Forarbejder til Sygedagpengeloven § 62-63

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Efter sygedagpengelovens § 62, stk. 7, kan der ikke ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at foretage sygedagpengeopfølgning efter sygedagpengeloven. Formålet med bestemmelsen var at sikre, at sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på.

Bestemmelsen blev suspenderet for årene 2010 og 2011 som opfølgning på aftalen mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og partierne bag jobplanen (Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance) om nedbringelse af sygefravær, for at afprøve kommunernes opfølgning uden reglen. Suspensionen skete ved lov nr. 480 af 12. juni 2009.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Arbejdsmarkedsstyrelsen skulle følge op på kommunernes indsats i forhold til opfølgningssamtaler. Af datatekniske årsager var det dog først muligt at få målinger på kommunernes indsats uden reglen et godt stykke inde i suspensionsperioden.

Forligspartierne – Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti – blev derfor enige om at forlænge suspensionsperioden i yderligere 2 år til udgangen af 2013. Dette ville give mulighed for over en længere periode at kunne følge udviklingen af kommunernes indsats uden reglen. Inden udgangen af 2013 skulle det vurderes, om kommunerne som helhed har overholdt opfølgningspligten. Forlængelsen af suspensionsperioden blev gennemført ved lov nr. 50 af 25. januar 2012.

Måling foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at godt 92 pct. af sygedagpengemodtagerne i juli 2013 ikke på måletidspunktet manglede at få en samtale. Procentsatsen har i 2012 og første halvdel af 2013 været på samme stabile niveau. Af de sidste 8 pct. er der sager, hvor den manglende opfølgning ikke kan tilregnes kommunens administration, f.eks. sager hvor sygedagpengemodtageren er på standby-ordningen, jf. sygedagpengelovens § 13, stk. 6, samt sager, hvor opfølgningen er blevet forsinket på grund af for sen anmeldelse af sygefraværet. Kommunerne må således anses for samlet set at have overholdt opfølgningspligten uden § 62, stk. 7.

Arbejdsmarkedsstyrelsen følger løbende udviklingen i opfølgningssamtaler via jobindsats.dk. Hvis en eller flere kommuner i en længere periode, dvs. i praksis 2-3 måneder, har en utilstrækkelig opfølgning, f.eks. under 80 pct., vil Arbejdsmarkedsstyrelsen bede Beskæftigelsesregionen om at kontakte den pågældende kommune for at understøtte, at opfølgningen i kommunen forbedres.

Forligspartierne er på den baggrund blevet enige om at ophæve bestemmelsen om, at der ikke kan ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op rettidigt efter sygedagpengeloven.

2. Gældende ret

Det fremgår af sygedagpengelovens § 62, stk. 7, at kommunen ikke ydes statsrefusion af kommunens udgifter til sygedagpenge, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at foretage sygedagpengeopfølgning efter reglerne i sygedagpengeloven. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 396 af 1. juni 2005 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (En styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager m.v.). Formålet med bestemmelsen var at sikre, at sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på.

I § 16 i bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2006 om sygedagpenge er fastsat, at det er en forudsætning for bortfald af statsrefusionen, at den manglende opfølgning kan tilregnes kommunens administration. Kommunen mister således ikke statsrefusionen, hvis opfølgningen forsinkes på grund af for sen anmeldelse af sygefraværet, og kommunen i øvrigt har foretaget opfølgning så hurtigt, som det kan forventes.

Ved § 6 i lov nr. 480 af 12. juni 2009 om en styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl., blev det besluttet, at der i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2011 blev ydet refusion til kommunen uanset bestemmelsen i § 62, stk. 4, som blev til stk. 5, i lov om sygedagpenge (bestemmelsen er senere som følge af lov nr. 1598 af 22. december 2010 ændret til § 62, stk. 7, i sygedagpengeloven).

Baggrunden for at suspendere bestemmelsen var, at kommunerne i forbindelse med et større afbureaukratiseringsprojekt havde peget på, at bestemmelsen medførte, at fokus i opfølgningen var rettet mere imod rettidighed end på fastholdelse af sygemeldte.

Ved lov nr. 50 af 25. januar 2012 blev bestemmelsen suspenderet i yderligere 2 år til udgangen af 2013. Derved nåede den samlede periode, hvor der ydes refusion til kommunen uanset bestemmelsen i sygedagpengelovens § 62, stk. 7, op på i alt 4 år.

3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve sygedagpengelovens § 62, stk. 7, efter hvilken der ikke kan ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op efter kapitel 6 i sygedagpengeloven.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De seneste tal viser, at godt 92 pct. af sygedagpengemodtagerne i juli 2013 ikke på måletidspunktet manglede at få en samtale. Af de sidste 8 pct. er der sager, hvor den manglende opfølgning ikke kan tilregnes kommunens administration, og hvor kommunen således ikke vil miste retten til statsrefusionen. Det er sager, hvor sygedagpengemodtageren er på standby-ordningen, jf. sygedagpengelovens § 13, stk. 6, samt sager, hvor opfølgningen er blevet forsinket på grund af for sen anmeldelse af sygefraværet. Forslaget har derfor ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Beskæftigelsesrådet, Ankestyrelsen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Jobrådgivernes Brancheforening, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer og Landsforeningen af fleks- og skånejobbere.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser