1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 30« til: »kapitel 10«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
|
1. Indledning
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 183 fremsat den 8. april 2015 af beskæftigelsesministeren. Ved genfremsættelsen er der foretaget enkelte ændringer, herunder er der indsat bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de opgaver, som selskabet, der etablerer og driver Ydelsesrefusion, skal udføre samt bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning til indkomstregisteret vedrørende ydelser omfattet af lovforslaget. Derudover er der indsat en virkningsregel, således at det sikres, at de nye regler for refusion og medfinansiering af kommunernes udgifter gælder for hele regnskabsåret 2016, og der dermed sikres en klar overgang mellem de hidtidige gældende refusionsregler og de nye. Derudover er de økonomiske konsekvenser af lovforslaget opdateret.
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Den 18. juni 2014 indgik Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen.
På baggrund heraf har partierne den 2. februar 2015 indgået aftale om en reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet. Aftalen indeholder bl.a. følgende elementer:
»Som led i den samlede beskæftigelsesreform indgår, at forligspartierne er enige om med virkning fra 1. januar 2016 at gennemføre den af regeringen foreslåede refusionsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats.
Det indgår samtidig, at forligskredsen er enig om, at omlægningen skal gennemføres samtidig med tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som imødegår de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følger af refusionsomlægningen. Forligskredsen har drøftet de konkrete elementer i en refusionsomlægning samt håndteringen af de byrdefordelingsmæssige forskydninger ved tilpasninger i det kommunale tilskud- og udligningssystem.
Et nyt refusionssystem
Den statslige refusion består i dag af et kompliceret regelsæt, hvor refusionsprocenten bl.a. varierer efter ydelsestype og den aktive indsats, som borgeren deltager i. Det kan tage fokus fra at tilrettelægge den indsats, der virker bedst.
Partierne er enige om en refusionsomlægning, der indebærer et mere enkelt og gennemskueligt system, hvor refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser, og hvor refusionssatsen aftrappes over tid.
En omlægning af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er et centralt element i at styrke et kommunalt fokus på resultater. Omlægningen indebærer samtidig, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres direkte gennem refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Det sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Omlægningen skal således understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job fremfor en indsats baseret på den højeste refusionsprocent.
Der er enighed om at gennemføre en refusionsomlægning, der indebærer, at:
– Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er i udgangspunktet ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra efter uge 52.
– Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år.
– Borgere, som befinder sig på offentlig forsørgelse d. 1. januar 2016, indgår i den nye model på den refusionssats, der svarer til deres anciennitet i systemet fra 1. juli 2014. Dog ikke personer, som allerede er tilkendt førtidspension eller fleksjob forud for 1. juli 2014 svarende til tidspunktet for indgåelsen af aftale om forlig om en ny beskæftigelsesindsats. Disse personer vil fortsætte på de eksisterende refusionssatser frem til en eventuel revisitering.
– Det etableres et særskilt tilskud til kommunerne for at understøtte fortsat oprettelse af fleksjob pr. 1. januar 2016, og reglen om mellemkommunal refusion skærpes fra tidspunktet for indgåelse af aftale om refusionsomlægning.
Refusionssystemet skal fortsat understøtte, at udsatte grupper får en indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet og ordinær uddannelse. Partierne er derfor enige om at følge udviklingen i hhv. aktiveringsomfang og overgang til beskæftigelse, herunder for mere udsatte grupper, efter refusionsomlægningens ikrafttrædelse. En evt. uhensigtsmæssig udvikling kan tages op i forligskredsen med henblik på evt. supplerende initiativer.
Refusionsomlægningen indebærer en omfattende administrativ omlægning af det nuværende system. Det vil bl.a. være kompliceret og tidskrævende at udvikle den fornødne it-understøttelse. Den konkrete understøttelse og implementering vil derfor blive drøftet med KL. Aftalekredsen vil på et senere tidspunkt få en status for den præcise indfasning af refusionsomlægningen blandt andet med afsæt i drøftelserne med KL.
Der er enighed om, at aftalepartierne efter lovforslagenes vedtagelse regelmæssigt orienteres om aftalens gennemførelse, herunder om arbejdet i Finansieringsudvalget, it-understøttelse m.v.
Tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem
Der er enighed om, at refusionsomlægningen ikke skal indebære utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne. Derfor skal omlægningen ses i sammenhæng med en samlet plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem på kort og på længere sigt.
Der er enighed om følgende plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem på kort og på længere sigt:
– For det første gennemføres med virkning fra 1. januar 2016 en initial tilpasning af udligningssystemet med et øget udligningsniveau, som bl.a. vil virke til gavn for yderkommuner. Det sker ved, at udligningsniveauet i landsudligningen øges, mens grænserne for henholdsvis overudligningsordningen og ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud tilpasses.
– For det andet etableres en midlertidig kompensationsordning, som begrænser kommunernes tab og gevinster til 0,1 procent af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 procent i 2017, samt et loft som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio. kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i 2017. Midlerne fra det absolutte gevinst- og tabsloft anvendes til en forhøjelse af tilskuddet efter lovens § 16 og reserveres til særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belastning på disse kommuners økonomiske situation.
– For det tredje igangsættes et arbejde i Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på en permanent tilpasning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som vil kunne træde i kraft pr. 1. januar 2018. Partierne er enige om at medvirke til at gennemføre udligningsændringer, så der ikke sker utilsigtede forskydninger i kommunernes økonomi som følge af reformen, således at disse kan træde i kraft fra 2018. ”
Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører omlægningen af refusionen.
Det skønnes, at den foreslåede refusionsomlægning vil løfte den strukturelle beskæftigelse med ca. 3.000 personer i 2020 og medføre et samlet provenu på 2,1 mia. kr. i perioden 2018-2020.
Endvidere indgik det i den politiske aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012, at indretningen af et nyt refusionssystem skal have fokus på at begrænse kommunernes incitamenter til at medvirke til, at borgere, der er tilkendt varige ydelser som f.eks. førtidspension, flytter til andre kommuner. Herunder skal ”reglerne om mellemkommunal refusion for førtidspension skærpes, hvis tilkendelseskommunen aktivt medvirker til, at en førtidspensionist flytter til en anden kommune.«
Som opfølgning på denne politiske aftale indgår det som et element i dette lovforslag, at der samtidig med refusionsomlægningen, der isoleret set vil kunne øge kommunernes tilskyndelse til at bidrage til, at borgere på varig offentlig forsørgelse flytter til en anden kommune, skal ske en skærpelse af reglerne i retssikkerhedsloven om den mellemkommunale refusion for ydelser til førtidspensionister, der flytter til en anden kommune end den, der har tilkendt førtidspension.
Forslaget om skærpelse af den mellemkommunale refusion, som indebærer, at den kommune, der tilkender førtidspension, skal finansiere førtidspensionen i en længere periode end i dag, skal gælde nytilkendelser af førtidspension fra tidspunktet for indgåelse af aftale om refusionsomlægningen, dvs. fra 2. februar 2015.
Endelig indeholder dette lovforslag tilpasninger i reglerne om indbetaling af ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge som følge af omlægningen af refusions- og medfinansieringssystemet.
Et lovforslag vedrørende ovennævnte aftaler blev fremsat i Folketinget som L 183 den 8. april 2015 og blev 2. behandlet den 26. maj 2015. Nærværende lovforslag svarer med enkelte ændringer til det tidligere fremsatte lovforslag.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af social- og indenrigsministeren samtidigt fremsatte Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet), der udmønter elementerne i aftalen af 2. februar 2015 vedrørende tilpasningerne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem med hensyn til de initale tilpasninger i udligningssystemet og etableringen af en midlertidig kompensationsordning i 2016 og 2017. Dette lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag L 171, som blev fremsat den 25. marts 2015 og blev 2. behandlet den 26. maj 2015.
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) foreslås indført en særlig ydelse - integrationsydelse - til personer, der ikke har haft lovligt ophold og haft fast bopæl her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Hvis dette lovforslag vedtages, vil integrationsydelsen skulle omfattes af nærværende lovforslag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. En ny fordeling af finansieringsansvaret mellem kommunerne og staten for visse offentlige ydelser
2.1.1. Gældende refusions- og medfinansieringsregler for forskellige offentlige ydelser
2.1.1.1 Arbejdsløshedsdagpenge
Arbejdsløshedsdagpenge kan udbetales til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der opfylder et beskæftigelseskrav på 1924 timers ordinært arbejde inden for en periode på 3 år for et fuldtidsforsikret medlem. Samtidig er det et krav, at personen har været medlem af en arbejdsløshedskasse i et år. Det er endvidere et krav for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, at personen opfylder sin rådighedsforpligtelse, herunder påtager sig og søger arbejde. Dette følger af §§ 53 og 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Arbejdsløshedsdagpenge administreres og udbetales af arbejdsløshedskasserne, som får deres udgifter refunderet af staten.
Det følger af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Kommunen bidrager dog ikke til finansieringen af dagpenge, der er udbetalt for de sammenlagt første 4 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode.
Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter de administrativt fastsatte regler i bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, skal kommunerne dog ikke bidrage til arbejdsløshedsdagpenge til personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
2.1.1.2. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev indført ved lov nr. 1610 af 26. december 2013 og fremgår af §§ 52 g-52 q i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse sikrer et medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret er opbrugt eller ret til særlig uddannelsesydelse er ophørt, ret til et forsørgelsesgrundlag på 60 pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Ydelsen ydes uafhængigt af ægtefælleindkomst og formueforhold.
Der er tale om en midlertidig ydelse, som administreres af arbejdsløshedskasserne, og i videst muligt omfang administreres efter de samme regler, som gælder for arbejdsløshedsdagpenge, herunder retten til refusion fra staten for udgifterne. Tilsvarende skal kommunerne også medfinansiere udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det fremgår af lovens § 52 o, at kommunerne finansierer 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Efter de administrativt fastsatte regler i bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, skal kommunerne dog ikke bidrage til arbejdsløshedsdagpenge til personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
2.1.1.3. Særlig uddannelsesydelse
Reglerne om særlig uddannelsesydelse blev indført ved lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Den særlige uddannelsesydelse sikrer personer, hvis dagpengeret er opbrugt i 2013 ret til et forsørgelsesgrundlag i op til 12 måneder på 60 pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Ydelsen ydes uafhængigt af ægtefælleindkomst og formueforhold.
Der er tale om en midlertidig ydelse, som udløb den 5. januar 2015. Ordningen blev administreret af kommunerne. Ydelsen indgår i opgørelsen af, hvilken refusions- eller medfinansieringsprocent kommunens ydelser til en person skal indplaceres på ved lovens ikrafttræden.
Det fremgår af lovens § 23, stk. 3, at staten refunderer 50 pct. af udgifterne til den særlige uddannelsesydelse, når personen deltager i uddannelse efter loven. I perioder, hvor personen er omfattet af ordningen uden at deltage i uddannelse, refunderer staten 30 pct. at udgifterne til den særlige uddannelsesydelse.
2.1.1.4. Kontantydelse
Efter de gældende regler om kontantydelse kan personer, der har opbrugt retten til arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2015 få kontantydelse i en periode, således at de er sikret en forsørgelsesydelse i i alt 3 år, hvis de ikke kan få andre offentlige forsørgelsesydelser, herunder fuld uddannelses- eller kontanthjælp. Det er en betingelse for at få hjælpen, at personerne selv retter henvendelse til kommunen og anmoder om tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats for at blive berettiget til at modtage kontantydelse.
Størrelsen af kontantydelsen svarer til de tilsvarende satser på uddannelses- eller kontanthjælp.
Satsen er afhængig af, om personen er fyldt 30 år eller er under 30 år, og om personen er forsørger eller ikke-forsørger. For personer under 30 år er satsen på kontantydelsen endvidere afhængig af, om personerne har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej, har visse psykiske sygdomme, eller om de er ude- eller hjemmeboende. For personer under 30 år, som er på barsel, kan der udbetales et barselstillæg. Dette følger af §§ 3-6 i lov om kontantydelse.
Det er kommunen, som udbetaler kontantydelsen til personer, der opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, herunder barselstillæg.
Kommunen får 30 pct. i refusion fra staten af kontantydelsen. I perioder, hvor den pågældende deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse, der har hjemmel i lov, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, virksomhedspraktik eller nytteindsats, får kommunen 50 pct. i refusion.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til ydelsen, er det efter de gældende regler et krav, at
1) betingelserne for tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opfyldt, og
2) tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse og virksomhedspraktik i gennemsnit er på minimum 25 timer om ugen, eller
3) tilbud i form af nytteindsats er i gennemsnit på 20 timer om ugen, samt at
4) personen deltager aktivt i tilbuddet.
Hvis kravene ikke er opfyldt, får kommunen som udgangspunkt 30 pct. i refusion for udbetalt kontantydelse.
Kommunerne skal dog som efter de gældende regler ikke bidrage til kontantydelse til personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
2.1.1.5. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg, særlig støtte, kontanthjælp i forbindelse med det 3-årige integrationsprogram, kontanthjælp under forrevalidering, hjælp til enlige forsørgere mellem 2 uddannelser, engangshjælp og supplement til brøkpension efter lov om aktiv socialpolitik
Efter de gældende regler i § 11 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Det er en betingelse for at være berettiget til hjælp,
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Det er kommunen, som udbetaler kontanthjælp til personer, der opfylder betingelserne for at modtage hjælpen, herunder aktivitetstillæg eller barselstillæg. Dette gælder også for kontanthjælp i forbindelse med det 3-årige integrationsprogram og under forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 25 i lov om aktiv socialpolitik.
Samtidig kan kommunen udbetale kontanthjælp til en person, der har fået et uddannelsespålæg efter integrationsloven fra det tidspunkt, hvor den pågældende er påbegyndt uddannelsen efter et uddannelsespålæg, og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden kan højst udgøre 2 måneder. Dette følger af § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen kan yde op til en måneds engangshjælp til personer, der har ansøgt om kontanthjælp, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp, jf. § 25 a, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.
Kommunen skal senest 14 dage før en løsladelse træffe afgørelse om, hvorvidt en person, der løslades fra fængsel, og som har anmodet herom, kan få engangshjælp ved løsladelsen. Engangshjælpen udbetales til den pågældende på dagen for løsladelsen. Dette følger af § 25 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen kan yde hjælp til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening (brøkpension), jf. § 27 a i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen kan pr. måned højest udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.
Kommunen kan uanset § 11 i lov om aktiv socialpolitik yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarende gælder, hvis personen er enlig forsørger under 30 år og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det er en betingelse, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder. Dette følger af § 12, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 23-25 få en særlig støtte, jf. § 34 i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Inden kommunen giver særlig støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp, herunder kontanthjælp, aktivitets- eller barselstillæg, særlig støtte m.v. Dog refunderes 50 pct. for personer, der modtager kontanthjælp og som deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) og kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 100 i lov om aktiv socialpolitik.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til hjælp, er det efter de gældende regler et krav, at
1) betingelserne for tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opfyldt,
2) tilbuddet i gennemsnit er på minimum 25 timer om ugen, og
3) personen deltager aktivt i tilbuddet.
Kommunen udbetaler endvidere kontanthjælp, herunder aktivitetstillæg eller barselstillæg efter § 25 til en person, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælpen.
2.1.1.6. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg, særlig støtte, uddannelseshjælp under forrevalidering, uddannelseshjælp til en person, der er påbegyndt uddannelse efter et uddannelsespålæg og hjælp til enlige forsørgere mellem 2 uddannelser efter lov om aktiv socialpolitik
Efter de gældende regler i § 11 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Der henvises til pkt. 2.1.1.5. og bemærkningerne til lovens § 11.
Efter de gældende regler er det kommunen, som udbetaler uddannelseshjælp, herunder aktivitetstillæg eller barselstillæg til personer, der opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp. Det gælder også for uddannelseshjælp under forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Reglerne om uddannelseshjælp trådte i kraft den 1. januar 2014 som led i kontanthjælpsreformen. Dette følger af §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen kan fortsat udbetale uddannelseshjælp til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder. Dette følger af § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen kan yde op til en måneds engangshjælp til personer, der har ansøgt om uddannelseshjælp, indtil de har ret til en hel måneds hjælp, herunder i forbindelse med løsladelse fra fængsel, jf. § 25 a i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.1.1.5.
Kommunen kan uanset § 11 i lov om aktiv socialpolitik yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarende gælder, hvis personen er enlig forsørger under 30 år og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det er en betingelse, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder. Dette følger af § 12, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 23-25 få en særlig støtte, jf. § 34 i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til uddannelseshjælp, herunder aktivitetstillæg eller barselstillæg samt særlig støtte. Dog refunderes 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) og kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 100 i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til pkt. 2.1.1.5. ovenfor i forhold til, hvilke betingelser et tilbud skal opfylde for, at der kan ydes 50 pct. refusion til kommunen.
2.1.1.7. Sygedagpenge udbetalt af kommunen som myndighed samt refusion til arbejdsgivere efter reglerne i lov om sygedagpenge
Efter gældende regler i sygedagpengeloven udbetaler kommunen sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved fravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag, jf. § 6, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Arbejdsgiverne, kommunerne og staten finansierer udgifterne til sygedagpenge, jf. kapitel 24 i lov om sygedagpenge.
Arbejdsgiverne, både offentlige og private, afholder som hovedregel udgifterne til sygedagpenge i de første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden), jf. § 61 i lov om sygedagpenge. Det er en betingelse, at den sygemeldte opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, jf. § 30 i lov om sygedagpenge.
Arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre, jf. § 31, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtigelse inden for arbejdsgiverperioden, udbetaler kommunen sygedagpenge i den resterende del af denne periode, jf. § 31, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
For lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har fået godkendt en aftale efter § 56 i lov om sygedagpenge, har arbejdsgiveren ret til at få refusion fra kommunen med et beløb, hvis lønmodtageren har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtageren.
For personer, der er ansat i fleksjob, er der ingen arbejdsgiverperiode. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefraværet, vil derfor være berettiget til at modtage refusion fra personens kommune med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra kommunen.
En mindre, privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring efter § 55 i lov om sygedagpenge. Forsikringen giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, hvis lønmodtageren har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtageren.
Tilsvarende kan en selvstændigt erhvervsdrivende tegne en forsikring efter § 45 i lov om sygedagpenge. En selvstændigt erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag.
Udgifterne til sygedagpenge som følge af sygedagpengeforsikringerne finansieres i dag af staten. De selvstændige erhvervsdrivendes og de private arbejdsgiveres præmie til sygedagpengeforsikringerne dækker en del af udgifterne til sygedagpenge, jf. § 45, stk. 4, og § 55, stk. stk. 3, i lov om sygedagpenge.
Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode, jf. § 62, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Herefter afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter fra 5. uge til og med 8. uge, jf. § 62, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
Størrelsen af statens refusion af kommunens udgifter til sygedagpenge fra 9. uge til og med 52. uge, afhænger af, om der er tale om passive eller aktive perioder. Staten afholder 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i passive perioder, dvs. når den sygemeldte ikke er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er i aktivt tilbud, jf. § 62, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i aktive perioder, dvs. fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er påbegyndt i virksomhedsrettet tilbud eller tilbud om ordinær uddannelse, jf. § 62, stk. 4 og 5, i lov om sygedagpenge.
Hvis en arbejdsgiver ikke tager en delvist uarbejdsdygtig sygemeldt lønmodtager tilbage på deltid, afholder staten efter de gældende regler 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor kommunen som led i dialogen med virksomheden om en gradvis tilbagevenden får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejde. Staten afholder dog maksimalt 50 pct. af udgifterne i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet, jf. § 62, stk. 7, i lov om sygedagpenge.
Efter 52. sygeuge afholder kommunen efter de gældende regler de fulde udgifter til sygedagpenge, jf. § 62, stk. 6, i lov om sygedagpenge.
Staten yder forskudsrefusion af kommunernes refusionsberettigede udgifter efter sygedagpengeloven, jf. de gældende regler i § 63 i lov om sygedagpenge.
I sager omfattet af bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende er det ikke kommunen, men Søfartsstyrelsen, som udbetaler sygedagpenge under sygefravær. I disse sager har arbejdsgiveren ligeledes en arbejdsgiverperiode på 30 kalenderdage, jf. § 4 i bekendtgørelsen. Staten finansierer Søfartsstyrelsens udgifter til sygedagpenge, jf. § 17, stk. 3, i bekendtgørelsen. Disse udgifter er ikke omfattet af nærværende lovforslag.
2.1.1.8. Ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik
Kommunen udbetaler efter de gældende regler i §§ 74 og 74 a i lov om aktiv socialpolitik ledighedsydelse til en person, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig, herunder i perioder med sygdom og barsel. Der kan også udbetales ledighedsydelse, herunder supplerende ledighedsydelse, til en person, der er visiteret til fleksjob, og som holder ferie enten fra sit fleksjob eller under en ledighedsperiode, jf. § 74 e i lov om aktiv socialpolitik. Endelig kan der i en periode på højest 78 uger efter ansættelse i et ordinært job udbetales ledighedsydelse til den pågældende under ledighed, selv om personen ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, jf. §§ 74 f og 74 h i lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler i § 104 i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til ledighedsydelse er det efter de gældende regler et krav, at
1) kommunen har iværksat tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11,
2) tilbuddet i gennemsnit er på minimum 10 timer om ugen, og
3) modtageren af ledighedsydelse deltager aktivt i tilbuddet.
Ved tilbud kombineret med ordinær ansættelse medregnes timerne i ordinær ansættelse ved opgørelsen af timekravet.
Perioder med tilbud opgøres af kommunen. Kommunen får 30 pct. refusion i perioder med mere end 14 dages sammenhængende fravær fra et tilbud.
Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Når personen efterfølgende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.
2.1.1.9. Revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik
Efter de gældende regler i §§ 51 og 52 i lov om aktiv socialpolitik udbetaler kommunen revalideringsydelse til revalidenden, hvis revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan. Størrelsen på revalideringsydelsen afhænger af flere forhold, herunder f. eks. modtagerens alder, om modtageren har børn, eller om modtageren har visse nærmere bestemte psykiske lidelser.
Kommunen kan endvidere udbetale supplerende hjælp til en revalidend, hvis den løn, den pågældende modtager, er lavere end revalideringsydelsen. Løn og tilskud kan tilsammen højest udgøre et beløb, der svarer til niveauet for revalideringsydelse.
Efter de gældende regler i § 103 i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, og 65 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Staten refunderer endvidere 50 pct. af en kommunes udgifter til boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed.
For at kommunen kan få 50 pct. eller 65 pct. refusion af udgifterne til revalideringsydelse, er det efter de gældende regler et krav, at betingelserne for tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opfyldt, og at personen deltager aktivt i tilbuddet.
En person anses for at deltage aktivt i tilbuddet, medmindre personen har mere end 14 dages sammenhængende fravær i en kommunal opgørelsesperiode. Opgørelsesperioden er den periode, som kommunen benytter ved beregning af en persons månedlige ydelse, jf. § 89 i lov om aktiv socialpolitik.
2.1.1.10. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaring efter lov om aktiv socialpolitik
Kommunen udbetaler ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 og 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Ressourceforløb blev indført den 1. januar 2013 i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob, og jobafklaringsforløb blev indført den 1. juli 2014 i forbindelse med reformen af sygedagpenge.
Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom til en person på tidspunktet for overgang til et jobafklaringsforløb, kan arbejdsgiveren modtage refusion for den udbetalte løn beregnet på baggrund af den ressourceforløbsydelse, som personen i jobafklaringsforløbet er berettiget til, jf. § 69 t i lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler i §§ 103 a og 103 b i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) og kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af et tilbud efter integrationsloven.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til ressourceforløbsydelse, er det efter de gældende regler et krav, at
1) betingelserne for tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opfyldt, og
2) personen deltager aktivt i tilbuddet.
Perioder, hvor den pågældende har genoptaget arbejdet delvist, tæller med i opgørelsen af, om kommunen kan få 50 pct. i refusion for ydelser til personer, der deltager i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Der henvises til de tilsvarende regler for modtagere af sygedagpenge, jf. pkt. 2.1.1.7.
En person anses for at deltage aktivt i et tilbud, medmindre personen har mere end 14 dages sammenhængende fravær i en kommunal opgørelsesperiode. Opgørelsesperioden er den periode, som kommunen benytter ved beregning af en persons månedlige ydelse, jf. § 89 i lov om aktiv socialpolitik. Perioder med tilbud opgøres af kommunen.
Kommunerne kan modtage refusion for ressourceforløbsydelse til personer i et jobafklaringsforløb til og med 52. uge regnet fra første sygedag i det aktuelle sygefravær. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb efter 52. uge regnet fra første sygedag med sygedagpenge i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold i henhold til reglerne om refusion i lov om sygedagpenge, jf. § 103 b i lov om aktiv socialpolitik.
2.1.1.11. Førtidspension, jf. § 16 i lov om social pension
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om social pension varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension.
Det fremgår af § 52, stk. 1, i lov om social pension, at kommunen afholder 65 pct. af udgifterne til førtidspension efter pensionslovens § 16, mens staten afholder de resterende 35 pct. af udgifterne, når førtidspensionisten er bosat i Danmark. Staten afholder den fulde udgift til førtidspension til personer, der har fast bopæl i udlandet, jf. § 52, stk. 3, i lov om social pension.
Udbetaling Danmark opkræver kommunens og statens andel af ydelsen direkte fra kommunen og staten, jf. § 26 i lov om Udbetaling Danmark, efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i pensionslovgivningen.
Formidlingen af betalingen sker uden om kommunerne ved, at Udbetaling Danmark har adgang til direkte betaling over statens konto via StatensKoncernBetalinger (SKB), og for den kommunale medfinansieringsandel via den enkelte kommunes konto i Offentligt Betalingssystem (OBS), jf. § 27 i lov om Udbetaling Danmark.
2.1.1.12. Fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
2.1.1.12.1. Fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013
Efter de gældende regler i §§ 71 og 72 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetaler kommunen tilskud til arbejdsgivere, som har en person ansat i fleksjob, som er påbegyndt ansættelsen før den 1. januar 2013. Tilskuddet er afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af arbejdsgiverudgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag f.eks. pension. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller totredjedele af lønnen af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af arbejdsgiverudgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan dog højest beregnes ud fra et beløb på 489.832 kr. (2015-niveau) på årsbasis.
Jobcenteret giver efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Tilskuddet skal være bevilget senest den 31. december 2012.
Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med halvdelen eller totredjedele af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 489.832 kr. (2015-niveau) på årsbasis.
Kommunen modtager 65 pct. i refusion for tilskud til arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende, som er visiteret til fleksjob eller bevilget tilskud til selvstændig virksomhed før den 1. januar 2013, jf. § 122, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.1.1.12.2. Fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt den 1. januar 2013 eller senere
Kommunerne udbetaler fleksløntilskud til fleksjobansatte, der er blevet ansat i et fleksjob den 1. januar 2013 eller senere, jf. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Fleksløntilskuddet udbetales som et supplement til lønnen fra arbejdsgiveren og beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten i fleksjobbet inkl. pension, og af anden lønindtægt, indtil lønindtægten er på 13.648 kr. (2015-niveau) og derefter med 55 pct. for den del af lønindtægten, der overstiger 13.648 kr. (2015-niveau).
Kommunerne giver efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, som har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne i forhold til deres selvstændige virksomhed. Tilskuddet udgør 131.225 kr. (2015-niveau), og tilskuddet nedsættes med 30 pct., dels af den beregnede årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindtægt.
Efter de gældende regler i § 122, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 65 pct. af en kommunes udgifter til fleksløntilskud og til tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt den 1. januar 2013 eller senere.
2.1.1.13. Løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere
Efter gældende regler i kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister, nyuddannede personer med handicap, ressourceforløbsydelsesmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere.
Efter reglerne i kap. 13 a, 13 c, 13 d og 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan henholdsvis selvforsørgende, modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, modtagere af særlig uddannelsesydelse og kontantydelse ligeledes få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere.
Efter gældende regler udbetaler kommunen løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere, der ansætter en ledig med løntilskud. Løntilskuddets størrelse varierer alt efter, om den ledige ansættes med løntilskud hos en offentlig eller en privat arbejdsgiver, samt efter hvilken målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats den ledige, der ansættes i tilbud om løntilskud, tilhører.
Uddannelse kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i tilbud om ansættelse med løntilskud. Under uddannelsen udbetaler arbejdsgiveren løn som i den øvrige del af ansættelsen og modtager løntilskud. Arbejdsgiveren betaler for eventuelt køb af uddannelsen.
For dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere kan jobcenteret efter gældende regler betale for køb af uddannelsen m.v., hvis uddannelsesforløbet er aftalt i personens jobplan henholdsvis uddannelsespålæg som led i tilbuddet om ansættelse med løntilskud. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn i uddannelsesperioden, kan arbejdsgiveren få løntilskud.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af en af lovens målgrupper, når udgifterne angår løntilskud efter kapitel 12. Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kap. 12, når udgifterne angår revalidender.
2.1.2. Reglerne om mellemkommunal refusion for førtidspension
Hvis en førtidspensionist flytter til en anden kommune end den, der har tilkendt førtidspensionen, refunderes den aktuelle opholdskommunes udgifter til førtidspension efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 7, af pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet efter de gældende regler. Retten til refusion ophører seks år efter det tidspunkt, hvor pensionisten har fået tilkendt førtidspensionen. Er førtidspension tilkendt med tilbagevirkende kraft, er det dette tidligere tidspunkt, som 6-års perioden løber fra. Flytter borgeren til en anden kommune efter tilkendelse af førtidspensionen, er hovedreglen hermed, at førtidspensionen, når der er forløbet 6 år fra tilkendelsen, skal udbetales af den tilflyttede kommune.
Retten til refusion efter stk. 7 udskydes dog i de tilfælde, hvor der ydes refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, 4 eller 5. Det gælder efter stk. 2, hvis den oprindelige opholdskommune har medvirket til, at pensionisten har fået ophold i de deri nævnte boformer (botilbud for personer med nedsat funktionsevne, forsorgshjem m.v.), og efter stk. 4, hvis pensionisten selv har valgt en af de deri nævnte boformer i en anden kommune. I disse tilfælde ydes der tidsubegrænset refusion efter stk. 2 og 4, så længe borgeren bor i det pågældende eller et tilsvarende botilbud. Hvis borgeren ophører med at bo i botilbuddet eller et lignende botilbud, ophører refusionen efter stk. 2 og 4, og refusionsperioden efter § 9 c, stk. 7, genindtræder. Perioden med refusion efter stk. 2, 4 og 5 er dermed en slags ”død periode”, som ikke medregnes i de 6 år, hvor der efter § 9 c, stk. 7, er ret til refusion fra den kommune, som tilkendte førtidspensionen.
2.1.3. Befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse administreres og udbetales af arbejdsløshedskasserne, som får deres udgifter refunderet af staten.
Det følger af § 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Finansieringsbidraget udgør, jf. § 109, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 50 pct. af udgifterne til befordringsgodtgørelse.
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1. Refusion/medfinansiering af forsørgelsesydelser m.v.
2.2.1.1. Refusion/medfinansiering af forsørgelsesydelser
Den statslige refusion består i dag af et kompliceret regelsæt, hvor refusionsprocenten bl.a. varierer efter ydelsestype og den aktive indsats, som borgeren deltager i. Det kan tage fokus fra at tilrettelægge den indsats, der virker bedst for den enkelte borger.
En omlægning af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter og udgifter til løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal medvirke til at styrke det kommunale fokus på resultater til gavn for den enkelte person på offentlig forsørgelse. Omlægningen indebærer derfor, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres direkte gennem refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Det sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse ved at gennemføre en effektiv indsats overfor borgere på offentlig forsørgelse. Omlægningen skal således understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job fremfor en indsats baseret på den højeste refusionsprocent.
Det foreslås at ensrette refusions/medfinansieringssystemet vedrørende udbetalte forsørgelsesydelser m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om social pension (førtidspension) og lov om kontantydelse for at understøtte den aktive beskæftigelsesindsats.
Med ændringen bliver refusions-/medfinansieringssystemet mere gennemskueligt, da refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser m.v. som udgangspunkt bliver ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen og medfinansieringssatsen varierer over tid afhængig af, hvor længe personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser.
Det foreslås således, at refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter og udgifter til løntilskud aftrappes over tid således, at der ydes 80 pct. i de første 4 uger med de omfattede ydelser, 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge, 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge og 20 pct. efter den 52. uge.
Samtidig foreslås det, at medfinansieringsprocenterne for kommunerne i forhold til arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt førtidspension, der udbetales af Udbetaling Danmark, øges over tid, således at medfinansieringsprocenten er 20 pct. i de første 4 uger, 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge, 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge og 80 pct. efter den 52. uge.
Det foreslås, at det nye refusions- og medfinansieringssystem træder i kraft mandag den 4. januar 2016. Dermed sikres, at de nye regler træder i kraft med virkning for den første hele uge i 2016. For at sikre, at alle ydelser, der er omfattet af lovforslaget, og som vedrører regnskabsåret 2016, omfattes af samme refusionsregler, foreslås det, at sygedagpenge, der udbetales for uge 53/2015 og de månedsbaserede ydelser, der udbetales for perioden fra 1.-3. januar 2016, omfattes af de nye refusionsregler.
Det fremgår af aftalen om en omlægning af refusionssystemet, at ydelser til personer, der er omfattet af refusionstrappen, indgår på den refusionssats, der svarer til personens anciennitet i systemet fra den 1. juli 2014.
Dette indebærer, at ydelser eller selvforsørgelse, som ligger forud for lovens ikrafttræden, har betydning for indplacering på refusionstrappen. Den valgte indfasning med tilbagevirkende kraft foreslås for at undgå uhensigtsmæssig adfærd i kommunerne ved, at de f.eks. tilkender en person førtidspension eller visiterer en person til fleksjob efter de gældende mere gunstige refusionsregler, jf. den mere lempelige indfasningsordning for disse ydelser, der er beskrevet i pkt. 2.2.1.3.
Samtidig sikres en ensartet indplacering på refusionstrappen i forhold til forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, og at der er fokus på at understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder den ledige en indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job, da udbetaling af ydelser til personer, som har en lille anciennitet i ydelsessystemet genererer den højeste refusionsprocent, når den foreslåede refusionsomlægning træder i kraft. Omlægningen foreslås - som tidligere nævnt - gennemført samtidig med tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som imødegår de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen.
Håndteringen af de byrdefordelingsmæssige forskydninger på baggrund af omlægningen af refusionssystemet sker ved tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Der henvises til det af social- og indenrigsministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne, som omfatter en overgangsordning og de initiale tilpasninger af udligningen i forbindelse med refusionsomlægningen.
Det foreslås derfor, at ydelser, som er omfattet af forslaget til den nye refusions- og medfinansieringsmodel ved lovens ikrafttræden indplaceres på den refusions- eller medfinansieringsprocent, der svarer til ancienniteten i systemet (berørte kalenderuger personen har modtaget ydelser), regnet fra 1. juli 2014.
Der henvises til lovforslagets §§ 5, 29 og § 30, stk. 1, 2 og 4, samt bemærkningerne hertil.
2.2.1.2. Opgørelse af perioder med selvforsørgelse
Ifølge forslaget starter kommunerne forfra på refusions-/medfinansieringstrappen, når den enkelte person efter første uge med ydelse har været selvforsørgende i nye 52 uger inden for en referenceperiode på 3 år.
Det er alene hele kalenderuger med selvforsørgelse, der tæller med ved opgørelsen af, om den enkelte person har været selvforsørgende i nye 52 uger inden for 3 år. Perioder med selvforsørgelse, som tidligere er indgået i opgørelsen af ret til at starte forfra på refusions-/medfinansieringstrappen, kan ikke indgå i en ny beregning af perioder med selvforsørgelse.
Ved selvforsørgelse forstås, at den pågældende har været i beskæftigelse eller ikke har modtaget offentlig forsørgelse. Offentlig forsørgelse er bl.a. kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, SU samt støttet beskæftigelse f.eks. ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Perioder, hvor en arbejdsgiver modtager refusion efter lov om sygedagpenge eller barselloven, vil også være omfattet af begrebet ”offentlig forsørgelse”, selv om personen har modtaget løn i perioden.
Det følger af forslaget til overgangsbestemmelse i § 30, stk. 1, at perioder med ydelser fra den 1. juli 2014 indgår i opgørelsen af refusions- og medfinansieringsprocenten. Dette betyder, at referenceperioden på 3 år også løber fra dette tidspunkt, dvs. den 1. juli 2014. De hensyn, der ligger bag forslaget om, at uger med ydelser før lovens ikrafttræden har betydning for indplaceringen på refusions-/medfinansieringstrappen, fremgår af det tidligere anførte under pkt. 2.2.1.1.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med vedkommende minister at fastsætte regler om, hvilke ydelser og ordninger, der efter denne lov skal betragtes som offentlig forsørgelse eller beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til løn. Det vil i første række dreje sig om social- og indenrigsministeren, uddannelses- og forskningsministeren og erhvervs- og vækstministeren.
Der henvises til lovforslagets § 6 samt bemærkningerne hertil.
2.2.1.3. Overgangsordning for førtidspension og fleksjob
Den foreslåede indfasningsmodel indebærer, at kommuner, der allerede har en stor andel af borgere, der modtager varig offentlig forsørgelse, som f.eks. førtidspension, ikke rammes økonomisk af forhold, som de ikke har haft mulighed for at påvirke gennem ændret adfærd. Det er således alene ved nytilkendelser af førtidspension og fleksjob fra den 1. juli 2014 og senere, at ydelsen omfattes af den foreslåede refusionsomlægning.
Udgifter til førtidspension til personer, der har fået tilkendt førtidspension før den 1. juli 2014, og til fleksløntilskud, tilskud til arbejdsgiveren med en ansat i fleksjob, tilskud til selvstændig virksomhed eller ledighedsydelse til personer, der er blevet visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed på grund af en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne før 1. juli 2014, er som udgangspunkt ikke omfattet af forslaget til nye refusionsregler. Ydelser til disse persongrupper vil være omfattet af de nuværende refusionsregler i lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik.
Dette gælder dog ikke, hvis kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke længere er berettiget til førtidspension, fleksjob eller tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, og personen efterfølgende modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis personen fra 1. juli 2014 eller senere modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, som f.eks. kontanthjælp, vil ydelsen til den pågældende efter forslaget blive omfattet af de nye refusionsregler.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk. 1-4, samt bemærkningerne hertil.
2.2.1.3.1. Personer visiteret til fleksjob m.v. før den 1. januar 2013
Ydelser i form af fleksløntilskud, tilskud til arbejdsgiveren med en ansat i fleksjob, tilskud til selvstændig virksomhed eller ledighedsydelse til personer, der før den 1. januar 2013 er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, er som udgangspunkt omfattet af de gældende refusionsregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik.
Hvis den pågældende den 1. juli 2014 eller senere f.eks. bliver visiteret til et ressourceforløb, eller bliver tilkendt førtidspension, omfattes udbetalingen af ydelser efter forslaget af de nye refusionsregler. Dette gælder også, hvis personen efterfølgende igen visiteres ind i fleksjobordningen eller efter en periode uden offentlig forsørgelsesydelse f.eks. får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.
2.2.1.3.2. Personer visiteret til fleksjob m.v. i perioden den 1. januar 2013 til den 30. juni 2014
Ydelser til personer, der i perioden fra den 1. januar 2013 frem til den 30. juni 2014 er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, vil efter forslaget, som udgangspunkt være omfattet af de gældende refusionsregler.
Dette gælder frem til det tidspunkt, hvor den pågældende den 1. juli 2014 eller senere
– påbegynder et nyt fleksjob,
– fortsætter i et fleksjob hos samme arbejdsgiver, når kommunen har vurderet, at pågældende fortsat er berettiget til et fleksjob efter 5 år (revisitation), eller
– efter 5 år får tilbud om en ny periode med støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed (revisitation).
Ydelser til personen vil herefter være omfattet af forslaget til de nye refusionsregler.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk. 3, samt bemærkningerne hertil.
2.2.1.3.3. Refusion ved sygdom til personer visiteret til fleksjob m.v.
Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik, der udbetales under sygdom efter lovens ikrafttræden til følgende grupper
– personer, der er ansat i fleksjob før den 1. juli 2014, eller
– personer, der har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne før den 1. juli 2014,
omfattes af forslaget til de nye refusionsregler. Dette gælder også for den refusion, der kan udbetales til en arbejdsgiver efter reglerne i lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik.
Hvis en arbejdsgiver udbetaler løn under sygdom og derfor modtager tilskud til den fleksjobansattes løn (fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013), eller den fleksjobansatte modtager fleksløntilskud under sygeperioden, vil kommunens ret til refusion af tilskuddet til arbejdsgiveren og fleksløntilskuddet fortsat være omfattet af de nugældende refusionsregler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, som kommunerne udbetaler under sygdomsperioden.
Sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb udbetalt i perioden den 1. juli 2014 til og med den 3. januar 2016 tæller med i opgørelsen af, hvor på refusionstrappen kommunens udgifter til den pågældendes ydelse i form af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb skal indplaceres.
Når den pågældende igen er raskmeldt, vil ydelserne, der udbetales i forbindelse med fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, blive omfattet af og beregnet efter de nugældende refusionsregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Baggrunden for dette er, at personen også i perioder, hvor der udbetales sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, bevarer sin visitation til fleksjob, og det vil derfor kun være sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, der er udbetalt under sygdom til den pågældende, der vil være omfattet af de foreslåede refusionsregler.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk. 1-3, samt bemærkningerne hertil.
2.2.1.3.4. Mistet ret til ledighedsydelse for personer visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013 eller mellem den 1. januar 2013 og 30. juni 2014 samt personer, der har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed før den 1. januar 2013
Hvis en person på ledighedsydelse, som før den 1. juli 2014 er visiteret til fleksjob, eller som før den 1. januar 2013 har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, mister retten til ledighedsydelse som følge af en sanktion eller på grund af manglende rådighed, vil den pågældende kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp, hvis betingelserne for dette er opfyldt, frem til den pågældende igen er berettiget til ledighedsydelse ved at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder (beskæftigelseskrav) efter afgørelsen om manglende ret til ledighedsydelse.
Uddannelses- og kontanthjælpen, som udbetales den 1. januar 2016 eller senere, vil være omfattet af de foreslåede refusionsregler. Uddannelses- og kontanthjælpen udbetalt til personen i perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 3. januar 2016 tæller med i opgørelsen af, hvor på refusionstrappen ydelsen skal indplaceres.
Når personen igen opnår ret til ledighedsydelse, gælder forskellige refusionsregler afhængig af, hvornår personen er visiteret til fleksjob (før 1. januar 2013 eller i perioden fra 1. januar 2013 – 30. juni 2014).
For personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013, vil kommunens udbetaling af ledighedsydelse, når den pågældende igen får ret til ledighedsydelse, fortsat være omfattet af de nugældende regler i lov om aktiv socialpolitik, også hvis den pågældende på ny bliver ansat i et fleksjob. Baggrunden for dette er, at personen fortsat er visiteret til fleksjob i den periode, hvor den pågældende har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp.
For personer, der er visiteret til fleksjob i perioden den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014, vil kommunens udbetaling af ledighedsydelse, hvis retten til ledighedsydelse er genoptjent inden den 1. juli 2014, være omfattet af de gældende refusionsregler i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis den fleksjobvisiterede den 1. juli 2014 eller derefter bliver ansat i et fleksjob og på ny optjener ret til ledighedsydelse, vil ledighedsydelse, fleksløntilskud ved nyt fleksjob eller fleksløntilskud efter revisitation i samme fleksjob efter 5 år, være omfattet af de foreslåede refusionsregler.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk. 1-3, samt bemærkningerne hertil.
2.2.2. Fleksbidrag
Den foreslåede refusionsomlægning, hvor kommunerne modtager ens refusion på tværs af alle ydelser, kan indebære, at kommunernes tilskyndelse til at oprette fleksjob, særligt på få timer, begrænses. Det skal ses i lyset af, at kommunerne i dag har en stor økonomisk tilskyndelse til at placere personer i fleksjob frem for på kontanthjælp. Det skyldes bl.a., at der gives 65 pct. refusion for udgifter til personer i fleksjob mod 50/30 pct. refusion for hhv. aktive og passive kontanthjælpsmodtagere. Med den foreslåede refusionsmodel vil refusionen falde til 20 pct. for mange fleksjobbere, da personer i fleksjob typisk vil påbegynde et fleksjob efter en længere periode på offentlig forsørgelse. Samtidig vil en person, der er visiteret til et fleksjob, ikke have mulighed for at opfylde kravet om 52 ugers selvforsørgelse inden for 3 år, da fleksjob er støttet beskæftigelse og dermed efter forslaget ikke kan medregnes til opgørelsen af selvforsørgelse, jf. lovforslagets § 6.
Forslaget indebærer således, at fleksjob, særligt på få timer, bliver betydeligt dyrere for kommunerne end passiv kontanthjælp, hvilket vil mindske kommunernes økonomiske tilskyndelse til at visitere til og oprette disse fleksjob. Der er således risiko for, at kommunerne, mod intentionen i reformen af førtidspension og fleksjob, ikke længere i samme omfang vil ønske at oprette fleksjob til de mest udsatte borgere.
Der foreslås derfor indført et særligt fleksbidrag som supplement til kommunernes refusion, når en person er ansat i et fleksjob, og kommunen modtager refusion på 20 pct. af fleksløntilskuddet. Det særlige fleksbidrag skal sikre, at kommunerne ikke får markante merudgifter ved at oprette fleksjob til de mest udsatte borgere samtidig med, at der tages hensyn til, at fleksjobordningen ikke må blive for økonomisk attraktiv for kommunerne, så der sker en uhensigtsmæssig glidning fra kontanthjælp til fleksjob. Det særlige fleksbidrag foreslås beregnet med udgangspunkt i fleksjobberens løn og udgør som udgangspunkt 30 pct. af det beløb, som fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af, efter refusion. Efter forslaget nedsættes bidraget med 20 pct. af lønindtægten i fleksjobbet og af anden lønindtægt.
Med det særlige fleksbidrag sikres det, at den kommunale udgift til et fleksjob på få timer ligger omtrent på niveau med udgiften til en kontanthjælpsmodtager (lidt større for ikke-forsørgere, lidt lavere for forsørgere).
Der henvises til lovforslagets § 7 samt bemærkningerne hertil.
2.2.3. Skærpelse af reglerne om mellemkommunal refusion for førtidspension
Den foreslåede refusionsomlægning, hvor kommunerne overtager en større andel af finansieringsansvaret på førtidspensionsområdet, vil isoleret set kunne øge kommunernes tilskyndelse til at bidrage til, at borgere på førtidspension flytter til en anden kommune.
For at modvirke dette, foreslås reglerne for den mellemkommunale refusion skærpet. Efter forslaget skal den kommune, der tilkender førtidspension, fremover finansiere førtidspensionen de første 6 år efter fraflytningstidspunktet (mod hidtil fra tilkendelsestidspunktet), når en førtidspensionist flytter fra den kommune, som tilkendte førtidspensionen.
Efter forslaget vil den kommune, der tilkender førtidspension, således som udgangspunkt skulle finansiere førtidspensionen i en længere periode end i dag. Forslaget skal derfor gælde fremadrettet, således at det alene er i de tilfælde, hvor førtidspension er tilkendt den 2. februar 2015 (datoen for indgåelse af aftale om en refusionsreform) eller senere, at den tilkendende kommune skal finansiere pensionen i 6 år fra førtidspensionistens flytning fra kommunen.
Der henvises til lovforslagets § 37, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
2.2.4. Befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Det foreslås, at kommunerne fortsat skal finansiere 50 pct. af statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til dagpengemodtagere og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 32, nr. 4, foreslås § 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ændret. Der henvises til lovforslagets § 35, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.2.5. ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge
Efter de gældende regler er finansieringen af ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge som udgangspunkt afhængig af den sats, hvormed kommunerne medfinansierer midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge. Satsen er afhængig af, om - og i givet fald - hvilken aktivitet medlemmet deltager i.
Da kommunernes medfinansiering af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge omlægges med nærværende lovforslag, foreslås det at ændre bestemmelserne om indbetaling af ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge som følge heraf og således, at det mere direkte fremgår af bestemmelsen, hvilken aktivitet, der medfører hvilken finansiering af ATP-bidraget.
Der henvises til forslagets § 32, nr. 2 og 3 samt nr. 5-7 samt bemærkningerne hertil.
2.3. Administration af refusions- og medfinansieringsordningen
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Det gældende refusionssystem – Hjemtagning af refusion
De gældende regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er fastsat i bekendtgørelse nr. 552 af 128. april 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder.
Kommunerne anmoder med frist en måned forud for kvartalets begyndelse – dog 10. november for januar kvartal – om forskudsrefusion af statens andel af de sociale udgifter for kvartalet. Social- og Indenrigsministeriet validerer de indkomne forskudsanmodninger og udbetaler, efter de involverede ministeriers godkendelse, statsrefusionen månedsvis.
Ved udbetaling til kommunerne bogføres udgiften i statsregnskabet af ressortministeriet.
I forbindelse med anmodning om forskudsrefusion indberetter kommunerne den løbende restafregning for foregående kvartaler. Ved kvartalets første udbetaling reguleres den løbende restafregning i udbetalingen af forskudsrefusion og bogføres i statsregnskabet.
Efter regnskabsårets afslutning indberetter kommunerne den foreløbige restafregning, hvor kommunerne indberetter deres faktiske udgifter for året og herfra fratrækkes den udbetalte statsrefusion for året.
Med frist den 15. maj året efter indberetter kommunerne den endelige restafregning. Den endelige restafregning påtegnes af kommunens revisor. Differencen mellem de indberettede faktiske udgifter og den udbetalte statsrefusion reguleres efter indberetningsfristen overfor kommunerne.
Kommunens revision afgiver hvert år, senest samtidig med afgivelse af beretning om revisionen af kommunens øvrige regnskaber, beretning om revisionen af kommunens regnskaber for ydelser og tilskud omfattet af statsrefusion. Revisionen er en revisionsmæssig gennemgang af arbejdsgange og procedurer samt lovligheden af kommunernes afgørelser, herunder anmodningerne om statsrefusion.
I revisionsberetningen redegøres for den udførte revision samt for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger.
Denne beretning fremsendes for hver enkelt kommune til ressortministeriet, der foretager gennemgang heraf. Ressortministeriet meddeler sin afgørelse af spørgsmål af betydning for statsrefusion og tilskud, og yder relevant vejledning.
2.3.1.2. Beskrivelse af proceduren på førtidspensionsområdet, hvor Udbetaling Danmark udbetaler ydelsen
Når kommunen har tilkendt en borger førtidspension, underretter kommunen Udbetaling Danmark herom via en digital blanket. Udbetaling Danmark indhenter eventuelle supplerende oplysninger om borgeren, f.eks. oplysninger om samlivs- og indkomstforhold. Borgeren udfylder ansøgning på borger.dk, og Udbetaling Danmark udbetaler førtidspensionen, når borgeren har indtastet de rekvirerede oplysninger til brug for sagsbehandlingen.
Det fremgår af § 26 i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark ved udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud opkræver kommunernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte fra kommunerne og staten.
Samme dag som udbetalingen skal finde sted, overfører Udbetaling Danmark fra StatensKoncernBetalinger (SKB) førtidspensionsydelsen direkte til borgerens NemKonto. Udbetaling Danmark gennemfører desuden de transaktioner fra kommunernes konti i Offentligt Betalingssystem (OBS) til staten, der skal gennemføres i forbindelse med den kommunale medfinansiering.
2.3.1.3. Beskrivelse af proceduren vedrørende kommunal medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse
Kommunerne medfinansierer statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse for forsikrede ledige, jf. pkt. 2.1.1.1., 2.1.1.2. og 2.1.3.
Beregning af den enkelte kommunes medfinansieringsbeløb forudsætter en samkøring af arbejdsløshedskassernes udbetalingsoplysninger vedrørende arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse med oplysninger på cpr-nummer niveau om gennemførte aktiveringsforløb i de kommunale sagsbehandlingssystemer og i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Hver måned, når kommunernes dataleverandører har beregnet, hvor stort et beløb, kommunerne skal bidrage med, skal beløbet indberettes digitalt til Social- og Indenrigsministeriet. Efter validering af de fremsendte oplysninger trækkes de beregnede beløb fra kommunernes OBS-konti til Social- og Indenrigsministeriets OBS-konto. De overførte beløb danner grundlag for Beskæftigelsesministeriets bogføring i statsregnskabet.
Der kan ske efterreguleringer af såvel arbejdsløshedskassens som kommunens indberetninger til medfinansieringssystemet. Indberetninger kan ske til og med 156 uger efter den dagpengeuge, hvor udbetalingen fandt sted. Efterreguleringerne indgår i den efterfølgende måneds opgørelse af medfinansieringsbeløb.
Den årlige beretning om revisionen af kommunernes regnskaber af ydelser og tilskud omfattet af statsrefusion, jf. pkt. 2.3.1.1. omfatter ligeledes den kommunale medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse. Revisionen påser, at kommunernes medfinansiering foretages i overensstemmelse med reglerne.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2.1. Etablering af en fælles kommunal it-understøttelse af opgørelse af refusion og medfinansiering samt overførsel af refusionskrav og medfinansieringsbeløb
Udviklingen af den tekniske løsning til it-understøttelse af refusionssystemet (Ydelsesrefusion) er ganske kompliceret, og det forventes, at løsningen tidligst vil være klar ultimo 2018.
Det foreslås derfor, at der etableres en midlertidig it-løsning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som kan håndtere refusionsmodellen fra lovens ikrafttræden den 4. januar 2016, og indtil Ydelsesrefusion tages i drift.
Da det præcise tidspunkt for idriftsættelse af Ydelsesrefusion ikke kendes på nuværende tidspunkt, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for anvendelsen af Ydelsesrefusion. Indtil dette tidspunkt opgør styrelsen kommunernes refusion og medfinansiering efter reglerne i kapitel 2 og 3 i lovforslaget.
Der henvises til pkt. 2.3.2.2. og 2.3.2.3. nedenfor.
2.3.2.1.1. Den fælles, kommunale it-løsning
Det foreslås i §§ 10 og 11, at der etableres en fælles og obligatorisk it-løsning (Ydelsesrefusion) for alle kommuner. Det vil have den fordel, at der er én opgørelsesmetode og én tællemetode for varighed af perioden på offentlig forsørgelse.
Ydelsesrefusion skal være baseret på digitale værktøjer, diverse digitale systemer og registre, bl.a. indkomstregisteret samt oplysninger om ydelser m.v. udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark, arbejdsløshedskasserne og staten samt oplysninger om støttet beskæftigelse fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Ydelsesrefusion opgør således løbende kommunernes refusions-/medfinansieringsprocent for de enkelte borgere. Ydelsesrefusion skal desuden løbende kunne følge hver enkelt borgers selvforsørgelsessituation, således at det kan aflæses, hvornår pågældende kan ”nulstilles” i indplaceringen på refusionstrappen, så kommunerne igen får ret til høj refusionsprocent eller lav medfinansieringsprocent, når en person efter den første uge med ydelse igen har haft nye 52 ugers sammenlagt selvforsørgelse inden for en 3-årig referenceperiode.
Med henblik på at sikre et effektivt og transparent økonomisystem foreslås det endvidere, at der i tilknytning til Ydelsesrefusion indføres krav om, at kommunerne automatisk skal overføre refusionskrav og medfinansieringsbeløb til Social- og Indenrigsministeriet svarende til den eksisterende overførsel for kommunal medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge m.v., jf. pkt. 2.3.1.3. Dermed aflastes kommunerne for at indberette manuelt til refusionssystemet for ydelser m.v. omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, og der opnås en større grad af automatik, driftssikkerhed og tilgængelige oplysninger om de faktisk afholdte udgifter.
Der henvises til lovforslagets §§ 10 og 11 samt bemærkningerne hertil.
2.3.2.1.2. Ydelsesrefusion etableres af kommunerne
Det foreslås, at opgaven med etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Ydelsesrefusion fremover sker ét sted. Det foreslås, at Ydelsesrefusion skal ejes og drives af et aktieselskab, som ejes 100 pct. af KL. Derved bliver Ydelsesrefusion ejet af samtlige kommuner. Lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber finder således ikke anvendelse i forhold til organiseringen af kommunernes ejerskab og drift af Ydelsesrefusion.
Selskabet får som opgave at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle Ydelsesrefusion. Idet selskabet har ret til at føre anden virksomhed ved siden af Ydelsesrefusion, er det en forudsætning, at alle aktiviteter med at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle Ydelsesrefusion holdes tydeligt adskilt fra selskabets øvrige aktiviteter. Selskabets øvrige aktiviteter skal således være klart adskilt såvel økonomisk som opgave- og driftsmæssigt fra Ydelsesrefusion.
Kommunerne er hver især dataansvarlige for Ydelsesrefusion, jf. persondatalovens § 3, nr. 4, og selskabet er databehandler på vegne af kommunerne, jf. persondatalovens § 3, nr. 5.
Baggrunden for at lade Ydelsesrefusion være ejet af kommunerne i form af et aktieselskab ejet af KL er, at Ydelsesrefusion skal ses i forlængelse af kommunernes ansvar for opgørelse og overførsel af refusioner og for beregning af medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL bemyndiges til at fastlægge de detaljerede krav til opgaveløsningen ved bekendtgørelse.
Der henvises til lovforslagets § 10 samt bemærkningerne hertil.
2.3.2.1.3. Ydelsesrefusion finansieres af kommunerne
Det foreslås, at kommunerne i fællesskab skal finansiere alle udgifter i forbindelse med etablering af Ydelsesrefusion, den daglige drift af Ydelsesrefusion, udgifterne til vedligeholdelse og udgifterne til videreudvikling af Ydelsesrefusion. Endvidere gælder det også udgifterne til ændringer i Ydelsesrefusion, f.eks. som følge af ændringer i regler om refusion og medfinansiering.
Det foreslås, at fordelingen af udgiften mellem de enkelte kommuner fastlægges af selskabet, som foretager opgørelse af kommunernes årlige bidrag og opkræver disse. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter nærmere regler vedrørende fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner.
Der henvises til lovforslagets §§ 20 og 21 samt bemærkningerne hertil.
2.3.2.1.4. Forholdet til persondataloven
Etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Ydelsesrefusion vil skulle ske under iagttagelse af persondataloven og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen).
Henset til omfanget af Ydelsesrefusion er det vigtigt, at der - for alle dele af Ydelsesrefusion - tages stilling til, hvordan persondatalovens krav efterleves således, at Ydelsesrefusion i tilstrækkeligt omfang varetager hensynet til beskyttelse af borgernes personoplysninger og privatliv.
Kommunerne er hver især dataansvarlige for Ydelsesrefusion, og selskabet er databehandler. Det betyder, at behandlingen af personoplysninger hos selskabet sker på vegne af de dataansvarlige kommuner samt under iagttagelse af de krav, som persondataloven og regler udstedt i medfør heraf - og evt. anden lovgivning - stiller til kommunernes håndtering af personoplysninger. Ydelsesrefusion handler som databehandler for kommunerne alene efter kommunernes instruktion.
Det forhold, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn m.v. med selskabet, fritager ikke kommunerne for deres ansvar som dataansvarlige.
Selskabet vil som databehandler for kommunerne skulle behandle oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 6, 7, 8 og 11.
Behandling af oplysninger omfattet af persondatalovens § 6 kan i medfør af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, blandt andet ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Behandling af oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7, kan i medfør af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, ske hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Konkret vil der blandt andet skulle behandles oplysninger om sygedagpenge, der indikerer, at personen, der modtager sygedagpenge, er syg (helbredsmæssige forhold). Der vil dog i forhold til f.eks. sygemeldte ikke blive behandlet oplysninger om f.eks. diagnoser i Ydelsesrefusion, men alene om hvilke beløb og for hvilke perioder, der er udbetalt sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse til personer med ret til jobafklaringsforløb.
Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der for den offentlige forvaltning ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i persondatalovens § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.
Efter praksis kan oplysninger om langvarig ledighed være en indikation på væsentlige sociale problemer. Som led i opgørelsen af refusion og medfinansiering vil kommunen skulle opgøre, hvor længe en person har været på offentlig forsørgelse. Kommunen vil dermed skulle behandle oplysninger om f.eks. personer, der har været langvarigt ledige. Da oplysningerne er nødvendige for varetagelsen af kommunernes opgaver, vil denne behandling efter omstændighederne kunne ske i overensstemmelse med persondatalovens § 8, stk. 1.
Kommunerne kan efter persondatalovens § 11 behandle oplysninger om personnumre med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.
Kommunerne skal sikre sig, at selskabet træffer de i persondatalovens § 41, stk. 3-5, nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker, jf. persondatalovens § 42, stk. 1.
Efter persondatalovens § 42, stk. 2, skal gennemførelsen af en behandling ved en databehandler ske i henhold til en skriftlig aftale mellem parterne. Af aftalen skal fremgå, at databehandleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige, og at reglerne i persondatalovens § 41, stk. 3-5, ligeledes gælder for behandlingen ved databehandleren.
Som udgangspunkt vil en databehandleraftale skulle indgås som en skriftlig aftale mellem parterne. I visse tilfælde kan kravet om databehandleraftale opfyldes ved at fastsætte de fornødne bestemmelser i et andet retligt dokument. Det foreslås, at databehandleraftalen indsættes direkte i loven. Derved sikres, at der ikke opstår tvivl om denne, og at de 98 kommuner ikke hver især skal indgå en databehandleraftale med selskabet. Dette svarer til den løsning, der er anvendt i forbindelse med etableringen af Nemrefusion, jf. lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion).
Kommunerne overlader som dataansvarlige oplysninger til selskabet som databehandler for kommunerne.
Kommunerne har efter § 11 a, stk. 5, jf. stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hjemmel til at foretage opslag i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for at indhente de nødvendige oplysninger. Endvidere har kommunerne pligt til at indhente oplysningerne fra indkomstregisteret, såfremt de relevante oplysninger findes dér.
Selskabet vil som databehandler for kommunerne kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for administrationen af Ydelsesrefusion, herunder opgørelsen af refusion og medfinansiering.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 3, § 14, stk. 2, og § 19 samt bemærkningerne hertil.
2.3.2.1.5. Tilsyn med selskabet
Det fremgår af lovforslagets § 22, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med selskabet, for så vidt angår Ydelsesrefusion. Dette fritager ikke kommunerne for deres ansvar som dataansvarlige. Dette svarer til den løsning, der er anvendt i forbindelse med etableringen af Nemrefusion.
Det foreslås i § 24, at medlemmer af selskabets bestyrelse og direktøren kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder af beskæftigelsesministeren, hvis selskabet overtræder bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Det kræver, at der først er givet et pålæg om at bringe forholdet i overensstemmelse med lovens regler. Gør selskabet ikke dette inden for en fastsat frist, kan beskæftigelsesministeren pålægge tvangsbøder.
Formålet med anvendelsen af tvangsbøder er således at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt for selskabet. Det er en betingelse for anvendelse af tvangsbøder, at ulovligheden af selskabets undladelser af at udføre en foranstaltning/handling, som det efter loven har pligt til at udføre, fremtræder med den fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være rimelig tvivl om, at loven er tilsidesat. Desuden er det en betingelse for anvendelsen af tvangsbøder, at disse skal være påkrævet frem for mindre indgribende sanktioner.
Der henvises til lovforslagets §§ 22-25 samt bemærkningerne hertil.
2.3.2.1.6. Overførsel af refusionskrav og medfinansieringsbeløb i Ydelsesrefusion
Det er, når Ydelsesrefusion er i drift, kommunernes ansvar at opgøre og beregne en korrekt refusion og medfinansiering, herunder at sikre en entydig kobling mellem indtægter, udgifter og afholdt aktivitet baseret på individniveau.
Efter forslaget etableres en fælles og obligatorisk it-løsning Ydelsesrefusion for alle kommunerne og Udbetaling Danmark således, at der er én opgørelsesmetode og én tællemetode for varigheden af perioden på offentlig forsørgelse m.v. Det foreslås, at systemet skal være baseret på digitale værktøjer, diverse digitale systemer og registre samt oplysninger om ydelser m.v. udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark, arbejdsløshedskasserne og staten.
Med henblik på at sikre et effektivt og transparent økonomisystem foreslås det endvidere, at der i tilknytning til Ydelsesrefusion indføres krav om, at kommunerne automatisk skal overføre refusionskrav og medfinansieringsbeløb på baggrund af faktisk afholdte udgifter til Social- og Indenrigsministeriet svarende til den eksisterende overførsel for kommunal medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge m.v. Dermed aflastes kommunerne for at indberette manuelt til refusionssystemet for ydelser omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, og der opnås en større grad af automatik, driftssikkerhed og tilgængelige oplysninger om de faktisk afholdte udgifter.
Afregning af refusion og medfinansiering sker månedligt. Tidspunktet for opgørelsen i måneden skal fastlægges nærmere, bl.a. under hensyntagen til hvornår de nødvendige og relevante oplysninger er tilgængelige for Ydelsesrefusion.
Gennemførelsen af det foreslåede refusionssystem er ganske kompliceret. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af refusion/medfinansiering samt kommunernes, Udbetaling Danmarks og arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse med opgørelse af refusion/medfinansiering, administration, afregning, regnskab, revision og betingelserne for beregning af kommunernes refusion og medfinansiering.
Det foreslås ligeledes, at selskabet hvert år skal sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende it-system fungerer i et edb-miljø med tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemet sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner og beregning af refusion og medfinansiering i overensstemmelse med reglerne i denne lov med tilhørende bestemmelser.
2.3.2.2. Midlertidig administrativ ordning
Den foreslåede refusionsmodel træder i kraft den 4. januar 2016, jf. forslaget til § 29, stk. 1.
Da det som nævnt vil være en meget stor opgave at få udviklet og gjort den omfattende og komplekse kommunale it-løsning klar til dette tidspunkt efter forudgående udbud, foreslås det, at der etableres en midlertidig overgangsløsning, som skal understøtte refusionssystemet fra lovens ikrafttræden den 4. januar 2016 og frem til it-løsningen Ydelsesrefusion er på plads.
Det foreslås, at der i loven fastsættes overordnede regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etablerer en overgangsordning, hvor styrelsen opgør kommunens refusion og medfinansiering efter reglerne i lovforslagets kapitel 2 og 3, og hvor denne opgørelse lægges til grund for kommunens regnskabsaflæggelse for perioden. Det foreslås endvidere, at kommunens revision lægger opgørelsen til grund i forbindelse med revisionen af kommunens regnskab, herunder overførsel af refusion og medfinansiering.
Det foreslås i den forbindelse, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre offentlige myndigheders og arbejdsløshedskassernes indberetninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder regler om at indberetning skal ske digitalt, datakilder, tekniske snitflader, leveringsform, leveringsformat og frister.
Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings ansvar at opgøre og beregne en korrekt refusion og medfinansiering baseret på bl.a. individoplysninger fra kommunerne, Udbetaling Danmark, andre offentlig myndigheder og arbejdsløshedskasserne.
Styrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de oplysninger, der anvendes til opgørelse af refusion og medfinansiering i den flerårige overgangsordning. Når Ydelsesrefusion tages i anvendelse overgår ansvaret for opgørelse af refusion og medfinansiering efter reglerne i kapitel 2 og 3 til kommunerne.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Ydelsesrefusion kan testes på baggrund af oplysninger fra kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasser, inden ansvaret for opgørelse af refusion og medfinansiering overgår til kommunerne.
Afregning af refusion og medfinansiering sker månedligt. Tidspunktet for opgørelsen i måneden skal fastlægges nærmere, bl.a. under hensyntagen til hvornår de relevante oplysninger er tilgængelige for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om betalings- og opkrævningstidspunkt samt regnskab og revision for refusion og medfinansieringsbidrag.
Der henvises til lovforslagets §§ 27, 28 og 31 samt bemærkningerne hertil.
2.3.2.3. Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af en række bestemmelser vedrørende Ydelsesrefusion
Som en konsekvens af, at opgørelsen af refusion og medfinansiering i en overgangsperiode foretages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det - for at undgå lovkonflikt - at en række bestemmelser vedrørende Ydelsesrefusions virksomhed ikke træder i kraft pr. 4. januar 2016, men først når Ydelsesrefusion er udviklet, testet og parat til at overtage opgaven.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for disse bestemmelsers ikrafttræden.
Nogle bestemmelser vedrørende Ydelsesrefusion foreslås dog at træde i kraft 4. januar 2016. Det drejer sig om bestemmelser, der skal sikre, at der kan oprettes et selskab, og at it-løsningen Ydelsesrefusion – efter udbud - kan udvikles med finansiering i form af bidrag fra kommunerne. Endvidere drejer det sig om bestemmelser vedr. selskabets regnskab og revision samt Beskæftigelsesministeriets tilsyn med selskabet.
Der henvises til lovforslagets §§ 26 og 29 og bemærkningerne hertil.
2.4. Ændring til bagudbetaling af hjælpen til forudbetalte kontanthjælpsmodtagere
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler modtager personer, som har modtaget kontanthjælp uden afbrydelse fra 31. december 2002, forudbetalt kontanthjælp. Dette følger af § 2 i lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.
Kommunerne hjemtager efter de gældende regler refusion for både forudbetalt og bagudbetalt uddannelses- eller kontanthjælp, således at kommunerne en måned før et kvartals begyndelse anmoder om en forskudsrefusion af statens andel af de sociale udgifter for kvartalet. Efter de gældende regler er udbetalingskadencerne i refusionssystemet i dag tilrettelagt med udgangspunkt i forudbetalte ydelser. Derfor udbetales refusionen til kommunerne forskudsvis. Der henvises til pkt. 2.3.1.1.
Bagudbetalt kontanthjælp blev indført med virkning fra den 1. januar 2003 og erstattede dermed det dagældende princip, hvor kontanthjælpen blev udbetalt forud. Personer, der modtog kontanthjælp før den 1. januar 2003, har dog bevaret retten til forudbetalt hjælp, indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned. Herefter er de omfattet af reglerne om bagudbetalt hjælp.
Det skønnes, at der i januar 2016 fortsat vil være ca. 3.000 personer, der modtager forudbetalt kontanthjælp.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at den persongruppe, der fortsat er omfattet af reglerne om forudbetalt kontanthjælp, overgår til bagudbetalt kontanthjælp med virkning fra 4. januar 2016, dvs. samtidig med refusionsomlægningen.
Baggrunden for forslaget er, at der med den foreslåede omlægning af refusionssystemet, forventes fastsat regler om, at kommunerne fremover vil modtage refusion på baggrund af de faktisk afholdte udgifter til forsørgelsesydelser umiddelbart efter udbetalingen. Derfor vil det være en naturlig følge, at alle ydelser, der indgår i refusionstrappen, udbetales på samme tid (bagudbetaling). Hvis forudbetaling af kontanthjælp ikke afskaffes, vil det medføre, at kommunerne først vil kunne få refusion for denne gruppe kontanthjælpsmodtagere en måned efter, at kommunen har afholdt udgiften.
Uden en særlig overgangsordning ville en ændring af udbetalingstidspunktet betyde, at de pågældende kontanthjælpsmodtagere ville få udbetalt kontanthjælp i starten af december og igen med udgangen af januar, dvs. at de ville skulle leve i to måneder af en måneds kontanthjælp.
Det foreslås derfor, at der i januar 2016 sker udbetaling af kontanthjælp såvel i starten af januar måned som ved udgangen af januar måned, således at ingen skal leve i to måneder for en måneds udbetaling. Ændringen betyder ikke, at den enkelte kontanthjælpsmodtager oplever at få flere penge mellem hænderne, da udbetalingen primo januar skal dække leveomkostninger i januar, og udbetalingen ultimo januar skal dække leveomkostninger i februar.
Det bemærkes, at den persongruppe, som forslaget er relevant for, har modtaget uafbrudt kontanthjælp i en længere årrække, uden at de pågældende har opfyldt kravene til at blive visiteret til fleksjob eller til at blive tilkendt førtidspension.
Det foreslås, at udbetaling af den forudbetalte kontanthjælp primo januar 2016 ikke skal indgå i beregningen af eller medføre fradrag i andre ydelser, der er udbetalt til kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle eller samlever efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om social service.
Det betyder, at andre ydelser og tilskud, der udbetales til kontanthjælpsmodtageren, beregnes på baggrund af 12 månedlige udbetalinger af kontanthjælp. Den forudbetalte kontanthjælp for primo januar måned 2016 skal således ikke indgå i beregningen af f.eks. boligstøtte, friplads m.v. Det samme vil gøre sig gældende i forhold til eventuelt fradrag i en ægtefælles eller samlevers førtidspension eller kontanthjælp.
Regnskabsmæssigt er der tale om en forskydning af udgiften, som alternativt ville skulle afholdes, hvis en person modtog kontanthjælp ved en eventuel overgang til social pension (førtids- eller folkepension). Der gælder således en særlig regel ved overgangen til førtids- eller folkepension for de personer, der ved overgangen til disse bagudbetalte ydelser modtager forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse. Ved overgang til bagudbetalt social pension vil der for disse personer kunne gå op til 2 måneder fra sidste udbetaling af løn/offentlig forsørgelsesydelse, til de får udbetalt førtids- eller folkepensionen. I sådanne tilfælde skal der udbetales en forudbetalt ekstra måneds pension for den første måned for hvilken, der er ret til pension. Det fremgår af § 64, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 7, i lov nr. 914 af 16. december 1998 om ændring af lov om social pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Der henvises til lovforslagets § 30, stk. 8-10, samt bemærkningerne hertil.
2.5. Forholdet til frikommuneforsøgene
Forslaget har ingen betydning for frikommuneforsøgene.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Den foreslåede refusionsmodel betyder, at alle ydelser i udgangspunktet omfattes af samme refusionssatser. Refusionen aftrappes fra 80 pct. i de første 4 uger til 20 pct. efter 1 år:
– 80 pct. i de første 4 uger.
– 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge
– 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge
– 20 pct. fra den 53. uge og frem.
Refusionstrappen foreslås nulstillet efter 1 års sammenlagt selvforsørgelse inden for en referenceperiode på 3 år. Der er således krav om, at der efter den første uge med ydelse skal være 52 ugers selvforsørgelse inden for 156 uger, for at ydelsen bliver nulstillet. Det bemærkes, at udgangspunktet er, at ingen former for støttet beskæftigelse betragtes som selvforsørgelse, herunder f.eks. løntilskud og jobrotation.
Den foreslåede refusionsomlægning medfører isoleret set, at kommunerne vil modtage mindre i direkte statslig refusion. Kommunerne kompenseres under ét fortsat for den del af deres udgifter, som de ikke modtager statsrefusion for, via bloktilskuddet.
Omlægningen af refusionssystemet betyder, at kommunerne i 2016 vil modtage omkring 5,8 mia. (2016-pl) mindre i direkte statslig refusion. Kommunerne kompenseres under ét for merudgifterne som følge af refusionsomlægningen via blok- og beskæftigelsestilskuddet. Kommunernes udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og løntilskud til forsikrede ledige er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Kommunernes udgifter til kontant- og uddannelseshjælp, kontantydelse, ledighedsydelse, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, løntilskud til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, til sygedagpengemodtagere, til revalidender og til personer i ressourceforløb samt førtidspension er omfattet af budgetgarantien.
De økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne i årene 2016-2019 fremgår af tabel 1. Det skal bemærkes, at de økonomiske konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.1. Etablering af en fælles it-løsning (Ydelsesrefusion)
Forslaget vil ændre på det eksisterende refusionssystem og indebærer, at refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser, men afhænger af den tid, den enkelte person har modtaget offentlige ydelser.
For at kommunerne kan modtage den rette refusion, vil det være nødvendigt, at der udvikles en fælles it-løsning - Ydelsesrefusion - der automatisk kan beregne, hvor lang tid hver enkelt person, der modtager ydelser, har modtaget offentlig forsørgelse. Tilsvarende vil det også være nødvendigt, at Ydelsesrefusion kan beregne den enkelte persons grad af selvforsørgelse over en længere periode med henblik på evt. nulstilling af refusionstælleren og deraf følgende høj refusionssats for kommunerne.
I forlængelse af nuværende praksis og arbejdsdeling mellem staten og kommunerne vil det som udgangspunkt være en kommunal opgave at udvikle, drive og vedligeholde refusionssystemet. Efter forslaget sker det i et af KL ejet aktieselskab.
For at kommunerne kan udvikle det kommunale refusionssystem, skal staten udarbejde en såkaldt ”kogebog”, hvori de lovgivningsmæssige krav præciseres og ”omsættes” således, at de kan indgå i it-understøttelsen. Dette danner baggrund for kravspecifikation for it-udvikling af det kommunale refusionssystem inkl. ”tællere”. Det forventes, at dette udviklingsarbejde sker i perioden 2014-2015 med efterfølgende vedligeholdelse i 2016. De samlede udgifter hertil beløber sig til 3,8 mio. kr. Herefter overgår driften, vedligeholdelsen og videreudviklingen af ”kogebogen” til selskabet.
Endvidere fremgår det af pkt. 2.3.2.2., at der forventes anvendt en midlertidig ordning indtil Ydelsesrefusion er på plads. Udgifterne til udvikling m.v. af den midlertidige ordning forventes at udgøre 10,5 mio. kr. i 2015 og 8,5 mio. kr. i hvert af årene 2016-2018.
De samlede økonomiske konsekvenser som følge af udarbejdelse af ”kogebogen” og udvikling m.v. af den midlertidige ordning fremgår af tabel 2.
I forbindelse med etableringen af det nye refusionssystem forventes oplysninger på såvel Beskæftigelsesministeriets område som andre ministerområder ligeledes at skulle tilpasses, så de kan indgå i systemet fra og med 2016. Behovet for – og størrelsen af – datatilpasning undersøges og fastlægges nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af ”kogebogen”.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.2. Ændring til bagudbetaling af hjælpen til de forudbetalte kontanthjælpsmodtagere
Med forslaget overgår gruppen af personer, der fortsat er omfattet af reglerne om forudbetalt kontanthjælp, til bagudbetalt kontanthjælp med virkning fra 4. januar 2016. Det skønnes, at der i januar 2016 vil være ca. 3.000 personer, som modtager forudbetalt kontanthjælp. Forslaget indebærer, at der for denne gruppe kontanthjælpsmodtagere vil ske en udbetaling af hjælp såvel primo januar som ultimo januar 2016. Ændringen betyder ikke, at den enkelte kontanthjælpsmodtager oplever at få flere penge mellem hænderne, da udbetalingen primo januar skal dække leveomkostninger i januar, og udbetalingen ultimo januar skal dække leveomkostninger i februar. Regnskabsteknisk indebærer forslaget, at der udbetales en ekstra måneds udbetaling af kontanthjælp i regnskabsåret 2016.
3.3. Likviditetsforskydning
Med forslaget vil kommunerne ikke modtage refusion forskudsvis, men først på baggrund af faktiske udbetalinger, hvilket vil medføre et likviditets- og rentetab. Det bemærkes, at der er tale om et engangstab i forbindelse med indfasning af modellen. Hertil kommer et løbende rentetab som følge af, at kommunerne tidligere har fået den statslige refusion op til en måned før, de skulle udbetale ydelserne til borgerne.
Den foreslåede omlægning af refusionssystemet betyder modsat, at kommunerne fra og med 2016 vil modtage mere i bloktilskud fremfor i direkte statslig refusion. Da bloktilskuddet til kommunerne udbetales i 12-delsrater den første bankdag i hver måned, vil kommunerne alt andet lige få en likviditets- og rentegevinst.
For så vidt angår ændring af forudbetalt kontanthjælp til bagudbetalt kontanthjælp, jf. pkt. 3.2., vil kommunerne opleve et likviditets- og rentetab i januar 2016, mens det modsatte vil være tilfældet for staten.
3.4. Administration
Forslaget forventes at medføre administrative lettelser for kommunerne i form af bl.a. ophør af registrering af aktive/passive timer på individniveau og manuel indberetning til refusionssystemet for så vidt angår de ydelser, der indgår i refusionstrappen.
Kommunerne vil fortsat skulle hjemtage refusion i det nuværende refusionssystem for driftsudgifter samt udgifter til fleksjob og ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob før 1. januar 2013. Personer visiteret til fleksjob fra den 1. januar 2013 frem til den 30. juni 2014 vil som udgangspunkt være omfattet af de gældende refusionsregler, men vil overgå til de nye refusionsregler, hvis de den 1. juli 2014 eller senere påbegynder et nyt fleksjob eller bliver revisiteret.
De kommunaløkonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med de kommunale parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til det tidligere fremsatte lovforslag (L 183) har i perioden fra den 9. februar 2015 til den 2. marts 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Deloitte, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Ernest & Young, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen for førtidspensionister, PWC, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Et revideret udkast til bestemmelser om den midlertidige ordning har endvidere været sendt i supplerende høring i perioden fra den 10. marts 2015 til den 16. marts 2015 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
KL, Rigsrevisionen, BDO Kommunernes Revision, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Deloitte, Ernest & Young og PWC.
Høringssvar er den 8. april 2015 fremsendt til Beskæftigelsesudvalget med de kommentarer, som høringssvarerne gav anledning til, jf. bilag 1 til L 183, 2014-2015, 1. samling.
Det nu fremsatte lovforslag er samtidig med fremsættelsen sendt i supplerende høring hos KL.
|
|||||||||||||||||||||||||||
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Efter gældende regler i § 6, stk. 1, i lov om sygedagpenge, udbetaler kommunen sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved fravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag, jf. lovens § 30.
Arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge i de første 30 kalenderdage til en ansat er betinget af, at den ansatte opfylder beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren, jf. lovens § 30, stk. 2.
Efter gældende regler i § 31 i lov om sygedagpenge ophører arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre. Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtigelse inden for arbejdsgiverperioden, udbetaler kommunen sygedagpenge i den resterende del af denne periode.
Formålet med den foreslåede ændring i lovens § 6 er alene at sikre en mere korrekt henvisning til arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge ved ansattes fravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag, ved henvisning til lovens kapitel 10 som indeholder lovens § 30 og § 31.
§ 29. Loven træder i kraft den 4. januar 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19. Beskæftigelsesministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om overgang fra opgørelse efter §§ 27 og 28 til opgørelse i Ydelsesrefusion.
Stk. 3. Loven har tillige virkning for kommunernes refusion af udgifter til ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 7, der vedrører perioden fra og med den 28. december 2015 til og med den 3. januar 2016, og refusion og medfinansiering af udgifter til ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 4-6 og 8-13, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 3. januar 2016. Kommunernes udgifter til ydelserne refunderes eller medfinansieres med den procentsats efter § 5, som gælder for perioden fra og med den 4. januar 2016 til og med den 10. januar 2016.