Forarbejder til Sygedagpengeloven § 68

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Beskæftigelsesministeren har den 14. december 2005 fremsat forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed). Lovforslaget (L 105) har betydning for nærværende lovforslag, og de foreslåede ændringer til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder konsekvensændringer i sygedagpengebekendtgørelsen, vil derfor efter vedtagelsen af lovforslaget blive indarbejdet ved ændringsforslag til nærværende lovforslag.

I. Indledning

Beskæftigelsesministeren nedsatte i januar 2004 et partsudvalg, som havde til opgave at komme med forslag til en modernisering af sygedagpengeloven.

Udvalget havde repræsentanter fra KL, Københavns- og Frederiksberg Kommuner, DA, LO, FTF, AC, Ledernes Hovedorganisation, SALA, DSI, Ankestyrelsen, Finansministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

Baggrunden for udvalgets nedsættelse var regeringens handlingspl an ”Det gør vi ved sygefraværet” fra december 2003. Handlingsplanen rummede en række initiativer, som havde til formål at nedbringe sygefraværet. Et af disse initiativer var en forenkling og modernisering af sygedagpengeloven.

Baggrunden var endvidere, at de mange ændringer og de mange afgørelser, der har været på sygedagpengeområdet, siden den seneste gennemgribende ændring af sygedagpengeloven trådte i kraft i 1990, betød, at der var opstået et behov for en gennemskrivning, der kunne skabe bedre sammenhæng og systematik i lovgivningen, samt for at indarbejde de væsentlige praksisændringer. Desuden har overflytningen af barselområdet fra Beskæftigelsesministeriet til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender nødvendiggjort en stillingtagen til hensigtsmæssigheden i, at barselreglerne stadig er en del af sygedagpengeloven.

Efter kommissoriet var udvalgets opgave at komme med forslag til en modernisering af sygedagpengeloven samt justeringer af de nuværende bestemmelser. Forslagene skulle samlet set være udgiftsneutrale.

Udvalget afgav rapport i december 2004. Rapporten indeholdt et katalog over idéer til at modernisere og justere sygedagpengeloven. Der var enighed i udvalget om udarbejdelse af en ny og mere sammenhængende lov om sygedagpenge, hvor praksis og dele af bekendtgørelsen er skrevet ind. Der var desuden enighed om at indføre en ens beskæftigelsesperiode i forhold til arbejdsgiver og kommune, om at indføre en mulighed for at indgå en aftale for op til to år for en arbejdsgivers adgang til refusion af sygedagpenge for en ansat med en langvarig eller kronisk sygdom, og om at indføre en samtidig satsregulering for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Der var endvidere enighed om at undtage personer i fleksjob fra beskæftigelseskravet. Endelig var der enighed om, at der burde udarbejdes en særskilt lov om barselorlov og barseldagpenge. Et udkast til ny sygedagpengelov med de ændringer, der var enighed om i udvalget (med undtagelse af forslaget om ens beskæftigelseskrav), var vedlagt som et bilag til rapporten.

Rapporten fra udvalget om modernisering af sygedagpengeloven vil blive sendt til Folketinget samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag.

II. Elementer i lovforslaget

Med udgangspunkt i moderniseringsudvalgsarbejdet har regeringen besluttet at fremsætte nærværende lovforslag, der rummer følgende elementer, der udmønter dele af aftalen om finansloven for 2006:

1) Ny struktur, indarbejdelse af praksis mv.

2) Barselreglerne tages ud af sygedagpengeloven

3) Øvrige elementer

a) Ophævelse af regresadgangen i arbejdsskadesager

b) Udvidelse af perioden for aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom fra 1 til 2 år

c) Ændring af beregningsgrundlaget fra 6 til 5 dage for selvstændige

d) Justering af tidspunktet for satsreguleringen

e) Ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.

1. Ny struktur, indarbejdelse af praksis mv.

Forslaget til den nye sygedagpengelov tilsigter en mere klar struktur end den gældende lov, blandt andet ved at reglerne for henholdsvis lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er samlet under hvert sit afsnit, og ved at anmeldelsesreglerne er samlet i selve loven. Desuden foreslås væsentlige bestemmelser fra sygedagpengebekendtgørelsen indarbejdet i loven.

Forslaget indebærer på flere væsentlige områder en præcisering af gældende ret. Bl.a. indsættes der en formålsbestemmelse i sygedagpengeloven, der angiver lovens målsætninger og hensyn, en bestemmelse, der opregner lovens personkreds og en klar definition af uarbejdsdygtighedsbegrebet.

På en lang række områder foreslås praksis indarbejdet i loven. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Alle disse ændringer betyder en mere gennemskuelig lovgivning for den sygemeldte, for arbejdsgiveren og for kommunen. De bidrager således til kommunernes mulighed for at træffe rigtige og ensartede afgørelser, hvilket har betydning for borgernes retssikkerhed.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er fortsat gældende på sygedagpengelovens område.

Lovforslaget har følgende inddeling i afsnit:

Afsnit I Formål og målgrupper

Afsnit II Almindelige betingelser for ret til sygedagpenge

Afsnit III Sygedagpenge til lønmodtagere

Afsnit IV Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende

Afsnit V Beregning af sygedagpenge

Afsnit VI Refusion og finansiering mv.

Afsnit VII Øvrige bestemmelser

Der vil i tilknytning til den nye sygedagpengelov blive udarbejdet en ny sygedagpengebekendtgørelse og en ny vejledning om sygedagpenge.

2. Barselreglerne tages ud af sygedagpengeloven

Det foreslås, at barselreglerne tages ud af sygedagpengeloven og overføres til en særlig barsellov. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag herom fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender.

3 a. Ophævelse af regresadgangen i arbejdsskadesager

Siden 1996 har kommunen kunnet gøre regreskrav gældende i de sager, hvor der udbetales sygedagpenge til en person, der er sygemeldt som følge af en skade/lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, forudsat at de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Adgangen til regres omfatter ligeledes den refusion, som er udbetalt til en arbejdsgiver, der har ydet (syge)løn under sygdom til den skadelidte.

Det foreslås, at regresbestemmelsen begrænses, således at der ikke kan gøres regres gældende over for en arbejdsgiver i en sag, hvor en ansat hos den pågældende arbejdsgiver er ramt af en arbejdsskade.

Ændringen, som er en del af finanslovsaftalen 2006, er begrundet i følgende forhold:

For det første harmonerer den gældende regresbestemmelse dårligt med forventningerne om arbejdsgivernes sociale engagement og stadigt mere aktive rolle i sygeopfølgningsarbejdet på virksomhederne. Arbejdgiverne kan således have vanskeligt ved at skulle samarbejde med kommunerne om oprettelse af løntilskudsjob, fleksjob mv., når de samtidig oplever, at kommunerne fører sager mod dem om tilbagebetaling af sygedagpenge.

For det andet er der et samspil med arbejdsgiverperioden på 14 dage. I sygedagpengeloven fordeles udgifterne ved sygefraværet således, at arbejdsgiveren skal afholde udgiften til sygedagpenge til den ansatte i de første 14 dage, jf. lovforslagets § 30. I disse 14 dage skal arbejdsgiveren betale sygedagpenge til den ansatte uden hensyn til om virksomheden er skyld i sygefraværet eller ej. Efter arbejdsgiverperioden på de 14 dage er det kommunen, der udbetaler sygedagpenge. Der er således tale om en objektiv fordeling af udgiftsbyrderne, med nogle ganske få undtagelser i lovforslagets § 23.

Med den gældende adgang til at gøre regres gældende over for en ansvarlig skadevolder, også i arbejdsskadesager, sker der således en sammenblanding af principperne for afholdelse af udgifterne til sygedagpenge til sygemeldte lønmodtagere. I øvrigt er arbejdsgiverne i modsætning til andre skadevoldere afskåret fra at få udgifterne i forbindelse med et regresansvar dækket af deres almindelige erhvervsansvarsforsikring.

For det tredje oplever særligt små virksomheder en manglende retssikkerhed, fordi sagerne om regres er meget komplicerede, da der skal ske en vurdering af det såkaldte erstatningsretlige grundlag, og kommunerne samtidig ikke altid sørger for at gøre det klart for virksomhederne, at en sygedagpengesag er blevet til en sådan tilbagebetalingssag.

3 b. Udvidelse af perioden for aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom fra 1 til 2 år

Efter de gældende regler kan arbejdsgivere, der har en lønmodtager med en langvarig eller kronisk sygdom (minimum ti dage årligt), ved en aftale med lønmodtageren, som godkendes af kommunen, opnå ret til at få refunderet et beløb, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet. En sådan aftale gælder for et år ad gangen.

Det foreslås, at den periode, som en arbejdsgiver med en kronisk syg medarbejder kan indgå en aftale for, med den virkning at arbejdsgiveren kan få dagpengerefusion fra lønmodtagerens første sygedag, forlænges med et år. Aftalen kan således efter forslaget indgås for en periode på op til to år.

3 c. Ændring af beregningsgrundlaget fra 6 til 5 dage for selvstændige

Efter de gældende regler får en selvstændig erhvervsdrivende udbetalt sygedagpenge efter en 6 dages uge med lige store andele pr. dag. Sygedagpengebeløbet er derfor fordelt på 6 dage i stedet for på 5 dage som for lønmodtagere. Det betyder, at en selvstændig, der f.eks. er syg tre dage, får udbetalt en sygedagpengesats, der er lavere pr. dag end en lønmodtager. Til gengæld udbetales der sygedagpenge, hvis sygdommen ligger en lørdag eller en søndag. Ved sygdom en hel uge er dagpengebeløbet det samme som for lønmodtagere.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for sygedagpenge til selvstændige ændres fra 6 dage til 5 dage. På denne måde indføres der samme antal dage som grundlag for beregningen som for lønmodtagere. Samtidig præciseres det, at de 5 dage er placeret på mandag-fredag.

3 d. Justering af tidspunktet for satsreguleringen

Efter de gældende regler reguleres satsen for sygedagpenge den mandag, der ligger nærmest 1. januar.

Af hensyn til de administrative sagsgange foreslås det, at satsreguleringstidspunktet for sygedagpenge følger satsreguleringstidspunktet for arbejdsløshedsdagpenge, der er den første mandag i januar.

3 e. Ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge

De gældende afrundingsregler er forskellige for arbejdsløshedsdagpengesatsen og sygedagpengesatsen. Sygedagpengenes ugebeløb afrundes til hele kroner. Arbejdsløshedsdagpengenes ugebeløb afrundes derimod til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

For at forenkle administrationen foreslås det, at satserne i sygedagpengeloven afrundes efter de samme bestemmelser, som gælder for afrundingen af arbejdsløshedsdagpenge, således at der afrundes med det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Forslaget vil få betydning for ydelser, der baseres på satsen for sygedagpenge, f.eks. fleksydelsesbidraget, fleksydelse og delpension.

III. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser:

Den senere ikrafttræden af lovforslaget i forhold til det forudsatte ved indgåelse af finanslovaftalen har betydning for de økonomiske konsekvenser af lovændringerne for 2006.

Forslagene om gennemskrivning af loven og indarbejdning af praksis mv., om at tage barselreglerne ud af sygedagpengeloven, samt om udvidelse af perioden for aftale om refusion af dagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Ophævelse af regresadgangen i arbejdsskadesager

En ophævelse af muligheden for at gøre regreskrav gældende i arbejdsskadesager vil betyde mindre regresindtægter og dermed større nettosygedagpengeudgifter for det offentlige.

Det skønnes, at regresindtægter fra arbejdsskadesager udgør ca. 50 mio. kr. årligt fordelt på 25 mio. kr. til staten og 25 mio. kr. til kommunerne. Af de 50 mio. kr. skønnes det, at ca. 10 mio. kr. stammer fra offentlige arbejdsgivere fordelt med ca. 2,5 mio. kr. fra statslige arbejdsgivere og 7,5 mio. kr. fra kommunale arbejdsgivere. Den samlede offentlige mindreindtægt skønnes dermed til ca. 40 mio. kr. pr. år fra 2007 og frem. I 2006 forventes halvt gennemslag og den offentlige mindreindtægt skønnes dermed til ca. 20 mio. kr. i 2006 fordelt med ca. 11 mio. kr. til staten og ca. 9 mio. kr. til kommunerne.

Ændring af beregningsgrundlaget fra 6 til 5 dage for selvstændige, dvs. samme antal dage som for lønmodtagere

Beregning af sygedagpenge på baggrund af en 5-dages uge i stedet for en 6-dages uge for selvstændige vil (ved fastholdt ugebeløb) betyde, at dagpengebeløbet pr. dag bliver højere. Forslaget vil således ikke have konsekvenser for de dele af sygefraværsforløb, der falder i hele uger.

For forløb af mindre end en uges varighed og den del af længere forløb, der ikke udgør hele uger, vil der være to elementer:

– Sygedagpengebeløbet pr. dag bliver højere

– I forløb, hvor der efter gældende regler sker udbetaling på en lørdag eller søndag, vil der fremover kunne ske udbetaling for færre dage.

Et højere sygedagpengebeløb pr. dag medfører merudgifter, mens færre udbetalingsdage medfører mindreudgifter.

Samlet set skønnes ændringerne at medføre en besparelse i sygedagpenge på ca. 4,8 mio. kr. pr. år fra 2007 og frem – dvs. under 200 kr. pr. person, der berøres af forslaget. Besparelsen skønnes årligt at fordele sig med ca. 2,6 mio. kr. for staten og ca. 2,2 mio. kr. for kommunerne. I 2006 forventes halvt gennemslag, hvorfor besparelsen på sygedagpenge skønnes til ca. 2,4 mio. kr. I 2006 skønnes statens mindreudgifter dermed til ca. 1,3 mio. kr. og kommunernes mindreudgifter til ca. 1,1 mio. kr.

Justering af tidspunktet for satsreguleringen

Samtidig satsregulering for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge vil betyde, at sygedagpengesatsen nogle år reguleres 7 dage senere, end efter de hidtidige regler. I de år, hvor satsen reguleres senere, vil der være en besparelse på sygedagpenge i form af en uge med en lavere sats. I de år skønnes forslaget at give en besparelse på sygedagpenge på ca. 5,6 mio. kr. Offentlige arbejdsgivere skønnes at modtage ca. 1,7 mio. kr. mindre i sygedagpengerefusion, hvorfor den samlede offentlige besparelse skønnes til ca. 3,9 mio. kr. I 2007 er satsreguleringstidspunktet for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge allerede sammenfaldende, og forslaget vil ikke give anledning til nogen besparelse. I 2008 og 2009 reguleres sygedagpenge efter gældende regler en uge tidligere end arbejdsløshedsdagpenge, hvorfor forslaget i de år skønnes at give en besparelse på de nævnte ca. 3,9 mio. kr. fordelt med ca. 2,6 mio. kr. for staten og ca.1,3 mio. kr. for kommunerne.

Ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge

Sygedagpengesatsen vil først komme til at følge arbejdsløshedsdagpengesatsen fra 2007. De økonomiske konsekvenser af at lade sygedagpengesatsen følge arbejdsløshedsdagpengesatsen vil afhænge af satsreguleringsprocenten fra 2006 til 2007. Ud fra de historiske satsreguleringsprocenter skønnes det, at det at gøre satserne ens medfører en merudgift til sygedagpenge på 0,03-0,15 pct. svarende til en offentlig merudgift på 3-18 mio. kr. Beregningsteknisk er det antaget, at den offentlige merudgift til sygedagpenge er ca. 10,6 mio. kr. Offentlige arbejdsgivere skønnes at modtage sygedagpengerefusion for ca. 3,4 mio. kr. mere. Den samlede offentlige merudgift fra 2007 og frem skønnes derfor til ca. 7,2 mio. kr. Merudgiften skønnes årligt at fordele sig med ca. 4,9 mio. kr. for staten og ca. 2,3 mio. kr. for kommunerne.

Derudover vil en ændring af satsreguleringen for sygedagpenge svarende til arbejdsløshedsdagpenge få betydning for ydelser, der baseres på satsen for sygedagpenge. Udgiftsmæssigt vigtigst er fleksydelsesbidraget, fleksydelse og delpension. En ændring vil for fleksydelsesbidraget medføre en ubetydelig merindtægt, hvorimod der vil komme en ubetydelig merudgift til fleksydelse og delpension.

De økonomiske konsekvenser af forslagene skal forhandles med de kommunale parter.

Administrative konsekvenser:

Forslagene bidrager alle mere eller mindre til lettelser af kommunernes administration.

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Økonomiske konsekvenser:

Forslagene om ændret struktur og indarbejdning af praksis mv., om at tage barselreglerne ud af sygedagpengeloven, samt om udvidelse af perioden for aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Ophævelse af regresadgangen i arbejdsskadesager

En ophævelse af muligheden for at anlægge regreskrav i arbejdsskadesager skønnes at betyde mindreudgifter for private arbejdsgivere på ca. 40 mio. kr. årligt fra 2007 og frem i forbindelse med regreskrav. I 2006 forventes halvt gennemslag, og mindreudgiften skønnes dermed til ca. 20 mio. kr.

Ændring af beregningsgrundlaget fra 6 til 5 dage for selvstændige

Beregning af sygedagpenge på baggrund af en 5-dages uge i stedet for en 6-dages uge skønnes fra 2007 og frem årligt at betyde ca. 4,8 mio. kr. mindre i sygedagpenge til selvstændige. I 2006 forventes halvt gennemslag, og selvstændige skønnes dermed at få ca. 2,4 mio. kr. mindre i sygedagpenge i 2006.

Justering af tidspunktet for satsreguleringen

Samtidig satsregulering for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge skønnes at betyde ca. 2,8 mio. kr. mindre i sygedagpengerefusion til private arbejdsgivere i de år, hvor satsreguleringstidspunkterne ikke allerede er sammenfaldende – herunder i 2008 og 2009.

Ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge

En ensretning af satserne skønnes fra 2007 og frem årligt at medføre ca. 5 mio. kr. mere i sygedagpengerefusion til private arbejdsgivere.

Administrative konsekvenser:

Flere af forslagene, herunder gennemskrivningen af bl.a. anmeldelsesreglerne og disses samling i loven, ophævelsen af kommunernes adgang til at gøre regres mod arbejdsgiveren i arbejdsskadesager, samt forlængelsen af de perioder, hvor arbejdsgiveren kan indgå en aftale med en kronisk syg medarbejder, betyder administrative lettelser for arbejdsgiverne. De øvrige forslag har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

En tydeliggørelse af reglerne og bedre systematik og sammenhæng, også i reguleringen af sammenlignelige ydelser som syge- og arbejdsløshedsdagpenge, gør det nemmere for borgeren at forstå de regler, der har betydning for borgerens situation. Desuden vil forslagene om en længere varighed for aftalerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere med en kronisk sygdom, og om ophævelsen af regresadgangen i arbejdsskadesager betyde en administrativ lettelse for borgerne med hensyn til afgivelse af oplysninger til brug for kommunens sagsbehandling.

VII. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

VIII. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

IX. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været i høring hos følgende: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Ankestyrelsen, Den Sociale Sikringsstyrelse, ATP, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser