Forarbejder til Sygedagpengeloven § 64

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti har den 22. juni 2012 indgået aftale om en skattereform, der skaber ny vækst og flere job, og som forøger gevinsten ved at være i arbejde.

Aftalen udmøntes i lovgivning ved nærværende lovforslag og en række yderligere lovforslag, der dels fremsættes i Folketinget samtidigt med dette, dels i næste folketingssamling.

Den overordnede politiske motivering for skattereformen og vurderingen af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser på kort og langt sigt fremgår af forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen – forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.).

Lovforslaget omfatter forslag om en afdæmpet regulering af skattepligtige satsregulerede overførsler i årene 2016-2023 og forslag om at forhøje den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og pensionstillægget til folkepensionister. Forslaget om at forhøje den supplerende pensionsydelse og pensionstillægget sker med henblik på at sikre den sociale balance i skattereformen.

Forslaget om en afdæmpet regulering af skattepligtige satsregulerede overførsler indebærer, at folkepensionister, der ikke har betydelige supplerende indkomster, vil få fuld kompensation for den ændrede regulering af overførslerne. Kompensationen til folkepensionister sker ved, at den supplerende pensionsydelse friholdes fra den ændrede regulering, og ved at pensionstillægget til folkepensionister forhøjes svarende til den samlede ændring af reguleringen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Den afdæmpede regulering af de skattepligtige satsregulerede overførsler er fastsat efter, at overførslerne i gennemsnit i årene 2016-2023 bevarer deres købekraft. Det skønnes, at der i gennemsnit for årene 2016-2023 vil forekomme en realvækst i lønnen for beskæftigede. Det bidrager til at øge tilskyndelsen til at overgå fra overførselsindkomst til beskæftigelse. Skattenedsættelserne på arbejdsindkomst i skattereformen bidrager til en yderligere styrkelse af tilskyndelsen til at overgå fra overførselsindkomst til beskæftigelse.

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) indeholder en samlet vurdering af skattereformens virkninger på indkomstfordelingen og rådighedsbeløb for udvalgte familietyper. Heri indgår virkningerne af nærværende lovforslag på indkomstfordelingen og rådighedsbeløb for udvalgte familietyper.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Generelt

Lovforslaget indebærer en afdæmpet regulering i årene 2016-23 af indkomstoverførsler, der er skattepligtige og reguleres efter satsreguleringsloven. Herudover forhøjes den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) til folkepensionister med 4.500 kr. årligt med virkning fra 2013 og pensionstillægget til folkepensionister forhøjes gradvist i 2015 og 2016 med i alt 750 kr. årligt (2013-niveau).

Folkepensionister, der ikke har betydelige supplerende indkomster, vil få fuld kompensation for den ændrede regulering af pensionen. Kompensationen til folkepensionister betyder, at den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) friholdes fra den ændrede regulering. Derudover forhøjes pensionstillægget til folkepensionister svarende til den samlede ændring af reguleringen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Pensionister, som modtager pensionstillæg, dvs. at pensionistens og en evt. ægtefælles eller samlevers samlede supplerende indtægter ikke er så betydelige, at pensionstillægget er bortreguleret, vil derfor få fuld kompensation for den ændrede regulering.

Den afdæmpede regulering indebærer, at den nuværende årlige procentvise regulering af de omfattede ydelser nedsættes med en fastsat procentsats.

Den fastsatte procentsats, der efterfølgende fratrækkes de satsregulerede ydelser, udgør 0,3 pct. for 2016 og 0,4 pct. for 2017. For årene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75 pct.

Ved den årlige regulering af overførselsindkomster m.v. med satsreguleringsprocenten er det de aktuelle, indtil da gældende beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

Nedenfor beskrives ydelser m.v., der omfattes af forslaget.

2.2. Beskæftigelsesministeriets område

2.2.1. Afdæmpet regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn

2.2.1.1. Gældende ret

Arbejdsløshedsdagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen.

2.2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4, og for finansårene 2018-2023 0,75.

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er størrelsen af en række ydelser mv. afledt af dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede. Det drejer sig om dagpenge for deltidsforsikrede efter § 70, efterløn både som fuldtids- og deltidsforsikrede efter § 74 l, feriedagpenge efter § 75 h, skattefri præmie som fuldtids og deltidsforsikret efter § 74 m, dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter § 84, samt medlems- og efterlønsbidrag for fuldtids- og deltidsforsikrede efter § 77. Disse ydelser mv. vil således blive mindrereguleret som en følge af mindrereguleringen af arbejdsløshedsdagpengene.

2.2.2. Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler efter lov om aktiv socialpolitik

2.2.2.1. Gældende ret

Satsregulerede indkomstoverførsler efter lov om aktiv socialpolitik reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen.

2.2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af beløbene nævnt i lovens §§ 25, 25 a, 25 f og 26, om hjælp til forsørgelse, m.v., § 27, stk. 2, om støttebeløb til familier med børn under 18 år, § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 2, § 52 om revalideringsydelse, § 79 stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og § 85 a om efterlevelseshjælp, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør den nævnte procentsats 0,75.

2.2.3. Afdæmpet regulering af fleksydelse

2.2.3.1. Gældende ret

Efter § 17 i lov om fleksydelse er den maksimale fleksydelse et beløb, der svarer til sygedagpengenes højeste beløb. For personer, der er født før den 1. januar 1956, er den maksimale fleksydelse dog et beløb, der svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Da den maksimale fleksydelse er afhængig af sygedagpengenes størrelse reguleres den dermed som en følge af den årlige regulering af sygedagpenges højeste beløb.

Det følger endvidere af § 17 i lov om fleksydelse, at fleksydelsen ikke kan overstige et beløb, der svarer til indtægten i de sidste 12 måneder før overgangen til fleksydelse. Efter § 17, stk. 5, i lov om fleksydelse reguleres den beregnede fleksydelse årligt med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 procentpoint til satspuljen. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af den beregnede fleksydelse anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4, og for finansårene 2018-2023 0,75.

I lov om fleksydelse er størrelsen af fleksydelsesbidraget afledt af sygedagpengenes højeste beløb, og vil således blive mindrereguleret som en følge af mindrereguleringen af sygedagpengene.

2.2.4. Afdæmpet regulering af kompensationsydelse efter lov om seniorjob

2.2.4.1. Gældende ret

Efter § 8 i lov om seniorjob betaler kommunen en kompensation til en person, hvis kommunen overskrider fristen for tilbud om ansættelse i seniorjob. Kompensationen fastsættes til det beløb, som personen modtog i arbejdsløshedsdagpenge ved dagpengeperiodens udløb fratrukket de arbejdsindtægter, som personen modtager i perioden med kompensation.

Kompensationsydelsen reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen.

2.2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af den beregnede kompensationsydelse anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4, og for finansårene 2018-2023 0,75.

2.2.5. Afdæmpet regulering af sygedagpenge

2.2.5.1. Gældende ret

Sygedagpenge reguleres efter § 64, stk. 1, i lov om sygedagpenge årligt med satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen.

2.2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af sygedagpenge anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør den nævnte procentsats 0,75.

2.2.6. Afdæmpet regulering af barseldagpenge

2.2.6.1. Gældende ret

Barseldagpenge reguleres efter § 38 i lov om orlov og dagpenge ved barsel årligt med satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen.

2.2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af barseldagpenge anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør den nævnte procentsats 0,75.

2.3. Ministeriet for Børn og Undervisnings område

2.3.1. Gældende ret

Der er inden for Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområde tre støtteordninger, hvor ydelsen årligt bliver reguleret efter satsreguleringsprocenten. Der er tale om godtgørelse for tab af indtægt eller supplerende dagpenge i forbindelse med deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, statens voksenuddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, gymnasial uddannelse og uddannelser på tilsvarende niveau, og støtte ved deltagelse i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Disse ydelser reguleres efter satsreguleringsprocenten, fordi de reguleres efter § 47 lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som reguleres efter satsreguleringsprocenten.

Det fremgår således af § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 639 af 14. juni 2010, som ændret ved lov nr. 573 af 7. juni 2011, om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at godtgørelsen ydes som et ugentligt beløb, der højst kan udgøre et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Tilsvarende bestemmelser findes for statens voksenuddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, gymnasial uddannelse og uddannelser på tilsvarende niveau, jf. § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 8. juni 2009, som ændret ved lov nr. 1566 af 21. december 2010, og støtte ved deltagelse i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1133 af 15. december 2003 om Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Det indebærer, at de tre nævnte ydelser reguleres automatisk, når dagpengesatsen, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., reguleres.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede mindreregulering af overførselsindkomster i årene 2016-2023, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, vil medføre, at ydelserne efter de oven for anførte støtteordninger på Ministeriet for Børn og Undervisnings område også vil blive mindrereguleret, idet beløbsstørrelsen for ydelserne følger arbejdsløshedsdagpengene. Der er derfor ikke behov for at ændre bestemmelserne om satsregulering af de anførte støtteordninger.

2.4. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område

2.4.1. Gældende ret

Der er inden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde én støtteordning, hvor ydelsen årligt bliver reguleret efter satsreguleringsprocenten. Der er tale om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til videregående uddannelser.

Det fremgår af § 13, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 554 af 8. juni 2009 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-loven), som ændret ved lov nr. 1566 af 21. december 2010, at SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Det indebærer, at SVU-satsen reguleres automatisk, når dagpengesatsen, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., reguleres

2.4.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede mindreregulering af overførselsindkomster i årene 2016-2023, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, vil medføre, at SVU-satsen for statens voksenuddannelsesstøtte også vil blive mindrereguleret, idet beløbsstørrelsen for støtten følger arbejdsløshedsdagpengene. Der er derfor ikke behov for at ændre bestemmelsen om satsregulering af støtteordningen.

2.5. Social- og Integrationsministeriets område

2.5.1. Afdæmpet regulering af social pension

2.5.1.1. Gældende ret

Efter § 49 i lov om social pension og § 48 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. reguleres folkepension og førtidspension årligt med satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen.

2.5.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, førtidspension efter lov om social pension og førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb efter lov højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Det foreslås, at folkepensionister, der ikke har betydelige supplerende indkomster, får fuld kompensation for den nedsatte regulering ved at friholde den supplerende pensionsydelse fra den nedsatte regulering og ved at forhøje pensionstillægget til folkepensionister i årene 2016 til 2023 med et årligt kompensationstillæg. Pensionister, som modtager pensionstillæg, dvs. at pensionistens og en evt. ægtefælles eller samlevers samlede supplerende indtægter ikke er så betydelige, at pensionstillægget er bortreguleret, vil derfor få fuld kompensation for den ændrede regulering.

Kompensationstillægget udgør hvert år i perioden 2016 til 2023 et årligt beløb, der svarer til summen af den mindre regulering i året af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Kompensationstillægget ydes som en varig forhøjelse af pensionstillægget. Kompensationstillægget, dvs. forhøjelsen af pensionstillægget, vil dermed indgå i grundlaget for det efterfølgende års satsregulering.

2.5.2. Satser i lov om social pension

2.5.2.1. Gældende regler

Efter de gældende regler er de anførte beløb i § 49, stk. 1, angivet i 2001-niveau bortset fra beløbet i § 49, stk. 1, nr. 7, som er angivet i 2010-niveau.

2.5.2.2. Forslagets indhold

Det foreslås af forenklingsmæssige grunde, at alle beløb angivet i lovens § 49, stk. 1, ændres til 2013-niveau, dvs. til de beløb, som de efter regulering med satsreguleringsprocenten andrager i 2013. Ændringen har ingen betydning for den faktiske størrelse af lovens pensionsbeløb og satser.

2.5.3. Forhøjelse af pensionstillæg for folkepensionister

2.5.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler udgør pensionstillægget til folkepensionister årligt 72.336 kr. for enlige og 34.968 kr. for gifte og samlevende (2013-niveau).

2.5.3.2. Forslagets indhold

Det foreslås at forhøje pensionstillægget for folkepensionister med i alt 750 kr. årligt (2013-niveau). Forhøjelsen foreslås at gælde for både enlige, gifte og samlevende. Forhøjelsen foreslås at ske gradvist med 375 kr. årligt pr. 1. januar 2015 og yderligere 375 kr. årligt pr. 1. januar 2016. Den forslåede forhøjelse af pensionstillægget er et bidrag til at sikre den sociale balance i skattereformen

For førtidspensionister, der modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning), ændres pensionstillægget ikke. I stedet gives der i henhold til aftalen om Skattereformen mulighed for at gå over til at modtage førtidspension efter lov om social pension (ny ordning). Der vil senere blive fremsat lovforslag herom.

2.5.4. Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck)

2.5.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler udbetales den supplerende pensionsydelse årligt i januar måned. Den maksimale supplerende pensionsydelse andrager 10.000 kr. (2008-niveau). Beløbet reguleres hvert år med satsreguleringsprocenten og første gang den 1. januar 2009. Beløbet udgør 11.400 kr. i 2013-niveau.

2.5.4.2 Forslagets indhold

Det foreslås at forhøje den supplerende pensionsydelse således, at maksimumbeløbet for den supplerende pensionsydelse hæves til 15.900 kr. med virkning fra 2013 (2013-niveau). Det svarer til en stigning på 4.500 kr. i 2013-niveau. Den forslåede forhøjelse af den supplerende pensionsydelse er et bidrag til at sikre den sociale balance i skattereformen

Det foreslås endvidere, at den maksimale supplerende pensionsydelse i lovens § 72 d, stk. 1, angives i 2013-niveau, dvs. svarende til 15.900 kr. Som konsekvens heraf foreslås, at beløbet reguleres første gang den 1. januar 2014, jf. § 72 d, stk. 8.

Den supplerende pensionsydelse udbetales efter størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent. Pensionistens personlige tillægsprocent påvirkes ikke af forslaget. Modtagere af den supplerende pensionsydelse kan fortsat have en likvid formue på op til 78.900 kr., og en supplerende indkomst på op til 65.300 kr. For at kunne modtage den fulde ydelse skal den supplerende indkomst forsat være under 18.800 kr. (2013 - niveau)

2.6. Ikrafttræden

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1. Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler

Forslaget om en ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for årene 2016-2023, herunder kompensationen til folkepensionister, der ikke har betydelige supplerende indkomster, vil medføre mindreudgifter med virkning fra 2016.

I nedenstående tabel 1 angives skøn for de samlede økonomiske konsekvenser af den foreslåede ændrede regulering af visse indkomstoverførsler.

Der er i beregningerne taget højde for den foreslåede kompensation til folkepensionister. Kompensationen til folkepensionister medfører, at virkningerne af den ændrede regulering af de skattepligtige satsregulerede overførsler begrænses til at vedrøre overførselsmodtagere i den erhvervsaktive alder og folkepensionister med betydelige supplerende indkomster.

Den ændrede regulering af indkomstoverførslerne indebærer lavere indtægter fra statslige og kommunale indkomstskatter mv., idet overførslerne er skattepligtige. Det skønnes, at de afledte virkninger på indkomstskatterne reducerer den umiddelbare provenuvirkning med 1,94 mia. kr. opgjort i varig virkning, hvoraf 1,23 mia. kr. vedrører kommuneskatten, jf. tabel 1. De umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunerne vil blive neutraliseret.

Det skønnes, at adfærdsvirkningerne af den foreslåede ændring af reguleringen af indkomstoverførslerne bidrager til at styrke de offentlige finanser med 1,57 mia. kr., når der tages højde for den foreslåede kompensation til folkepensionister, der ikke har betydelige supplerende indkomster. Det indebærer, at forslaget efter adfærd og tilbageløb skønnes at bidrage til en styrkelse af de offentlige finanser med 3,75 mia. kr.

3.2. Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister

Forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse til 15.900 kr. i 2013-niveau vil indebære årlige merudgifter fra 2013 og frem på 1.066,7 mio. kr. i 2013, 1.092,5 mio. kr. i 2014, 1.116,4 mio. kr. i 2015 og 1.139,2 mio. kr. i 2016.

Forhøjelsen af pensionstillægget for folkepensionister med 375 kr. i 2015 og yderligere 375 kr. i 2016 i 2013-niveau medfører årlige merudgifter til sociale pensioner på 326,4 mio. kr. i 2015 og 660,9 mio. kr. i 2016 samt mindreudgifter til boligydelse på 14,0 mio. kr. i 2015 og 28,0 mio. kr. i 2016. Alle udgiftsskøn er anført før skat og ekskl. virkning af tilbageløb og adfærd.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom eller uddannelse m.v., vil få mindre i refusion som følge af den nedsatte regulering af overførselsindkomster i perioden 2016-2023 med samlet 5,1 pct. Den samlede erhvervsbelastning herved skønnes med betydelig usikkerhed til at være i størrelsesorden 390 mio. kr. Arbejdsgivernes merudgifter som følge af den afdæmpede regulering af overførselsindkomster er medtaget i opgørelsen af de samlede økonomiske konsekvenser af Skattereformen, som er belyst i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen – forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.).

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været sendt til høring hos A-kassernes Samvirke, Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), ATP, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, DA, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, DI, Finansrådet, Foreningen af Førtidspensionister, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, KL, Kommunernes Revision, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU-rådet), Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Udbetaling Danmark og Ældremobiliseringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Beskæftigelsesministeriet