1. I § 6, stk. 1, § 24, stk. 2, nr. 1 og 2, § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 31, § 56, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, nr. 3, § 59, stk. 4, og § 61 ændres »15 kalenderdage« til: »21 kalenderdage«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og indhold
Som led i aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance om finansloven for 2008 er det besluttet at fremsætte forslag om ændring af sygedagpengelovens regel om arbejdsgiverperiodens længde.
Ændringen vil give den enkelte arbejdsgiver en øget økonomisk tilskyndelse til at føre en aktiv sygefraværspolitik og dermed i højere grad forebygge det kortvarige sygefravær.
Arbejdsgiveren afholder i dag udgifterne til løn eller sygedagpenge i de første 15 kalenderdage af den ansattes fraværsperiode på grund af sygdom (arbejdsgiverperioden). Efter de første 15 kalenderdage modtager arbejdsgiveren normalt sygedagpengerefusion fra kommunen som hel eller delvis kompensation for udgifter til sygedagpenge eller løn under sygdom.
Det foreslås, at arbejdsgiverperioden udvides fra 15 kalenderdage til 21 kalenderdage.
Den foreslåede udvidelse af arbejdsgiverperioden vil blive indarbejdet i de regler, der er fastsat for sygedagpengeforsikringen for mindre private arbejdsgivere, således at der også tegnes forsikring for de dage, som arbejdsgiverperioden bliver forlænget med.
Endvidere vil arbejdsgivere i forhold til ansatte, for hvem der er indgået en aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom, fortsat være friholdt for sygedagpengeudgifter i hele arbejdsgiverperioden.
2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget giver anledning til mindreudgifter for staten og merudgifter for arbejdsgiverne.
Det forudsættes, at det samme antal arbejdsgivere som forsikrer sig i dag, vil benytte den udvidede forsikringsmulighed efter reglerne for sygedagpengeforsikringen for mindre private arbejdsgivere.
Det skønnes, at ca. 240.000 sygefraværssager årligt har en varighed på mere end 15 kalenderdage, hvor sygedagpengeforpligtelsen i de første 15 kalenderdage påhviler en arbejdsgiver.
Udvidelse af arbejdsgiverperioden fra 15 til 21 kalenderdage skønnes i første omgang at give anledning til offentlige mindreudgifter til sygedagpenge på ca. 495 mio. kr.
Offentlige arbejdsgivere skønnes at få merudgifter på ca. 159 mio. kr. (37 mio. kr. til statslige arbejdsgivere og 122 mio. kr. til kommunale arbejdsgivere), mens private arbejdsgivere skønnes at få merudgifter på ca. 336 mio. kr.
En samtidig udvidelse af sygedagpengeforsikringen for mindre private arbejdsgivere betyder, at mindreudgiften på 336 mio. kr. bliver reduceret med 23 mio. kr. – merudgiften til sygedagpenge for personer ansat i mindre forsikrede virksomheder udgør 77 mio. kr., mens virksomhederne selv betaler 70 pct. heraf svarende til 54 mio. kr. gennem forsikringsordningen.
Samlet set skønnes forslaget herefter at betyde offentlige mindreudgifter i størrelsesordenen af ca. 312 mio. kr. årligt fra 2009 og fremefter.
De skønnede økonomiske konsekvenser for 2008-2011 er vist i tabellen nedenfor. Det er forudsat, at forslaget træder i kraft den 2. juni 2008.
Økonomiske konsekvenser, merudgifter
|
Mio. kr., 08 p/l
|
2008
|
2009
|
2010
|
2011
|
|
Stat
|
- 183,0
|
- 312,0
|
- 312,0
|
- 312,0
|
|
Kommuner
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
I alt
|
- 183,0
|
-312,0
|
-312,0
|
- 312,0
|
De økonomiske konsekvenser af forslagene skal forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget vil betyde en administrativ lettelse for kommunerne, der skal behandle færre sygedagpengesager.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Private arbejdsgivere skønnes at få merudgifter på ca. 312 mio. kr. (heraf ca. 54 mio. kr. for de forsikrede mindre arbejdsgivere). De 54 mio. kr. udgør 70 pct. af udgifterne til sygedagpenge og indbetales til forsikringsordningen. I 2008 skønnes merudgifterne til ca. 183 mio. kr.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
4. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Hørte myndigheder og organisationer
Forslaget har været i høring hos følgende: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening.
8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
|
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
|
Negative konsekvenser /
merudgifter
|
|
|
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
|
183 mio. kr. i 2008
312 mio. kr. i 2009 og frem
|
Ingen
|
|
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
|
Lovforslaget vurderes alene at have begrænsede administrative konsekvenser
|
Ingen
|
|
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
|
Ingen
|
183 mio. kr. i 2008
312 mio. kr. i 2009 og frem
|
|
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
|
Miljømæssige konsekvenser
|
Ingen
|
Ingen
|
|
Administrative konsekvenser for borgerne
|
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
|
Ingen
|
|
Forholdet til EU-retten
|
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
|
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Dato: 02. juni 2008
Loven træder i kraft den 2. juni 2008.
§ 2
Loven træder i kraft den 2. juni 2008.