Forarbejder til Sygedagpengeloven § 64a

Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster

§ 4, nr. 4. § 64 a ophæves.

Ændringslov nr. 339 af 02. april 2019

Alle forarbejder til lov nr. 339

§ 4, nr. 4.

Ændringsbestemmelsen blev vedtaget med samme ordlyd som fremsat i lovforslaget:

4. § 64 a ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
1.	Indledning
1.2.	Baggrund
2.	Lovforslagets indhold
2.1.	Obligatorisk pensionsordning
2.1.1.	Udvidelse af medlemskredsen af ATP og administration af obligatorisk pensionsordning
2.1.1.1	Gældende ret
2.1.1.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.	Obligatorisk pensionsordning af arbejdsløshedsdagpenge m.v., feriedagpenge og efterløn
2.1.2.1.	Gældende ret
2.1.2.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.	Obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter barselsloven og tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.3.1.	Gældende ret
2.1.3.1.1.	Bidrag til pension af dagpenge efter barselsloven
2.1.3.1.2.	Refusion til arbejdsgiveren
2.1.3.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.2.1.	Obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter barselsloven
2.1.3.2.2.	Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.4.	Obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge og tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.4.1.	Gældende ret
2.1.4.1.1.	Bidrag til pension af sygedagpenge fra kommunen
2.1.4.1.2.	Refusion til arbejdsgiveren
2.1.4.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4.2.1.	Obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge fra kommunen
2.1.4.2.2.	Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.5.	Obligatorisk pensionsordning af fleksydelse
2.1.5.1.	Gældende ret
2.1.5.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.6.	Obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter lov om social pension
2.1.6.1.	Gældende ret
2.1.6.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.7.	Obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
2.1.7.1.	Gældende ret
2.1.7.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.8.	Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse og tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb
2.1.8.1.	Gældende ret
2.1.8.1.1.	Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse
2.1.8.1.2.	Refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb
2.1.8.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.8.2.1.	Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse
2.1.8.2.2.	Tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb
2.1.9.	Obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud
2.1.9.1.	Gældende ret
2.1.9.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.10.	Obligatorisk pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte og tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.10.1.	Gældende ret
2.1.10.1.1	Bidrag til pension af statens voksenuddannelsesstøtte
2.1.10.1.2.	Refusion til arbejdsgiveren
2.1.10.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.10.2.1.	Obligatorisk pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte
2.1.10.2.2.	Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.11.	Ændringer i arbejdsmarkedsbidragsloven, lov om et indkomstregister og pensionsbeskatningsloven
2.1.11.1.	Gældende ret
2.1.11.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.	Ændring af satsregulering m.v.
2.2.1.	Ophævelse af puljebeløb
2.2.1.1.	Gældende ret
2.2.1.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.	Ændring af satsregulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn m.v.
2.2.2.1.	Gældende ret
2.2.2.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.3.	Afledte konsekvenser af ændring af satsregulering af arbejdsløshedsdagpenge
2.2.2.3.1.	Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
2.2.2.3.2.	Godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse)
2.2.3.	Ændring af satsregulering af barselsdagpenge
2.2.3.1.	Gældende ret
2.2.3.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4.	Ændring af satsregulering af sygedagpenge
2.2.4.1.	Gældende ret
2.2.4.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4.3.	Afledte konsekvenser af ændring af satsregulering af sygedagpenge
2.2.5.	Ændring af satsregulering af fleksydelse
2.2.5.1.	Gældende ret
2.2.5.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.6.	Ændring af satsregulering af folkepension efter lov om social pension
2.2.6.1.	Gældende ret
2.2.6.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.7.	Ændring af satsregulering af førtidspension efter lov om social pension
2.2.7.1.	Gældende ret
2.2.7.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.8.	Ændring af satsregulering af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
2.2.8.1.	Gældende ret
2.2.8.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.9.	Ændring af satsregulering af ydelser m.v. efter lov om aktiv socialpolitik
2.2.9.1.	Gældende ret
2.2.9.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.10.	Ændring af satsregulering af ydelser m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.10.1.	Gældende ret
2.2.10.2.	Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.	Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
4.	Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.	Administrative konsekvenser for borgerne
6.	Miljømæssige konsekvenser
7.	Forholdet til EU-retten
8.	Hørte myndigheder og organisationer
9.	Sammenfattende skema

1. Indledning

Som led i finansloven for 2019 har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 30. november 2018 indgået Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet har den 21. december 2018 aftalt, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet tilslutter sig aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere af 30. november 2018.

Med aftalen sker der dels et stop for nytilførsel af midler til satspuljen, dels indføres der en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster, der hidtil har bidraget til finansieringen af satspuljen. Aftalen betyder også en ændret satsregulering af overførselsindkomsterne, herunder af afledte beløb og grænser af overførselsindkomsterne.

1.2. Baggrund

Det fremgår af aftalen:

”Regeringen og Dansk Folkeparti er med Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere enige om at styrke både folkepensionen og den opsparingsbaserede pension yderligere.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil fremover lade folkepensionen følge lønudviklingen, så alle folkepensionister får større del i den generelle velstandsfremgang i samfundet. Med den nye regulering af folkepensionen vil folkepensionisterne generelt – og særligt også folkepensionister uden betydelig supplerende indkomst – få udsigt til større indkomstfremgang. Folkepensionisterne kan herudover se frem til en fremgang i den disponible indkomst, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den øgede udbredelse af arbejdsmarkedspensioner, der gradvist slår igennem på ældres indkomster, og at stadig flere arbejder efter folkepensionsalderen.

Regeringen og Dansk Folkeparti finder, at det er vigtigt for hvert enkelt individ at bidrage til at sikre sin egen indkomst i seniorlivet. Derfor vil regeringen og Dansk Folkeparti sikre, at de opsparingsbaserede pensioner styrkes, så den enkelte også i perioder med overførselsindkomst sparer op til egen alderdom. Beskeden pensionsopsparing kan være et problem for den enkelte, der risikerer at få en lavere levestandard i seniorlivet. Og det er svært at rette op på, når man først har nået pensionsalderen.

Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om at indføre en obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere.

Førtidspensionister omfattes også af obligatorisk opsparing for at sikre, at alle førtidspensionister har en opsparing – og for at bidrage til en mere jævn indkomstudvikling ved overgang til folkepension.

De midler, der i dag i kraft af satsreguleringen overføres til satspuljen, skal frem mod 2030 gå til overførselsmodtagerenes egen pensionsopsparing. Målet er, at en større del af befolkningen indbetaler til egen pension i alderdommen, og at restgruppen af borgere, som ikke eller i ringe omfang sparer op til pension, reduceres. ”

Den obligatoriske pensionsordning indføres med virkning fra 2020. Bidraget til obligatorisk pensionsordning er i 2020 på 0,3 pct. af den pågældende overførselsindkomst, og bidragsprocenten stiger hvert år med 0,3 procentpoint til og med 2030. Det betyder, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2030 er på 3,3 pct. af ydelsen.

Efter aftalen skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om bidragsprocenten skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct.

Efter aftalen skal obligatorisk pensionsordning administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Da de fleste borgere allerede har en opsparing i ATP-livslang pension, og løbende får indbetalt bidrag til ordningen i løbet af arbejdslivet, minimeres udgifterne til administration af obligatorisk pensionsordning.

For lønmodtagere, der modtager løn under fravær som følge af sygdom eller barsel, kan arbejdsgiveren søge om refusion efter lov om sygedagpenge eller barselsloven. Tilsvarende har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, ret til refusion efter lov om aktiv socialpolitik. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under uddannelsen, kan på tilsvarende vis få udbetalt SVU-støtten efter regler fastsat i medfør af § 13, stk. 8, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte. I fraværsperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning. I disse situationer indbetales ikke bidrag til obligatorisk pensionsordning for lønmodtageren, men i stedet udbetales et tillæg til refusion til arbejdsgiveren, som modtager refusion.

Det fremgår også af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at aftaleparterne blandt andet er enige om følgende:

”De indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing (jf. …) reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten. Det svarer til en regulering på 2,0 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. Lov om en satsreguleringsprocent, fratrukket et fast fradrag på 0,3 pct. point. Det gælder både satser og satsregulerede grænser efter gældende regler. Dog gælder for førtidspensionister med tilkendelser efter gældende regler før 2003 (gammel ordning), at de satsregulerede grænser efter gældende regler også fremover følger grænserne for folkepension.

Andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres fortsat med satsreguleringsprocenten. Eventuel forskel mellem satsreguleringsprocenten og lønudviklingen (2,0 pct. + tilpasningsprocenten) vil ved ophør af nytilførsler til satspuljen fra 2020 (jf. nedenfor) bidrage til finansieringen af obligatorisk opsparing. Dog gælder, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen (tidligere integrationsydelse) reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten, men selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen (tidligere integrationsydelse) omfattes ikke af obligatorisk opsparing.

Alle øvrige ydelser og ordninger, der enten er reguleret med satsreguleringsprocenten eller hvis regulering er koblet til denne, herunder fx regulering af beløbsgrænserne i personskatteloven § 20, fortsætter efter gældende regler. ”

Det fremgår endelig af aftalen, at parterne er enige om, at den allerede aftalte regulering af visse indkomstoverførsler i 2020-2023 som følge af Aftale om skattereform fra 2012 fastholdes.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Obligatorisk pensionsordning

2.1.1. Udvidelse af medlemskredsen af ATP og administration af obligatorisk pensionsordning

2.1.1.1. Gældende ret

Der findes ikke lovgivning om obligatorisk pensionsordning for overførselsmodtagere.

Efter de gældende regler i kapitel 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 med senere ændringer, er formålet med ATP at udbetale tillægspension til lønmodtagere m.fl. Det fremgår af det gældende kapitel 2 i ATP-loven, hvilke personer, der er omfattet af loven.

Efter den gældende bestemmelse i § 16 i ATP-loven beregnes der et årligt beløb for ATP-medlemmer, som fradrages i ATP-bidraget, inden der erhverves pensionsret for bidraget. Dette beløb går til at dække den såkaldte dødsfaldsydelse. Såfremt et ATP-medlem dør, udbetales en engangsydelse i form af dødsfaldsydelse til medlemmets evt. ægtefælle/samlever samt evt. børn, jf. ATP-lovens §§ 14 b og 14 e.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetales ATP-pensionen automatisk, medmindre medlemmet vælger at udskyde udbetalingen efter § 9 a. Efter § 9 a kan medlemmet vælge at udskyde udbetalingen af tillægspensionen i ikke mere end 10 år regnet fra den 1. i måneden, efter at medlemmet har nået folkepensionsalderen.

Efter det gældende kapitel 9 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension påser Finanstilsynet overholdelsen af en række nærmere definerede forhold i Arbejdsmarkedets Tillægspension med mulighed for at få adgang til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås i § 17 s, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, at medlemskredsen af ATP udvides til at omfatte en nyoprettet obligatorisk pensionsordning. Efter den foreslåede § 17 s kan Arbejdsmarkedets Tillægspension modtage bidrag til obligatorisk pensionsordning for overførselsmodtagere, som indbetales for modtagere af de overførselsindkomster, der er nævnt i lovforslagets §§ 2-10.

Det fremgår desuden af aftalen, at den obligatoriske pensionsordning administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, og at denne knyttes til ATP Livslang Pension.

De fleste danskere har allerede i dag indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension i løbet af arbejdslivet. Herved kan de administrative konsekvenser minimeres. Med henblik på at holde administrationsomkostningerne nede er parterne enige om, at den obligatoriske pensionsordning tilknyttes ATP’s eksisterende Livslang Pension.

Integrationen i ATP Livslang Pension vil bidrage til at sikre en omkostningseffektiv løsning. Integrationen til ATP Livslang Pension vil derved holde administrationsomkostningerne på et niveau, der ikke vurderes at indebære risiko for udhuling af den obligatoriske pensionsordning, idet omkostningerne vil udgøre en forholdsvis lille og faldende andel af de indbetalte midler.

Det foreslås på den baggrund, at den obligatoriske pensionsordning integreres i ATP Livslang Pension.

Medlemmer af ATP Livslang Pension har ikke en egentlig konto med et indestående, men lønmodtageren køber løbende pensionsrettigheder for sine indbetalinger af ATP-bidrag.

Det foreslås derfor, at den obligatoriske pensionsordning følger den måde, hvorpå ATP Livslang Pension er indrettet, således at midlerne indgår i en samlet pensionspulje, som forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås som følge heraf, at det obligatoriske pensionsbidrag udgør et tillæg til ATP-bidraget, sådan at der købes pensionsrettigheder for det obligatoriske pensionsbidrag på samme vilkår, som ATP-bidraget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.1.2. Obligatorisk pensionsordning af arbejdsløshedsdagpenge m.v., feriedagpenge og efterløn

2.1.2.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 14. oktober 2018 med senere ændringer, indbetales der et ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samlede bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-niveau), der er udbetalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af dagpengemodtageren med 1/3, og de resterende 2/3 finansieres af staten eller via et finansieringsbidrag, der betales af a-kasserne og private arbejdsgivere.

Der betales ikke ATP-bidrag af feriedagpenge.

Efter den gældende bestemmelse i § 85 d i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan efterlønsmodtagere vælge at indbetale ATP-bidrag af efterlønnen. Det er således frivilligt for efterlønsmodtageren at betale ATP-bidrag. Bidraget er på 1,78 kr. pr. time (2019-niveau), der udbetales efterløn for, hvilket svarer til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efterlønsmodtageren finansierer selv hele indbetalingen af ATP-bidraget.

Ud over ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger og efterløn, indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning for de nævnte ydelser.

2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger, feriedagpenge og efterløn.

Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 85 a, som affattet i lovforslagets § 2, nr. 5.

Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af ydelsen efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner samt medlemmets eget ATP-bidrag. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reglerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensionsordning fastsættes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1.

Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at a-kassen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for medlemmet. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af arbejdsløshedskassernes indberetninger. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor et medlems skal betale ydelsen tilbage til arbejdsløshedskassen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.1.3. Obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter barselsloven og tillæg til refusion til arbejdsgiveren

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.1.1. Bidrag til pension af dagpenge efter barselsloven

Efter den gældende bestemmelse i § 44 i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 2019, indbetales der ved udbetaling af dagpenge fra Udbetaling Danmark til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, et ATP-bidrag. Det samlede bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-niveau), der er udbetalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af modtageren af barselsdagpenge med 1/3, og de resterende 2/3 finansieres via et finansieringsbidrag, der betales af private arbejdsgivere.

Efter den gældende bestemmelse i § 18 i bekendtgørelse nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til søfarende, indbetales der ved udbetaling af barselsdagpenge til søfarende, der er fyldt 16 år, det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ud over ATP-bidraget af dagpenge efter barselsloven indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning for dagpenge udbetalt efter barselsloven.

2.1.3.1.2. Refusion til arbejdsgiveren

Efter den gældende bestemmelse i § 39 i barselsloven er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles barselsdagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.

Efter den gældende bestemmelse i § 17 i bekendtgørelse nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til søfarende, er en arbejdsgiver, der yder løn eller sygehyre under fravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til fra Søfartsstyrelsen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum.

2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3.2.1. Obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter barselsloven

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at barselsdagpenge omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter barselsloven, der udbetales af Udbetaling Danmark til ledige og lønmodtagere. Det foreslås også, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at procentsatsen i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 47 a, som affattet i lovforslagets § 3, nr. 7.

Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grund af dagpengene fratrukket personen eget ATP-bidrag. Det betyder, at bidraget bregnes på grund af dagpengene før beregning af skat. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i barselsdagpengene. Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark indbetaler bidraget til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reglerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensionsordning fastsættes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale dagpengene tilbage til Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

2.1.3.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren

For lønmodtagere, der modtager løn under fravær kan arbejdsgiveren søge om refusion efter barselsloven. I fraværsperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning for lønmodtageren, men at der i stedet udbetales et tillæg til refusionen til arbejdsgiveren, som modtager refusion fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelsen om barselsdagpenge til søfarende.

Det foreslås, at tillæg til refusionen til arbejdsgiveren i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i tillæg til refusionen fremgår af den foreslåede § 39 b, som affattet i lovforslagets § 3, nr. 4.

Det foreslås videre, at tillæg til refusionen til arbejdsgiveren beregnes på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for tillæg til refusionen. Skal arbejdsgiveren tilbagebetale refusion for en periode, skal tillæg til refusion udbetalt til arbejdsgiveren for samme periode ligeledes tilbagebetales til Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen.

Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen opgør og udbetaler tillæg til refusionen til arbejdsgiveren. Tillæg til refusionen betales af staten. Arbejdsgiveren kan klage over afgørelsen om tillæg til refusionen efter de samme regler som ved refusion.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

2.1.4. Obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge fra kommunen og tillæg til refusion til arbejdsgiveren

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.1.1. Bidrag til pension af sygedagpenge fra kommunen

Efter den gældende bestemmelse i § 65 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019, indbetales der ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, et ATP-bidrag. Det samlede bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-niveau), der er udbetalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af modtageren af sygedagpenge med 1/3, og de resterende 2/3 finansieres via et finansieringsbidrag, der betales af private arbejdsgivere.

Efter den gældende bestemmelse i § 20 i bekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende, indbetales der ved udbetaling af sygedagpenge til søfarende, der er fyldt 16 år, det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ud over ATP-bidraget af sygedagpenge indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning for sygedagpenge fra kommunen eller Søfartsstyrelsen.

2.1.4.1.2. Refusion til arbejdsgiveren

Efter den gældende bestemmelse i § 54 i lov om sygedagpenge er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.

Efter den gældende bestemmelse i § 18 i bekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende, er en arbejdsgiver, der udbetaler hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven eller yder løn under fravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til fra Søfartsstyrelsen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum.

2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.4.2.1. Obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge fra kommunen

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at sygedagpenge omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge, der udbetales af kommunen.

Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grund af sygedagpengene fratrukket personens eget ATP-bidrag. Det betyder, at bidraget beregnes på grund af sygedagpengene før beregning af skat. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i sygedagpengene. Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale sygedagpenge tilbage til kommunen eller Søfartsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.1.4.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren

For lønmodtagere, der modtager løn under sygefravær kan arbejdsgiveren søge om refusion efter sygedagpengeloven. I fraværsperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning for lønmodtageren, men at der i stedet udbetales et tillæg til refusionen arbejdsgiveren som modtager refusion efter lov om sygedagpenge fra kommunen eller Søfartsstyrelsen.

Det foreslås, at tillægget til refusion til arbejdsgiveren i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at procentsatsen i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i tillægget til refusion fremgår af den foreslåede § 54 b, som affattet i lovforslagets § 4, nr. 1.

Det foreslås videre, at tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for tillæg til refusion. Skal arbejdsgiveren tilbagebetale refusion for en periode, skal tillæg til refusion udbetalt til arbejdsgiveren for samme periode ligeledes tilbagebetales til kommunen eller Søfartsstyrelsen.

Tillæg til refusion betales af staten. Kommunen eller Søfartsstyrelsen opgør og udbetaler tillæg til refusion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan klage over afgørelsen om tillæg til refusion efter de samme regler som ved refusion.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.1.5. Obligatorisk pensionsordning af fleksydelse

2.1.5.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 11 i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015, kan fleksydelsesmodtagere vælge at indbetale ATP-bidrag af fleksydelsen. Det er således frivilligt for fleksydelsesmodtageren at betale ATP-bidrag. Bidraget er på 1,78 kr. pr. time (2019-niveau), der udbetales fleksydelse for, hvilket svarer til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Fleksydelsesmodtageren finansierer selv hele indbetalingen af ATP-bidraget.

Ud over ATP-bidraget af fleksydelse indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning.

2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at fleksydelse omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af fleksydelse.

Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af ydelsen efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner samt bidrag til ATP. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af arbejdsløshedskassernes indberetninger. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilbage til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

2.1.6. Obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter lov om social pension

2.1.6.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 33 a i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017 med senere ændringer, indbetales der et ATP-bidrag af førtidspension. Det samlede bidrag er på 283 kr. pr. måned, svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af førtidspensionisten med 1/3, og de resterende 2/3 finansieres af staten.

Førtidspensionisten kan derudover vælge at indbetale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Udbetaling Danmark indbetaler bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller det livsforsikringsselskab eller den pensionskasse, som førtidspensionisten har valgt. Det samlede bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension er på 532 kr. pr. måned, og bidraget finansieres af førtidspensionisten med 1/3 og af staten med 2/3.

Efter de gældende regler er det således ikke obligatorisk at spare op til pension – udover hvad der følger af reglerne om ATP-bidrag – når man modtager førtidspension efter lov om social pension.

2.1.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter lov om social pension.

Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af førtidspensionen efter nedsættelse af førtidspensionen, jf. §§ 32 c og 32 d i lov om social pension og efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og efter fradrag af modtagerens eventuelle bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten. Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører således ikke fradrag i førtidspensionen.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til Indkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilbage til Udbetaling Danmark.

Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte en overgangsordning vedrørende implementering og administration af obligatorisk pension af førtidspension, hvor obligatorisk pension integreres delvist i Udbetaling Danmarks nye it-system på pensionsområdet for 2020, og hvor der i slutningen af 2020 indberettes og indbetales for hele 2020, og hvor obligatorisk pension fra og med 2021 implementeres fuldt ud.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

2.1.7. Obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.1.7.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 32 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017 med senere ændringer, kan førtidspensionisten på frivillig basis vælge at være omfattet af ATP-ordningen i § 33 i lov om social pension. Det samlede bidrag er på 283 kr. pr. måned, svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af førtidspensionisten med 1/3, og de resterende 2/3 finansieres af staten. Bidraget indbetales efter reglerne i § 33 a i lov om social pension.

Førtidspensionisten kan derudover vælge at indbetale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, jf. §§ 33 b-33 e i lov om social pension. Udbetaling Danmark indbetaler bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller det livsforsikringsselskab eller den pensionskasse, som førtidspensionisten har valgt. Det samlede bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension er på 532 kr. pr. måned, og bidraget finansieres af førtidspensionisten med 1/3 og af staten med 2/3.

Efter de gældende regler er det således ikke obligatorisk at spare op til pension, når man modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

2.1.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af førtidspensionen efter nedsættelse af førtidspensionen, jf. § 29 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og efter fradrag af et eventuelt bidrag til ATP, jf. § 33 a, stk. 3, i lov om social pension og/eller efter fradrag af et eventuelt eget bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, jf. § 33 b, stk. 2, i lov om social pension. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten. Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører således ikke fradrag i førtidspensionen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilbage til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

2.1.8. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse og tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb

2.1.8.1. Gældende ret

2.1.8.1. 1. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse

Efter den gældende bestemmelse i § 79 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 med senere ændringer, indbetales der et ATP-bidrag af uddannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Det samlede bidrag er på 284 kr. pr. måned, svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af ydelsesmodtageren med 1/3. De resterende 2/3 finansieres af staten, med undtagelse af bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, hvor de resterende 2/3 finansieres via et finansieringsbidrag, der betales af private arbejdsgivere.

Det er en betingelse for, at der indbetales ATP-bidrag for en måned, at ydelsen for måneden efter fradrag for arbejde, indtægter m.v. mindst er på 15.180 kr. (2019-niveau) for forsørgere og 11.423 kr. (2019-niveau) for ikke-forsørgere.

For modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp er det derudover en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at modtageren har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 12 måneder.

Ud over ATP-bidraget af uddannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse indbetaler kommunen i dag ikke bidrag til en pensionsopsparing.

2.1.8.1.2. Refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb

Efter den gældende bestemmelse i § 69 t i lov om aktiv socialpolitik har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, som den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter i § 69 j i loven. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og kan højst ydes for 37 timer pr. uge.

Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold. Refusionen nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.

Den gældende bestemmelse i § 69 u i lov om aktiv socialpolitik indeholder en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om beregning, nedsættelse af refusion, frister for anmodning, udbetaling, administration mv. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. Bemyndigelsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse nr. 1552 af 23. december 2014 om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.

2.1.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.8.2.1. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse

På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, supplerende hjælp til brøkpension efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse.

Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af den ydelse, der er beregnet efter reglerne i §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 68 a, 69 j, stk. 5 og 9, og § 74 d, stk. 2 og 3, i loven og efter fradrag for personens bidrag til Arbejdsmarkeds Tillægspension, efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2, i loven. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag, og det er derudover ikke en betingelse for indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning, at modtageren har fået udbetalt ydelse i en sammenhængende periode på 12 måneder, sådan som det er tilfældet for indbetaling af ATP-bidrag for personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, i medfør af § 79, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i selve ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen skal indberette, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen, til eIndkomstregisteret én gang om måneden. Den vil videre blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale forsørgelsesydelsen tilbage til kommunen.

2.1.8.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb

For lønmodtagere, der i henhold til overenskomst eller ansættelsesaftale modtager løn under sygefravær, kan arbejdsgiveren søge om refusion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik. Refusionen efter lov om aktiv socialpolitik ydes for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. I fraværsperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

En lønmodtager, som modtager løn under fravær som følge af sygdom, og hvor arbejdsgiveren får udbetalt refusion efter lov om aktiv socialpolitik, vil efter forslaget ikke få indbetalt bidrag til obligatorisk pensionsordning.

Det foreslås, at der i stedet udbetales et tillæg til refusion til en arbejdsgiver, som modtager refusion.

Det foreslås, at tillægget til refusion i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i tillæg til refusion fremgår af den foreslåede § 69 x, som affattet i lovforslagets § 8, nr. 1.

Det foreslås videre, at tillæg til refusion til arbejdsgiveren beregnes på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for tillæg til refusion. Skal arbejdsgiveren tilbagebetale refusion for en periode, skal tillæg til refusion udbetalt for samme periode ligeledes tilbagebetales til kommunen. Kommunen opgør og udbetaler tillægget til refusion til arbejdsgiveren. Kommunernes udgifter til tillæg til refusion betales af staten.

Arbejdsgiveren kan klage over afgørelsen om tillæg til refusion efter de samme regler som ved refusion.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

2.1.9. Obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud

2.1.9.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 114 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, indbetales der for personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 70 f, et forhøjet ATP-bidrag. Bidraget fra personen er på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog højst 500 kr. pr. måned.

Derudover indbetaler kommunen et ATP-bidrag for de timer, der udbetales fleksløntilskud for. Antallet af timer beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregisteret. Bidraget fra kommunen er på 2/3 af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, svarende til 1,19 kr. pr. time. Hvis antallet af løntimer fra ansættelsen i fleksjobbet er mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dageslønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag fra kommunen, der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. 284 kr. pr. måned.

Ud over ATP-bidraget af fleksløntilskuddet kan der, afhængig af overenskomsten som ansættelsen i fleksjobbet kan være omfattet af, blive indbetalt bidrag til en pensionsordning af lønnen i fleksjobbet.

2.1.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at fleksløntilskud omfattes af den obligatoriske pensionsordning.

På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud.

Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af ydelsen efter fradrag for arbejde og personens eget ATP-bidrag. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i ydelsen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilbage til kommunen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.

2.1.10. Obligatorisk pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte og tillæg til refusion til arbejdsgiveren

2.1.10.1. Gældende ret

2.1.10.1.1. Bidrag til pension af statens voksenuddannelsesstøtte

Efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 14. maj 2018, indbetales der ikke ATP-bidrag eller bidrag til anden pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

2.1.10.1.2. Refusion til arbejdsgiveren

Med hjemmel i § 13, stk. 8, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte er der i § 26, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 733 af 16. juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte fastsat regler om, at uddannelsessøgende, der modtager løn under uddannelsen fra den arbejdsplads, hvorfra der er givet orlov, kan aftale med arbejdsgiveren, at SVU udbetales bagud for 4 eller 5 uger til arbejdsgiverens Nemkonto. Det er en betingelse, at den løn, den uddannelsessøgende modtager, mindst svarer til SVU. Udbetalte beløb tilfalder arbejdsgiveren, når der er udbetalt løn til den uddannelsessøgende for samme periode.

2.1.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.10.2.1. Obligatorisk pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte

I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at statens voksenuddannelsesstøtte omfattes af den obligatoriske opsparing.

På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af SVU.

Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af den SVU, som er beregnet på baggrund af de beregningsregler, der følger af § 13 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af SVU før beregning af skat. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i SVU. Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.

Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med vedkommende minister, dvs. undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren, bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale støtten tilbage til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

2.1.10.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren

Det fremgår af § 26, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 733 af 16. juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte, at uddannelsessøgende, der modtager løn under uddannelsen fra den arbejdsplads, hvorfra der er givet orlov, kan aftale med arbejdsgiveren, at SVU udbetales bagud for 4 eller 5 uger til arbejdsgiverens Nemkonto. I uddannelsesperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning til den uddannelsessøgende, der modtager løn under uddannelsen, men at der i stedet udbetales en tillæg til refusion til arbejdsgiveren, når denne modtager SVU-udbetalingen fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Det foreslås, at tillægget til refusion til arbejdsgiveren i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i tillæg til refusion fremgår af den foreslåede § 18, som affattet i lovforslagets § 10, nr. 1.

Det foreslås videre, at tillæg til refusion til arbejdsgiveren beregnes på grundlag af den beregnede SVU. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for tillæg til refusion. Skal arbejdsgiveren tilbagebetale refusion for en periode, skal tillæg til refusion udbetalt til arbejdsgiveren for samme periode ligeledes tilbagebetales til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil.

2.1.11. Ændringer i arbejdsmarkedsbidragsloven, lov om et indkomstregister og pensionsbeskatningsloven

2.1.11.1. Gældende ret

Det foreslås i lovforslagets § 1, at bidrag til den obligatoriske pensionsordning anvendes til erhvervelse af ret til pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidrag til den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension anvendes til erhvervelse af pensionsret på samme vilkår og tarif som Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Den obligatoriske pensionsordning integreres således i ATP Livslang Pension. Bidragene til den obligatoriske pensionsordning administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.

Den foreslåede livsvarige pension vil være omfattet af den gældende pensionsbeskatningslovs § 2, hvorefter en pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales af det offentlige (tjenestemandspension), Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionskasser eller forsikringsselskaber. Den obligatoriske pensionsordning vil dermed være omfattet af de almindelige beskatningsregler i pensionsbeskatningsloven.

Det betyder, at løbende, livsvarige udbetalinger af den obligatoriske pensionsordning vil være indkomstskattepligtige efter den gældende pensionsbeskatningslovs § 20. Kapitaliserede engangsbeløb fra den obligatoriske pensionsordning, der udbetales efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil være afgiftspligtige med 40 pct., jf. den gældende pensionsbeskatningslovs § 29 B.

Efter gældende ret vil der imidlertid ikke være bortseelsesret for indbetalingerne til den obligatoriske pensionsordning. Bortseelsesret betyder, at pensionsopspareren ikke skal medregne arbejdsgiverens eller en offentlig myndigheds m.v. indbetaling til den pågældendes pensionsordning, når pensionsopspareren opgør sin skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 19. Når der ikke vil være bortseelsesret for indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning, vil indbetalingerne umiddelbart være skattepligtige for pensionsopspareren efter pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 1. Pensionsopspareren vil dog samtidigt have fradragsret for indbetalingen efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4 og 5.

Efter gældende ret beregnes der et ekstra pensionsfradrag af pensionsindbetalinger, der er fradrags- eller bortseelsesberettigede efter pensionsbeskatningslovens § 18 eller § 19. Da indbetalingerne til den obligatoriske pensionsordning umiddelbart vil være fradragsberettigede, vil der derfor også blive beregnet ekstra pensionsfradrag af indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning.

Der vil ikke blive beregnet jobfradrag efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 9 J eller beskæftigelsesfradrag efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 9 K, allerede fordi der ikke er tale om en bortseelsesberettiget pensionsindbetaling.

Indbetalingerne på den obligatoriske pensionsordning vil ikke være arbejdsmarkedsbidragspligtige, idet der efter gældende ret kun beregnes arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger foretaget af arbejdsgivere eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19.

Løbende udbetalinger af den obligatoriske pensionsordning vil efter gældende ret være A-indkomst for pensionsopspareren, jf. § 18, nr. 26, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, som er udstedt i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, og Arbejdsmarkedets Tillægspension vil efter gældende ret skulle indeholde kildeskat af udbetalingerne, jf. kildeskattelovens § 46. Efter skatteindberetningslovens § 1, stk. 2, nr. 3, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension hver måned skulle indberette udbetalinger af den obligatoriske pensionsordning til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 1, stk. 2, nr. 4, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension være pensionsafkastskattepligtig på institutniveau af afkastet på de obligatoriske pensionsordninger. Den enkelte pensionsopsparer vil ikke være pensionsafkastskattepligtig, jf. den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 1, stk. 1, nr. 1, litra a.

Det er foreslået, at der udbetales et tillæg til refusion til arbejdsgivere som modtager refusion for lønmodtagere, der i henhold til overenskomst eller ansættelsesaftale modtager løn under fravær som følge af sygdom eller barsel m.v. Tillægget til refusionen vil efter gældende ret være skattepligtigt for arbejdsgiveren på linje med selve refusionen. Efter skatteindberetningslovens § 37 er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud, hver måned skal indberette om beløb til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Skatteministeren kan efter skatteindberetningslovens § 37 desuden fastsætte regler om, at de udgifter, som de nævnte tilskud skal dække, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret. Det foreslåede tillæg til refusion, der udtales til arbejdsgivere, vil være omfattet af den gældende bemyndigelse i skatteindberetningslovens § 37.

2.1.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning ikke skal være skattepligtige for overførselsmodtageren. Det foreslås på denne baggrund, at indbetalingerne gøres bortseelsesberettigede, således at indbetalingerne ikke medregnes ved opgørelsen af den enkelte opsparers skattepligtige indkomst, svarende til den skattemæssige behandling af indbetalinger hidrørende fra overførselsindkomster til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der vil blive beregnet ekstra pensionsfradrag af pensionsindbetalingerne, idet der beregnes ekstra pensionsfradrag af alle bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger. Da jobfradraget og beskæftigelsesfradraget er målrettet erhvervsaktive personer, vil der derimod ikke blive beregnet jobfradrag eller beskæftigelsesfradrag af indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning.

Det er lagt til grund, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til obligatorisk opsparing. Det foreslås derfor, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning.

Endelig foreslås det, at oplysninger om bidrag til obligatorisk pensionsordning indberettes til indkomstregisteret, i det omfang der efter anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om indberetning heraf til eIndkomstregisteret. Beskæftigelsesministeren vil for de enkelte ydelsesområder fastsætte regler for den udbetalende myndigheds indberetning af beregnede bidrag til obligatorisk pensionsordning til eIndkomstregisteret, tidspunkter for indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension og tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelser tilbage til den udbetalende myndighed.

Den gældende bemyndigelse i skatteindberetningslovens § 37, hvorefter skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om, at offentlige myndigheder, der har udbetalt eller godskrevet tilskud, hver måned skal indberette om beløb mv. til indkomstregisteret, tænkes udnyttet i den kommende skatteindberetningsbekendtgørelse, således at offentlige myndigheder månedligt skal foretage indberetning til indkomstregisteret om tillæg til refusion til arbejdsgivere.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11-13 og bemærkningerne hertil.

2.2. Ændring af satsregulering m.v.

2.2.1. Ophævelse af puljebeløb

2.2.1.1. Gældende ret

Lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent indeholder med § 5 bestemmelser om fastsættelsen og anvendelsen af puljebeløbet.

Det fremgår af § 5, stk. 1, at såfremt ændringen i årslønnen, jf. lovens § 3, er højere end 2,0 pct., anvendes et beløb til en pulje. Puljebeløbet udgør en procentdel svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3 procent af de samlede offentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten. Puljebeløbet opgøres i millioner kroner med én decimal.

Det fremgår videre af lovens § 5, stk. 2, at puljebeløbet anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Den nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på finansloven.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 1912, fremgår det bl.a., at stk. 1 er en lovfæstelse af, hvilke kommunale og statslige udgifter der skal danne grundlaget for beregningen af puljebeløbet, dvs. det beløb, der skal afsættes, hvis årslønsudviklingen overstiger 2,0 pct. Beregningsgrundlaget er de samlede offentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der reguleres af satsreguleringsprocenten. Det drejer sig om udgifter til indkomstoverførsler, der udbetales som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter, og som tilskud, der er afhængige af familie- og boligforhold.

Det fremgår også af bemærkningerne, at stk. 2 lovfæster, hvilke formål puljebeløbet skal anvendes til. Puljebeløbet skal anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og til forebyggende foranstaltninger mv. over for svage grupper.

De samlede disponible midler til udmøntning for et givent år benævnes satspuljen. Satspuljen opgøres som puljebeløbet tillagt frigivne midler som følge af udløb af satspuljebevillinger og tillagt tilbageførte uforbrugte satspuljemidler.

2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at nytilførsler til satspuljen ophører fra 2020. Regeringen og Dansk Folkeparti vil invitere de øvrige nuværende satspuljeforligspartier (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet) til en årlig udmøntning af en reserve svarende til de resterende frigivne midler i fremtidige finansår, der følger af Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019, samt et beløb svarende til niveauet for den gennemsnitlige årlige tilførsel til satspuljen som følge af uforbrugte midler og omprioritering af opsparing i perioden 2015-2019. Reserven anvendes fortsat til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområde m.v., men der gives helt særlig prioritet til socialområdet, som dermed vil modtage langt hovedparten af midlerne. Herudover vil det blive prioriteret at understøtte et velfungerende civilsamfund. Samtidig ophører aktuelle forligsbindinger på eksisterende satspuljebevillinger. Derfor – og for at forenkle administrationen – følges der ikke særskilt op på uforbrugte midler, der således ikke genudmøntes i regi af satspuljen.

På den baggrund foreslås det, at § 5 i lov om en satsreguleringsprocent ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.

2.2.2. Ændring af satsregulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn m.v.

2.2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 14. oktober 2018 med senere ændringer, reguleres dagpengenes højeste beløb for en måned én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 47 a.

Lovens § 47 a blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september 2012, som udmønter Aftale om en skattereform fra 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af arbejdsløshedsdagpengene med en procentsats i årene 2016-2023. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75. Den afdæmpede regulering betyder f.eks. satsreguleringen af dagpengenes højeste beløb for en måned for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75=1,25).

Der gælder tilsvarende regler for regulering af efterlønnens størrelse, jf. lovens § 74 l, stk. 16.

Hvis medlemmet får dagpenge med en individuelt beregnet sats, dvs. hvor satsen er mindre end dagpengenes højeste beløb, reguleres medlemmets hidtidige indtægtsgrundlag, og dermed satsens størrelse, med samme procentsats som gælder for dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 48, stk. 3.

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der en række bidrag, grænsebeløb m.v., der henviser til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Det drejer sig om følgende:

1) En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.

2) Bidrag til administration for medlemmer, der får efterløn i udlandet uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. lovens § 74 o, stk. 3.

3) Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for medlemmer, der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.

4) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. lovens § 77, stk. 2.

5) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for medlemmer under 25 år, jf. lovens § 77, stk. 3.

6) Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens § 77, stk. 4.

7) Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4.

8) Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 6.

Derudover er der i loven fastsat særskilt regulering af indkomstgrænser og omregningssats m.v. Følgende er reguleret med henvisning til satsreguleringsprocenten (uden afdæmpet regulering):

1) Beregningsgrundlaget, som fastsættes i efterlønsbeviset, jf. lovens § 74 b, stk. 3.

2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbejde samtidig med efterløn, jf. lovens § 74 e, stk. 3.

3) Indkomstgrænser for selvstændig virksomhed, der videreføres i efterlønsperioden under 962-timers ordningen, jf. lovens § 74 f, stk. 7.

4) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn under 400-timers ordningen, jf. lovens § 74 g, stk. 1.

5) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i efterløn, jf. lovens § 74 j, stk. 10.

Følgende er reguleret med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent (uden afdæmpet regulering):

1) Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, jf. lovens § 53, stk. 7.

2) Omregningssatsen efter lovens § 53, stk. 12.

2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten. Det fremgår også af aftalen, at andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres fortsat med satsreguleringsprocenten.

Det er efter aftalens indgåelse besluttet, at denne regulering også skal gælde ydelser, beløb og beløbsgrænser m.v., som er fastsat på grundlag af eller som en faktor af en ydelse, der er omfattet af den fast nedsatte satsregulering.

Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås derfor, at arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens højeste beløb for en måned fra den 1. januar 2020 én gang om året reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct. point.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Det foreslås, at beløb og beløbsgrænser m.v., som er fastsat på grundlag af eller som en faktor af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, reguleres som en konsekvens af den foreslåede regulering af arbejdsløshedsdagpenge. Det vil sige, at følgende omfattes af den foreslåede regulering med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, og med fradrag for den afdæmpede regulering i finansårene 2020-2023:

1) En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.

2) Bidrag til administration for medlemmer, der får efterløn i udlandet uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. lovens § 74 o, stk. 3.

3) Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for medlemmer, der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.

4) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. lovens § 77, stk. 2.

5) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for medlemmer under 25 år, jf. lovens § 77, stk. 3.

6) Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens § 77, stk. 4.

7) Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4.

8) Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 6.

Det foreslås endvidere, at den særskilte regulering af følgende beløb, grænsebeløb m.v. bevares:

1) Beregningsgrundlaget, som fastsættes i efterlønsbeviset, jf. lovens § 74 b, stk. 3.

2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbejde samtidig med efterløn, jf. lovens § 74 e, stk. 3.

3) Indkomstgrænser for selvstændig virksomhed, der videreføres i efterlønsperioden under 962-timers ordningen, jf. lovens § 74 f, stk. 7.

4) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn under 400-timers ordningen, jf. lovens § 74 g, stk. 1.

5) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i efterløn, jf. lovens § 74 j, stk. 10.

6) Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, jf. lovens § 53, stk. 7.

7) Omregningssatsen efter lovens § 53, stk. 12.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.2.2.3. Afledte konsekvenser af ændring af satsregulering af arbejdsløshedsdagpenge

2.2.2.3.1. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Efter den gældende bestemmelse i § 13 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017 med senere ændringer, udgør SVU et beløb, der er en faktor af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en dag. SVU udgør:

1) til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ved heltidsuddannelse et beløb pr. uge svarende til fem gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse ved heltidsuddannelse et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af fem gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

3) til videregående uddannelse et beløb pr. uge svarende til 60 pct. af fem gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Som en konsekvens af satsreguleringen af arbejdsløshedsdagpenge med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, reguleres SVU tilsvarende.

2.2.2.3.2. Godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse)

Efter den gældende bestemmelse i § 5 i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2018 med senere ændringer, udgør VEU-godtgørelsen et beløb, der er en faktor af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en dag. VEU-godtgørelsen udgør pr. uge højst et beløb svarende til 100 pct. af fem gange beløbet for en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Som en konsekvens af satsreguleringen af arbejdsløshedsdagpenge med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, reguleres VEU tilsvarende.

2.2.3. Ændring af satsregulering af barselsdagpenge

2.2.3.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 38, 1. pkt. i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 2019, reguleres barselsdagpengenes højeste beløb for en uge én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 38 a. Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til 2,0.

Lovens § 38 a blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september 2012, som udmønter Aftale om en skattereform fra 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af barselsdagpengene med en procentsats i årene 2016-2023. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75. Den afdæmpede regulering betyder f.eks. satsreguleringen af dagpengenes højeste beløb for en uge for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75=1,25).

Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås derfor, at barselsdagpengene reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct.point.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. reguleres barselsdagpengenes højeste beløb for en uge med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

2.2.4. Ændring af satsregulering af sygedagpenge

2.2.4.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 64, stk. 1, 1. pkt. i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019, reguleres sygedagpengenes højeste beløb for en uge én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 64 a. Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til 2,0.

Lovens § 64 a blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september 2012, som udmønter Aftale om en skattereform fra 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af sygedagpengene med en procentsats i årene 2016-2023. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75. Den afdæmpede regulering betyder f.eks. satsreguleringen af dagpengenes højeste beløb for en uge for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75=1,25).

Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås derfor, at sygedagpengene reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct.point.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres sygedagpengenes højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.2.4.3. Afledte konsekvenser af ændring af satsregulering af sygedagpenge

Efter den gældende bestemmelse i § 4 i lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015 med senere ændring, beregnes delpensionen forholdsmæssigt efter et årligt basisbeløb, som svarer til 82 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Som afledt konsekvens heraf reguleres det årlige basisbeløb på baggrund af reguleringen af sygedagpenge, som efter den gældende § 64, stk. 1, pkt., i lov om sygedagpenge sker med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og med den afdæmpede satsreguleringen i finansårene 2020-2023.

Efter § 4 a, stk. 11, i lov om delpension fremkommer det individuelle basisbeløb ved, at der i basisbeløbet efter lovens § 4, stk. 1, foretages fradrag for pension. Den årlige delpension til personen udgør 1/37 af det individuelle basisbeløb for hver hele time, den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes.

Derudover er der i loven fastsat særskilt regulering af bundfradraget ved beregning af fradrag for pensioner i delpensionen, jf. lovens § 4 a, stk. 12, hvorefter bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.

Som en konsekvens af satsreguleringen af sygedagpenge med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, reguleres såvel delpensionens basisbeløb som det individuelle basisbeløb tilsvarende.

2.2.5. Ændring af satsregulering af fleksydelse

2.2.5.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015 med senere ændringer, udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Det vil sige, at fleksydelsens højeste beløb reguleres som en konsekvens af satsreguleringen af sygedagpengenes højeste beløb.

Efter lovens § 17, stk. 4-6, kan fleksydelsen dog højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i de seneste 12 måneder regnet bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Hvis visitationen er sket mindre end 1 år før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse, ganges indtægten efter visitationen indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse op til et årligt beløb. Efter lovens § 17, stk. 8, reguleres beløbet efter lovens § 17, stk. 4-6, én gang om året pr. den første mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 17, stk. 9 og 10. Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til 2,0.

Lovens § 17, stk. 9 og 10, blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september 2012, som udmønter Aftale om en skattereform fra 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af den individuelt beregnede fleksydelse med en procentsats i årene 2016-2023. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75. Den afdæmpede regulering betyder f.eks. satsreguleringen af den individuelt beregnede fleksydelse for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75=1,25).

I lov om fleksydelse er der en række bidrag, grænsebeløb m.v., der henviser til sygedagpengenes højeste beløb. Det drejer sig om følgende:

1) Nedsættelse af fleksydelsen for personer, der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 3 a, stk. 4.

2) Bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lovens § 8.

3) Grænse for kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 4.

4) Nedsættelse af tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 32, stk. 2.

Derudover er der i loven fastsat særskilt regulering af indkomstgrænser og omregningssats m.v. Følgende er reguleret med henvisning til satsreguleringsprocenten (uden afdæmpet regulering):

1) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i fleksydelsen, jf. lovens § 18, stk. 13.

2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbejde samtidig med fleksydelse, jf. lovens § 20, stk. 3.

3) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse samtidig med fleksydelse under 400-timers ordningen, jf. § 44, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1177 af 26. september 2018, som er fastsat med hjemmel i lovens § 21, stk. 1 og 3.

2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås derfor, at den individuelt beregnede fleksydelse, jf. lovens § 17, stk. 4-6, fra den 1. januar 2020 reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct.point.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Det foreslås, at beløb og beløbsgrænser m.v., som er fastsat på grundlag af eller som en faktor af sygedagpengenes højeste beløb, reguleres som en konsekvens af den foreslåede regulering af sygedagpenge. Det vil sige, at følgende omfattes af den foreslåede regulering med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, og med fradrag for den afdæmpede regulering i finansårene 2020-2023:

1) Nedsættelse af fleksydelsen for personer, der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 3 a, stk. 4.

2) Bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lovens § 8.

3) Grænse for kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 4.

4) Nedsættelse af tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 32, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at den særskilte regulering af følgende beløb, grænsebeløb m.v. bevares:

1) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i fleksydelsen, jf. lovens § 18, stk. 13.

2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbejde samtidig med fleksydelse, jf. lovens § 20, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

2.2.6. Ændring af satsregulering af folkepension efter lov om social pension

2.2.6.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 49, stk. 3, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017 med senere ændringer, reguleres de beløb, der ligger til grund for beregningen af folkepension én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 49 a om afdæmpet regulering af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg og førtidspension i årene 2016-2023.

Satsreguleringen finder således anvendelse for de beløb, der ligger til grund for beregningen af folkepension, dvs. pensionsbeløb, fradragsbeløb og formuegrænsen.

De gældende regler, om regulering af beløb efter lov om social pension med satsreguleringsprocenten, blev indført ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, da dyrtidsreguleringen af de sociale pensioner blev afskaffet.

Den gældende bestemmelse i § 49 a om afdæmpet regulering af pensionsbeløb blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af pensionsbeløbene (grundbeløb, pensionstillæg og førtidspension) med en fastsat procentsats. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75.

Den mindre regulering af beløbene indgår i grundlaget for det følgende års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.

Efter § 49 b forhøjes pensionstillæg med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af den afdæmpede regulering, jf. § 49 a.

Kompensationstillægget for det enkelte år indgår som en forhøjelse af pensionstillægget og er dermed varig. Det indgår derfor i det pensionstillæg, der er grundlaget for regulering af det følgende års pension.

2.2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at folkepensionen fra 2020 skal reguleres med lønudviklingen, dvs. 2,0 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, fremfor med satsreguleringsprocenten. Det gælder både satser og satsregulerede grænser efter gældende regler.

Det fremgår også af aftalen, at den afdæmpede regulering af visse indkomstoverførsler i 2019-2023 som følge af Aftale om skattereform 2012 fastholdes.

Det foreslås, at de beløb, der ligger til grund for beregningen af folkepension, dvs. pensionsbeløb, fradragsbeløb og formuegrænsen, fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Med forslaget vil satserne for beregning af folkepension herefter blive reguleret én gang om året pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at de gældende regler om afdæmpet regulering og kompensationstillæg videreføres, og dermed også fremadrettet vil indgå ved fastsættelsen af den procentsats, der ligger til grund for den årlige regulering.

Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. januar 2020. Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløbene med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019. Det foreslås derfor, at satserne i loven opdateres til de satser, der gælder for finansåret 2019.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

2.2.7. Ændring af satsregulering af førtidspension efter lov om social pension

2.2.7.1. Gældende ret

Lov om social pension gælder for personer, der er tilkendt førtidspension fra 1. januar 2003 eller senere. Efter den gældende bestemmelse i § 49, stk. 3, i lov om social pension, reguleres de beløb, der ligger til grund for beregningen af førtidspension én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 49 om afdæmpet regulering af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg og førtidspension i årene 2016-2023.

Satsreguleringen finder således anvendelse for de beløb, der ligger til grund for beregningen af førtidspensionen, dvs. pensionsbeløb og fradragsbeløb.

Den gældende regel om afdæmpet regulering af pensionsbeløb (§ 49 a) blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af pensionsbeløbene (grundbeløb, pensionstillæg og førtidspension) med en fastsat procentsats. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75.

Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til 2,0. Den afdæmpede regulering betyder som følge heraf, at procenten for reguleringen af førtidspensionen for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75 = 1,25).

2.2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår også af aftalen, at den afdæmpede regulering af visse indkomstoverførsler i 2019-2023 som følge af Aftale om skattereform 2012 fastholdes.

Det foreslås, at de beløb, der ligger til grund for beregningen af førtidspension, for personer der har fået tilkendt pensionen den 1. januar 2003 eller senere, dvs. pensionsbeløb og fradragsbeløb, fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent fratrukket 0,3 pct. point.

Med forslaget vil satserne for beregning af førtidspension herefter blive reguleret én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til en regulering med lønudviklingen, fratrukket det fastsatte fradrag på 0,3 pct. point.

Det foreslås, at de gældende regler om afdæmpet regulering videreføres, og dermed også fremadrettet vil indgå ved fastsættelsen af den procentsats, der ligger til grund for den årlige regulering.

Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. januar 2020. Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløbene med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019. Det foreslås derfor, at satserne i loven opdateres til de satser, der gælder for finansåret 2019.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

2.2.8. Ændring af satsregulering af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.2.8.1. Gældende ret

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017 med senere ændringer, gælder for personer, der er tilkendt førtidspension efter de gældende regler før 2003.

Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., reguleres de beløb, der ligger til grund for beregningen af førtidspension én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 48 a om afdæmpet regulering af førtidspensionens grundbeløb og pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb i årene 2016-2023.

Satsreguleringen finder således anvendelse for de beløb, der ligger til grund for beregningen af førtidspension, dvs. pensionsbeløb, fradragsbeløb og formuegrænsen.

Den gældende regel om afdæmpet regulering af førtidspensionens grundbeløb og pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb (§ 48 a) blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af beløbene med en fastsat procentsats. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75.

2.2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten. Det fremgår dog af aftalen, at for førtidspensionister med tilkendelser efter gældende regler før 2003 (gammel ordning), følger de satsregulerede grænser efter gældende regler også fremover grænserne for folkepension.

Det fremgår også af aftalen, at den afdæmpede regulering af visse indkomstoverførsler i 2019-2023 som følge af Aftale om skattereform 2012 fastholdes.

Det foreslås, at de pensionsbeløb, der ligger til grund for beregningen af førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, for personer der har fået tilkendt pensionen før den 1. januar 2003, fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent fratrukket 0,3 pct. point.

Det foreslås, at de satsregulerede grænser for fradragsbeløb og formuebeløbet ved beregning af førtidspensionen fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Med forslaget vil beløbene herefter blive reguleret én gang om året pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Disse grænsebeløb vil dermed blive reguleret med samme sats, som gælder for folkepension.

Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. januar 2020. Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløbene med henholdsvis 1,7 pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019. Det foreslås derfor, at satserne i loven opdateres til de satser, der gælder for finansåret 2019.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

2.2.9. Ændring af satsregulering af ydelser m.v. efter lov om aktiv socialpolitik

2.2.9.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, reguleres ydelsessatser m.v. efter loven, én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 109, stk. 3 og 4. Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til 2,0.

Lovens § 109, stk. 3 og 4, blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september 2012, som udmøntede Aftale om en skattereform fra 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af ydelsen med en procentsats i årene 2016-2023. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75. Den afdæmpede regulering betyder f.eks. satsreguleringen af kontanthjælp for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75=1,25). Den afdæmpede regulering finder kun anvendelse i forhold til de ydelser m.v., der er nævnt nedenfor i nr. 1-7, 10-13, 14 og 15.

Satsreguleringen finder anvendelse for følgende ydelser m.v.:

1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 (integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp) om hjælp til forsørgelse.

2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.

3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

4) § 25 b, stk. 1-4, om de øvre grænser for den samlede hjælp.

5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

6) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

7) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.

8) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

9) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

10) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.

11) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.

12) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.

13) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

14) § 85 a om efterlevelseshjælp.

15) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Efter lovens § 109, stk. 2, reguleres niveauet for det beløb, som fremgår af lovens § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., dog efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås, at følgende beløb m.v. fortsat reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent:

1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

2) § 85 a om efterlevelseshjælp.

Det foreslås også, at følgende ydelser m.v. reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.

2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.

3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp.

5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.

7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

8) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

9) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.

10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.

11) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.

12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct. point. med undtagelse af beløb efter lovens § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v. og § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+ 0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

2.2.10. Ændring af satsregulering af ydelser m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.2.10.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 127 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, reguleres følgende beløb én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent:

1) løntilskud efter § 63,

2) beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere) § 71, stk. 3, (tilskud til arbejdsgivere for ansatte i fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013) og § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013)

3) beløbet efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats) og

4) jobrotationsydelse efter § 98 a.

De nævnte beløb er ikke omfattet af den afdæmpede regulering.

2.2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås derfor, at følgende beløb reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent:

1) Grænsebeløbet for, hvornår fradrag i fleksløntilskud for lønindtægt beregnes med den lave sats (30 pct. af ), jf. lovens § 70 f, stk. 2.

2) Maksimumsbeløbet, som tilskuddet til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 70 g, stk. 5, kan ydes med.

3) Maksimumsbeløbet, som tilskuddet til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 75, stk. 2, kan beregnes af.

Fleksløntilskuddet, jf. lovens § 70 f, stk. 1, beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, og reguleres derfor som en konsekvens af reguleringen af arbejdsløshedsdagpengene med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås videre, at tilskudsbeløb m.v. reguleres efter lovens § 63, § 71, stk. 3, og § 98 a, fortsat reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen af disse tilskudsbeløb m.v. ændres således ikke i forhold til de gældende regler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre en gradvis svækkelse af den offentlige saldo (inkl. adfærd) med ca. 0,2 mia. kr. i 2020 stigende til 1,0 mia. kr. i 2025 stigende til 1,7 mia. kr. i 2030, på grund af udskydelse af skat og tilbageløb af indbetalingerne til obligatorisk pensionsordning. På sigt vil de forhøjede pensionsopsparinger bidrage til at styrke den offentlige økonomi.

Med lovforslaget indføres fra 2020 en obligatorisk pensionsordning for modtagere af en række indkomsterstattende ydelser. Staten indbetaler 0,3 pct. af overførselsydelsen på en obligatorisk fradragsberettiget livsvarig pensionsordning i 2020. I 2021 indbetaler staten 0,6 pct., i 2022 indbetaler staten 0,9 pct. og så fremdeles frem til 2030, hvor statens indbetaling bliver 3,3 pct.

Forslaget medfører, at de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk pensionsordning, fra og med 2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten fremfor med satsreguleringsprocenten.

Forslaget medfører endvidere, at folkepensionen fra og med 2020 reguleres med lønudviklingen (2,0 pct. + tilpasningsprocenten) fremfor med satsreguleringsprocenten.

Ydelser mv., der ikke er omfattet af obligatorisk pensionsordning, men hvis satser er koblet op på ydelser, der er omfattet af obligatorisk pensionsordning, vil med lovforslaget blive reguleret med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten fremfor med satsreguleringsprocenten fra og med 2020. Ligeledes vil selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen (tidligere integrationsydelse) blive reguleret med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten fremfor med satsreguleringsprocenten.

Det foreslås, at den obligatoriske pensionsordning administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension og knyttes til ATP’s eksisterende Livslang Pension. STAR, kommuner og Udbetaling Danmark indbetaler pensionsbidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og får 100 pct. statslig refusion for udgifterne.

Det skønnes, at den obligatoriske opsparing vil medføre, at der i 2020 indbetales 0,3 mia. kr. til Arbejdsmarkedets Tillægspension stigende til 2,0 mia. kr. i 2025 og 3,8 mia. kr. i 2030 (2019-niveau).

Statens skønnede udgifter til refusion af obligatorisk opsparing er afsat på § 35.11. Reserver mv. på finansloven for 2019. Udgifterne vil blive indarbejdet på en ny refusionskonto på Beskæftigelsesministeriets område på finansloven for 2020.

For flere af de ydelser, der er omfattet af obligatorisk pensionsordning, kan udbetalingerne enten ske til borgeren, eller som refusion til arbejdsgiveren i de tilfælde hvor der udbetales løn. Det gælder syge- og barselsdagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og statens voksenuddannelsesstøtte. Det foreslås, at hvis ydelsen sker til borgeren, indbetales der et bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Hvis ydelsen tilfalder arbejdsgiveren, foreslås det, at arbejdsgiveren får et tillæg til refusion, der svarer til bidraget til obligatorisk pensionsordning, hvis ydelsen var tilfaldet borgeren.

Det skønnes, at tillægget til refusion til arbejdsgiverne isoleret set medfører merudgifter til arbejdsgiverne på ca. 37 mio. kr. i 2020 og ca. 223 mio. kr. i 2025 set i forhold til en situation, hvor refusionerne reguleres med lønudviklingen fratrukket 0,3 pct.

Der ydes 100 pct. statslig refusion for tillæg til refusion til arbejdsgiverne.

I tabel 1 er angivet de statslige udgifter til obligatorisk pensionsordning, tillæg til refusion og øgede udgifter til folkepension. Statens udgifter til refusion vil blive indarbejdet på finanslovsforslaget for 2020.

Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt til Beskæftigelsesministeriets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af de indbetalte midler til obligatorisk pensionsopsparing.

Det skønnes endvidere med usikkerhed, at forslaget vil medføre merudgifter for Udbetaling Danmark, Arbejdsmarkedets Tillægspension, SKAT, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Ankestyrelsen og kommunerne i form af etableringsomkostninger.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Tabel 1. Statslige udgifter til obligatorisk pensionsordning, tillæg til refusion og øgede udgifter til folkepension. 2019-2022
Mio. kr. 2019-pl	2019	2020	2021	2022
Refusion af indbetalinger til obligatorisk pensionsordning	0	344,4	703,6	1.073,1
Tillæg til refusion til arbejdsgiverne	0	36,6	73,3	111,3
Øgede udgifter til folkepension (før skat og tilbageløb)	0	413,8	817,8	1.211,0
Øgede udgifter til folkepension (efter skat og tilbageløb)		194,5	384,4	569,2
I alt (før skat og tilbageløb)	0	794,8	1.594,7	2.395,4
I alt (efter skat og tilbageløb)	0	575,5	1.161,3	1.753,6
Note: Der angives ikke udgifter til obligatorisk pensionsordning efter skat og tilbageløb, da indbetalingerne er fradragsberettigede, og der først afregnes skat og afgifter på tidspunktet for udbetaling.

De omfattede ydelser reguleres frem til 2019 med satsreguleringsprocenten, som beregnes som lønudviklingen minus et fradrag på op til 0,3 pct. Når lønudviklingen er på 2,3 pct. eller derover svarer satsreguleringsprocenten til den nye regulering af de overførselsindkomster, der er omfattet af obligatorisk pensionsordning. Ved en lavere lønudvikling er satsreguleringen højere end den nye reguleringsmekanisme for overførselsindkomster omfattet af obligatorisk pensionsordning. Hertil kommer dog et bidrag til pensionsordning.

Fradraget i satsreguleringsordningen i forhold lønudviklingen er hidtil blevet anvendt til finansiering af satspuljen. Som en del af finanslovsaftalen for 2019 er det besluttet, at nytilførsler fra satsreguleringsordningen til satspuljen ophører fra 2020.

Merudgifterne til obligatorisk pensionsordning og tillæg til refusion samt højere regulering af folkepension modsvares dermed af mindreudgifter til satspuljen. På den baggrund skønnes det, at de direkte økonomiske konsekvenser af lovforslaget er stort set udgiftsneutrale. De fradragsberettigede indbetalinger til obligatorisk pensionsordning indebærer dog en udskydelse af skatte- og afgiftsbetalinger.

Lovforslaget om indførelse af obligatorisk pensionsordning for modtagere af overførselsindkomst medfører implementeringskonsekvenser for staten, idet forslaget indebærer statslige omkostninger til Uddannelses- og Forskningsministeriets etablering af it-løsning for indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning af SVU. Derudover indebærer forslaget statslige omkostninger for tilretning af eIndkomstregistret.

Forslaget indebærer også implementeringskonsekvenser for kommunerne, idet forslaget indebærer kommunale omkostninger til tilpasning af it-løsninger for indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning til modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og sygedagpenge. Derudover skal kommunerne etablere it-løsning til betaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under sygefravær.

Forslaget indebærer også implementeringsomkostninger for Udbetaling Danmark, idet forslaget indebærer omkostninger for Udbetaling Danmark til tilpasning af it-løsninger for indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning til modtagere af førtidspension, barselsdagpenge og fleksydelse. Derudover skal Udbetaling Danmark etablere it-løsning til betaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under barsel.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af indberetning og indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed.

Indberetning og indbetaling om obligatorisk pensionsordning er tilrettelagt så det i så vidt muligt omfang svarer til de gældende procedurer for indberetning og indbetaling af ATP-bidrag af overførselsindkomster. Det indebærer, at der anvendes fællesoffentlig infrastruktur til administration af ordningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder ikke erhvervsrettet regulering, og indeholder derfor ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Da lovforslaget ikke indeholder erhvervsrettet regulering, har det ikke været relevant at vurdere, om de 5 principper for agil erhvervsrettet regulering er overholdt.

For flere af de ydelser, der er omfattet af obligatorisk pensionsordning, kan udbetalingerne enten ske til borgeren, eller som refusion til arbejdsgiver i de tilfælde, hvor der udbetales løn. Det gælder syge- og barselsdagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og statens voksenuddannelsesstøtte. Ved indgåelsen af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere har det været en grundlæggende forudsætning for aftalen, at arbejdsgiveren får et tillæg til refusion svarende til bidraget til den obligatoriske opsparing for de enkelte ydelser. På den måde vil det samlede beløb til arbejdsgiveren også i fremtiden svare til den bruttoydelse (dvs. udbetalt ydelse plus indbetaling til obligatorisk pensionsordning), som borgeren er berettiget til i de tilfælde, hvor der ikke udbetales løn.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. januar 2019 til og med den 28. januar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Advokatsamfundet, Ankenævnet for Statens uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Landforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Landsskatteretten, Lederforeningen (VUC), Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema
2018pl	Positive konsekvenser / mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)	Negative konsekvenser / merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	Staten; Ingen Kommunerne: Ingen Regionerne: Ingen	Staten; 2019: 0 mio. kr. 2020: 794,8 mio. kr. 2021: 1.594,7 mio. kr. 2022: 2.395,4 mio. kr. Kommunerne; Ingen Regionerne: Ingen
Implementeringskonsekvenser for det offentlige	Staten; Ingen Kommunerne; Ingen Regionerne: Ingen	Staten; Ingen Kommunerne; Forslaget vil med usikkerhed medføre merudgifter i form af etableringsomkostninger. Regionerne: Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	2019: 0 mio. kr. 2020: 36,6 mio. kr. 2021: 73,3 mio. kr. 2022: 111,3 mio. kr.	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU-regulering	JA	NEJ
		X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Det foreslås, at § 64 a ophæves som følge af lovforslagets § 4, nr. 3, hvor afdæmpningen af satsreguleringen af dagpengene efter lov om sygedagpenge for finansårene 2020-2023, fastsættes i § 64, stk. 2.

Ikrafttrædelse af § 4, nr. 4. i ændringslov nr. 339

Dato: 01. januar 2020

Tekst:

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Alle ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringslov nr. 339

§ 15

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.