Forarbejder til Sygedagpengeloven § 51

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 21. januar 2022 indgået aftale om en reformpakke for dansk økonomi, Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at det danske arbejdsmarked er godt rustet til fremtiden, men der er også udfordringer. Arbejdsmarkedet er under hastig forandring og der er derfor brug for at investere i fremtidens arbejdsmarked.

Aftaleparterne er bl.a. enige om at styrke sammenhængskraften i den danske model, at nyuddannede dimittender skal hurtigere i job, og at der skal investeres i dagpengene.

I forlængelse af aftalen har aftalepartierne den 4. marts 2022 aftalt en nærmere udmøntning af reformaftalen, hvormed tiltag på dagpengeområdet rykkes med ét år fra 1. oktober 2022 til 1. oktober 2023, dvs. til efter næste folketingsvalg. Da tidspunktet for nyvalg er ukendt, kan ikrafttrædelsestidspunktet blive inden da.

I forhold til lov om arbejdsløshedsforsikring indeholder aftalen nedenfor nævnte elementer.

Nyuddannede dimittender hurtigere i job

Aftalepartierne er enige om at skærpe dimittendreglerne således:

– Dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år nedsættes til 9.514 kr. pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.

– Dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, nedsættes til 12.018 kr. pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden. Dimittendsatsen for forsørgere ændres ikke. Satserne er opgjort i 2022-niveau.

– Dimittenders ordinære dagpengeperiode reduceres fra 2 år til 1 år.

– Dimittender skal fremadrettet opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dimittenddagpenge. Dimittender, som har vist aktuel tilknytning til det danske arbejdsmarked, undtages fra sprogkravet.

Aftalepartierne noterer sig, at nyuddannede, der opfylder kravene for dagpenge på ordinære vilkår, fx mange elever, der har modtaget løn under uddannelse, fortsat vil kunne få beregnet en individuel sats baseret på deres løn under uddannelse.

Aftalepartierne er desuden enige om at forhøje indkomstloftet for a-kassekontingentfritagelse for studerende på en videregående uddannelse med 4.000 kr. om måneden. Dermed vil indkomstloftet komme til at svarer til omtrent den samme indkomstgrænse, der gælder for studerende på en videregående uddannelse, og som vil blive forhøjet som følge af aftalen. Forhøjelsen af indkomstloftet følger tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden, dvs. efter et nyvalg.

Alle beløb er angivet i 2022-niveau.

Investering i dagpengene

Aftalepartierne er enige om at styrke værdien af arbejdsløshedsdagpengene uden at gå på kompromis med, at der fortsat skal være en gevinst ved at tage et arbejde.

Arbejdsløshedsdagpengene styrkes derfor ved at øge indkomstsikkerheden for dem, som kun kortvarigt er ledige, og som har været på arbejdsmarkedet og bidraget til det kollektive system i flere år. Aftalepartierne er således enige om, at ledige, der lever op til kravene, kan få et tillæg til deres dagpenge på op til 3.649 kr. om måneden i de første tre måneder af dagpengeperioden (2022-niveau). Det betyder, at man vil kunne få udbetalt op til 23.000 kr. om måneden (2022-niveau) i dagpenge inkl. tillægget i de første 3 måneder, dog som hidtil højst 90 pct. af tidligere indkomst.

Aftalepartierne er enige om, at for at være berettiget til tillægget skal en person have været medlem af en arbejdsløshedskasse i de seneste 4 år og haft 2 års beskæftigelse inden for de seneste 3 år. Beskæftigelse før seneste indplacering i dagpengesystemet kan indgå i opfyldelse af beskæftigelseskravet, mens beskæftigelse før seneste tildeling af tillægget ikke kan.

Aftalepartierne er derudover enige om, at ikke brugte timer med ret til beskæftigelsestillægget kan videreføres til en eventuel ny dagpengeperiode inden for en periode på 3 år, hvis der ikke er optjent en ny 3 måneders ret til beskæftigelsestillægget.

Aftalepartierne er også enige om at forbedre fleksibiliteten i dagpengesystemet. Der skal tages større hensyn til, at ikke alle arbejder ligeligt fordelt på alle ugens hverdage. Arbejder man for eksempel i weekender eller har lange arbejdsdage, og holder man i stedet fri på en hverdag, skal man ikke modregnes ekstra i dagpenge. Aftalepartierne er derfor enige om, at ændre reglerne for de 'tekniske belægninger' i dagpengesystemet. Med ændringen vil tekniske belægninger opgøres for hele den periode, hvor man til- eller afmelder sig jobcenteret.

Ikrafttrædelsestidspunkt for dagpengetiltag

Aftalepartierne er derudover enige om, at tiltagene på arbejdsløshedsdagpengeområdet træder i kraft efter et nyvalg, da der er tale om forligsbelagte områder, som opsiges ved udløbet af indeværende folketingsperiode. Dimittendsatserne og afskaffelse af teknisk belægning vil gælde for alle, mens reduceret dimittenddagpengeperiode, sprogkravet og beskæftigelsestillægget vil gælde for nyindplacerede.

Aftalepartierne har opsagt dele af Aftale om tryggere dagpengesystem vedrørende dimittendsatsen for ikke-forsørgere efter 3 måneders forbrug af dagpengeretten, afkorte den ordinære dagpengeperiode for 2 til 1 år for dimittenddagpengemodtagere samt indføre et sprog- og beskæftigelseskrav for retten til dimittenddagpenge.

Forligskredsen kredsen bag Aftale om et tryggere dagpengesystem har accepteret dette, og disse tiltag vil derfor i overensstemmelse med parlamentarisk praksis træde i kraft efter beskæftigelsesministerens beslutning efter næste folketingsvalg, jf. forslaget til § 4, stk. 1.

Dette lovforslag udmønter ovennævnte elementer. Dog vil elementerne om indkomstloftet for a-kassekontingent for studerende på videregående uddannelser og om tekniske belægninger i dagpengesystemet blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau, da der ikke er behov for lovændringer herom.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af et beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, udgør dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede for 1 måned 19.351 kr. (2022 niveau) og reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

Efter gældende regler i § 47, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes alle afledte satser for fuldtidsforsikrede med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 4. pkt., hvorefter der foretages en afrunding til nærmeste hele kronebeløb.

Efter § 70, stk. 1, i loven er dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 4. pkt., svarende til 12.901 kr. pr. måned (2022 niveau). Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Efter § 48, stk. 1, i loven beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Efter § 48, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt. Dagpenge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Efter § 48, stk. 6, i loven kan dagpenge ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i loven.

Efter § 49, stk. 1, i loven opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode. Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden.

For medlemmer, som opnår dagpengeret som selvstændig erhvervsdrivende, omregnes det skattemæssige overskud til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskab dækker, og som ligger inden for beregningsperioden.

Kun indtægt der ligger i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen.

Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstændig virksomhed ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke medregnes til opgørelsen af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Indtægt i en indberetningsperiode, som ligger delvist inden for en medlemsperiode, kan medregnes i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden.

Beregningsperioderne kan forlænges, når der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller

4) dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 frem til og med den 31. marts 2022.

Foreligger der inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden ikke 12 måneder med indtægt, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke indtægt inden for de seneste 24 måneder beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det danske dagpengesystem er en kollektiv og solidarisk forsikringsordning, hvor medlemmer af en arbejdsløshedskasse sikres en tryghed i tilfælde af ledighed. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge afholdes af staten, og medlemmet betaler et medlemsbidrag, der bl.a. består af et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, som indbetales til staten.

Dagpengesystemet er således i en vis udstrækning baseret på, at man er betalende medlem af en arbejdsløshedskasse, imens man er i beskæftigelse.

Omkring 75 pct. af arbejdsstyrken mellem 30 og 59 år er i dag medlem af en a-kasse. For rigtig mange er dagpengesystemet et sikkerhedsnet mellem to job – og de er hurtigt ude igen.

Gennem en årrække er flere og flere danskere begyndt at tegne private lønsikringer som supplement til dagpengene – og de seneste år nogle gange uden om dagpengesystemet. Størstedelen af de tegnede private lønsikringer er som supplement til dagpengene.

For at understøtte den brede tilslutning til dagpengesystemet foreslås det at indføre et beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere som supplement til den maksimale dagpengesats i starten af ledighedsperioden. Beskæftigelsestillægget vil kunne udgøre op til 3.649 kr. ekstra om måneden i de første 3 måneder af dagpengeperioden.

Dette svarer til, at man vil kunne få udbetalt op til 23.000 kr. om måneden (2022-niveau) i dagpenge inkl. tillægget i de første 3 måneder, dog som hidtil højst 90 pct. af tidligere indkomst.

Beskæftigelsestillægget vil være målrettet medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der inden for de seneste mindst 4 sammenhængende år forud for ledigheden vil have været medlem af en arbejdsløshedskasse, og som vil have været i fuldtidsbeskæftigelse svarende til 2 år inden for de sidste 3 år forud for ledighed.

Det foreslås, at beskæftigelsestillægget vil blive udmøntet i overensstemmelse med de almindelige regler for beregning af dagpengesatsen, som sker som en procentuel andel af medlemmets hidtidige indkomst. Dermed vil der blive taget hensyn til indkomstbegrænsningen på 90 pct. af hidtidig indkomst. Teknisk set vil der derfor ikke være tale om ”et tillæg” til dagpengene, men en individuel beregning af dagpengesatsen med et højere dagpengemaksimum. Af fremstillingsmæssige årsager vil udtrykket ”beskæftigelsestillæg” blive anvendt i det efterfølgende.

Det foreslås derfor, at dagpengene vil kunne udgøre højst 118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i loven. Procentsatsen er fastsat som forskellen mellem 23.000 kr. og højeste dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede på 19.351 kr. henholdsvis 12.901 kr. pr. måned (2022 niveau).

Et fuldtidsforsikret medlem vil således kunne modtage op til 23.001 kr. (afrundet) i dagpenge og et deltidsforsikret medlem op til 15.334 kr. (afrundet) pr. måned i 2022.

Årsagen til, at der er forskel i satsens størrelse mellem forslaget og den måde, som det foreslås udmøntet på, skyldes, at der ved udregningen af dagpengenes procentuelle størrelse er foretaget en afrunding til to decimaler.

Det foreslås videre, at udbetaling af dagpenge med den forhøjede dagpengesats vil blive betinget af, at medlemmet har været medlem af en arbejdsløshedskasse inden for de senest 4 sammenhængende år forud for indplaceringen i en dagpengeperiode.

Dette krav foreslås udmøntet således, at medlemmet – i modsætning til de almindelige regler - vil kunne sammenlægge alle medlemsperioder, bare de kommer lige efter hinanden. Det betyder f.eks., at et medlem kan overgå fra et almindeligt medlemskab til et dimittendmedlemskab eller blive genoptaget som nyt medlem i umiddelbar forlængelse af slettelse som medlem som følge af svigslettelse. Det afgørende vil være, at der ikke tidsmæssigt er huller i medlemsskabsperioden. Hvis medlemmet derimod slettes som følge af kontingentrestance, vil der være et hul i medlemsperioden, fordi slettelsen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor den sidste indbetaling af medlemsbidrag er sket.

Det foreslås videre, at kravet om beskæftigelse i mindst 2 år inden for de sidste 3 år forud for ledigheden vil blive udmøntet som fuldtidsbeskæftigelse for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, og at opgørelsen heraf vil ske efter de samme regler for indplacering henholdsvis genindplacering i en dagpengeperiode efter lovens § 53, stk. 2 og stk. 8, jf. § 53, stk. 13. Dette betyder, at arbejdsløshedskasserne i deres opgørelse af retten til dagpenge, herunder genindplacering og retten til beskæftigelsestillægget, vil skulle benytte samme metode.

Dette foreslås udmøntet således, at for at få ret til beskæftigelsestillægget vil et medlem, som har ret til dagpenge efter § 53, stk. 2, og dermed har opfyldt et indkomstkrav inden for de senest 3 år forud for indplaceringen sammenlagt skulle have fået indberettet en indkomst på 493.848 kr. som fuldtidsforsikret medlem, dog højst 20.577 kr. pr. måned, eller 329.232 kr. som deltidsforsikret medlem, dog højst 13.718 kr. pr. måned, jf. lovens § 53, stk. 3, nr. 1-3, stk. 4, 6, 7, 15 og 17-18.

Beløbene er opgjort i 2022 niveau og svarer til det dobbelte af indkomstkravet for ret til dagpenge.

Udmøntningen foreslås videre gennemført således, at for at få ret til beskæftigelsestillægget vil et medlem, som (gen)optjener ret til dagpenge efter § 53, stk. 8, og dermed har opfyldt et beskæftigelseskrav, skulle have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret og 3.120 løntimer som deltidsforsikret, eller have drevet selvstændig virksomhed i et tilsvarende omfang, jf. lovens § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14, 15 og 17-18.

Det foreslås videre, at beskæftigelse forud for seneste indplacering i en dagpengeperiode, vil kunne indgå i opgørelsen af retten til udbetaling af dagpenge med en højere dagpengesat beskæftigelseskravet medmindre beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for tildeling af beregningen af et beskæftigelsestillæg.

Det foreslås videre, at retten til et nyt beskæftigelsestillæg i øvrigt vil følge de samme opgørelsesprincipper som gælder for op- og genoptjeningskravet for retten til dagpenge (indkomst- og beskæftigelseskravet). Det betyder, at en ny ret til beskæftigelsestillægget tidligst vil kunne genoptjenes, når en person opfylder beskæftigelseskravet på ny.

Det foreslås videre, at det beregnede dagpengebeløb vil blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb efter de almindelige afrundingsregler.

Det foreslås videre, at tidsbegrænsningen på 3 måneder for udbetalingen af dagpengene med beskæftigelsestillægget vil blive opgjort i timer, jf. § 55, stk. 4, i loven.

Det betyder, at der for et fuldtidsforsikret medlem vil der højst kunne udbetales dagpenge for op til 160,33 timer pr. måned, jf. § 46, stk. 1, i loven og et deltidsforsikret medlem højst 130 timer om måneden.

Dette foreslås udmøntet således, at beskæftigelsestillægget for et fuldtidsforsikret medlem vil blive udbetalt i op til 481 timer og for et deltidsforsikret medlem i op til 390 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i loven.

Det foreslås videre, at forbruget af retten til dagpenge med den forhøjede dagpengesats som udgangspunkt vil følge de almindelige regler for forbrug af dagpenge.

Det foreslås dog, at udbetaling af feriedagpenge efter lovens § 75 h ikke vil skulle indgå i opgørelsen af forbruget af beskæftigelsestillægget. Det skyldes, at feriedagpengene bliver udbetalt med medlemmets individuelle dagpengesats, som vil være mindre end dagpenge, der vil blive udbetalt inkl. beskæftigelsestillægget.

Det betyder, at medlemmet vil få udbetalt dagpenge inklusiv beskæftigelsestillægget i 481 timer uanset, om medlemmet får udbetalt feriedagpenge i en periode eller har fået udbetalt feriedagpenge forud for indplaceringen.

Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 51 a i loven forventes fastsat nærmere regler om, at perioder med dagpenge i at andet EU/EØS-land efter dette lands regler ikke vil blive medregnet i opgørelsen af de 481 timer. Den nærmere udmøntning heraf vil blive drøftet med arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås yderligere, at reglen om, at perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, kun delvist vil finde anvendelse ved opgørelsen af perioden med ret til beskæftigelsestillægget.

Det betyder, at medlemmet under de første 14 dages sygdom med arbejdsløshedsdagpenge, vil modtage dagpenge med beskæftigelsestillægget og forbruge af perioden på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Efterfølgende perioder med sygedagpenge vil dog ikke forbruge af perioden med ret til dagpenge med beskæftigelsestillægget. Medlemmet vil i perioden med sygedagpenge modtage disse med pågældendes almindelige individuelle dagpengesats.

Det betyder videre, at medlemmet efter tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpengesystemet vil kunne få genoptaget udbetalingen af dagpenge med beskæftigelsestillægget, hvis de 481 timer endnu ikke er forbrugt.

Det betyder videre, at hvis medlemmet opnår beskæftigelse inden de 481 timer er forbrugt, og efter en periode vender tilbage til ledighed, så vil dagpengeudbetalingen herefter blive genoptaget med udbetaling med den forhøjede dagpengesats i den resterende del af periode på 481 timer.

Forslaget betyder videre, at dagpengene i den udbetalingsperiode, hvor de 481 timer henholdsvis 390 timer er forbrugt, vil kunne blive udbetalt med 2 forskellige satser. Hvis de 481 timer f.eks. udløber efter den 80. dagpengetime i måneden, vil dagpengene for den resterende del af måneden (80,33 timer) blive udbetalt med medlemmets normale individuelt beregnet dagpengesats.

Det foreslås videre, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 51 a i loven fastsættes nærmere regler om efterregulering for de måneder, hvor et medlem får udbetalt to forskellige dagpengesatser på grundlag af beskæftigelsestillægget eller den lavere dimittendsats. Den nærmere udmøntning heraf vil blive drøftet med arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås videre, at timer med ret til beskæftigelsestillægget, som ikke bliver forbrugt inden for en periode på 3 år, vil kunne overføres til en efterfølgende periode med ret til dagpenge.

Det foreslås videre, at det vil være timer med ret til beskæftigelsestillægget, der overføres. Retten til dagpenge med en given højere sats overføres imidlertid ikke, idet der efter de almindelige regler om beregning af dagpengesatsen skal ske en genberegning ved en genindplacering i dagpengeperioden.

Det betyder, at den indkomst, som på dette tidspunkt skal danne grundlag for en satsberegning, skal være så tilpas høj, at den overstiger dagpengenes højeste beløb. Det betyder videre, at – alt efter den nye satsberegning – den overførte ret til timer med beskæftigelsestillægget beregningsmæssigt kan være højere eller lavere end beregningen ved tildelingen af beskæftigelsestillægget.

Det foreslås yderligere, at perioden på 3 år som udgangspunkt kan forlænges efter de almindelige regler for forlængelse af referenceperioden.

Det foreslås dog videre, at reglen om, at sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, ikke vil skulle finde anvendelse. Det skyldes, at det foreslås, at opgørelsen af de 481 timer i forbindelse med dagpenge under sygdom og sygedagpenge vil skulle ske således, at medlemmet under de første 14 dages sygdom med arbejdsløshedsdagpenge, vil modtage dagpenge med beskæftigelsestillægget og forbruge af perioden på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Efterfølgende perioder med sygedagpenge vil ikke forbruge af perioden med ret til beskæftigelsestillægget.

Det foreslås i stedet, at der indsættes en særregel, hvorefter den 3-årige periode vil kunne forlænges på grundlag af sammenhængende perioder med sygedagpenge ud over 4 uger.

Det betyder, at den 3-årige periode, hvor ikke afholdte timer med beskæftigelsestillægget kan udbetales, vil kunne forlænges, hvis der forekommer følgende forhold:

1) sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og

4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december 2021.

Det foreslås, at retten til, at timer med ret til beskæftigelsestillægget vil kunne overføres til en efterfølgende periode med ret til dagpenge, ikke vil gælde, hvis medlemmet vil have optjent ret til et nyt beskæftigelsestillæg ved indplacering i en ny dagpengeperiode.

Det foreslås endeligt, at retten til at få overført ikke udbetalte timer med beskæftigelsestillægget vil falde bort, hvis medlemmet ikke længere er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Ved implementeringen af reglerne om beskæftigelsestillægget forventes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil pålægge arbejdsløshedskasserne at gennemføre testcases for dermed at sikre, at alle arbejdsløshedskassers tællere regner korrekt og ens. En testcase, der gennemføres i arbejdsløshedskassernes systemer, skal give samme resultat, som styrelsen har fastlagt. Det forventes yderligere, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil stille krav om, at arbejdsløshedskassens revisor skal attestere, at arbejdsløshedskassen har gennemført testcases efter de retningslinjer, styrelsen har fastsat. Der er i medfør af § 88, stk. 5, og § 100 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler om testcases i bekendtgørelse nr. 150 af 20. februar 2019 om krav til a-kassernes kontrol og administration.

Det forventes videre, at der inden for rammerne af de gældende bemyndigelser i § 88, stk. 5 og § 100 a, stk. 3, i loven vil blive fastsat nærmere regler om opgørelse og indberetning af en ny tæller for beskæftigelsestillæg og om nødvendige ændringer i de nuværende tællere, samt om hvilke oplysninger, der i tilknytning til eksisterende tællere og nye tællere, vil skulle indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det foreslås, at den konkrete fastlæggelse af ny tæller og ændringer til eksisterende tællere vil skulle ske i samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Danske A-kasser og arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås, at beskæftigelsestillægget vil gælde for personer, som vil blive indplaceret i en dagpengeperiode på lovens ikrafttrædelsestidspunkt eller senere.

2.2. Nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender fra 2 til 1 år

2.2.1. Gældende ret

Efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54 i loven, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referenceperioden).

Som det fremgår af henvisningen til § 54 i loven, gælder dagpengeperioden også for personer, som opnår ret til dagpenge på grundlag af en dimittendgivende uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Der opnås ret til en ny periode (genoptjening/genindplacering), hvis medlemmet har opnået en beskæftigelse svarende til mindst 1.924 løntimer.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem få forlænget sin dagpengeperiode efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode med op til 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis medlemmet i dagpengeperioden har haft beskæftigelse, som er indberettet til indkomstregisteret og som er registreret på medlemmets beskæftigelseskonto.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dimittender, der afslutter en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har særlige gunstige vilkår for at opnå ret til dagpenge, idet der bl.a. ikke er krav om forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse i mindst 1 år eller krav om forudgående beskæftigelse forud for ledigheden.

Dimittendernes særlige vilkår kommer ligeledes til udtryk ved, at studerende - herunder lærlinge og elever - kan blive fritaget for betaling af medlemsbidraget til en arbejdsløshedskasse.

Dagpengesatsen til dimittender er desuden væsentligt højere end dimittenders indkomst i form af SU eller alternative offentlige ydelser som f.eks. kontanthjælp.

Antallet af dimittender i dagpengesystemet er steget kraftigt og har i en årrække udgjort lidt under hver fjerde af alle dagpengemodtagere. Således påbegyndte ca. 38.000 personer et dimittenddagpengeforløb i 2019, hvilket svarer til ca. 40 pct. af alle nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det foreslås derfor, at den ordinære dagpengeperiode for dimittender, der har opnået ret til dagpenge efter § 54 i loven, vil blive afkortet fra 2 år til 1 år inden for en referenceperiode på 2 år.

Det bemærkes for god ordens skyld, at nedsættelsen af dagpengeperioden kun gælder for medlemmer, som har opnået ret på baggrund af en dimittendgivende uddannelse efter § 54 i loven. Nedsættelsen af dagpengeperioden gælder derimod ikke for medlemmer, som har opnået ret til dagpenge ved at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 3, nr. 4, og § 53, stk. 9, nr. 4, i loven.

Den kortere dagpengeperiode vil være gældende for både dimittender med og uden forsørgerpligt.

Den kortere dagpengeperiode vil dermed ikke gælde for de medlemmer, der har afsluttet en uddannelse, men som opnår ret til dagpenge ved at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 3, nr. 4, og § 53, stk. 9, nr. 4, i loven. Det betyder, at den kortere dagpengeperiode ikke vil gælde for de medlemmer, der har opnået ret til dagpenge ved at sammenlægge arbejde og måneder med uddannelse.

Dimittender vil fortsat have mulighed for fleksibel forlængelse af dagpengeperioden i op til 1 år efter lovens § 55, stk. 2.

Det foreslås, at forslaget sættes i kraft efter bemyndigelse til beskæftigelsesministeren, og at den nedsætte dagpengeperiode vil være gældende for medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode på baggrund af en uddannelse efter § 54 i loven herefter. Dimittender, der er indplaceret før ikrafttrædelsen, vil fortsat have en ordinær dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.

2.3. Nedsættelse af dagpengesatsen for ikke-forsørgende dimittender under og over 30 år samt unge under 25 år

2.3.1. Gældende ret

Efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), ret til dagpenge én måned efter uddannelsens afslutning, hvis a-kassen har modtaget en anmodning om optagelse senest to uger efter uddannelsens afslutning.

Det er en betingelse, at de søger om optagelse i en arbejdsløshedskasse senest 14 dage efter uddannelsens afslutning, og der ydes ikke dagpenge for den første måned (karensperiode).

Et medlem kan dog opnå dagpengeret umiddelbart efter uddannelsens afslutning, hvis pågældende har mindst 1 års forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse under uddannelsen. Et medlem kan i løbet af studietiden være undtaget fra at betale kontingent.

Efter § 49, stk. 5, i loven er der fastsat særlige regler om dagpengesatsens størrelse til medlemmer, som har opnået ret til dagpenge efter lovens § 54 om dimittenders ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddannelse.

Det fremgår af § 49, stk. 5, 1. pkt., i loven, at der udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter lovens §§ 47 og 70, til medlemmer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, svarende til 15.868 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret medlem og 10.579 kr. pr. måned til et deltidsforsikret medlem (2022 niveau). Til et medlem, som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. svarende til 13.836 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret medlem og 9.224 kr. pr. måned til et deltidsforsikret medlem (2022 niveau).

Det fremgår af § 49, stk. 5, 2. pkt., i loven, at skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned.

Efter § 52 a, stk. 4, 1 og 2. pkt., i loven, er der fastsat særlige regler om dagpengesatsens størrelse til medlemmer, som er omfattet af de særlige regler om dagpengesatsens størrelse for unge under 25 år.

Det fremgår af bestemmelsens 1. pkt., at et medlem, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 i loven nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. lovens § 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, jf. dog stk. 5.

Det fremgår af § 52 a, stk. 4, 2. pkt., i loven, at skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Det følger videre af § 52 a, stk. 6, i loven, at et medlem, der fylder 25 år, får beregnet en individuel dagpengesats fra den 1. i måneden efter det fyldte 25. år.

Det fremgår videre af § 55, stk. 4, i loven, at forbrug af dagpenge opgøres i timer, og at der ved opgørelsen medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december 2021,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,

4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,

6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden for medlemmets dagpengeperiode.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dimittender, der afslutter en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed har særlige gunstige vilkår for at opnå ret til dagpenge, idet der bl.a. ikke er krav om forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse i mindst 1 år eller krav om forudgående beskæftigelse forud for ledigheden.

Dimittendernes særlige vilkår kommer ligeledes til udtryk ved, at studerende – herunder lærlinge og elever – kan være fritaget for betaling af medlemsbidraget til en arbejdsløshedskasse.

Dagpengesatsen til dimittender er desuden væsentligt højere end dimittenders indkomst i form af SU eller alternative offentlige ydelser som f.eks. kontanthjælp.

Omkring 65 pct. af modtagerne af dimittenddagpenge er under 30 år og har ikke nogen børn. For denne gruppe er den nuværende dimittendsats på 13.836 kr. (2022 niveau) om måneden, hvilket er betydeligt højere end den gennemsnitlige sats i kontanthjælpssystemet for ikke-forsørgere under 30 år.

Antallet af dimittender i dagpengesystemet er steget kraftigt og har i en årrække udgjort lidt under hver fjerde af alle dagpengemodtagere. Således påbegyndte ca. 38.000 personer et dimittenddagpengeforløb i 2019, hvilket svarer til ca. 40 pct. af alle nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Nyuddannede dimittender skal hurtigere i beskæftigelse, og det foreslås derfor, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år efter de første 3 måneders forbrug af dagpengeperioden vil blive nedsat til 9.514 kr. pr. måned (2022 niveau).

Det bemærkes for god ordens skyld, at satsnedsættelsen kun gælder for medlemmer, som har opnået ret på baggrund af en dimittendgivende uddannelse efter § 54 i loven. Satsnedsættelsen gælder derimod ikke for medlemmer, som har opnået ret til dagpenge ved at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 3, nr. 4, og § 53, stk. 9, nr. 4, i loven.

Det foreslås videre, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, vil blive nedsat til 12.018 kr. pr. måned (2022 niveau) efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.

Dimittendsatsen for forsørgere vil ikke blive ændret.

Konkret foreslås det derfor, at satsen for dagpenge til dimittender, som er under 30 år, og som er ikke-forsørgere, vil blive nedsat til 49,17 pct. af dagpengenes højeste beløb svarende til 9.515 kr. pr. måned (afrundet) til et fuldtidsforsikret medlem og 6.343 kr. pr. måned (afrundet) til et deltidsforsikret medlem (2022 niveau).

Til dimittender over 30 år, som er ikke-forsørgere, vil dagpengesatsen blive nedsat til 62,11 pct. af dagpengenes højeste beløb svarende til 12.019 kr. pr. måned (afrundet) til et fuldtidsforsikret medlem og 8.013 kr. pr. måned (afrundet) til et deltidsforsikret medlem (2022 niveau).

Årsagen til, at der er forskel i satsens størrelse mellem forslaget og den måde, som det foreslås udmøntet på, skyldes, at der ved udregningen af dagpengenes procentuelle størrelse er foretaget en afrunding til to decimaler.

Det foreslås videre, at de 3 måneder vil blive opgjort i timer svarende til 481 timer (3 x 160,33 timer pr. mdr. – afrundet til 481) for et fuldtidsforsikret medlem og 390 timer for et deltidsforsikret medlem, hvilket svarer til den måde, dagpengeperioden normalt opgøres.

Det foreslås, at de almindelige regler om forbrug af dagpenge vil finde anvendelse ved opgørelsen af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem.

Derved vil a-kasserne kunne benytte allerede eksisterende administrative systemer til administrationen af satsnedsættelsen.

Forslaget betyder, at bl.a. perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, vil forbruge af opgørelsen af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem.

Det betyder videre, at ved overgang til sygedagpenge inden perioden på 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem er forbrugt, vil sygedagpengene blive udbetalt ud fra satsen for ikke-forsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede. Dette er i overensstemmelse med de almindelige regler i sygedagpengeloven om, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Udbetalingen af sygedagpenge med denne sats vil fortsætte indtil medlemmet sammenlagt har forbrugt 481 som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem med dagpenge og sygedagpenge. Opgørelsen af forbruget af timer i kommunen fastsættes ud fra, at der udbetales sygedagpenge for 7,4/6 timer pr. dag, så det kan håndteres i kommunens ugebaserede system.

Når den sygemeldte dagpengemodtager samlet har forbrugt sin mulighed for udbetaling med høj sats på dagpenge og sygedagpenge, vil medlemmet blive sat ned i sygedagpengesats i overensstemmelse med satsnedsættelsen gældende for arbejdsløshedsdagpengene. Personen vil herefter modtage sygedagpenge med den sats, som personen ville kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. (Dvs. en ikke-forsørgersats på 49,17 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede til personer under 30 år og med 62,11 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede på 30 år og derover.)

Dette forudsætter, at arbejdsløshedskassen ved overgangen til sygedagpenge vil skulle oplyse kommunen om medlemmet hidtidige forbrug af dagpenge opgjort pr. den dato, medlemmet vil skulle modtage sygedagpenge fra. Arbejdsløshedskassen vil også skulle afgive oplysninger om, hvor mange timer personen vil kunne fortsætte med at modtage (syge)dagpenge med den aktuelle dagpengesats. Arbejdsløshedskassen vil endvidere skulle oplyse kommunen om, hvilken sats, personen herefter vil skulle nedsættes til beroende på, om personen vil være over eller under 30 år på tidspunktet for satsskiftet.

Det foreslås, at der vil blive gennemført en udvidelse at bemyndigelsesbestemmelsen i § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om opgørelsen af, hvor længe, der vil kunne udbetales sygedagpenge med en højere sats og tidspunkt for satsskifte m.v. Der forventes fastsat regler om, at kommunen ved overgangen til sygedagpenge ud fra antallet af resterende timer vil beregne et antal dage, hvor personen vil kunne få udbetalt sygedagpenge fastsat ud fra den høje sats. Én dag vil uanset det reelt udbetalte antal timer med sygedagpenge for dagen svare til 7,4/6 timer. Hvis en fuldtidsforsikret person fx ved overgangen har 74 timer på høj sats tilbage, vil personen således kunne få udbetalt sygedagpenge for 10 dage med den høje sats inden satsnedsættelse. Hvis personen fx har 98 timer på høj sats tilbage ved overgang til sygedagpenge – svarende til 13,2 dage - vil personen få ret til 14 dage med den høje sats, idet der rundes op til hele dage.

Hvis personen efterfølgende vender tilbage til arbejdsløshedsforsikringen forventes der at blive fastsat regler om, at dagpengene vil blive udbetalt med den nedsatte dagpengesats for ikke-forsørgere, dvs. med 49,17 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede til personer under 30 år og med 62,11 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede på 30 år og derover.

Hvis personen efter en periode med sygedagpenge vender tilbage til arbejdsløshedsforsikringen og pågældende ikke samlet har modtaget arbejdsløsheds- og sygedagpenge i 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem, vil dagpengeudbetalingen med ikke-forsørgersatsen på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede blive genoptaget.

Det betyder, at arbejdsløshedskassen på dette tidspunkt vil skulle foretage en opgørelse af det samlede forbrug af dagpenge og sygedagpenge på tidspunktet for tilbagevenden. Dette sker allerede efter gældende regler. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af reglerne om opgørelse af forbrug af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Med hjemmel heri forventes det, at der vil blive fastsat nærmere regler om hvorledes arbejdsløshedskassen vil skulle opgøre forbruget af de 481 timer efter en periode på sygedagpenge, hvorledes arbejdsløshedskassen kan modtage oplysninger fra kommunen om i hvor mange timer medlemmet har modtaget sygedagpenge med en given sats samt regler om dagpengesatsen størrelse, hvis det viser sig, at medlemmet ikke har forbrugt hele perioden med 481 timer.

Hvis personen inden overgang til sygedagpenge har forbrugt mere end 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem, og dermed vil være blevet omfattet af den foreslåede nedsættelse af satsen for ikke-forsørgere for over henholdsvis under 30 år, vil personen overgå til sygedagpenge med den relevante dagpengesats. Dette er i overensstemmelse med de almindelige regler i sygedagpengeloven om, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Medlemmer, der modtager dagpenge med dimittendsatsen, vil på samme måde som efter gældende regler, fortsat have mulighed for at kunne få beregnet en individuel dagpengesats tidligst 6 måneder efter retten til dagpenge er indtrådt, og medlemmet efter uddannelsens afslutning har fået indberettet en indtægt til indkomstregisteret i mindst 3 måneder. Det vil være en betingelse, at medlemmet derved kan opnå en højere dagpengesats.

Det bemærkes, at perioder med udbetaling af feriedagpenge vil indgå i opgørelsen af de foreslåede 481 timer, inden en dimittend, der er ikke-forsørger, vil blive sat ned i dagpengesats. Det skyldes, at feriedagpenge i forhold til de almindelige regler om forbrug af dagpenge betragtes som almindelige dagpenge, og det vurderes, at der ikke er særlige forhold, som taler for, at dette ikke skulle gælde, herunder særligt at medlemmet frit kan vælge, om medlemmet vil afholde ferie med feriedagpenge. Det bemærkes i de sammenhænge, at medlemmer, som ikke får udbetalt dagpenge med en individuelt beregnet dagpengesats, får udbetalt feriedagpenge med en fast sats 82 pct. af højeste dagpenge, jf. bekendtgørelse nr. 1265 af 28. august 2020 om feriedagpenge. Det omfatter også et medlem, som modtager dagpenge som dimittend, der er ikke-forsørger.

Det betyder, at medlemmet i denne situation i perioden med feriedagpenge vil få udbetalt (ferie)dagpenge med en højere sats, end når medlemmet modtager almindelige dagpenge.

Medlemmet vil til gengæld optjene et færre antal dage med feriedagpenge end et medlem med en individuelt beregnet dagpengesats. Det skyldes, at feriedagpengeretten opgøres på baggrund af forholdet mellem den udbetalte ydelse og den faste sats på 82 pct. af højeste dagpengesats.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om feriedagpenge, herunder reglerne for beregning af feriedagpengeretten og feriedagpengesatsens størrelse, jf. § 75 h, stk. 10, i loven. Der er med hjemmel heri udstedt bekendtgørelse nr. 1265 af 28. august 2020 om feriedagpenge. Med hjemmel i den nævnte bemyndigelsesbestemmelse forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at feriedagpenge udbetales med den dagpengesats, som medlemmet er berettiget til på ferietidspunktet. Der forventes videre fastsat regler om, at beregning af feriedagpengeretten fremadrettet opgøres på baggrund af udbetalte dagpengetimer, så der ved fuld ledighed i en måned optjenes 2,08 feriedag.

Det betyder, at feriedagpengesatsen for dimittender, som er ikke-forsøger under 30 år, vil modtage feriedagpenge med 71,50 pct. af højeste dagpengesats i de første 3 måneders ledighed, hvorefter feriedagpengesatsen vil blive nedsat til 49,17 pct. af dagpengenes højeste dagpengesats. Ved fuld ledighed i en måned vil der blive optjent 2,08 feriedag. Er der udbetalt dagpenge for mindre end fuldtid, vil retten til feriedagpenge blive beregnet i forhold til det udbetalte antal timer.

Det foreslås endvidere, at udbetaling af dagpenge med den nedsatte dimittendsats vil ske med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i 481 timer.

Det betyder, at medlemmet i den pågældende måned vil kunne få udbetalt dagpenge med 2 forskellige dagpengesatser, hvilket ikke er i overensstemmelse med de almindelige principper for tidspunkt for skift af dagpengesats.

Det foreslås videre, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 51 a i loven fastsættes nærmere regler om efterregulering for de måneder, hvor et medlem får udbetalt to forskellige dagpengesatser på grundlag af nedsættelsen af dagpengesatsen til dimittender eller den lavere dimittendsats. Den nærmere udmøntning heraf vil blive drøftet med arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås yderligere, at hvis et medlem skifter status som forsørger eller fylder 30 år, vil skiftet af ydelsessats i disse situationer skulle ske med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned, hvilket er i overensstemmelse med det almindelige princip for tidspunkt for skift af dagpengesats.

Årsagen til de 2 forskellige principper for tidspunkt for skift af dagpengesats er, at der ved aftale om Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder er forudsat, at udbetaling af dagpenge med den nedsatte dimittendsats vil ske med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i 481 timer.

Det foreslås videre, at de særlige regler om dagpengesatsens størrelse til medlemmer, som er omfattet af de særlige regler om dagpengesatsens størrelse for unge under 25 år, vil blive rettet til i overensstemmelse med den foreslåede dagpengesats for dimittender, som er ikke-forsørgere under 30 år.

Dagpengesatsen foreslås derfor i disse tilfælde nedsat til 49,17 pct. af dagpengenes højeste beløb svarende til 9.515 kr. pr. måned (afrundet) til et fuldtidsforsikret medlem og 6.343 kr. pr. måned (afrundet) til et deltidsforsikret medlem. Alle beløb er angivet i 2022 niveau.

Ved implementeringen af reglerne om nedsættelsen af dagpengenes størrelse efter 3 måneders forbrug forventes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil pålægge arbejdsløshedskasserne at gennemføre testcases for dermed at sikre, at alle arbejdsløshedskassers tællere regner korrekt og ens. En testcase, der gennemføres i arbejdsløshedskassernes systemer, skal give samme resultat, som styrelsen har fastlagt. Det forventes yderligere, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil stille krav om, at arbejdsløshedskassens revisor skal attestere, at arbejdsløshedskassen har gennemført testcases efter de retningslinjer, styrelsen har fastsat. Der er i medfør af lovens § 88, stk. 5, og § 100 a, stk. 3, fastsat nærmere regler om testcases i bekendtgørelse nr. 150 af 20. februar 2019 om krav til a-kassernes kontrol og administration.

Det foreslås, at nedsættelsen af dagpengesatsen for ikke-forsøgende dimittender samt visse unge under 25 år, vil finde anvendelse for personer, som er indplaceret i en dagpengeperiode på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

2.4. Indførelse af et sprogkrav eller beskæftigelseskrav for dimittenders ret til arbejdsløshedsdagpenge

2.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Efter § 53, stk. 2, i loven er retten til at opnå dagpenge endvidere betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem opfylder et indkomstkrav på 246.924 kr. (2022 niveau) – et deltidsforsikret medlem 164.616 kr. – på baggrund af lønarbejde og drift af selvstændig virksomhed m.v., svarende til mindst 1 års arbejde.

Efter § 53, stk. 8 i loven, er genoptjeningen af retten til dagpenge for et fuldtidsforsikret medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, betinget af, at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav på 1.924 timer, svarende til 1 års fuldtidsarbejde.

Efter § 53, stk. 9, i loven kan beskæftigelseskravet i stk. 8 opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. stk. 6, kan medregnes.

2) Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. dog nr. 3.

3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.

4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. 1 måneds uddannelse, jf. stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.

Efter § 53, stk. 10, i loven omregnes B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt., og ligger denne forud for optjeningsperioden i stk. 8, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 9, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet.

Efter § 53, stk. 12, i loven omregnes indtægten til timer med en omregningssats på 128,33 kr. (2022 niveau), hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister. Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed samt A-indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved omregning af indtægt til timer, kan der højst omregnes en månedlig indkomst på 20.577 kr. for fuldtidsforsikrede og 13.717 kr. for deltidsforsikrede (2022 niveau).

Efter § 53, stk. 14, i loven medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet forhold, hvori medlemmet

1) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret eller,

2) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.

Efter § 53, stk. 15, i loven kan kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke.

Efter § 53, stk. 17, i loven forlænges optjeningsperioden for ret til dagpenge med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56, eller

5) perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december 2021.

Efter § 53, stk. 18, i loven kan den forlængede optjeningsperiode forlænges ud over 2 år, jf. stk. 17, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.

Efter § 54 i loven kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. stilles der ikke krav om, at medlemmet skal opfylde et sprogkrav for at få ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dimittender, der afslutter en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har særlige gunstige vilkår for at opnå ret til dagpenge, idet der bl.a. ikke er krav om forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse i mindst 1 år eller krav om forudgående beskæftigelse forud for ledigheden.

Dimittendernes særlige vilkår kommer ligeledes til udtryk ved, at studerende – herunder lærlinge og elever – kan være fritaget for betaling af medlemsbidraget til en arbejdsløshedskasse.

Antallet af dimittender i dagpengesystemet er steget kraftigt og har i en årrække udgjort lidt under hver fjerde af alle dagpengemodtagere. Således påbegyndte ca. 38.000 personer et dimittenddagpengeforløb i 2019, hvilket svarer til ca. 40 pct. af alle nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Hertil kommer, at fra 2008 til 2019 er andelen af modtagere af dimittenddagpenge fra EU/EØS-området og modtagere fra tredjelande steget fra 8 pct. til 15. pct. Udenlandske studerende er desuden overrepræsenteret blandt modtagere af dimittenddagpenge i forhold til deres andel på uddannelserne. I perioden 2015-2019 udgjorde udenlandske studerende i gennemsnit ca. 11 pct. af pladserne på uddannelserne, mens de i den tilsvarende periode udgjorde ca. 15 pct. af alle modtagere af dimittenddagpenge.

Udenlandske dimittender er generelt længere tid i dagpengesystemet. I 2019 brugte dimittender fra EU/EØS-området og tredjelande i gennemsnit over 38 uger i dagpengesystemet, mens danske dimittender kun var i dagpengesystemet i lige over 25 uger.

Mangel på grundlæggende sprogkompetencer må ikke være en hindring for at finde beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

Det foreslås derfor, at der for dimittender, der anmoder om dagpenge efter § 54 i loven vil blive indført krav om bestået Prøve i Dansk 2, eller prøve på tilsvarende eller højere niveau. Danskuddannelse 2 afsluttes med Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 2018 af 11. december 2020. Danskuddannelse 2 er tilrettelagt for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog, jf. § 3, stk. 4, i loven. Uddannelsesforløbet svarer til ca. 1,2 års heltidsuddannelse, jf. § 4, stk. 1, i loven. Kursister, der har lært dansk på anden måde vil kunne tilmelde sig prøven som selvstuderende mod betaling af et prøvegebyr.

Sprogkravet vil være udtryk for indirekte forskelsbehandling, da de fleste danske statsborgere umiddelbart vil opfylde betingelsen om sprog, mens dette ikke gælder udenlandske statsborgere. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 beskytter mod diskrimination og finder bl.a. anvendelse på ydelser som dimittenddagpenge, idet sådanne ydelser falder inden for artikel 1 i Tillægsprotokol 1 om ejendomsretten.

Forbuddet mod usaglig forskelsbehandling i artikel 14 indebærer efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Det foreslåede sprogkrav forfølger et legitimt formål om at sikre, at dimittenders kompetencer er relevante for arbejdsmarkedet. Det skal også ses i lyset af, at målgruppen for forslaget har markant længere dimittenddagpengeforløb end danske statsborgere.

Det bemærkes i den forbindelse, at dimittenddagpengemodtagere i modsætning til ordinære dagpengemodtagere ikke skal optjene deres dagpengeret igennem indkomst fra beskæftigelse. Dimittenddagpengemodtagere har dermed ikke på samme måde vist, at deres kompetencer, herunder sprogkompetencer, er relevante for arbejdsmarkedet. Såfremt personer i målgruppen har haft en vis aktuel beskæftigelse under studiet, har de derimod dokumenteret en tilknytning til arbejdsmarkedet og vil derfor ikke skulle opfylde kravet om sprog.

Samlet set vurderes det at være i overensstemmelse med artikel 14 i EMRK, sammenholdt med artikel 1 i tillægsprotokollen, at stille krav om som betingelse for dimittenddagpenge at kunne dansk eller alternativt at have haft mindst 600 timers beskæftigelse inden for 12 måneder i løbet af de sidste 24 måneder på uddannelsen.

Der er blandt aftalepartierne enighed om, at sprogkravet vil kunne anses for opfyldt, hvis medlemmet har gennemført 6. klassetrin i folkeskolen. Et grundskoleforløb uden for Danmark vil som udgangspunkt ikke kunne sidestilles hermed.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede tilføjelse til bemyndigelsesbestemmelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, ad § 54, stk. 2, vil blive fastsat nærmere regler herom samt regler om uddannelser, som vil kunne blive sidestillet med bestået Prøve i Dansk 2, herunder FVU-læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, grundskoleforløb gennemført på Færøerne og i Grønland, de danske skoler i Sydslesvig, udstationerede familier m.v.

Det foreslås, at sprogkravet vil blive udmøntet således, at det er på tidspunktet for indplaceringen i en dagpengeperiode på baggrund af en uddannelse efter § 54 i loven, hvor sprogkravet vil skulle være opfyldt. Selve optagelsen som dimittend i en arbejdsløshedskasse på baggrund af en gennemført uddannelse, som vil kunne give ret til dagpenge efter lovens § 54, vil således ikke forudsætte, at personen opfylder sprogkravet på dette tidspunkt.

Baggrunden for den foreslåede udmøntning er, at ikke alle dimittender, som optages i en arbejdsløshedskasse, umiddelbart benytter sig af retten til dagpenge, men først påberåbe sig dagpengerettet typisk efter en periode med beskæftigelse. I disse tilfælde forbeholder medlemmet sig udelukkende ret til dagpenge.

Medlemmet kan i forbindelse med ledighed herefter påberåbe sig sin dagpengeret som dimittend og dermed få udbetalt dagpenge som dimittend, hvis pågældende ikke har optjent et nyt dagpengegrundlag på grundlag af beskæftigelsen.

Forslaget giver derfor et incitament til at opnå de fornødne sproglige kundskaber eller at tage et arbejde for at kunne opfylde det sekundære beskæftigelseskrav gældende for personer, som ved optagelsen ikke opfylder sprogkravet, men som vil kunne opfylde beskæftigelseskravet på 600 timer, jf. herom nedenfor. Dette vil være særligt relevant for medlemmer, som ved uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse i et mindre omfang end 600 timer.

Det betyder, at hvis personen skal kunne få udbetalt dagpenge som dimittend allerede 1 måned efter datoen for uddannelsens afslutning, vil betingelserne om opfyldelse af et sprogkrav eller beskæftigelseskrav skulle være opfyldt på en dato, som ligger én måned efter datoen for dimitteringen.

Det foreslås videre, at der vil skulle være opnået et karakter på mindst 02 efter 7-trins-skalaen, hvis undervisningen afsluttes med en karaktergivning. I andre tilfælde skal uddannelsen være bestået eller gennemført.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, ad § 54, stk. 2, vil blive fastsat regler som sikrer en så nem og smidig administration i arbejdsløshedskassernes administrationssystemer som muligt, herunder at sprogkravet anses for opfyldt ved gennemført 6. klasse i folkeskolen. Der stilles i denne situation ikke andre krav, end at 6. klassetrin skal være fulgt i skoleåret og gennemført. Der er ikke krav om karaktergivning. Der forventes videre, at der vil blive fastsat nærmere regler om uddannelser, som vil kunne blive sidestillet med bestået Prøve i Dansk 2, herunder FVU-læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, grundskoleforløb gennemført på Færøerne og i Grønland, de danske skoler i Sydslesvig, udstationerede familier m.v.

Implementeringen af sprogkravet forventes gennemført ved, at ledighedserklæringen, i forbindelse med medlemmets anmodning/ansøgning om dagpenge, udvides med et felt, hvor dimittenden vil skulle afgive oplysninger om, hvorvidt medlemmet har gennemført 6. klasse i dansk folkeskole eller har bestået Prøve i Dansk 2. Dette vil kunne ske ved en ændring i ledighedserklæringen, som arbejdsløshedskasserne selv udarbejder.

Efter gældende regler skal en dimittend i forbindelse med at en dimittend anmoder om statusskift eller søger om dagpenge på baggrund af en afsluttet uddannelse efter gældende regler, oplyse hvilken uddannelse, der danner grundlag for statusskiftet eller anmodningen om dimittenddagpenge.

Der er tale om en tro- og loveerklæring, som er implementeret i a-kassens it-administrative systemer og som er baseret på, at dimittenden selv indtaster relevante oplyser herom.

Det foreslås derfor, at anmodningen om dagpenge vil blive udvidet med et felt, hvor dimittenden også vil skulle afgive oplysninger om, hvorvidt medlemmet har gennemført 6. klasse i dansk folkeskole eller har bestået Prøve i Dansk 2.

Medlemmet afgiver allerede i dag oplysninger om sin skole og uddannelsesmæssige baggrund til brug for CV-samtalen med a-kassen, som afholdes 14 dage efter ledighedstidspunktet.

Der vil således være tale om en fremrykning af tidspunktet for afgivelse af disse oplysninger, som vil kunne blive benyttet til brug for administrationen af sprogkravet.

Modellen vil gøre det muligt for arbejdsløshedskasserne at foretage administrationen af sprogkravet udelukkende på grundlag af en mindre udvidelse af allerede eksisterende datakilder internt i a-kassernes sagsbehandlingssystemer. Data om dimittendens øvrige skole- og uddannelsesmæssige baggrund vil kunne genbruges i forhold til CV-samtalen.

Det vil derfor være op til arbejdsløshedskassernes selv at fastlægge den nærmere implementering af sprogkravet i anmodningen om statusskift/dagpenge. Det vil derfor ikke være nødvendigt at udvikle og implementere nye it-løsninger i arbejdsløshedskasserne og offentlige myndigheder eller andre dokumentationskrav end de allerede gældende.

Det foreslås videre, at dimittender, der har haft en aktuel beskæftigelse under uddannelsen, og dermed har vist, at de kan begå sig på det danske arbejdsmarked, ikke vil blive omfattet af sprogkravet.

Det foreslås derfor, at medlemmer med mindst 600 timers beskæftigelse for et fuldtidsforsikret medlem eller 400 timer for et deltidsforsikret medlem, inden for 12 måneder i løbet af de sidste 24 måneder på uddannelsen, vil blive undtaget fra sprogkravet. Der vil ikke blive stillet krav om, at timerne skal ligge i 12 sammenhængende måneder. Det er tilstrækkeligt, at timekravet er opfyldt i løbet af 12 måneder.

Det foreslås videre, at beskæftigelseskravet på 600 timer for et fuldtidsforsikret medlem eller 400 timer for det deltidsforsikret medlem vil kunne opfyldes efter samme regler som ved genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 9, nr. 1-3, i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dog vil perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse efter § 54, jf. § 53, stk. 9, nr. 4, i loven, ikke kunne medregnes ved opgørelsen af timekravet. Det skyldes, at det vil være ulogisk at lade timer under en uddannelse danne grundlag for kvalificering til de selv samme rettigheder, som uddannelsen dannede grundlag for.

Det betyder, at det – med forbehold for forrige afsnit – vil være de allerede gældende regler for opgørelsen af beskæftigelseskravet i forbindelse med genoptjening af dagpengeretten, der vil finde anvendelse.

Det følger af artiklerne 6 og 61 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, skal sidestilles med tilsvarende perioder i Danmark.

Efter forordningens artikel 61 er det en betingelse for at sammenlægge beskæftigelsesperioder, at personen senest har haft beskæftigelse i Danmark.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, ad § 54, stk. 2, vil blive fastsat nærmere regler for betingelserne for at kunne sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder med danske, herunder at der vil kunne stilles krav om 150 timers beskæftigelse for fuldtidsforsikrede og 100 timers beskæftigelse for deltidsforsikrede i Danmark for at kunne sammenlægge beskæftigelsesperioder fra udlandet.

Det foreslås, at indførelsen af et krav om sprogprøve eller et beskæftigelseskrav vil finde anvendelse på personer, som bliver indplaceret i en dagpengeperiode på lovens ikrafttrædelsestidspunkt eller senere.

Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget højde for, at behandlingen af personoplysninger vil kunne finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

Arbejdsløshedskasserne vil med forslaget om dansk sprogkundskab for modtagere af dimittenddagpenge skulle behandle oplysninger om medlemmet uddannelsesniveau i dansk for at fastsætte medlemmets dagpengesats.

Når arbejdsløshedskasserne efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019, skal holde CV-samtale med medlemmet 14 dage efter ledighedstidspunktet og godkende medlemmets CV-oplysninger, som medlemmet har registreret på Jobnet, skal der i CV'et indgå fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde, jf. § 32, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 2636 af 28. december 2021 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at der bl.a. skal indgå personoplysninger om medlemmets skole- og uddannelsesmæssige baggrund.

Der foretages derved behandling af personoplysninger om medlemmets dansk sprogkundskab i tilknytning til fastsættelse af medlemmets dagpengesats, og der er således tale om personoplysninger, som arbejdsløshedskasserne allerede efter gældende regler vil skulle behandle.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger om dansk sprogkundskab derved vil kunne ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling vil kunne ske, hvis den vil være nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som vil henhøre under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, og artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandling vil kunne ske, hvis den vil være nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, der vil påhvile den dataansvarlige.

Lovforslaget giver ikke anledning til behandling af nye oplysningstyper eller nye former for behandlinger af personoplysninger.

2.5. Tilpasninger i lov om sygedagpenge og barselsloven

2.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021, udbetales sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a.

Efter § 51, stk. 2, i lov om sygedagpenge beregnes sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen, jf. dog § 53 a.

Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet eller er omfattet af arbejdsfordeling, får udbetalt sygedagpengene under sygdom med samme beløb, som hvis medlemmet ikke deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet eller var omfattet af arbejdsfordeling. Det gælder, uanset om den ledige under deltagelse i tilbuddet eller arbejdsfordelingen modtager en ydelse, der er højere eller lavere end den sats, som medlemmet ville have fået udbetalt dagpenge med, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet eller i arbejdsfordelingen.

Efter § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge udbetales sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværsperioden, med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge.

Efter § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.

Efter § 14 i bekendtgørelse nr. 1091 af 1. juni 2021 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. kan et medlem af en arbejdsløshedskasse anmode kommunen om ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge, jf. lovens § 51, når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen har virkning fra mandagen efter anmodningstidspunktet.

Det betyder, at der i særlige tilfælde kan ske ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge, når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 68 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge kan kommunen, til brug for kommunens afgørelse om en persons ret til sygedagpenge, herunder sats, anmode den arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at opgøre, om personen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats, hvis personen ikke havde været uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Efter § 68 b, stk. 2, i lov om sygedagpenge, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om, hvordan kommunens anmodning skal ske, og hvordan oplysningerne videregives fra arbejdsløshedskassen til kommunen m.v.

Efter § 36, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021 med senere ændringer, udbetales barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.

Efter § 36, stk. 2, 1. pkt., i barselsloven beregnes barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen.

Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet eller er omfattet af arbejdsfordeling, får udbetalt barselsdagpenge under fravær efter barselsloven med samme beløb, som hvis medlemmet ikke deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet eller var omfattet af arbejdsfordeling. Det gælder, uanset om den ledige under deltagelse i tilbuddet eller arbejdsfordelingen modtager en ydelse, der er højere eller lavere end den sats, som medlemmet ville have fået udbetalt dagpenge med, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet eller i arbejdsfordelingen.

Efter § 36, stk. 3, i barselsloven udbetales barselsdagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i fraværsperioden, med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Efter § 36, stk. 4, i barselsloven fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning af barselsdagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.

Efter § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1090 af 1. juni 2021 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. regulerer Udbetaling Danmark den sats, der ligger til grund for udbetalingen af barselsdagpenge, når et medlem af en arbejdsløshedskasse under fraværet ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fordi personen skifter status fra ikke-forsørger til forsørger, jf. barselslovens § 36, stk. 1. Ændringen har virkning fra mandagen efter fødslen.

Efter § 15, stk. 2, i bekendtgørelsen kan et medlem af en arbejdsløshedskasse anmode Udbetaling Danmark om ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af barselsdagpenge, jf. barselslovens § 36, stk. 1, når den pågældende i andre tilfælde end efter stk. 1 ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 21. januar 2021 indgået aftale om en reformpakke for dansk økonomi Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Som et element i aftalen skal indkomstsikkerheden øges for dem, som kun kortvarigt er ledige, og som har været på arbejdsmarkedet og bidraget til det kollektive system i flere år, således at de kan få et beskæftigelsestillæg. Det betyder, at man vil kunne få udbetalt op til 23.000 kr. om måneden (2022-niveau) i arbejdsløshedsdagpenge inkl. tillægget i de første 3 måneder, dog som hidtil højst 90 pct. af tidligere indkomst.

I lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at dagpenge til et medlem af en arbejdsløshedskasse kan udgøre indtil 118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Det er ikke hensigten med aftalen, at en person, som er omfattet af reglerne om et beskæftigelsestillæg, og som derved efter forslaget vil kunne modtage dagpenge med et beløb, som overstiger dagpengenes højeste beløb, ved sygdom eller barsel skal kunne få udbetalt syge- eller barselsdagpenge med denne højere dagpengesats.

Der er derfor behov for, at der i sygedagpengeloven fastsættes regler om, at personer, som kunne modtage beskæftigelsestillægget, ved sygdom skal have udbetalt sygedagpenge med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg og ikke havde været omfattet af reglerne om et beskæftigelsestillæg.

Tilsvarende gælder i forhold til fravær efter barselsloven for en person, som kunne modtage beskæftigelsestillægget.

Som et andet element i aftalen skal dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år nedsættes til 9.514 kr. pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden og dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, skal nedsættes til 12.018 kr. pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden. Tilsvarende skal gælde for visse unge under 25 år.

Udgangspunktet i både sygedagpengeloven og barselsloven er, at timefortjenesten eller satsen anvendes under hele fraværsperioden.

En person, der efter at være blevet sygemeldt eller gået på barsel ville være berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på grund af de kommende dimittendregler, kan dog efter ansøgning få reguleret sin sygedagpenge- eller barselsdagpengesats. Udbetaling Danmark regulerer automatisk satsen, der ligger til grund for udbetalingen af barselsdagpenge, når et medlem af en arbejdsløshedskasse under fraværet ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fordi personen skifter status fra ikke-forsørger til forsørger.

Kommunen skal ikke regulere sygedagpengene ned, hvis den sygemeldte ikke længere ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, eller fordi personen f.eks. ophører med at have forsørgerpligt, fordi barnet dør eller fylder 18 år.

Tilsvarende skal Udbetaling Danmark ikke regulere barselsdagpengene ned, hvis den barslende f.eks. ikke længere ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, eller hvis personen ikke længere er forsørger.

For at sikre, at den indledningsvist højere dimittendsats ikke kan modtages væsentligt længere end de tre måneder, som er forudsat i aftalen, selvom en dimittend eventuelt bliver sygemeldt, foreslås det, at der for dimittender skal ske satsnedsættelse efter en periode på sygedagpenge. Tilsvarende foreslås for visse unge under 25 år.

Det samme gælder ikke for så vidt angår barselsdagpenge, idet en person, der overgår til at modtage barselsdagpenge, vil få ret til den højere forsørgersats inden for en kortere periode.

Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at der vil skulle ske nedsættelse af satsen i sygedagpengesystemet for dimittender og visse unge under 25 år, som overgår til sygedagpenge fra ledighed. Det vil omfatte ledige, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er indplaceret i en dagpengeperiode og modtager arbejdsløshedsdagpenge med satsen for dimittender eller visse unge under 25 år. Ministeren foreslås herunder at få hjemmel til at fastsætte regler om beregning af tidspunktet for nedsættelse af satsen. Det forventes, at nedsættelsen vil skulle ske ud fra et beregnet antal dage, vedkommende har tilbage med den høje sats, så personen sammenlagt kan få arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge ud fra den høje sats i en beregnet periode på tre måneder.

Reglerne vil omfatte ledige dimittender eller personer under 25 år, der forud for sygemeldingen havde en aktuel ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Det forventes, at fastsættelsen af antallet af dage med ret til sygedagpenge ud fra den høje sats vil tage udgangspunkt i a-kassens oplysninger om forbruget af de 481 timer, eller de 390 timer for en deltidsforsikret, op til sygemeldingen (tre måneders ledighed). Når sagen oversendes fra a-kassen til kommunen, vil a-kassen skulle oplyse, hvor mange timer, der resterer på den høje sats, og hvilken sats sygedagpengemodtageren er berettiget til på overgangstidspunktet, samt hvilken sats - beroende på, om personen er over eller under 30 år på tidspunktet for satsskiftet - sygedagpengemodtageren ville have ret til på a-dagpenge efter 3 måneder, til brug for kommunens nedsættelse af takst, hvis a-dagpengeperioden og sygedagpengeperioden samlet overskrider den beregnede 3 måneders-periode.

Det forventes, at kommunen ud fra de oplyste resterende timer vil skulle beregne et antal fulde dage, hvor personen kan modtage sygedagpenge ud fra den høje sats, inden der vil skulle ske satsnedsættelse. Der rundes op til et helt antal dage, og en dag med sygedagpenge svarer altid til 7,4 timer for en fuldtidsforsikret, uanset om personen f.eks. starter med delvist at arbejde efter en periode på sygedagpenge (og dermed konkret for en dag får udbetalt sygedagpenge for mindre end 7,4 timer).

Det forventes videre, at a-kassen ved sin opgørelse af antallet af timer med ret til at fortsætte på den hidtidige dagpengesats vil skulle lægge til grund, at personen siden sidste opgørelse af forbruget af de 481 timer – typisk den 11. i den foregående måned - har været fuldtidsledig, og a-kassen vil dermed skulle benytte dette teknisk beregnede forbrug ved overgangstidspunktet fratrukket de 481 timer. Ud fra det vil kunne beregnes et antal dage, hvor vedkommende vil være berettiget til den høje sats. Tilsvarende vil gælde for en deltidsforsikret.

Det bemærkes, at a-kassen ikke vil have mulighed for at oplyse om det faktiske forbrug og resterende timetal, hvilket skyldes, at oplysninger om forbruget først er endeligt den 11. i den efterfølgende måned.

Ved eventuel tilbagevenden til dagpenge forventes det, at a-kassen vil skulle foretage en vurdering af, hvad det faktiske forbrug med sygedagpenge på den høje sats har været. Har forbruget været mindre end tre måneder, vil arbejdsløshedsdagpengene blive udbetalt med den indledningsvist høje dimittendsats i den resterende del af perioden. For at kunne foretage denne opgørelse kan det være nødvendigt at a-kassen må indhente oplysninger fra kommunen, f.eks. i form af udbetalingsspecifikationer.

Det forventes, at den blanket, der er udstedt med hjemmel i § 68 b, stk. 2, i lov om sygedagpenge vil blive tilrettet, så kommunerne kan få de nødvendige oplysninger.

Der vil skulle foretages tilretninger af de eksisterende it-systemer for at disse nye oplysninger kan overføres digitalt fra a-kassen via ”Nemrefusion”, indgå i ”Mit Sygefravær” samt i ”Kommunernes Sygedagpengesystem” for behandling i kommunen.

Det foreslås, at reglerne finde anvendelse for ledige, som får ret til sygedagpenge efter lovens ikrafttræden.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter efter skat, tilbageløb og adfærd på 182,9 mio. kr. i 2023, 1.104,9 mio. kr. i 2024, 1.590,1 mio. kr. i 2025 og 1.776,4 mio. kr. i 2026. Fra 2027, hvor lovforslaget er fuldt indfaset, vil det medføre offentlige mindreudgifter efter skat, tilbageløb og adfærd på 1.856,8 mio. kr. årligt. Det skønnes, at lovforslaget styrker den strukturelle beskæftigelse årligt med ca. 7.200 fuldtidspersoner, når forslaget samlet set er fuldt indfaset fra 2027 og frem.

Vurderingen af de strukturelle virkninger på beskæftigelsen som følge af sats- og periodeændring foretages på bagrund af beregningsmetoder, som blev anvendt i forbindelse med Dagpengekommissionens arbejde. Beregningsmetoderne er nærmere beskrevet i Dagpengemodellen – Teknisk opdatering.

De økonomiske konsekvenser i lovforslaget er angivet i faktiske ledighedsniveau, hvorimod de økonomiske konsekvenser i aftalen er opgjort i strukturelt ledighedsniveau.

3.1. Indførelse af et beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere

Det foreslås at indføre et beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere som supplement til den maksimale dagpengesats i starten af ledighedsperioden. Beskæftigelsestillægget vil kunne udgøre op til 3.649 kr. ekstra om måneden i de første 3 måneder af dagpengeperioden.

Dette svarer til, at man vil kunne få udbetalt op til 23.000 kr. om måneden (2022-niveau) i dagpenge inkl. tillægget i de første 3 måneder, dog som hidtil højst 90 pct. af tidligere indkomst.

Beskæftigelsestillægget vil være målrettet medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der inden for de seneste mindst 4 sammenhængende år forud for ledigheden vil have været medlem af en arbejdsløshedskasse, og som vil have været i fuldtidsbeskæftigelse svarende til 2 år inden for de sidste 3 år forud for ledighed.

Forslaget medfører merudgifter til dagpenge, samt afledt virkning på den obligatoriske pensionsordning.

De økonomiske konsekvenser af forslaget om et beskæftigelsestillæg er fuldt indfaset i 2026.

De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kommune fremgår af nedenstående tabel.

3.2. Afkortning af dagpengeperioden for dimittender m.v. fra 2 til 1 år

Det foreslås, at den ordinære dagpengeperiode for dimittenddagpengemodtagere vil blive afkortet fra 2 år til 1 år inden for en referenceperiode på 2 år.

Den kortere dagpengeperiode vil være gældende for både dimittender med og uden forsørgerpligt. Dimittender vil fortsat have mulighed for fleksibel forlængelse af dagpengeperioden.

Dimittender, der er indplaceret før den 1. september 2022, vil fortsat have en ordinær dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.

Forslaget medfører mindreudgifter til dagpenge, men modsat merudgifter til ydelser, som dagpengemodtagerne kan overgå til, herunder kontanthjælp, SHO-ydelser (samt aktivering af SHO-ydelsesmodtagere, samt endvidere udgifter til taxameterpenge på uddannelsesinstitutioner, SU og sygedagpenge. Der er medregnet afledt virkning på den obligatoriske pensionsordning.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er fuldt indfaset i 2027.

De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kommune fremgår af nedenstående tabel.

3.3. Nedsættelse af dagpengesatsen for ikke-forsørgende dimittender under og over 30 år samt unge under 25 år

Det foreslås, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år efter de første 3 måneders forbrug af dagpengeperioden vil blive nedsat til 9.514 kr. pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden (2022 niveau).

Det foreslås videre, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, vil blive nedsat til 12.018 kr. pr. måned (2022 niveau) efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.

Der ændres ikke på dimittendsatsen for forsørgere.

Forslaget medfører mindreudgifter til dagpenge, kontanthjælp, SHO-ydelser, aktivering af SHO-ydelsesmodtagere, samt til taxameterpenge på uddannelsesinstitutioner, SU og sygedagpenge som følge af en beskæftigelsesvirkning, hvor afgangen fra dagpenge til beskæftigelse øges. Der er medregnet afledt virkning på den obligatoriske pensionsordning.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er fuldt indfaset i 2026.

De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kommune fremgår af nedenstående tabel.

3.3. Nedsættelse af dagpengesatsen for ikke-forsørgende dimittender under og over 30 år samt unge under 25 år

Det foreslås, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år efter de første 3 måneders forbrug af dagpengeperioden vil blive nedsat til 9.514 kr. pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden (2022 niveau).

Det foreslås videre, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, vil blive nedsat til 12.018 kr. pr. måned (2022 niveau) efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.

Der ændres ikke på dimittendsatsen for forsørgere.

Forslaget medfører mindreudgifter til dagpenge, kontanthjælp, SHO-ydelser, aktivering af SHO-ydelsesmodtagere, samt til taxameterpenge på uddannelsesinstitutioner, SU og sygedagpenge som følge af en beskæftigelsesvirkning, hvor afgangen fra dagpenge til beskæftigelse øges. Der er medregnet afledt virkning på den obligatoriske pensionsordning.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er fuldt indfaset i 2026.

De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kommune fremgår af nedenstående tabel.

3.4. Indførelse af et sprogkrav eller beskæftigelseskrav for dimittenders ret til arbejdsløshedsdagpenge

Det foreslås, at retten til at modtage dimittenddagpenge kræver, at der foreligger en bestået prøve i Dansk 2, eller prøve på tilsvarende eller højere niveau. Det foreslås, at sprogkravet vil blive udmøntet således, at sprogkravet vil skulle være opfyldt på tidspunktet for udbetalingen af dagpenge som dimittend.

Medlemmet undtages fra sprogkravet, hvis medlemmet har mindst 600 timers beskæftigelse for et fuldtidsforsikret medlem eller 400 timer for et deltidsforsikret medlem, inden for 12 måneder i løbet af de sidste 24 måneder på uddannelsen. Der vil ikke blive stillet krav om, at timerne skal ligge i 12 sammenhængende måneder. Det er tilstrækkeligt, at timekravet er opfyldt i løbet af 12 måneder.

Forslaget medfører mindreudgifter til dagpenge, da færre vil være berettiget til dimittenddagpenge med sprogkravets indførelse. En mindre andel vil som følge heraf overgå til kontanthjælp og SHO-ydelse, hvorfor der er merudgifter hertil. Der er medregnet afledt virkning på den obligatoriske pensionsordning.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er fuldt indfaset i 2027.

De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kommune fremgår af nedenstående tabel.

3.5. Samspilseffekter vedrørende dimittendforslag jf. 3.2., 3.3. og 3.4.

Samspilseffekterne vedrørende dimittendforslag 3.2, 3.3. og 3.4 består i, at de isolerede økonomiske konsekvenser ved hvert forslag ikke har fuld virkning, når de indføres på samme tid. Eksempelvis vil en reduktion af dimittendsatsen for ikke-forsørgere (3.3) ikke have virkning fuld virkning i en toårig ordinær dagpengeperiode, når perioden for dimittenddagpengemodtagere bliver halveret fra 2 til 1 år (3.2). Det samme gør sig gældende med sprog- eller beskæftigelseskravet (3.4), som vil medføre, at der er færre som bliver indplaceret på dimittenddagpenge, og dermed får en reduktion i dimittenddagpengesatsen og halvering af dagpengeperioden.

De samlede økonomiske konsekvenser af dimittendforslag 3.2, 3.3 og 3.4 inklusiv samspilseffekterne er fuldt indfaset i 2027.

De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kommune fremgår af nedenstående tabel.

3.6. Konsekvensændring i lov om sygedagpenge og barselsloven

Det foreslås i relation til beskæftigelsestillægget, at personer ved sygdom skal have udbetalt sygedagpenge med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg og ikke havde været omfattet af reglerne om et beskæftigelsestillæg. Tilsvarende gælder i forhold til barselsdagpenge.

Det foreslås endvidere i relation til den nye dimittendsats, at der vil skulle ske nedsættelse af satsen i sygedagpengesystemet for dimittender, værnepligtige og visse unge under 25 år som overgår til sygedagpenge fra ledighed. Det vil omfatte ledige, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er indplaceret i en dagpengeperiode og modtager arbejdsløshedsdagpenge med satsen for dimittender, værnepligtige eller visse unge under 25 år. Hensigten er, at de ændrede regler på dagpengeområdet også bliver gældende i forbindelse med overgang til sygedagpenge. Dimittendsatsen berører ikke barselsdagpenge.

Der er endvidere regnet med konsekvenser af indførelse af sprogkravet på ret til syge- og barselsdagpenge.

Forslagene medfører mindreudgifter til sygedagpenge og barselsdagpenge. Der er medregnet afledt virkning på den obligatoriske pensionsordning.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er fuldt indfaset i 2027.

De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kommune fremgår af nedenstående tabel.

3.7. Økonomiske konsekvenser for IT

I forbindelse med implementeringen af aftale om en reformpakke for dansk økonomi er der behov for tilretning af dagpengetællere til identifikation af blandet andet dimittender og modtagere af beskæftigelsestillægget, samt tilretning i Jobnet og FLEUR m.m. Tilretningerne er skønnet at medføre statslige udgifter til It-udvikling i STAR på knap 3,0 mio. kr. i 2023.

3.8. Samlede økonomiske konsekvenser

Det skønnes, at det samlede lovforslag vil medføre mindreudgifter for det offentlige (før skat og tilbagebeløb) på 60,1 mio. kr. i 2023, 514,0 mio. kr. i 2024, 838,6 mio. kr. i 2025, 940,6 mio. kr. i 2026 og 1.743,9 mio. kr. i 2027. Heraf vil staten samlet have mindreudgifter på 17,9 mio. kr. i 2023, 181,9 mio. kr. i 2024, 305,8 mio. kr. i 2025, 343,1 mio. kr. i 2026 og 626,8 mio. kr. i 2027, og kommunerne vil have mindreudgifter på 42,2 mio. kr. i 2023, 332,1 mio. kr. i 2024, 532,8 mio. kr. i 2025, 597,4 mio. kr. i 2026 og 1.117,1 mio. kr. i 2027, jf. tabel 7 nedenfor.

De økonomiske konsekvenser af det samlede lovforslag og af de enkelte elementer af lovforslaget er opgjort inkl. de forventede adfærdsmæssige konsekvenser og de forventede beskæftigelseseffekter.

De ovennævnte ændringer på dimittendområdet vil først kunne træde i kraft 1. oktober 2023, dvs. til efter næste folketingsvalg. Det samme gælder beskæftigelsestillægget, som finansieres af ændringerne af dimittendreglerne.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have indflydelse på de økonomiske og administrative konsekvenser.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2023-2026 indarbejdes på finansloven for 2023.

Elementerne vedrørende arbejdsløshedsdagpenge følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af den nedsatte dagpengesats til ikke-forsørgere kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse. Det vurderes, at der vil være behov for en vis tilpasning af systemerne.

Det vurderes, at de foreslåede regler vil medføre en vis meradministration i arbejdsløshedskasserne.

Det bemærkes dog, at lovforslaget på enkelte områder fraviger princip 1 om enkle og klare regler, idet der indføres flere undtagelser og dermed mere kompleksitet i administrationen af reglerne på dagpengeområdet. Fravigelsen kan imidlertid begrundes ved hensynet til at implementere den politiske aftale, der har til formål at tilgodese og tilpasse ydelserne i dagpengesystemet til særlige grupper.

Det bemærkes videre, at de foreslåede regler til administration af lovforslagets hovedpunkter i al væsentlighed er udformet i overensstemmelse med princip 3 om at muliggøre digital administration ved at anvende objektive kriterier samt princip 4 om at sikre sammenhæng på tværs ved at genbruge begreber og data.

Det bemærkes endvidere, at lovforslagets hovedpunkt om fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere m.v., der stilles til rådighed på tværs af arbejdsløshedskasserne, medlemmet og kommuner er udformet i overensstemmelse med såvel princip 7 om at undgå snyd og fejl ved at muliggøre intelligent it-anvendelse i kontroløjemed samt princip 4 om sammenhæng på tværs.

Det bemærkes endeligt, at det i afsnit 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger anførte overvejelser om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven bidrager til lovforslagets efterlevelse af princip 5 om tryg og sikker datahåndtering.

Elementerne vedrørende syge- og barselsdagpenge følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet administrationen heraf vil kunne ske ved brug af de it-systemer, som kommunerne allerede har i anvendelse. Der vil dog være behov for en vis tilpasning af systemerne.

Det vurderes, at kommunerne ikke vil have nævneværdig meradministration som følge af de foreslåede regler.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag.

Forslagene vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om indførelse af et sprogkrav for ret til dagpenge som dimittend, forventes at medføre en mindre byrde for de medlemmer af en a-kasse, som ikke opfylder sprogkravet ved en gennemført uddannelse i Danmark, hvori det danske sprog indgår som en del af undervisningen. Det skyldes, at disse medlemmer vil skulle kunne dokumentere en bestået Prøve i Dansk 2. Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Borgere fra andre EU-lande har ret til ligestilling med danske statsborgere med hensyn til ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder dimittenddagpenge. Dette følger af forordning 883/04 om koordination af sociale sikringsordninger. EU-retten regulerer ikke betingelserne for adgang til ydelsen, men betingelserne må ikke være direkte diskriminerende på baggrund af nationalitet. Indirekte diskriminerende betingelser, dvs. betingelser som i højere grad omfatter statsborgere fra andre EU-lande end danske statsborgere, skal forfølge et tvingende alment hensyn, de skal være egnede til at nå dette hensyn, og hensynet skal ikke kunne nås ved et mindre indgribende middel (proportionalitetsprincippet). Den foreslåede ordning er indirekte diskriminerende, idet de fleste danske statsborgere umiddelbart vil opfylde betingelsen om sprog, mens dette ikke gælder for EU-borgere. Det foreslåede sprogkrav forfølger imidlertid et tvingende alment hensyn til at sikre, at dimittenders kompetencer er relevante for arbejdsmarkedet. Det skal også ses i lyset af, at målgruppen for forslaget har markant længere dimittenddagpengeforløb end danske statsborgere. Samlet set vurderes det at være i overensstemmelse med EU-retten at stille krav om at kunne dansk som betingelse for dimittenddagpenge eller alternativt at have haft mindst 600 timers beskæftigelse inden for 12 måneder i løbet af de sidste 24 måneder på uddannelsen. Eventuelt arbejde udført i et andet EU/EØS-land i optjeningsperioden, f.eks. i en ferie, vil skulle medregnes efter reglerne i forordning 883/2004, dog kun hvis der senest har været beskæftigelse i Danmark. Lovforslaget indeholder ikke andre EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. marts 2022 til den 21. marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, FSR – Danske Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, SMV Danmark, Rigsrevisionen, Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser