelsen af sygefraværet.

Pligten for et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse til at anmelde sygefraværet fremrykkes fra ”inden for 1 uge” til på 1. sygefraværsdag, i lighed med en lønmodtager som har en arbejdsgiver.

Ændring af reglerne om lønmodtagerens pligt til at anmode om sygedagpenge vurderes at medføre begrænsede positive administrative konsekvenser for lønmodtageren, idet lønmodtagerens frist for anmodning fremover først regnes fra udsendelse af underretningsbrevet fra SDPI-løsningen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ankestyrelsen, Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser