Forarbejder til Sygedagpengeloven § 64

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag er vedtaget af Folketinget som lov nr. 214 af 6. marts 2023 og trådte i kraft den 1. januar 2024. Loven betyder, at årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én dag mere i 2024, hvilket vil bidrage til en automatisk højere regulering af indkomstoverførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker at neutralisere virkningen på indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid som følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag. Det fremgik af Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Det foreslås derfor at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af en række indkomstoverførsler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, Udlændinge og Integrationsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort.

Det foreslås, at der i den årlige regulering i ét af finansårene 2026 eller 2027 fratrækkes 0,45 procentpoint, dvs. svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode. Det afspejler den skønnede virkning på satsreguleringen, når den almindelige årlige arbejdstid stiger med én dag.

Det skal bemærkes, at selvom der fratrækkes 0,45 procentpoint i reguleringssatsen i det valgte år, er der ikke tale om en mindreregulering som i tidligere år, men alene om fjernelse af en ekstra stigning i den reguleringsprocent (tilpasningsprocenten), der er udgangspunktet for reguleringen. Af hensyn til forståelsen omtales dette dog som en mindre regulering.

Det bemærkes, at da de omfattede overførselsindkomster følger lønudviklingen, som typisk er positiv, vil forslaget betyde, at ydelserne fortsat stiger, men med 0,45 procentpoint mindre, end de ellers ville have gjort. Reglerne om satsregulering af en række overførelsesindkomster er forligsbelagt af Aftale om ny regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, der er indgået den 30. november 2018 af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Det blev aftalt den 21. december 2018, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet tilsluttede sig aftalen. Efter sædvanlig praksis er Moderaterne tiltrådt som følge af regeringsdannelsen. Det har ikke været muligt at få forligskredsens opbakning til nærværende lovforslag.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har derfor opsagt ovennævnte forlig den 12. januar 2024.

Reglerne om regulering af stipendier og lån i SU-loven er omfattet af SU-forliget. SU-forligskredsen består af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Regeringen har den 18. december 2023 opsagt SU-forliget.

Loven vil derfor i overensstemmelse med parlamentarisk praksis først træde i kraft efter næste folketingsvalg. Det næste valg til Folketinget skal være afholdt senest den 31. oktober 2026. Det foreslås, at ikrafttrædelsen vil blive den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027. Det giver et rimeligt varsel for at regulere de omfattede ydelser, hvis valget finder sted på det senest mulige tidspunkt.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan beslutte, at loven kan træde i kraft allerede den 1. december 2025 med virkning for finansåret 2026, hvis næste valg til Folketinget afholdes på et tidligere tidspunkt.

Der henvises til lovforslagets § 12 med tilhørende bemærkninger.

Forslaget betyder videre, at de respektive ressortministre vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om en mindre regulering af de respektive ydelser. Disse regler vil dog tidligst kunne træde i kraft samtidig med lovens ikrafttræden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Beskæftigelsesministeriets område

2.1.1. Mindre regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn

2.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, at arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned udgør 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

Det fremgår videre af lovens § 74 l, stk. 1, at til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Det fremgår videre af lovens § 74 l, stk. 2, at til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Det fremgår endvidere af lovens § 74 l, stk. 3, at for medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Det fremgår endeligt af lovens § 74 l, stk. 16, at beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 på i finansårene 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Reguleringen af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned har betydning for fastsættelsen af dagpengenes størrelse for flere grupper, der får udbetalt overførselsindkomst som en procentsats af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned. Det drejer sig om følgende:

1. Dagpenge til medlemmer, der modtager et beskæftigelsestillæg, jf. lovens § 48, stk. 8.

2. Dagpenge ved deltagelse i uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3. Dagpenge for dimittender og værnepligtige, jf. lovens § 49.

4. Dagpenge til unge under 25 år, jf. lovens § 52 a.

5. Feriedagpenge, jf. lovens § 75 h.

6. Dagpenge til deltidsforsikrede medlemmer, jf. lovens § 70.

7. Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, jf. lovens § 84.

Reguleringen af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned har yderligere betydning for beløb m.v., som fastsættes på grundlag af dagpengenes højeste beløb for en måned. Det drejer sig om følgende:

1. En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.

2. Bidrag til administration for medlemmer, der får efterløn i udlandet uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. lovens § 74 o, stk. 3.

3. Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for medlemmer, der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.

4. Lån i forbindelse med uddannelsesløft, jf. lovens § 75 i.

5. Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. lovens § 77, stk. 2.

6. Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for medlemmer under 25 år, jf. lovens § 77, stk. 3.

7. Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens § 77, stk. 4.

8. Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4.

9. Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 6.

10. Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 13, stk. 1-3, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

11. Uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.

2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker reguleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af indkomstoverførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt procentmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette i forhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. gennemføres ved, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle foretages en mindre regulering på 0,45 procentpoint i reguleringen af overførselsindkomster, der i forvejen følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget betyder generelt i forhold til alle de ydelser, som er omfattet af lovforslaget, at de respektive ressortministre vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af de respektive ydelser efter at beskæftigelsesministeren har sat loven i kraft efter et nyvalg.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen skal anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af de respektive ydelser ved, at reguleringen fradrages 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering med en anden procentuel regulering end den anførte.

Den foreslåede mindre regulering af de respektive ydelser vil skulle finde sted i ét af finansårene 2026 eller 2027, afhængigt af, hvornår næste folketingsvalg finder sted.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til § 12 med tilhørende bemærkninger.

Når beskæftigelsesministeren fastsætter regler om mindre regulering af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned med 0,45 procentpoint, vil det også medføre, at arbejdsløshedsdagpengene for grupper, der får udbetalt overførselsindkomst som en procentsats af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned, vil blive mindre reguleret med 0,45 procentpoint. Det drejer det sig om dagpenge for følgende grupper:

1. Dagpenge til medlemmer, der modtager et beskæftigelsestillæg, jf. lovens § 48, stk. 8.

2. Dagpenge ved deltagelse i uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3. Dagpenge for dimittender og værnepligtige, jf. lovens § 49.

4. Dagpenge til unge under 25 år, jf. lovens § 52 a.

5. Feriedagpenge, jf. lovens § 75 h.

6. Dagpenge til deltidsforsikrede medlemmer, jf. § lovens 70.

7. Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, jf. lovens § 84.

Derudover vil den foreslåede regel om mindre regulering også medføre, at andre beløb m.v., som er fastsat på grundlag af eller som en faktor af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned, også vil blive mindre reguleret med 0,45 procentpoint. Det drejer sig om følgende beløb m.v.:

1. En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.

2. Bidrag til administration for medlemmer, der får efterløn i udlandet uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. lovens § 74 o, stk. 3.

3. Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for medlemmer, der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.

4. Lån i forbindelse med uddannelsesløft, jf. lovens § 75 i.

5. Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. lovens § 77, stk. 2.

6. Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for medlemmer under 25 år, jf. lovens § 77, stk. 3.

7. Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens § 77, stk. 4.

8. Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4.

9. Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 6.

Det nuværende fradrag i reguleringen for finansårene 2020-2023 i lovens § 47, stk. 1, 3. pkt., og lovens § 74 l, stk. 16, 2. pkt., vil ikke være relevant på ikrafttrædelsestidspunktet. Denne regulering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.1.1.3. Afledte konsekvenser i anden lovgivning som følge af mindre regulering af arbejdsløshedsdagpenge

2.1.1.3.1. Beskæftigelsesministeriets ressortområde

Inden for Beskæftigelsesministeriets ressortområde bliver fleksløntilskud og ledighedsydelse årligt reguleret på grundlag af satsen for arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned, der reguleres efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det fremgår således af § 123, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, at fleksløntilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det fremgår endvidere af § 74 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller barselsloven, modtager sygedagpenge, deltager i revalidering, hvor tilbuddet om revalidering fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der for et givent finansår skal gennemføres en mindre regulering af arbejdsløshedsdagpengene, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil således betyde, at fleksløntilskuddet og ledighedsydelse vil blive mindre reguleret.

2.1.1.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets ressortområde

Der er inden for Børne- og Undervisningsministeriets ressortområde tre støtteordninger, hvor ydelsen årligt bliver reguleret på grundlag af dagpengesatsen, der reguleres efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der er tale om godtgørelse for det tab af indtægt, som deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse medfører, statens voksenuddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, gymnasial uddannelse og uddannelser på tilsvarende niveau, og elevstøtte ved deltagelse i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

Det fremgår således af § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, at godtgørelsen beregnes ud fra dagpengesatsen således, at godtgørelse for 7,4 undervisningstimer svarer til dagpengesatsens højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følger endvidere af § 13, stk. 1 og 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020, at SVU til forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne, uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse beregnes ud fra dagpengesatsen.

Tilsvarende regler gælder for elevstøtte ved deltagelse i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1133 af 15. december 2003 om Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der for et givent finansår skal gennemføres en mindre regulering af arbejdsløshedsdagpengene, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, medfører, at ydelserne efter de oven for anførte tre støtteordninger på Børne- og Undervisningsministeriets område også vil blive mindre reguleret i 2026 eller 2027, idet beløbsstørrelsen for ydelserne følger arbejdsløshedsdagpengene. Der er derfor ikke behov for at ændre bestemmelserne om satsregulering af de tre støtteordninger.

2.1.2. Mindre regulering af fleksydelse

2.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, at fleksydelsen udgør et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog § 17, stk. 2 og 3. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12.

Det fremgår af lovens § 17, stk. 2, at en person, der er født før den 1. januar 1956, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundet til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.

Det fremgår af lovens § 17, stk. 3, at en person, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12. Fleksydelse kan dog udbetales efter § 17, stk. 1, med et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygepenge, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse til højst 3 år før folkepensionsalderen.

Der henvises til afsnit 2.1.6.3.2 om de afledte konsekvenser for fleksydelsen, jf. lovens § 17, stk. 1-3, som følger af mindre regulering af sygedagpenge.

Det fremgår videre af lovens § 17, stk. 4, 1. pkt., at fleksydelsen højst kan udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden.

Det fremgår yderligere af lovens § 17, stk. 4, 2. pkt., 3. pkt., stk. 5 og stk. 6, hvordan beløbet efter stk. 4, 1. pkt. beregnes.

Endelig fremgår det af lovens § 17, stk. 8, 1. og 2. pkt., at det beløb, der følger af § 17, stk. 4-6, reguleres en gang om året den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og at der derudover fradrages en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker reguleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt procentmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette gennemføres ved, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføre en mindre regulering på 0,45 procentpoint i reguleringen af fleksydelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af virkningen af forslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.1.3. Mindre regulering af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik

2.1.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, at en gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 109, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, de beløb, der er nævnt i

1. lovens § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år og

2. lovens § 85 a om efterlevelseshjælp.

Det fremgår desuden af lovens § 109, stk. 2, at en gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i

1. § 12, stk. 3, og §§ 22-26 i lov om aktiv socialpolitik om hjælp til forsørgelse,

2. lovens § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid,

3. lovens § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,

4. lovens § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp,

5. lovens § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,

6. lovens § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af lovens § 26, stk. 3,

7. lovens § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.,

8. lovens § 35, stk. 4, om sanktionssatser og lovens §§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet,

9. lovens § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse og lovens § 71 om revalideringsydelse,

10. lovens § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse,

11. lovens § 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og lovens § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j,

12. lovens § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og

13. lovens § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Det fremgår endvidere af lovens § 109, stk. 4, 1. pkt., at for finansårene 2020-2023 fradrages reguleringen efter lovens § 109, stk. 1 og 2, med en procentsats på 0,75 for de beløb, der er nævnt i § 109, stk. 1, og § 109, stk. 2, nr. 1-6 og 8-13.

2.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker reguleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt procentmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette gennemføres ved, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføres en mindre regulering på 0,45 procentpoint i reguleringen af de nærmere angivne beløb i § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af virkningen af forslaget.

Det nuværende fradrag i reguleringen for finansårene 2020-2023 i lovens § 109, stk. 4, 1. pkt., vil ikke være relevant på ikrafttrædelsestidspunktet. Denne regulering samt henvisningerne hertil i § 109, stk. 1 og 2, vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

2.1.4. Mindre regulering af kompensation ved manglende ansættelse i seniorjob

2.1.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015, at såfremt en kommune ikke ansætter en person i seniorjob inden for tidsfristerne i loven, skal kommunen betale personen en kompensation.

Det fremgår af lovens § 9, stk. 1, at kompensationen i § 8 fastsættes til det beløb, som personen modtog i arbejdsløshedsdagpenge ved dagpengeperiodens udløb fratrukket de arbejdsindtægter, som personen modtager i perioden med kompensation. Personen har pligt til at oplyse kommunen om sine arbejdsindtægter. Kompensationen udbetales månedsvis bagud.

Det fremgår desuden af lovens § 9, stk. 2, at kompensationen reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 3 og 4.

Det fremgår videre af lovens § 9, stk. 3, at satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en given procentsats, jf. stk. 4, anvendes ved den årlige regulering, jf. stk. 2.

Det fremgår videre af lovens § 9, stk. 4, at procentsatsen for finansåret 2016 udgør 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

2.1.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker reguleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt procentmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette gennemføres, ved at beskæftigelsesministeren får hjemmel til administrativt at skulle gennemføre en mindre regulering for ét af finansårene 2026 eller 2027 på 0,45 procentpoint i reguleringen af kompensationen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af virkningen af forslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.1.5. Mindre regulering af ydelser efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.1.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 49, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, at pensionstillægget efter § 12, stk. 1, udgør årligt 83.076 kr. for enlige og 41.436 kr. for gifte og samlevende. I perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.

Det fremgår af lovens § 49, stk. 3, 1. pkt., at en række beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og § 49 a i lov om social pension, herunder

– grundbeløbet for folkepension efter lovens § 12, stk. 1, jf. lovens § 49, stk. 1, nr. 1, og

– pensionstillægget for folkepension efter lovens § 12, stk. 1, jf. lovens § 49, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af lovens § 49, stk. 3, 2. pkt., at en række beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og § 49 a i lov om social pension, herunder

– førtidspension og seniorpension efter lovens § 16 for enlige, gifte og samlevende, herunder pensionstillæg, jf. lovens § 49, stk. 1, nr. 9, og

– tidlig pension efter lovens § 48 a, stk. 1.

Det fremgår af lovens § 49 a, stk. 1, at ved den årlige regulering af ovenstående beløb efter loven, anvendes den beregnede procentsats efter lovens § 49, stk. 3, med fradrag af en given procentsats, jf. lovens § 49 a, stk. 2.

Efter lovens § 49 a, stk. 2, udgør procentsats for finansåret 2016 0,3, for finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Det fremgår af lovens § 49 b, at pensionstillæg forhøjes hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a.

Førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003, får beregnet og udbetalt pensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022.

Det fremgår af § 48, stk. 3, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at en række beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og § 48 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., herunder

– grundbeløbet efter lovens § 13, jf. lovens § 48, stk. 1, nr. 1,

– pensionstillægget efter lovens § 13, jf. § lovens 48, stk. 1, nr. 3, og

– erhvervsudygtighedsbeløbet til personer, som modtager højeste førtidspension, efter lovens § 13, nr. 1, jf. § lovens 48, stk. 1, nr. 9.

Det fremgår af lovens § 48 a, stk. 1, at ved den årlige regulering af ovenstående beløb efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., anvendes den beregnede procentsats efter lovens § 48, stk. 3, med fradrag af en given procentsats, jf. § lovens 48 a, stk. 2.

Efter lovens § 48 a, stk. 2, udgør procentsatsen for finansåret 2016 0,3, for finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

2.1.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker reguleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt procentmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette gennemføres, ved at beskæftigelsesministeren får hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføres en mindre regulering på 0,45 procentpoint i reguleringen af kompensationen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af virkningen af forslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 5 og 6 og bemærkningerne hertil.

2.1.6. Mindre regulering af sygedagpenge

2.1.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 64, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, at sygedagpengenes højeste beløb pr. uge, jf. lovens § 50, stk. 1, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det fremgår af § 64, stk. 2, i lov om sygedagpenge, at i satsreguleringen efter lovens § 64, stk. 1, fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.

2.1.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker reguleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt procentmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette i forhold til lov om sygedagpenge gennemføres ved, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføres en mindre regulering på 0,45 procentpoint i reguleringen af overførselsindkomster, der i forvejen følger af lov om sygedagpenge.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af virkningen af forslaget.

Det nuværende fradrag i reguleringen for finansårene 2020-2023 i lovens § 64, stk. 2, vil ikke være relevant på ikrafttrædelsestidspunktet. Denne regulering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

2.1.6.3. Afledte konsekvenser i anden lovgivning som følge af mindre regulering af sygedagpenge

2.1.6.3.1. Delpension

Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015, at delpensionen beregnes og reguleres forholdsmæssigt efter et årligt basisbeløb. Basisbeløbet svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lov om sygedagpenge, beregnet på årsbasis.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der skal ske en mindre regulering af sygedagpenge, jf. lovforslagets § 7, nr. 1, vil således medføre, at delpensionens basisbeløb også vil blive mindre reguleret.

2.1.6.3.2. Fleksydelse

Det fremgår af § 17, stk. 1-3, i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, at fleksydelsen udgør et beløb, der svarer til enten 91 pct. eller 100 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, afhængigt af om personen er født til og med den 30. juni 1959, og om personen undlader at udskyde overgangen til fleksydelse til 3 år før folkepensionsalderen.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der skal ske mindre regulering af sygedagpenge, jf. lovforslagets § 7, nr. 1, vil således medføre, at fleksydelsen også vil blive mindre reguleret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 om mindre regulering af fleksydelse.

2.1.7. Mindre regulering af dagpenge efter barselsloven

2.1.7.1. Gældende ret

Det fremgår af § 38, stk. 1, 1. pkt., i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 27. februar 2024, at barselsdagpengenes højeste beløb pr. uge, jf. lovens § 35, stk. 1, reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det fremgår af § 38, stk. 2, i barselsloven, at i satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.

2.1.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker reguleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt procentmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette i forhold til barselsloven gennemføres ved, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføre en mindre regulering på 0,45 procentpoint i reguleringen af overførselsindkomster, der i forvejen følger af barselsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af virkningen af forslaget.

Det nuværende fradrag i reguleringen for finansårene 2020-2023 i lovens § 68, stk. 2, vil ikke være relevant på ikrafttrædelsestidspunktet. Denne regulering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets område

2.2.1. Mindre regulering af skoleydelsen til elever på forberedende grunduddannelse m.v.

2.2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, at institutionerne udbetaler en skoleydelse til de elever, der udløser statstilskud.

Det fremgår af lovens § 45, stk. 2, at skoleydelsen udgør 358 kr. pr. uge for elever, som er under 18 år, 621 kr. pr. uge for hjemmeboende elever på 18 år eller derover og 1.440 kr. pr. uge for udeboende elever på 18 år eller derover. Der ydes et tillæg på 1.405 kr. pr. uge til elever, som er enlige forsørgere, og på 561 kr. pr. uge til elever, som er ikke enlige forsørgere.

Det fremgår af lovens § 45, stk. 3, at de i stk. 2 nævnte beløb er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængigt af om den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de beløb, der var gældende på reguleringstidspunktet. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

Det fremgår endvidere af § 66 k, stk. 1, og § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024, at skolen udbetaler en skoleoplæringsydelse til visse elever og lærlinge, der er i skoleoplæring, og en skoleydelse til visse elever og lærlinge, der deltager i fgu-baseret erhvervsuddannelse. Ydelsernes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker reguleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt procentmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette gennemføres ved, at børne- og undervisningsministeren får hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføres en mindre regulering på 0,45 procentpoint i reguleringen af skoleydelsen til elever på forberedende grunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af virkningen af forslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.

Med hensyn til ydelserne efter § 66 k, stk. 1, og § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove, vil der ved fastsættelsen for det finansår, hvor mindre reguleringen gennemføres, også blive gennemført en tilsvarende mindre regulering.

2.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets område

2.3.1. Mindre regulering af uddannelsesgodtgørelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu)

2.3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), jf. lov nr. 623 af 8. juni 2016 med senere ændringer, at godtgørelsen for deltagelse i de peroder af integrationsgrunduddannelsen, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning pr. måned udgør

1. 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

2. 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og

3. 6.010 kr. for andre personer, alt sammen i 2016 niveau.

Godtgørelsen reguleres i medfør af § 10, stk. 6, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

2.3.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker reguleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt procentmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag.

Det foreslås, at dette gennemføres ved, at udlændinge- og integrationsmi-nisteren får hjemmel til administrativt at skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle gennemføre en mindre regulering på 0,45 procentpoint i reguleringen af integrationsgrunduddannelsens uddannelsesgodtgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af virkningen af forslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil.

2.4. Uddannelses- og Forskningsministeriets område

2.4.1. Mindre regulering af Statens Uddannelsesstøtte (SU)

2.4.1.1. Gældende ret

Det fremgår af SU-lovens kapitel 4 og 5, at SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden for klippekortet til videregående og privat uddannelse. Med klippekort henvises til, at SU til videregående uddannelser og private uddannelser gives inden for en fastsat ramme, hvor en måneds SU tæller som et klip.

SU gives i form af stipendier og lån, jf. lovens § 7. Det følger af § 12, stk. 1, i loven, at satserne for stipendier, supplerende stipendier, studielån, supplerende studielån og slutlån, jf. lovens §§ 8-11, reguleres én gang årligt den 1. januar. Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes afhængigt af om den beregning af lønudviklingen, der ligger til grund for tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på baggrund af de beløbsgrænser, der gælder på reguleringstidspunktet.

En af betingelserne for at modtage SU er, at den uddannelsessøgendes indkomst i et støtteår ikke overstiger et nærmere angivet beløb; det såkaldte årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb. Dette følger af lovens kapitel 6. Årsfribeløbet og uddannelsesfribeløbet er sammensat af månedlige fribeløb, og størrelsen heraf afhænger af den uddannelsessøgendes uddannelsesmæssige situation i hver enkelt måned. Satserne for de månedlige fribeløb reguleres ligeledes en gang årligt efter lovens § 12, jf. lovens § 24, stk. 5.

Alle uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, samt 18-19 årige uddannelsessøgende, der – uanset om de er hjemme- eller udeboende – modtager SU uden for klippekortet, får SU med et grundstipendium samt et eventuelt tillægsstipendium, hvis størrelse beregnes på baggrund af forældreindkomsten. Det følger af lovens § 25, stk. 1 og 2.

Satserne for tillægsstipendier, jf. lovens § 25, stk. 4, samt beløbsgrænserne for forældrenes indkomstgrundlag, jf. lovens § 25, stk. 5 og 7, reguleres årligt efter lovens § 12, jf. lovens § 25, stk. 9.

Endelig kan uddannelsessøgende efter lovens afsnit I a få et udlandsstipendium og et supplerende udlandsstudielån til hel eller delvis dækning af studieafgiften i forbindelse med enten et studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til videregående uddannelse i udlandet på kandidatniveau. Den øvre grænse for størrelsen af det supplerende udlandsstudielån reguleres årligt efter bestemmelsen i lovens § 12, jf. lovens § 46 e, stk. 3.

2.4.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra og med 2024 påvirker reguleringen af indkomstoverførslerne i 2026. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt. Årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én dag mere, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af overførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau.

Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et ét-årigt procentmæssigt fradrag på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag.

Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal gennemføres en mindre regulering på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af SU-lovens stipendie- og lånesatser, der reguleres efter lovens § 12.

Forslaget indebærer, at den nuværende årlige procentvise regulering for stipendier, supplerende stipendier, studielån og supplerende studielån i lovens §§ 8-11, satserne for tillægsstipendier i forbindelse med forældreindkomstafhængig SU i lovens § 25, samt den øvre grænse for det supplerende udlandsstudielån i lovens § 46 e i ét af finansårene 2026 eller 2027 i stedet vil blive reguleret med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, med et fradrag på 0,45 procentpoint. Fribeløbssatserne i SU-lovens § 24, og beløbsgrænserne for forældrenes indkomst ved beregningen af tillægsstipendier efter lovens § 25 vil fortsat blive reguleret efter lovens § 12, stk. 2.

Ved den årlige regulering af stipendie- og lånesatserne er det de aktuelle, indtil da gældende beløb, der reguleres. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende en nærmere begrundelse for forslaget og beskrivelse af virkningen af forslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Afskaffelsen af store bededag som helligdag betyder at standardarbejdstiden øges. Det påvirker størrelsen af satsreguleringsprocenten. For at neutralisere den del af lønstigningen, der kan tilskrives stigningen i standardarbejdstiden, svarende til 0,45 pct., reduceres satsreguleringsprocenten for en række indkomstoverførselsydelser i 2027 med 0,45 procentpoint. Dette medfører en mindre udgift på i alt 1.504,0 mio. kr. Efter skat, tilbageløb og adfærd svarer dette til 929,6 mio. kr., jf. tabel 1. Heraf udgør adfærden 200 mio. kr. Adfærden er uddybet i tabel 2.

Det er beregningsteknisk forudsat, at forslaget træder i kraft i 2027. Det bemærkes, at lovforslaget giver bemyndigelse til, at der foretages en mindre regulering for ét af finansårene 2026 eller 2027.

I tabel 2 fremgår mindreudgifterne til adfærd. Det er i beregningerne forudsat, at adfærdseffekterne primært vedrører dagpenge-, SU- og sygedagpengemodtagere. For dagpenge og sygedagpengemodtagere er det forudsat, at den mindre regulering af ydelser øger overgangen til beskæftigelse. For SU-modtagere er det forudsat, at den mindre regulering øger beskæftigelsen blandt personer, der samtidig modtager SU.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Principperne er i mindre grad relevante for dette lovforslag. Der er alene tale om en mindre regulering af en række overførselsindkomster.

Lovforslaget omhandler mindre ændringer i allerede eksisterende regler, der ikke i nævneværdig grad påvirker it systemerne, datasikkerhed, kommunikation m.v.

Lovforslaget vurderes herudover at være i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, idet lovforslaget ikke ændrer på den it-understøttede sagsbehandling, der allerede foregår i kommunerne og Udbetaling Danmark i dag. Kommunerne og Udbetaling Danmark skal således som hidtil overholde de eksisterende krav til datasikkerhed samt anvende de eksisterende it-løsninger, som kommunerne og Udbetaling Danmark anvender i sagsbehandlingen i dag.

For så vidt angår princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur anvendes kendte offentlige it-infrastrukturer (NemLogin, MitID, Nemkonto, borger.dk og Digital Post). Lovforslaget indeholder ikke forslag, der ændrer herpå.

I forhold til princip 7, er det fortsat de gældende regler og principper for kontrol, der vil blive anvendt i sagsbehandlingen.

Lovforslaget har i øvrigt ingen implementeringsomkostninger for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslagene vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar 2024 til den 4. marts 2024 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen, ASE, BDO Statsautoriseret Revisionsselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet, Børns Vilkår, DA, Danske A-kasser, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Danske Patienter, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Dansk Røde Kors, Danske Seniorer, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Faglige seniorer, FGU Danmark, FH, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale Velfærdschefer, Landsforeningen Fleksjob, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes Landskreds, Modstrøm – Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Mødrehjælpen, Organisation for Professionshøjskolestuderende, Psykiatrifonden, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), SAND – De hjemløses landsorganisation, SIND, Studenterrådgivningen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser