19. I § 42, stk. 3, og § 71 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
Bemærkninger til lovforslaget
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Indledning
1.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 24. august 2018 Aftale om forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal understøtte, at Danmark har et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, og hvor virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Den skal være til gavn for både borgere, virksomheder og for samfundet som helhed.
Aftalepartierne er enige om, at kompleks lovgivning med mange proceskrav og særregler ikke må stå i vejen for en effektiv beskæftigelsesindsats.
Det er derfor aftalt, at beskæftigelsesindsatsen skal forenkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige regler, og der bliver frigjort vigtige ressourcer i kommunerne og arbejdsløshedskasserne til effektivt at hjælpe ledige i job og væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden skal ikke bruges på skemaer og registreringer, som ikke giver mening, eller på ulogiske regler, der begrænser muligheden for at give den enkelte borger den indsats, der skal til for at komme tættere på selvforsørgelse.
Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Samtidig skal loven have en mere logisk opbygning. Som følge heraf gennemskrives selve lovteksten. Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.
En række love indeholder henvisninger til den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og disse henvisninger skal tilpasses i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal derfor foretages en række konsekvensændringer, som fremsættes i medfør af dette lovforslag.
Sigtet med lovforslaget er således at bringe de heri omfattede love i overensstemmelse med Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats og det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ud over konsekvensændringerne udmønter lovforslaget de aftalte elementer om:
Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen skal væk fra stive og ulogiske proceskrav. Der skal være større frihed til at tilrettelægge en effektiv indsats. Den skal understøtte, at lediges kontakt med jobcenteret og arbejdsløshedskassen er meningsfuld og tilpasset deres behov, så de kan få hjælp til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor er der indgået aftale om følgende forenkling til proceskrav:
– Registreringskrav til ledige lempes, da krav om tjek af jobforslag ophæves.
Aftalepartierne er enige om, at reglerne i den aktive beskæftigelsesindsats i udgangspunktet skal være ens på tværs af målgrupper. Der er derfor aftalt følgende forenklinger:
– Ens kontaktforløb for sygedagpengemodtagere og øvrige målgrupper.
– Ens regler om læse-, skrive- og regnekursus og test.
Aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Derfor forbedres og udvides en række digitale løsninger:
– Forenkling og automatisering af opgørelsen af antal ordinært ansatte.
– Ensretning af merbeskæftigelseskravet.
– Det digitale ansøgningssystem for virksomheder rulles ud til flere områder (fleksjob, jobrotation, mentor, hjælpemidler og personlig assistance).
– Alle skal have et cv på Jobnet.
– Alle skal bruge »Min Plan« på Jobnet.
– Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere målgrupper.
Udmøntningen af denne del af aftalen sker dels i nærværende lovforslag, jf. bemærkningerne i punkt 2.6.3. og dels i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats får kommunerne større mulighed for fleksibelt at tilrettelægge den aktive indsats efter den enkelte borgers behov. Denne frihed understøtter refusionsreformens grundtanke om, at kommunerne bærer en større del af det økonomiske ansvar for udgifterne, på området og derfor også i højere grad skal holdes op på de opnåede resultater frem for på ufleksible proceskrav.
Aftalepartierne er enige om, at den øgede frihed bør følges af en styrket faglig monitorering og opfølgning på kommunernes indsats for at skærpe fokus på de kommuner, der ikke lever op til intentionerne i forenklingen, men efterlader borgere passive uden indsats og kontakt med jobcenteret i længere perioder.
Lovforslaget indeholder og viderefører et antal bemyndigelser til, at beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse fastsætter nærmere indholdsmæssige regler på et område, regler om opgørelsesmetoder, om digital kommunikation og regler med henblik på at foretage en nærmere begrebsafklaring. Intentionen bag og dermed rammerne for brugen af bemyndigelserne er beskrevet nærmere i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Udmøntningen af bemyndigelserne behandles i aftalekredsen forud for ekstern høring og udstedelse af bekendtgørelserne.
1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i november 2018 aftale om udmøntning af satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet.
Med satspuljeaftalen for 2019 blev aftalepartierne enige om 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse.
To af de initiativer kræver som konsekvens heraf en lovændring i Beskæftigelses-, Børne- og Social-, Uddannelses- og Forsknings- og Undervisningsministeriets lovgivninger.
Der er tale om følgende to initiativer:
– Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job. Personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen og er i ordinær ansættelse eller driver selvstændig virksomhed, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler og mindre arbejdspladsindretninger i arbejdssammenhæng, hvis de ønsker at arbejde ud over folkepensionsalderen.
– Smidigere overgange mellem sektorer. Personer med handicap, som har fået bevilget udlån af hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse, skal kunne beholde deres hjælpemiddel i op til 3 måneder efter endt uddannelse.
Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konsekvensændringer i en række love, der henviser til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Der foreslås en række konsekvensændringer i forskellige andre love som følge af, at regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.
En række bestemmelser i andre love indeholder henvisninger til den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I de tilfælde, hvor andre love henviser til en enkelt bestemmelse eller et bestemt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er henvisningen ændret til den tilsvarende bestemmelse eller kapitel i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lovforslaget indeholder konsekvensændringer til:
– lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (organiseringsloven),
– lov om aktiv socialpolitik,
– lov om sygedagpenge,
– lov om seniorjob,
– barselsloven,
– lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
– lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
– lov om fleksydelse,
– lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
– lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
– Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne,
– lov om social pension,
– lov om Udbetaling Danmark,
– lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.),
– lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
– lov om frikommunenetværk,
– kildeskatteloven,
– ligningsloven,
– personskatteloven,
– lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.,
– lov om erhvervsuddannelser,
– lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og
– lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).
2.2. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.2.1. Reglerne om andre aktører flyttes til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.2.1.1. Gældende ret
De overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen er fastsat i organiseringsloven.
Af de gældende regler i kapitel 2 i organiseringsloven, fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og det fremgår, hvilke opgaver den kommunale beskæftigelsesindsats omfatter. Det fremgår bl.a., at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltninger udøver den kommunale beskæftigelsesindsats, og at kommunen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse kan varetages af en anden særskilt enhed.
Det fremgår videre, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen kan varetages af en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Dette følger af de nye regler om muligheden for at udarbejde helhedsorienterede planer til borgere med komplekse og sammensatte problemer, jf. lov nr. 707 af 8. juni 2018.
Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal ses i sammenhæng med lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), hvoraf det fremgår, at den kommunale ungeindsats’ opgaver i forhold til unge under 25 år pr. 1. august 2019 skal omfatte en samlet afvejning af tilbud og indsatser, som kan bringe unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelsestilbud i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. Loven fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats, og at koordineringen heraf sker på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse omfatter efter loven bl.a. jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år.
Den gældende organiseringslov indeholder en bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven.
Derudover er der fastsat bemyndigelsesbestemmelser om andre aktører i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge. Bemyndigelsesbestemmelserne er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om andre aktører nr. 1561 af 23. december 2014, hvor der er fastsat regler om inddragelse af andre aktører, krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, regler om andre aktørers underretninger af arbejdsløshedskassen og regler for rammeaftaler og kontrakter samt regler om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
2.2.1.1.1. Andre aktører i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Af den gældende § 1 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i organiseringsloven.
Det fremgår videre af stk. 2, at begrebet jobcenter i denne lov også dækker en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl., og at begrebet jobcenter også dækker over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer, der er omfattet af lovens målgrupper, og som skal have en helhedsorienteret plan, jf. § 30 i loven eller § 13 e i lov om sygedagpenge.
Af de gældende §§ 4 b og 4 c i samme lov fremgår det, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter loven, og at ansvaret for indsatsen fortsat påhviler kommunalbestyrelsen.
Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter denne lov.
Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af loven, til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter denne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.
2.2.1.1.2. Andre aktører i forhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. indeholder ikke regler om anvendelse af andre aktører ved administrationen af loven. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der regler om, at det er muligt at anvende andre aktører til løsning af opgaver vedrørende tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap og opkvalificering i forbindelse med ansættelse af nyuddannede personer med handicap samt til afgørelser om personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og personer i revalidering.
2.2.1.1.3. Andre aktører i forhold til lov om sygedagpenge
Det fremgår af den gældende § 19 i lov om sygedagpenge, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om sygedagpenge. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Kommunen kan dog ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge. Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører.
Det fremgår endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.
Af den gældende § 20 i lov om sygedagpenge fremgår det, at kommunen videregiver oplysninger til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.
2.2.1.1.4. Andre aktører i forhold til lov om aktiv socialpolitik
I den gældende § 47 a i lov om aktiv socialpolitik er der regler om andre aktører for revalidender og forrevalidender. Det fremgår bl.a., at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter under revalidering, herunder aktiviteter som led i forrevalidering.
2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning, foreslås det, at gældende bestemmelser om andre aktører flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til organiseringsloven, hvor de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.
Det foreslås endvidere, at reglerne om andre aktører i lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge flyttes til organiseringsloven.
Dermed samles bestemmelserne om andre aktører i organiseringsloven som led i forenkling af beskæftigelseslovgivningen.
Det foreslås således, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.
I forhold til anvendelse af andre aktører i forbindelse med personlig assistance foreslås, at det alene vil være muligt at anvende andre aktører for så vidt angår de dele, der foreslås overflyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.
De dele, der overflyttes, drejer sig om regler om personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og personer i revalidering, tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap samt regler om opkvalificering i forbindelse med ansættelse.
Det foreslås svarende til de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge, at kommunen fortsat ikke ville kunne overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til ydelser, herunder fx kontanthjælp eller sygedagpenge. Kommunen kan dog for en sygedagpengemodtager overlade det til andre aktører at vurdere, om den sygemeldte er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Andre aktører kan kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.
Det foreslås endvidere, at de opgaver og kompetencer til at træffe afgørelse efter stk. 1 og 3, som andre aktører har fået overladt, forpligter personen på samme måde, som hvis jobcenteret havde udført opgaven eller truffet afgørelsen.
Andre aktører kan fx træffe afgørelse om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11-14 eller afgørelse om løntilskud for nyuddannede personer med handicap efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås i overensstemmelse med gældende ret, at andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge kan varetages af andre aktører, herunder hvordan personer omfattet af loven skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.
Det foreslås yderligere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger til kommunen, procedurer og klagefrister i forbindelse med sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om sygedagpenge, til brug for administrationen af lovgivningen m.v.
Som led i forenkling af lovgivningen foreslås det således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den sygemeldtes mulighed for at vælge mellem flere aktører, hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse. Det betyder, at der for alle målgrupperne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge fastsættes regler om, at personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.
Reglerne i dag findes henholdsvis i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 4 c, stk. 4, § 19, stk. 4, i lov om sygedagpenge, § 47 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik og i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om andre aktører.
Som led i overflytningen af reglerne om andre aktør fra lov om sygedagpenge til organiseringsloven, foreslås det at ophæve de gældende regler i lov om sygedagpenge § 20, om kommunens videregivelse af oplysninger til en anden aktør og om anden aktørs anvendelse af oplysninger.
Det skyldes, at indholdet af reglen allerede er omfattet af den tilsvarende gældende regel i § 41 i organiseringsloven. Forslaget ændrer således ikke på reglerne om videregivelse af oplysninger til andre aktører.
Der forudsættes en udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen svarende til de gældende regler.
Som en konsekvens af ovenstående foreslås, at der i gældende § 18 i organiseringsloven konsekvensændres således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som inddrages efter bl.a. organiseringsloven.
2.2.2. Lovophænget til puljen til indsats ved større afskedigelser flyttes til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.2.1. Gældende ret
Af den gældende § 29 i organiseringsloven fremgår det, hvilke opgaver det regionale arbejdsmarkedsråd varetager.
Derudover fremgår det af den gældende § 30 i organiseringsloven, at det regionale arbejdsmarkedsråd inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje kan iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rådets beslutning om anvendelse af bevillingen og varetager administration og regnskab m.v.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud der ydes.
Finansieringen sker fra finanslovens § 17.46.14.10 om indsats ved større afskedigelser (ordinære varslingspulje), hvorefter der er afsat en særskilt bevilling til at iværksætte initiativer, der sikrer en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.
Finansieringen sker endvidere fra finanslovens § 17.46.14.20 om supplerende varslingsindsats (supplerende varslingspulje), hvorefter der er afsat en særskilt bevilling til at yde tilskud til vejledning og opkvalificering efter opsigelsesperioden for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Hermed understøttes bl.a., at ansatte med korte opsigelsesvarsler får en mulighed for at deltage i jobsøgningskurser og opkvalificering efter fratræden med henblik på at forbedre deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
2.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Jobcentrenes muligheder for at iværksætte en sammenhængende indsats over for borgere, som er ansat på virksomheder, der rammes af større afskedigelser, er i dag begrænset af, at reglerne opfattes som uklare. Det skyldes bl.a., at lovophænget til varslingspuljerne fremgår af organiseringsloven, og at selve indsatsreglerne fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at indsatsen finansieres af to forskellige puljer afhængig af, om den gennemføres før eller efter fratrædelsestidspunktet.
Det fremgår af den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at indsatsen for borgere, der rammes af større afskedigelser, skal forenkles. Det fremgår, at de to eksisterende varslingspuljer - dels den ordinære varslingspulje og den supplerende varslingspulje - skal slås sammen.
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, herunder at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning, foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at hjemlen til de lovbundne puljer flyttes fra organiseringsloven til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at puljen og reglerne om, hvilke indsatser personer omfattet af større afskedigelser kan få i forbindelse med afskedigelsen både i opsigelsesperioden og efter opsigelsesperioden, står samme sted.
Det foreslås, at det i overensstemmelse med de gældende regler fortsat vil være det regionale arbejdsmarkedsråd, der iværksætter og yder tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde, jf. kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at denne opgave vil fremgå af samme bestemmelser, som oplister det regionale arbejdsmarkedsråds andre opgaver.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15.
2.2.3. Ophævelse af henvisning til regel om samboende
2.2.3.1. Gældende ret
Af den gældende § 54, stk. 1, i organiseringsloven fremgår det, at kommunen kan kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge eller integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i nærmere nævnte tilfælde.
2.2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet blev med lov nr. 1522 af 27. december 2014 ophævet med virkning fra den 1. januar 2016.
Det er en fejl, at henvisningen til samlevende i § 2 b i lov om aktiv socialpolitik ikke er blevet ophævet i forbindelse med, at man ophævede den gensidige forsørgelsespligt for samlevende.
Henvisningen er en nullitet, idet den henviser til en paragraf, som er ophævet pr. 1. januar 2016.
Det foreslås således af ordenshensyn at konsekvensændre, således at der ikke henvises til samboende.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24.
2.2.4. Ændringer af beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd
2.2.4.1. Gældende ret
Den gældende § 24, stk. 2, i organiseringsloven medfører, at Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 26 medlemmer, heraf 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisationen i Danmark, 4 fra KL og 1 fra henholdsvis, FTF, AC, Lederne, Danske Handicaporganisationer og Danske Regioner. På tilsvarende måde fremgår det af gældende § 28, stk. 2, at der til de regionale arbejdsmarkedsråd udpeges 6 medlemmer fra Dansk Arbejdsgiverforening, 5 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 5 fra kommunerne beliggende i regionen i forening, 1 fra Danske Handicaporganisationer og 1 fra regionsrådet.
Det fremgår af bestemmelsen i § 24, stk. 5, at Beskæftigelsesrådet tilforordnes 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet.
Det fremgår af bestemmelsen i § 25, stk. 2, at Beskæftigelsesrådet hvert år skal afgive en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den 1. januar 2019 fusionerede Landsorganisationen i Danmark og FTF og danne Fagbevægelsens Hovedorganisation
Det foreslås, at Landsorganisationen i Danmarks ret til at indstille 8 medlemmer til Beskæftigelsesrådet og FTF’s ret til at indstille 1 medlem til Beskæftigelsesrådet overtages af Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det betyder, at Fagbevægelsens Hovedorganisation får ret til at indstille 9 medlemmer til Beskæftigelsesrådet. Tilsvarende foreslås i forhold til de regionale arbejdsmarkedsråd, således at der som følge af sammenlægningen af LO og FTF i stedet for 5 medlemmer fra LO og 1 fra FTF udpeges 6 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation til de regionale arbejdsmarkedsråd.
Som følge af, at Beskæftigelsesrådet drøfter spørgsmål vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, foreslår Beskæftigelsesministeriet og rådet, at det vil være mere formålstjeneligt, at rådet tilforordnes 1 repræsentant for Udlændinge- og Integrationsministeriet i stedet for en tilforordnet fra Børne- og Socialministeriet.
Som følge af, at der vil ske en opfølgning med benchmark-rapporter, der løbende giver indsigt i kommunernes resultater og indsatser på beskæftigelsesområdet, vurderer Beskæftigelsesministeriet og Beskæftigelsesrådet, at det ikke er formålstjenligt og nødvendigt, at der anvendes ressourcer på, at rådet afgiver en særskilt årlig beskæftigelsespolitisk redegørelse. Det foreslås derfor, at bestemmelsen om, at Beskæftigelsesrådet skal udarbejde en årlig beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen, udgår.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 11.
2.2.5. Styrket monitorering og skærpet tilsyn
2.2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 21 i organiseringsloven, at Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
Det er desuden fastsat i lovens § 38, at beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats.dk som et landsdækkende it-system til at måle resultater og effekter og til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt. Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Loven indeholder ikke regler om, hvordan Beskæftigelsesministeriet skal følge op på de enkelte jobcentres beskæftigelsesindsats.
2.2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5.2.1. Styrket monitorering af beskæftigelsesindsatsen
Det foreslås at styrke den faglige monitorering og overvågning af beskæftigelsesindsatsen ved, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udstiller en række resultatmålinger og indsatsmålinger.
Resultatmålingerne skal give indblik i opnåede resultater under hensyntagen til den enkelte kommunes rammevilkår.
Indsatsmålingerne skal omfatte såvel den lovpligtige tidlige indsats i de første 6 måneder af ledighedsperioden som den ikke-lovbestemte indsats efter de første 6 måneder. Målingerne skal synliggøre, hvor mange borgere der er hensat til passivitet.
Alle målinger skal være tilgængelige på Jobindsats.dk, og målingerne skal kunne trækkes i et samlet overblik på Jobindsats.dk og umiddelbart kunne indgå i en mobilapplikation, der udvikles som led i præsentationen af kommunernes resultater. Derved gøres det lettere at sammenligne resultater og indsatser på tværs af alle kommuner.
2.2.5.2.2. Skærpet tilsyn
Kommuner, der ikke lever op til de fastsatte resultatmål og mål for beskæftigelsesindsatsen (fokusmål), underlægges et skærpet tilsyn og kan i sidste ende sættes under administration med faste krav til indsatsen.
Målgruppen for det skærpede tilsyn er kommuner, der har flere borgere på offentlig forsørgelse end forventet under hensyn til kommunens rammevilkår og som samtidig ikke lever op til de fastsatte fokusmål.
Det skærpede tilsyn indebærer, at beskæftigelsesministeren beder kommunen om en redegørelse for situationen og en genopretningsplan for, hvordan og hvornår kommunen vil sikre, at borgerne får en indsats i overensstemmelse med lovgivningens intentioner.
Samtidig skal kommunen – i forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen til beskæftigelsesministeren – få foretaget en uvildig gennemgang af sagerne på de relevante områder. Gennemgangen skal bruges til at vurdere omfanget af og årsagerne til kommunens udfordringer på området. Udgifterne til sagsgennemgangen afholdes af kommunen.
Kommuner, der ikke på tilfredsstillende vis genopretter den aktive indsats, og som fortsat ikke lever op til de fastsatte fokusmål, sættes under administration. Det indebærer, at kommunen skal leve op til minimumskrav til indsatsen fastsat i bekendtgørelse.
Kommunen mister dermed den frihed, som kommunerne har fået med forenklingen af beskæftigelsesindsatsen til fleksibelt at tilrettelægge indsatsen for borgere med mere end 6 måneder på offentlig forsørgelse.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om udpegningen af kommuner til skærpet tilsyn, målinger af resultatkrav og indsats, og gennemførelsen af det skærpede tilsyn.
2.2.6. Tilsynsrådets opgaver og sammensætning
2.2.6.1. Gældende ret
Efter § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. afgiver direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering to gange om året rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. lovens § 92 a.
Tilsynsvirksomheden, der henvises til i § 88, stk. 7, er tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser, som direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører efter § 88, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilsynet omfatter kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Det fremgår endvidere af lovens § 88, stk. 2, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører et særligt tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed i lovens §§ 62, 63 og 63 a.
Tilsynsrådet er etableret med hjemmel i § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvoraf fremgår, at rådet er rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. lovens § 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
Efter § 92 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er Tilsynsrådet endvidere det centrale tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og skal på baggrund af afrapporteringer fra kasserne rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kravene til kassernes kontroller fremadrettet.
Tilsynsrådet er derudover med hjemmel i § 13 e i lov om aktiv socialpolitik rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger efter § 13 d i lov om aktiv socialpolitik.
Tilsynsrådet har 8 medlemmer, jf. § 92 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og 1 medlem. Desuden udpeger beskæftigelsesministeren 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation, 1 medlem efter indstilling fra Danske A-kasser og 1 medlem efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen.
Derudover tilforordnes rådet i henhold til lovens § 92 a, stk. 4, 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede har ingen stemmeret.
2.2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.6.2.1. Tilsynsrådets opgaver
Tilsynsrådet har, siden det blev oprettet i 1996, været rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende ministeriets tilsynsvirksomhed i forhold til arbejdsløshedskasserne. Rådet behandler tilsynsrapporter og følger den øvrige tilsynsvirksomhed. Rådet har dermed en meget lang erfaring med tilsynet med arbejdsløshedskasserne.
Desuden har Tilsynsrådet siden 1. juli 2004 rådgivet beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende tilsynet med kommunernes rådighedsvurderinger, hvor det kommunale rådighedstilsyn blev indført. Det er fastsat i § 13 e i lov om aktiv socialpolitik
Med ændringen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i lov nr. 624 af 8. juni 2016 blev Tilsynsrådets kompetence udvidet, således at rådet også er det centrale tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskassernes kontrolindsats. Rådet skal på baggrund af afrapporteringerne fra arbejdsløshedskasserne rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af arbejdsløshedskassernes kontrolindsats, og kan medvirke til at fastlægge kravene til arbejdsløshedskassernes kontroller fremadrettet. Ændringen var en naturlig følge af, at lovgivningen på området som følge af Dagpengekommissionens anbefalinger blev langt mere baseret på ensartet digital sagsbehandling i arbejdsløshedskasserne og arbejdsløshedskassernes indberetning af data, herunder tællerdata, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I forhold til arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen har fokus i styrelsens afrapporteringer til Tilsynsrådet været arbejdsløshedskassernes rådighedsadministration, mens andre områder af arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen har ligget uden for Tilsynsrådets kompetence efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
I takt med udviklingen af tilsyns- og kontrolstrategierne på beskæftigelsesområdet har Tilsynsrådet de seneste år i stigende grad haft interesse for andre områder af den samlede tilsynsvirksomhed, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfører.
I dag rækker Beskæftigelsesministeriets sigtelinjer og strategier for kontrol- og tilsynsindsatsen langt videre end arbejdsløshedskasseområdet. Beskæftigelsesministeriets tilsynsindsats følger op på og overvåger aktører, det vil sige arbejdsløshedskasserne, kommunerne, Udbetaling Danmark, 3. partsaktører (andre aktører og virksomheder med flere, der medvirker i beskæftigelsesindsatsen) og private tilskudsmodtagere.
Tilsynet har fokus på både forvaltning af tilskud til beskæftigelsesindsatsen og forvaltning af forsørgelsesydelser til brugere, der er på overførselsindkomst.
Tilsynet baseres på monitorering af områder efter risiko, væsentlighed og kompleksitet, hvor der i særlig grad er risiko for snyd og fejladministration. Monitoreringen baseres på real-time data, registerbaserede dataudtræk og dermed bliver det muligt at overvåge hele populationer og ikke blot foretage få manuelle stikprøver.
Desuden er udbetalingssystemerne blevet tilpasset e-indkomstregistermodellen, der reducerer kontrolbehovet yderligere. Blandt de seneste moderniseringsinitiativer kan fx nævnes:
– Det moderniserede rådighedstilsyn med ledige forsikredes og kontanthjælpsmodtageres jobsøgning.
– Etablering af den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark.
– Brug af e-indkomstregistermodellen i udbetaling af overførselsindkomster.
– Gennemførelse af kulegravninger (fokusrevisioner) af kommunale forvaltningsområder.
– Forberedelsen af ny kommunal revisionsmodel.
– Udmøntning af et fagligt monitorerings- og skærpet tilsynsværktøj i overvågningen af den kommunale beskæftigelsesindsats.
– Nye kontrolinitiativer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Denne modernisering af Beskæftigelsesministeriets tilsyns- og kontrolstrategier tilsiger naturligt også at opdatere og modernisere Tilsynsrådets opgaver til at medvirke i implementeringen af en moderne digitaliseret kontrol og tilsynsindsats og ikke blot videreføre Tilsynsrådets virke på et mindre område af tilsynsindsatsen baseret på forældede tilsynsmetoder.
Med ændringerne som følge af Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats vil området for Tilsynsrådets interesseområde blive udvidet yderligere. Ved gennemførelsen af ændringerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får arbejdsløshedskasserne i en forsøgsordning mere ansvar for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Der indføres desuden en ordning med skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats. Det vil være naturligt at udvide Tilsynsrådets ret til indseende med og mulighed for at rådgive ministeren på disse områder.
Med den udvikling, der har været i forhold til Tilsynsrådets virkefelt sammenholdt med de nye interesseområder i forbindelse med Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, er det efter Beskæftigelsesministeriets vurdering naturligt og hensigtsmæssigt at styrke den samlede rådgivning af beskæftigelsesministeren om tilsynsspørgsmål, således at Tilsynsrådets kompetence udvides til at omfatte alle aspekter af tilsyn, som udføres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Rådet vil således kunne rådgive ministeren eksplicit i forhold til tilsynsvinklen på alle de områder, hvor styrelsen udøver tilsyn. Det vil gælde såvel de lovbestemte tilsynsordninger som styrelsens ulovbestemte tilsynsaktiviteter og derved give Tilsynsrådet indsigt i, hvorledes beskæftigelseslovgivningen administreres, tilskud til indsatser, ydelser og aktører forvaltes, om lovgivningen generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig.
Det foreslås, at reglerne om Tilsynsrådets formål, sammensætning og opgaver som konsekvens af det udvidede virkefelt for rådet flyttes fra lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til organiseringsloven.
Videre foreslås det, at det med hensyn til Tilsynsrådets opgaver fastsættes, at Tilsynsrådet, ud over de opgaver rådet allerede har, får indsigt i og rådgiver ministeren om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.
De foreslåede regler om Tilsynsrådet fremgår af forslaget til nyt kapitel 4 a i organiseringsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Desuden foreslås det præciseret i § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at Tilsynsrådet, der er nedsat efter organiseringsloven, er rådgivende for beskæftigelsesministeren og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn. Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 17.
2.2.6.2.2. Tilsynsrådets sammensætning
Efter de gældende regler i § 92 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udpeges 1 medlem af Tilsynsrådet efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og 1 medlem udpeges efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation.
Med virkning fra 1. januar 2019 er Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd blevet sammenlagt til Fagbevægelsens Hovedorganisation, og som følge heraf foreslås Tilsynsrådets sammensætning ændret, således at 1 medlem udpeges efter indstilling af Fagbevægelsens Hovedorganisation, og 1 medlem udpeges af Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og Lederne efter fælles indstilling. Det samlede antal medlemmer i Tilsynsrådet er dermed fortsat 8 medlemmer.
Reglerne om Tilsynsrådets sammensætning foreslås i øvrigt videreført uændret i en ny § 26 b i organiseringsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
2.3. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.3.1. Registreringskrav til ledige lempes
2.3.1.1. Gældende ret
Efter gældende lovs § 11, stk. 2 og 3, skal ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag. Jobparate ansøgere eller modtagere af kontanthjælps- og integrationsydelse skal tilmeldes ved første henvendelse til kommunen om hjælp, og åbenlyst uddannelsesparate skal tilmeldes senest efter 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og kommunen skal sørge for, at de tilmeldes.
De ledige skal mindst hver 7. dag tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende.
Kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, blev indført som led i udmøntningen af Aftalen om fremtidens velstand og velfærd fra juni 2006, med henblik på at øge den enkelte lediges fokus på jobsøgning. Efterfølgende er der indført krav om, at ledige skal dokumentere deres aktive jobsøgning i deres joblog.
Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (nr. 977 af 28. juni 2018) fastsat nærmere regler om tilmelding som arbejdssøgende, herunder kravet om at tjekke jobforslag mindst hver 7. dag og om afmelding.
Der er bl.a. fastsat regler om, at en person, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Personen får dog en skriftlig påmindelse med en ny frist på 7 dage til at tjekke jobforslag fra jobcenteret den første og anden gang inden for 12 måneder, hvor personen ikke tjekker sine jobforslag. Hvis personen ikke tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes personen umiddelbart efter fristens udløb. Hvis personen 3 gange inden for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag på Jobnet, afmeldes personen uden påmindelse og frist.
Konsekvenserne af manglende tilmelding for dagpengemodtagere og for de kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som skal stå tilmeldt, fremgår af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. Efter disse regler er det en betingelse for den enkeltes ydelse, at personen står tilmeldt. En person, der afmeldes, mister retten til ydelse frem til personen igen er tilmeldt.
2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i overensstemmelse med Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kravet om, at ledige, der er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, mindst hver 7. dag skal tjekke deres jobforslag på Jobnet, afskaffes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digitale pligter og rådighedskrav opretholdes. Det gælder bl.a. kravene om, at de ledige løbende skal dokumentere deres jobsøgning i jobloggen, og at dagpengemodtagere har pligt til selvbooking af samtaler samt forslaget om at bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere fremover får pligt til selvbooking af samtaler.
For en nærmere beskrivelse af reglerne om joblog og selvbooking henvises til punkt 2.5.2.2. og 2.7. i de almindelige bemærkninger til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med forslaget sker der en væsentlig forenkling og afbureaukratisering af reglerne og en afskaffelse af et unødvendigt registreringskrav over for ledige. Forslaget udgør desuden en administrativ lettelse for jobcentre/arbejdsløshedskasser, som fremover ikke skal partshøre og træffe afgørelser om manglende ret til ydelse i få dage, fordi en ledig har glemt at tjekke sine jobforslag og dermed er blevet afmeldt.
Det foreslås, at ophævelsen af reglerne og dermed afskaffelsen af kravet skal træde i kraft den 7. december 2019, da den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, vil blive idriftsat fra dette tidspunkt. Der vil herefter ikke være krav om eller mulighed for at tjekke jobforslag på Jobnet, og der vil heller ikke kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af jobforslag.
2.4. Lov om aktiv socialpolitik
2.4.1. Flytning af målgruppen for nyuddannede i erhverv fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.4.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer med handicap, som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få tilbud om ansættelse med løntilskud.
Tilbuddet skal gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer og med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En nyuddannet person med handicap, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse vil samtidig være i målgruppen for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.4.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der skal udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det foreslås som led i gennemskrivningen af loven, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, vil skulle flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i nærværende lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover vil skulle gives efter kapitel 5 i den nævnte lov, og at tilbuddet vil skulle følge reglerne i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at der i de regler i lov om aktiv socialpolitik, der henviser til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil skulle tilføjes en henvisning til tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap hverken tilsigtet ændringer i forhold til reglerne om rådighed og sanktioner m.v. i lov om aktiv socialpolitik eller i forhold til, hvornår denne målgruppe tillige vil være omfattet af en af de øvrige målgrupper i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1, og § 6, nr. 9.
2.4.2. Registreringskrav til ledige lempes
2.4.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse som åbenlyst uddannelsesparat eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at den pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. eller integrationsloven, medmindre personen efter integrationsloven er undtaget fra løbende at tjekke sine jobforslag.
Personen skal således mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende.
En person, som ikke tjekker sine jobforslag på Jobnet mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Dog får personen en skriftlig påmindelse med en ny frist på 7 dage til at tjekke sine jobforslag fra jobcenteret første og anden gang inden for 12 måneder, hvor personen ikke tjekker sine jobforslag. Hvis personen ikke tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes personen umiddelbart efter fristens udløb. Hvis personen tredje gang inden for 12 måneder ikke tjekker sine jobforslag på Jobnet, afmeldes personen uden påmindelse og frist.
Personen kan ikke modtage integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. den gældende § 38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, i den periode, hvor personen ikke er tilmeldt som arbejdssøgende, dvs. fra personen skulle have tjekket sine jobforslag og dermed bekræftet, at pågældende er aktivt arbejdssøgende og frem til pågældende igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 2.3.1.
2.4.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke skal stilles unødvendige krav til ledige.
Derfor foreslås det, at kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, afskaffes, da lediges jobsøgning i forvejen vil skulle dokumenteres gennem Joblog.
Forslaget om at afskaffe kravet om at tjekke jobforslag vil skulle ses i sammenhæng med, at de øvrige digitale pligter og rådighedskrav vil blive opretholdt. Det gælder bl.a. kravene om, at de ledige løbende vil skulle dokumentere deres jobsøgning i jobloggen og forslaget om, at alle ydelsesmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik fremover vil få pligt til selvbooking af samtaler. Der henvises til bemærkningerne til punkt 2.4.4. om obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper.
Som konsekvens af forslaget om at afskaffe kravet om at tjekke jobforslag foreslås det at ophæve bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik om, at en arbejdssøgende løbende vil skulle tjekke sine jobforslag på Jobnet.
Som yderligere konsekvens heraf foreslås det samtidig at ophæve reglen om, at en person ikke vil kunne modtage integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i den periode, hvor personen er afmeldt som jobsøgende, dvs. fra den dag, hvor personen ville skulle tjekke sine jobforslag og dermed bekræfte, at pågældende var jobsøgende, og frem til dagen før personen igen bliver tilmeldt som jobsøgende.
Det foreslås, at ophævelsen af reglerne skal træde i kraft den 7. december 2019, da den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, vil blive idriftsat fra dette tidspunkt. Der vil herefter ikke være krav om eller mulighed for at tjekke jobforslag på Jobnet, og der vil heller ikke kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af jobforslag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 2.3.1.2. og bemærkningerne til § 2, nr. 8 og 45.
2.4.3. Målgruppe for cv-oplysninger
2.4.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 13 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, skal en jobparat integrationsydelsesmodtager eller kontanthjælpsmodtager hurtigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen efter integrationsloven er undtaget herfra.
Det har været intentionen i gældende regler, jf. § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp skulle lægge sit cv ind i Jobnet. Bestemmelsen er dog ikke sat i kraft og ophæves med forslaget til § 13.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 2.6.1. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.4.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at alle ledige fremover vil skulle udarbejde et cv på Jobnet. Udsatte borgere kan have gavn af et cv på Jobnet, hvis de for eksempel søger småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere ved selv at rekruttere disse personer.
Det foreslås at videreføre de gældende regler om, at jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås endvidere videreført, at cv-oplysningerne vil skulle indlægges hurtigst muligt for følgende målgrupper, og at det seneste tidspunkt er:
– 3 uger efter tilmelding som jobsøgende for jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,
– 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og
– 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for en fleksjobvisiteret.
Når en person, som vil være omfattet af pligten til at registrere cv-oplysninger på Jobnet, ikke overholder fristen herfor, vil der blive foretaget fradrag i personens ydelse for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold. Disse regler vil ikke blive ændret med forslaget.
Det foreslås på baggrund af aftalen, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelseshjælps- eller integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i ressourceforløb og revalidender, vil skulle registrere cv-oplysninger. Tilsvarende foreslås for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaring, som ikke er i et ansættelsesforhold.
For de udsatte grupper vil cv-oplysningerne skulle understøtte jobcenterets dialog med personen om opnåelsen af småjob og kortere virksomhedsrettede forløb. Der vil derfor ikke blive fastsat regler om, at manglende registrering af cv-oplysninger vil skulle medføre sanktionering for de mest udsatte grupper.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 28, 44, 79, 82 og 83 og til de almindelige bemærkninger i punkt 2.6.2. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.4.4. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper
2.4.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har en åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler. Hvis en person har valgt selv at booke en jobsamtale, sidestilles personens booking af jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, jf. § 37, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, som personen selv har booket, foretager kommunen fradrag i personens integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet, jf. § 37, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Efter gældende regler er det ikke obligatorisk, at en jobparat integrationsydelsesmodtager eller kontanthjælpsmodtager eller en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager selv digitalt via Jobnet skal booke jobsamtaler.
Der er ikke efter gældende regler mulighed for, at personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate, uddannelseshjælp som uddannelsesparat, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse selv kan booke samtaler med den konsekvens, at udeblivelse fra samtalerne kan sanktioneres. Personer omfattet af disse målgrupper har således ikke pligt til selv at booke samtaler digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 2.7.1. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.4.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking vil blive obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, samt sygemeldte i jobafklaringsforløb. Reglerne gælder allerede på dagpengeområdet.
På denne baggrund foreslås det, at jobparate integrationsydelsesmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb vil få pligt til selv digitalt at booke jobsamtaler.
Det foreslås endvidere, at personer, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller ledighedsydelse også vil få pligt til selv digitalt at booke jobsamtaler.
Det foreslås endvidere, at hvis personen ikke booker en jobsamtale inden for en fastsat frist, vil det få betydning for personens ydelse.
Det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter regler fastsat i bekendtgørelse efter anmodning, vil kunne fritage en person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke samtaler på grund af meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.
Pligt til selvbooking foreslås indført for alle personer, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer i målgrupperne et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende vil skulle styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den enkelte vil skulle tage ansvar for eget forløb.
Da det vil blive obligatorisk for alle ydelsesmodtagere selv at booke jobsamtaler digitalt, forslås det samtidig, at en person vil skulle have en sanktion, hvis pågældende ikke har booket samtalen inden for fristen fastsat af jobcenteret. Dette vil dog ikke gælde for personer, der er i revalidering.
Det foreslås således, at kommunen for en person, som uden rimelig grund ikke selv digitalt booker en jobsamtale inden for fristen, vil skulle foretage fradrag i hjælpen med en dagssats for de dage, der går, fra personen senest skulle have booket jobsamtalen digitalt og frem til, at personen booker en jobsamtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret.
Det foreslås endvidere, at der vil skulle foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Herudover foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, som personen i jobafklaringsforløbet selv har booket digitalt, vil kommunen skulle foretage fradrag i ydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen og frem til kontakten til jobcenteret er genoprettet. Det foreslås, at der vil skulle foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Dette vil også skulle gælde for personer, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
Dette svarer til de gældende regler for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, som selv har fået mulighed for at booke jobsamtaler digitalt på Jobnet.
Det har hidtil fremgået af loven, at selvbooking kunne eller skulle ske via Jobnet. Det foreslås, at det fremover vil komme til at fremgå, at selvbooking vil skulle ske digitalt. Forslaget er begrundet i, at det er uhensigtsmæssigt, at der i selve loven er fastsat regler om, at selvbooking vil skulle ske fx via Jobnet, da dette vil kunne fastlåse en arbejdsdeling mellem digitale løsninger og aktørerne, der med tiden måtte vise sig ikke at være hensigtsmæssig.
Der vil i medfør af den foreslåede § 186 i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne fastsættes regler om, at selvbooking af samtaler i jobcenteret skal ske via Jobnet.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 15, 16, 17, 19, 42, 43, 55, 60, 77 og 84, samt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.7.2. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.4.5. Jobsamtaler som led i det individuelle kontaktforløb
2.4.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal personer, der modtager ydelser efter loven deltage i samtaler i det individuelle kontaktforløb, herunder individuelle samtaler, jobsamtaler og samtaler som led i sygeopfølgning m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 2.7. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.4.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det vil komplicere reglerne, at samtalerne i kontaktforløbet vil få forskellige betegnelser afhængig af målgruppe.
Det foreslås derfor, at alle samtaler i det individuelle kontaktforløb fremover vil skulle betegnes "jobsamtaler" uanset, hvilken målgruppe der er tale om. Betegnelsen "jobsamtaler" signalerer, at loven har en beskæftigelsesrettet indsats, som det overordnede mål, også selv om vejen kan gå gennem uddannelse.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre betegnelserne i lov om aktiv socialpolitik således, at alle samtaler i det individuelle kontaktforløb fremover vil skulle benævnes "jobsamtaler". Konsekvensændringen medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
2.4.6. Revalidering
2.4.6.1. Gældende ret
De gældende regler om revalidering og de forsørgelsesydelser og særlig støtte, der kan ydes under revalidering, fremgår af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Det fremgår af de gældende regler i kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres, jf. den gældende § 46. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen, jf. den gældende § 47, stk. 5.
Efter den gældende § 46, stk. 2, giver kommunen tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. den gældende § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.
Det fremgår videre af den gældende § 46, stk. 3, at en revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Efter den gældende § 47 skal kommunen tilrettelægge revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet for »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.
En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed.
Det fremgår af den gældende § 47, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik at økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte:
1) Revalideringsydelse, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v.
2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Særlig støtte til nødvendige merudgifter til bolig.
4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed.
5) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Integrationsydelse, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v.
Det fremgår af den gældende § 47, stk. 4, at for revalidender, der modtager integrationsydelse, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen.
Efter den gældende § 47 a kan kommunen overlade til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i forrevalidering. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.
Efter den gældende § 49 skal kommunen tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid.
Kommunen kan efter den gældende § 56 i loven i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.
Hvis revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad taler for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år, jf. den gældende § 49, stk. 2.
Efter den gældende § 50 udarbejder kommunen i samarbejde med revalidenden en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. For personer, som modtager revalideringsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstattes personens »Min Plan« af en helhedsorienteret plan.
Forudsat, at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov, modtager revalidenden efter den gældende § 51 hjælp i form af
1) revalideringsydelse,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn, eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
For revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, er det en betingelse for, at revalidenden kan modtage hjælp, at beskrivelsen af revalidendens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering fremgår af den helhedsorienterede plan, jf. den gældende § 51, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis den løn, som revalidenden modtager under praktik, som elev eller lærling, er lavere end revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen, jf. den gældende § 51, stk. 3, i loven.
Det fremgår videre af den gældende § 51, stk. 4, at en revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, ikke samtidig kan få revalideringsydelse.
En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, fx fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, jf. den gældende § 51, stk. 5, i loven.
Efter den gældende § 52 udgør revalideringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, et månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-niveau). For personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen er under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,
3) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Det fremgår af den gældende § 52, stk. 3, at en person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i lovens § 52, stk. 2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).
Har personer omfattet af den gældende § 52, stk. 2, nr. 2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned (2019-niveau), udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau), jf. § 52, stk. 4.
Efter den gældende § 52 a opgøres indtægter som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, børnepasningsorlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Indtægter som nævnt i § 52 a, stk. 1, nr. 1-3, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres, jf. bestemmelsens stk. 2. Udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter, som nævnt i nr. 1-3, kan medregnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten, jf. § 52 a, stk. 3.
Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af indkomster m.v., jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den person, oplysningerne vedrører, jf. § 52 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gældende § 52 b om opgørelse af en revalidends forudgående indtægt indgår indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet. Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Efter den gældende § 52 c sker opgørelse af en revalidends indtægter ud fra de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering. En revalidend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden er berettiget til revalideringsydelse på baggrund af indtægten i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet. Har revalidenden haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned (2019-niveau), udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau). Hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden har været mindre end 18.878 kr. i gennemsnit pr. måned (2019-niveau), skal revalideringsydelsen fremover nedsættes til den sats, der følger af hovedreglen for revalideringsydelsens størrelse for personer under 30 år.
Efter de gældende §§ 53 og 54 har revalidenden kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan, og revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og indhold.
Efter den gældende § 54 a har en revalidend, jf. § 2, nr. 4, i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselloven, jf. den gældende § 55.
Det fremgår af den gældende § 57, at revalidenden ikke må have andet arbejde, når »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Kommunen nedsætter efter de gældende regler revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år, jf. § 58 i lov om aktiv socialpolitik. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter den gældende § 59 nedsætter kommunen revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. i bekendtgørelse nr. 740 af 29. juni 2006.
Efter den gældende § 63 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen giver endvidere støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter reglerne for personer, der ikke er fyldt 30 år og ikke er forsørger, jf. den gældende § 64 i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gældende § 64 a i lov om giver kommunen støtte til nødvendige merudgifter til bolig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter lovens kapitel 6, og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i loven, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt
1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.
Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet udbetales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Tilskuddet udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud efter stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvis forrevalideringen ophører. Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Kommunen kan efter den gældende § 65 i loven give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie. Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Lånet sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.
Kommunen skal efter den gældende § 66 påse, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige virksomheds etablering, og kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.
Kommunen kan efter gældende regler eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.
2.4.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå. En flytning af reglerne om tilbud og aktiviteter i form af revalidering vil bidrage hertil.
Reglerne om visitation til revalidering og de indsatser, som vil kunne gives i forbindelse med revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksomhed, foreslås derfor flyttet fra lov om aktiv socialpolitik til et særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til revalidering, vil fortsat fremgå af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering forbliver i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget indebærer, at det gældende kapitel 6 om revalidering m.v. i lov om aktiv socialpolitik vil blive ophævet, og at reglerne om ydelser m.v. efter forslagets indhold vil blive flyttet til et nyt kapitel 6 c i loven. Med nyaffattelsen af reglerne sker der derfor ikke nogen indholdsmæssige ændringer af reglerne om ydelser m.v. under revalidering.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 50 og 70.
2.4.7. Ret til ophold i udlandet af kortere varighed
2.4.7.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, kan personer, der opholder sig i udlandet, ikke få hjælp efter denne lov.
Baggrunden for dette er, at det helt grundlæggende gælder i kontanthjælpssystemet, at ydelsen er bestemt til at opfylde behov her i landet. Kontanthjælpen betragtes som en forsorgsydelse og udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet i Danmark for personer, der har været udsat for en social begivenhed og ikke kan forsørge sig selv eller sin familie. Det er ligeledes et kriterium, at personen ikke kan få hjælp til forsørgelsen gennem andre ydelser. Dette betyder, at der kan stilles krav om ophold i Danmark som betingelse for at modtage kontanthjælp, og at kontanthjælpen dermed ikke er omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvorfor den ikke kan medtages til øvrige EU/EØS-lande.
I forhold til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb er det i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012 og forliget om en reform af sygedagpengesystemet af 18. december 2013 fastsat, at reglerne for ydelsen så vidt mulig skulle ligne reglerne for kontanthjælp.
Ressourceforløbsydelsen er i høj grad en kontanthjælpslignende ydelse. Dette afspejles også i, at ydelsen i stort omfang følger samme regler som kontanthjælp. På denne baggrund er ressourceforløbsydelse ligesom kontanthjælp karakteriseret som en social fordel efter forordning 492/2011 af 5. april 2011, hvilket betyder, at ydelsen ikke er eksportabel svarende til, hvad der gælder for hjælp i kontanthjælpssystemet. Ressourceforløbsydelsen er således ikke omfattet af forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb udbetales normalt bagud for en måned af gangen for alle kalenderdage i måneden, og dermed udbetales ydelsen for alle kalenderdage i en kalenderuge, dvs. 7 kalenderdage. Ledighedsydelse, der er en slags dagpenge for personer visiteret til fleksjob, udbetales dog for 5 dage om ugen.
Efter de gældende regler er udgangspunktet for de fleste ydelser derfor, at når en person modtager ydelser for alle ugens kalenderdage, må personen ikke opholde sig i udlandet. Dette gælder dog ikke, hvis kommunen har givet tilladelse til, at retten til hjælp bevares under kortvarigt ophold i udlandet, jf. § 5, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om muligheden for ophold i udlandet i særlige tilfælde, eller at personen holder ferie med ydelse, jf. § 5, stk. 4, i loven. Udgangspunktet gælder hele tiden også i weekender, og uanset om en person har opfyldt sin rådighedsforpligtigelse på alle ugens hverdage eller ej.
Efter de gældende regler i § 5, stk. 2, kan kommunen i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov,
2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,
3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
Efter de gældende regler er det en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Dette følger af § 5, stk. 3, i loven.
Efter gældende regler kan modtageren dog opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie, jf. § 5, stk. 4, i loven. En modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, revalideringsydelse samt ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb har ret til at holde ferie med ydelsen, når de har modtaget ydelsen i 12 sammenhængende måneder. En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager eller en revalideringsydelsesmodtager kan holde ferie i op til 4 uger med ydelse, dog højst 2 uger af gangen. Personer på ressourceforløbsydelserne kan holde ferie i op til 5 uger med ydelse. Det er en forudsætning for at holde ferie med uddannelses- eller kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placeringen af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen.
Efter de gældende regler har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse under ferie. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.
Efter de gældende regler skal ferie med ledighedsydelse afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.
2.4.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og forslagets indhold
Det kan opleves som uforståeligt, at en person, der i øvrigt gør, som han/hun skal, og opfylder alle betingelserne for at modtage en forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpolitik, ikke kan opholde sig kortvarigt i udlandet, samtidig med at ydelsen bevares under opholdet.
Med lovændringen vil en person kunne opholde sig kortvarigt i udlandet i enkeltstående tilfælde og bevare sin ydelse under opholdet under forudsætning af, at personen står til rådighed for tilbud og møder op i tilbud m.v., således at personer på kontanthjælp m.v. i deres fritid på lige fod med andre kan tage et kortvarigt ophold i udlandet i de omkringliggende lande til Danmark.
Med forslaget åbnes der ikke op for længerevarende ophold i udlandet, da hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik er bestemt til at opfylde behov for forsørgelse her i landet. Der vil således ikke være tale om mulighed for lange ophold og/eller hyppige ophold. Forslaget vil alene give mulighed for, at modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse vil kunne tage kortvarigt ophold i udlandet, dog således at de vil skulle befinde sig i Danmark inden for hvert døgn. De vil dermed kunne overnatte i udlandet én gang på en kalendermåned fx i forbindelse med en indkøbs- eller teatertur til fx Malmø eller en kort tur til Tyskland.
Det foreslås således, at en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at de vil skulle befinde sig i Danmark inden for hvert døgn. Det foreslås endvidere, at personen under opholdet i udlandet vil kunne overnatte i udlandet, så længe personen har befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Det kan fx være, at en person tager til Tyskland lørdag morgen og kommer tilbage søndag lige før midnat. I denne situation har personen befundet sig i Danmark inden for hvert døgn, dvs. både lørdag og søndag.
Det foreslås endvidere, at en person højst kan opholde sig kortvarigt i udlandet én gang pr. kalendermåned, da personen alene vil kunne have kortvarigt ophold i udlandet i enkeltstående tilfælde.
Det foreslås videre, at ophold i udlandet af kortere varighed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Baggrunden for dette er, at personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller revalideringsydelse kan holde ferie med ydelsen, når de har modtaget ydelser i sammenhængende 12 måneder. Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse, vil have ret til 4 ugers ferie, som vil kunne holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien vil også kunne holdes på enkelte dage. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse. Ferien vil kunne holdes samlet som enkelte uger eller enkelte dage.
Det foreslås samtidig, at personen senest 2 dage før udlandsophold skal give kommunen besked herom. Baggrunden er, at ophold i udlandet mere end én gang pr. kalendermåned vil kunne få betydning for personens ret til hjælp. Oplysningspligten svarer til de gældende regler om pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen vil dog ikke skulle give en egentlig tilladelse til opholdet i udlandet.
Det foreslås, at reglerne om ophold i udlandet vil blive omfattet af bestemmelsen om, at personen under opholdet vil skulle kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil således være en forudsætning for, at en person vil kunne opholde sig i udlandet, at personen ikke er indkaldt til samtaler, er henvist til arbejde eller skal deltage i tilbud under perioden, hvor personen befinder sig i udlandet. Personen vil således fortsat skulle leve op til sin rådighedsforpligtelse. Det vil derved også være personens eget ansvar at sikre sig, at det vil være muligt at vende tilbage til Danmark, således at den pågældende dermed vil kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 2 og 3.
2.5. Lov om sygedagpenge
2.5.1. Fastlæggelse af opfølgningsforløbet
2.5.1.1. Gældende ret
Reglerne om opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere blev indført ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, som udmøntede ”Forlig om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats” fra 18. december 2013.
Efter gældende § 8, stk. 1, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.
Efter gældende § 13 b, stk. 1, skal der i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag. Det gælder dog efter § 13 b, stk. 2, at har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning efter §§ 7 c eller 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 2 uger efter, at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning. Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning herom, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag.
Efter gældende § 13 b, stk. 1, skal der efter første opfølgningssamtale følges op mindst hver fjerde uge. Opfølgningen sker ved en individuel samtale, det vil sige, at opfølgningen sker ved personligt fremmøde.
Opfølgningen kan dog efter § 13 b, stk. 4 og 5, i visse situationer ske telefonisk, digitalt eller skriftligt eller i tilfælde med alvorlig sygdom som hidtil sættes på standby.
Efter gældende § 13 a, stk. 2, fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være for sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1.
2.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet (opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere) ensrettes på tværs af målgrupper. Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler er komplicerede og varierer meget. Der stilles krav om 4 samtaler de første 6 måneder. Sygedagpengemodtagere skal fortsat have første samtale tidligt i forløbet og senest inden udgangen af 8. sygefraværsuge for at understøtte tidlig tilbagevenden til job.
Det fremgår endvidere af Aftale om forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at opfølgningen efter 6 måneder aftales individuelt mellem kommunen og den sygemeldte. Den sygemeldte har ret til samtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig skal kommunen holde samtaler med den sygemeldte, når denne vurderer, at der er behov for det. Udgangspunktet er, at samtaler holdes, når det giver mening.
Ved ydelsesskift, fx fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb eller til a-dagpenge, skal der igen afholdes fire samtaler inden for det første halve år på den nye ydelse.
Det foreslås, at kommunen i sager, der efter § 12, stk. 1, er visiteret til henholdsvis kategori 2 (sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag) og kategori 3 (sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf. § 13 d), skal der følges op mindst 4 gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag.
Det foreslås endvidere, at der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag. Dog skal kommunen fortsat afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 2 uger efter, at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.
Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale, at opfølgningen efter de første seks måneder aftales mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover foreslås, at kommunen følger op, når der vurderes at være behov herfor. Desuden foreslås det, at den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Dermed vil der ikke længere være fastsat regler om en fast 4 ugers opfølgningskadence ved længerevarende sygedagpengeforløb. Opfølgningen kan ske efter behov.
Det foreslås, at opfølgningen som hidtil sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde. Opfølgningen kan dog i visse situationer som hidtil ske telefonisk, digitalt eller skriftligt. I tilfælde med alvorlig sygdom kan opfølgningen som hidtil sættes på standby.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 5.
2.5.2. Selvbooking
2.5.2.1. Gældende ret
Der er ikke efter gældende regler en pligt for sygemeldte til at selvbooke opfølgningssamtaler. Med reformen af sygedagpengesystemet blev der givet adgang til at fastsætte regler om selvbooking for sygemeldte efter § 10 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er fastsat regler om selvbooking i bekendtgørelse nr. 790 af 14. juni 2018 om opfølgning i sygedagpengesager.
Det er i denne bekendtgørelse i § 17 fastsat, at sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 og 3, efter første opfølgningssamtale har mulighed for digitalt på Jobnet selv at booke eller ombooke opfølgningssamtaler. Når den sygemeldte selv har booket en samtale, sidestilles den sygemeldtes booking med en indkaldelse til samtale fra kommunen. Det er endvidere fastsat, at kommunen i særlige tilfælde kan fratage den sygemeldte muligheden for selv at booke samtaler.
Bestemmelserne om selvbooking er indført for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i opfølgningen og dermed give sygedagpengemodtageren et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke pågældendes muligheder for at vende tilbage til arbejde.
2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at selvbooking bliver obligatorisk for sygedagpengemodtagere. Sygemeldtes pligt til at selvbooke omfatter ikke den første opfølgningssamtale i sygedagpengeforløbet ud fra hensynet til at sikre kommunerne tilstrækkelig tid til at indhente lægelige oplysninger m.v. Det er dog muligt at blive fritaget for selvbooking, hvis man fx har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse.
I overensstemmelse med Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats foreslås det, at sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 og 3, efter den første opfølgningssamtale selv skal booke opfølgningssamtaler digitalt.
Det foreslås endvidere, at kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke samtalen.
Kommunen yder inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse hjælp til sygemeldte, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet.
Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i § 14 kan fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en sygemeldt fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for den sygemeldte selv at booke samtaler, fordi den sygemeldte har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af samtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 6.
2.5.3. Cv-oplysninger
2.5.3.1. Gældende ret
Der er ikke gældende regler i lov om sygedagpenge om, at sygemeldte skal registrere cv-oplysninger som led i opfølgningen.
2.5.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at sygedagpengemodtagere, der ikke er i et ansættelsesforhold, fremover skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås, at sygemeldte, der ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, bliver omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.
Det betyder, at alle sygemeldte, der ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, skal have registreret cv-oplysninger efter samme regler, som gælder for andre målgrupper, der får en indsats i kommunen.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 6.
2.6. Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.6.1. Flytning af reglerne om personlig assistance i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til kompensationsloven
2.6.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 76, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan der i forbindelse med deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Det fremgår af § 76, stk. 4, at til revalidender, personer i ressourceforløb og personer i jobafklaringsforløb kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig assistance.
Efter den gældende § 77, stk. 3, i samme lov, er det en betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
2.6.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning og være lettere at forstå og administrere efter, foreslås det, at bestemmelserne om personlig assistance flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås således, at der kan ydes personlig assistance i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidender, hvis assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Bestemmelsen er en videreførelse af muligheden for personlig assistance i de gældende regler i § 76, stk. 4 og § 77, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer.
Det foreslås i den forbindelse, at overskriften til kapitel 3 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. affattes Personlig assistance i stedet for Personlig assistance til handicappede i erhverv. Forslaget skyldes, at overflytningen af reglerne om personlig assistance fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. indebærer, at kapitlet også kommer til at indeholde regler om personlig assistance til personer, der ikke nødvendigvis har et handicap. For de overflyttede målgrupper er det alene en betingelse, at assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
2.6.2. Løntilskud for nyuddannede personer med handicap
2.6.2.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1254 af 20. december 2000 om kompensation til handicappede i erhverv m.v. blev forsøg med personlig assistance til personer med handicap under efter- og videreuddannelse og forsøg med en isbryderordning for nyuddannede personer med et handicap gjort permanente.
Ordningen med løntilskud ved ansættelse bryder den barriere, personer med handicap kan have i forbindelse med nyansættelse, når de på grund af handicappet ikke har fået erhvervserfaring under studiet, og dermed ikke kan dokumentere, at de har tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads.
I forbindelse med vedtagelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra juni 2003 var det hensigten at samle al beskæftigelsesrettet indsats i en lov. Af denne grund blev den særlige ordning om ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med handicap flyttet over i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og ordningen blev harmoniseret med andre løntilskudsordninger, således at reglerne blev mere ens på tværs af målgrupper.
Efter de gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. gælder, således at nyuddannede personer med handicap kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ikke yderligere beskrivelse af ordningen i denne lov. Reglerne fremgår i stedet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I forbindelse med flytningen af ordningen for løntilskud for personer med handicap til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blev der til brug herfor oprettet en målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Løntilskudsordningen er således efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.
Formålet med tilbud om ansættelse med løntilskud er, at personen dermed indsluses på arbejdsmarkedet.
Personer i målgruppen kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i op til 1 år. Lønnen skal være overenskomstmæssig uanset, om ansættelsen sker inden for det private eller det offentlige arbejdsmarked. Der kan gives op til den højeste løntilskudssats, jf. den gældende § 63, stk. 2. Løntilskudssatsen afhænger af den overenskomstmæssige løn, idet løntilskudssatsen ikke kan overstige lønnens størrelse. Personer med handicap, der opfylder betingelserne, er en selvstændig målgruppe i loven, når de som nyuddannede får tilbud om ansættelse med løntilskud, og der er fx ikke krav om forudgående ledighed for, at der kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud for denne målgruppe.
Nyuddannede personer med handicap kan ved etableringen af tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne om tilbud om løntilskud for nyuddannede personer med handicap samtidig være en målgruppe efter en anden bestemmelse i loven, fx fordi de modtager dagpenge eller kontanthjælp. Gives et tilbud om ansættelse med løntilskud til en person i målgruppen, der var dagpengemodtager ved modtagelse af tilbuddet, kan tilbuddet række ud over perioden med ret til dagpenge, det vil sige, at det ikke er en betingelse, at der er dagpengeret under hele tilbuddets varighed.
For en nyuddannet person med handicap, der ansættes med løntilskud på fuld tid, er der, uanset om personen kommer fra en ydelse og dermed er omfattet af en anden målgruppe i loven ved afgivelse af tilbuddet ikke krav om, at denne under tilbuddet skal være tilmeldt jobcenteret, og personen er ikke omfattet af kontaktforløbet under deltagelse i tilbuddet. Personen skal have en »Min Plan« for tilbuddet.
Er personen ansat i tilbud om løntilskud for personer med handicap på nedsat tid, kan vedkommende samtidig være dagpengemodtager og modtage supplerende dagpenge og er således omfattet af reglerne for dagpengemodtagere samtidig med, at personen er ansat med løntilskud.
En person, der er registreret som dagpengemodtager, fordi personen er i tilbud om ansættelse med løntilskud efter ordningen for nyuddannede med handicap på nedsat tid, og som samtidig modtager supplerende dagpenge, kan være fritaget for rådighed efter de regler, der er fastsat herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ved ansættelse i tilbud med løntilskud for nyuddannede personer med handicap hos private arbejdsgivere gælder et merbeskæftigelseskrav. Europa-Kommissionens forordning 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 finder således anvendelse ved ansættelse med løntilskud af nyuddannede personer med handicap. Det betyder, at ansættelsen med løntilskud enten skal udgøre en nettoudvidelse af antallet af ansatte i virksomheden, eller stillingen skal være blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse på grund af forseelse. Regler om merbeskæftigelse fremgår af kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler udstedt i medfør heraf.
Der kan bevilges personlig assistance og hjælpemidler efter reglerne herom under ansættelse i tilbud med løntilskud for nyuddannede personer med handicap.
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. refusion af kommunens udgifter til hjælpemidler til nyuddannede personer med handicap i § 119, stk. 1, nr. 2, om undervisningsmaterialer, og i § 120, stk. 1, nr. 1, om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Der er i kapitel 6 a i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. om administration, oplysningspligt og tilbagebetaling en bestemmelse i § 16 a, stk. 3, om, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om administrationen herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde og om udbetaling af tilskuddet. Endvidere fastsætter direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion, regnskab, revision m.v.
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn, hvilket omfatter løntilskud og hjælpemidler.
Beskæftigelsesministeren kan efter § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætte regler om tilbagebetaling af ydelser efter lov, der er udbetalt på et urigtigt grundlag herunder hjælpemidler til nyuddannede personer med handicap.
Løntilskud til nyuddannede personer med handicap er efter gældende regler omfattet af refusionsomlægningen fra 1. januar 2016 i bekendtgørelse af lov nr. 1086 af 19. september 2017 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Det indebærer, at:
– Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes udgifter aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra efter uge 52.
– Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år.
Efter gældende regler er løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med handicap ikke omfattet af budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud.
Derimod er løntilskud til forsikrede ledige, herunder nyuddannede personer med handicap, omfattet af beskæftigelsestilskud. Der er i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ikke henvisning til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men alene en omtale af løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige med løntilskud.
Der udstedes årligt en bekendtgørelse om beskæftigelsestilskuddet. Den seneste bekendtgørelse er nr. 925 af 25. juni 2018 om efterregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2017, midtvejsregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud samt opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2018 og opgørelsen af det foreløbige kommunale beskæftigelsestilskud for 2019. Der henvises i § 5 til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.6.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der skal udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Loven skal have en mere logisk opbygning.
Det foreslås som led i gennemskrivningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Dermed vil der ikke være målgrupper i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som kan være omfattet af mere end en målgruppe ad gangen, hvilket gør loven lettere at forstå, og det antages, at samlingen af særlige regler for personer med handicap i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. vil medvirke til at give borgere og sagsbehandlere et bedre overblik over reglerne for personer med handicap.
Flytningen af målgruppen betyder, at der vil være en mere klar adskillelse i forhold til, hvornår der er krav om, at en person under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal stå tilmeldt jobcenteret, deltage i kontaktforløbet og være aktivt jobsøgende samtidig med ansættelse med løntilskud.
En person, der får tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med handicap, skal ikke deltage i kontaktforløb under forløbet, og der er heller ikke krav om, at vedkommende skal være aktivt jobsøgende.
Det foreslås, at der i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fastsættes regler om målgruppe, varighed af tilbud, løntilskuddets størrelse, løn- og ansættelsesforhold, cv-oplysninger og planer. I forhold til hjælpemidler, merbeskæftigelseskrav, forholdstalskrav samt forholdet til ret- og pligttilbud, foreslås således at reglerne i den samtidigt foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler udstedt med hjemmel heri finder anvendelse.
Det foreslåede om cv-oplysninger og planer betyder, at der vil være krav om, at personen får udarbejdet en plan senest samtidig med tilbuddet, og at personen under tilbuddet skal have søgbare cv-oplysninger. Tilbud om ansættelse med løntilskud efter forslaget kan gøre det ud for et ret og pligttilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at tilbuddet følger de regler, der med hjemmel i den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau om bl.a. påseelse af overholdelse af betingelserne om merbeskæftigelseskravet i forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud, ændringer i løntilskuddet, udelukkelse af visse virksomheder, om udbetaling og udbetalingsgrundlag, annullering af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug m.v.
De gældende regler for ordningen videreføres uændret, og det vil således fx fortsat være muligt at være ansat på nedsat tid i tilbud om løntilskud for nyuddannede med handicap og samtidig modtage supplerende dagpenge, få bevilget hjælpemidler, ligesom der fortsat vil kunne bevilges personlig assistance under deltagelse i tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap.
2.6.3. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse af nyuddannede personer med handicap
2.6.3.1. Gældende regler
Efter den gældende § 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen.
Formålet med tilskuddet til opkvalificering er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse. Udgifterne kan vedrøre alle former for opkvalificering, herunder vejledningsforløb.
Det fremgår af den gældende § 99, stk. 2, jf. § 2, nr. 8, at tilskuddet kan ydes i forbindelse med ansættelse af personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.
Der er ingen krav til forudgående ledighed. Det vil sige, at der kan bevilges opkvalificering, uden at personen har været ledig i fx 6 måneder.
Det fremgår af § 135 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud kan der ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen. Det er en betingelse for at give tilskud til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver. Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.
2.6.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Loven skal have en mere logisk opbygning.
Det foreslås i den forbindelse, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås i den forbindelse, at jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud til samme personkreds, som kan få ansættelse med løntilskud efter det foreslåede om løntilskud til personer med handicap.
Det foreslås endvidere, at de gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at det er en betingelse for at give tilskud, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give fastsættes i loven. Det foreslås ligeledes at reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter ligeledes fastsættes i loven. Med forslaget samles reglerne om opkvalificering på lovniveau.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 9, for så vidt angår forslaget til kapitel 5 a, herunder §§ 15 d og e.
2.6.4. Hjælpemidler til personer med handicap
2.6.4.1. Gældende ret
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. indeholder ikke regler om tilskud til hjælpemidler til personer med handicap. Reglerne om hjælpemidler i forbindelse med beskæftigelse eller i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.6.4.1.1. Hjælpemidler i forbindelse med tilbud om løntilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Af den gældende § 76 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at der i forbindelse med deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12 kan ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Til revalidender og personer i ressource- eller jobafklaringsforløb kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for sygedagpengemodtagere som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Det kan fx være til dækning af udgifter til dobbelthusførelse, børnepasning for enlige forsørgere, indkvartering samt ekstraordinære kostudgifter under revalidering. Fx giver det personer bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddannelse på Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl pga. ægtefælle og børns forhold, mulighed for at få dækket udgifter til dobbelt husførelse.
Til revalidender og personer i ressource- eller jobafklaringsforløb, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig assistance.
Efter den gældende § 77, stk. 1, er det en betingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at materialet er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det er en betingelse efter den gældende § 77, stk. 2, for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, at det er en betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., til en ledig selvforsørgende person, der deltager i et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats eller løntilskudsansættelse. Efter gældende §§ 75 b og 75 c kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., når en ung under 18 år, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.
Med hjemmel i gældende § 77, stk. 5, har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 121, fastsat regler om, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.
2.6.4.1.2. Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
Efter den gældende § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, yde tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Det er en betingelse for at give tilskud, at det er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen, herunder i egen virksomhed eller, at redskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 121 fastsat, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.
Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
2.6.4.1.3. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob
Efter den gældende § 74 kan jobcenteret give en person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob.
Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Jobcenteret giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Det kan fx være efter arbejdsmiljølovgivningen.
Jobcenteret giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
2.6.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er efter gældende lovgivning ikke muligt at fastholde eller blive bevilget hjælpemidler til erhverv efter folkepensionsalderen. Dette er ikke i tråd med regeringens intention om, at det skal være muligt at fastholde sin plads på arbejdsmarkedet længere, og at 13.000 flere personer med handicap skal i beskæftigelse.
Hjælpemidler og andre kompenserende ordninger bevilges til borgere med funktionsnedsættelse efter flere forskellige regelsæt, alt efter hvilken sektor, den pågældende borger befinder sig i (fx uddannelsessektoren, beskæftigelsessektoren osv.). Hver sektor har egne tildelingskriterier og standarder for tildelingen, fordi et hjælpemiddel bevilliges i tilknytning til et konkret behov ved at deltage i en uddannelse eller et arbejde. Som reglerne er i beskæftigelsessektoren, mister personer med handicap, der har brug for et hjælpemiddel i arbejdssammenhæng og gerne vil arbejde efter folkepensionsalderen, bevillingen af hjælpemidlet, når pensionsalderen er nået.
Det foreslås på den baggrund, at personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen, men er i ordinær ansættelse, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler i arbejdssammenhæng, hvis de ønsker at arbejde ud over folkepensionsalderen.
Det foreslås i den forbindelse, at hjælpemidler til personer med handicap overflyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. En overflytning vil betyde, at der kan bevilges hjælpemidler til beskæftigelse ud over folkepensionsalderen. Derudover vil en overflytning af regler til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. understøtte, at regler om kompensation til personer med handicap i erhverv på beskæftigelsesområdet samles i en lov.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås indsat som en ny § 15 f i lov om en kompensation til handicappede i erhverv m.v., at til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation, og som deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud af nyuddannede personer med handicap efter den foreslåede ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskudsansættelse efter de foreslåede kapitler 11-14 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan der gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.
Det foreslås endvidere, at det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det foreslås derudover, at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det, at det kommer til at fremgå af loven, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at det kommer til at fremgå af lovteksten, at virksomheden er part i sagen.
Det foreslås i en ny § 15 g i lov om en kompensation til handicappede i erhverv m.v., at til personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt revalidender, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation, og som deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan der gives støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det foreslås desuden i en ny § 15 h i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., at for at give tilskud til et hjælpemiddel efter den foreslåede § 15 f og § 15 g er det en betingelse, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.
Det foreslås, at tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Det foreslås desuden, at hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet, og at tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Forslaget medfører, at de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation, samles i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Dette vil understøtte, at regler om kompensation til personer med handicap i erhverv på beskæftigelsesområdet samles i en lov.
Derudover præciseres det i lovteksten, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden.
2.6.4.2.1. Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
Det foreslås i en ny § 15 i i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., at jobcenteret med henblik på at fremme, at personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at disse personer kan drive selvstændig virksomhed, kan give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller hjælpemidlet kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Der vil således kunne ydes udgifter til hjælpemidler i form af fx læse- og skriveteknologi, specialværktøj, særlige lamper og lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås yderligere, at det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Det foreslås desuden, at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det at justere i lovteksten, så det tydeliggøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen.
Det foreslås, at hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet, og at tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Det foreslås desuden, at reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter, fastsættes i loven. Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed på lovniveau.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 121 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation.
Derudover tydeliggøres det, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden.
2.6.4.2.2 Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob
Det foreslås i en ny § 15 j i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., at jobcenteret kan give en person, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation, og som er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Det foreslås, at det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen betingelserne for tilskud til hjælpemidler efter både § 15 j og efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter § 15 j.
Bestemmelsen medfører, at der ikke kan gives tilskud til hjælpemidler til at fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob, hvis hjælp efter anden lovgivning er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Det kan fx være, hvis hjælpemidler efter arbejdsmiljølovgivningen er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven kan der betales for visse hjælpemidler, der kan erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der er beskadiget ved en arbejdsskade.
Forslaget medfører bl.a., at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at hvis en person opfylder betingelserne for at blive bevilget hjælpemidler efter denne bestemmelse og efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bevilges hjælpemidlet efter § 179 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås endvidere, at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det at justere formuleringen i lovteksten, så det tydeliggøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen.
Derudover foreslås det, at tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Forslaget er med ovennævnte ændringer og sproglige justeringer en videreførelse af gældende § 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation.
Det betyder, at regler om hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation samles, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.6.5. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.6.5.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddannelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevilges i beskæftigelsessektoren.
2.6.5.1.1. Hjælpemidler efter beskæftigelsesministeriets lovgivning
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 74, 76, 77 og 100 kan jobcenteret bevilge hjælpemidler til personer, der skal i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse og hjælpemidler til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob. Hjælpemidler kan bestå af arbejdspladsindretninger, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.
Der henvises til punkt 2.5.4. i de almindelige bemærkninger om hjælpemidler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., herunder ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job.
Der er i dag ikke fastsat nærmere regler om jobcenterets sagsbehandlingsfrist på ansøgning til hjælpemidler på beskæftigelsesministeriets område.
Det er derfor myndighedens opgave at fastsætte fristerne for at træffe afgørelse som led i lokale prioriteringer af, hvordan kommunens samlede ressourcer bedst anvendes.
Fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper. Det vil fx sige, at det på Beskæftigelsesministeriets område er kommunalbestyrelsen, herunder jobcenteret, der fastsætter sagsbehandlingsfrister.
2.6.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel, skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjælpemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddannelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx it-hjælpemidler til ordblinde og læse/stavesvage, som personer med handicap har behov for, uanset om hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en anden sektor og således skal aflevere deres hjælpemidler til en sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågældende personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fastsættes, at jobcenteret skal træffe afgørelse senest 4 uger efter tidspunktet for jobcenterets modtagelse af ansøgning om hjælpemidler eller udskiftning af hjælpemidler efter dette kapitel.
I de tilfælde, hvor der allerede er bevilget et hjælpemiddel inden for beskæftigelsesområdet, og personen søger om, at hjælpemidlet udskiftes eller erstattes fx med et nyere eller andet hjælpemiddel, skal jobcenteret inden 4 uger fra ansøgningstidspunktet tage stilling til, om hjælpemidlet kan udskiftes.
Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor jobcenteret har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer på Børne- og Socialministeriets område, Undervisningsministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærkninger.
2.6.6. Administration, refusion og tilbagebetaling
2.6.6.1. Gældende regler
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. refusion af kommunens udgifter til hjælpemidler til nyuddannede personer med handicap i § 119, stk. 1, nr. 2, om undervisningsmaterialer, og § 120, stk. 1, nr. 1, om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn, hvilket omfatter løntilskud og hjælpemidler.
Beskæftigelsesministeren kan efter § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætte regler om tilbagebetaling af ydelser efter loven, der er udbetalt på et urigtigt grundlag, herunder hjælpemidler til nyuddannede personer med handicap.
Der er i kapitel 6 a om administration, oplysningspligt og tilbagebetaling i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. en bestemmelse i § 16 a, stk. 3, om, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om administrationen, herunder om hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde og om udbetaling af tilskuddet. Endvidere fastsætter direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion, regnskab, revision m.v.
Løntilskud til nyuddannede personer med handicap er efter gældende regler omfattet af refusionsomlægningen fra 1. januar 2016 i bekendtgørelse af lov nr. 1086 af 19. september 2017 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Det indebærer, at:
– Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes udgifter aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra efter uge 52.
– Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år.
Efter gældende regler er løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med handicap ikke omfattet af budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud.
Derimod er løntilskud til forsikrede ledige, herunder nyuddannede personer med handicap, omfattet af beskæftigelsestilskud. Der er i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ikke henvisning til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men alene en omtale af løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige med løntilskud.
Der udstedes årligt en bekendtgørelse om beskæftigelsestilskuddet. Den seneste bekendtgørelse er nr. 925 af 25. juni 2018 om efterregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2017, midtvejsregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud samt opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2018 og opgørelsen af det foreløbige kommunale beskæftigelsestilskud for 2019. Der henvises i § 5 til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.6.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fastsættes regler om 50 pct. refusion af kommunens udgifter til hjælpemidler. Det svarer til gældende regler i § 119, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende undervisningsmaterialer, og § 120, stk. 1, nr. 1, vedrørende arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger og § 123, stk. 3, vedrørende en kommunes udgifter til hjælpemidler m.v. efter § 100.
Videre foreslås, at det er den kommune, som personen har som opholdskommune efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der skal hjemtage refusion, medmindre andet er aftalt med en anden kommune.
Derudover foreslås, at der fastsættes regler om pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt på et urigtigt grundlag, når personen med handicap, virksomheden eller et vikarbureau, der har ydet personlig assistance, mod bedre vidende har afgivet urigtige erklæringer eller fortiet omstændigheder af betydning for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for at få tilskud. Med omtalen af ”vikarbureau, der har ydet personlig assistance” kan man tro, at bestemmelsen kun vedrører ordningen med personlig assistance. Det foreslås, at reglen præciseres til at omfatte ordningerne efter kompensationsloven, herunder tilskud til hjælpemidler, der i dag er omfattet af en bestemmelse om tilbagebetalingspligt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De gældende regler om refusionstrappen videreføres uændret. Det foreslås, at refusion af kommunernes udgifter til løntilskud til nyuddannede personer med handicap videreføres i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne således, at der i denne lov indsættes en henvisning til løntilskudsordningen i lov om kompensation til personer med handicap m.v.
Desuden foreslås det, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse om administration herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, om udbetaling af tilskuddet, refusion til arbejdsgiveren, regnskab og revision udvides, således at ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn. Udvidelsen af bemyndigelsen har sin begrundelse i, at beskæftigelsesministeren skal være i stand til hurtigt at kunne reagere forebyggende og præciserende i tilfælde af, at der forekommer uhensigtsmæssig anvendelse af lovens bestemmelser, herunder hvis bestemmelserne ikke bruges efter formålet.
Derudover indeholder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om tilskud.
Det foreslås, at bemyndigelsen i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. får samme indhold.
Bemyndigelsen er anvendt til bekendtgørelse nr. 817 af 26. juni 2013 om kompensation til handicappede i erhverv m.v., herunder om udbetaling af tilskud.
Løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med handicap omfattes med lovforslaget fortsat ikke af budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud.
Det foreslås, at løntilskud til forsikrede ledige er omfattet af beskæftigelsestilskud svarende til gældende regler. Der er i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ikke henvisning til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men alene en omtale af løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob. Der er derfor ikke behov for at tilrette lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, selv om løntilskud til nyuddannede personer med handicap flyttes til kompensationsloven.
Der vil i den kommende bekendtgørelse om beskæftigelsestilskud blive behov for at foretage tilpasning. Den seneste bekendtgørelse er nr. 925 af 25. juni 2018 om efterregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2017, midtvejsregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud samt opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2018 og opgørelsen af det foreløbige kommunale beskæftigelsestilskud for 2019. Der henvises i bekendtgørelsens § 5 til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Her vil der være behov for at tilføje løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede ledige efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 12 og 15.
2.6.7. Øget digitalisering
2.6.7.1. Gældende regler
Der er efter de gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ikke fastsat regler om digital kommunikation, herunder pligt til digital kommunikation, ved ansøgning om personlig assistance til personer med handicap i erhverv eller ved anmodning om udbetaling af tilskud til personlig til personer med handicap i erhverv.
Efter de gældende regler, hvor tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der fastsat regler om digital kommunikation, herunder pligt til digital kommunikation, ved ansøgning om oprettelse af tilbuddet og ved anmodning om udbetaling af tilskud i forbindelse med tilbuddet. Reglerne fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 102 og 156.
2.6.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Det skal blive nemmere for virksomhederne at tage del i beskæftigelsesindsatsen. Med det digitale ansøgningssystem VITAS ansøger mange af landets virksomheder allerede i dag om virksomhedsrettede tilbud (løntilskud, voksenlærlingeordningen og virksomhedspraktik).
Det fremgår videre af aftalen, at muligheden for at ansøge gennem VITAS udvides, så virksomheder også kan søge om jobrotation, fleksjob samt mentor, hjælpemidler og personlig assistance.
Udmøntningen af denne del af aftalen sker dels i nærværende lovforslag for så vidt angår personlig assistance, tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, hjælpemidler i tilknytning hertil og tilskud til opkvalificering ved ansættelse, og dels for de øvrige nævnte ordninger i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås på den baggrund, at der i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fastsættes regler om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation, ved ansøgning om personlig assistance, ved ansøgning om oprettelse af tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap og hjælpemidler i tilknytning hertil, tilskud ved opkvalificering ved ansættelse og ved anmodning om udbetaling af tilskud til personlig assistance, tilskud til ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap og tilskud til opkvalificering ved ansættelse.
Det foreslås, at ministeren herunder kan fastsætte regler om anvendelse af bestemte digitale systemer og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer.
Folketingets Ombudsmand har i de senere år udtalt sig om spørgsmål vedrørende underskriftskrav i forbindelse med statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve, bl.a. i en udtalelse, som er gengivet i Folketingets Ombudsmands Beretning, FOB 2008, side 79 ff.
I udtalelsen har ombudsmanden bl.a. peget på, at retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske papirbreve – det vil sige breve, der sendes med postvæsenet – skal være forsynet med en personlig underskrift.
Der skal kunne placeres et tjenstligt ansvar, hvorfor man skal kunne se, at afgørelsen er truffet af en kompetent medarbejder, og at der er tale om et færdigt dokument og ikke et udkast. Underskriften modvirker forfalskning, og modtageren af brevet skal have mulighed for at vurdere, om underskriveren er inhabil.
Ombudsmanden har i den forbindelse givet udtryk for, at den personlige underskrift kan påføres ved en håndskrevet underskrift, en manuel faksimileunderskrift (dvs. ved at anvende et fysisk faksimilestempel) eller ved, at en faksimileunderskrift indsættes elektronisk i det fysiske (papirbaserede) brev.
I udtalelsen anføres det i øvrigt, at kravet om en personlig underskrift efter ombudsmandens opfattelse beror på en retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige den.
Ombudsmanden har bl.a. i et brev af 1. november 2010 til KL, anført, at den omhandlede ombudsmandsudtalelse vedrører en forvaltningsmyndigheds udgående breve i afgørelsessager, og i øvrigt alene vedrører spørgsmålet om, hvordan fysiske papirbreve skal underskrives.
Ombudsmanden tog således kun udtrykkeligt stilling til, hvad der gælder for breve, som bliver sendt i papirform. De samme hensyn og krav gælder ifølge ombudsmanden i relation til breve, som fx sendes pr. e-mail, men ombudsmanden har ikke taget stilling til, hvordan en rent digital løsning mere præcist kan udformes, så den opfylder de juridiske krav.
Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at spørgsmålet om bl.a. at fravige underskriftskravet, hvad enten der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der sendes elektronisk, bør reguleres i lovgivningen.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at jobcenteret kan sende digitale meddelelser til personer, der søger om personlig assistance, om oprettelse af tilbud om ansættelse med løntilskud og om hjælpemidler i tilknytning hertil eller anmoder om udbetaling af tilskud til personlig assistance eller udbetaling af tilskud til ansættelse med løntilskud, og udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Det foreslås, at sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling i medfør af regler udstedt på baggrund af de foreslåede bemyndigelser, kan udstedes alene med angivelse af kommunen eller jobcenteret som afsender. Det foreslås, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
De foreslåede bestemmelser henviser til bestemmelserne i det samtidigt fremsatte lovforslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om digital kommunikation mellem på den ene side personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen og arbejdsgivere og på den anden side jobcenteret og kommunen.
De digitale løsninger skal indrettes således, at de også er tilgængelige for personer med handicap. De digitale løsninger fra offentlige og offentligretlige organer, vil derfor skulle opfylde kravene i lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, jf. lov nr. 692 af 8. juni 2018, og de regler, der udstedes i medfør heraf. Loven, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, EU-Tidende 2016, nr. L 327, side 1, trådte i kraft den 23. september 2018.
Loven finder anvendelse fra den 23. september 2020 på offentlige organers websteder, der er offentliggjort før lovens ikrafttræden. VITAS og Jobnet er eksempler på portaler, der allerede er i drift og dermed offentliggjort før lovens ikrafttræden. Tilgængelighedskravene vil derfor gælde fra 23. september 2020 for disse portaler. Hvis portalerne imidlertid bliver ændret væsentligt med for eksempel nyt design, ny arkitektur eller nyt indholdsstyringssystem, vil de være omfattet af lovens krav fra 23. september 2019. Udvikles de nævnte portaler helt eller delvis som mobilapplikationer, vil tilgængelighedskravene for disse være gældende fra 23. juni 2021.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 10.
2.6.8. Klageregler
2.6.8.1. Gældende regler
Efter gældende regler i § 17 a, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan klage over afgørelser i jobcenteret om støtte til personlig assistance til handicappede i erhverv og om personlig assistance under efter- og videreuddannelse af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
2.6.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at klagereglerne konsekvensændres som følge af, at der indsættes bestemmelser om ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med handicap, om opkvalificering i forbindelse med ansættelse og om hjælpemidler.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15 b tillige kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Baggrunden for forslaget er flytningen af løntilskudsreglerne for nyuddannede personer med handicap, opkvalificering i forbindelse med ansættelse og flytning af reglerne om hjælpemidler.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at det som hovedregel fortsat alene er den, som afgørelsen vedrører, der er klageberettiget. For så vidt angår klager over konkurrenceforvridning, giver den foreslåede bestemmelse mulighed for, at også andre, der har en væsentlig interesse i afgørelsen, kan klage. Det kan fx være fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer.
2.7. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.7.1. Den lediges tjek af jobforslag på Jobnet
2.7.1.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betyder, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge. Medlemmet skal desuden løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende. Det sker ved, at medlemmet mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Medlemmet skal også opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden
Et medlem, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Dog får medlemmet en skriftlig påmindelse fra jobcenteret med en ny frist på 7 dage til at tjekke jobforslag første og anden gang inden for 12 måneder, hvor medlemmet ikke tjekker sine jobforslag inden for 7-dages-fristen. Hvis medlemmet ikke tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes medlemmet umiddelbart efter fristens udløb. Hvis medlemmet tredje gang eller mere inden for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag inden for 7-dages-fristen, afmeldes medlemmet uden påmindelse og frist. Visse midlertidige forhold kan udsætte fristen for at tjekke jobforslag. Det gælder bl.a. sygdom, ferie og 14 dages barsel (fædreorlov).
2.7.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der ikke skal stilles unødvendige krav til ledige, og derfor afskaffes reglen om, at ledige mindst hver syvende dag skal gå på Jobnet for at tjekke jobforslag.
Forslaget om at afskaffe kravet om at tjekke jobforslag skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digitale pligter og rådighedskrav opretholdes. Det gælder bl.a. kravene om, at ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse løbende skal dokumentere deres jobsøgning i jobloggen, og at de har pligt til selvbooking af samtaler.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr. 7, medfører, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse ikke længere skal tjekke sine jobforslag mindst hver 7. dag for ikke at blive afmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret.
Medlemmet skal fortsat være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge, og medlemmet skal også fortsat opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.
Der henvises til bemærkningerne i punkt 2.5. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og til § 7, nr. 7, i nærværende lovforslag og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at afskaffelsen af kravet om at tjekke jobforslag skal træde i kraft den 7. december 2019, da den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, vil blive idriftsat fra dette tidspunkt. Der vil herefter ikke være krav om eller mulighed for at tjekke jobforslag på Jobnet, og der vil heller ikke kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af jobforslag.
Der henvises til punkt 2.3.1.2. ovenfor.
2.7.2. Tilsynsrådet
2.7.2.1. Gældende ret
Tilsynsrådet er etableret med hjemmel i § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvoraf fremgår, at rådet er rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. lovens § 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
Efter § 92 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er Tilsynsrådet endvidere det centrale tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og skal på baggrund af afrapporteringer fra kasserne rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kravene til kassernes kontroller fremadrettet.
2.7.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilsynsrådet har siden det blev oprettet været rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende ministeriets tilsynsvirksomhed i forhold til arbejdsløshedskasserne. Rådet behandler tilsynsrapporter og følger den øvrige tilsynsvirksomhed.
I takt med udviklingen af tilsyns- og kontrolstrategierne på beskæftigelsesområdet har Tilsynsrådet de seneste år i stigende grad haft interesse for andre områder af den samlede tilsynsvirksomhed, som Styrelsen for Arbejdsmarked om Rekruttering udfører, og det er efter beskæftigelsesministeriets vurdering naturligt og hensigtsmæssigt at styrke den samlede rådgivning af beskæftigelsesministeren om tilsynsspørgsmål således, at Tilsynsrådets kompetence udvides til at omfatte alle aspekter af tilsyn, som udføres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr.12, at reglerne om Tilsynsrådets formål, sammensætning og opgaver som konsekvens af det udvidede virkefelt for rådet flyttes fra lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til organiseringsloven.
Det foreslås derfor præciseret i § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at Tilsynsrådet, der er nedsat efter organiseringsloven, er rådgivende for Beskæftigelsesministeren og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.
2.8. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
2.8.1. Klageberettigede i spørgsmål om konkurrenceforvridning
2.8.1.1. Gældende ret
Klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan udover af den person, som afgørelsen vedrører, tillige indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Det er fastsat i § 60, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
I § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat, at produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, ikke må være konkurrenceforvridende. Lovens § 49 fastsætter, at etablering af virksomhedspraktik, jf. §§ 42 og 42 a, ikke må være konkurrenceforvridende. Endelig er fastsat i lovens § 65, at udbetaling af tilskud ikke må være konkurrenceforvridende.
2.8.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter forslaget til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil lovens gældende regler i § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 om forbud mod konkurrenceforvridende virksomhed blive videreført uændret i §§ 94, 64 og 88 samt 80.
Det er hensigten, at der fortsat uændret skal være klageadgang i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også for andre end den person, afgørelsen vedrører, hvis disse har en væsentlig interesse i afgørelsen.
I konsekvens heraf foreslås en ændring af henvisningen i § 60, stk. 2, i lov om retssikerhed og administration på det sociale område, så der heri henvises til de regler om konkurrenceforvridning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der efter forslaget til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive videreført i lovens §§ 64, 80, 88 og 94.
Det foreslås tillige at tilføje »samt § 15 b i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.« i bestemmelsen. Det skyldes, at reglerne om løntilskud for nyuddannede personer i handicap foreslås flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. forslaget til § 15 b i § 6, nr. 8.
2.9. Lov om social service
2.9.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.9.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddannelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevilges i beskæftigelsessektoren.
Det fremgår af § 112, stk. 1, i lov om social service (herefter serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller når hjælpemidlet er nødvendigt for, at de pågældende kan udøve et erhverv.
Formålet med servicelovens hjælpemiddelbestemmelse er, at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre den pågældende uafhængig af andre personers assistance, og at borgeren, som ønsker det, kan få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er nogle grundlæggende betingelser for, at der kan ydes støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112. For det første skal ansøgeren af et hjælpemiddel have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dernæst er det en betingelse, at den pågældende har et væsentligt behov for hjælpemidlet eller, at hjælpemidlet er en forudsætning for, at den pågældende kan få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kommunalbestyrelsen er i hvert enkelt tilfælde forpligtet til at foretage en vurdering af borgerens konkrete og individuelle behov for et hjælpemiddel på baggrund af sagens oplysninger.
Kommunalbestyrelsen skal desuden yde støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
For en nærmere angivelse og beskrivelse af betingelserne for støtte efter servicelovens § 112 henvises til bekendtgørelse om anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven nr. 1247 af 13. november 2017 (herefter hjælpemiddelbekendtgørelsen) og Børne- og Socialministeriets vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder nr. 10324 af 14. december 2017.
Det er desuden kun, når et hjælpemiddel ikke kan henføres til anden lovgivning, herunder fx beskæftigelses- og uddannelseslovgivningen, at hjælpemidlet kan tildeles efter servicelovens § 112. Det vil sige, at hvis en borger har behov for fx et arbejdsredskab for at udføre sit arbejde eller tekniske hjælpemidler i forbindelse med undervisning, så er ansvaret for at tildele hjælpemidlet beskæftigelsessektoren hhv. uddannelsessektoren, jf. det grundlæggende sektoransvarsprincip.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis personen opfylder betingelserne herfor. Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse 63-11.
Det vil sige, at hvis der er tale om et hjælpemiddel, som ikke har noget med udførelsen af et konkret arbejde at gøre, er det serviceloven, der evt. dækker kompensationsbehovet, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018, fastlægger de overordnede rammer for sagsbehandlingen i sager efter den sociale lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på Beskæftigelsesministeriets område og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af § 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om en person har ret til hjælp og i så fald hvilken, og skal på de enkelte sagsområder fastsætte sagsbehandlingsfrister.
Disse sagsbehandlingsfrister skal for afgørelser, der er truffet efter serviceloven, offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside, jf. § 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område regulerer ikke, hvor korte eller lange sagsbehandlingstiderne må være – heller ikke i sager om støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112.
Kommunalbestyrelserne har derfor efter gældende regler ret til at beslutte, hvilke sagsbehandlingsfrister der skal gælde på de enkelte sagsområder som led i kommunalbestyrelsens lokale prioriteringer.
Selvom regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og i forvaltningsloven samt forvaltningsretlige grundsætninger og hensynet til god forvaltningsskik altid skal iagttages under sagsbehandlingen af sager efter den sociale lovgivning, er der intet til hinder for, at der ved lov fastsættes særlige regler om tilrettelæggelse af sagsbehandlingen og sagsbehandlingstider på det sociale område, herunder på hjælpemiddelområdet.
Som led i den politiske aftale af 4. november 2016 om revision af servicelovens voksenbestemmelser er der allerede med virkning fra 1. januar 2018 gennemført forenklings- og afbureaukratiseringstiltag på hjælpemiddelområdet, der skal medvirke til en hurtigere og mere smidig sagsbehandling i sager om støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112. Der blev indført hjemmel i servicelovens § 113 a for kommunerne til at vælge at benytte en forenklet sagsbehandlingsprocedure ved brug af tro- og loveerklæringer i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112. Og der blev også foretaget en ændring i hjælpemiddelbekendtgørelsen således, at der i sager om genbevilling og reparation af hjælpemidler efter servicelovens § 112, kan anvendes tro- og loveerklæringer.
2.9.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. om initiativet om Smidigere overgange mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel, skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjælpemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemidler, når de fx ophører en uddannelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra de statslige myndigheder (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-rygsæk, som personer med handicap har behov for uanset, om hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en anden sektor og således skal aflevere deres hjælpemidler til en sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågældende personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og efter forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i serviceloven, der fastsætter en sagsbehandlingsfrist på fire uger i sager, hvor personer, som tidligere har fået bevilget støtte til et hjælpemiddel efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, som følge af ophøret af denne støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Det foreslås herved, at der i serviceloven indsættes en ny bestemmelse § 112 b, som i det foreslåede stk. 1 fastsætter en sagsbehandlingsfrist på fire uger.
Det foreslåede § 112 b, stk. 2, vil fastlægge, at sagsbehandlingsfristen på fire uger regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen.
§ 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om, at kommunalbestyrelsen skal behandle en sag så hurtigt som muligt, vil fortsat skulle gælde i alle sager, hvor der ikke er tale om et sektorskift efter den foreslåede § 112 b i serviceloven, herunder også i sager hvor kommunalbestyrelsen skal tage stilling til genbevilling og reparation af et hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Det foreslåede nye § 112 b i serviceloven indeholder ingen materielle ændringer af de gældende regler om støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets område, Undervisningsministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
2.10. Lov om frikommunenetværk
2.10.1. Gældende ret
Lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af den 25. juni 2018, indeholder regelfritagelser og ændret regelgrundlag for en række frikommuner, der på baggrund af fritagelserne og de ændrede regler på forsøgsbasis indtil den 31. december 2021 kan afprøve andre metoder, frikommuneforsøg, til at løse opgaver på, herunder forsøg med opgaver inden for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 i lov om frikommunenetværk, at beskæftigelsesministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, kan give støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed og tilskud til forsørgelse, ved at reglerne i §§ 65-67 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af den gældende bestemmelse i § 9 d, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, at beskæftigelsesministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, fraviger § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, således at vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbindelse med den løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb, jf. § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger herudover af den gældende bestemmelse i § 9 e, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, at kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource kan yde godtgørelse for befordring for en persons deltagelse i ret og pligt til tilbud om mentorstøtte for personer, som er omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af den gældende bestemmelse i § 30, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, at udlændinge- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, for aktivitetsparate udlændinge, som tilbydes virksomhedspraktik som led i et integrationsprogram efter integrationsloven, kan fravige kravet om, at der i såvel private som offentlige virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud.
Det følger desuden af den gældende bestemmelse i § 30, stk. 2, i lov om frikommunenetværk, at udlændinge- og integrationsministeren ved godkendelsen af forsøg efter bestemmelsens stk. 1 kan give dispensation fra reglerne i integrationslovens § 23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fastsat i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger endelig af den gældende bestemmelse i § 30 b i lov om frikommunenetværk, at kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource kan yde godtgørelse til personer, som er omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for befordring til og fra tilbud og behandlingssteder efter lov om social service og sundhedsloven. Det er en betingelse, at personen er fritaget fra reglerne om ret og pligt til tilbud, jf. kapitel 17 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter regler udstedt i medfør af § 116 i samme lov.
2.10.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om frikommunenetværk giver frikommunerne muligheder for at udføre frikommuneforsøg inden for bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indtil den 31. december 2021.
Formålet med forsøg efter lov om frikommunenetværk er at etablere ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i alle kommuner. På baggrund af den samlede opfølgning på frikommuneforsøget, vil resultater og erfaringer fra forsøgene blive vurderet med sigte på generelle regelændringer.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse bør frikommunerne også efter ændringen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne fortsætte med at udføre de frikommuneforsøg inden for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som de har mulighed for at udføre indtil den 31. december 2021 efter de gældende regler i lov om frikommunenetværk.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16 vil medføre, at frikommunerne også efter ændringen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan udføre de frikommuneforsøg vedrørende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som frikommunerne har mulighed for at udføre efter den gældende lov om frikommuneforsøg.
Som følge af, at det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås, at mentorstøtte bortfalder som et tilbud, herunder også som ret og pligttilbud, foreslås det i § 16, at forsøget justeres således, at der kan ydes befordringsgodtgørelse til personens deltagelse i mentorstøtte efter reglerne i kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Mentorstøtte vil med de foreslåede regler i forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat kunne gives som en understøttende indsats.
Ændringerne er rene konsekvensændringer, som ikke indebærer substantielle ændringer i de materielle rammer for de omhandlede frikommuneforsøg. Ændringerne sikrer således, at frikommuneforsøgene kan fortsættes inden for de rammer, som hidtil har været fastlagt i lov om frikommunenetværk.
2.11. Ligningsloven og kildeskatteloven
2.11.1. Gældende ret
Der henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en række gældende regler på skatteområdet.
Efter gældende regler i ligningslovens § 7, nr. 9, er de i bestemmelsen nævnte ydelser undtaget fra beskatning. Ydelser efter §§ 74, 76, 82 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af denne bestemmelse og således fritaget for beskatning.
Reglerne i §§ 74, 76, 82 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omhandler hjælp til arbejdsredskaber m.v. til personer, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler og befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12, og tilskud til hjælpemidler med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personen kan drive selvstændig virksomhed.
Efter gældende regler i ligningsloven § 9 C kan personer få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. I § 9 C, stk. 7, reguleres, hvorledes sammenspillet er mellem bl.a. arbejdsgiverbetalt befordring og personens fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Denne regulering omfatter også de tilfælde, hvor personer modtager befordringstilskud fra staten i jobcenteret.
Efter gældende regler i ligningsloven § 31, stk. 1, er nærmere angivne ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser fritaget for beskatning, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
Der er i § 31 endvidere fastsat en række andre tilfælde, hvor ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser er fritaget for beskatning. Det gælder ydelser, der er nærmere angivet i bestemmelsens stk. 3, når de bl.a.
– modtages fra staten i jobcenteret
– ydes i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Skattefriheden gælder endvidere bl.a. for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er omfattet af lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Efter kildeskattelovens § 2 er der fastsat skattepligt af de i bestemmelsen nævnte indkomster for bl.a. personer, der ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 2, nr. 24, at det gælder, når en person erhverver indkomst her fra landet i form af støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere følger det af bestemmelsens nr. 25, at det gælder, når en person erhverver indkomst her fra landet i form af uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse og aktiveringsydelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til § 40 og § 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk. 4, og § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter kildeskattelovens § 49 A omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i lovens § 43, stk. 1. Herudover omfattes en række indkomster, der er nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2 og 3. Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l og m, omfattes uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 17, 18 og 19 er konsekvensændringer i kildeskatteloven, ligningsloven og personskatteloven som følge af, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ændret, og at visse bestemmelser heri er udfaset og derfor ikke længere relevante i forhold til de nævnte love. De foreslåede ændringer medfører ikke ændringer af bestemmelserne i øvrigt.
2.12. Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
2.12.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017, afgrænser den persongruppe, som kommunen efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til uddannelse af på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse, 5) § 2, nr. 11-14, 6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om kontantydelse. Loven gælder dog ikke for ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, uanset tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.
2.12.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 20 vil primært indebære konsekvensændringer i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. enten som følge af, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ændret ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller som følge af, at visse bestemmelser i den øvrige beskæftigelseslovgivning er ophævet og udfaset og derfor ikke længere er relevant i forhold til lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Lovforslagets § 20, nr. 1, vil indebære, at det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. i forhold til gældende ret vil omfatte yderligere uddannelse af personer, der i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil være omfattet af dette lovforslags § 6, nr. 9, (ledige fleksjobvisiterede) og som modtager ledighedsydelse.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre ændringer af bestemmelserne eller på anvendelsesområdet for lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. i øvrigt.
Der henvises til § 20 og bemærkningerne hertil.
2.13. Lov om erhvervsuddannelser
2.13.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.13.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddannelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevilges i beskæftigelsessektoren.
Der er med lov nr. 1736 af 27. december 2018 indført adgang til, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grundskole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.
Det følger endvidere heraf, at elever, kursister og deltagere i fortsættelse af den pågældende uddannelse kan anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende uddannelses lovgivning, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne, der gælder den pågældende uddannelse.
Der er i forhold til de bevilgede hjælpemidler, som en elev kan medbringe og anvende i overgangen mellem kommunale (folkeskolen) og statslige (bl.a. ungdomsuddannelser) specialpædagogiske støtteordninger en sondring, således at elevens ret til at medtage et bevilget hjælpemiddel i overgange alene omfatter it-hjælpemidler. Elevens ret omfatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gældende for elever, kursister og deltagere i fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk bistand i form af hjælpemidler.
Denne mulighed er underlagt en tidsmæssig begrænsning på tre måneder.
Der er i forhold til andre hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler, mulighed for, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om mulighed for at medtage og anvende andre bevilgede hjælpemidler, og hvor der i forbindelse med en sådan beslutning ud fra en konkret og individuel vurdering, kan fastsættes en tidsfrist, der er kortere end tre måneder. I forhold til elever i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning, om eleven kan medtage og anvende dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindelse tillige fastsætte en tidsfrist, der er kortere end tre måneder.
2.13.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel, skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjælpemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddannelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-rygsæk, som personer med handicap har behov for uanset, om hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Det vil derfor typisk være sådanne hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en anden sektor, og således skal aflevere deres hjælpemidler til en sektor, for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågældende personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der efter retssikkerhedsloven og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om forberedende grunduddannelse gives mulighed for, at elever på ungdomsuddannelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, eller § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen inden udløbet af de tre måneder, skal de tidligere tildelte hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er hensigten, at de tre måneder regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de tre måneder fra den dato, hvor eleven er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåede tre måneders periode være uden en diskretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås det således ikke, at undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel kan være kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måneder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke tilsigter at ændre finansieringsansvaret for de omhandlede hjælpemidler. Eksisterende praksis på området indebærer, at specialpædagogisk støtte (i form af hjælpemidler, som tildeles efter ansøgning baseret på en konkret vurdering af den enkelte elevs eller kursists individuelle behov (dvs. individbåret støtte)) ikke betragtes som ”udgifter til uddannelse” som nævnt i § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., dvs. ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsansvar efter denne lov. Derimod er taxametertilskud for hhv. inklusion og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (dvs. på Undervisningsministeriets område pt. taxametertilskud efter §§ 24 a, 25 og 26 i lov om efterskoler og frie fagskoler og tilsvarende tilskudsregler i lov om friskoler og private grundskoler m.v.) omfattet af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Praksis på området vil med andre ord blive videreført, dvs. at hjælpemidler efter Undervisningsministeriets lovgivning, som tildeles efter ansøgning baseret på en konkret vurdering af den enkelte elevs eller kursists individuelle behov, ikke vil være omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsansvar efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., mens taxametertilskud for hhv. inklusion og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortsat vil være omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsforpligtelse efter loven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne- og Socialministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets område vedrørende smidigere overgange.
2.13.2. Justeringer som følge af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
2.13.2.2.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, med senere ændringer, medfører, at staten yder et tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven. Tilskud ydes ikke for elever, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98 c-98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever, der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.
2.13.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21, nr. 2, vil indebære en konsekvensændring i lov om erhvervsuddannelser som følge af, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ændret ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til § 21, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.14. Lov om ungdomsuddannelser for unge med særlige behov
2.14.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 5 b i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, medfører, at kommunalbestyrelsens udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der gives som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er omfattet af statslig refusion efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at kommunerne har hele finansieringsansvaret for driftsudgifterne til uddannelsesforløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og at kommunerne er fuldt ud kompenseret herfor via bloktilskuddet. Bestemmelsen sikrer således, at ungdomsuddannelsesforløb, der iværksættes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke kan udløse statslig refusion og budgetgaranti.
2.14.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 22 vil indebære en konsekvensændring i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som følge af, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ændret ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til § 22 og bemærkningerne hertil.
2.15. Lov om de gymnasiale uddannelser
2.15.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.15.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddannelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevilges i beskæftigelsessektoren.
Der er med lov nr. 1736 af 27. december 2018 indført adgang til, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grundskole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.
Det følger endvidere heraf, at elever, kursister og deltagere i fortsættelse af den pågældende uddannelse kan anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende uddannelses lovgivning, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne, der gælder den pågældende uddannelse.
Der er i forhold til de bevilgede hjælpemidler, som en elev kan medbringe og anvende i overgangen mellem kommunale (folkeskolen) og statslige (bl.a. ungdomsuddannelser) specialpædagogiske støtteordninger en sondring, således at elevens ret til at medtage et bevilget hjælpemiddel i overgange alene omfatter it-hjælpemidler. Elevens ret omfatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gældende for elever, kursister og deltagere i fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk bistand i form af hjælpemidler.
Denne mulighed er underlagt en tidsmæssig begrænsning på tre måneder.
Der er i forhold til andre hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler, mulighed for, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om mulighed for at medtage og anvende andre bevilgede hjælpemidler, og hvor der i forbindelse med en sådan beslutning ud fra en konkret og individuel vurdering kan fastsættes en tidsfrist, der er kortere end tre måneder. I forhold til elever i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning, om eleven kan medtage og anvende dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindelse tillige fastsætte en tidsfrist, der er kortere end tre måneder.
2.15.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel, skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjælpemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddannelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-rygsæk, som personer med handicap har behov for uanset, om hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en anden sektor, og således skal aflevere deres hjælpemidler til en sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågældende personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om forberedende grunduddannelse gives mulighed for, at elever på ungdomsuddannelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, eller § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen inden udløbet af de tre måneder, skal de tidligere tildelte hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er hensigten, at de tre måneder regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de tre måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåede tre måneders periode være uden en diskretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås det således ikke, at undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel kan være kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måneder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke tilsigter at ændre finansieringsansvaret for de omhandlede hjælpemidler. Eksisterende praksis på området indebærer, at specialpædagogisk støtte (i form af hjælpemidler, som tildeles efter ansøgning baseret en konkret vurdering af den enkelte elevs eller kursists individuelle behov (dvs. individbåret støtte)) ikke betragtes som ”udgifter til uddannelse” som nævnt i § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., dvs. ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsansvar efter denne lov. Derimod er taxametertilskud for hhv. inklusion og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (dvs. på Undervisningsministeriets område pt. taxametertilskud efter §§ 24 a, 25 og 26 i lov om efterskoler og frie fagskoler og tilsvarende tilskudsregler i lov om friskoler og private grundskoler m.v.) omfattet af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Praksis på området vil med andre ord blive videreført, dvs. at hjælpemidler efter Undervisningsministeriets lovgivning, som tildeles efter ansøgning baseret på en konkret vurdering af den enkelte elevs eller kursists individuelle behov, ikke vil være omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsansvar efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., mens taxametertilskud for hhv. inklusion og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortsat vil være omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsforpligtelse efter loven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne- og Socialministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets område vedrørende smidigere overgange.
2.16. Lov om forberedende grunduddannelse
2.16.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.16.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddannelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevilges i beskæftigelsessektoren.
Der er med lov nr. 1736 af 27. december 2018 indført adgang til, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grundskole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.
Det følger endvidere heraf, at elever, kursister og deltagere i fortsættelse af den pågældende uddannelse kan anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende uddannelses lovgivning, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne, der gælder den pågældende uddannelse.
Der er i forhold til de bevilgede hjælpemidler, som en elev kan med medbringe og anvende i overgangen mellem kommunale (folkeskolen) og statslige (bl.a. ungdomsuddannelser) specialpædagogiske støtteordninger en sondring, således at elevens ret til at medtage et bevilgede hjælpemiddel i overgange alene omfatter it-hjælpemidler. Elevens ret omfatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gældende for elever, kursister og deltagere i fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk bistand i form af hjælpemidler.
Denne mulighed er underlagt en tidsmæssig begrænsning på tre måneder.
Der er i forhold til andre hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler, mulighed for, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om mulighed for at medtage og anvende andre bevilgede hjælpemidler, og hvor der i forbindelse med en sådan beslutning ud fra en konkret og individuel vurdering kan fastsættes en tidsfrist, der er kortere end tre måneder. I forhold til elever i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning, om eleven kan medtage og anvende dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindelse tillige fastsætte en tidsfrist, der er kortere end tre måneder.
2.16.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel, skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjælpemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddannelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-rygsæk, som personer med handicap har behov for uanset, om hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en anden sektor og således skal aflevere deres hjælpemidler til en sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågældende personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om forberedende grunduddannelse gives mulighed for, at elever på ungdomsuddannelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, eller § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen inden udløbet af de tre måneder, skal de tidligere tildelte hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er hensigten, at de 3 måneder regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de tre måneder fra den dato, hvor eleven er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåede tre måneders periode være uden en diskretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås det således ikke, at undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel kan være kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måneder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke tilsigter at ændre finansieringsansvaret for de omhandlede hjælpemidler. Eksisterende praksis på området indebærer, at specialpædagogisk støtte (i form af hjælpemidler, som tildeles efter ansøgning baseret på en konkret vurdering af den enkelte elevs eller kursists individuelle behov (dvs. individbåret støtte)) ikke betragtes som ”udgifter til uddannelse” som nævnt i § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., dvs. ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsansvar efter denne lov. Derimod er taxametertilskud for hhv. inklusion og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (dvs. på Undervisningsministeriets område pt. taxametertilskud efter §§ 24 a, 25 og 26 i lov om efterskoler og frie fagskoler og tilsvarende tilskudsregler i lov om friskoler og private grundskoler m.v.) omfattet af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Praksis på området vil med andre ord blive videreført, dvs. at hjælpemidler efter Undervisningsministeriets lovgivning, som tildeles efter ansøgning baseret en konkret vurdering af den enkelte elevs eller kursists individuelle behov, ikke vil være omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsansvar efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., mens taxametertilskud for hhv. inklusion og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortsat vil være omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsforpligtelse efter loven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne- og Socialministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets område vedrørende smidigere overgange.
2.17. Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
2.17.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.17.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddannelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevilges i beskæftigelsessektoren.
Specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende på en videregående uddannelse tildeles efter reglerne i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 16. maj 2015 (herefter SPS-loven). SPS-loven hører under uddannelses- og forskningsministeren. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der hører under Undervisningsministeriet, administrerer ordningen efter bemyndigelse fra uddannelses- og forskningsministeren.
Formålet med SPS er at kompensere de studerende for en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ved at fjerne de barrierer for deltagelse i uddannelse, som er forårsaget af funktionsnedsættelsen, således at den studerende kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende, jf. SPS-lovens § 1, stk. 1. Der findes forskellige former for SPS, som bevilges på baggrund af den studerendes konkrete funktionsnedsættelse og på baggrund af en faglig vurdering af den enkeltes behov. Der kan fx tildeles hjælpemidler i form af it-hjælpemidler, studiestøttetimer, tegnsprogs- og skrivetolkning, særligt tilrettelagte studiematerialer og personlig assistance.
For at kunne få tildelt SPS skal den studerende – på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse – have behov for støtte til at kunne gennemføre en af de støtteberettigende uddannelser, som følger af SPS-lovens § 4. Derudover er det et krav, at den studerende har dansk statsborgerskab eller er ligestillet med danske statsborgere. Den studerende må ikke overskride støtterammen og støttetiden, jf. SPS-lovens §§ 5-9, og den studerende skal være studieaktiv, jf. SPS-lovens §§ 10 og 11. Dette følger af SPS-lovens § 2, stk. 1. Det er endvidere en betingelse for fortsat at modtage SPS, at den studerende løbende opfylder betingelserne i SPS-lovens § 2, stk. 1, jf. SPS-lovens § 2, stk. 3.
Det fremgår af SPS-lovens § 3, at SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis 1) støtte er nødvendig for at kompensere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen, 2) funktionsnedsættelsen kan kompenseres og 3) det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter § 3, stk. 2, fastætte regler om bl.a. støtteformer.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 819 af 2. juli 2007 om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse (herefter SPS-bekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 3, stk. 2, nr. 1, at SPS kan ydes i en eller flere støtteformer inden for bl.a. følgende grupper; 1) rådgivning og vejledning om funktionsnedsættelsens betydning for gennemførelse af uddannelsen, 2) hjælpemidler og instruktion i brugen heraf, 3) sekretærhjælp og praktisk hjælp, 4) tegnsprogstolkning og skrivetolkning, 5) særligt udformede undervisningsmaterialer og 6) støttetimer med henblik på kompensation for funktionsnedsættelsen.
SPS ydes til studerende, som er indskrevet på og gennemgår en offentligt anerkendt videregående uddannelse, der berettiger til SU, teoretisk og praktisk pædagogikum, studieophold i udlandet, som er godkendt som en del af en dansk videregående uddannelse, der berettiger til SU, og til hele videregående uddannelser i udlandet, som berettiger til SU. Dette følger af SPS-lovens § 4, stk. 1. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter anmodning fra en anden minister bestemme, at videregående uddannelser, der henhører under vedkommende minister, henføres til loven, jf. SPS-lovens § 4, stk. 2.
SPS kan som udgangspunkt ydes inden for en støtteramme på i alt 70 måneder, jf. SPS-lovens § 5, stk. 1, 1. pkt. Inden for denne ramme kan SPS ydes til den enkelte uddannelse i det antal måneder, der svarer til den normerede uddannelsestid, med et tillæg på 12 måneder. Dette kaldes støttetiden og følger af SPS-lovens § 6. Hvis den studerende bliver forsinket, skal uddannelsesstedet oplyse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om den studerendes nye forventede slutdato.
Det følger af SPS-lovens § 10, stk. 1, at SPS kan ydes til studerende, som er studieaktive, jf. bestemmelsens stk. 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om studieaktiviteten.
Det følger herefter af SPS-lovens § 10, stk. 2, at en studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen i forhold til den normerede uddannelsestid.
Det følger bl.a. af SPS-lovens § 12, stk. 1, at den studerende indgiver ansøgning til den uddannelsesinstitution, hvor den pågældende er optaget, om tildeling af SPS til de uddannelser, der er omfattet af SPS-lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3.
Det fremgår af SPS-lovens § 12, stk. 3, 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren efter ophør af uddannelsen kan bestemme, at støtte i form af hjælpemidler m.v. overdrages den studerende til ejendom.
2.17.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel, skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjælpemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddannelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-rygsæk, som personer med handicap har behov for uanset, om hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en anden sektor og således skal aflevere deres hjælpemidler til en sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågældende personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i SPS-loven gives mulighed for, at studerende på videregående uddannelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter SPS-loven, kan anvende disse hjælpemidler efter endt uddannelse, indtil vedkommende har fået tildelt den fornødne støtte i form af hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og i op til 3 måneder efter endt uddannelse.
Den foreslåede ordning medfører, at studerende med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af en videregående uddannelse, kan anvende disse hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt den fornødne støtte, herunder nye hjælpemidler, ved kommunen inden udløbet af de 3 måneder, skal hjælpemidler, som er tildelt med hjemmel i SPS-loven, leveres tilbage umiddelbart efter, at den pågældende har modtaget den nye støtte. Det er hensigten, at de tre måneder regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis den studerende ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de tre måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra uddannelsen.
Senest ved udløbet af de tre måneder, skal den studerende levere de udleverede hjælpemidler tilbage, med mindre der er truffet afgørelse om, at hjælpemidlerne overdrages til den studerendes ejendom, jf. SPS-lovens § 12, stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås endvidere, at de op til tre måneder efter endt uddannelse, hvor den studerende kan beholde de tildelte hjælpemidler efter SPS-loven, ikke skal medregnes i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen (støttetiden), jf. SPS-lovens § 6. Derved sikres det, at der i beregningen af støttetiden alene indgår måneder med støtte, som kan henregnes til den egentlige uddannelsesperiode.
Det foreslås videre, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om procedurer for anvendelse af støtte efter endt uddannelse, og om hvilke hjælpemidler studerende kan anvende i op til 3 måneder efter endt uddannelse.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at muligheden for at beholde hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse fx omfatter fysiske hjælpemidler og it-hjælpemidler som fx programpakker og it-startpakker. De nærmere regler om, hvilke konkrete hjælpemidler, der er omfattet af bestemmelsen, vil blive fastsat under hensyntagen til, hvilke hjælpemidler, der ikke kun er relevante for den studerende at have med henblik på at gennemføre den pågældende uddannelse, men som også kan komme den studerende til gavn i forbindelse med jobsøgning eller opstart af nyt job, indtil kommunen har truffet afgørelse om, hvilke hjælpemidler den pågældende kan tildeles fremadrettet.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om ansøgningsprocedure i forbindelse med fortsat anvendelse af hjælpemidler efter endt uddannelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne- og Socialministeriets område og Undervisningsministeriets område vedrørende smidigere overgange.
2.18. Integrationsloven
2.1.1. Færre og enklere proceskrav til samtaleforløb
2.18.1.1. Gældende ret
Det følger af § 20, stk. 1, i integrationsloven bl.a., at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings integrationskontrakt. Indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat i integrationskontrakten, skal opfølgning finde sted mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder.
Kommunen kan placere samtalerne fleksibelt efter en konkret vurdering af behovet. Kravet om mindst 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder gælder, når visitationen af den pågældende udlænding som enten jobparat eller aktivitetsparat, jf. integrationslovens § 17, er gennemført. Kravet om mindst 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder gælder herefter for både job- og aktivitetsparate udlændinge.
Opfølgning skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på tilsvarende måde. Opfølgningen har til formål at danne grundlag for kommunens vurdering af, om udlændingens integrationsprogram skrider frem som planlagt, herunder om aktiviteterne følges, og om de opstillede mål nås. I forbindelse med opfølgningen skal der således tages stilling til, om der er behov for at ændre i integrationsprogrammets indhold, sammensætning og mål, fx som følge af ændringer i udlændingens situation.
For udlændinge, som modtager integrationsydelse, skal der ved opfølgningen være fokus på konkrete job og jobsøgning. Det indgår ligeledes i opfølgningssamtalen, at der skal foretages en rådighedsvurdering, så det vurderes, hvorvidt en ydelsesmodtager har opfyldt sin rådighedsforpligtelse og dermed fortsat er berettiget til at modtage integrationsydelse. Opfølgningssamtalen skal således kunne danne grundlag for kommunens eventuelle beslutning om at pålægge udlændingen en sanktion for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.
2.18.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet ensrettes på tværs af målgrupper. Det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der stilles krav om 4 samtaler i kommunen de første 6 måneder, og at der herefter ikke vil være proceskrav for kommunens tilrettelæggelse af samtaleforløbet. Endelig fremgår det, at efter 6 måneders ledighed aftales kontaktforløbet individuelt mellem jobcenteret og borgeren, samt at borgeren har ret til samtaler, hvis den pågældende ønsker det, og at kommunen skal holde samtaler med borgeren, når den vurderer, at der er behov for det.
Med det formål at sikre overensstemmelse mellem reglerne om kontaktforløb og opfølgningssamtaler på tværs af målgrupper foreslås det, at initiativet også gennemføres i integrationsloven for både job- og aktivitetsparate udlændinge. Dette indebærer, at det nuværende krav i integrationsloven om 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder ændres til et krav om 4 samtaler inden for 6 måneder. Herefter vil der ikke være proceskrav for kommunens tilrettelæggelse af samtaleforløbet. Det bemærkes dog, at integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen har en overordnet pligt til løbende at følge op på kontrakten, hvis der er behov derfor, fortsat vil være gældende.
Forslaget medvirker til, at reglerne forenkles for jobsamtaler på tværs af målgrupper, fordi ledige får det samme antal jobsamtaler med kommunen i begyndelsen af ledighedsperioden.
Historisk har samtalefrekvensen efter den indledende fase i kontanthjælpssystemet og selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet været ensartet, og denne ensartethed vurderes væsentlig at opretholde. Ensartede regler på tværs af ydelsesgrupper understøtter endvidere administrativ forenkling for kommunerne.
Kravene i § 17 i integrationsloven om, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt skal anse en udlænding omfattet af § 16, stk. 3, for at være jobparat i de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for den pågældende og efter 3 måneder visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat, opretholdes. Det betyder, at opfølgning skal finde sted mindst fire gange inden for de første 6 måneder fra det tidspunkt, hvor visitationen efter integrationslovens § 17 er gennemført. Herefter vil der ikke være proceskrav for kommunens tilrettelæggelse af samtaleforløbet. Der vil således fortsat kunne afholdes samtaler efter selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets 6. måned. Hertil kommer, at kommunalbestyrelsen efter integrationslovens § 20, stk.1, 1. pkt., har en overordnet pligt til løbende at følge op på kontrakten.
2.18.2. Afskaffelse af regler om systematiske henvisningsforløb
2.18.2.1. Gældende ret
Det følger af integrationslovens § 27 a, at når kommunalbestyrelsen henviser en jobparat udlænding, der modtager integrationsydelse til et job af over 5 dages varighed, og udlændingen ikke får jobbet, skal der igangsættes et systematisk henvisningsforløb.
Kommunalbestyrelsen skal således hurtigst muligt henvise udlændingen til endnu et job og skal løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første henvisning, hvis udlændingen ikke kommer i beskæftigelse. Hvis der ikke er et job, hvortil udlændingen kan henvises, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge et nærmere antal angivne job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet (systematisk henvisningsforløb).
Efter bestemmelsen kan en udlænding, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, ikke henvises til en anden aktør, som kommunalbestyrelsen måtte have overladt varetagelsen af integrationsprogrammet til.
Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen hurtigst muligt og efterfølgende i en periode på 3 måneder skal formidle til et job, hvor der foreligger ordinære jobordrer, dvs. job som en virksomhed har anmodet kommunalbestyrelsen om at få besat med en eller flere kvalificerede ledige. Udlændingen skal fortsat deltage i tilbud som led i integrationsprogrammet sideløbende med den systematiske formidlings- og henvisningsindsats, dog således at indsatsen tilrettelægges, så udlændingen har mulighed for at deltage i jobsamtaler.
Integrationslovens § 27 a, er i alt væsentligt en spejling af §§ 21 c-21 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.18.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder, i overensstemmelse med den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, ikke en videreførelse af §§ 21 c-21 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om systematiske henvisningsforløb videreføres således ikke.
Det fremgår af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats bl.a., at baggrunden for forslaget er, at de nugældende regler om systematisk henvisningsforløb indebærer, at ledige, der ikke får et job, som de er blevet henvist til af jobcenteret, hurtigst muligt og løbende skal henvises til andre job de næste tre måneder. Hvis personen herefter ikke er kommet i job, skal jobcenteret give et aktivt tilbud til den ledige. Selv om reglerne om systematisk henvisningsforløb ikke videreføres, har jobcenteret fortsat mulighed for at give en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den lediges rådighed.
Med det formål at skabe ensartethed mellem persongrupperne omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven foreslås det, at reglerne om systematisk henvisningsforløb i integrationslovens § 27 a, ophæves.
Det bemærkes yderligere, at jobparate udlændinge, jf. § 17 a, stk. 1, i integrationsloven, er omfattet af reglerne om intensiv og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Der er tale om minimumskrav, som giver jobcentrene mulighed for yderligere intensivering. Derfor vurderes en afskaffelse af kravet om systematiske henvisningsforløb ikke at svække kommunernes mulighed for at iværksætte en intensiv beskæftigelsesindsats for denne målgruppe.
2.18.3. Klarere jobsigte med virksomhedspraktik
2.18.3.1. Gældende ret
Integrationslovens § 23 fastslår, at til udlændinge, der er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om 1) vejledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. lovens § 23 a, 2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. lovens § 23 b, eller 3) ansættelse med løntilskud, jf. lovens § 23 c.
Kommunalbestyrelsen har således en forpligtelse til i samarbejde med udlændingen at tilrettelægge et samlet integrationsprogram, som hurtigst muligt kan bringe udlændingen i beskæftigelse og selvforsørgelse. Heri ligger, at kommunalbestyrelsen ved tilrettelæggelse af integrationsprogram skal sikre den fornødne sammenhæng mellem de enkelte tilbud, så udlændingen gradvis kommer tættere på arbejdsmarkedet.
Efter integrationslovens § 23 b, stk. 1, gælder, at kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. For udlændinge, der modtager integrationsydelse, kan tilbud om virksomhedspraktik gives i form af nytteindsats, som består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.
Integrationslovens § 23 b, stk. 2, fastslår, at tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt for at afklare udlændingens beskæftigelsesmål, samt endelig at tilbud om nytteindsats dog gives med det formål, at udlændingen skal arbejde for sin integrationsydelse.
2.18.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at der sker en tydeliggørelse af formålsbestemmelsen med virksomhedspraktik, så der stilles mere direkte krav til indholdet af og sigtet med virksomhedspraktikken. En virksomhedspraktik skal herefter tilrettelægges, så den får en retning og et indhold, der hjælper borgeren tættere på sit beskæftigelsesmål, og så vidt muligt giver mulighed for opnåelse af ordinære løntimer.
Konkret foreslås det i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at virksomhedspraktik skal gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare personens jobmål, således at det tydeliggøres, at der skal være et udviklende sigte for den enkelte.
Som noget nyt foreslås det videre, at tilbuddet tillige skal bringe personen tættere på sit jobmål, ved at personen under praktikken deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.
Med det formål at skabe ensartethed vedrørende formålet med virksomhedspraktik på tværs af målgrupper foreslås det, at der gennemføres en tilsvarende ændring af formålet med virksomhedspraktik i integrationsloven, således at denne ændring af formålet med virksomhedspraktik også vil gælde for udlændinge omfattet af integrationsloven.
Med den foreslåede ændring af integrationsloven præciseres det, at der skal aftales et klart indhold og mål for virksomhedspraktikken, så personen så vidt muligt deltager og optrænes i konkrete arbejdsopgaver i samarbejde med erfarne kolleger og på denne måde bedst muligt udvikler sig og får styrket sine muligheder for at få et ordinært job. Det forudsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold under praktikken tilrettelægges under hensyntagen til personens muligheder og forudsætninger.
Forslaget indebærer ikke, at der i større omfang end hidtil skal udføres konkrete arbejdsopgaver, men at der skal være øget fokus på, at de arbejdsmæssige sammenhænge, som personen indgår i under praktikken, skal være relevante i forhold til at kunne bringe personen tættere på ordinære løntimer og varig arbejdsmarkedstilknytning.
2.18.4. Forenkling af mulighed for at tilbyde studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse for unge under 30 år
2.18.4.1. Gældende ret
Udgangspunktet for integrationsindsatsen er, at den skal rettes mod, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse med udgangspunkt i en jobrettet, virksomhedsnær integrationsindsats ved hjælp af tidlig og intensiv indsats med virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og løntilskud.
Det følger dog af integrationslovens § 23 a, stk. 6, at til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.
Kommunen kan således jf. § 23 a, stk. 6, i integrationsloven, som led i integrationsprogrammet – ud fra en konkret individuel vurdering af, hvad der kan bringe den konkrete person hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet – tilbyde et kort, mellemlangt eller længerevarende uddannelsestilbud. Et sådant tilbud kan eventuelt kombineres med virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud m.v.
Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.
I vurderingen af relevante uddannelsestilbud skal også indgå, om det er muligt at formidle den pågældende til et varigt job efter et kortere uddannelsesforløb. Det er således en betingelse, at kommunen vurderer, at tilbud om et ordinært uddannelsesforløb vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Ved vurderingen af, om en udlænding i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse, forudsættes det, at der er tale om en uddannelse, som i dansk sammenhæng anses for erhvervskompetencegivende. Har en udlænding for eksempel en uddannelse med fra hjemlandet, som efter et kompetenceafklaringsforløb ikke vurderes at kunne bringe den pågældende i beskæftigelse, vil den pågældende ikke være udelukket fra tilbud om ordinær uddannelse.
Det er endvidere en betingelse, at kommunen tager udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger samt vurderer, hvorvidt uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft.
2.18.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse som en del af beskæftigelsesindsatsen harmoniseres, således at tilbud herom kan gives til ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis de har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn eller har opbrugt retten til SU til en videregående uddannelse.
På den baggrund foreslås det at gennemføre en ændring af integrationslovens regler om tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse for udlændinge omfattet af integrationsloven. Forslaget medvirker til, at kriterierne for hvornår jobcenteret undtagelsesvist kan give tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse til personer under 30 år, bliver mere ens. Det forudsættes fortsat, at udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse.
Den foreslåede ændring af integrationsloven indebærer følgende ændringer i adgangen til studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse:
For 18-24 årige svarer initiativet til gældende regler
– For de 25-29-årige vil tilbuddet blive forbeholdt personer med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn og
– Personer over 30 år er ikke omfattet af ændringerne. For denne gruppe videreføres gældende regler uden yderligere kriterier for adgangen til tilbuddet, ligesom der fortsat gælder forskellige regler for personer under integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den foreslåede ændring kan der i medfør af integrationsloven, som tilfældet også er efter de gældende regler, alene gives tilbud om en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse.
De gældende regler om, at jobcenteret ved afgørelse af, om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal gives, skal vurdere, om uddannelsen kvalificerer til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og at der ikke må være tale om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse, videreføres uændret.
Dermed vil der ikke kunne gives tilbud om uddannelse af længere varighed end en professionsbacheloruddannelse til de målgrupper, som er omfattet af bestemmelsen.
Sammenfattende skal unge, der vil uddanne sig, som udgangspunkt gøre dette på ordinære vilkår. Kun undtagelsesvist kan jobcenteret give tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser til personer under 30 år.
2.18.5. Krav om cv på Jobnet til alle målgrupper
2.18.5.1. Gældende ret
Integrationslovens § 26 a omfatter en række konkrete pligter for en udlænding, som er jobparat.
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 3, at en jobparat udlænding hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde på Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for den nævnte frist på 3 uger fastsætte, hvornår oplysningerne skal være lagt på Jobnet.
Det følger endvidere af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at en jobparat udlænding løbende skal opdatere sine oplysninger på Jobnet, samt at foreligger der oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer eller øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde, jf. ovenfor, fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige på Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
Integrationslovens § 26 a, stk. 6, indeholder en bestemmelse, hvorefter jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. bestemmelsens stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal (dog) efter bestemmelsen sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
En jobparat udlænding er således som udgangspunkt forpligtet til at lægge et cv, indeholdende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde, ind på Jobnet. Oplysningerne skal indlægges hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret. Udlændingen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen på de 3 uger fastsætte, hvornår oplysningerne skal være lagt på Jobnet.
En jobparat udlænding er forpligtet til, at oplysningerne i cv’et løbende opdateres, og jobparate udlændinge, som tidligere har oprettet et cv, som tilmelder sig efter at have været afmeldt, eller som henvender sig til kommunen om hjælp, skal straks gøre cv’et tilgængeligt igen.
Integrationsloven indeholder ikke tilsvarende regler for aktivitetsparate udlændinge.
2.18.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og i overensstemmelse med den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at alle ledige fremover skal udarbejde et cv, som skal lægges på Jobnet.
Baggrunden herfor er, at udsatte borgere kan have gavn af et cv på Jobnet, hvis de fx søger småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere ved selv at rekruttere disse borgere. I den forbindelse udarbejdes der en skabelon for et cv, som er målrettet udsatte grupper – dog er der ikke krav om, hvornår det skal være udfyldt for de mest udsatte.
Med det formål at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets forløb samt sikre ensartethed mellem udlændinge omfattet af integrationslovens anvendelsesområde og personer omfattet af anvendelsesområdet for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det i en ny § 26 b at gennemføre et lignende krav i integrationsloven om, at alle integrationsydelsesmodtagere i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet fremover skal udarbejde et cv på Jobnet.
I den foreslåede nye bestemmelse i integrationslovens § 26 b fastsættes det, at jobparate og aktivitetsparate udlændinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
Det foreslås også, at de gældende regler om jobparate udlændinge, hvorefter disse skal angive mindst ét jobmål i forbindelse med registrering af cv-oplysninger, videreføres. Også reglen om, at der for disse udlændinge gælder, at cv-oplysningerne skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, videreføres med henblik på, at jobparate udlændinge hurtigst muligt kommer i beskæftigelse.
Vedrørende aktivitetsparate udlændinge foreslås det, at også disse udlændinge skal registrere cv-oplysninger. Som noget nyt foreslås også, at cv-oplysningerne efter aftale mellem jobcenteret og udlændingen kan gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere, og at arbejdet med cv-oplysninger for aktivitetsparate udlændinge begynder i forbindelse med kontaktforløbet, samt at registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt.
Det foreslås endvidere, at udlændingen løbende skal opdatere cv-oplysningerne, og at jobcenteret løbende skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Herudover vil det efter de foreslåede bestemmelser gælde, at cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, straks på ny skal gøres tilgængelige for søgning, hvis jobparate udlændinge på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp.
Cv-oplysninger skal registreres for dels at understøtte jobcenterets bistand til udlændingen med at finde arbejde, dels for at virksomheder har mulighed for at finde egnede kandidater til en stilling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer også, at jobcenteret skal yde bistand til udlændinge, der skal registrere cv-oplysninger, hvis vedkommende anmoder herom, samt at staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændinge har oplyst på Jobnet. En arbejdsløshedskasse har adgang til cv-oplysninger for egne medlemmer.
Efter den foreslåede bestemmelse kan jobcenteret beslutte, at udlændingen kan undtages fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive jobmål på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Er dette tilfældet, skal jobcenteret sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand hertil.
Endelig foreslås det, at de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren, i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter om registrering af cv-oplysninger herunder om indhold og cv-samtaler, finder tilsvarende anvendelse.
Sammenfattende betyder forslaget, at alle udlændinge, som modtager integrationsydelse, skal have et cv på Jobnet. Dette vil som udgangspunkt ensarte reglerne og understøtte målsætningen om en jobrettet indsats til alle.
Forslaget indebærer således, at aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere under selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet som noget nyt som udgangspunkt vil blive omfattet af kravene til at lægge cv på Jobnet.
Bestemmelsen i den foreslåede § 26 b, stk. 11 giver dog mulighed for at undtage en udlænding fra kravet om registrering af cv-oplysninger på Jobnet, og om at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, og fra kravet om at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Jobcentrene får dermed mulighed for at undtage udlændinge, der af de nævnte grunde ikke kan opfylde kravet om at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Jobcenteret får i givet fald pligt til at sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.
Endvidere er det indeholdt i forslaget, at de grupper, der ikke hidtil har været omfattet af krav om cv på Jobnet, ikke omfattes af samme tids- og proceskrav, men at der tages individuelle hensyn.
For jobparate udlændinge, der allerede i dag har pligt til at registrere cv-oplysninger, er der ikke tilsigtet ændringer i indholdet. For disse udlændinge vil det fortsat gælde, at indholdet i cv-oplysningerne skal omhandle beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning samt mindst ét jobmål, som er realistisk og kan bestrides af den pågældende ledige udlænding.
Da aktivitetsparate udlændinge også kan have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet foreslås det, at også disse personer omfattes af forpligtelsen til at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Arbejdet med et personligt cv kan bidrage til at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i den enkelte persons forløb. For nogle aktivitetsparate udlændinge kan det således være relevant, at cv-oplysningerne gøres søgbare, fordi de søger småjobs, mens cv-oplysningerne for andre kan fungere som et effektivt dialogredskab i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, for eksempel som et skridt på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening, at cv-oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Oplysningerne kan endvidere bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for at komme i job eller uddannelse.
Det foreslås videreført, at cv-oplysningerne løbende skal opdateres, og som noget nyt foreslås, at jobcenteret løbende skal påse, at oplysningerne i cv’et er fyldestgørende. Det foreslås videreført, at en jobparat udlænding straks skal gøre sine cv-oplysninger søgbare på ny, hvis udlændinge på ny tilmelder sig som jobsøgende.
Det foreslås, at arbejdet med cv-oplysninger for aktivitetsparate begyndes i forbindelse med iværksættelse af kontaktforløb eller lignende. Baggrunden herfor er, at arbejdet med cv-oplysninger kan medvirke til at etablere en god dialog i kontaktforløbet med fokus på personens kompetencer og erfaringer og muligheder for at komme i arbejde. Oplysningerne kan endvidere bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for at komme i arbejde eller uddannelse.
2.18.6. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper
2.18.6.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 20 er det kommunalbestyrelsen, der som udgangspunkt indkalder udlændinge i integrationsprogrammet til opfølgningssamtaler. Dog er der ikke noget til hinder for, at udlændinge kan vælge selv at booke samtaler, og i givet fald sidestilles bookingen med en indkaldelse fra kommunen i forhold til bl.a. konsekvenser ved udeblivelse m.v.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller et fælles system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som jobcentrene har pligt til at bruge og understøtte, hvis jobcenteret ikke anvender et andet system, der understøtter selvbooking, således at borgere via ”Min Side” på Jobnet selv kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.
Inden for Beskæftigelsesministeriets område gælder, at en dagpengemodtager i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som udgangspunkt har pligt til selv at booke jobsamtaler. De nærmere regler om selvbooking for dagpengemodtagere, herunder om afmelding, hvis vedkommende ikke booker en jobsamtale og om fritagelse fra selvbooking, er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret kan efter § 16 a, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i særlige tilfælde fratage en person retten til selv at booke samtaler, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke samtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Derudover kan jobcenteret efter regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats efter anmodning fritage en person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke samtaler på grund af meget ringe it-kundskaber, betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse. Endelig kan jobcenteret fritage en person fra pligten til at booke samtaler, hvis afholdelsen af samtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk, medmindre personen ikke ønsker at blive fritaget.
2.18.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at pligt til selvbooking udvides, så pligten vil omfatte jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate modtagere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere samt sygemeldte i jobafklaringsforløb. Reglerne gælder allerede på dagpengeområdet.
Med det formål at skabe ensartethed på tværs af målgrupper foreslås det, at der fastsættes regler om selvbooking for jobparate udlændinge i integrationsloven svarende til de regler, som foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobparate udlændinge får herefter som udgangspunkt samme pligt til selv digitalt at booke samtaler i jobcenteret, herunder fx dato og tidspunkt.
Det foreslås videre, at jobcenteret som en undtagelse til udgangspunktet kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om at booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette. Bestemmelsen har til formål at sikre, at jobcenteret har mulighed for på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte udlændings danskkundskaber, it-mæssige kompetencer og andre forudsætninger, at undtage en udlænding fra kravet om selvbooking. Konsekvensen af, at jobcenteret undtager en udlænding, er, at jobcenteret fastsætter de konkrete tidspunkter for udlændingens jobsamtaler.
Det foreslås også, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering kan fratage en person retten til selvbooking, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at personen booker jobsamtaler på en anden måde end aftalt eller på en måde, som kommunalbestyrelsen vurderer, vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Endeligt foreslås det, at de regler som beskæftigelsesministeren i medfør af § 39, nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter om selvbooking og afmelding som jobsøgende finder tilsvarende anvendelse.
Udgangspunktet efter den foreslåede ordning er således, at jobparate udlændinge selv skal booke jobsamtaler digitalt inden for en frist, som fastsættes af jobcenteret.
Kommunalbestyrelsen har dog efter en konkret vurdering mulighed for at fravige udgangspunktet, hvis der fx foreligger misbrug af ordningen, eller udlændingen ikke har de fornødne kompetencer til at selvbooke jobsamtaler. Det betyder, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fx kan beslutte, at selvbooking ikke skal være gældende i tilfælde, hvor en person booker mange samtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker samtaler.
Forslaget understøtter endvidere regelforenkling og betyder, at den enkelte udlænding har medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i sit kontaktforløb og dermed et større ansvar for egen indsats. Derved styrkes tillige den pågældendes muligheder for at komme i arbejde.
Det bemærkes, at hvis en jobparat udlænding ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som udlændingen har fået af kommunen, vil kommunen skulle tage stilling til, om der er grundlag for en sanktion. Dvs. at jobcenteret bl.a. skal partshøre vedkommende. Der henvises til de foreslåede ændringer i bl.a. lov om aktiv socialpolitik for så vidt angår sanktioner i forbindelse med selvbooking.
Det bemærkes videre, at kommunen inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse skal yde hjælp til personer, der har vanskeligt ved at anvende selvbooking-systemet med henblik på at sikre, at jobparate udlændinge ikke bliver afmeldt på grund af fx manglende it-kundskaber.
De nærmere regler, som beskæftigelsesministeren i medfør af den foreslåede § 39, nr. 10, i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bemyndiges til at fastsætte om selvbooking og afmelding som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, finder tilsvarende anvendelse for jobparate udlændinge under integrationsloven, jf. den foreslåede ændring af integrationsloven. Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil udmønte bemyndigelsen således, at reglerne for fritagelse vil svare til reglerne for fritagelse af dagpengemodtagere fra selvbooking, jf. de nuværende bestemmelser i § 40, stk. 5 og 6, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Herudover foreslås det, at det i integrationslovens § 26 a, stk. 4, fastsættes, at jobcenteret kan beslutte at undtage udlændinge fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på ”Min Side” på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene samt at jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette. Det betyder, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til at registrere jobsøgning i jobloggen, hvis jobcentret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at registrere jobsøgning i jobloggen, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.
3. Forholdet til frikommuneforsøgene
Udvalgte forsøg på Beskæftigelsesministeriets område under Frikommuneforsøg 2012-2015 (Frikommuneforsøg I) blev fra den 1. juli 2017 forlænget frem til 1. januar 2019 og udvalgte forsøg blev yderligere forlænget til den 1. juli 2019 (bekendtgørelse nr. 1459 af 5. december 2018, om ændring af bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet). Det forventes, at forsøgsperioden forlænges fra den 1. juli til den 1. januar 2020. Det skyldes, at regeringen vurderede det hensigtsmæssigt at forlænge igangværende forsøg frem til den 1. januar 2020, hvor det forventes, at de forenklede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal træde i kraft. Dermed kommer borgere og sagsbehandlere i de pågældende kommuner ikke til at opleve flere ændringer i reglerne inden for kort tid end nødvendigt.
To igangværende forsøg under Frikommuneforsøg 2016-2020 (Frikommuneforsøg II) har samme indhold, som de foreslåede forenklinger i dette lovforslag. Hjemlerne til disse to forsøg vil blive indstillet med udstedelse af en ny bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet i forbindelse med det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forventede ikrafttræden den 1. januar 2020. Frikommunerne vil inden for rammerne af den foreslåede ordning kunne fortsætte med de metoder og sagsgange, som de har indrettet sig på i de to ovennævnte forsøg. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er endvidere behov for at justere forsøget i lov om frikommunenetværk § 9 e om ret til godtgørelse for befordring for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets deltagelse i ret og pligt til tilbud om mentorstøtte. Det skyldes, at mentorstøtte med forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bortfalder både som ret og pligt-tilbud og generelt som tilbud. Mentorstøtte kan fortsat bruges til at understøtte indsatsen eller som en selvstændig indsats til, at borgeren bliver klar til en anden type indsats.
For justeringen af bestemmelsen for frikommuneforsøget henvises til § 16, nr. 3.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.1. Digital kommunikation set i forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.1.1. Generelt om løsningernes indretning
De digitale løsninger til understøttelse af den digitale kommunikation, som forslaget omhandler, vil blive indrettet således, at de ved etableringen og fremover vil leve op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven med tilhørende bestemmelser.
Ligesom anden kommunikation mellem på den ene side borgere og arbejdsgivere og på den anden side det fælles it-baserede datagrundlag, VITAS og de kommunale jobcenterløsninger m.v. vil fx kommunikationslinjerne være krypterede.
Den digitale kommunikation vil alene være til rådighed og tilgængelig for autentificerede brugere. Borgerne vil alene kunne tilgå egne oplysninger.
4.1.2. Digitalisering af personlig assistance m.v. set i forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der fastsat nye regler om databeskyttelse. Forordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningens behandlingsregler vil således være gældende pr. 1. januar 2020, hvor jobcentrene og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 6, nr. 9 og 11, i nærværende lovforslag skal behandle ansøgninger indgivet digitalt om personlig assistance, tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, ansøgninger om hjælpemidler, ansøgninger om tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud. Særligt ved ansøgning om personlig assistance og om hjælpemidler vil der som en del af sagens oplysning ofte blive behandlet oplysninger om helbredsmæssige forhold. Efter lovens § 4 kan personlig assistance således ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.
Det fremgår bl.a. af forordningens artikel 5, stk. 1, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, kan der som udgangspunkt ikke behandles personoplysninger om bl.a. helbred. Der er i forordningens artikel 9, stk. 2, litra a-j, en række undtagelser hertil.
Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra a, finde sted, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af sådanne personoplysninger til et eller flere specifikke formål, medmindre det i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret er fastsat, at det i stk. 1 omhandlede forbud ikke kan hæves ved den registreredes samtykke.
Behandlingen kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.
Medlemsstaterne kan efter artikel 9, stk. 4, opretholde eller indføre yderligere betingelser, herunder begrænsninger, for behandling af genetiske data, biometriske data eller helbredsoplysninger.
Det fremgår af databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, at forbuddet mod behandling af følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke gælder i tilfælde, hvor betingelserne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c, d, e eller f, er opfyldt.
Det vurderes, at behandlingen og videregivelsen af oplysninger om tilskudsperioder, der ligger over perioden med ret til dagpenge, vil kunne ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling kan ske, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab. Det vurderes endvidere, at behandlingen kan ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, hvorefter forbuddet mod behandling af følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke gælder i tilfælde, hvor betingelserne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c, d, e eller f, er opfyldt.
Forslaget regulerer jobcentrenes og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings adgang til behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold, men fastsætter ikke betingelserne for indsamling og behandling af disse personoplysninger, der vil skulle ske under iagttagelse af bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 5, 7 og 9.
Datatilsynet vil blive hørt, når de foreslåede bemyndigelser udmøntes i bekendtgørelsesform.
4.1.3. Underretninger
Det foreslås, jf. forslaget til § 16 c i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., at reglerne om underretninger i kapitel 29 i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse ved tilbud om ansættelse med løntilskud efter § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Jobcenteret vil dermed skulle underrette de berørte personers respektive arbejdsløshedskasser om, at personen ansættes med løntilskud. Underretningen vil ikke indeholde oplysninger om, at der er tale om en person med handicap, der ansættes, men hvis løntilskudsperioden rækker ud over personens dagpengeperiode vil arbejdsløshedskassen kunne udlede, at der er tale om løntilskud efter § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. I sådanne tilfælde vil behandlingen af oplysninger skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 9 om behandlingen af særlige kategorier af personoplysninger.
Personoplysninger skal efter databeskyttelsesforordningen behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. principperne for behandling af personoplysninger, der fremgår af forordningens artikel 5. Det fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Det er endvidere en betingelse for behandling af almindelige personoplysninger, at en af betingelserne i forordningens artikel 6 er opfyldt.
Det kan fx være samtykke fra den registrerede til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt, jf. artikel 6, stk. 1, litra b, at behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede videregivelse af oplysninger mellem jobcenter/kommune og arbejdsløshedskassen om løntilskudsansættelsen for tilskudsperioder, der ligger inden for perioden med retten til dagpenge, vil kunne finde sted i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da videregivelsen af oplysninger fastsættes i loven eller i bekendtgørelse udstedt i medfør af bemyndigelser i loven. Oplysningerne vil dermed kunne videregives mellem de nævnte aktører uden samtykke fra den person, oplysningerne vedrører.
Det vurderes, at behandlingen og videregivelsen af oplysninger om tilskudsperioder, der ligger over perioden med ret til dagpenge, vil kunne ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling kan behandlingen ske, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab. Det vurderes endvidere, at behandlingen kan ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, hvorefter forbuddet mod behandling af følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke gælder i tilfælde, hvor betingelserne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c, d, e eller f, er opfyldt.
Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigelserne udmøntes i bekendtgørelsesform.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Da dette lovforslag omfatter konsekvensændringer med tilretning af henvisninger som følge af lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der ikke selvstændige økonomiske konsekvenser af nærværende lovforslag for så vidt angår udmøntningen af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.
På Udlændinge- og Integrationsministeriets område er integrationsydelsesmodtagere omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet omfattet af forenklingerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet indgår i Beskæftigelsesministeriets beregning af provenu/udgifter.
Det vurderes, at de forenklinger, som gennemføres på integrationslovens område, ikke vil medføre ændringer i offentlige udgifter, da forenklingerne hver for sig har begrænset betydning for målgruppens adfærd. I forbindelse med implementering af forenklingerne i integrationsloven vil der være it-udgifter, som omfatter tilpasning af it-systemer, herunder justering af forretningslogik, gennemgang af integrationer mellem systemerne, og afdækning af en række registreringskrav og valideringer, hvilket foretages i Beskæftigelsesministeriets regi. Disse it-udgifter afholdes inden for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings udgiftsramme til forenklinger.
Sammenfattende vurderes der derfor, at der ikke er udgifter for Udlændinge- og Integrationsministeriet forbundet med at gennemføre forenklingerne på integrationsområdet.
For så vidt angår udmøntningen af aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet skønnes det, at forslaget samlet vil medføre offentlige merudgifter på i alt 9,6 mio. kr. før skat og tilbageløb i 2020, 11,6 mio. kr. i 2021, 12,6 mio. kr. i 2022 og 12,8 mio. kr. i 2023. Forslaget medfører permanente udgifter på 12,8 mio. kr. årligt.
Initiativet om at ophæve aldersgrænse for hjælpemidler til job vil omfatte ca. 500 personer. Dette er beregnet på baggrund af antal beskæftigede med handicap i alderen 60-64 år, som ifølge en undersøgelse fra SFI forventer at arbejde, efter de er fyldt 65 år, af disse antages det, at ca. halvdelen reelt vil være i arbejde, efter de er fyldt 65 år, og at de berørte personer vil blive på arbejdsmarkedet i op til 5 år efter pensionsalderen er nået. Heri er der medregnet et løbende frafald pr. år i takt med, at de berørte personer går på pension.
På baggrund af ovenstående medfører forslaget øgede udgifter til hjælpemidler på 4,6 mio. kr. i 2020, 6,1 mio. kr. i 2021, 7,6 mio. kr. i 2022 og derefter 7,8 mio. kr. fuldt indfaset fra 2023. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler.
Det vurderes, at forslaget om smidigere overgange mellem sektorer på Beskæftigelsesministeriets område ikke giver anledning til offentlige merudgifter, da kommunerne allerede i dag er forpligtet til at træffe afgørelse om bevilling til handicapkompenserende ordninger. Forslaget forventes ikke at medføre, at der skal træffes flere afgørelser, eller at afgørelserne vil have længere varighed end i dag. Det skønnes alene, at forslaget vil fremrykke tildelingstidspunktet for hjælpemidlerne. Der afsættes 0,5 mio. kr. til en analyse af sagsbehandlingstider 1 år efter, at lovændringen er trådt i kraft.
Det vurderes, at forslaget om smidige overgange mellem sektorer på Undervisningsministeriets område vil medføre statslige merudgifter på 5,0 mio. kr. årligt fra og med 2020.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat, regioner og kommuner. Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forslaget om ingen aldersgrænse for hjælpemidler vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser af betydning, da det vurderes, at de berørte borgere i overvejende grad vil få forlænget et allerede eksisterende hjælpemiddel.
Lovforslaget om kravet om, at sagsbehandlingen af ansøgninger om en fornyet afgørelse om allerede bevilligede hjælpemidler højest må tage 4 uger, vurderes ikke at indebære administrative konsekvenser for kommunerne, da kommunerne allerede i dag skal behandle ansøgningen. Med forslaget vil kommunerne evt. skulle behandle en ansøgning på et tidligere tidspunkt, hvor der i dag ikke er noget krav til sagsbehandlingstiden.
De økonomiske konsekvenser af lovforslagets dele, der udmønter aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.
5.1. Offentlige implementeringskonsekvenser
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets ovennævnte indhold understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar, og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.
Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan rumme fremtidig teknologisk udvikling og med lovforslaget bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger. Hidtil er booking af samtaler sket via Jobnet, men med lovforslaget vil det ikke længere i loven være fastlåst, hvilket konkret system selvbookingen skal foretages i.
Videre er der sket en harmonisering af begreber i lovteksten, idet alle typer af samtaler fremadrettet skal betegnes ”jobsamtaler”.
Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for, at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, herunder fx VITAS og Jobnet, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.
Hensigten er, at de mange data på beskæftigelsesområdet bringes bedre i spil til gavn for kommuner, borgere og virksomheder.
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
5.2. Implementeringskonsekvenser for digital kommunikation
Lovforslaget vil kræve tilpasning af eksisterende it-systemer – både de statslige, de kommunale og arbejdsløshedskassernes. Tilpasningerne i de statslige og de kommunale it-løsninger vil skulle ske, så de fortsat understøtter en tryg og sikker datahåndtering og transparens i den offentlige datahåndtering. Tilpasningerne i arbejdsløshedskassernes it-systemer vil ligeledes skulle ske under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne.
De digitale elementer i aftalen træder i kraft den 1. januar 2020. Derudover vil der løbende, i forbindelse med udviklingen af de statslige it-systemer, ske en løbende ikrafttrædelse ved bekendtgørelse af initiativerne om CV, selvbooking til flere målgrupper samt udvidelse af VITAS til flere områder, herunder fx hjælpemidler til personer med handicap.
Beskæftigelsesindsatsen understøttes desuden af flere og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder.
Der er ikke foretaget ændringer vedrørende partshøring, klageadgang eller lignende, som direkte berører borgeren.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst af 26. februar 2018, herunder principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at principperne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag.
Det er tillige Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever princip fem om at sikre brugervenlig digitalisering. Det femte princip adskiller sig fra de øvrige fire principper, da det retter sig mod det offentliges implementering af regulering gennem erhvervsrettede digitale løsninger.
Lovforslaget udvider den eksisterende digitale selvbetjeningsløsning VITAS.
VITAS anvendes i dag ved arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om oprettelse af virksomhedspraktikpladser, ansættelse med løntilskud og tilskud til voksenlærlinge. Som led i udviklingen af VITAS har der været inddraget arbejdsgivere og sagsbehandlere fra jobcentre således, at løsningen bliver brugervenlig og let at anvende for både arbejdsgivere og sagsbehandlere. Løsningen følger Virk.dk’s designguide og bør i sin opbygning og menustruktur m.v. derfor understøtte den navigation, designprincipper m.v., der kendes fra andre virksomhedsrettede selvbetjeningsløsninger.
Lovforslaget og det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats muliggør, at ministeren kan fastsætte regler om, at flere områder omfattes af det digitale ansøgningssystem VITAS. Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende digitalt kan ansøge om at få oprettet virksomhedspraktikpladser, nytteindsatspladser, løntilskudspladser, tilskud til voksenelever, tilskud til jobrotation, tilskud til mentor, fleksjob, tilskud til personlig assistance og tilskud til hjælpemidler.
Det skal bemærkes, at det ligesom i gældende ret forventes, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelser i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes regler om, at det er obligatorisk for virksomhederne at benytte det digitale ansøgningssystem VITAS.
Der henvises i det hele til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Beskæftigelsesindsatsen forenkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige regler.
Med færre og mere enkle proceskrav understøttes det, at lediges kontakt med jobcenteret og arbejdsløshedskassen er meningsfuld og tilpasset deres behov, så de kan få hjælp til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet.
Derudover medfører udmøntningen af satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet to initiativer på lovniveau, der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse. Det drejer sig om ingen aldersgrænse for hjælpemidler og smidigere overgange mellem sektorer.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke materielle ændringer, som er af betydning for de ordninger, som er godkendt af EU-Kommissionen som statsstøtteordninger.
Følgende elementer, der flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovforslagets § 6 er i forbindelse med lovforslaget vurderet til at falde uden for EU's regler om statsstøtte. Det er følgende:
– Bevilling af hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, uddannelsesmateriale og mindre arbejdspladsindretninger til personer med handicap. Tilskud til hjælpemidler gives til en person i form af tilskud til uddannelsesmateriale og arbejdsredskaber. Hjælpemidler i form af arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden, hvilket kræver, at virksomheden er indstillet på, at der foretages ændring af arbejdspladsen. For at give tilskud skal der være tale om udgifter, der ligger udover, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde udgiften til.
– Bevilling af personlig assistance til personer i jobafklaring, ressourceforløb og revalidering i forbindelse med tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Ingen materielle ændringer). De omfattede personer har ikke nødvendigvis et handicap. Det kan være syge, der skal have personlig assistance i forbindelse med ansættelse med løntilskud.
Følgende elementer er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen) EU-Tidende 2014, nr. L 187, side 1–78:
– Løntilskudsordningen, som vedrører ansættelses- og beskæftigelsesstøtte til personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af 18 måneders varighed, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse. Denne ordning giver personer i målgruppen mulighed for at få tilbud om ansættelse med løntilskud i op til 1 år.
Følgende er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, EU-Tidende 2013, nr. L 352, side 1–8:
– Revalidering, når kommunen yder støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed. Se bemærkninger til forslaget til § 2, nr. 60.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommunernes og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold i forbindelse med ansøgning om personlig assistance til personer med handicap i erhverv og ansøgninger om ansættelse med løntilskud, ansøgning om tilskud til opkvalificering ved ansættelse og ansøgning om hjælpemidler kan finde sted inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2, litra a, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 1. Det er ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at jobcenterets videregivelse af oplysninger til personens arbejdsløshedskasse om løntilskudsansættelsen vil kunne finde sted i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra j.
De digitale løsninger vil skulle opfylde kravene i lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, jf. lov nr. 692 af 8. juni 2018, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i punkt 3 og 2.6.3.2.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 14. januar 2019 til den 11. februar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Allerød Kommune (frikommune), Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, Ballerup Kommune (frikommune), BDO – Revision, Beskæftigelsesrådet BER, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Brønderslev Kommune (frikommune), Business Danmark, Børne- og kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børns Vilkår, Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Copenhagen Capacity, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri (DI), Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Advokater Erhverv, Danske A-kasser, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De private sociale tilbud, De Regionale Vækstråd, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Dansk Transport og Logisitik (DTL), Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fagligt Fælles Forbund - 3F, Favrskov Kommune (frikommune), Finans Danmark, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA, Forbrugerrådet TÆNK, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af direktører og forstandere ved landets AMU-centre, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Fredensborg Kommune (frikommune), Fredericia Kommune (frikommune), Frederikshavn Kommune (frikommune), Frederikssund Kommune (frikommune), Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerforening, Frivilligrådet, FSR – Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Furesø Kommune (frikommune), Fynbus, Gartneri-, land- og skovbrugets arbejdsgivere, Gentofte Kommune (frikommune), Gladsaxe Kommune (frikommune), Gribskov Kommune (frikommune), Guldborgsund Kommune (frikommune), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Halsnæs Kommune (frikommune), Handelsskolernes Lærerforening, Helsingør Kommune (frikommune), Hillerød Kommune (frikommune), Hjørring Kommune (frikommune), HK/Kommunal, HK/Stat, HK-Privat, Horesta, Hovedstadens Ordblindeskole, Høje-Taastrup Kommune (frikommune), Håndværksrådet, Ikast-Brande Kommune (frikommune), Institut for Menneskerettigheder, Investering Danmark, Jammerbugt Kommune (frikommune), Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Revision, Kooperationen (arbejdsgiverorganisation og en interesseorganisation for danske kooperative virksomheder), KRAKA, Kriminalforsorgen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Kommune (frikommune), Københavns Professionshøjskole (Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederforeningen for VUC, Lederne, Ledernes Hovedorganisation, Ledersamrådet, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Læsø Kommune (frikommune), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mariagerfjord, Kommune (frikommune), Moderniseringsstyrelsen, Morsø Kommune (frikommune), Nationalt Center for kompetenceudvikling, Netværket for kostafdelinger, Fødevareforbundet, Odense Kommune (frikommune), Odsherred Kommune (frikommune), Ordblindeforeningen, Pension Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, Private Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen, Produktionsskoleforeningen, Randers Kommune (frikommune), Rebild Kommune (frikommune), Rektorkollegiet for de Maritime Uddannelser, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, RockwoolFonden, Roskilde Kommune (frikommune), Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for digital sikkerhed, Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (VEU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Unge Med Handicap, SAND - De Hjemløses Organisation, SEGES, Selveje Danmark, SIND, Sjældne Diagnoser, Skatteankestyrelsen, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, SRF Skattefaglig Forening, Statsforvaltningerne, Studievalg Danmark, Sundhedskartellet, TEKNIQ Installatørernes Organisation Tekniq, Thisted Kommune (frikommune), Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UU Danmark, Vejle Kommune (frikommune), Vesthimmerlands Kommune (frikommune), VEU-Rådet, Viborg Kommune (frikommune), VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Kommune (frikommune) og Aarhus Kommune (frikommune).
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I § 42, stk. 3, og i § 71 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om støtte til tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 42, stk. 3, og i § 71 b, stk. 1, nr. 8, fra § 70 g til § 126.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 g ændres til § 126.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 42, stk. 3, og § 71 b, stk. 1, nr. 8, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med den foreslåede regel i § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Dato: 01. januar 2020
Stk. 4. § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020.
§ 30
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 22, træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 3. § 2, nr. 11 og 52, § 7, nr. 6, § 26, nr. 21, og § 27 træder i kraft den 7. december 2019.
Stk. 4. § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 20, 23, 50, 62, 67, 84 og 90.
§ 31
For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger med sygedagpenge regnet fra første fraværsdag, skal der i alt holdes mindst fire samtaler i opfølgningsforløbet inden for de første 6 måneder. For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 uger og 6 måneder med sygedagpenge regnet fra første fraværsdag, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor den sygemeldte har haft 6 måneder med sygedagpenge, holdes samtaler i opfølgningsforløbet på følgende måde:
1) For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 og 20 uger med sygedagpenge, holdes mindst to samtaler.
2) For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mellem 21 og 25 uger med sygedagpenge, holdes mindst en samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst fire samtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar 2020.