Forarbejder til Sygedagpengeloven § 64

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at forbedre sygemeldte personers adgang til at modtage sygedagpenge. Dette sker ved at gennemføre en udvidelse af en af de gældende regler om forlængelse af sygedagpengeperioden ud over den almindelige varighedsbegrænsning på 52 uger. Samtidig gennemføres en forbedring af selvstændiges mulighed for at modtage nedsatte sygedagpenge i forbindelse med delvis uarbejdsdygtighed.

Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre en række tekniske ændringer og præciseringer af reglerne om sygedagpenge samt tekniske ændringer i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Forlængelse af perioden for udbetaling af sygedagpenge ved afklaring af sygemeldtes arbejdsevne

2.1.1. Gældende ret

Efter § 27, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge, kan sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger, når det er nødvendigt at afklare den sygemeldtes arbejdsevne og muligheder for at varetage et almindeligt job, eller når den sygemeldtes helbredsmæssige situation er uafklaret, men denne afklaring i alle situationer kan ske inden for de 26 uger.

Forlængelse kan ske i de situationer, hvor der ikke inden varighedsbegrænsningen er sket en sådan afklaring af sygedagpengemodtagerens arbejdsevne, at der kan træffes beslutning om, hvilke tilbud der kan iværksættes. Det skal på tidspunktet for forlængelse være vurderingen, at en sådan afklaring vil kunne ske inden udløbet af forlængelsesperioden.

2.1.2. Forslagets indhold

Som led i aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om finansloven for 2010 foreslås det at udvide forlængelsesmuligheden i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, med yderligere 13 uger til 39 uger i alt. Baggrunden for forslaget er, at det i komplekse sygedagpengesager med væsentlige ændringer i sygdomsforløbet kan være vanskeligt at afklare borgerens sag inden for de 26 uger.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

2.2 Forbedring af selvstændiges adgang til sygedagpenge

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i sygedagpengeloven er selvstændige berettiget til fulde sygedagpenge, hvis de er fuldt uarbejdsdygtige, og halve sygedagpenge, hvis de kan arbejde i højst halvdelen af den arbejdstid, som de havde ved sygdommens indtræden, jf. § 53, stk. 3. Retten til sygedagpenge bortfalder helt, når den selvstændige arbejder mere end halv tid. Reglerne betyder, at selvstændige, der fortsat varetager de mest nødvendige opgaver for at holde virksomheden i gang under sygefraværet – f.eks. besvarer telefon og mails – kun er berettiget til halve sygedagpenge.

2.2.2. Forslagets indhold

Som led i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2010 foreslås det at forbedre reglerne om selvstændiges adgang til at modtage nedsatte sygedagpenge.

Med forslaget vil selvstændige kunne modtage sygedagpenge svarende til 75 pct. af sygedagpengesatsen ved genoptagelse af arbejdet på op til 25 pct. af deres normale arbejdstid. Forslaget ligestiller i højere grad reglerne for selvstændige og lønmodtagere. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.3. Tydeliggørelse af regler om gebyr

2.3.1. Gældende ret

Selvstændige erhvervsdrivende kan tegne en sygedagpengeforsikring efter sygedagpengelovens § 45, der sikrer dem sygedagpenge i de første to uger af deres sygefravær, hvor de ellers ikke ville være berettiget til sygedagpenge. Hvis ikke præmien betales rettidigt, fremgår det af sygedagpengebekendtgørelsens § 22, stk. 2, at der udsendes en rykker og opkræves et rykkergebyr på 50 kr.

Mindre private arbejdsgivere kan tegne en sygedagpengeforsikring efter sygedagpengelovens § 55, der sikrer dem mod at skulle afholde udgiften til sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, dvs. de første 21 dage af en medarbejders sygefravær. Hvis ikke præmien betales rettidigt, fremgår det af sygedagpengebekendtgørelsens § 32, stk. 3, at der udsendes en rykker og opkræves et rykkergebyr, der udgør 2 pct. af det skyldige beløb.

2.3.2. Forslagets indhold

Det foreslås at tydeliggøre hjemlen til at opkræve et gebyr, hvis arbejdsgivere eller selvstændige ikke indbetaler præmien til de to forsikringsordninger efter sygedagpengeloven rettidigt. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 8.

2.4 Øvrige ændringer

Ved lov nr. 117 af 17. februar 2009 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af medlemskredsen, indførelse af E- og F-bidrag og automatisk pensionsudbetaling) blev der gennemført regler, der indebærer, at også lønmodtagere over 66 år skal indbetale til ATP. Samtidigt blev det blandt andet indført, at der fortsat kan indbetales til ATP, uanset at man har påbegyndt udbetalingen af ATP. Disse ændringer trådte i kraft den 1. januar 2010 og har virkning for bidrag, der forfalder til indbetaling den 1. maj 2010 eller senere.

Folketinget har endvidere den 10. december 2009 vedtaget lov nr. 1263 af 16. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Forlængelse af den særlige udbetalingsmulighed i Særlig Pensionsopsparing og afvikling af ordningen), hvorved der iværksættes en afvikling af den Særlige Pensionsopsparing (SP).

Det foreslås med baggrund i ovennævnte lovændringer at gennemføre en række præciseringer og konsekvensrettelser i lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 og 11, og §§ 2-4.

Endvidere indeholder lovforslaget forslag om en teknisk ændring som følge af, at bestemmelsen om tilskud til privat pasning af børn er flyttet fra lov om social service til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

Endelig foreslås der med lovforslaget en teknisk ændring i en række af de bemyndigelsesbestemmelser, der er indeholdt i lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik.

Beskæftigelsesministeren kan som led i udøvelsen af sin organisationsmagt ændre organiseringen og opgavefordelingen inden for sit ministerium. Med virkning fra den 1. oktober 2009 ændrede ministeren ved en organisationsomlægning i Beskæftigelsesministeriet opgavefordelingen i forhold til bl.a. sygedagpengelovgivningen, og i den forbindelse blev ansvaret for lovgivningen, herunder for de administrative regler fastsat i medfør heraf, overflyttet fra direktøren for Arbejdsdirektoratet til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ansvaret for lov om aktiv socialpolitik er ligeledes flyttet fra Arbejdsdirektoratet til Arbejdsmarkedsstyrelsen, dog er ansvaret for visse dele af loven, herunder særlig støtte efter lovens § 34, flyttet til Pensionsstyrelsen.

Da det ikke vil være hensigtsmæssigt at skulle ændre loven, hver gang der sker ændringer i opgavefordelingen inden for ministeriet, foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler i medfør af § 45, stk. 5, § 55, stk. 3 og 4, og § 64, stk. 2, i lov om sygedagpenge samt § 25 e i lov om en aktiv socialpolitik, fremover skal ligge hos ministeren. Ministeren vil herefter via delegation kunne videregive sin bemyndigelse til en af ministeriets enheder, dvs. et direktorat, en styrelse eller en direktør herfor, der herefter kan fastsætte de regler, som det efter loven tilkommer ministeren at fastsætte. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 7-9 og § 3, nr. 1.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1 Udvidelse af forlængelse ved afklaring

Med lovforslaget udvides forlængelsesreglen vedrørende afklaring efter § 27, stk.1, nr. 2, i lov om dagpenge ved sygdom med 13 uger, så forlængelsesreglen samlet bliver på 39 uger frem for 26 uger.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget er 30,0 mio. kr. årligt, hvoraf kommunerne får en årlig merudgift på 32,4 mio. kr., mens staten får en årlig besparelse på 2,4 mio. kr.

Forslaget om udvidelse af forlængelsesmulighederne skønnes at medføre øgede sygedagpengeudgifter for kommunerne på 36,6 mio. kr. årligt.

Som følge af, at der med lovændringen kommer flere modtagere af sygedagpenge, vil der være øgede udgifter til aktivering i de afklarende forløb på skønsmæssigt 14 mio. kr., som deles ligeligt mellem stat og kommuner. Samtidig vil kommunerne og staten få mindreudgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse, revalidering, arbejdsløshedsdagpenge samt aktivering for en del af de personer, der efter de nye regler i stedet vil modtage sygedagpenge. De samlede mindreudgifter som følge heraf udgør i alt 20,6 mio. kr., hvoraf de kommunale mindreudgifter udgør 11,2 mio. kr. og de statslige mindreudgifter udgør 9,4 mio. kr.

Forslaget træder i kraft den 1. april 2010, hvorfor de samlede udgifter i 2010 udgør 75 pct. af de årlige udgifter i 2011.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerne.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

3.2. Selvstændiges adgang til delvise sygedagpenge

Med lovforslaget udvides selvstændiges adgang til delvise sygedagpenge, således at det bliver muligt at modtage sygedagpenge svarende til 75 pct. af satsen (ved fuld uarbejdsdygtighed) ved genoptagelse af arbejdet på op til 25 pct. af den selvstændiges normale arbejdstid.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter på 9,1 mio. kr. årligt, hvoraf kommunerne får en årlig merudgift på 4,4 mio. kr., og staten får en årlig merudgift på 4,7 mio. kr.

Forslaget vil øge sygedagpengeudgifterne, men der vil også være øgede indtægter til forsikringsordningen for selvstændige, da præmiesummen beregnes på baggrund af de øgede udgifter. Merindtægter fra forsikringsordningen for selvstændige er skønnet til 0,7 mio. kr. i 2010 og 0,9 mio. kr. årligt fra 2011.

Forslaget træder i kraft den 3. maj 2010 og vil gælde for alle igangværende sygefraværsforløb for selvstændige på denne dato.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerne.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

3.3 Konsekvensændringer i ATP-bestemmelserne i en række love

De foreslåede konsekvensrettelser som følge af ændringerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vedr. den øvre aldersgrænse skønnes ikke at medføre forøgede udgifter. Dette skyldes, at antallet af sygedagpengemodtagere over 66 år ikke udgør et betydeligt antal, ligesom der kun vil forekomme ganske få tilfælde, hvor personer over 66 år omfattes af f.eks. barsellovens regler om barseldagpenge.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

4.1. Økonomiske konsekvenser

Beregning af delvise sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der genoptager arbejdet med op til 25 pct. af deres normale arbejdstid, skønnes årligt fra 2011 at betyde 9,1 mio. kr. mere i sygedagpenge til de selvstændige. Der vil samtidig være øgede indtægter til forsikringsordningen for selvstændige, der skønnes til 0,9 mio. kr. årligt fra 2011.

4.2. Administrative konsekvenser

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget har derfor ikke været forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ankestyrelsen, ATP, Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser