Forarbejder til Sygedagpengeloven § 51

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 "Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen".

Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen til enhver tid skal understøtte, at Danmark har et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. For både den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig, og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæftigelse.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og arbejdsløshedskasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige. Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og arbejdsløshedskasserne afholder fortsat den indledende cv-samtale samt løbende rådighedsvurdering.

Som led i den samlede beskæftigelsesreform er der enighed om at gennemføre den af regeringen foreslåede refusionsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Der vil på et senere tidspunkt blive fremsat et selvstændigt lovforslag herom.

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af forliget og skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Lovforslaget udmønter de aftalte elementer i forliget om:

– En individuel og tidlig indsats

– Mulighed for et reelt uddannelsesløft

– Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed

– Virksomhedsservice og jobformidling for så vidt angår et styrket fokus herpå i jobcentrene

– Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud

– En særlig indsats for langtidsledige

– Afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår, at strafrefusion ophæves, den ledige skal fremover kun have en plan, afbureaukratisering af offentligt løntilskud

– En enkel og mere effektiv administration via digitalisering

– Afskaffelse af G-dage

Herudover indeholder lovforslaget følgende elementer uden for forliget:

– Konsekvensændringer som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet, hvor sager om arbejdsløshedskassernes anerkendelse og vedtægter blev flyttet fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

– Krav til arbejdsløshedskasserne om, at de skal skærpe kontrollen med bopælskravet, så kun ledige, der reelt har bopæl og opholder sig i Danmark, får udbetalt dagpenge.

– Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

– Hjemmel til pligt til digital tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse.

– Sproglige ændringer i barselloven som følge af gældende retskrivningsordbogs krav om et binde-s efter barsel i sammensatte ord.

– Konsekvensrettelse om, at barselstillæg indgår i det beløb, der højest kan udbetales til en uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager.

– Præcisering af reglerne i lov om en aktiv socialpolitik som følge af sygedagpengereformen vedr. ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb for selvstændigt erhvervsdrivende og satsregulering af ydelsen, præciseringer som følge af kontanthjælpsreformen og præcisering af reglerne om fradrag for forskudsvis udbetalt bidrag i uddannelses- eller kontanthjælp.

– Fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet og pålægges periodesanktion ved udeblivelse fra tilbud.

– Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

2.1. En individuel og tidlig indsats

2.1.1. Et fælles og intensiveret kontaktforløb

2.1.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Oplysningerne skal indlægges i et cv på Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet) hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende. Oplysningerne skal løbende ajourføres. Jobcentre og arbejdsløshedskasser yder den nødvendige bistand i den forbindelse.

Arbejdsløshedskassen skal senest 3 uger efter, at dagpengemodtageren er tilmeldt som arbejdssøgende, holde en cv-samtale med dagpengemodtageren, hvor det sikres, at de oplysninger, som dagpengemodtageren indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en samtale om dagpengemodtagerens cv med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal samtalen dog ikke afholdes.

Efter gældende regler skal jobcenteret holde første jobsamtale med en dagpengemodtager, der er fyldt 30 år, senest når personen i 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret. For en dagpengemodtager under 30 år, skal første samtale dog holdes senest efter 1 måned.

Efter gældende regler skal de individuelle jobsamtaler for en dagpengemodtager herefter afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12 (tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud). Jobsamtalerne skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og samtalerne afholdes som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. Efter de gældende regler deltager arbejdsløshedskasserne ikke i jobsamtalerne i jobcenteret.

Efter gældende regler opgøres perioderne for, hvornår der skal holdes jobsamtaler i jobcenteret, på baggrund af perioden med offentlige forsørgelsesydelser. Dette omfatter ledighed i form af perioder med dagpenge, feriedagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, bortset fra kontanthjælp under integrationsprogrammet. Det omfatter også perioder under ansættelse med løntilskud.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. og bekendtgørelse om rådighed, skal arbejdsløshedskasserne holde cv-samtalen senest 3 uger efter, at dagpengemodtageren har tilmeldt sig som arbejdssøgende, jf. ovenfor.

Arbejdsløshedskassen skal inden 4 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende holde en vejledningssamtale med personen. Til samtalen skal arbejdsløshedskassen vejlede personen om rettigheder og pligter, herunder om rådighedsforpligtelsen og konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis personen ikke står til rådighed. Under samtalen afklares personens kompetencer og kvalifikationer samt ønsker til job, og der udfærdiges en skriftlig ”plan for jobsøgning”, hvor arbejdsløshedskassen efter drøftelse med dagpengemodtageren bl.a. fastlægger hvilke fagområder og geografisk område, personen skal søge arbejde inden for. Planen skal sikre, at personen forstår, hvilke krav der stilles til den aktive jobsøgning. Planen udleveres til personen. Efter gældende regler kan cv- og vejledningssamtalen holdes sammen.

Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest hver gang, dagpengemodtageren har haft 3 måneders sammenlagt ledighed, vurdere personens rådighed ved en personlig samtale i arbejdsløshedskassen. De 3 måneders sammenlagt ledighed opgøres efter reglerne i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.

Arbejdsløshedskassen skal endvidere undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet, f.eks. når jobcenteret sender en begrundet anmodning om tvivl om rådigheden.

Efter gældende regler fastsat i eller med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det jobcentrene og arbejdsløshedskasserne, der indkalder dagpengemodtagere til deres respektive samtaler. Mens en dagpengemodtager deltager i tilbud efter kapitel 10-12, kan jobcenteret eller arbejdsløshedskassen vælge i stedet at holde samtalerne med personen telefonisk, digitalt eller på anden måde. Hvis en dagpengemodtager er omfattet af en mindre intensiv indsats efter gældende § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. fordi personen skal begynde ordinært fuldtidsjob inden for 6 uger, skal personen ikke møde personligt op til samtaler i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. Kontakten kan i stedet holdes på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev.

2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemodtageres kontakt med beskæftigelsessystemet fremover skal være koordineret og sammenhængende, og der skal gøres bedre brug af både jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes kompetencer.

Der etableres et nyt fælles og intensiveret kontaktforløb i de første 6 måneder af ledighedsforløbet, hvor kontaktforløbet starter med cv-samtalen i arbejdsløshedskassen med 6 efterfølgende jobsamtaler i jobcenteret, hvoraf 2 holdes fælles med arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen holder endvidere 2 rådighedssamtaler i perioden.

Efter de første 6 måneder holdes der jobsamtaler i jobcenteret senest hver 3. måned og rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen efter behov. Der holdes endvidere en jobsamtale senest efter 16 måneders ledighed, som holdes fælles med arbejdsløshedskassen, og hvor dagpengemodtageren tilbydes en intensiveret indsats.

Samarbejdet om det intensiverede kontaktforløb understøttes bl.a. ved, at begge parter (dvs. jobcenteret og arbejdsløshedskassen) medvirker til at udarbejde dagpengemodtagerens personlige plan, ”Min Plan”, og ved, at der afholdes fælles samtaler.

Det foreslås videreført, at jobsamtalerne som hidtil skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og at jobsamtalerne som udgangspunkt afholdes ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.

CV-samtalen i arbejdsløshedskassen

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal holde cv-samtalen senest 2 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende, hvor cv’et skal godkendes. Det foreslås videre, at arbejdsløshedskassen under samtalen skal introducere og påbegynde en personlig plan, ”Min Plan”, for dagpengemodtageren med bl.a. en beskrivelse af personens situation, herunder f.eks. ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer. Til samtalen skal arbejdsløshedskassen ligesom i dag fastsætte kravene til dagpengemodtagerens jobsøgning, som efter gældende regler fremgår af plan for jobsøgning, og som vil vises via ”Min Plan”. Der henvises til forslag om, at ledige fremover kun skal have en plan - "Min Plan" – og den skal gøres enklere, jf. pkt. 2.10.1. og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, 18, 24 og 25.

Det foreslås, at der med hjemmel i gældende § 62, stk. 6, og § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. og bekendtgørelse om rådighed om afholdelse af cv-samtalen, herunder udfyldelsen af ”Min Plan”.

Det foreslås videre, at cv-samtalen, som skal holdes senest 2 uger efter, at personen har tilmeldt sig som arbejdssøgende, erstatter de gældende cv- og vejledningssamtaler. Arbejdsløshedskassen skal dermed til cv-samtalen bl.a. sikre sig, at personens kompetencer afklares, at kravene til personens jobsøgning fastlægges, og at personen er vejledt om rådighedsforpligtelsen. Forslaget ændrer således ikke ved de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede dagpengemodtageren om rådighedsforpligtelsen og om konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis personen ikke står til rådighed.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassen til cv-samtalen skal vejlede dagpengemodtageren om, at pågældende kan anmode om, at arbejdsløshedskassen deltager i den første jobsamtale i jobcenteret, og at arbejdsløshedskassen i så fald skal deltage i samtalen.

Dagpengemodtageren skal desuden vejledes om, at anmodningen kan ske til enten arbejdsløshedskassen eller jobcenteret.

Jobsamtaler i jobcenteret

Det foreslås, at jobcenteret som udgangspunkt skal holde månedlige jobsamtaler med dagpengemodtageren i de første 6 måneders ledighed, og at den første jobsamtale skal afholdes tidligst, når cv-samtalen er afholdt og senest efter 6 ugers ledighed.

Det foreslås videre, at arbejdsløshedskassen deltager i den første jobsamtale, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov for det, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder herom. Arbejdsløshedskassens vurdering understøttes af det afklaringsværktøj, som beskæftigelsesministeriet vil stille til rådighed. Vurderingen kan dog ikke baseres alene på afklaringsværktøjet, men skal bero på en samlet faglig vurdering. Værktøjet forventes klart til at understøtte den helhedsorienterede vurdering fra juli 2016.

Arbejdsløshedskassen deltager dog ikke i jobsamtalen, hvis dagpengemodtageren ikke ønsker det.

Under den første jobsamtale færdiggøres og fastlægges dagpengemodtageres personlige plan, ”Min Plan”, som er påbegyndt under cv-samtalen. Samtalen bygger dermed videre på cv-samtalen, herunder de afgivne og indsamlede oplysninger m.v.

Det fælles og intensiverede kontaktforløb træder i kraft den 1. juli 2015. For at sikre en gradvis indfasning af arbejdsløshedskassernes deltagelse i jobsamtaler, foreslås det dog, at arbejdsløshedskasserne i perioden fra og med den 1. juli 2015 til den 1. juli 2016 ikke skal deltage i den første jobsamtale. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslaget til § 1, nr. 11.

Derudover deltager arbejdsløshedskassen i en jobsamtale, som afholdes tidligst, når person har været ledig i 4 måneder og senest i 6 måneder, medmindre dagpengemodtageren ikke ønsker at arbejdsløshedskassen deltager. Samtalen vil således blive afholdt i den 5. eller 6. ledighedsmåned.

Det foreslås videre, at jobcenteret efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed som udgangspunkt skal holde jobsamtaler med dagpengemodtageren hver tredje måned.

For at sikre fleksibilitet i kontaktforløbet foreslås det, at jobsamtaler kan afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end det fastsatte tidspunkt, bortset fra første jobsamtale. Det er jobcenteret, der på baggrund af en vurdering af den enkelte dagpengemodtagers behov fastsætter, hvis samtalerne f.eks. skal holdes hyppigere end hver måned i de første 6 måneder. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for et mere intensivt forløb i starten af ledighedsperioden. Der skal dog afholdes mindst 6 samtaler i de første 6 måneder og efterfølgende mindst 4 samtaler, hver gang personen har været ledig i 12 måneder.

Ud over disse jobsamtaler foreslås det, at der holdes en supplerende samtale senest efter 16 måneders ledighed, hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats. Samtalen skal således holdes, så den har en vis tidmæssige sammenhæng med den intensiverede indsats, som dagpengemodtageren skal have i perioden 16-22 måneders ledighed. For personer, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft efter forslaget til § 33 a, skal der endvidere under samtalen være fokus på mulighederne for job efter endt uddannelse. Arbejdsløshedskassen deltager i denne samtale, medmindre dagpengemodtageren ikke ønsker det.

For beskrivelsen af den intensiverede indsats henvises til bemærkninger i pkt. 2.6. og forslaget til § 1, nr. 11.

En dagpengemodtager vil i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper – ligesom hidtil – som udgangspunkt kunne tage en bisidder med til alle samtaler i jobcenteret, f.eks. en repræsentant fra arbejdsløshedskassen.

Det foreslås, at samtalerne – ligesom i dag – kan holdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12. Samtalen efter 16 måneders ledighed skal dog holdes ved personligt fremmøde, selvom personen deltager i tilbud efter kaptitel 10-12. Baggrunden er, at personen sidst i dagpengeperioden skal tilbydes både en tæt kontakt og en intensiveret indsats.

Det foreslås, at en samtale, hvor jobcenteret forud for den første jobsamtale vejleder dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet uddannelse efter forslaget til § 1, nr. 23 (§ 26 a, stk. 3, 2. pkt.), kan træde i stedet for en jobsamtale i kontaktforløbet, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager. Samtalen kan ikke træde i stedet for en jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen også deltager.

Det foreslås, at opgørelsen af, hvornår jobsamtalerne skal holdes, fremover sker på baggrund af personens sammenlagte ledighed. Dermed vil opgørelsen af tidsperioder i forbindelse med samtaler fremover følge de gældende regler, som er fastsat for opgørelse af tidsperioder med sammenlagt ledighed i øvrigt efter loven. Disse regler er med hjemmel i gældende lovs § 4 fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. I opgørelsen af sammenlagt ledighed medregnes uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har været i tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det foreslås også, at dagpengemodtagere fremover selv skal booke jobsamtaler på ”Min side” på Jobnet. Det gælder dog ikke samtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage. Her indkalder jobcenteret til samtalerne.

For beskrivelsen af forslaget om selvbooking henvises til pkt. 2.3.2. og forslaget til § 1, nr. 11.

Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet. Det foreslås, at der med hjemmel i bestemmelsen bl.a. fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde i de jobsamtaler, som den efter forslaget til § 16 b skal deltage i.

I det omfang arbejdsløshedskassen ikke skal deltage ved personligt fremmøde i en samtale, vil den kunne deltage digitalt.

Med hjemmel i bestemmelsen foreslås det videre, at der kan fastsættes nærmere regler om kriterier, der kan indgå i arbejdsløshedskassens helhedsorienterede vurdering af dagpengemodtagerens ledighedssituation samt regler om, hvordan den praktiske gennemførelse af de fælles samtaler kan ske, herunder f.eks. om jobcentrenes planlægning af placeringen af de fælles samtaler.

Det foreslås desuden, at der kan fastsættes regler om frister for dagpengemodtagerens meddelelse til jobcenteret eller arbejdsløshedskassen om, hvorvidt dagpengemodtageren ønsker eller ikke ønsker arbejdsløshedskassens deltagelse i den første jobsamtale og om, hvis dagpengemodtageren ikke ønsker arbejdsløshedskassens deltagelse i de øvrige fælles jobsamtaler, således at jobcenteret forud for indkaldelsen til en fælles jobsamtale har kendskab til, om arbejdsløshedskassen skal indkaldes.

Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen – udover cv-samtalen, jf. ovenfor – ligesom i dag skal holde to rådighedssamtaler med dagpengemodtageren inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed foreslås det, at arbejdsløshedskassen skal holde rådighedssamtaler efter behov.

Det foreslås, at der med hjemmel i gældende § 62, stk. 6, og § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. og bekendtgørelse om rådighed om rådighedssamtalerne.

Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at den første rådighedssamtale skal holdes inden for 3 måneders sammenlagt ledighed, og at den anden rådighedssamtale skal holdes tidligst, når personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder og senest i sammenlagt 6 måneder. Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed fra personens tilmelding som arbejdssøgende foreslås det, at arbejdsløshedskassen skal afholde rådighedssamtaler efter behov. Arbejdsløshedskassen skal fortsat undersøge og vurdere dagpengemodtagerens rådighed ved ledighedens indtræden og løbende samt indkalde til rådighedssamtaler i de tilfælde, hvor de finder det nødvendigt, herunder hvis der opstår tvivl om rådigheden.

Det foreslås videreført, at rådighedssamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, men at samtalerne kan holdes på anden måde, mens en dagpengemodtager deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Endelig foreslås det, at der fastsættes nærmere regler om dagpengemodtageres selvbooking af rådighedssamtaler og om afmelding som arbejdssøgende, hvis dagpengemodtagere ikke booker rådighedssamtaler til afholdelse inden for den frist, som er aftalt, samt om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke samtaler. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med de regler, som fastsættes i forhold til selvbooking af jobsamtaler i jobcenteret.

Forslaget om et fælles og intensiveret kontaktforløb ændrer ikke på, at en dagpengemodtager, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, ikke skal møde personligt op til samtaler i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. Kontakten holdes i stedet på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev.

2.1.2. Alle får ret og pligt til ét aktivt tilbud

2.1.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler har dagpengemodtagere under 30 år senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og herefter har de ret og pligt til tilbud, hver gang de har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.

Efter gældende regler har dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år ret og pligt til tilbud senest efter sammenlagt 9 måneders ledighed, og herefter har de ret og pligt til tilbud, senest hver gang de har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.

Dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, har ret og pligt til tilbud senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed, og herefter har de ret og pligt til tilbud, senest hver gang de har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.

Efter afslutning af det første ret og pligt tilbud har dagpengemodtagere efter 6 måneders sammenlagt ledighed tillige ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis de anmoder om det.

Efter gældende regler kan der til dagpengemodtagere alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Er personen mellem 30 og 60 år, gælder varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed, og er personen fyldt 60 år gælder varighedsbegrænsningen inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.

2.1.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at dagpengemodtagere - uanset alder - får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Dermed foreslås det, at dagpengemodtagere ikke længere skal have gentagen aktivering hver sjette måned.

Det foreslås, at dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år, skal have et ret og pligt tilbud senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed. For dagpengemodtagere, der får et tilbud om ansættelse med løntilskud, er det dog tilstrækkeligt at tilbuddet er afgivet inden for 6 måneders fristen, og påbegyndt senest 3 uger efter fristen. Dermed sikres det, at jobcentrene har mulighed for at give tilbud om ansættelse med løntilskud som ret og pligt tilbud for denne gruppe, idet der efter gældende regler stilles krav om 6 måneders forudgående ledighed for tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, og efter lovforslagets § 1, nr. 48, fremover stilles samme krav om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år, skal senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed, dvs. 13 ugers sammenlagt ledighed, have et ret og pligt tilbud, hvilket er en fremrykning i forhold til gældende regler.

Dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år vil - som i dag - have ret og pligt til tilbud efter 13 ugers sammenlagt ledighed.

Et ret og pligt tilbud skal som efter de gældende regler være på minimum to sammenhængende uger.

Jobcenteret kan anvende tilbud i den eksisterende redskabsvifte for ret og pligt tilbud. Jobcenteret kan derudover iværksætte yderligere tilbud og supplerende aktiviteter efter behov, som dagpengemodtageren har pligt til at deltage i.

Forslaget ændrer ikke ved, at jobcentrene fortsat kan give et ret og pligt tilbud på et tidligere tidspunkt, hvis de vurderer, at det er relevant for dagpengemodtageren.

Afskaffelsen af gentagen aktivering vil reducere proceskravene til jobcentrenes indsats og giver større frihedsgrad i den kommunale indsats.

Det foreslås endvidere som en konsekvens af det fremrykkede tidspunkt for ret og pligt til tilbud, at perioden med varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejleding og opkvalificering for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år ændres fra inden for de første 9 måneder til inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.

Alle dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, vil således have en periode på 6 måneders sammenlagt ledighed, inden de kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger.

For dagpengemodtagere, der er 30-49 år, vil der således være sammenfald mellem perioden, hvor de senest skal påbegynde ret- og pligttilbud og tidspunktet for ophør af varighedsbegrænsningen på 6 ugers vejledning og opkvalificering.

2.1.3. Individuel indsats – ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud

2.1.3.1. Gældende regler

Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ikke krav på en bestemt type tilbud eller et tilbud på en bestemt arbejdsplads. Tilbud skal så vidt muligt gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen kommer i job. I sidste ende er det jobcenteret, der afgør, om personen kan få et bestemt tilbud.

Selv om en dagpengemodtager selv finder en virksomhed, som er interesseret i at få personen i tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, og som kan opfylde de formelle betingelser herfor, indebærer det ikke, at personen automatisk får ret til tilbuddet. Det skal vurderes af jobcenteret, om det er den rette indsats, og jobcenteret kan i stedet vælge at give personen en anden indsats.

Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere ret til tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud samt jobrotation, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

2.1.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at dagpengemodtagere - ligesom kontanthjælpsmodtagere i dag - får ret til tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og dagpengemodtageren aftaler selv varigheden af tilbuddet, der dog ikke kan overskride reglerne om varighed af tilbud om virksomhedspraktik eller tilbud om ansættelse med løntilskud.

Jobcenteret skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af dagpengemodtagerens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet og kan ikke give dagpengemodtageren et andet tilbud. Dagpengemodtageren vil dog fortsat kunne henvises til et ordinært job uden løntilskud.

De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, er bl.a., at tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet (og for løntilskudsjob også merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at der foreligger skriftlige tilkendegivelser om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.

2.1.4. Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering

2.1.4.1. Gældende regler

Den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering, som består af ordinær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering er efter gældende regler på 50 pct. inden for et samlet rådighedsbeløb for udgifter, der vedrører dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Jobsøgningsforløb og andre former for vejledning udgør i dag en stor del af de aktive tilbud, der gives ledige inden for tilbuddet øvrig vejledning og opkvalificering. Det tyder på, at der i dag anvendes relativt mange ressourcer på gentagne og ensartede tilbud inden for tilbuddet øvrig vejledning og opkvalificering, som ledige oplever gives uden hensyn til den enkeltes behov og muligheder, og som ikke altid styrker deres kompetencer.

2.1.4.2. Den foreslåede ordning

For at tilskynde kommunerne til i højere grad at anvende et tilbud, når beskæftigelseseffekterne er positive og for at reducere omfanget af ’meningsløs aktivering’, foreslås det, at den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering sænkes fra nuværende 50 pct. til 0 pct. for udgifter, der vedrører dagpengemodtagere. Driftsrefusionen for ordinær uddannelse forbliver på 50 pct. inden for et samlet rådighedsbeløb for dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Det vil indebære, at statens direkte refusion til den enkelte kommunes driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering reduceres. De styrkede økonomiske incitamenter vil således understøtte, at den enkelte kommune foretager en skarpere afvejning af omkostninger og forventede effekter ved anvendelse af redskabet for dagpengemodtagere. Det skal understøtte, at uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet bliver mere fokuseret på reel opkvalificering.

Som følge af de differentierede refusionssatser for driftsudgifter vil der skulle foretages en genberegning af det samlede rådighedsbeløb, som vil fremgå af finansloven for 2015.

2.2. Mulighed for et reelt uddannelsesløft

Ifølge forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen er aftalepartierne enige om, at uddannelsesindsatsen målrettes ledige med færrest kompetencer. Samtidig skal der være større fokus på reel opkvalificering i indsatsen og mere jobrettet uddannelse, så ledige i højere grad besidder de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

2.2.1. Ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede

2.2.1.1. 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere

2.2.1.1.1. Gældende regler

Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ret til at deltage i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse på folkeskoleniveau og anden uddannelse på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående uddannelse.

Kursusprisen for videregående uddannelser må ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau).

Ret til at deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse opnås efter 4 måneders sammenlagt ledighed og skal være afsluttet inden for de første 13 måneders sammenlagt ledighed for personer over 25 år, og inden for 10 måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år. Hvis dagpengemodtageren er påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperioden, kan personen uanset kravet om forudgående ledighed færdiggøre denne efter reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter gældende praksis kan jobcenteret give dagpengemodtageren et uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers selvvalgt kursus med den virkning, at dagpengemodtageren kan tage første del af et kursusforløb som selvvalgt uddannelse og få anden del af kurset som tilbud.

Personen får arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under deltagelse i uddannelse under ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Hvis dagpengemodtageren starter på en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har dagpengemodtageren ret til en ny periode med 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Det er arbejdsløshedskasserne, der varetager administrationen af ordningen, herunder vejleder om retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse og træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for retten til selvvalgt uddannelse er opfyldt. Arbejdsløshedskasserne træffer herudover afgørelse om befordringsgodtgørelse efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og udbetaling heraf, dog træffer jobcentrene afgørelse herom, hvis dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er jobcentrene, der administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi for dagpengemodtagere.

Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om selvvalgt uddannelse, administration af ordningen, hvilke uddannelser der kan vælges, betingelser for forudgående uddannelse, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse samt om fravigelse af rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige. Reglerne er fastsat med udgangspunkt i de regler, der gælder for beskæftigedes ret til godtgørelse efter reglerne om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) og beskæftigedes ret til voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Der er bl.a. fastsat regler om, at de uddannelser, dagpengemodtagerne kan deltage i, følger af reglerne om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt fagspecifikke kurser. Det drejer sig bl.a. om almen voksenuddannelse (avu), enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau, hf-uddannelsen og hf-enkeltfag på det almene niveau, og om AMU-kurser og enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) på erhvervsuddannelsesniveau. På videregående niveau drejer det sig bl.a. om enkeltfag på de deltidsuddannelser, som universiteterne er godkendt til at udbyde på heltid, og fagspecifikke kurser.

Der er videre fastsat kriterier for maksimal forudgående uddannelsesniveau for at kunne deltage i uddannelser på henholdsvis alment- og erhvervsuddannelsesniveau, således at udgangspunktet er, at en dagpengemodtager ikke kan deltage i uddannelse på et niveau, som er lavere end pågældendes aktuelle uddannelsesniveau. Der er endvidere fastsat krav om, at deltagelse i selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse som hovedregel er betinget af, at dagpengemodtageren er fyldt 25 år. Der er endelig fastsat regler om opgørelse af retten i timer, og om, at der i opgørelsen ikke medregnes perioder, hvor dagpengemodtageren er ophørt med uddannelsen.

2.2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Den gældende ordning med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse foreslås omlagt til en ny ordning med ret til op til 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse. Det foreslås, at ordningen målrettes og bliver en ret for dagpengemodtagere fra første ledighedsdag.

Det foreslås, at ordningen med jobrettet uddannelse målrettes således, at ordningen kun gælder for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Disse grupper får ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse. Baggrunden for dette er et ønske om at målrette uddannelse til de dagpengemodtagere, der har det største behov.

Dagpengemodtageren får ret til jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag, og uddannelsen skal være afsluttet inden for en periode med sammenlagt ledighed på 9 måneder for dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, og 6 måneder for dagpengemodtagere under 25 år.

For at sikre, at det er reelt jobrettet uddannelse, der søges om, foreslås det, at der udarbejdes en landsdækkende positivliste, som fastsætter, hvilke kurser og kursusforløb dagpengemodtageren kan vælge iblandt. Positivlisten har afsæt i de nuværende AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og relevante uddannelsestilbud til dagpengemodtagere med kort videregående uddannelser (KVU'ere) i form af udvalgte kurser på akademiniveau. Kurserne udvælges efter fastsatte kriterier, herunder en vurdering af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Ved relevans for arbejdsmarkedet forstås, om de faglige kompetencer og kvalifikationer, som kurserne sigter mod at udvikle hos kursisterne, efterspørges af arbejdsmarkedet. Ved konkret jobfokus forstås, om kursets indhold har fokus på en konkret jobfunktion, således at kursisten kan anvende de erhvervede kompetencer i en jobfunktion.

Udarbejdelsen af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse sker således med udgangspunkt i konkrete jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft, og derefter fastsættes det hvilke kurser med et konkret jobfokus, der kan være relevant at optage på den landsdækkende positivliste.

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder den landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet. Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivliste. Den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse offentliggøres på STAR’s hjemmeside.

Derudover foreslås ordningen målrettet, så den kun omfatter ret til ét jobrettet uddannelsesforløb. Baggrunden for dette er et ønske om at undgå ufokuseret brug af kurser under 6 ugers jobrettet uddannelse. Dagpengemodtageren kan således kun deltage i ét kursus eller ét kursusforløb, og det skal vælges fra positivlisten. Et kursusforløb på positivlisten kan bestå af flere kurser, der er stykket sammen til ét samlet udbudt forløb, hvis indhold er sammenhængende og dermed tilsammen opkvalificerer til en bestemt jobfunktion. Det vil være en betingelse, at de fast definerede kursusforløb optræder på positivlisten, for at de kan gives som 6 ugers jobrettet uddannelse.

Det foreslås, at dagpengemodtageren uanset uddannelsesniveau kan vælge frit fra positivlisten, hvilket kursus eller kursusforløb, dagpengemodtageren ønsker at deltage i. Der vil således ikke som i den gældende ordning være kriterier for forudgående uddannelsesniveau, som begrænser muligheden for valg af uddannelse fra positivlisten.

Det foreslås videre, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om mulighed for at vælge dele af et kursusforløb, der er stykket sammen til et samlet udbudt forløb. Kursusforløbet skal fremgå af positivlisten. Baggrunden for dette er, at det i nogle situationer kan være uhensigtsmæssigt, at en dagpengemodtager skal vælge et helt kursusforløb, f. eks. hvis dagpengemodtageren allerede har deltaget i nogle af de kurser, der på positivlisten er stykket sammen som et samlet kursusforløb. Det foreslås videre, at der kan fastsættes regler om, at en dagpengemodtager, der må afbryde et kursus eller et kursusforløb, fordi pågældende bliver syg eller påbegynder arbejde, har ret til et tilsvarende eller lignende kursus eller dele af et kursusforløb, når sygdommen eller arbejdet er ophørt. Den samlede periode med jobrettet uddannelse kan dog ikke overstige 6 uger i alt.

Det foreslås, at rollefordelingen i forhold til 6 ugers jobrettet uddannelse mellem arbejdsløshedskasser og jobcentre som udgangspunkt opretholdes. Det er således fortsat arbejdsløshedskasserne, der administrerer ordningen, herunder vejleder om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløshedskasserne godkender ansøgninger om 6 ugers jobrettet uddannelse og træffer afgørelse herom, ligesom arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler denne, medmindre jobcentrene skal træffe afgørelse, fordi dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi for dagpengemodtagere.

Det foreslås, at jobcenteret som noget nyt får pligt til at vejlede dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet uddannelse under den første jobsamtale, hvis dagpengemodtageren efterspørger dette. Dermed har jobcenteret mulighed for at vejlede dagpengemodtageren med henblik på, at dagpengemodtageren søger om et forløb, der er meningsfuldt i forhold til vedkommendes kvalifikationer og ønsker.

Det foreslås videre, at hvis dagpengemodtageren ønsker at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse forud for den første jobsamtale, skal der afholdes en samtale senest en uge efter, personen har anmodet om det. Dette kan dog først ske, efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er afholdt. Samtalen er en betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse. Samtalen kan træde i stedet for en jobsamtale, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager. Det indebærer således, at samtalen ikke kan træde i stedet for en fælles jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen også skal deltage.

Det foreslås dog, at det som hidtil skal være muligt at færdiggøre en uddannelse, som er påbegyndt i en opsigelsesperiode henover første ledighedsdag i op til 6 uger fra første ledighedsdag efter reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse, og personen er omfattet af målgruppen for jobrettet uddannelse.

Der vil i denne situation ikke være krav om, at vedkommende skal have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsesperioden. Det er forudsat, at vedkommende henvender sig til arbejdsløshedskassen for at sikre, at uddannelsen er optaget på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.

I overensstemmelse med gældende praksis kan jobcenteret også fremover give en dagpengemodtager et uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers jobrettet kursus med den virkning, at dagpengemodtageren kan tage første del af et kursusforløb som jobrettet uddannelse og få anden del af kurset som tilbud. Der er afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til jobcenterets køb af kurser på positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger.

Der er endvidere ikke tilsigtet ændringer i forhold til f.eks. rådighed, aktivering og deltagerbetaling, som var gældende i ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse.

2.2.1.2. 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige fleksjobvisiterede

2.2.1.2.1. Gældende regler

Efter de gældende regler kan ledige fleksjobvisiterede inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltage i 6 ugers uddannelse på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og i videregående uddannelse.

2.2.1.2.2 Den foreslåede ordning

Efter forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen skal en ny ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere erstatte den hidtidige ordning med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes dagpengemodtagere, der er ufaglærte og faglærte, samt dagpengemodtagere med en kort videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Arbejdsmarkedet for personer visiteret til fleksjob har, når der er taget de nødvendige hensyn til den nedsatte arbejdsevne, mange lighedspunkter med det ordinære arbejdsmarked. Den beskæftigelsesmæssige begrundelse for at gøre den selvvalgte uddannelse mere jobrettet, vil også kunne omfatte personer, der er visiteret til fleksjob.

Det foreslås derfor, at ledige fleksjobvisiterede også bliver omfattet af reglerne om jobrettet uddannelse, som foreslået for dagpengemodtagere. Der henvises til pkt. 2.2.1.1.2. vedrørende ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.

2.2.2. Regional uddannelsespulje

For at give mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb – specifikt inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder, afsættes der en regional uddannelsespulje på samlet 101,5 mio. kr. årligt (2015-niveau). Kommunerne kan med tilskud fra uddannelsespuljen få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste, mens 20 pct. af puljen overføres til budgetgaranterede udgifter, der ydes til kommunerne via regulering af bloktilskuddet.

2.2.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan dagpengemodtagere, der er mellem 30 og 60 år, inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed alene få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, i op til i alt 6 uger (varighedsbegrænsning for tilbud om vejledning og opkvalificering). For dagpengemodtagere, der er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller som er fyldt 60 år, gælder varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Korte vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger samt tilbud om ordinær danskundervisning er dog ikke omfattet af varighedsbegrænsningen. Hvis danskundervisning indgår som en betydelig del af et tilbud, kan tilbuddet have en varighed på op til 26 uger.

Efter de første 9 henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed er der ikke begrænsninger på længden af tilbud om vejledning og opkvalificering. Et tilbud kan dog ikke række ud over tidspunktet, hvor personen har ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter gældende regler skal tilbud, herunder tilbud om vejledning og opkvalificering, så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkelte dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret kan dog fastsætte tilbud under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Under et tilbud om vejledning og opkvalificering modtager personen dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har dagpengemodtagere pligt til at være aktivt arbejdssøgende samt stå til rådighed for henvist arbejde. Det gælder også, når de deltager i tilbud. Med hjemmel i § 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der dog fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at jobcenteret i særlige tilfælde kan fritage en person for kravene om at være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde, mens personen deltager i et tilbud, bl.a. hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå varig beskæftigelse.

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere pligt til at tage imod tilbud i hele deres ledighedsperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats, fordi de skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid inden for 6 uger.

Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter til bl.a. tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, til dagpengemodtagere.

2.2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der afsættes en regional uddannelsespulje på 101,5 mio. kroner årligt (2015-niveau) for at understøtte, at flere dagpengemodtagere kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb fra første ledighedsdag.

Det foreslås, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den første ledighedsperiode ikke skal gælde for uddannelsesforløb, som tilbydes i regi af puljen. For en nærmere beskrivelse af gældende og foreslåede regler vedrørende varighedsbegrænsningen henvises til punkt 2.1.2.

Det foreslås videre, at tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for puljen skal fremgå af en regional positivliste.

Det foreslås endvidere, at de regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser og analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt f.eks. VEU-centrene og andre relevante uddannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og brancheorganisationer. De regionale positivlister skal drøftes og godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Det foreslås videre, at de regionale positivlister er oversigter, som består af konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder.

Det foreslås, at det med den regionale pulje skal være muligt for dagpengemodtagere f.eks. at få tilbud om privat udbudt efteruddannelse, herunder f.eks. et offshore sikkerhedskursus, samt uddannelsesforløb, der har en varighed på over 6 uger. Det foreslås endvidere, at der skal være mulighed for, at de regionale positivlister kan omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås, at staten inden for puljen på 101,5 mio. kr. årligt (2015-niveau) refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om uddannelsesforløb under puljen, og at 20 pct. af puljen overføres til budgetgaranterede udgifter, der ydes til kommunerne via regulering af bloktilskuddet.

Det foreslås endelig, at der kan fastsættes nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om udmøntning, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for puljen. Med hjemmel i bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmere regler om udmøntning og administration af puljen. Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes regler om, at midlerne i den regionale uddannelsespulje fordeles og udmeldes til kommunerne ved årets start ud fra objektive kriterier på baggrund af kommunernes andel af berørte dagpengemodtagere, fordelt på uddannelsesbaggrund. Der udmeldes ikke et minimumsbeløb til kommunerne.

Forslaget ændrer ikke på de gældende regler i øvrigt, herunder kravene til formålet med tilbuddet, muligheden for at yde befordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler under tilbuddet, dagpengemodtagernes pligt til at tage imod et sådant tilbud og jobcenterets mulighed for at fritage for rådighedskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.2.3. Pulje til uddannelsesløft

Ufaglærte udgør i dag knap 30 pct. af dagpengemodtagerne. Ufaglærte er bl.a. oftere ledige og forbliver ledige i længere tid end andre. En erhvervskompetencegivende uddannelse styrker omvendt den enkeltes muligheder for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at uddannelse indebærer højere løn og styrker produktiviteten og derigennem væksten i samfundet.

For at sikre styrkede muligheder for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært eller sporskifte for dagpengemodtagere med størst behov, er aftalepartierne enige om at afsætte en pulje på 152,3 mio. kr. årligt (2015-niveau, når fuldt indfaset i 2017), så dagpengemodtagere med størst behov får mulighed for et uddannelsesløft. Puljen giver mulighed for, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden.

2.2.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan dagpengemodtagere, der er mellem 30 og 60 år, inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed alene få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, i op til i alt 6 uger (varighedsbegrænsning for tilbud om vejledning og opkvalificering). For dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, gælder varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Korte vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger samt tilbud om ordinær danskundervisning er dog ikke omfattet af varighedsbegrænsningen. Hvis danskundervisning indgår som en betydelig del af et tilbud, kan tilbuddet have en varighed på op til 26 uger.

Efter de første 9 henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed er der ikke begrænsninger på længden af tilbud om vejledning og opkvalificering. Et tilbud kan dog ikke række ud over tidspunktet, hvor personen har ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der kan gives tilbud om en del af en uddannelse, f.eks. et år af en uddannelse, som har en længere varighed, hvor tilbuddet kan gennemføres inden for dagpengeperioden. Personen vil herefter skulle gennemføre resten af uddannelsen f.eks. på SU.

Efter gældende regler skal tilbud, herunder tilbud om vejledning og opkvalificering, så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkelte dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis forsørgelse. Jobcenteret kan dog fastsætte tilbud under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Under et tilbud om vejledning og opkvalificering modtager personen dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har dagpengemodtagere pligt til at være aktivt arbejdssøgende samt stå til rådighed for henvist arbejde. Det gælder også, når de deltager i tilbud. Med hjemmel i § 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der dog fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at jobcenteret i særlige tilfælde kan fritage en person for kravene om at være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde, mens personen deltager i et tilbud, bl.a. hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse.

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere pligt til at tage imod tilbud i hele deres ledighedsperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats, fordi de skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid inden for 6 uger.

Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter til bl.a. tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, til dagpengemodtagere.

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

For at give dagpengemodtagere med størst behov bedre muligheder for et uddannelsesløft eller sporskifte, foreslås det, at der afsættes en pulje på 152,3 mio. kr. årligt (2015-niveau, når fuldt indfaset), så dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af en erhvervsuddannelse for voksne allerede i starten af ledighedsperioden.

En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence de seneste 5 år.

Det foreslås, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den første ledighedsperiode ikke skal gælde for erhvervsuddannelser, som tilbydes i regi af puljen. For en nærmere beskrivelse af gældende og foreslåede regler vedrørende varighedsbegrænsning henvises til punkt 2.1.2.

Det foreslås videre, at et uddannelsesløft i form af et tilbud om en erhvervsuddannelse - i overensstemmelse med gældende regler om tilbud – så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkelte dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen er motiveret for uddannelsen, opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Derimod foreslås det, at der ikke stilles krav om, at tilbuddet om erhvervsuddannelse er den hurtigste vej til varig beskæftigelse for den enkelte, idet formålet med uddannelsen er at styrke den enkeltes muligheder for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det foreslås endvidere, at hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Dermed vil der kunne være tale om erhvervsuddannelser uden grundforløb og praktikforløb i den nye erhvervsuddannelse for voksne og erhvervsuddannelser med eller uden grundforløbets 2. del og med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik, i den nye erhvervsuddannelse for voksne.

Det foreslås, at en dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, fritages for pligten til at være aktivt jobsøgende, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Under uddannelsen vil dagpengemodtageren modtage dagpenge med en særlig dagpengesats efter regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter disse regler vil personens dagpenge under uddannelsesløftet højst kunne udgøre 80 procent af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, dog højst personens individuelle sats. Dagpengemodtagere, der hermed opnår lavere dagpengesats end hidtil, får mulighed for lån efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For en beskrivelse af den særlige dagpengesats samt lånemuligheden henvises til pkt. 2.2.4.2. neden for.

Det foreslås endvidere, at det er jobcenteret, der sammen med dagpengemodtageren beslutter, om uddannelsesløftet skal igangsættes.

Et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse kan dermed alene gives efter aftale mellem jobcenteret og dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren har således ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Når tilbuddet er aftalt mellem dagpengemodtageren og jobcenteret, har dagpengemodtageren pligt til at påbegynde og deltage aktivt i tilbuddet.

Det betyder, at dagpengemodtageren kan sanktioneres efter gældende regler om selvforskyldt ledighed og de nye regler om sanktion ved udeblivelse under deltagelse i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de administrativt fastsatte regler med hjemmel i loven, hvis pågældende ikke påbegynder eller ikke deltager aktivt i et tilbud om en erhvervsuddannelse, som pågældende har aftalt med jobcenteret.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbuddet.

Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes regler om, at der skal gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren reelt har mulighed for at gennemføre hele uddannelsen, dvs. hvis der gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren skal i praktikforløb, skal der på uddannelsen også være mulighed for at gennemføre praktikforløbet i skolepraktik.

I overensstemmelse med gældende regler vil der kunne ydes befordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler til en dagpengemodtager, som deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, idet der er tale om et tilbud om vejledning og opkvalificering.

Det foreslås, at staten inden for puljen på 152,3 mio. kr. årligt (dog 55,9 mio. kr. i 2015 og 142,1 mio. kr. i 2016, 2015-niveau) refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelser under uddannelsesløftet og overfører 20 pct. af puljen til budgetgaranterede udgifter, der ydes til kommunerne via regulering af bloktilskuddet.

For at understøtte brugen af puljen, foreslås det, at staten inden for puljen i perioden fra 1. juli 2015 til og med 30. juni 2017 refunderer 100 pct. af kommunens udgifter.

En mindre del af udgifterne under uddannelsesløftet vil være taxameterudgifter som følge af, at et forholdsvist begrænset antal dagpengemodtagere, som er påbegyndt en erhvervsuddannelse med praktikforløb i den nye erhvervsuddannelse for voksne, opnår ordinær praktik hos en arbejdsgiver, hvorefter de efterfølgende taxameterudgifter under uddannelsen afholdes i regi af Undervisningsministeriet. Det foreslås derfor, at der via puljen vil kunne refunderes udgifter hertil.

Det foreslås endelig, at der kan fastsættes nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om udmøntning, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for puljen til uddannelsesløft. Med hjemlen i bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmere regler om udmøntning og administration af puljen. Det foreslås herunder, at puljen fordeles til kommunerne efter deres objektive andel af ledighedsberørte ufaglærte dagpengemodtagere. Der forudsættes, at alle kommuner får udmeldt et minimumsbeløb på 100.000 kr. for at sikre, at alle kommuner kan iværksætte forløb. Det foreslås videre, at puljen udmeldes en gang årligt ved årets start i overensstemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle. Endvidere foreslås, at der i STAR’s tre lokale arbejdsmarkedskontorer bliver tilknyttet uddannelsesløftkoordinatorfunktion, der skal medvirke til at igangsætte ordningen.

2.2.4. Særlig dagpengesats og lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

Dagpengemodtagere, der deltager i det foreslåede uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. afsnit 2.2.3, modtager under tilbuddet dagpenge med en særlig dagpengesats og har herudover mulighed for at supplere den særlige dagpengesats med et lån.

Ifølge forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen vil dagpengemodtageren få ret til dagpenge med højest 80 procent af den maksimale dagpengesats, dog højest dagpengemodtagerens individuelle sats.

Dagpengemodtageren vil herudover have ret til at låne et beløb, der svarer til forskellen mellem dagpengemodtagerens hidtidige individuelle sats og 80 pct. af højeste dagpengesats fratrukket 37 pct. svarende til en gennemsnitlig beregnet skatteprocent.

Det betyder, at hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge med en sats på 80 pct. af højeste dagpenge eller derunder, vil dagpengemodtageren ikke have mulighed for at låne et yderligere beløb.

Arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen på op til 80 pct. af højeste dagpenge efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at dagpengene opgøres ugevist og med fradrag for evt. arbejde og indtægter. Arbejdsløshedskassen udbetaler nettobeløbet efter fradrag af A-skat og bidrag til ATP. Ved skatteberegningen bruges dagpengemodtagerens individuelle skattefradrag og trækprocent.

Dagpengemodtagere, der modtager dagpenge med en ydelse, der overstiger 80 pct. af højeste dagpenge, vil således gå ned i ydelse, men får mulighed for at låne op til det hidtidige dagpengeniveau.

Arbejdsløshedskassen beregner lånebeløbets størrelse som et bruttobeløb svarende til forskellen mellem hidtidige dagpengesats (brutto) og 80 pct. af højeste dagpenge (brutto). Det foreslås, at lånet udbetales med 63 pct. af bruttobeløbet ca. svarende til nettoydelsen efter skat.

Størrelsen på det beløb, der kan udbetales i dagpenge og lån vil ved fuld ledighed og efter skat, svare til det beløb, som dagpengemodtageren netto modtog i dagpenge, inden uddannelsesløftet blev iværksat.

Dagpengemodtagere, der bevarer deres hidtidige dagpengesats på under 80 pct. af højeste dagpenge, får ikke ret til et lån.

2.2.4.1. Særlig dagpengesats

2.2.4.1.1. Gældende regler

Det følger af § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dagpengemodtagere ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Det betyder bl.a., at det beløb, der kan udbetales i dagpenge under tilbuddet, svarer til de dagpenge, personen ville være berettiget til ved ledighed uden for tilbud. For en dagpengemodtager, der modtager individuelt beregnede dagpenge, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af den hidtidige arbejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsfortjeneste, dog højst 4.075 kr. pr uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.715 kr. pr. uge (2014) for deltidsforsikrede.

Hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge på dimittendvilkår, udbetales dagpengene med en fast sats svarende til 82 pct. af højeste dagpenge.

Dagpengene beregnes ugevis. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger.

Efter gældende regler kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge under sygdom. En dagpengemodtager vil i stedet modtage sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpenge udbetales med det beløb, som dagpengemodtageren ville være berettiget til at få udbetalt i arbejdsløshedsdagpenge.

Som følge af lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, kan dagpengemodtagere, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge fra den 5. januar 2015, fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom.

Ved sygdom ud over 14 dage overgår dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne i lov om sygedagpenge. Personer, der arbejder på nedsat tid og modtager supplerende dagpenge, overgår dog til sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag.

Kommunerne finansierer delvist statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 82 a. Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge. Reglerne om kommunerens 100 pct. finansiering er suspenderet i 2014 og vil som følge af gennemførelsen af beskæftigelsesreformen blive ophævet permanent fra og med 2015.

2.2.4.1.2. Den foreslåede ordning

Dagpengemodtagere, der deltager i uddannelsesløftet i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter forslaget til ny § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge efter samme regler som andre dagpengemodtagere, der under tilbud modtager dagpenge efter reglerne i § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dog kan dagpenge under tilbuddet højst udgøre 80 pct. af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, dog højest den individuelle sats, jf. § 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget betyder, at dagpengemodtagere, der forud for deltagelse i uddannelsesløftet i form af en erhvervsuddannelse har modtaget højeste dagpengesats, under deltagelse i tilbuddet vil modtage dagpenge med et lavere beløb, men har mulighed for at låne det resterende beløb op til deres hidtidige dagpengesats, jf. lånemuligheden beskrevet nedenfor.

Det bemærkes, at de særlige regler om dagpenge for unge under 25 år ikke finder anvendelse, da tilbuddet kun gives til personer over 30 år.

Det foreslås, at kommunerne skal medfinansiere udgifterne til dagpenge under tilbuddet efter de gældende regler. Det betyder, at bidraget udgør 50 pct. under deltagelse i tilbuddet, hvilket svarer til reglerne om medfinansiering ved øvrige tilbud om ordinær uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Herudover finder reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a., at dagpengemodtagere, der bliver syge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager arbejdsløshedsdagpenge med højst 80 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, under de første 14 dages sygdom. Dagpengemodtageren bevarer retten til at låne i samme periode. Efter 14 dages sygdom overgår dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra kommunen.

Det forslås endvidere, at sygedagpenge fra kommunen udbetales med dagpengemodtagerens individuelt beregnede sats, jf. dog arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 47 og 70, og uden hensyn til begrænsningen på 80 pct. af højeste dagpenge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 3. Herved sikres, at personer, som overgår til at modtage sygedagpenge, vil modtage sygedagpenge med det samme beløb, som hvis de ikke havde deltaget i tilbuddet.

Tilsvarende forslås det, at dagpengemodtagere, som overgår til at modtage barselsdagpenge, vil modtage barselsdagpenge med det samme beløb, som hvis de ikke havde deltaget i tilbuddet, jf. lovforslagets § 5, nr. 3, det vil sige svarende til deres individuelt beregnede sats, jf. dog arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 47 og 70.

2.2.4.2. Lånemulighed

2.2.4.2.1. Gældende regler

Dagpenge under uddannelsesløftet med højst 80 pct. af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede giver mulighed for at låne et beløb, svarende til forskellen mellem højst 80 pct. af højeste dagpengesats og den hidtidige dagpengesats, er et nyt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes derfor ikke lovgivning om udbetaling af lån til deltagere i tilbud om en erhvervsuddannelse i forbindelse med uddannelsesløftet.

2.2.4.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at dagpengemodtagere, der deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter den foreslåede § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem personernes individuelle dagpengesatser og højst 80 pct. af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Det beregnede lånebeløb reduceres med 37 pct., som svarer til en gennemsnitligt beregnet skatteprocent, og opgøres pr. uge. Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

Det betyder, at det beløb, der udbetales i dagpenge og lån efter skat og ved fuld ledighed, ca. vil svare til, at det samlede beløb var blevet udbetalt som hidtidige dagpenge.

Det foreslås, at der ved administrationen af lånemuligheden i videst muligt omfang anvendes allerede eksisterende løsninger til udbetaling og tilbagebetaling af lånet.

Det foreslås derfor, at, at arbejdsløshedskassen, beregner lånebeløbet og administrerer udbetalingen af lånet.

Det bemærkes for god ordens skyld, at administrationen af lånet i øvrigt følger reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises særligt til følgende regler:

– Arbejdsløshedskassernes ret til refusion (kapitel 12). Arbejdsløshedskasserne har ret til refusion fra staten af de udgifter til udbetaling af ydelser, som arbejdsløshedskassen har.

– Tilbagebetaling og sanktioner (kapitel 13). Hvis en person uberettiget har fået udbetalt en ydelse fra arbejdsløshedskassen, skal denne som udgangspunkt tilbagebetales. I visse tilfælde kan personen tillige pålægges en sanktion i form af udelukkelse fra dagpenge i en periode eller i en gentagelsessituation slettes som medlem af arbejdsløshedskassen. Det bemærkes, at lånet er en ydelse i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet m.v. (kapitel 14). Staten fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt deres medlemmer.

– Klageadgang (kapitel 16). Klage over arbejdsløshedskassens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

– Oprettelse af registre, digital kommunikation og forsøg (kapitel 16 a, 16 b og 16 c).

I forbindelse med arbejdsløshedskassens administration af lånet, er arbejdsløshedskassen efter § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forpligtet til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til medlemmer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens sagsområde.

Det foreslås videre, at Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet. Reglerne om tilbagebetaling og afvikling af lånet tager udgangspunkt i de tilsvarende regler om tilbagebetaling og forrentning af SU-lån, jf. lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven). Der henvises til afsnittet om ”Tilbagebetaling af lånet”.

Det foreslås i øvrigt, at der indsættes et nyt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som regulerer de forhold, der følger af indførelse af låneordningen.

Et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives som udgangspunkt i fulde uger. Hvis tilbuddet begynder eller ophører inden udgangen af en uge, det vil sige, hvis tilbuddet ikke påbegyndes en mandag eller afsluttes en fredag, vil dagpengemodtageren modtage den fulde hidtidige dagpengesats i de dage i ugen, hvor pågældende ikke er i tilbud.

Lånebeløbet nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal dage i ugen, tilbuddet ikke løber i, og hvor personen ikke modtager dagpenge med 80 pct.

Det foreslås yderligere, at lånebeløbet udbetales med et fast beløb pr. uge, uanset om dagpengemodtageren har fået foretaget fradrag i dagpengene for arbejde m.v. og derfor ikke har ret til fulde dagpenge i ugen. Dette gælder også, hvis dagpengene udgør mindre end, hvad der svarer til dagpenge for én dag (mindsteudbetalingsreglen), jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Lånebeløbet kan dog ikke udbetales, hvis pågældende arbejder på fuld tid i ugen.

Der vil dog ikke kunne udbetales lån for dage, hvor dagpengemodtageren ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge på grund af sygdom, barsel og afholdelse af ferie med egen optjent feriegodtgørelse. Tilsvarende er gældende, hvis dagpengemodtageren af anden grund ikke har ret til dagpenge, f.eks. fordi pågældende ikke har meldt varig adresseændring.

I disse tilfælde reduceres lånebeløbet for ugen i forhold til antal dage uden ret til dagpenge.

Det bemærkes, at personen i sygeperioder på over 14 dages varighed kan modtage sygedagpenge fra kommunen, i barselsperioder kan modtage barselsdagpenge og under ferie egen optjent feriegodtgørelse.

Når en dagpengemodtager ophører i eller afbryder tilbuddet, vil dagpengemodtageren igen få dagpenge med den individuelle dagpengesats forudsat, at pågældende har ret til dagpenge.

Ved optagelse af lånet udarbejdes et lånedokument, der underskrives af arbejdsløshedskassen og dagpengemodtageren. Lånedokumentet angiver rammen for lånet.

Rammen udgør det maksimale beløb, som kan lånes pr. uge, perioden og betingelserne for udbetaling af lånet, herunder regler om forrentning og tidspunkt for tilbagebetaling af lånet. Det betyder, at dagpengemodtageren ved indgåelse af aftale om lån får overblik over hvor meget, der kan lånes pr. uge og de nærmere vilkår for lånet, herunder hvor meget, der maksimalt vil skulle tilbagebetales efter tilbuddets ophør, samt oplysning om at beløbet årligt vil blive satsreguleret. Rammen indeholder således den maksimale låneperiode svarende til tilbuddets længde og det maksimale lånebeløb.

Det bemærkes, at det maksimale lånebeløb pr. uge reguleres på samme måde som dagpengene. Dagpengene reguleres én gang om året, jf. lovens § 47 og § 70. Det vil fremgå af lånedokumentet, at dagpengemodtageren kan henvende sig til arbejdsløshedskassen, som kan oplyse om størrelsen af det regulerede lånebeløb. Det bemærkes videre, at ved skift mellem deltidsforsikring og fuldtidsforsikring, vil lånebeløbet skulle reguleres i forhold til den nye forsikringsstatus.

Der vil blive fastsat nærmere regler om rammerne for lånet, herunder om betingelserne for at indgå låneaftalen, formen på lånedokumentet og lånedokumentets anvendelse. Det skal i den forbindelse undersøges, om lånedokumentet kan gøres digitalt ved brug af bl.a. digital signatur.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en standard for lånedokumentet, som arbejdsløshedskassen og medlemmet skal anvende ved indgåelse af en låneaftale.

Det vil heraf bl.a. fremgå, at lånet ydes af staten (Beskæftigelsesministeriet), men at administrationen og udbetalingen af lånet forestås af arbejdsløshedskassen. Det vil endvidere fremgå af lånedokumentet, at Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet.

Udbetaling af lånet

Der vil blive fastsat nærmere regler om udbetalingen af lånet, herunder om opgørelse af lånet efter ophør i tilbuddet og om overførsel af kravet til Statens Administration.

Der vil således blive fastsat nærmere regler om, at en dagpengemodtager, der har indgået aftale med arbejdsløshedskassen om udbetaling af lån under deltagelse i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, inden for rammerne af den indgåede låneaftale skal angive på dagpengekortet, om lånet ønskes udbetalt for den konkrete udbetalingsperiode, og arbejdsløshedskassen skal ved hver udbetaling orientere dagpengemodtageren om størrelsen af lånet, både i forhold til den konkrete udbetalingsperiode og størrelsen af det samlede lånebeløb til dato. På samme måde som med dagpengene bortfalder retten til efterbetaling, hvis der ikke er ansøgt inden 3 måneder efter udløb af perioden.

Lånet kan ikke udbetales, hvis tilbuddet ikke påbegyndes, afbrydes eller ophører. I det omfang dagpengemodtageren ville have ret til dagpenge i sådanne perioder, vil pågældende igen modtage sin hidtidige individuelle dagpengesats. Under kortvarige afbrydelser i uddannelsesforløbet, hvor tilbuddet ikke er afbrudt, f. eks. i forbindelse med uddannelsesstedets ferielukning, bevarer dagpengemodtageren den særlige dagpengesats på 80 pct. og retten til at låne.

Lånet kan ikke udbetales, hvis dagpengemodtageren mister dagpengeretten. Tilsvarende gælder hvis dagpengemodtageren ikke kan få dagpenge i en eller flere dage f.eks. som følge af en udeblivelse fra tilbuddet, jf. lovforslagets § 2, nr. 12.

Lånet kan heller ikke udbetales, hvis dagpengemodtageren holder ferie med feriegodtgørelse. Det skyldes, at personen ikke modtager det nedsatte dagpengebeløb.

Hvis dagpengemodtageren er syg i mere end 14 dage, får pågældende ret til sygedagpenge med sin hidtidige sats. Der henvises til afsnit 2.2.4.1.2.

Arbejdsløshedskassen udbetaler lånet samtidig med udbetaling af det faste beløb på 80 pct. af den højeste dagpengesats. Det betyder, at lånet på samme måde som dagpengene, udbetales i uger og bagudrettet.

Det bemærkes, at udbetalingen af lånet ikke har indflydelse på personens forbrug af dagpengeperioden. Forbrug af dagpengeperioden sker efter gældende regler, det vil sige bl.a. i uger, hvori der udbetales dagpenge under tilbuddet.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen efter ophør af tilbuddet om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet inden 14 dage efter de relevante oplysninger er tilgængelige for arbejdsløshedskassen – efter udløbet af den igangværende udbetalingsperiode – skal opgøre lånets reelle størrelse og træffe afgørelse herom. Af afgørelsen skal bl.a. fremgå datoen for ophør i tilbuddet, lånets samlede størrelse samt dato for forrentning. Klagefristen for afgørelsen er 4 uger. Efter udløb af klagefristen sendes fordringen til Statens Administration. En klage har ikke opsættende virkning i forhold til fordringens oversendelse til Statens Administration.

Det foreslås endeligt, at klager over afgørelser truffet af arbejdsløshedskassen sker efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og dermed på samme måde som klager over arbejdsløshedskassens øvrige afgørelser efter loven. Det vil sige, at arbejdsløshedskassens afgørelser kan indbringes for Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) med videre klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om betydningen af skift af a-kasse i forbindelse med lån, der er under udbetaling. Det vil blive fastsat regler om, at lånet overføres til den tilflyttende a-kasse. Det bemærkes, at der ikke er tale om et kreditorskifte, men administrativ overflytning af lånearrangementet.

Tilbagebetaling af lånet

Der vil blive fastsat nærmere regler om tilbagebetalingen af lånet.

Der vil således blive fastsat nærmere regler om, at en dagpengemodtager, der har fået udbetalt lån under deltagelse i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, og som ønsker at indfri hele eller dele af det skyldige beløb, enten inden tilbuddet er ophørt eller inden kravet er overgivet til Statens Administration, helt eller delvist kan indfri det skyldige beløb til arbejdsløshedskassen. Dagpengemodtagerens ekstraordinære indbetalinger afskrives først til betaling af tilskrevne renter og endelig til nedbringelse af hovedstolen. Arbejdsløshedskassen overfører herefter det indfriede beløb til staten (Beskæftigelsesministeriet). Såfremt det dermed ikke er det fulde skyldige beløb, som er indfriet til arbejdsløshedskassen, overdrager arbejdsløshedskassen det resterende beløb til Statens Administration.

Når arbejdsløshedskassen har truffet afgørelse om opgørelse af lånet efter ophør i tilbuddet, overfører den efter udløb af klagefristen det samlede krav til Statens Administration. Arbejdsløshedskassen sender kopi af lånedokumentet og afgørelsen om gældens aktuelle størrelse til Statens Administration, der herefter opretter en afviklingsordning.

Afviklingsordningen skal følge SU-reglerne om afvikling af SU-lån. Det betyder, at tilbagebetalingspligten normalt indtræder 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet er ophørt. Det betyder i praksis, at tilbagebetalingen påbegyndes ca. 1 til 2 år efter afsluttet uddannelse.

Lånebeløb på under 40.000 kr. skal tilbagebetales over højst 7 år, og at lånebeløb på mellem 40.000 kr. og under 60.000 kr. skal tilbagebetales over højst 8 år. Lånebeløbet skal tilbagebetales med mindst 200 kr. pr. måned, og skal afvikles med lige store ydelser.

Når Statens Administration modtager arbejdsløshedskassens afgørelse om opgørelse af lånet, skal Statens Administration sende en tilbagebetalingsplan til personen, 2-3 måneder før tilbagebetalingspligten indtræder. Dette svarer til gældende praksis ved tilbagebetaling af SU-lån.

Der fastsættes nærmere regler om afviklingen af lånet, herunder at Statens Administration kan tilbyde lempelser med betalingen i form af udsættelse og nedsættelse af afdraget, så længe personen i øvrigt kan afvikle lånet indenfor den oprindeligt fastsatte afviklingsperiode. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor, vil Statens Administration desuden kunne forlænge afviklingsperioden. Reglerne skal svare til reglerne på SU-området. Hermed kan reglerne og praksis på studielånsområdet bidrage til fortolkningen af det foreslåede regelsæt.

Hvis en person ønsker at foretage ekstraordinære indbetalinger eller indfri hele lånet, før afviklingsperioden er slut, kan pågældende gøre dette til Statens Administration. Indbetalte beløb afskrives først til betaling af gebyr, herefter tilskrevne renter og endelig til nedbringelse af hovedstolen.

Der vil i de administrativt fastsatte regler blive stillet krav om, at tilbagebetaling af lånet sker via betalingsservice.

Hvis personen ikke overholder vilkårene for lånet og betaler forfaldne ydelser, kan Statens Administration efter påkrav opsige afviklingsaftalen, så lånet skal indfries straks. Kravet vil herefter blive overgivet til restanceinddrivelsesmyndigheden under Skatteministeriet, der inddriver det resterende lånebeløb hos personen. Dette svarer til gældende regler på SU-området. Den rente, der skal betales af misligholdte lån, følger renten for misligholdte studielån.

Der vil i de administrativt fastsatte regler blive fastsat nærmere regler om, at personer, der misligholder vilkårene for tilbagebetaling af lånet, vil blive pålagt et rykkegebyr og evt. et opsigelsesgebyr, hvis afviklingsaftalen opsiges. Der vil endvidere kunne kræves gebyr for fremsendelse af kopi af oprindelige lånedokumenter og den oprindelige tilbagebetalingsplan.

Det foreslås, at klager over Statens Administrations afgørelser om tilbagebetaling m.v. af lånet kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som også er klageinstans i spørgsmål om dagpenge m.v. Klagefristen er 4 uger, og en afgørelse fra Beskæftigelsesudvalget vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Forrentning af lånet

Det foreslås, at gælden under udbetalingen af lånet forrentes med 4 pct. årligt. Dette svarer til forrentningen af SU-lån under udbetalingen heraf. Under lånets udbetaling skal arbejdsløshedskassen ved hver udbetalingsperiode, hvor der udbetales lån til dagpengemodtageren, oplyse pågældende om, hvad udbetalingen af lån betyder for lånets aktuelle hovedstol og størrelsen af de påløbne renter.

Som det også gælder for SU-lån foreslås det, at lånet fra og med dagen efter ophør af tilbud om uddannelsesløft forrentes med diskontoen plus 1 pct. Renten i tilbagebetalingsperioden er variabel og udgør diskontoen tillagt 1 pct. Renteændringer og rentetilskrivning foretages efter samme regler som ved tilbagebetaling af SU-lån. Renten tilskrives månedsvist den 15. i måneden for den pågældende måned. Hvis den officielle diskonto er mindre end minus 1 pct., forrentes gælden med 0,0 pct.

Hvis gældens hovedstol på baggrund af en klagesag op- eller nedskrives, følger renten den nye hovedstol. Klager har som altovervejende hovedregel ikke opsættende virkning, hverken på rentetilskrivning eller afviklingsordning. Kun i helt særlige tilfælde, hvor Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at låntager sandsynligvis vil få medhold i en klagesag vedrørende lånets berettigelse, kan afviklingsordningen sættes i bero. Rentetilskrivningen fortsætter, og renterne justeres efterfølgende afhængigt af udfaldet af sagen. Bortfalder hovedstolen, bortfalder renterne også.

Dette svarer til de tilsvarende regler ved tilbagebetaling af SU-lån.

Refusion og medfinansiering af lånemuligheden

Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft til bl.a. dagpenge, jf. § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne tilsvarende får ret til refusion af deres udgifter til udbetaling af lån under tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet, jf. forslaget til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 75 i. Arbejdsløshedskassen vil dog ikke modtage refusion for lånebeløb, der er udbetalt med urette, og som ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Arbejdsløshedskassen skal, jf. lovens § 81, inden den 15. marts bl.a. tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering andre oplysninger, som anses for nødvendige for beregningen af de udgifter, som arbejdsløshedskassen har afholdt efter en række nærmere definerede regler i loven samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal indberette disse oplysninger i relation til de udgifter, som arbejdsløshedskassen afholder efter forslaget til nyt kapitel 11 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.

Efter gældende regler skal kommunen bidrage til finansiering af statens udgifter til dagpenge. Det foreslås, at kommunerne ikke skal medfinansiere udgifterne for lånet, da der er tale om et lån, som personen skal tilbagebetale, og der derfor ikke på sigt tale om en udgift for staten.

2.2.5. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning

2.2.5.1. Gældende regler

Efter gældende regler om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, kan arbejdsgivere få et tilskud til voksenlærlinge, hvis uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Uddannelsesaftalerne skal opfylde de betingelser, der er fastsat i lov om erhvervsuddannelser og lov om maritime uddannelser.

Efter gældende regler udarbejder beskæftigelsesregionerne en liste over de uddannelser, der berettiger til tilskud. Listerne bygger på beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen). Det betyder, at de uddannelser, der berettiger til tilskud, sigter mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Der kan ikke ydes tilskud til elever inden for social- og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse, hvis de har ret til voksenelevløn efter overenskomsten.

Det er derudover en betingelse for tilskud, at den person, der indgås uddannelsesaftale med, ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Dette gælder dog ikke for personer, der har en forældet uddannelse, det vil sige en uddannelse, de ikke har anvendt de sidste 5 år, eller for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i mindst 6 eller 9 måneder afhængig af personens alder.

Efter gældende regler er tilskuddet et fast beløb på 30 kr. pr. time, og der kan maksimalt gives tilskud i de første 2 år af uddannelsesaftaleperioden. Dette gælder, uanset hvor lang uddannelsen er.

2.2.5.2. Den foreslåede ordning

En analyse foretaget for Beskæftigelsesministeriet peger på, at der i gennemsnit både er positive beskæftigelseseffekter og positive indkomsteffekter for ledige ved en voksenelevuddannelse med voksenlærlingetilskud til arbejdsgiveren. Omvendt peger analysen på, at der i gennemsnit er negative beskæftigelseseffekter for beskæftigede, herunder både ufaglærte og faglærte. For ufaglærte beskæftigede er løneffekten dog positiv, hvilket kan afspejle kompetenceløftet fra ufaglært til faglært.

Det foreslås derfor, at voksenlærlingeordningen målrettes arbejdsgivere, der ansætter ufaglærte, dvs. personer der ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, samt dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Det betyder, at ordningen ikke længere vil kunne benyttes i forbindelse med ansættelse af beskæftigede med uddannelse.

Det foreslås, at der kan gives tilskud til en arbejdsgiver, såfremt voksenlærlingen er en dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere, som er ufaglærte eller har en forældet uddannelse, og har 2 måneders forudgående sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledighed. Hvis dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan ordningen benyttes, når personen har 12 måneders forudgående sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledighed.

Ved opgørelsen af sammenhængende ledighed foreslås det, at der i overensstemmelse med gældende regler medregnes perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende.

Det foreslås endvidere, at tilskuddet hæves fra 30 kr. til 40 kr. i timen for voksenlærlinge, der overgår til ordningen fra dagpenge- kontanthjælp- eller uddannelseshjælp, og bevares uændret for ufaglærte, der bliver voksenlærlinge, hvilket vil sige, at tilskuddet for ufaglærte er 30 kr. i timen. Det foreslås, at tilskudsperioden udvides i de tilfælde, hvor voksenlærlingen overgår til ordningen fra dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælp, så virksomhederne kan få tilskud i hele uddannelsesforløbet og ikke kun i 2 år, som det er tilfældet i dag.

Samtidig foreslås det, at arbejdsgivere – uanset branche – får mulighed for at modtage tilskud for de voksenlærlinge, der overgår til ordningen fra dagpenge- kontanthjælp- eller uddannelseshjælp. Ordningen afkobles således fra arbejdsmarkedsbalancen for så vidt angår dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere, der bliver voksenlærling.

Det foreslås, at aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen på 25 år fastholdes, hvilket er i overensstemmelse med aldersgrænsen for den nye erhvervsuddannelse for voksne.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, betingelser for tilskud til arbejdsgivere, samt mulighed for tilskud, såfremt den person, der indgås uddannelsesaftale med, tidligere har været ansat i den pågældende virksomhed, herunder hvis ansættelsen har været med offentlig støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.2.6. Styrkede muligheder for læse-, skrive og regnekurser

2.2.6.1. Gældende regler

Efter gældende regler har modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist et behov for det.

Jobcenteret skal tilbyde modtagere af kontanthjælp, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, at blive læse-, skrive- og regnetestet. Modtagere af uddannelseshjælp, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter en sammenhængende periode på 1 måned efter første henvendelse om hjælp til kommunen.

Dagpengemodtagere har ikke samme ret, men dagpengemodtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, kan læse- og skrivetestes, hvis jobcenteret ved første jobsamtale vurderer, at der er behov for det.

Reglerne om kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og dagpengemodtageres mulighed for eller ret til en læse-, skrive-, eller regnetest, er med hjemmel i loven fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at dagpengemodtagere uden uddannelse, dvs. som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, får ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en læse-, skrive- og regnetest viser behov for det.

Det foreslås, at hvis dagpengemodtagere, som er fyldt 25 år, og som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, efterspørger et sådant kursus, skal jobcenteret tilbyde det. Det foreslås, at tilbud om et sådant kursus ikke kan træde i stedet for ret og pligt til det aktive tilbud, som dagpengemodtagere har efter lovforslaget.

Dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, skal altid testes for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen viser, at dagpengemodtageren har problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning i form af et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, når jobcenteret giver det. Det foreslås, at et sådant tilbud ikke kan træde i stedet for ret og pligt til det aktive tilbud, som dagpengemodtagere har efter lovforslaget.

Da unge under 30 år og personer, der er fyldt 50 år, skal påbegynde deres ret og pligt til et aktivt tilbud senest efter 3 måneders ledighed, kan et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som personen får, kollidere hermed. Det foreslås derfor, at tilbuddet om læse- skrive-, regne- eller ordblindekursus kan udskyde tidspunktet for ret og pligt til det aktive tilbud, således at det først behøver at starte umiddelbart efter afslutning af læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurset.

Det foreslås, at tilbud om læse-, skrive-, og regne- eller ordblindekurser ikke medregnes i den varighedsbegrænsning på op til i alt 6 uger, der gælder for tilbud om vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere i den første del af ledighedsperioden.

Det foreslås, at de nærmere regler om afholdelse af læse-, skrive- og regnetest med hjemmel i loven fastsættes i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslå videre, at der i disse regler fastsættes, at et kursus kan bestå af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive-, og regnekursus i form af et forberedende voksenundervisningstrin (FVU).

2.2.7. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer

2.2.7.1. Gældende regler

Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering. Efter gældende regler har dagpengemodtagere ikke samme ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering.

2.2.7.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering. Formålet er, at de kan få synliggjort og dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via erhvervsdeltagelse, og derved styrke ufaglærte dagpengemodtageres job- og uddannelsesmuligheder.

Realkompetencevurderingen skal foretages af en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten almen voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelse for voksne - (EUV)- eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU). Der skal være tale om uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Forslaget svarer til reglerne for kontanthjælpsmodtagere, som er trådt i kraft 1. januar 2014.

En realkompetencevurdering er en vurdering af, om en persons kompetencer f.eks. kan bruges i forhold til en bestemt uddannelse, et bestemt job eller branche.

Formålet med realkompetencevurderinger i denne sammenhæng er at styrke ufaglærte voksnes (over 30 år) job- og beskæftigelsesmuligheder og/eller at få afkortet uddannelse gennem en formel anerkendelse af det, de allerede kan og ved i forhold til formelt fastsatte uddannelsesmål.

Resultatet af en realkompetencevurdering kan samtidig bruges i forbindelse med jobsøgning. Anerkendelse af kompetencer kan gives som et kompetencebevis. Det er uddannelsesstedet, der udsteder kompetencebeviser efter endt kompetencevurdering, og dagpengemodtageren skal sikre, at cv-oplysningerne ajourføres. En realkompetencevurdering kan have en varighed fra en halv dag op til ti skoledage.

2.3. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at aftalepartierne er enige om, at dagpengemodtagere skal have større indflydelse på indsatsen for at styrke deres muligheder for at komme i arbejde. Der er også enighed om, at med større medindflydelse og mere valgfrihed til den enkelte, følger et behov for styrket opfølgning på rådighed.

2.3.1. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog

2.3.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en dagpengemodtager stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder være aktivt jobsøgende.

Med hjemmel i § 62, stk. 6, nr. 1, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed om de betingelser, en dagpengemodtager skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Dagpengemodtageren skal kunne dokumentere at have gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at have søgt et tilstrækkeligt antal job og have været realistisk i sin jobsøgning.

Dagpengemodtageren skal bl.a. søge arbejde, som pågældende er vejledt om i plan for jobsøgning. Når arbejdsløshedskassen vurderer pågældendes jobsøgning, skal den tage udgangspunkt i plan for jobsøgning og de jobansøgninger, som pågældende har medbragt.

Dagpengemodtageren skal i forbindelse med en rådighedssamtale kunne redegøre for sin jobsøgning. Dagpengemodtageren skal bl.a. oplyse om, hvilke job der er søgt, stillingsbetegnelser, geografisk område, ansøgningens form, og om der er tale om en opslået stilling m.v. I praksis sker det typisk ved, at pågældende udfylder arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Hvis dagpengemodtageren har søgt job inden for fagområder, hvor der ikke søges job skriftligt, skal pågældende mundtligt kunne redegøre for jobsøgningen.

Efter gældende regler kan en dagpengemodtager ikke få dagpenge, hvis pågældende ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder ikke har været tilstrækkeligt jobsøgende. Dagpengemodtageren kan først få dagpenge igen, når pågældende har opfyldt et krav om arbejde i som udgangspunkt 300 timer inden for 3 måneder.

Efter gældende praksis giver arbejdsløshedskasserne dagpengemodtageren en frist til at få dokumenteret sin jobsøgning, hvis dagpengemodtageren oplyser til rådighedssamtalen, at pågældende har søgt job, men ikke har fået udfyldt arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Først herefter foretager arbejdsløshedskassen rådighedsvurderingen af dagpengemodtageren.

Hvis dagpengemodtageren har dokumenteret sin jobsøgning, og arbejdsløshedskassen vurderer, at der er tvivl om rådigheden på grund af mangelfuld jobsøgning, har arbejdsløshedskassen efter gældende regler mulighed for at give pågældende en frist på højst 3 måneder til at bevise tilstrækkelig jobsøgning. Ved fristens udløb skal arbejdsløshedskassen vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarkedet. Efter gældende regler skal dagpengemodtageren fremlægge dokumentation for sin fulde jobsøgning i fristperioden.

Efter gældende regler med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Der er adgang til jobloggen via ”Min side”. I jobloggen skal der registreres oplysninger om søgte stillinger, herunder bl.a. om virksomheden og ansøgningsform. Ved jobsøgningsaktiviteter forstås en jobsøgning rettet mod et specifikt job eller jobsøgning generelt, herunder deltagelse i jobmesser m.v. Jobcenteret skal løbende følge op på, om den enkelte søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk gennem jobloggen. Aftaler mellem jobcenteret og den pågældende person om jobsøgning og konkrete henvisninger til job fremgår af ”Min side” på Jobnet, så der ikke er tvivl om aftalerne.

Der gælder ikke tilsvarende krav om løbende dokumentation for jobsøgningsaktivitet via en digital joblog for dagpengemodtagere.

2.3.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at dagpengemodtagere løbende skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter digitalt i den fælles joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens eventuelle egen digitale joblog. Der er adgang til den fælles joblog på ”Min side”. Det foreslås, at der med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan fastsættes nærmere regler om indholdet og brugen af jobloggen.

Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor det fremgår, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at der skal være integration mellem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs, således at dagpengemodtagere, jobcenteret og arbejdsløshedskassen - uanset om dagpengemodtageren registrerer i jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens eventuelle egen joblog - løbende har et samlet og opdateret overblik på Jobnet over foretaget jobsøgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at dagpengemodtagere skal anvende den fælles joblog på Jobnet, indtil arbejdsløshedskasser med egne joblogs har etableret den nødvendige integration til den fælles joblog på Jobnet.

Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne løbende kan følge med i dagpengemodtagernes jobsøgning. Jobloggen kan bruges til at forbedre vejledningen om jobsøgning. Arbejdsløshedskassen skal vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at dagpengemodtageren lever op til rådighedskravene, og skal i den forbindelse bruge jobloggen til løbende at følge med i dagpengemodtagerens jobsøgning. Arbejdsløshedskasserne skal dermed følge med i medlemmets jobsøgning oftere end i dag, hvor arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt vurderer et medlems rådighed til en rådighedssamtale hver tredje måned.

Dagpengemodtageren har selv ansvaret for at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. Dagpengemodtageren skal i jobloggen registrere detaljerede oplysninger om søgte job, planlagt jobsøgning samt vedlægge evt. cv og afsendte jobansøgninger.

Jobloggen vil give dagpengemodtageren et overblik over egen jobsøgning og mulighed for løbende at dokumentere sin jobsøgning, herunder at planlægge den kommende jobsøgning sammen med jobcenteret og arbejdsløshedskassen.

Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde hjælp til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud af at bruge jobloggen.

Arbejdsløshedskasserne og jobcenteret får adgang til oplysningerne i jobloggen, så de løbende kan følge med i dagpengemodtagernes jobsøgning, og de får også adgang til at trække lister over dagpengemodtageres jobsøgningsaktiviteter.

Det foreslås, at der i overensstemmelse med gældende praksis fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne har mulighed for at give dagpengemodtageren en rimelig frist til at få logget sin jobsøgning. Arbejdsløshedskassen skal efter gældende regler vejlede personen om, at mangelfuld eller manglende registrering af jobloggen inden for fristen betyder, at arbejdsløshedskasserne kan indkalde dagpengemodtageren til en rådighedssamtale med henblik på en vurdering af pågældendes rådighed.

Arbejdsløshedskassen skal bruge oplysningerne til at vurdere, om den enkelte dagpengemodtager søger tilstrækkeligt med job til at opfylde rådighedskravene. Ligesom i dag kan en person ikke modtage dagpenge, hvis pågældende ikke er tilstrækkeligt jobsøgende. Arbejdsløshedskassen har fortsat mulighed for at give dagpengemodtageren en frist til fremadrettet at dokumentere sin jobsøgning. Den foreslåede ordning sikrer, at dokumentationen for jobsøgningen sker digitalt i jobloggen. Ved fristens udløb skal arbejdsløshedskassen vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarkedet på baggrund af jobsøgningen i overensstemmelse med gældende regler.

Jobcenteret har i overensstemmelse med gældende regler mulighed for at underrette arbejdsløshedskassen, hvis der f.eks. på baggrund af oplysningerne i jobloggen er tvivl om dagpengemodtagerens rådighed.

2.3.2. Ledige skal selv booke samtaler

2.3.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler fastsat i eller med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det jobcentrene og arbejdsløshedskasserne, der indkalder dagpengemodtagere til samtaler.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller et fælles system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som de har pligt til at bruge og understøtte, således at borgere via ”Min side” på Jobnet selv kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.

2.3.2.2. Den foreslåede ordning

Det følger af forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemodtagere selv skal have ansvar for at booke samtaler med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen og melde sig til relevante jobstøtteaktiviteter i den første del af ledighedsperioden. Det skal ske digitalt via Jobnet.dk.

Formålet med selvbooking er at øge dagpengemodtagerens medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give dagpengemodtageren et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke pågældendes muligheder for at komme i arbejde.

Det foreslås derfor, at dagpengemodtagere som udgangspunkt får pligt til selv at booke samtaler i jobcenteret, herunder f.eks. dag og tidspunkt, via det landsdækkende system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed på Jobnet. Det foreslås dog, at jobcenteret indkalder til de samtaler, som både jobcenter og arbejdsløshedskassen skal deltage i.

Selvbookingssystemet vil give mulighed for, at ledige – ud over de samtaler de har pligt til at selvbooke – vil kunne booke samtaler og arrangementer i jobcenteret, herunder evt. også de samtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager, såfremt dette på sigt viser sig teknisk og logistisk muligt.

Det foreslås endvidere, at der også skal være pligt til at booke samtaler i arbejdsløshedskasserne således, at dagpengemodtagere selv skal booke de to første rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen. Dagpengemodtagerenes selvbooking skal ske i arbejdsløshedskassernes bookingsystemer, som der bliver adgang til via Jobnet og på arbejdsløshedskassernes hjemmesider.

Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om selvbooking af samtaler og om afmelding som arbejdssøgende i de tilfælde, hvor dagpengemodtagere ikke booker samtaler til afholdelse inden for den frist, som er aftalt, samt om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke samtaler.

Det foreslås, at hvis dagpengemodtageren ikke booker en samtale til afholdelse inden for den frist, som pågældende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver pågældende automatisk afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret. Konsekvensen af manglende tilmelding som arbejdssøgende er, at pågældende ikke kan få udbetalt dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal - før den trækker pågældende i dagpengene - partshøre personen om den manglende tilmelding.

Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde hjælp til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke bliver afmeldt, fordi de ikke får booket samtalerne på grund af manglende it-kundskaber.

Det foreslås endvidere, at jobcenteret eller arbejdsløshedskassen kan fratage dagpengemodtagere retten til selv at booke samtaler, hvis de vurderer, at personen booker samtaler på anden måde end aftalt, eller hvis jobcenteret vurderer, at personen booker samtaler på en måde, som vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor dagpengemodtageren booker mange samtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker samtaler.

Det foreslås endelig, at dagpengemodtagere, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at selvbooke samtaler, kan fritages fra kravet om selvbooking og dermed blive indkaldt til samtaler. Det vil f.eks. kunne være personer, der har meget ringe it-kundskaber eller har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, som gør det uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen at selvbooke samtaler. Det foreslås videre, at personer vil kunne fritages fra selvbooking, hvis der skal træffes særlige foranstaltninger i forbindelse med samtalen, f.eks. sikres at der er tolk tilstede. Det foreslås, at det er jobcenteret, der vurderer, om en dagpengemodtager skal fritages for kravet om selvbooking af jobsamtalerne i jobcenteret, og at arbejdsløshedskassen kan fritage egne medlemmer for kravet om selvbooking af de to første rådighedssamtaler.

Den konkrete udmøntning om etablering og drift af den landsdækkende selvbetjeningsløsning og om jobcentrenes pligt til at anvende systemet i forhold til jobcenterets forskellige målgrupper kan ske i bekendtgørelsesform med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser i §§ 51-52 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

2.3.3. Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud

Det er aftalt, at jobcentrene fremover skal have mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de finder, at en dagpengemodtager ikke medvirker aktivt i indsatsen. De rådighedsafprøvende tilbud kan gives inden for den nuværende redskabsvifte, der suppleres med tilbud om nytteindsats.

2.3.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan jobcenteret give tilbud om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.

Efter gældende regler kan tilbud for bl.a. dagpengemodtagere dog uanset disse betingelser fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik, kan endvidere gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.

Derudover stilles der efter gældende regler yderligere betingelser om formålet med et tilbud til den enkelte dagpengemodtager, idet

– tilbud om mentorstøtte gives med henblik på at fremme, at personen kan opnå eller fastholde bl.a. aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ansættelse,

– tilbud om vejledning og opkvalificering gives for at udvikle eller afdække personens faglige sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet,

– tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetence eller at afklare beskæftigelsesmål, og kan gives hvis personen enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud,

– tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige sociale, sociale eller sproglige kompetencer.

Jobcenteret har således efter de gældende regler mulighed for at igangsætte en aktiv indsats primært med henblik på at opkvalificere en dagpengemodtager eller af hensyn til arbejdsmarkedets behov, men kan ikke igangsætte tilbud alene med det formål at rådighedsafprøve dagpengemodtageren.

2.3.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at jobcenteret fremover på baggrund af en konkret vurdering kan beslutte, at en dagpengemodtager skal deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

Jobcenteret kan dermed pålægge en dagpengemodtager at deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret finder, at dagpengemodtageren ikke medvirker aktivt i indsatsen. Det kan bl.a. være i situationer, hvor dagpengemodtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågældende reelt har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

Det foreslås videre, at formålet med tilbuddet er at afprøve dagpengemodtagerens vilje til medvirken og rådighed i forhold til den aktive indsats. Dermed fraviges de gældende formålskrav for de enkelte tilbud. Derimod skal de øvrige betingelser for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt, herunder at der skal foreligge en begrundelse for tilbuddet.

Det foreslås, at rådighedsafprøvende tilbud kan gives inden for den nuværende redskabsvifte for ret og pligt tilbud til dagpengemodtagere, der suppleres med tilbud om nytteindsats. Rådighedsafprøvende tilbud kan dermed være tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og ansættelse med løntilskud.

Jobcenteret bestemmer – i overensstemmelse med gældende regler - forløbets konkrete indhold og rammerne herfor, herunder varighed og timetal.

Det foreslås derudover, at de gældende regler om en dagpengemodtagers klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder anvendelse i forhold til jobcenterets afgørelse om et rådighedsafprøvende tilbud.

Det foreslås endelig, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal træffe afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler om behandling af dagpengemodtageres klager over tilbud, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

De nærmere regler om klagesagsbehandling m.v. fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det følger af disse regler, at en klage ikke har opsættende virkning. En dagpengemodtager skal således starte i tilbuddet, selvom der er klaget over det. Hvis dagpengemodtageren får medhold i klagen, kan pågældende stoppe i tilbuddet, hvis pågældende stadig deltager i tilbuddet.

Med hjemmel i gældende § 104, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil det i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats blive fastsat, at jobcenteret – på samme måde som når jobcenteret giver andre tilbud til en dagpengemodtager – skal sende en underretning til arbejdsløshedskassen om, at dagpengemodtageren har fået et rådighedsafprøvende tilbud. Underretning medfører ikke, at arbejdsløshedskassen skal rådighedsvurdere dagpengemodtageren.

Hvis dagpengemodtageren afslår, ophører eller ikke deltager i tilbuddet, sendes der underretning til arbejdsløshedskassen herom, hvorefter kassen skal rådighedsvurdere og evt. sanktionere dagpengemodtageren i overensstemmelse med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter de gældende rådighedsregler kan en a-kasse endvidere altid undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis a-kassen mener, der er tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en dagpengemodtager flere gange får rådighedsafprøvende tilbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4. om sanktioner neden for.

2.3.4. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres

Aftalepartierne er enige om, at ledige skal have større indflydelse på indsatsen for at styrke deres muligheder for at komme i arbejde. Der er også enighed om, at med større medindflydelse og mere valgfrihed til den enkelte ledige følger et behov for styrket opfølgning på rådighed.

Fremover skal det derfor have konsekvenser for ledige at udeblive en eller flere dage fra tilbud i beskæftigelsessystemet. Ved udeblivelse fra tilbud, skal der sanktioneres. Sanktionen sker, fordi dagpengemodtagere ikke opfylder deres rådighedsforpligtelse, når de udebliver fra tilbud. Ligesom det har konsekvenser, hvis en medarbejder uden nærmere begrundelse bliver væk fra arbejde en dag.

2.3.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen foretage fradrag i kontanthjælpen, hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Fradraget svarer til det antal dage, hvor pågældende er udeblevet.

For dagpengemodtagere er der derimod ikke efter gældende regler en procedure, der sikrer, at der sanktioneres for en eller flere dages udeblivelse fra tilbud, medmindre udeblivelsen kan sidestilles med et ophør med tilbuddet.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses en dagpengemodtager for at være selvforskyldt ledig, hvis personen afslår eller ophører i tilbud uden en gyldig grund. Det er tilfældet, hvis pågældende uden gyldig grund udebliver fra et tilbud, og udeblivelsen må sidestilles med et afslag på eller et ophør i tilbuddet.

Det følger også af gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der ikke kan udbetales dagpenge til en person, som udebliver fra en samtale eller aktivitet i jobcenteret, hos anden aktør eller arbejdsløshedskassen. Personen kan først få dagpenge igen, når pågældende har henvendt sig om udeblivelsen til den, som har indkaldt til samtalen eller aktiviteten.

Med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat regler om underretninger mellem jobcentrene og arbejdsløshedskasserne til brug for administrationen af reglerne.

Der er også fastsat regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til jobcentrene om personer, der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10.

Tilbudsstederne underretter i dag jobcentrene om kontanthjælpsmodtageres udeblivelse fra tilbud. I forhold til dagpengemodtagere skal tilbudsstederne alene underrette jobcenteret, hvis en dagpengemodtager afslår eller ophører i tilbuddet.

2.3.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres. Sanktionen indebærer, at der ikke skal udbetales dagpenge fra den dag, de udebliver, og indtil de igen deltager i tilbuddet.

Den foreslåede sanktion vil også gælde ved udeblivelse fra de foreslåede rådighedsafprøvende tilbud og tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet. Vedrørende disse forslag henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. og pkt. 2.3.3.

Den nye sanktion svarer til den, som dagpengemodtagere får i dag, hvis de ikke møder op til samtaler. Den nye sanktion svarer også til den, som kontanthjælpsmodtagere får i dag, hvis de udebliver en eller flere dage fra tilbud.

At udelukke dagpengemodtagere fra dagpenge ved udeblivelse fra tilbud kan potentielt bidrage til at styrke rådigheden blandt visse grupper af dagpengemodtagere og styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig ligner det rammerne på det ordinære arbejdsmarked, hvor der ikke udbetales løn for en dag, hvis man uden nærmere begrundelse ikke møder op.

Det foreslås videre med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 63 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der fastsættes nærmere regler om, at der i nogle situationer ikke skal sanktioneres for udeblivelse i en eller flere dage fra tilbud. Det vil være tilfældet, hvis dagpengemodtageren opfylder sin rådighedspligt på anden vis end ved at deltage i tilbuddet, eller hvis dagpengemodtageren ikke skal stå til rådighed for tilbuddet. Det svarer til gældende regler ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter.

Det foreslås også, at der fastsættes nærmere regler om, at der ikke skal sanktioners, hvis dagpengemodtagerens fravær svarer til muligheden for tjenestefrihed i et ordinært ansættelsesforhold, f.eks. fordi pågældende skal deltage i begravelse af et nærtstående familiemedlem eller skal have samvær med et tvangsfjernet eller anbragt barn. Tilsvarende principper gælder også i dag i forhold til samtaler eller aktiviteter.

Det foreslås endeligt, at der ikke skal sanktioneres, hvis dagpengemodtagere har tid hos speciallæge eller har barns 1. sygedag. Dette er nyt i forhold til de gældende regler om sanktion ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter.

Der vil med den manglende sanktionering som udgangspunkt tages de samme rimelige og personlige hensyn til dagpengemodtagere, som der gives medarbejdere på det ordinære arbejdsmarked ved fravær i helt særlige situationer.

Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder og virksomheder) fremover også indberette til jobcentrene, når dagpengemodtagere udebliver under et tilbud. Jobcentrene skal, når de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelse, underrette dagpengemodtagerens arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag.

Ligesom efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen, inden den træffer afgørelse om, hvorvidt dagpengemodtageren skal pålægges en sanktion, sende en partshøring til personen. Arbejdsløshedskassen skal herefter træffe afgørelse om sanktion svarende til det relevante antal dage med ubegrundet fravær.

Det skal ved den foreslåede sanktion ikke vurderes, hvorvidt dagpengemodtageren har haft en såkaldt gyldig grund til at udeblive, som det bl.a. er tilfældet ved vurderingen af, om dagpengemodtageren er selvforskyldt ledig i forbindelse med afslag på eller ophør i et tilbud. Årsagen hertil er, at dagpengemodtageren alene anses for ikke at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet den eller de pågældende dage, hvor personen er udeblevet fra tilbuddet. Dagpengemodtageren er selvforskyldt ledig, hvis personen uden gyldig grund ikke møder op første dag i tilbuddet, og dermed ikke påbegynder det.

Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud helt skal afbrydes på grund af for meget fravær. Hvis tilbuddet helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende regler om selvforskyldt ledighed. Den nye sanktionsmulighed supplerer dermed de gældende muligheder for sanktionering i dagpengesystemet.

Forslaget betyder, at det skal sikres, at jobcenteret får besked om udeblivelse fra tilbudsstederne, således at jobcenteret og arbejdsløshedskasserne får de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af reglerne.

Proceduren for underretningerne mellem tilbudsstederne og jobcenteret skal udmøntes, så den i videst muligt omfang følger principperne på kontanthjælpsområdet.

De nærmere krav til underretningerne mellem jobcenteret og arbejdsløshedskasserne vil blive udmøntet med hjemmel i § 104, stk. 2, og § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.4. Virksomhedsservice og jobformidling

2.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft.

Bistanden kan bl.a. ske ved, at en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job, eller der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende eller ved at råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Som følge af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen skal jobcenteret tilbyde hjælp til rekruttering af ledige. Jobcentrene skal fremadrettet aktivt opsøge relevante virksomheder og tilbyde hjælp til at matche ledige med virksomhedens rekrutteringsbehov. Om jobcenterets opgaver henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

For at tydeligøre denne opgave foreslås det, at det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret har til opgave at bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling. Det foreslås endvidere, at jobcenterets bistand også kan bestå af at opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger.

2.5. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation

2.5.1. Trainee indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender

2.5.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 4 uger for dagpengemodtagere. Efter bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet har jobcentrene desuden mulighed for at tilbyde virksomhedspraktik på op til 8 uger for dimittender, der som minimum har afsluttet en kort videregående uddannelse, og som endnu ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse. Forsøgsordningen løber frem til 31. december 2014.

2.5.1.2. Den foreslåede ordning

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at ledige dimittender med en videregående uddannelse får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til 8 uger i stedet for 4 uger for dermed at få mere erhvervserfaring at søge videre på.

Det foreslås derfor, at den eksisterende regel om, at et tilbud om virksomhedspraktik har en varighed på op til 4 uger for dagpengemodtagere, ændres, således at personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som minimum har en kort videregående uddannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse, kan få tilbud om virksomhedspraktik med en varighed på op til 8 uger. Der er tale om en permanentgørelse af bestemmelsen i forsøgsbekendtgørelsen.

Betingelsen om dagpenge på dimittendvilkår indebærer, at personen kan modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år.

Formålet med den længere praktikperiode er både at hjælpe nyuddannede dagpengemodtagere samt at hjælpe virksomhederne. Forlængelsen af praktikopholdet vil gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at indgå aftale om virksomhedspraktik med dimittender, og de nyuddannede dagpengemodtagere vil have mulighed for at opnå større erfaring under et praktikophold.

Det er jobcenteret, der ud fra en konkret vurdering skal bevillige det længere praktikophold. En betingelse for at kunne modtage tilbud om virksomhedspraktik i op til 8 uger er, at personen ikke har haft ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse. Formålet med betingelsen er at målrette ordningen mod de dimittender, der har størst behov for at opnå erhvervserfaring. Ordinær beskæftigelse skal derfor forstås snævert, således at én eller få timers beskæftigelse efter endt uddannelse medfører, at der ikke kan gives et tilbud om virksomhedspraktik med en varighed over 4 uger.

Endvidere fremgår det af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at den eksisterende trainee-ordning inden for AC-området og FTF-området forlænges i en toårig periode med 20,4 mio. kr. til 2015 og 2016.

Trainee-ordningen blev indført som led i Aftale om finansloven for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten, hvor blev det besluttet at iværksætte en øget indsats mod ungdomsarbejdsløshed. Der blev i den forbindelse afsat 20 mio. kr. fordelt over årene 2012 og 2013 til at få flere nyuddannede ind i et trainee-forløb. Et trainee-forløb kan bestå af forskellige tilbud, herunder kurser/uddannelse, virksomhedspraktik/løntilskudsjob eller en kombination. AC og FTF udmønter trainee-indsatsen for deres respektive målgrupper.

Forlængelse af ordningen vil blive udmøntet i finansloven og indebærer, at der gives tilskud til trainee-forløb målrettet nyuddannede, som endnu ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse.

2.5.2. Målretning og afbureaukratisering af løntilskud

2.5.2.1. Målretning af løntilskud

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at løntilskudsordningerne skal målrettes, og at reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere i højere grad skal harmoniseres.

2.5.2.1.1. Krav til forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere

2.5.2.1.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan dagpenge-, kontanthjælps-, og uddannelseshjælpsmodtagere få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere fra første ledighedsdag. For uddannelseshjælpsmodtagere er det en betingelse, at de ikke vurderes at være åbenlyst uddannelsesparate.

Tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere kan efter gældende regler først gives efter 6 måneders forudgående ledighed. Det gælder dog ikke, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.

2.5.2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der for dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere skal gælde de samme regler for forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos henholdsvis offentlige som for private arbejdsgivere.

Det foreslås derfor, at dagpengemodtagere skal have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder for at kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås endvidere, at kontanthjælps-, og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende skal have været ledige i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder for at kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås, at de gældende undtagelser fra kravet om forudgående ledighed på seks måneder for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere også skal gælde for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Det vil sige, at der ikke stilles krav om forudgående ledighed, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.

2.5.2.1.2. Varighed af ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere

2.5.2.1.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan et tilbud om ansættelse med løntilskud vare op til et år. Dog kan dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kun være ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere i op til seks måneder.

2.5.2.1.2.2. Den foreslåede ordning

For at understøtte, at flere ledige kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere og samtidig mindske risikoen for fastholdelse, foreslås det, at dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere fremover kun kan være ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere i op til seks måneder.

Med henblik på at reducere risikoen for fastholdelse af stærke ledige foreslås det videre, at dagpengemodtagere fremover kun kan være ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere i op til fire måneder.

2.5.2.1.3. Reduktion af sats til det offentlige

2.5.2.1.3.1. Gældende regler

Ved ansættelse med løntilskud af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere hos offentlige arbejdsgivere udgør tilskuddet til arbejdsgiver efter gældende regler 141,02 kr. pr. time (2014 -niveau). Det svarer til 143,14 kr. pr. time (2015-niveau).

2.5.2.1.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere reduceres fra 143,14 kr. pr. time til 107,55 kr. pr. time (2015-niveau). Således skal offentlige arbejdsgivere i højere grad selv dække udgifterne ved at have en ledig ansat i løntilskud. Ændringen finder tilsvarende anvendelse i forhold til offentlige arbejdsgivere, der giver tilbud om ansættelse med løntilskud til udlændinge efter integrationslovens bestemmelser.

2.5.2.2. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at en række elementer i beskæftigelsesindsatsen skal afbureaukratiseres, så arbejdsprocesserne i kommunerne forenkles, og arbejdsgangene effektiveres. For så vidt angår ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere drejer det sig bl.a. om forslag om løn- og timetalsberegning.

2.5.2.2.1. Løn- og timetalsberegning ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere

2.5.2.2.1.1. Gældende regler

Timeløn

Efter gældende regler skal lønvilkårene for dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse, som er ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, være overenskomstmæssige.

Efter gældende regler kan lønnen dog maksimalt udgøre 96,21 kr. pr. time (pr. 1. juli 2002) eksklusive feriegodtgørelse, ferietillæg, eventuel søgnehelligdagsbetaling, omkostningsdækkende ydelser, arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen. Timelønnen er 115,98 kr. pr. 1. oktober 2014.

Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer pr. 1. april og 1. oktober.

Efter gældende regler skal dagpengemodtagere samtidig have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lønnen skal dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Efter gældende regler skal kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, samt personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse og andre personer, der modtager ressourceforløbsydelse, have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets påbegyndelse. Lønnen er den samme under hele ansættelsesforholdet.

Fastsættelse af arbejdstiden

Efter gældende regler fastsætter den offentlige arbejdsgiver arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden.

Arbejdstiden pr. uge beregnes ved at dividere den individuelle ugentlige ydelse tillagt 8 % i arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen. Der rundes herefter op til nærmeste hele timetal.

Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer typisk pr. 1. april og 1. oktober, og er således uafhængig af reguleringen af dagpenge og andre ydelser. I en årrække er der dog ikke sket nogen regulering af den maksimale timeløn.

Det har medført en situation, hvor den ugentlige arbejdstid for en fuldtidsforsikret dagpengemodtager er endt på 39 timer. Dvs. at for at opnå en løn, som ligger på niveau med dagpengene, skal den løntilskudsansatte have løn for 39 timer. Da overenskomster generelt ligger på 37 timer, medfører det, at den ledige arbejder 37 timer, men får løn for 39 timer. Arbejdsgivere modtager ligeledes løntilskud for 39 timer.

2.5.2.2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der for dagpengemodtagere, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og sygedagpengemodtagere, samt personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, og andre personer, der modtager ressourceforløbsydelse, indføres én timelønssats for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Satsen beregnes som 1/37 af højeste dagpenge pr. uge tillagt arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås således, at løn- og timetalsberegningen for de ovennævnte målgrupper i offentligt løntilskud forenkles, så timelønnen i offentligt løntilskud skal beregnes på grundlag af højeste dagpengesats, som reguleres årligt den første mandag i året, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Timelønnen er således fast og reguleres udelukkende ved reguleringer i dagpengesatsen. Der skal således ikke foretages reguleringer i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer typisk pr. 1. april og 1. oktober.

Det foreslås endvidere, at arbejdstiden som hidtil fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets begyndelse.

Forslaget medfører således en forenkling af arbejdsgivernes administration af løntilskudsordningen, og det undgås, at dagpengemodtagere ansat i offentligt løntilskud skal have løn for flere timer, end der arbejdes.

Forslaget medfører desuden, at lønnen i offentligt løntilskud afkobles fra overenskomsten. Den ansatte vil fortsat være berettiget til en løn, som ligger på niveau med den individuelle ydelse.

Ansættelsen vil fortsat ske på øvrige overenskomstmæssige vilkår, herunder i forhold til tillæg, over- og merarbejde samt pensionsrettigheder. Det fremgår f.eks. af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der ud over lønnen pr. arbejdstime kun ydes omkostningsdækkende ydelser, arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen. Dette vil fortsat være gældende.

Arbejdsgiver vil fortsat være berettiget til løntilskud for de timer, der udbetales løn for.

De forslåede ændringer finder tilsvarende anvendelse for selvforsøgende jf. kapitel 13 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der får tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, samt for kontanthjælpsmodtagere, der får tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter integrationslovens bestemmelser.

2.5.3. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter

Efter gældende regler består jobrotation af to ordninger. Den ordinære jobrotationsordning og jobrotationsordningens særlige pulje.

Efter den ordinære jobrotationsordning har offentlige og private arbejdsgivere ret til at få udbetalt jobrotationsydelse af jobcenteret, når faglærte eller ufaglærte midlertidigt deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en ledig som vikar for den beskæftigede. Ordningen omfatter tillige ansatte med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, og som ikke har brugt uddannelsen i de sidste 5 år.

Efter jobrotationsordningens særlige pulje for beskæftigede med korte eller mellemlange videregående uddannelser er offentlige og private arbejdsgiveres ret til at modtage jobrotationsydelse fra jobcenteret betinget af, at udgiften kan holdes inden for puljens bevillingsmæssige ramme. Den særlige pulje er på forsøgsbasis frem til 31. december 2014 udvidet til også at omfatte beskæftigede med en lang videregående uddannelse.

Der har de seneste år været en betydelig og utilsigtet stigning i brugen af jobrotation. I forliget om beskæftigelsesreformen foreslås det at målrette hele jobrotationsordningen, herunder også den særlige pulje, så jobrotationsforløb i større omfang anvendes til ledige med størst behov. Det fremgår ligeledes af forliget, at der indføres bemyndigelse til beskæftigelsesministeren med henblik på at kunne fastsætte nærmere regler efter de gældende bestemmelser om jobrotationsordning.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved, at den beskæftigede midlertidigt deltager i uddannelse. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om, at vikaren ikke kan ansættes i jobrotation i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, på samme måde som det i dag gælder for tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det bemærkes, at den gældende bemyndigelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 110, stk. 2 vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser i mellem kommune og arbejdsgiver.

2.5.3.1. Afskaffelse af kombinerede elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb

2.5.3.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler har private og offentlige arbejdsgivere ret til at få udbetalt jobrotationsydelse, når arbejdsgiveren ansætter en dagpengemodtager, en kontanthjælpsmodtager eller en uddannelseshjælpsmodtager som vikar i stedet for en af virksomhedens medarbejdere, som midlertidigt deltager i uddannelse. Det samme gælder, når der ansættes en kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Efter gældende regler er det arbejdsgiveren, der afgør, hvilke offentlige eller private udbudte uddannelser, der kan indgå i jobrotation.

Efter gældende regler har det været muligt for arbejdsgiver at kombinere elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb. En analyse foretaget af Deloitte for Beskæftigelsesministeriet viser, at ca. 60 pct. af aktiviteten i 2013 på den ordinære jobrotationsordning bestod af disse forløb.

Muligheden for at kombinere jobrotation og lærlingeforløb indebærer, at virksomhederne dels kan modtage jobrotationsydelse for elever, når de er i praktik i virksomheden, dels at virksomheden får udbetalt både lønrefusion via AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) og jobrotationsydelse i elevens skoleperioder.

Den mulighed er midlertidigt lukket med virkning fra sommeren 2013, hvor der med hjemmel i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet blev oprettet et forsøg, som medfører, at jobrotationsydelse i perioden fra 1. juli 2013 til og med 31. december 2014 ikke kan bevilges, når arbejdsgiveren udbetaler løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller i henhold til lov om maritime uddannelser, herunder i perioder hvor den beskæftigede deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed. Forsøget medfører ligeledes, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis arbejdsgiver samtidig har adgang til at modtage lønrefusion fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Der har således ikke været yderligere tilgang af elev- og lærlingeforløb i jobrotationsordningen siden forsøgets start.

Eksisterende forløb fortsætter dog, og de sidste elev- og lærlingeforløb forventes at være afsluttede i 2017.

2.5.3.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsøgsordningen, hvor muligheden for tilgang af elev- og lærlingeforløb i jobrotationsordningen er stoppet, gøres permanent med det formål at målrette ordningen.

Forslaget indebærer, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis den uddannelse, som den beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, samt hvis der er tale om en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Forslaget indebærer desuden, at arbejdsgiveren ikke kan få jobrotationsydelse i perioder, hvor den beskæftigede som en del af uddannelsen deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.

Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte for de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.

Eksisterende forløb, som er bevilget før denne lovs ikrafttræden vil kunne fortsætte, og de sidste elev- og lærlingeforløb forventes at være afsluttede i 2017. Der henvises til overgangsbestemmelser i lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.

2.5.3.2. Målretning mod langtidsledige

2.5.3.2.1. Gældende regler

For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar, være:

– dagpengemodtager og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3 måneder,

– kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager og ved ansættelsen have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder, eller

– modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.

2.5.3.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kravet til forudgående ledighed, for den person der ansættes som vikar, hæves fra 3 til 6 måneder.

Det indebærer, at dagpengemodtagere ved ansættelsen som jobrotationsvikar skal have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 6 måneder, samt at kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere ved ansættelsen som jobrotationsvikar skal have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Forslaget indebærer desuden, at personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og som ansættes som vikar efter reglerne om jobrotation, skal have modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Forslaget om at hæve kravet til forudgående ledighed fra 3 til 6 måneder vil mindske risikoen for, at ordningen fastholder nyledige i støttet beskæftigelse. Samtidig vil det målrette ordningen til ledige, der har en længere ledighedsperiode bag sig.

2.5.3.3. Afkortet varighed af jobrotationstilskud

2.5.3.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan en jobrotationsvikars ansættelse maksimalt vare i 12 måneder.

2.5.3.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den maksimale ansættelsesperiode afkortes, således at en vikar maksimalt kan være ansat i en periode på 6 måneder.

Forslaget om afkortningen af den maksimale tilskudsperiode til jobrotationsforløb fra 12 til maksimalt 6 måneder begrænser risikoen for, at jobrotationsvikarer fastholdes i støttet beskæftigelse.

Det medfører endvidere, at flere vikarer får mulighed for at opnå konkret erhvervserfaring. Virksomhederne vil med afkortningen af tilskudsperioden fortsat kunne ansætte f.eks. to vikarer af hver seks måneders varighed som erstatning for en medarbejder, der efteruddannes i 12 måneder. Ledige, der ansattes i jobrotationsvikariater, vil fortsat kunne vikariere for flere beskæftigede.

2.5.3.4. Reduceret statsrefusion til kommunerne

2.5.3.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler refunderer staten 100 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse.

2.5.3.4.2. Den foreslåede ordning

For at understøtte, at kommunerne bruger jobrotation, hvor det vurderes at understøtte den lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet, foreslås det, at statsrefusionen til kommunernes udgifter til jobrotationsydelse sænkes fra de nuværende 100 pct. til 60 pct.

2.6. En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats sidst i dagpengeperioden

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der er enighed om, at jobcenteret skal tilbyde den ledige et tæt kontaktforløb og en intensiveret indsats og jobsøgningsstøtte.

2.6.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler er der ingen krav om en særlig indsats for langtidsledige dagpengemodtagere. Jobcenteret kan dog efter gældende regler tilbyde flere samtaler eller tilbud til ledige, hvis det findes nødvendigt for, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.

2.6.1.2. Den foreslåede ordning

I lyset af den kortere dagpengeperiode er det vigtigt at intensivere indsatsen for de langtidsledige. Det foreslås derfor, at dagpengemodtagere, som har sammenlagt ledighed på mellem 16 og 22 måneder, får en særligt aktiv indsats. Den særlige indsats fastlægges under den supplerende samtale, som dagpengemodtagere skal have senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed, hvor der skal ske en revurdering af indsatsen, og hvor arbejdsløshedskassen deltager i samtalen. Om kontaktforløbet henvises til pkt. 2.1.1. og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 11.

Det foreslås, at jobcenteret under samtalen med dagpengemodtageren skal drøfte den intensiverede indsats, som bl.a. kan bestå af mulighed for, at pågældende kan få tildelt en personlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden eller et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud.

Den personlige jobformidler kan hjælpe dagpengemodtageren i alle led af jobsøgningen. Jobformidleren kan i samarbejde med personen aktivt opsøge relevante virksomheder med henblik på at finde konkret beskæftigelse, som personen kan varetage, herunder vikariater. Med hjemmel i § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil der blive fastsat regler om denne mulighed.

Kombinationsforløbet foreslås udmøntet som et forsøg. Forløbet foreslås at indebære, at langtidsledige kan deltage i hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud, dvs. virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Der foreslås derudover fastsat regler om, at personen tilknyttes en jobkontaktperson i virksomheden, hvor personen deltager i tilbuddet.

2.7. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders ansættelse

2.7.1. Gældende regler

En arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder, skal betale medlemmer af en arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).

Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse, er bl.a., at medarbejderen

– er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager,

– inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer),

– hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord, vikaransættelse eller lignende, og

– ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde som f.eks., at arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet, at medlemmet afslår skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse hos samme arbejdsgiver eller at medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.

Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve ledighedsdage. Betalingen for en G-dag svarer til højeste dagpengesats for en dag svarende til 815 kr. og 408 kr. for en halv G-dag (2014 niveau). Medlemmets forsikringsstatus (fuldtids- eller deltidsforsikret) er uden betydning for størrelsen af satsen for G-dagene. Tilsvarende har størrelsen af medlemmets sats heller ikke betydning for størrelsen af G-dagene.

Arbejdsgiveren skal højst betale godtgørelse for 16 G-dage for den samme person i løbet af et kalenderår. En halv G-dag tæller i den sammenhæng som 1 godtgørelsesdag.

Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at pågældende er berettiget til ydelser efter loven.

Der kan ikke udbetales ydelse for dage, hvor et medlem har ret til dagpengegodtgørelse. Det er derfor uden betydning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af arbejdsgiveren. Arbejdsløshedskassen skal derfor vurdere, om medlemmet har ret til G-dage.

Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for betaling af dagpengegodtgørelsen er opfyldt, og udbetaler godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler G-dage, og medlemmet mener sig berettiget til den, kan medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til at få godtgørelsen betalt.

2.7.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne om dagpengegodtgørelse gradvist afskaffes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse.

Afskaffelsen af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for ansatte med mindre end 3 måneders ansættelse indfases således, at arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betaler for 1. og 2. ledighedsdag, i 2017 betales for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder.

Beskæftigelseskravet på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger vil fortsat være gældende. Kravet kan således også anses for at være opfyldt i 3 måneders perioden.

For medlemmet betyder afskaffelsen, at medlemmet i stedet vil kunne modtage ydelse efter loven for de dage, hvor der efter de gældende regler ellers udbetales G-dage.

Afskaffelsen betyder, at virksomhederne får større fleksibilitet i forbindelse med kortvarig ansættelse af arbejdskraft, som det f.eks. særligt er almindeligt i vikarbranchen.

Forslaget vil endvidere betyde en vis administrativ lettelse for virksomhederne i forbindelse med administrationen af G-dagsordningen.

For så vidt angår modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse henvises til bemærkningerne i pkt. 2.11.3.1.

2.8. Strafrefusion ophæves- Ophævelse af kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge samt kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når tilbud ikke er afgivet rettidigt (strafrefusion)

2.8.1. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, når tilbud ikke er givet til tiden

2.8.1.1. Gældende regler

Det følger af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge.

Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge.

Ved lov nr. 1346 af 21. december 2012 blev reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til dagpenge suspenderet for årene 2013 og 2014. Arbejdsløshedsdagpenge opgøres og udbetales i uger, og suspensionen har virkning fra uge 1 i 2013 (den 31. december 2012) til og med uge 52 i 2014 (den 28. december 2014). Der henvises til gældende lovs § 82 a, stk. 7.

Baggrunden for suspensionen var, at reglerne indebar en risiko for, at hensynet til et tilbuds varighed og starttidspunkt vejer tungere end hensynet til, hvilket tilbud den enkelte ledige har mest behov for. Det havde desuden betydning, at reglerne var tunge at administrere for kommunerne. Med suspensionen fik kommunerne derfor mere fleksible rammer for at tilrettelægge en individuel indsats.

2.8.1.2. Den foreslåede ordning

Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at ledige blev aktiveret rettidigt. Endvidere har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der er blevet gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Endvidere har det vist sig, at suspensionen af reglerne om strafrefusion ikke har ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden.

Det foreslås derfor, at reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge ophæves permanent.

2.8.2. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, når tilbud ikke er givet til tiden

2.8.2.1. Gældende regler

Reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev indført ved lov nr. 1610 af 26. december 2013 og fremgår af §§ 52 g-52 q i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse sikrer et medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret er opbrugt, ret til et forsørgelsesgrundlag på 60 pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Ydelsen ydes uafhængigt af ægtefælleindkomst og formueforhold.

Der er tale om en midlertidig ydelse, som administreres af arbejdsløshedskasserne og i videst mulige omfang administreres efter de samme regler, som gælder for arbejdsløshedsdagpenge. Dette gælder også i forhold til kommunernes medfinansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det fremgår af lovens § 52 o, at kommunerne finansierer 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet.

Som det gælder for kommunernes finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, er reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse suspenderet for 2014, jf. lovens § 52 o, 4. pkt.

Der henvises til pkt. 2.8.1.1. om opgørelsen af sluttidspunktet af suspensionsperioden.

2.8.2.2. Den foreslåede ordning

Som det er foreslået for reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophæves permanent. Dermed sikres der overensstemmelse mellem reglerne.

2.8.3. Ophævelse af reglerne om kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, når tilbud ikke er givet til tiden

2.8.3.1. Gældende regler

Efter de gældende regler modtager kommunen ingen refusion for uddannelses- og kontanthjælp, hvis en person, der har ret og pligt til et tilbud efter kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke påbegynder tilbuddet rettidigt. Kommunen kan ikke modtage refusion fra staten fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes, jf. § 100, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når ret- og pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indebærer en risiko for, at hensynet til et tilbuds varighed og starttidspunkt vejer tungere end hensynet til, hvilket tilbud den enkelte ledige har mest behov for. Hertil kommer, at reglerne har vist sig at være tunge at administrere for kommunerne.

Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når ret- og pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er suspenderet for årene 2013 og 2014.

2.8.3.2. Den foreslåede ordning

Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at ledige blev aktiveret rettidigt. Samtidig har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der er blevet gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Endvidere har det vist sig, at suspensionen af reglerne om strafrefusion ikke har ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden.

Det foreslås derfor, at reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når ret- og pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ophæves permanent.

2.9. Digital kommunikation m.v.

2.9.1. Digitalisering af voksenlærlingeordningen

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at voksenlærlingeordningen skal digitaliseres for at lette brugen af ordningen for erhvervslivet og frigøre administrative ressourcer i jobcentrene.

2.9.1.1. Gældende regler

Der er ikke i dag fastsat regler om, hvordan virksomhederne skal ansøge om oprettelse af voksenlærlingepladser, eller om hvordan virksomhederne skal anmode om udbetaling af tilskud til voksenlærlinge.

Beskæftigelsesministeren kan efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om udbetaling af tilskud m.v. efter denne lov. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.

Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation, således at arbejdsgivere digitalt kan ansøge om at få oprettet virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsberettigede pladser m.v. efter denne lov. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.

2.9.1.2. Den foreslåede ordning

Det er hensigten, at digitaliseringen af voksenlærlingeordningen udmøntes administrativt i medfør af de gældende regler.

Det foreslås, at digitaliseringen af ansøgning om oprettelse af voksenlærlingepladser varetages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen er ved at digitalisere ansøgningen om oprettelse af løntilskudspladser og virksomhedspraktikpladser, jf. aftale om Fast track i kontanthjælpsreformen. Digitaliseringen kan ske i naturlig forlængelse af digitalisering af de to nævnte ordninger.

Det er hensigten, at digitalisering af anmodning om udbetaling af tilskud til voksenlærlinge sker i NemRefusion, der ejes, vedligeholdes og drives af KL’s selskab KOMBIT A/S. KOMBIT A/S har allerede digitaliseret anmodningen om udbetaling af tilskud til ansættelse med løntilskud og fleksjobordningen (gammel ordning). Digitalisering af anmodning om udbetaling af tilskud til voksenlærlinge kan ske i naturlig forlængelse af digitalisering af de to nævnte ordninger. Digitalisering af anmodning om udbetaling af tilskud til voksenlærlinge kan udmøntes administrativt, jf. den gældende § 10 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indleder drøftelser med KL og KOMBIT A/S om digitalisering af anmodning om udbetaling af tilskud til voksenlærlinge.

De digitale løsninger, som forslaget omhandler, vil blive indrettet således, at de ved etableringen og fremover vil leve op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven med tilhørende bestemmelser.

Ligesom anden kommunikation - via f.eks. Jobnet - mellem borgerne, virksomhederne og det fælles datagrundlag, vil f.eks. kommunikationslinjerne være krypterede. Borgerne, virksomhederne og jobkonsulenterne vil således alene kunne tilgå oplysninger med anvendelse af NemId eller med anden sikker login-løsning.

2.9.2. Afklaringsværktøj og dialogværktøj

2.9.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).

2.9.2.2. Den foreslåede ordning

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der - for tidligt at kunne sætte ind over for ledige, der er i risiko for langtidsledighed - udvikles et landsdækkende afklaringsværktøj til at afklare den enkelte ledige og vedkommendes risiko for langtidsledighed.

Afklaringsværktøjet skal understøtte jobcentrene og arbejdsløshedskasserne i tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet skal understøtte jobkonsulenternes arbejde, når de skal vurdere den enkelte lediges muligheder for at komme i job og skal tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger. Valg af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal dog altid basere sig på jobkonsulentens samlede faglige vurdering.

Den ledige og jobkonsulenter skal til enhver tid kunne tilgå oplysninger fra afklaringsværktøjet. Det betyder samtidig, at værktøjet ikke kun anvendes i starten af ledighedsperioden, men også til løbende at vurdere den lediges muligheder for at komme i job.

Målgruppen for værktøjet er dermed både ledige og jobkonsulenter i jobcentre og arbejdsløshedskasser. Jobkonsulenter, der skal bruge afklaringsværktøjet, skal certificeres i brugen heraf.

I forbindelse med det landsdækkende afklaringsværktøj udvikles et dialogværktøj, der skal understøtte en løbende dialog mellem jobkonsulenter og den ledige – også på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser – omkring de resultater, som afklaringsværktøjet løbende viser. Afklarings- og dialogværktøjet udvikles trinvist. Udviklingen og implementering forestås af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i tæt samarbejde med kommunerne, arbejdsløshedskasserne og evt. andre relevante interessenter.

Denne del af forliget kan gennemføres administrativt med hjemmel i § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.9.3. Hjemmel til pligt til digital tilmelding til jobrettet uddannelse

2.9.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan dagpengemodtagere søge om deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse via en papirbaseret blanket – eller for nogle uddannelsers vedkommende via en selvbetjeningsløsning på Jobnet. Det er efter gældende regler frivilligt, om personen anvender den papirbaserede ansøgning eller søger om optagelse digitalt via Jobnet.

2.9.3.2. Den foreslåede ordning

For på sigt at muliggøre pligt til digital tilmelding til seks ugers jobrettet uddannelse foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udvides, så den også kommer til at omfatte tilmelding til seks ugers jobrettet uddannelse.

2.10. Afbureaukratisering, ”Min Plan”, puljer til f.eks. fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for jobkonsulenter

2.10.1. Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere

2.10.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt revalidender få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres.

Efter de gældende regler skal der forud for afgivelse af tilbud efter lovens kapitel 9 b–12 til målgruppen udarbejdes en jobplan. Der skal dog ikke udarbejdes en jobplan, hvis et tilbud varer op til 4 uger eller er blevet fastsat ved en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Personen har dog ret til en jobplan, hvis vedkommende beder om det. Hvis der ikke kræves udarbejdet en jobplan, skal tilbuddet afgives skriftligt, og det skal fremgå af sagen, om personen har accepteret tilbuddet.

For den enkelte person kan det være svært at forstå, hvad der er forskellen på et tilbud i og uden for en jobplan.

Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb.

Sygedagpengemodtagere, som forventes at være længerevarende sygemeldte, skal have en aftale om opfølgningsindsatsen. Sygedagpengemodtagere, som forventes at være længerevarende sygemeldte og have behov for en tværfaglig indsats, og modtagere af ressourceforløbsydelse, der deltager i et jobafklaringsforløb, skal have en rehabiliteringsplan, jf. sygedagpengereformen.

Uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespålæg (en uddannelsesplan).

Mange borgere skifter mellem at modtage forskellige ydelser, f.eks. når en dagpengemodtager bliver syg og overgår til at modtage sygedagpenge. Hvis personen forventes at være længerevarende sygemeldt, skal personen have en opfølgningsplan, og mens personen kunne se sin jobplan digitalt på Jobnet, er dette ikke muligt for opfølgningsplanen. Det er også administrativt besværligt og tungt for sagsbehandlerne at “lukke” en plan for at oprette en ny, og tilsvarende når personen atter bliver rask og skal vende tilbage til at have en jobplan.

Efter de gældende regler har der ikke været stillet krav om, at tilbud til en person, som er visiteret til fleksjob, skulle fremgå af en jobplan.

2.10.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at alle personer, der får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have en plan, ”Min Plan”, der vises for personen på Jobnet.dk. ”Min Plan” skal være genkendelig for personer på tværs af målgrupper og ydelse.

Det foreslås videre, at alle aftaler om aktive tilbud skal fremgå af planen. Dermed sikres det, at personen og jobkonsulenten i jobcenteret og i arbejdsløshedskassen får et samlet overblik over, hvad der er aftalt af konkrete aktiviteter og mål på forskellige områder. På baggrund af indførelsen af ”Min Plan” skal jobkonsulenten ikke beregne, om et tilbud skal afgives i eller uden for en jobplan, hvilket vil være en administrativ lettelse.

Desuden vil der i planen være oversigt over og adgang til øvrige indsatser og aktiviteter. F.eks. vil personen have adgang til at se aftaler m.v. med jobcenteret fra den seneste jobsamtale. For dagpengemodtagere vil der desuden være adgang til at se aftaler m.v. fra den seneste samtale med arbejdsløshedskassen og kravene til dagpengemodtagerens jobsøgning, som arbejdsløshedskassen har fastlagt. Herudover vil både dagpengemodtagere og øvrige målgrupper få adgang til kravene til registrering i jobloggen og cv’et via ”Min Plan”, hvilket vil gøre det lettere for borgeren at arbejde med jobloggen, idet det for borgeren vil være entydigt klart, hvilke krav borgeren skal opfylde som led i rådighedsforpligtigelsen.

”Min Plan” er fleksibel i den forstand, at den består af forholdsvis få elementer, som suppleres med forskellige delelementer, når indsatsen bliver mere intensiv. Eksempelvis vil jobparate kontanthjælpsmodtagere have en relativt enkel plan, der består af få elementer, f.eks. jobmål, jobsøgning og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil have en mere omfattende plan med f.eks. delmål, beskrivelser af vejen til målet m.v. På sigt vil den ud over beskæftigelsesindsatsen også indeholde en oversigt over sociale og sundhedsmæssige indsatser.

”Min Plan” (uddannelsespålægget) for uddannelseshjælpsmodtagere vil indeholde et uddannelsesmål, uddannelsesrettede aktiviteter m.v.

Med ”Min Plan” vil der være tale om en enklere administration, og det vil være mindre registreringstungt, når personen f.eks. bliver syg og overgår sygedagpenge eller i øvrigt skifter ydelse.

Det foreslås, at alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfattes af forslaget. Der gør sig dog særlige forhold gældende for visse persongrupper:

– For personer, der skal have en rehabiliteringsplan, vil de nuværende rehabiliteringsplaner blive bibeholdt, og reglerne om disse vil være uforandrede. Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen vil for borgeren fremstå som en del af ”Min Plan” på Jobnet. De øvrige dele af rehabiliteringsplanen vil kunne tilgås fra ”Min Plan” på Jobnet.

– For sygedagpengemodtagere, som skal have en aftale om opfølgningsindsatsen, vil aftalen om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, der følger af sygedagpengeloven, ligeledes fremgå som en del af ”Min Plan” på Jobnet.

– For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, der skal have et uddannelsespålæg, vil deres uddannelsespålæg ligeledes fremgå som en del af ”Min Plan” på Jobnet.

For jobkonsulenterne i jobcentrene vil både rehabiliteringsplaner, aftaler med sygedagpengemodtagere og uddannelsespålæg blive integreret i deres fagsystems understøttelse af ”Min Plan”.

Det foreslås, at de nærmere regler om indhold og udformning af ”Min Plan” fastsættes på bekendtgørelsesniveau.

It-systemerne vil blive designet således, at det alene vil være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere øvrige aftaler fra jobsamtalerne. Ligeledes vil det alene være en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse, der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne. Det vil fremstå klart for borgeren, hvem, der er ansvarlig for de enkelte aftaler m.v.

Efter gældende regler har offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indberette data, herunder beskæftigelsesindsatsen over for borgere inkl. relevante, tværfaglige og helhedsorienterede aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område, jf. § 62 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Og efter § 63 i denne lov kan der bl.a. til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen og den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren, udveksles nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser mellem en række ministerier, regioner, kommuner, arbejdsløshedskasser m.fl. Oplysningerne kan gøres tilgængelige for borgeren selv på Jobnet i medfør af denne lovs § 60, stk. 6 og 7.

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves 1. januar 2015, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. De nævnte regler foreslås videreført i § 36, stk. 2, og §§ 37 og 42 i det nævnte lovforslag.

2.10.2. Afbureaukratisering og kompetenceudvikling

2.10.2.1. Afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse

Der er med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om befordringsgodtgørelse i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er bl.a. fastsat regler om, at kommunen og arbejdsløshedskassen skal bede den enkelte person om at indhente dokumentation for fremmøde og gennemførelse af tilbud fra tilbudsstedet, inden der udbetales befordringsgodtgørelse til personen. Dokumentationen skal foreligge hver gang, f.eks. pr. måned, der udbetales godtgørelse, selv når tilbuddet løber over flere måneder.

Det foreslås, at der fastsættes regler om, at kommunen henholdsvis arbejdsløshedskassen selv administrerer og tilrettelægger udbetalingen af befordringsgodtgørelsen, herunder at de kan træffe afgørelse om udbetaling og beregne godtgørelsen én gang for alle ved indgivelse af ansøgning, og at der via den almindelige løbende opfølgning under tilbud foretages vurdering af, om grundlaget for at modtage befordringsgodtgørelse fortsat er til stede.

2.10.2.2. Puljer i reformen til f.eks. sikring af fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for jobkonsulenter.

Der er tale om initiativer, som ikke kræver lov- eller bekendtgørelsesændringer bl.a.:

– Der afsættes i alt 152,4 mio. kr. (2015-niveau) i perioden 2015 til 2020 til at kompetenceudvikle og videreuddanne medarbejdere og ledere i jobcentre og arbejdsløshedskasser. En investering i kompetenceudvikling skal understøtte et mere professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten af hjælpen til ledige og virksomheder.

– Der er afsat 10,2 mio. kr. i perioden fra 2016-2019 til en effektevaluering af hvert af uddannelsesinitiativerne: Seks ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespulje, pulje til uddannelsesløft samt styrkelsen af voksenlærlingeordningen. Der er enighed om at drøfte resultaterne af effektevalueringerne samt foretage eventuelle ændringer i brugen af uddannelse i den aktive beskæftigelsespolitik.

– Der er afsat en pulje på 10,2 mio. kr. årligt til særlige indsatser til ledige over 50 år, herunder forsøg med særlig fokus på jobformidling.

2.11. Øvrige ændringer

2.11.1. Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter flyttes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2.11.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler i §§ 33 og 35 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., behandles sager om anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter i Arbejdsskadestyrelsen.

2.11.1.2. Den foreslåede ordning

Som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet, hvor sager om anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter blev flyttet fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, er der behov for at foretage konsekvensændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås derfor, at Arbejdsskadestyrelsen ændres til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i de relevante bestemmelser.

2.11.2. Øget registeradgang for arbejdsløshedskasserne

2.11.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler i § 62, stk. 6, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om de betingelser, som en dagpengemodtager skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Med hjemmel i denne bestemmelse er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed om, at en person skal have bopæl og opholde sig i Danmark for at kunne få dagpenge. Der gælder dog særlige regler for grænsearbejdere og jobsøgning i udlandet.

Arbejdsløshedskasserne skal undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis der opstår tvivl om denne. Dagpengemodtageren har desuden pligt til at oplyse arbejdsløshedskassen om alle forhold, som kan have betydning for pågældendes rådighed, herunder bl.a. bopælsadresse.

Arbejdsløshedskasserne foretager i dag ikke systematisk kontrol af, om bopæls- og opholdskravet reelt er opfyldt, men henholder sig til oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR). Opholdskravet kontrolleres via de gældende regler om kontakt og fremmøde i jobcenter og arbejdsløshedskasse. Der tages kun skridt til kontrol ved mistanke om misbrug i konkrete situationer, hvor jobcenteret eller arbejdsløshedskassen f.eks. ikke kan komme i kontakt med dagpengemodtageren, eller hvor dagpengemodtageren ikke møder til samtaler.

Bopæls- og opholdskravet kontrolleres via adresseoplysninger i CPR. Arbejdsløshedskasserne har i dag adgang til CPR-oplysninger om deres egne medlemmers aktuelle adresser, og en del arbejdsløshedskasser har abonnement på daglig digital opdatering fra CPR. Arbejdsløshedskasserne har herudover ikke registerbaserede oplysninger om deres medlemmers bopæls- og adresseforhold.

2.11.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne får udvidet adgang til oplysninger fra CPR, for at kunne skærpe kontrollen med, at kun personer, der reelt har bopæl og opholder sig i Danmark, kan få udbetalt dagpenge. Med den nuværende administration kan der være tilfælde, hvor en dagpengemodtager opgiver en dansk proformaadresse til arbejdsløshedskassen, men reelt har ophold eller bopæl i et andet land.

Arbejdsløshedskasserne vil få stillet CPR oplysningerne til rådighed, hvis en dagpengemodtager er registret med andre adresser inden for de seneste 3 år og der er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil blive forpligtet til nærmere at undersøge, om dagpengemodtageren opfylder bopæls- og opholdskravet. Som en del af Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag etableres et landsdækkende register, hvoraf nævnte oplysninger vil fremgå.

Arbejdsløshedskasserne vil fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering få oplyst tidligere adresser inden for de seneste 3 år og antallet af personer registreret på adressen, herunder antallet af børn under 18 år, såfremt dagpengemodtageren er registret med andre adresser inden for de seneste 3 år og der er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil dog ikke få adresseoplysningerne, hvis dagpengemodtagerens ægtefælle/registrerede partner eller børn er registreret på adressen, idet det da må formodes, at den oplyste adresse er pågældendes reelle bopæls- og opholdsadresse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil således kun videregive oplysninger om tidligere adresser i de tilfælde, hvor der på grund af adresseoplysningerne er behov for, at arbejdsløshedskassen foretager en nærmere undersøgelse.

Det fælles it-baserede datagrundlag er et landsdækkende it-system, der bruges på tværs af staten, kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører. Det fælles it-baserede datagrundlag anvendes i dag i forvaltningen af arbejdsmarkedslovgivningen, herunder til kontrol, og til statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen samt til nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som jobsøgende, afmelding, fraværsregistreringer, bekræftelse af jobsøgning m.v., som grundlag for en koordineret og effektiv indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil på baggrund af ledighedsdata i det fælles datagrundlag samkøre oplysningerne med CPR oplysningerne og i tvivlstilfælde sende data til arbejdsløshedskassen, som har pligt til nærmere at undersøge, om dagpengemodtageren reelt har bopæl og ophold i Danmark.

Arbejdsløshedskasserne vil således få oplysning om egne medlemmers aktuelle og tidligere adresser inden for de seneste 3 år og antallet af personer registreret på adressen, herunder antallet af børn under 18 år. Arbejdsløshedskassen vil ikke få oplyst cpr. nr. eller andre oplysninger end de anførte om andre personer end egne medlemmer.

I første omgang forventes arbejdsløshedskassernes adgang til oplysningerne at skulle ske via www.bi.star.dk. Der kan senere blive tale om at udstille oplysningerne via en såkaldt webservice. Arbejdsløshedskasserne vil blive inddraget i udviklingen af løsningerne, og der vil blive arbejdet på at målrette kontrollen med bopæls- og opholdskravet, således at arbejdsløshedskassernes ressourcer anvendes bedst muligt.

Med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 91, stk. 11, vil der blive fastsat nærmere regler om hvilken dokumentation for en dagpengemodtagers bopæl og ophold i Danmark, der skal foreligge i forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed.

I lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) er der i § 31 hjemmel til at videregive oplysninger til anden offentlig myndighed efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger. Efter CPR-lovens § 34 må en myndighed kun videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet tilladelse hertil.

Det følger af lov om behandling af personoplysninger § 29, stk. 1, at hovedreglen er, at den registrerede skal have meddelelse om den dataansvarliges eller dennes repræsentants identitet, om formålet med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt, og om alle yderligere oplysninger, der er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser. Ifølge samme lovs § 29, stk. 2, kan oplysninger videregives uden forudgående meddelelse til den registrerede, hvis videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kapitel 11 er Beskæftigelsesministeriets adgang til at etablere fælles it-baserede datagrundlag, it-systemer og registre reguleret. I § 58, stk. 1, er der hjemmel til at etablere et fælles it-baseret datagrundlag til brug for forvaltningen af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det fremgår af § 58, stk. 2, at oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen og understøttelse af sagsbehandling, herunder tilsyn. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol. Lovens § 63 hjemler udveksling af oplysninger mellem bl.a. Beskæftigelsesministeriet, arbejdsløshedskasserne og Det Centrale Personregister (CPR) til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. Efter § 68 kan data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen. De anførte regler vil blive videreført i det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Den foreslåede ændring af § 91, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lovbemærkningerne præciserer, at oplysningerne fra CPR skal bruges til administration af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og giver hjemmel til, at oplysningerne skal videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer uden forudgående meddelelse til medlemmerne.

2.11.3. Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.11.3.1. Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.11.3.1.1. Gældende regler

Et fuldtidsforsikret medlem, som opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016 eller opbruger retten til uddannelsesordning/-ydelse fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015, har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under visse betingelser.

Udgangspunktet er, at de til enhver tid gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lovens § 52 h. Det betyder bl.a., at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder deltage i rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen senest hver gang, de har haft 3 måneders sammenlagt ledighed. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal - ligesom dagpengemodtagere - være aktivt jobsøgende og dokumentere deres jobsøgning overfor arbejdsløshedskassen.

Det betyder også, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse får en sanktion for selvforskyldt ledighed, hvis de afslår eller ophører i et tilbud uden en gyldig grund, og at de bliver trukket i ydelsen, hvis de udebliver fra en samtale eller aktivitet i jobcenteret, hos anden aktør eller i arbejdsløshedskassen.

Reglerne om arbejdsgivernes udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) ved afskedigelse, hjemsendelse eller ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende finder også anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. G-dagene udgør et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb pr. dag – 815 kr. i 2014.

Der er imidlertid indsat særlige regler for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i de tilfælde, hvor reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring i øvrigt ikke fuldt ud kan finde anvendelse. Det drejer sig bl.a. om følgende særregler:

– Størrelsen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

– Varigheden af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og forlængelse af ydelsesperioden.

– Overskydende timer og supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

– Ferieydelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.11.3.1.2. Den foreslåede ordning

Som følge af, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse som udgangspunkt er omfattet af gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens § 52 h, vil de fremover som hovedregel være omfattet af forslagene om rådighed, sanktioner og G-dage i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås dog, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse undtages fra følgende:

Som noget nyt foreslås det, at dagpengemodtagere løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.3.1.

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om joblog. Forslaget betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse fortsat vil være omfattet af de hidtidige regler om, hvordan de skal dokumentere deres jobsøgning. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan således også fremover dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at udfylde arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema eller joblog.

Som noget nyt skal arbejdsløshedskassen holde to rådighedssamtaler med dagpengemodtagere inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, og derefter alene efter behov. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.1.1.

Det foreslås, at disse regler ikke skal finde anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen i overensstemmelse med de hidtil gældende regler skal holde rådighedssamtaler med modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest hver gang, de har haft 3 måneders sammenlagt ledighed.

Som noget nyt foreslås det også, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.3.4.

Det foreslås, at forslaget om sanktion for udeblivelse fra tilbud ikke finder anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Forslaget betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal sanktioneres, hvis de udebliver en eller flere dage fra et tilbud, de er begyndt på. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil efter gældende regler få en sanktion, hvis de udebliver fra en samtale eller aktivitet, eller hvis de anses for at være selvforskyldt ledige, f.eks. hvis de afslår eller ophører i tilbud uden en gyldig grund.

Det foreslås endelig, at den foreslåede ændring af reglerne om arbejdsgivernes fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved afskedigelse m.v., hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3 måneder, jf. nærværende lovforslags § 2, nr. 18, ikke skal finde anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget betyder, at arbejdsgiverne i overensstemmelse med de hidtil gældende regler fortsat skal betale G-dage fra første ledighedsdag til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.7.

2.11.3.2. Indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.11.3.2.1. Gældende regler

Reglerne om indsatsen for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, fremgår af kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 75 i, finder reglerne i kapitel 2 a (inddragelse af andre aktører), 4 a (digital kommunikation), 5 (tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre), 6 (oplysninger om job og cv), 8 (tilbudsmuligheder), 9 (jobplan), 19 (underretninger), 20 (udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v.) og 24 (klageadgang) samt regler fastsat i medfør heraf, i det omfang de gælder for dagpengemodtagere, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, medmindre andet er bestemt i kapitel 13 d. Derudover finder regler i loven, som gælder for alle arbejdssøgende og for jobcentrenes administration også anvendelse.

Efter gældende regler, er personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, bl.a. ikke omfattet af de regler, der gælder for dagpengemodtagere, om kontaktforløb i kapitel 7, reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering i kapitel 10 og reglerne om ret og pligt til tilbud i kapitel 16. Der er i kapitel 13 d fastsat særregler om kontaktforløb i §§ 75 k og 75 l, regler om tidspunkt for og varighed af ret og pligt tilbud i § 75 v, regler om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus til personer uden ungdomsuddannelse og regler om, at ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse efter den virksomhedsrettede indsats har ret til op til 8 ugers uddannelse efter §§ 75 p og 75 q.

Efter gældende regler skal personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have en virksomhedsrettet indsats efter senest 4 ugers ledighed. Indsatsen kan ske i form af nytteindsats og virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere samt jobrotation.

Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere, dog skal antallet af timer i nytteindsats udgøre 20 timer ugentligt. Personen kan få tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere. Under tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik modtager personen midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Personen kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere, dog skal lønnen under tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver svarer til personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse og ansættelsen kan højst have en varighed på 13 uger. Endelig kan personen indgå som vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere. Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver samt ansættelse som vikar i jobrotation, kan personen medregne alle tidligere ledighedsperioder. Personen kan dermed medregne perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode, uddannelseshjælp, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig selvforsørgende.

Efter gældende regler kan personen under tilbud og jobrotation modtage befordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere.

Tilbud og jobrotation kan ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.11.3.2.2. Den foreslåede ordning

Hovedparten af forslagene i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen omfatter alene dagpengemodtagere.

Visse forslag omfatter dog flere eller alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder bl.a. forslag om afbureaukratisering i form af, at alle ledige fremover skal have en plan – ”Min Plan” og afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse samt forslag om målretningen og afbureaukratisering af ordningerne om løntilskud og jobrotation.

Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af gældende regler om jobplan og befordringsgodtgørelse, foreslås det, at de fremover omfattes af de nye regler for dagpengemodtagere om ”Min Plan” og afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse. For en nærmere beskrivelse heraf henvises der til bemærkningerne til pkt. 2.10.1. og 2.10.2.

Som følge af, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af de gældende regler om virksomhedspraktik, vil de som udgangspunkt fremover skulle omfattes af de nye regler for dagpengemodtagere om virksomhedspraktik. De nye regler om, at personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som minimum har en kort videregående uddannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse, kan få tilbud om virksomhedspraktik med en varighed på op til 8 uger, vil dog ikke finde anvendelse overfor modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse modtager arbejdsmarkedsydelsen med en fast sats, der fremgår af § 52 j, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtager dermed ikke ydelse på dimittendvilkår.

Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af de gældende regler om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere, foreslås det, at de fremover omfattes af de nye regler for dagpengemodtagere om målretning og afbureaukratisering af ordningerne om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Det betyder bl.a. at, der fremover stilles krav om forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, at varigheden af ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere nedsættes til henholdsvis 6 og 4 måneder, at løntilskud til offentlige arbejdsgivere nedsættes, samt at løn- og timetalsberegningen ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere afbureaukratiseres. For en nærmere beskrivelse heraf henvises der til bemærkningerne til pkt. 2.5.2.

De gældende særregler om tilbud om ansættelse med løntilskud for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse fastholdes, dvs. at lønnen under tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver svarer til personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse, at et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver højst have en varighed på 13 uger, og at personen ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, kan medregne alle tidligere ledighedsperioder.

Det foreslås, at personen ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, fremover – på samme måde som ved ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver – kan medregne alle tidligere ledighedsperioder. Dermed vil alle ledighedsperioder kunne medregnes til opfyldelse af kravet om 6 måneders forudgående ledighed, dvs. der kan medregnes bl.a. perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 76.

Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af de gældende regler om jobrotation, foreslås det, at de omfattes af de nye regler for dagpengemodtagere om målretning af jobrotation. Det betyder bl.a. at, jobrotationsforløb fremover ikke kan kombineres med elev- og lærlingeforløb, at jobrotation fremover målrettes langtidsledige med 6 måneders forudgående ledighed, at varigheden af jobrotationsforløb afkortes til højst 6 måneder, og at kommunerne får reduceret statsrefusion. For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkningerne til pkt. 2.5.3.

I overensstemmelse med gældende regler vil modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kunne medregne alle tidligere ledighedsperioder til opgørelsen af kravet om 6 måneders forudgående ledighed for ansættelse som vikar i jobrotation.

Som noget nyt skal dagpengemodtagere efter lovforslagets § 1, nr. 6, fremover registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog. Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke omfattes af dette dokumentationskrav. De vil dermed fortsat være omfattet af de hidtidige regler om krav til dokumentation af jobsøgning efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til pkt. 2.11.3.1.2. ovenfor.

Som noget nyt vil dagpengemodtagere efter lovforslagets § 1, nr. 45, få ret til tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, såfremt betingelserne er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud.

Som noget nyt vil dagpengemodtagere efter forslaget til lovens § 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, kunne få rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om rådighedsafprøvende tilbud. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil dermed ikke kunne få rådighedsafprøvende tilbud af jobcenteret.

2.11.4. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik

Der er især tale om konsekvensændringer som følge af beskæftigelsesreformen, samt præciseringer som følge af sygedagpengeformen og kontanthjælpsreformen.

2.11.4.1. Præciseringer som følge af sygedagpengereformen vedr. ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb for selvstændigt erhvervsdrivende og satsregulering af ydelsen

2.11.4.1.1. Gældende regler

Der blev ved en fejl ikke indført regler om satsregulering af fradrag for lønindtægt samt regler om satsregulering af punktsanktionen i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 720 af 25. juni 2014, som implementerede sygedagpengereformen. Samtidig er der ikke fastsat regler om satsregulering af det beløb på 13.442 kr. (2014), som danner baggrund for beregningen af fradrag for lønindtægt i ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb og jobafklaringsforløb.

Samtidig fremgår det af de gældende regler om nedsat ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvist uarbejdsdygtige, at ydelsen alene bliver nedsat ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet og ikke, hvis den pågældende bliver uarbejdsdygtig under jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Der har endvidere vist sig at være usikkerhed om, hvorvidt overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed medfører fradrag i den nedsatte ressourceforløbsydelse, når en selvstændigt erhvervsdrivende arbejder delvist i den selvstændige virksomhed. Efter de gældende regler i lov om sygedagpenge har overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed ikke betydning for den nedsatte ydelses størrelse.

2.11.4.1.2. Den foreslåede ordning

Da det har været forudsat i forbindelse med indførelsen af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, at ydelsen skulle satsreguleres, foreslås det, at ressourceforløbsydelsen satsreguleres på samme måde som ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Det foreslås videre, at selvstændigt erhvervsdrivende, der ved påbegyndelse af et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse eller under jobafklaringsforløbet kan genoptage arbejdet i den selvstændige virksomhed delvist, dvs. bliver delvist uarbejdsdygtige, alene kan modtage nedsat ressourceforløbsydelse.

Det foreslås endvidere, at der ikke skal ske fradrag for overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed i den nedsatte ressourceforløbsydelse, når en selvstændigt erhvervsdrivende er delvist sygemeldt under jobafklaringsforløbet.

For at sikre, at der ikke er personer, som i perioden fra 1. juli 2014 til 31. december 2014 har fået foretaget fradrag i ressourceforløbsydelse, jf. ovenstående, foreslås, at der indføres hjemmel i nærværende lovforslag til at efterbetale ressourceforløbsydelse i perioden, det vil sige før den foreslåede ikrafttræden den 1. januar 2015.

Kommunerne skal tage stilling til, om der er borgere, som har ret til at få efterbetalt ressourceforløbsydelse i perioden fra 1. juli 2014 til 31. december 2014, hvis der er foretaget fradrag for overskud af selvstændig virksomhed i tilfælde, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende har modtaget nedsat ressourceforløbsydelse.

Ved efterbetaling af ressourceforløbsydelsen skal kommunen opgøre beløbet, som den pågældende er berettiget til.

Beskæftigelsesministeren har den 8. oktober 2014 fremsat L 13 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser m.v.). Under forudsætning af Folketingets vedtagelse af lovforslaget skal kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp se bort fra formue og indtægter i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af, at en myndighed har ændret sin afgørelse eller at borgeren har fået medhold i en sag hos en myndighed, i Ankestyrelsen eller ved domstolene. Personer, der med dette lovforslag vil kunne modtage en efterbetaling vedrørende ressourceforløbsydelse, vil således ikke få efterbetalingen fradraget i en eventuel beregning af ressourceforløbsydelse.

Der henvises til bemærkningerne til § 9, stk. 12.

2.11.4.2 Præciseringer som følge af kontanthjælpsreformen

2.11.4.2.1. Præcisering af reglerne om samlet ydelse til personer med dokumenteret bidragspligt

2.11.4.2.1.1. Gældende regler

Efter de gældende regler kan en person, der har en dokumenteret bidragspligt overfor et barn, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp på en sats på mellem 2.524 kr. og 6.889 kr., højest modtage en samlet ydelse, der udgør 14.203 kr. (2014-niveau). Den samlede ydelse består af uddannelses- eller kontanthjælp, aktivitetstillæg og børnebidrag. Da reglerne om barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014 blev indsat i lov om aktiv socialpolitik, blev der ikke foretaget en konsekvensrettelse af § 23, stk. 3, 3. pkt., og § 25, stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at barselstillægget på samme måde som aktivitetstillægget ville indgå i den samlede ydelse, som de pågældende kan modtage sammenlagt.

2.11.4.2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det præciseres, at barselstillæg indgår i det beløb, der højest kan udbetales til en uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager.

2.11.4.2.2. Præcisering af reglerne om fradrag for forskudsvis udbetalte bidrag i uddannelses- eller kontanthjælp.

2.11.4.2.2.1. Gældende regler

Efter den gældende § 96 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, foretager kommunen fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag i hjælpen hos personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp samt eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, når den samlede hjælp udgør 14.203 kr. (2014-niveau). Ved en fejl blev der ikke i forbindelse med den seneste ændring af § 96 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, angivet, at ved opgørelsen af den samlede hjælp skal den hjælp, der ville være blevet udbetalt, hvis der ikke var sket fradrag for egen og en ægtefælle/samlevers indtægter og formue samt sanktioner efter §§ 36-42 og hjælp, der er ydet mod tilbagebetaling, indgå, svarende til de regler, der var gældende før.

2.11.4.2.2. 2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det præciseres, at der ved opgørelsen af den samlede hjælp (uddannelses- eller kontanthjælp), hvor kommunen kan foretage fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag, indgår den hjælp, der ville være blevet udbetalt, hvis der ikke var sket fradrag for egne og en ægtefælles/samlevers formue og indtægter, sanktioner og hjælp ydet med tilbagebetalingspligt.

2.11.5. Sproglige ændringer i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)

2.11.5.1. Gældende regler

I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) anvendes ikke binde-s i sammensætninger med barsel som førsteled.

2.11.5.2. Den foreslåede ordning

Tidligere var det almindeligt ikke at have binde-s i sammensætninger med barsel som førsteled. I 1955-udgaven af Retskrivningsordbogen var der kun medtaget sammensætninger uden binde-s, nemlig barselfeber og barselseng. Men med tiden blev formerne med binde-s almindelige, og derfor besluttede Sprognævnet, at der skulle være valgfrihed mellem en form med -s- og en form uden -s- i 1986-udgaven af Retskrivningsordbogen, f.eks. barselseng/barselsseng og barselorlov/barselsorlov. Denne valgfrihed har været gældende indtil 4. udgave af Retskrivningsordbogen udkom i 2012. Sprognævnet kunne konstatere, at formerne uden binde-s nu blev brugt så lidt, at de kunne fjernes fra ordbogen. I dag er det således kun formerne med binde-s, der er korrekte ifølge den officielle retskrivning, f.eks. barselsseng, barselsorlov og barselsdagpenge.

Det foreslås derfor, at der i lovens titel indsættes binde-s i overensstemmelse med gældende retskrivningsordbog, jf. lovforslagets § 5, nr. 1. Ved næste lovbekendtgørelse vil alle øvrige binde-s blive konsekvensrettet.

2.11.6. Ledige fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet til registrering af jobsøgningsaktiviteter

2.11.6.1. Gældende regler

Ledige fleksjobvisiterede skal efter de gældende regler være aktivt jobsøgende, mens de modtager ledighedsydelse. Der er ikke bestemte formkrav til, hvordan den ledige skal dokumentere sin aktive jobsøgning ud over de tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at modtageren af ledighedsydelse ikke

har været aktivt jobsøgende, og hvor modtageren af ledighedsydelse på denne baggrund får en frist på op til 3 måneder til at bevise sin aktive jobsøgning.

I forbindelse med, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, skal jobcenteret og ledighedsydelsesmodtageren lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob, en gennemgang af personens cv m.v.

Jobcenteret skal endvidere vejlede personen om, hvordan personen kan finde fleksjob, give tilbud om kurser i jobsøgning m.v.

Når fristperioden udløber, skal jobcenteret vurdere, om den pågældende er aktivt jobsøgende, eller, hvis planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund til ikke at følge planen f.eks. på grund af sygdom. Kommunen skal endvidere foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er andre forhold end dem, som er nævnt specifikt i loven, som kan begrunde, at den pågældende ikke skal have en sanktion. Det kan f.eks. være, fordi den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, herunder svær psykisk sygdom, medfører, at en sanktion ikke vil fremme rådigheden hos ledighedsydelsesmodtageren.

Ved denne vurdering skal det endvidere indgå, om modtageren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler, aktiviteter og tilbud, som jobcenteret har indkaldt til. Herudover skal det indgå, om pågældende har søgt ledige fleksjob. Hvis modtageren af ledighedsydelse f.eks. har fulgt planen i 2½ måned, men i en periode på 14 dage ikke har søgt fleksjob, kan kommunen vurdere, at personen fortsat er aktivt jobsøgende.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke er aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Personen er fortsat visiteret til et fleksjob, og jobcenteret skal derfor fortsat bistå borgeren med at finde et fleksjob.

Personen kan igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse.

2.11.6.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget om, at ledige fleksjobvisiterede som udgangspunkt også skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet, vil alle ledige personer, som skal være aktivt jobsøgende, som hovedregel være omfattet af et krav om, at de skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter på jobloggen på Jobnet, uanset om de modtager uddannelseshjælp som åbenbart uddannelsesparate, kontanthjælp som jobsøgende, arbejdsløshedsdagpenge eller ledighedsydelse.

Det foreslås derfor, at ledige fleksjobvisiterede (ledighedsydelsesmodtagere) løbende skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter digitalt i en joblog på Jobnet. Der er adgang til jobloggen via ”Min side”. Ledighedsydelsesmodtagere skal – i lighed med gældende regler – ikke tilmelde sig som jobsøgende på Jobnet.

Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene løbende kan følge med i ledighedsydelsesmodtagernes jobsøgning. Jobloggen kan både bruges til at forbedre jobcentrenes vejledning af ledighedsydelsesmodtageren om jobsøgning, og til at jobcentrene kan vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at ledighedsydelsesmodtageren lever op til rådighedskravene.

Ledighedsydelsesmodtageren har ansvaret for at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. Ledighedsydelsesmodtageren skal i jobloggen registrere detaljerede oplysninger om søgte job, planlagt jobsøgning samt vedlægge evt. cv og afsendte jobansøgninger.

Jobloggen vil give ledighedsydelsesmodtageren et overblik over egen jobsøgning og mulighed for løbende at dokumentere sin jobsøgning, herunder sammen med jobcenteret at planlægge den kommende jobsøgning.

Manglende eller mangelfuld registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen kan ikke i sig selv føre til, at kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke er aktivt jobsøgende, hvis ledighedsydelsesmodtageren på anden vis kan dokumentere, at den pågældende har været aktivt jobsøgende f.eks. i form af ansøgninger til og svar fra arbejdsgivere på ansøgninger. Ligesom i dag kan en person ikke modtage ledighedsydelse, hvis kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er tilstrækkeligt jobsøgende.

Jobloggen indgår som en del af den aktive jobsøgning og indgår i vurderingen af, om ledighedsydelsesmodtageren skal have en frist til at bevise sin aktive jobsøgning, herunder en frist til at få lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i jobloggen.

Hvis en ledighedsydelsesmodtager på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke eller kun meget vanskeligt kan anvende jobloggen til registrering af sine jobsøgningsaktiviteter, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at ledighedsydelsesmodtageren skal fritages for at anvende jobloggen på Jobnet. Ledighedsydelsesmodtageren og jobcenteret skal i denne situation lægge en plan for den pågældendes jobsøgningsaktiviteter, herunder hvordan jobsøgningen skal dokumenteres.

Der ændres med forslaget ikke på, hvornår kommunen kan træffe afgørelse om, at en ledighedsydelsesmodtager ikke har været aktivt jobsøgende og dermed har mistet retten til ledighedsydelse.

2.11.7. Periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra tilbud

2.11.7.1. Gældende regler

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik kan der sanktioneres i flere forskellige situation, når en ledighedsydelsesmodtager ikke opfylder sin rådighedspligt f.eks. ved udeblivelser fra samtaler eller afslag på fleksjob.

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen foretage fradrag i kontanthjælpen, hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Fradraget svarer til det antal dage, hvor pågældende er udeblevet helt eller delvist. Fradraget pr. dag bliver beregnet som en gennemsnitssats på baggrund af en 5-dages-uge.

Ledighedsydelsesmodtagere kan derimod efter gældende regler ikke sanktioneres for en eller flere dages udeblivelse fra tilbud, medmindre udeblivelsen kan sidestilles med et ophør i tilbuddet. I denne situation skal kommunen træffe afgørelse om, at ledighedsydelsesmodtageren ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger og i gentagelsestilfælde inden for 12 måneder, mistes retten til ledighedsydelse, indtil den fleksjobvisiterede har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder efter at retten til ledighedsydelse er ophørt.

Tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder og virksomheder) underretter i dag jobcentrene om kontanthjælpsmodtageres udeblivelse fra tilbud.

2.11.7.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at modtagere af ledighedsydelse, der uden rimelig grund udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres. Sanktionen indebærer, at der foretages fradrag i ledighedsydelsen for det antal dage, som modtageren af ledighedsydelse helt eller delvist er udeblevet fra tilbuddet.

Dermed vil alle ledige personer, som udebliver fra tilbud, være omfattet af samme sanktion, uanset om de modtager uddannelses- eller kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller ledighedsydelse.

At indføre en sanktion for ledighedsydelsesmodtagere ved udeblivelse fra tilbud vil formodentligt kunne bidrage til at styrke rådigheden blandt visse grupper af ledighedsydelsesmodtagere og styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig ligner det rammerne på det ordinære arbejdsmarked, hvor der ikke udbetales løn for en dag, hvis man uden nærmere begrundelse ikke møder op på arbejde.

Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder og virksomheder) fremover også indberette til jobcentrene, når ledighedsydelsesmodtagere udebliver under et tilbud.

Ligesom efter gældende regler skal jobcentrene vejlede ledighedsydelsesmodtageren om de rettigheder og pligter, som den pågældende skal opfylde. Kommunen skal endvidere, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt ledighedsydelsesmodtageren skal pålægges en sanktion, sende en partshøring til personen. Der er i vejledning om ledighedsydelse m.v. afsnit 1, en gennemgang af de sagsbehandlingsregler, om retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt almindelige principper for god forvaltningsskik, som kommunerne skal følge, herunder når de træffer en afgørelse.

Kommunen skal herefter træffe afgørelse om sanktion svarende til det antal dage, som den pågældende er udeblevet fra tilbuddet, medmindre den pågældende har haft en rimelig grund til at udeblive. Det er bl.a. en rimelig grund til udeblivelse, at ledighedsydelsesmodtageren er syg.

Samtidig er det et krav, at kommunen - som efter de gældende regler - altid skal foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt specifikt i loven, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, herunder alvorlige psykiske lidelser kan f.eks. i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion for ikke at stå til rådighed.

Hvis ledighedsydelsesmodtageren er udeblevet flere gange eller i en længere periode fra et tilbud, skal jobcenteret som i dag vurdere, om udeblivelserne skal sidestilles med, at den pågældende har afvist tilbuddet.

Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud helt skal afbrydes på grund af for meget fravær. Hvis tilbuddet helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende regler om selvforskyldt ledighed. Den nye sanktionsmulighed supplerer dermed de gældende muligheder for at sanktionere.

Forslaget betyder, at det skal sikres, at jobcenteret får besked om udeblivelse fra tilbudsstederne, således at jobcenteret får de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af reglerne.

Proceduren for underretningerne mellem tilbudsstederne og jobcenteret skal udmøntes, så proceduren i videst muligt omfang følger principperne på kontanthjælpsområdet.

2.11.8. Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge

2.11.8.1. Gældende regler

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Det betyder, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, ikke er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Som følge af sygedagpengereformen, der trådte i kraft 1. juli 2014, har en sygemeldt, der ved den revurdering, som sker inden standsning af sygedagpengene, og som ikke opfylder betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det var en central intention med sygedagpengereformen, at det økonomiske sikkerhedsnet under de sygemeldte skulle følge perioden med uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, men der blev ikke ved udmøntningen af sygedagpengereformen taget stilling til, om personer, der ved en ny sygemelding er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, skulle sikres en indsats og forsørgelse i form af ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Dermed kan en person, der bliver syg igen efter en kortere periode som raskmeldt, på første nye fraværsdag være omfattet af tidsbegrænsningen på 22 uger i de seneste 9 måneder. Personen vil i den situation - uanset at vedkommende opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge - ikke være berettiget til sygedagpenge fra kommunen.

Sådanne personer har efter gældende regler ikke ret til et jobafklaringsforløb, da det alene er sygedagpengemodtagere, der ikke kan få sygedagpengene forlænget efter reglerne i sygedagpengelovens § 27, der har ret til et jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden på de første 30 fraværsdage, uanset at den sygemeldte ikke er fri af tidsbegrænsningen. Denne ret forudsætter, at beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren samt lovens øvrige betingelser er opfyldt.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren f.eks. har tegnet en forsikring, eller der er indgået en § 56 aftale for lønmodtagere med en kronisk sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpengene i arbejdsgiverperioden og har som følge af forsikringen eller aftalen ret til refusion. I tilfælde, hvor den sygemeldte ikke er fri af tidsbegrænsningen, har den sygemeldte tilsvarende ret til sygedagpenge i den del af arbejdsgiverperioden, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge, fordi ansættelsesforholdet er ophørt, jf. lovens § 31, stk. 2, eller fordi kommunen forlods udbetaler sygedagpenge efter lovens § 72, stk. 1.

2.11.8.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, får ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Bestemmelsen omfatter de personer, der på første sygefraværsdag opfylder betingelserne i sygedagpengeloven for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende.

Forslaget finder ikke anvendelse på den personkreds – pensionister – der er omfattet af lovens § 25, idet denne gruppe efter gældende regler ikke har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Forslaget har til formål at sikre, at en person, der er raskmeldt efter en længere sygdomsperiode, men som efter forholdsvis kort tid igen må sygemelde sig, får en indsats og en forsørgelsesydelse. Det er en forudsætning, at personen har en tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med forslaget ændres ikke på indholdet af et jobafklaringsforløb, størrelsen af ressourceforløbsydelsen, retten til arbejdsgivers refusion af ressourceforløbsydelsen m.v.

Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at personen skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger, behov og helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal bringe personen i arbejde eller i gang med en uddannelse. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor efter kapitel 9 b -12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbagevenden til jobbet.

Det foreslås, som i en sag, hvor en sygedagpengemodtager overgår til jobafklaringsydelse, at sagen senest 4 uger efter overgangen til jobafklaringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet, og at indsatsen herefter iværksættes.

Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder den koordinerende sagsbehandler og personen rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om beskæftigelsesmål, personens ressourcer, udfordringer og de lægelige oplysninger. Personen og den koordinerende sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møde om personens sag.

Der sker en løbende opfølgning i jobafklaringsforløbet med 6 samtaler om året. Vurderer kommunen som led i opfølgningen, at personen har behov for f.eks. et fleksjob, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet.

For at sikre, at der ikke er personer, som i perioden fra 1. juli 2014 til 4. januar 2015 mister retten til forsørgelse på grund af den nævnte situation, foreslås det, at der indføres hjemmel i nærværende lovforslag til at efterbetale ressourceforløbsydelse i perioden, det vil sige før den foreslåede ikrafttræden den 5. januar 2015.

Kommunerne skal tage stilling til, om der er borgere, som har ret til at få efterbetalt ressourceforløbsydelse i perioden fra 1. juli 2014 til 4. januar 2015, hvis den foreslåede ændring af sygedagpengeloven var indført fra 1. juli 2014.

Efterbetaling af ressourceforløbsydelsen vil vedrøre personer med ret til jobafklaringsforløb i perioden 1. juli 2014 – 4. januar 2015. Kommunen skal ved afgørelsen om ret til jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse tage stilling til, i hvilken periode personen ville have haft ret til jobafklaringsforløb. Ved efterbetaling af ressourceforløbsydelsen skal kommune opgøre beløbet, herunder tage stilling til, om en arbejdsgiver, der i perioden har udbetalt løn, har krav på refusion.

Det bemærkes, at efterbetalingen er den retmæssige ydelse (ressourceforløbsydelse) efter fradrag af den i perioden udbetalte ydelse, eksempelvis uddannelses- eller kontanthjælp, i overensstemmelse med principperne i § 94 i lov om aktiv socialpolitik. Ressourceforløbsydelse udbetales uden hensyn til egen formue samt en eventuel ægtefælle eller samlevers indtægts- eller formueforhold.

Beskæftigelsesministeren har den 8. oktober 2014 fremsat L 13 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser m.v.). Under forudsætning af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, skal kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp se bort fra formue og indtægter i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af, at en myndighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået medhold i en sag hos en myndighed, i Ankestyrelsen eller ved domstolene, Personer, der med dette lovforslag vil kunne modtage en efterbetaling vedrørende ressourceforløbsydelse, vil således ikke få efterbetalingen fradraget i en eventuel beregning af uddannelses- eller kontanthjælp.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 4, nr. 1 og § 9, stk. 13 og bemærkningerne hertil.

2.12. Ændringer i andre ministeriers lovgivning

2.12.1. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne

Den kommunale budgetgaranti efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder kommunernes driftsudgifter ved aktivering af f.eks. forsikrede ledige. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet. Det fremgår heraf, at orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere er omfattet. Det foreslås udgå af ordensmæssige grunde, da der ikke længere findes orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere. Kommunernes udgifter til den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft er også budgetgaranterede, og omfattet af gældende bestemmelse om driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige.

Som led i beskæftigelsesreformen ændres de offentlige udgifter til jobrotationsydelse fra at være 100 pct. statslige udgifter til at være 60 pct. statslige udgifter og 40 pct. kommunale udgifter, jf. afsnit 2.5.3.4. Som konsekvens heraf foreslås udligningsloven ændret, så de kommunale mer-eller mindreudgifter til jobrotationsydelse er omfattet. Det vedrører al jobrotationsydelse, herunder også jobrotationsydelse når den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, har en kort videregående eller en mellemlang videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (som ydes som tilsagn inden for en ramme).

Endeligt fremgår det af udligningsloven, at driftsudgifter til selvvalgt uddannelse er omfattet. Som følge af forslaget om, at der ikke længere vil være selvvalgt uddannelse men jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås ordlyden tilsvarende konsekvensrettet.

Det fremgår af § 23 a i samme lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at uddannelsesydelse indgår i statens årlige beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det foreslås udgå af ordensmæssige grunde, da der ikke længere findes uddannelsesydelse. De forsikrede ledige, der deltager i selvvalgt uddannelse (fremadrettet jobrettet uddannelse), får i stedet dagpenge.

2.12.2. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Efter gældende § 59, stk. 5 og 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal der deltage et sagkyndigt medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis børne- og undervisningsministeren (nu undervisningsministeren) samt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (nu uddannelses- og forskningsministeren), når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler sager om selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Formålet er, at der ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over afgørelser om selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse deltager et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), og i sager om selvvalgt uddannelse i form af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsgrunduddannelsesniveau deltager et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, idet reglerne for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse ved lov nr. 478 af 12. juni 2009 blev flyttet uændret fra disse love til Beskæftigelsesministeriets lovgivning.

Som led i beskæftigelsesreformen foreslås ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse omlagt til en ny ordning med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse. Efter forslaget målrettes ordningen, så ordningen fremover gælder for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Ordningen målrettes endvidere således, at disse dagpengemodtagere fremover kun har ret til ét jobrettet uddannelsesforløb, der vælge på en landsdækkende positivliste, som fastsætter, hvilke kurser og kursusforløb dagpengemodtageren kan vælge iblandt.

Da grundlaget for, hvilke uddannelsesforløb dagpengemodtagere kan deltage i som led i den nye ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse, fremover ikke hviler på regelgrundlaget i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, foreslås det, at der fremover ikke skal medvirke sagkyndige medlemmer fra henholdsvis Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse.

2.13. Forholdet til frikommuneforsøgene

Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til følgende forsøg på beskæftigelsesområdet i følgende kommuner: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Fredericia, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg (frikommunerne):

– Forsøg hvor frikommunerne selv beslutter, om der skal udarbejdes jobplaner for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt revalidender.

– Forsøg hvor frikommunerne selv fastlægger rammerne for tilrettelæggelse af det individuelle kontaktforløb, som skal gennemføres efter lovens § 15.

– Forsøg der indebærer, at der i frikommunerne ikke er varighedskrav til de enkelte tilbud.

– Forsøg der indebærer, at der i frikommunerne ikke er regler for, hvornår dagpengemodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, senest skal påbegynde et tilbud.

– Forsøg der indebærer, at frikommunerne kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger i hele ledighedsperioden til dagpengemodtagere.

– Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om vejledning og opkvalificering som særligt tilrettelagte forløb i en frivillig organisation.

– Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger for dagpenge- eller jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år.

– Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger, for dagpengemodtagere, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.

– Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik i en vækstvirksomhed i op til 26 uger, til dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.

– Forsøg hvor frikommunerne er undtaget fra reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om indhentelse af dokumentation inden udbetaling af befordringsgodtgørelse.

Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.

Med dette lovforslag sker der en række ændringer af reglerne for beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har betydning for frikommuneforsøgene. Det gælder bl.a. forslagene om, at alle målgrupper i loven fremover skal have en plan, ”Min Plan”, at der indføres et nyt kontaktforløb for dagpengemodtagere, at tidspunktet for ret og pligt til tilbud fremrykkes for dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og at der fremover ikke ydes driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering. Derudover er det foreslået, at der med hjemmel i loven fastsættes regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.1.1., 2.1.2., 2.1.4., 2.10.1. og 2.10.2.

Der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt omfang skal sikre, at de ovennævnte frikommuneforsøg kan videreføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nærværende lovforslag.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018 og i 2020 inkl. adfærd/beskæftigelseseffekter og konjunkturnormalisering frem mod 2020, men ekskl. skat og tilbageløb. Reformen er fuldt implementeret i 2020, men der vil også efter 2020 være gradvist stigende afledte beskæftigelseseffekter som følge af reformens uddannelsesinitiativer.

Udgifterne vedrørende forsikrede ledige er konjunkturfølsomme, og på den baggrund er de ledighedsrelaterede økonomiske konsekvenser i årene 2015-2019 tilpasset den skønnede konjunkturnormalisering i Danmarks Konvergensprogram 2014. Konjunkturnormaliseringen indebærer, at de ledighedsafhængige udgifter forventes at falde frem mod 2019, idet det forventes at den faktiske ledighed vil falde til det strukturelle ledighedsniveau i 2019.

Afsatte pulje med faste bevillinger, administrative udgifter m.v. er ikke ledighedsafhængige og er derfor ikke konjunkturnormaliseret.

Der henvises til afsnit 3.14. for en oversigt over de samlede økonomiske konsekvenser af reformen, hvor der også er taget højde for de forventede skattemæssige virkninger ved tilbageløb via indkomstskatter og afgiftssystemet.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.

Lovforslaget har også økonomiske konsekvenser for regionerne og staten, idet løntilskudssatsen til offentlige, herunder regionale og statslige, arbejdsgivere reduceres.

3.1. En individuel og tidlig indsats

3.1.1. Et fælles og intensiveret kontaktforløb

Alle ledige skal i de første seks måneder have et intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler i jobcenteret. Arbejdsløshedskassen deltager i en fælles samtale, der afholdes i jobcenteret i 5. eller 6. ledighedsmåned. Efter de første seks måneders ledighed er der samtaler i jobcenteret ca. hver tredje måned. Der forventes således kommunale merudgifter til flere samtaler.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte beskæftigelseseffekter, hvorfor der er afledte mindreudgifter til forsørgelse og aktivering.

De statslige it-udgifter, som er forbundet med et fælles og intensiveret kontaktforløb, der skal være klar 1. juli 2015, indgår i forslaget om joblog for ledige i afsnit 3.3.1.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.1.2. Alle får ret og pligt til ét aktivt tilbud

3.1.2.1 Afskaffelse af gentagen aktivering

For at målrette indsatsen får alle ledige fremover ret og pligt til ét aktivt tilbud. Dermed skal ledige ikke længere have gentagen aktivering hver sjette måned.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.1.2.2 Fremrykning af den aktive indsats

Ledige på 30-49 år får med lovforslaget ret og pligt-tilbuddet senest efter seks måneders sammenlagt ledighed. For denne aldersgruppe betyder det, at det aktive tilbud fremrykkes, idet tilbuddet i dag først gives efter senest ni måneders sammenlagt ledighed. Ledige under 30 år skal som i dag have påbegyndt ret og pligt-tilbuddet efter tre måneders sammenlagt ledighed.

Ledige på 50 år og derover skal senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed have et aktivt tilbud. For denne gruppe skal jobcentrene ligeledes have skærpet fokus på direkte jobformidling og virksomhedskontakt.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte beskæftigelseseffekter, hvorfor der er afledte mindreudgifter til forsørgelse og aktivering.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.1.3. Individuel indsats – ret til selvfundet virksomhedsrettede tilbud

Ledige får mulighed for selv at finde et virksomhedsrettet tilbud og får ret til tilbuddet, hvis det lykkes, og reglerne ellers er overholdt.

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning ved dette forslag.

3.1.4. Sænket driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering

Den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering sænkes fra de nuværende 50 til 0 procent for dagpengemodtagere. Driftsrefusionen for ordinær uddannelse forbliver op til 50 procent lige som i dag. En fjernelse af driftsrefusionen for øvrig vejledning og opkvalificering skal medvirke til, at den enkelte kommune i højere grad anvender ordinær uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud og kun bruger øvrige vejledning og opkvalificering, hvis det vurderes at være særligt egnet til at hjælpe den ledige i job.

De kommunale udgifter, som kommunerne måtte vælge at afholde til øvrig vejledning og opkvalificering, er omfattet af budgetgarantien, selv om der ikke er refusion.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

Den sænkede refusion på øvrig vejledning og opkvalificering indebærer, at kommunerne fremadrettet ikke får refusion af udgifterne ved brug af dette redskab for de forsikrede ledige. Konsekvenserne heraf indgår under afsnit 3.2.7.

3.2. Mulighed for et reelt uddannelsesløft

3.2.1. Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede

En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse erstatter den hidtidige ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med en kort videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Retten til seks ugers jobrettet uddannelse opnås fra første ledighedsdag, og ledige kan kun deltage i ét samlet kursusforløb. For at sikre reelt jobrettede tilbud udarbejdes der en landsdækkende positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse, der fastsætter, hvilke kurser det er muligt at få i ordningen. Positivlisten fastlægges med afsæt i de nuværende AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel samt relevante uddannelsestilbud til KVU’ere i form af udvalgte kurser på akademiniveau.

Omlægningen fra seks ugers selvvalgt uddannelse til den nye ordning med seks uges jobrettet uddannelse gælder også for personer, der er fleksjobvisiterede. Den del af forslaget der omfatter ledige fleksjobvisiterede udgør en meget begrænset gruppe, og indgår i de økonomiske konsekvenser som angivet i nedenstående tabel.

Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til kurser på positivlisten, der overstiger en varighed på seks uger.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgarantien, og driftsudgifter ved aktivering er omfattet af et rådighedsbeløb, jf. § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3.2.2. Regional uddannelsespulje

Der afsættes en regional uddannelsespulje, så flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb – specifikt inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder. Kommunerne kan med midler fra uddannelsespuljen få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af en regional positivliste, der udarbejdes bl.a. med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgarantien.

3.2.3. Pulje til uddannelsesløft

3.2.3.1 Pulje til uddannelsesløft

Der afsættes en pulje, så ledige med størst behov får mulighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært. Puljen giver mulighed for, at ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden. Kommunerne vil få 80 pct. i refusion (dog 100 pct. de første to år, så 80 pct. refusion begynder 1. juli 2017).

Under hele uddannelsen vil den ledige få højest 80 procent af den maksimale dagpengesats med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte beskæftigelseseffekter, hvorfor der på kort og mellemlangt sigt er afledte merudgifter til forsørgelse.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgarantien.

3.2.3.2 Dimittenddagpenge

Et begrænset antal ledige vil gennem erhvervsuddannelsen opnå dimittenddagpenge, hvorfor der fra 2017 er skønnet merudgifter til dagpenge og mindreudgifter til kontanthjælp.

Det øgede antal dimittenddagpengemodtagere skønnes at indebære offentlige merudgifter på 10 mio. kr. årligt fra 2017 (fuldt indfaset). Heraf skønnes de statslige merudgifter at udgøre 5 mio. kr. årligt fra 2017, og de kommunale merudgifter skønnes at udgøre 6 mio. kr. årligt fra 2017.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.2.4. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning

Det foreslås, at voksenlærlingeordningen målrettes arbejdsgivere, der ansætter dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt ufaglærte beskæftigede. Det betyder, at arbejdsgivere, der ansætter beskæftigede med en uddannelse ikke længere er omfattet af ordningen. Forslaget indebærer desuden, at tilskuddet hæves fra 30 kr. til 40 kr. i timen for voksenlærlinge der kommer fra ledighed og bevares uændret for ufaglærte beskæftigede, der bliver voksenlærlinge. Endelig foreslås det, at tilskuddet udvides i de tilfælde, hvor voksenlærlingen er dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, så virksomhederne kan få tilskud i hele uddannelsesforløbet og ikke kun i 2 år, som det er tilfældet i dag. Samlet forventes øgede udgifter til voksenlærlinge og derfor færre forsørgelsesudgifter.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte beskæftigelseseffekter, hvorfor der er afledte mindreudgifter til forsørgelse og aktivering.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.2.5. Styrkede mulighed for læse-, skrive- og regnekurser

Ledige uden uddannelse tilbydes læse-, skrive og regnekurser af jobcenteret, hvis den ledige selv efterspørger det, og en læse-, skrive- og regnetest viser behov for det. Kurset kan bestå af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive og regnekursus i form af et forberedende voksenundervisningstrin (FVU). Ledige under 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, testes altid for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen påpeger problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

De kommunale udgifter er omfattet af budgetgarantien, og driftsudgifterne ved aktivering er omfattet af et rådighedsbeløb, jf. § 118.

3.2.6. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer

Ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering med henblik på uddannelse og job, hvor de kan få vurderet og få papir på deres uformelle kvalifikationer opnået via erhvervsdeltagelse. Realkompetencevurderingen finansieres af jobcenteret og foretages af en uddannelsesinstitution under enten almen voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelse for voksne (EUD) eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU).

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

De kommunale udgifter er omfattet af budgetgarantien, og driftsudgifterne ved aktivering er omfattet af rådighedsbeløbet, jf. § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3.2.7. Samlede konsekvenser af sænket driftsrefusion

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet refusionssatsen til kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering reduceres fra 50 pct. inden for et rådighedsbeløb til 0 pct., jf. afsnit 3.1.4. Der er tilsvarende mindreudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering for staten.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

De kommunale driftsudgifter ved aktivering af dagpengemodtagere er omfattet af rådighedsbeløbet, jf. § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslagene om fremrykningen af aktiveringen, sænket driftsrefusion på øvrig vejledning og opkvalificering, afskaffelse af ret og pligt til gentagen aktivering, omlægning fra selvvalgt uddannelse til jobrettet uddannelse, læse-, skrive- og regnekurser samt ret til realkompetencevurdering påvirker udgifterne til vejledning og opkvalificering som angivet ovenfor. Det betyder, at driftsloftet (kr. pr. person), der indgår i beregningen af kommunernes rådighedsbeløb, skal reduceres. Driftsloftet for dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere for 2014 er fastsat i tekstanmærkning nr. 140 på finansloven for 2014. Fastsættelsen af driftslofterne vil ske på finansloven for 2015, jf. lov nr. 720 af 25. juni 2014.

3.3. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed

3.3.1. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog

Ledige skal registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, der giver den ledige overblik over egen jobsøgning. Jobloggen skal også bruges til at forbedre vejledningen til den ledige om jobsøgning, og til at vurdere om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning.

Arbejdsløshedskassen og jobcenteret får adgang til oplysningerne, så de kan følge med i den lediges jobsøgning og bedst muligt kan målrette vejledningen til den enkelte. Arbejdsløshedskassen skal samtidig bruge oplysningerne til at vurdere, om den enkelte ledige søger tilstrækkeligt til at leve op til rådighedskravene, og arbejdsløshedskassen skal på den baggrund følge målrettet op over for de ledige, som enten ikke bruger jobloggen eller søger job, som de skal. Fase 1 skal være klar 1. juli 2015, hvorefter implementeringen sker trinvist, og sidste trin vil være fuldt indfaset i 2016.

Herudover forventes der it-udgifter til det fælles og intensiveret kontaktforløb som omtalt i afsnit 3.1.1, selvbooking som omtales i afsnit 3.3.2. og digitalisering af voksenlærlinge-ordningen som fremgår af afsnit 3.2.4.

Der forventes således statslige it-udgifter på 7 mio. kr. i 2015, 8 mio.kr. i 2016, 3 mio. kr. i 2017 og 5 mio. kr. i 2018.

3.3.2. Ledige skal selv booke samtaler

Den enkelte arbejdsløse skal selv booke samtaler med jobcenteret og arbejdsløshedskassen samt jobsøgningsaktiviteter i den første del af ledighedsperioden. Formålet hermed er at sikre, at den ledige kan tilrettelægge sit eget kontaktforløb og dermed få større ansvar for egen indsats. Samtidig vil initiativet give mulighed for at orientere om aflysning eller flytning af samtaler via SMS, og vil medføre en administrativ lettelse, fordi jobcentre og arbejdsløshedskasserne ikke skal bruge tid på at indkalde de ledige og fordi der spares ressourcer til breve m.v. Borgere, der ikke har forudsætningerne for at selvbooke samtaler, skal have mulighed for at bede om at blive indkaldt til samtaler.

De statslige it-udgifter, som er forbundet med selvbetjeningsløsningerne på Jobnet på 13 mio. kr. til udvikling og implementering og 2 mio. kr. årligt til drift, indgår i forslaget om joblog for ledige i afsnit 3.3.1.

Det skønnes at forslaget vil mindske administrative ressourcer i jobcentrene svarende til ca. 12 mio. kr. årligt, dvs. kommunale administrative mindreudgifter for ca. 12 mio. kr. årligt fra 2016, da det vurderes, at en digitalisering tidligst vil kunne være implementeret primo 2016.

Samlet set skønnes selvbooking at indebære offentlige mindreudgifter for 12 mio. kr. årligt fra 2016 som kommunale administrative mindreudgifter.

3.3.3. Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud

Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de finder, at den ledige ikke medvirker aktivt i indsatsen. De rådighedsafprøvende tilbud kan gives inden for den nuværende redskabsvifte, der suppleres med tilbud om nytteindsats.

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning ved dette forslag.

3.3.4. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres

Med jobloggen og det intensive kontaktforløb bliver der styrkede muligheder for, at jobcentre og arbejdsløshedskasser løbende kan følge med i den lediges jobsøgning. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres. Sanktionen indebærer, at der ikke udbetales dagpenge fra den dag, de udebliver, og indtil de igen deltager i tilbuddet. Der forventes således statslige og kommunale mindreudgifter til forsørgelsesudgifter (dagpenge).

De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte beskæftigelseseffekter, hvorfor der er afledte mindreudgifter til forsørgelse og aktivering.

3.4. Virksomhedsservice og jobformidling

Der henvises til de økonomiske bemærkninger i det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., punkt 3.2.4. Virksomhedsservice og jobformidling.

3.5. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation

3.5.1. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender

Ledige dimittender med en videregående uddannelse får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til otte uger i stedet for fire uger, for dermed at få mere erhvervserfaring at søge videre på. Samtidig forlænges trainee-indsatsen for nyuddannede inden for AC-området og FTF-området i en to-årig periode.

Der er ikke udgifter ved at udvide perioden med virksomhedspraktik, idet de ledige fortsætter uændret på dagpenge.

3.5.2. Målretning og afbureaukratisering af løntilskud

3.5.2.1. Målretning af løntilskud

Løntilskudsordningerne målrettes, og reglerne for offentligt og privat løntilskud skal i højere grad harmoniseres. Det indebærer, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere reduceres. Samtidig indføres der en seks måneders karensperiode for offentligt løntilskud, som allerede i dag gælder for privat løntilskud. Derudover ændres varigheden af et privat løntilskud fra de nuværende maksimalt 12 måneder til maksimalt seks måneder. Herudover ændres varigheden for offentlige løntilskud fra de nuværende maksimale seks måneder til fire måneder for dagpengemodtagere. Der forventes derfor statslige og kommunale mindreudgifter til offentligt løntilskud og merudgifter til privat løntilskud og forsørgelse (dagpenge).

De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte beskæftigelseseffekter, hvorfor der er afledte mindreudgifter til forsørgelse og aktivering.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.5.2.2. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud

Løn- og timetalsberegning for offentligt løntilskud forenkles. En forenkling af løn- og timetalsregningen vil gøre det mindre bureaukratisk for de offentlige arbejdsgivere at beregne løn og timetal, når der skal ansættes ledige i offentligt løntilskud. Løn- og timetalsberegningen for offentligt løntilskud forenkles således, at timelønnen fastsættes én gang årligt. Lønnen vil fortsat svare til personens individuelle ydelse. Samtidig afskaffes kvote og sanktionssystemet, således at offentlige arbejdspladser ikke længere forpligtes til at ansætte ledige i løntilskud. Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere vil være omfattet af initiativet.

Det forventes således at forenklingen medfører, at den kommunale sagsbehandlingstid kan afkortes, dvs. kommunale administrative mindreudgifter.

Samlet set skønnes afbureaukratiseringen af offentligt løntilskud at indebære offentlige mindreudgifter på 5 mio. kr. årligt fra 2015 og frem som kommunale administrative mindreudgifter, jf. nedenstående tabel.

3.5.2.3. Reduktion af løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere

Lovforslaget har yderligere økonomiske konsekvenser for kommunerne (som myndighed der udbetaler løntilskudssatsen til de offentlige arbejdsgivere), fordi løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere reduceres. Der er tilsvarende mindreudgifter til løntilskud for staten (som myndighed der udbetaler refusion af kommunernes udgifter).

Dertil kommer, at stat, regioner og kommuner skal kompenseres for det mistede løntilskud som offentlige arbejdsgivere.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.5.3. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter

3.5.3.1 Jobrotation målrettes

Forslaget indebærer, at der foretages en målretning af hele jobrotationsordningen, herunder også den særlige jobrotationsordning for beskæftigede med en kort og mellemlang videregående uddannelse, så jobrotationsforløb i større omfang anvendes til ledige med størst behov. Eksempelvis igennem en hævelse af kravet om forudgående ledighed fra tre til seks måneder samt statsrefusionen til kommunernes reduceres fra de nuværende 100 pct. til 60 pct. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.5.3.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgarantien.

3.5.3.2 Løft af rammebevilling til særlig jobrotationsordning

Forslaget indebærer, at der foretages et løft af rammebevillingen til jobrotationsordningen til særlige grupper med videregående uddannelse med 200 mio. kr. Forøgelsen af bevillingen til jobrotationsydelse betyder, at der er mindreudgifter til øvrig forsørgelse (dagpenge og kontanthjælp).

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgarantien.

3.5.3.3. Reduktion af refusionssatsen af kommunernes udgifter til jobrotationsydelse

Lovforslaget har yderligere økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet refusionssatsen til kommunernes udgifter til jobrotationsydelse reduceres fra 100 pct. til 60 pct. Der er tilsvarende mindreudgifter til løntilskud for staten.

3.6. En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats sidst i dagpengeperioden

Jobcenteret skal tilbyde ledige en særlig intensiv og individuelt tilrettelagt indsats og jobsøgningsstøtte i den sidste del af dagpengeperioden. Den styrkede indsats sættes i værk efter 16 måneders ledighed, hvor der afholdes en supplerende samtale i jobcenteret med det formål at revurdere indsatsen til den ledige. Arbejdsløshedskassen deltager i samtalen. Indsatsen kan f.eks. være tilbud om en personlig jobformidler samt et kombinationsforløb med hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud, hvor den ledige samtidig kan få tilknyttet en jobkontaktperson i virksomheden.

Derudover er der afsat en statslig forsøgspulje på 10 mio. kr. i 2015 til et et-årigt forsøg med kombinationsforløb med hyppige samtaler.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

3.7. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders ansættelse

Arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2., og 3. ledighedsdag (de såkaldte G-dage) afskaffes gradvist for personer med mindre end tre måneders ansættelse. Således betaler arbejdsgiverne i årene 2015 og 2016 for 2 G-dage og i 2017 for 1 G-dag. Fra og med 2018 er G-dage afskaffet for personer med mindre end tre måneders ansættelse.

For medlemmet betyder afskaffelsen af G-dage, at medlemmet i stedet vil modtage dagpenge efter loven for de dage, hvor der efter de gældende regler ellers ville være udbetalt dagpengegodtgørelse (G-dage).

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget for staten. Merudgifterne er alene statslige udgifter, da der ikke er kommunal medfinansiering af dagpenge, der er udbetalt for de sammenlagt første fire uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode.

Forslaget skønnes ikke at medføre administrative mindreudgifter (DUT) for de kommunale arbejdsgivere, idet forslaget påvirker kommunale / regionale og private arbejdsgivere ens.

3.8. Strafrefusionen ophæves

Forslaget vedrører en permanent ophævelse af reglerne om, at kommunen skal finansiere 100 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp, i tilfælde, hvor tilbud ikke er givet til tiden eller ikke har haft det foreskrevne omfang.

Strafrefusion har siden 1. januar 2013 været suspenderet, da kommunerne brugte mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at arbejdsløse blev aktiveret rettidigt. Samtidig betød strafrefusionen også i nogle tilfælde aktivering for aktiveringens skyld. Suspensionen har ikke ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden, og derfor foreslås det, at strafrefusionen ophæves permanent.

Ophævelsen af strafrefusion skønnes at indebære administrative mindreudgifter (DUT) for kommunerne på 17,0 mio. kr. årligt fra 2015 og frem.

Den kommunale administrative mindreudgift på 17 mio. kr. (2015-pl) svarer til det årlige beløb som kommunerne i 2008 blev kompenseret for i forbindelse med strafrefusionens indførelse for kontanthjælp, jf. de administrative meropgaver og ekstra udgifter til revision, som de nye regler gav anledning til.

Den administrative lettelse som følge af ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse er tidligere indarbejdet i forbindelse med moderniseringsaftalen, og indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

3.9. Digital kommunikation m.v.

3.9.1. Digitalisering af voksenlærlingeordningen

Ansøgning om voksenlærlingetilskud og refusionsanmodningerne behandles i dag efter objektive krav, ligesom alle oplysninger og kontroller, som er forbundet med ansøgningen om oprettelse af voksenlærlingepladser kan tilgås i eksisterende registre. Det er derfor enighed om, at ansøgning om tilskud og anmodning om udbetalinger heraf i forbindelse med voksenlærlingeordningen digitaliseres for dermed at lette brugen af ordningen for erhvervslivet og frigøre administrative ressourcer i jobcentrene.

Der forventes således statslige it-udgifter til digitalisering af voksenlærlingeordningen på 1 mio. kr. til udvikling og implementering og 0,5 mio. kr. til varig drift og support af den digitale understøttelse for staten. De statslige it-udgifter, som er forbundet med digitaliseringen af voksenlærlinge-ordningen, indgår i forslaget om joblog for ledige i afsnit 3.3.1.

Derudover forventes det, at digitaliseringen medfører, at den kommunale sagsbehandlingstid kan afkortes, dvs. kommunale administrative mindreudgifter for ca. 1 mio. kr. årligt fra 2016. Initiativet implementeres trinvist, hvor sidste trin vil være fuldt indfaset medio 2016

Samlet set skønnes digitaliseringen af voksenlærlingsordningen at indebære offentlige mindreudgifter på 1 mio. kr. årligt fra 2016 og frem som kommunale administrative mindreudgifter.

3.9.2. Afklarings- og dialogværktøj

Der udvikles et nyt landsdækkende afklaringsværktøj, der skal understøtte og guide tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet skal understøtte jobkonsulenternes arbejde i både jobcentrene og arbejdsløshedskasserne, når de skal vurdere den enkelte lediges muligheder for at komme i job og i forhold til at tilrettelægge den konkrete indsats ud fra den enkeltes forudsætninger. Følgende kriterier er eksempler på forhold, der kan indgå i afklaringen: Ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og årsag til ledighed. Fase 1 skal være klar 1. juli 2015, hvorefter initiativet implementeres trinvist, og sidste trin vil være fuldt indfaset primo 2017.

Der forventes således statslige it-udgifter til udvikling af et landsdækkende afklaringsværktøj på 10 mio. kr. i 2015, 5 mio. kr. i 2016, 4 mio. kr. i 2017 og 6 mio. kr. i 2018.

3.9.3. Hjemmel til pligt til digital tilmelding til jobrettet uddannelse

Efter gældende regler kan dagpengemodtagere søge om deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse via en papirbaseret blanket – eller for nogle uddannelsers vedkommende via en selvbetjeningsløsning på Jobnet. Det er efter gældende regler frivilligt, om personen anvender den papirbaserede ansøgning eller søger om optagelse digitalt via Jobnet.

For på sigt at muliggøre pligt til digital tilmelding til seks ugers jobrettet uddannelse er bemyndigelsen til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udvidet, så den også kommer til at omfatte tilmelding til seks ugers jobrettet uddannelse.

Der er ikke økonomiske konsekvenser af forslaget om at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation.

3.10. Afbureaukratisering, ”Min Plan”, puljer, f.eks. fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for jobkonsulenter m.v.

3.10.1. Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere

Jobplanen for den ledige afskaffes. Alle borgere, der får en indsats i jobcenteret, skal fremover kun have én ”Min Plan”, der vises for borgeren på Jobnet.dk. Her vil alle aftaler om aktive tilbud fremgå, så den arbejdsløse og jobkonsulenten har et samlet overblik. Der skal således alene dokumenteres i og gælde én plan for indsatsen på tværs af ydelsesgrupper. Kommunernes sagsbehandlere vil kunne se de samme oplysninger som borgeren, og det vurderes at blive enklere at foretage skift mellem forskellige typer planer, f.eks. når borgeren bliver syg eller skifter ydelse. Alle aftaler om aktive tilbud skal fremgå af “Min plan” på Jobnet. Dette vil være en administrativ lettelse for sagsbehandlerne, der kan se den historiske, den aktuelle og den fremadrettede indsats i én plan – ”Min plan”. ”Min plan” skal være klar 1. juli 2015.

Det forventes at forenklingen medfører, at den kommunale sagsbehandlingstid kan afkortes, dvs. kommunale administrative mindreudgifter.

”Min Plan” skønnes at indebære offentlige mindreudgifter på 6 mio. kr. i 2015 (halvårsvirkning) og 13 mio. kr. årligt fra 2016 og frem som kommunale administrative mindreudgifter.

3.10.2. Afbureaukratisering, puljer og kompetenceudvikling

– Afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse

– Fokus på kvalitet i indsatsen for ledige i risiko for langtidsledighed

– Seniorpulje

– Pulje til ledige med særlige udfordringer

– Kompetenceudvikling for jobkonsulenter

– Evaluering af uddannelsesinitiativer

Som led i afbureaukratisering afskaffes formkrav til befordringsgodtgørelse. Det indebærer, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne i højere grad selv kan administrere og tilrettelægge udbetalingen af befordringsgodtgørelsen afhængig af tilbuddets varighed. Udbetalingen af godtgørelse skal fortsat være bagudrettet. Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning ved dette forslag.

Der etableres en forsøgspulje, som kommunerne kan ansøge til brug for iværksættelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter med fokus på indholdet i den gode og effektfulde indsats for forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed, og forsikrede ledige, der allerede har haft et længerevarende ledighedsforløb. Forsøg- og udviklingsaktiviteterne skal evalueres, hvilket foretages af eksterne konsulenter. Den samlede bevilling udgør 10 mio. kr. i 2015 og 5 mio. kr. i 2016 og forankres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Der afsættes en statslig seniorpulje på 10 mio. kr. årligt til særlige indsatser til ledige over 50 år, herunder forsøg med særlig fokus på formidling.

I forlængelse af omlægningen af driftsrefusionen afsættes en pulje på 20 mio. kr. årligt til at understøtte indsatser for ledige med særlige udfordringer.

Aftalepartierne er enige om, at ledige skal mødes af et professionelt beskæftigelsessystem, og at der afsættes 25 mio. kr. årligt i 2015-2020 til at give jobkonsulenterne i arbejdsløshedskasser og jobcentre mere efteruddannelse og kompetenceudvikling, så de kan løfte de nye opgaver, der følger med reformen. Kommunerne og arbejdsløshedskasser skal delvist medfinansiere kompetenceudviklingen og inddrages i kortlægningen af behovet.

Aftalepartierne er enige om, at der skal foretages en omfattende effektvurdering af alle uddannelsesinitiativerne, som bl.a. skal belyse beskæftigelses- og løneffekter. Der afsættes 10 mio. kr. i perioden 2016-2019 til en effektvurdering af hvert af uddannelsesinitiativerne: seks ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespulje, pulje til uddannelsesløft og styrkelse af voksenlærlingeordningen. Der er enighed om at drøfte resultaterne af effektvurderingerne samt foretage eventuelle ændringer i brugen af uddannelse i den aktive beskæftigelsespolitik.

Samlet set skønnes disse øvrige forslag at indebære offentlige merudgifter på 65 mio. kr. i 2015, 61 mio. kr. i 2016, 56 mio. kr. i 2017 og 59 mio. kr. i 2018 som statslige merudgifter.

3.11. Øvrige ændringer

3.11.1. Ledige fleksjobvisiterede skal anvende joblog og periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra tilbud

Forslaget indebærer, at fleksjobvisiterede omfattes af samme krav til brug af joblog, som vil gælde for forsikrede ledige. Endvidere vil ledighedsydelsesmodtagere med forslaget blive omfattet af de samme regler om periodesanktioner ved udeblivelse fra tilbud, som også vil gælde for forsikrede ledige.

Forslagene skønnes at berøre en meget begrænset gruppe, og forslaget skønnes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning.

3.11.2. Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Det betyder, at en person, som på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, ikke er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Forslaget indebærer, at disse personer får ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

I de oprindelige beregninger af de økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen blev det beregningsteknisk lagt til grund, at personer, der opfylder beskæftigelseskravet, vil få ret til et jobafklaringsforløb. Forslaget har derfor ingen økonomiske konsekvenser, idet målgruppen allerede indgår i de økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen.

Derfor skønnes der ikke at være økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.

3.12. Ændringer i andre ministeriers lovgivning

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning ved disse forslag.

3.13. Forholdet til frikommuneforsøgene

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.

3.14 Samlede økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen

Den samlede beskæftigelsesreform inklusiv det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. vurderes fuldt indfaset at betyde en beskæftigelseseffekt på 800 fuldtidspersoner og en styrkelse af de offentlige finanser med 78 mio. kr. i 2020, jf. tabel 31. Den samlede beskæftigelsesreform vurderes at have positive struktureffekter, jf. nedenstående tabel.

På langt sigt styrker reformen den strukturelle beskæftigelse med 3.000 personer og forbedrer BNP med 2,7 mia. kr.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse (G-dage) ved mindre end 3 måneders ansættelse vurderes at medføre mindreudgifter for arbejdsgiverne til betaling af G-dage.

Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at lovforslaget vil medføre væsentlige administrative lettelser årligt på samfundsniveau for erhvervslivet. De administrative lettelser består i, at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage) ved mindre end 3 måneder ansættelse afskaffes. Som følge af dette, vil de omfattede arbejdsgivere ikke længere skulle beregne og opgøre G-dage, anføre udbetalingen og det samlede antal udbetalte G-dage for året på lønsedlen samt udbetale G-dagene m.v. ved afskedigelse af medarbejdere med mindre end 3 måneders ansættelse.

Ifølge TER’s beregninger vil afskaffelsen af G-dage for korttidsansatte resultere i administrative lettelser på i alt ca. 7,1 mio. kr. årligt. Vurderingen er baseret på, at antallet af udbetalte G-dage vil være reduceret med 1/3, når G-dagene for korttidsansatte er fuldt afskaffede i 2018.

Lovforslaget medfører endvidere, at anmodning om udbetaling af tilskud til voksenlærlinge digitaliseres, hvilket også forventes at medføre administrative lettelser for de berørte virksomheder.

Forslaget om sanktion ved udeblivelse fra tilbud betyder, at tilbudssteder, som på kontanthjælpsområdet, skal indberette fravær for dagpengemodtagerne til jobcentrene. Dette vurderes at medføre begrænset meradministration.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om, at dagpengemodtagere fremover selv skal booke samtaler i jobcenteret via Jobnet og arbejdsløshedskassen i deres egne bookingsystemer, medfører, at en dagpengemodtager får pligt til selv at booke sådanne samtaler inden for den frist, som personen har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har i perioden fra 26. september 2014 til 17. oktober 2014 været sendt til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), AK-Samvirke, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Uvildige konsulentforening på Handicapområdet, Feriekonto, Finansrådet, Finanstilsynet, Frivilligrådet, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fredensborg kommune, Fredericia kommune, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte kommune, Gladsaxe kommune, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, KL, Kommunernes revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), LAFS- Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lægeforeningen, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC, Odense kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen, Produktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SIND, Sundhedskartellet, Vejle kommune, Vesthimmerland kommune, VEU-rådet, Viborg kommune.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser