3. I § 7 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører.«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
|
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at det er nødvendigt at nytænke førtidspensions- og fleksjobområdet, så flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet. Derfor blev der indgået en aftale om reform af førtidspension og fleksjob den 30. juni 2012.
Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor at reformere de to ordninger for at sikre, at der også i fremtiden er ordentlige levevilkår for de mennesker, der ikke kan arbejde, og et rummeligt arbejdsmarked med bedre muligheder for et aktivt arbejdsliv for mennesker med en begrænset arbejdsevne.
Forudsætningerne for den reform af førtidspension og fleksjob, som et bredt flertal i Folketinget aftalte tilbage i 2000 med en efterfølgende justering af fleksjob i 2006, har vist sig ikke at holde.
Målet med reformen var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigelse. Det er ikke lykkedes. I dag er der knap 55.000 flere personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet, da reformen blev indgået, og samfundet brugte i 2010 over ni milliarder kroner mere end forventet på ordningerne.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om følgende principper for en reform:
– Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv.
– Udviklingen på området skal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse.
– Flest muligt skal ansættes på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte.
– Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne.
– Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges. Formålet er at sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og at personer med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud.
– Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb, der skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Forløbene kan vare fra et til fem år. Det er afgørende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes behov.
Der skal udarbejdes måltal for udviklingen på fleksjob- og førtidspensionsområdet, der kan indgå i den årlige opfølgning på udviklingen både på landsplan, regionalt og kommunalt. De konkrete måltal er direkte udledt af beregningerne bag konsekvenserne af reformen. Der vil således være en sammenhæng mellem målopfyldelse og opnåelse af de forventede besparelser.
For at sikre støtte til opstart af rehabiliteringsteams og ressourceforløb er aftalepartierne enige om at søge om tilslutning til at prioritere 22 mio. kr. årligt i 2013 og 2014, 19 mio. kr. i 2015 og 2 mio. kr. i 2016 fra satspuljen til opstart af ressourceforløb og rehabiliteringsteam i de enkelte kommuner. Aftalepartierne har endvidere noteret sig, at regeringen vil søge tilslutning til, at der tilføres yderligere 52 mio. kr. årligt i 2012, 2013 og 2014 fra Forebyggelsesfonden til opstart af rehabiliteringsteam. Samlet er aftalepartierne således enige om at søge tilslutning til at prioritere i alt 221 mio. kr. i perioden 2012-2016 fra henholdsvis satspuljen og Forebyggelsesfonden.
1.2. Sigtelinjer for reformen
Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at bane vejen for et liv med arbejde. Udviklingen skal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på passiv varig forsørgelse. Målgruppen for reformen er mennesker med komplekse problemer, hvor sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige udfordringer skaber barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Reformen bygger på følgende sigtelinjer:
1.2.1. Alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet skal prøves gennem en aktiv indsats
Mennesker med komplekse problemer skal fremover ikke tilkendes førtidspension, før det er klart dokumenteret, at alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet er udtømte.
1.2.2. Arbejdsevne skal udvikles og ikke ”afprøves”
Et menneskes arbejdsevne afhænger af mange ting. For borgere med en nedsat arbejdsevne er reformens sigte, at arbejdsevnen udvikles gennem en konkret målrettet aktiv indsats, hvor vejen til arbejdsmarkedet afprøves og understøttes gennem sociale støttetilbud, beskæftigelsestilbud og sundhedsrettede tilbud.
Der skal ske et opgør med de såkaldte ”arbejdsprøvninger”, hvor borgere i en kortere eller længere periode og ofte efter lang tids passiv offentlig forsørgelse testes i funktioner, som de har svært ved, ofte for at skabe dokumentation for en mangelfuld arbejdsevne. En persons arbejdsevne er ikke noget statisk, der er givet én gang for alle, og som kan ”afprøves”. Arbejdsevne er noget, der kan og skal udvikles i en konkret sammenhæng.
1.2.3. Borgeren skal have ejerskab og indflydelse
Der skal være mening, mål og retning med indsatsen. Fremover skal der for alle borgere i forbindelse med etablering af ressourceforløb opstilles konkrete mål i forhold til arbejde og uddannelse. Undersøgelser viser, at mange borgere i dag henvises til aktiveringsforløb og arbejdsprøvninger, hvor mål og retning i forhold til arbejdsmarkedet er fraværende.
Udvikling af arbejdsevnen forudsætter, at borgeren har ejerskab til indsatsen, og at borgeren kan se mål og retning i forhold til uddannelse og beskæftigelse i de aktiviteter, der iværksættes. Borgeren skal have indflydelse, lyttes til og have reelt ejerskab, så borgerens mål om et liv med uddannelse og arbejde i højere grad realiseres.
1.2.4. Indsatsen skal være helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt.
Personer, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension, skal have en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i form af et individuelt tilrettelagt ressourceforløb. Ressourceforløbene vil ofte bestå af en kombination af beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud. Forløbene kan vare fra et til fem år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov.
Der skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Det skal sikre, at der i komplekse sager sker den nødvendige tværfaglige koordinering. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en samtidig afklaring af den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, og at der iværksættes en koordineret indsats på tværs af forvaltninger med ét fælles mål i forhold til arbejdsmarkedet. Borgeren i ressourceforløb skal have én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, som er ansvarlig for, at indsatsen foregår som planlagt.
1.2.5. Sundhedsindsatsen skal være en del af den sammenhængende indsats i forhold til borgeren
Med etablering af rehabiliteringsteams bringes alle relevante kommunale forvaltningsområder – herunder også sundhedsområdet – sammen om en koordineret og helhedsorienteret indsats for borgeren. En koordineret og sammenhængende indsats, for så vidt angår borgerens helbred og sundhed kræver samtidig samarbejde mellem kommunen og regionen.
Kommunerne skal fremover have adgang til rådgivning og vejledning fra det regionale sundhedsvæsen via et struktureret samarbejde. Kommunerne skal i alle komplekse sager have let adgang til rådgivning fra relevant sundhedsfaglig ekspertise. Derfor skal der i regionerne etableres en klinisk funktion, der er repræsenteret i de kommunale rehabiliteringsteam ved en sundhedskoordinator. Hermed etableres som noget nyt en struktureret samarbejdsmodel mellem kommuner og regioner på beskæftigelsesområdet.
Fremover kan kommunerne søge lægefaglig rådgivning via borgerens praktiserende læge og via sundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion. Herved skabes på beskæftigelsesområdet en klar entydig indgang til det regionale sundhedsvæsen.
Fremover skal sundhedskoordinatoren med regional forankring bistå kommunen i forhold til vurdering af den konkrete sag, herunder behovet for lægefaglig rådgivning og vurdering. Og speciallægeattester kan fremover alene rekvireres fra regionens kliniske funktion. Sundhedskoordinatoren skal endvidere sikre, at borgerens praktiserende læge inddrages og informeres i alle relevante situationer.
1.2.6. Beskæftigelse og helbred går hånd i hånd
Arbejde er for mange mennesker en del af vejen til at få det bedre. Dette gælder både somatiske og psykiske sygdomme. Derfor skal der i ressourceforløbene fokus på at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til den relevante sundhedsindsats. I mange ressourceforløb vil vejen til arbejdsmarkedet handle om at udvikle borgerens arbejdsevne og understøtte borgeren i at mestre helbredsmæssige udfordringer.
Mange mennesker i målgruppen for ressourceforløb har komplekse helbredsproblemer, hvor det kan være vanskeligt at opstille en klar behandlingsplan. Samtidig er en del af behandlingen af komplekse helbredsproblemer ofte social støtte og en beskæftigelsesindsats, der tilpasses borgerens ressourcer. Det fokus er netop essensen i ressourceforløb.
Diagnoser er grundlag for lægefaglig behandling, men mennesker med samme diagnoser kan arbejde i meget forskelligt omfang – afhængigt af personlige ressourcer, arbejdspladsens rammer, motivation, uddannelsesniveau, netværk og historik på arbejdsmarkedet. Derfor kan og skal diagnoser ikke være bestemmende for kommunernes vurdering af en borgers arbejdsevne.
1.2.7. Opfølgning er omdrejningspunkt for et succesfuldt ressourceforløb
I ressourceforløb er systematisk og hyppig opfølgning helt central. For borgere med komplekse problemer kan vejen tilbage til arbejdsmarkedet være lang. Der kan være brug for tæt støtte til at sikre, at aktiviteterne i ressourceforløbet løbende realiseres i praksis. Og der kan være brug for at ændre og justere aktiviteterne undervejs. Derfor skal der altid i forbindelse med ressourceforløbets igangsættelse og herefter løbende tages stilling til opfølgningens tilrettelæggelse og hyppighed. Herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte. Kommunen skal være særlig opmærksom på behovet for mentorstøtte i perioder, hvor borgeren ikke er eller kan være i et aktivt forløb.
1.2.8. Dokumentation af ressourceforløb er fremover en forudsætning for tilkendelse af førtidspension
Fremover vil det være en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at kommunen kan fremlægge konkret dokumentation for, at der er gennemført et relevant og individuelt tilrettelagt indsats i form af et ressourceforløb. Det skal dokumenteres, at aktiviteter i forløbet har været skræddersyet til den enkelte borger, at der er foretaget den nødvendige opfølgning, og at forløbet i nødvendigt omfang er blevet tilpasset og justeret undervejs. Kun i de situationer, hvor det er dokumenteret, at borgeren på trods af en systematisk aktiv indsats ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet, kan der tilkendes førtidspension. Kommunen skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del og rehabiliteringsteamets indstilling, inden der træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension, som hidtil gennemføre en selvstændig vurdering af dokumentationen i forhold til afgørelse om førtidspension. Det skal sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension.
I sager, hvor det er helt åbenlyst, at en aktiv indsats ikke kan forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet, er det ikke en forudsætning, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb.
1.2.9. Fremtidssikring og målretning af fleksjobordningen
Fleksjobordningen skal fremtidssikres, så det også fremover vil være muligt for mennesker med nedsat arbejdsevne at få adgang til arbejdsmarkedet.
Fleksjobordningen skal derfor målrettes, så de mennesker, der har mindst arbejdsevne også kan komme i fleksjob og blive en del af fællesskabet. De største løntilskud vil derfor blive givet til de fleksjobansatte, der har den mindste arbejdsevne og den laveste løn. Samtidig vil det være sådan, at de fleksjobansatte får løn for den indsats, som de reelt yder. Det vil gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at ansætte medarbejdere med en lille arbejdsevne, og vil samtidig i højere grad tilskynde de fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer, hvis de er i stand til det.
1.2.10. Midlertidige fleksjob
For mange bliver arbejdsevnen forbedret med årene, og fleksjob bliver derfor som udgangspunkt gjort midlertidige. Dog vil personer over 40 år kunne få et permanent fleksjob efter deres første fleksjob, hvis det vurderes, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, at det ikke er muligt at få et job på det almindelige arbejdsmarked.
1.2.11. Aktiv indsats og ledighedsydelse til alle ledige fleksjobvisiterede
Ledige fleksjobvisiterede skal gennem en aktiv indsats hjælpes med at få et fleksjob. Mens de er ledige, vil alle fleksjobvisiterede være berettigede til at modtage ledighedsydelse, men på et niveau, der er afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag.
1.2.12. Ændrede aldersgrænser og procedurer for tilkendelse af førtidspension
Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have tilkendt førtidspension. Personer i alderen 18 – 39 år, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden en særlig indsats vil ende på førtidspension, skal i stedet i et individuelt tilrettelagt ressourceforløb med henblik på at få eller bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer fyldt 40 år skal som udgangspunkt også have ét ressourceforløb, inden de kan tilkendes førtidspension. Sagsbehandlingsprocesserne ændres, således at der skal udarbejdes en rehabiliteringsplan, og sagen skal forelægges et rehabiliteringsteam.
1.2.13. Sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension
Det foreslås, at kommunerne fremover skal rekvirere den nødvendige sundhedsfaglige rådgivning i sager om ressourceforløb, tilkendelse af fleksjob og førtidspension via sundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion i forbindelse med sagsbehandlingen. Herved skabes en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter uden for klinisk funktion ved sagsbehandlingen på disse områder.
1.2.14. Lavere førtidspension til pensionister, der bosætter sig uden for EU/EØS og Schweiz
Førtidspension udbetales fremadrettet med et mindre beløb end den fulde førtidspension, når en person med fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz tilkendes førtidspension, og når en førtidspensionist medtager førtidspensionen ved fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz. Førtidspensionens niveau er fastsat i forhold til de relativt høje leveomkostninger i Danmark. Med forslaget ligestilles førtidspensionister efter ny ordning i højere grad med førtidspensionister efter gammel ordning, og folkepensionister, der ikke har ret til at modtage pensionstillægget ved fast bopæl i disse lande. Efter overenskomster med USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne vil førtidspensionister dog fortsat have ret til at modtage hele førtidspensionen efter lov om social pension.
1.2.15. De faste ydelsessatser for merudgiftsydelse ændres og bagatelgrænsen reguleres
De faste ydelsestrin afskaffes, og merudgiftsydelsen udmåles i stedet på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter, der rundes op til nærmeste hele 100 kr. Derved skabes der større sammenhæng mellem de faktiske merudgifter og den udbetalte ydelse, og muligheden for over- og underkompensation begrænses i væsentligt omfang. Endvidere reguleres bagatelgrænsen på 500 kr. om måneden med satsreguleringsprocenten.
1.2.16. Merudgiftsydelsens personkreds justeres
Merudgiftsydelsens personkreds justeres, således at personer, der modtager pension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som modtager tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, også får ret til merudgiftsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hermed sikres, at alle personer, der modtager førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som samtidig er bevilget tilskud til ansættelse af handicaphjælper efter serviceloven, ligestilles med hensyn til muligheden for at modtage merudgiftsydelse.
1.2.17. Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP)
Den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) forbedres, herunder gennem et administrationsfællesskab mellem SUPP i ATP-regi og ATP-ordningen. Afregning for pensionsafkastningsskat (PAL) sker fremover kollektivt for SUPP-ordningen på samme måde, som det i dag sker for ATP-ordningen.
1.3. Baggrund
Forudsætningerne for den reform af førtidspension og fleksjob, som et bredt flertal i Folketinget aftalte tilbage i 2000 med en efterfølgende justering af fleksjob i 2006, har vist sig ikke at holde.
De primære formål med den seneste reform af førtidspensionsområdet fra 2000 var bl.a.:
– At sikre, at personer, der har en restarbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt skal have mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde.
– At flest muligt - også personer med nedsat arbejdsevne - ansættes i ustøttede job på ordinære vilkår bl.a. efter overenskomsternes sociale kapitler.
– At personer med væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen visiteres til fleksjob, mens kun personer, der ikke kan arbejde i et fleksjob, kan tilkendes førtidspension.
– At personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, skal sikres en forsørgelsesydelse, der kan kompensere for den manglende arbejdsevne.
– At øge retssikkerheden for den enkelte borger ved bl.a. at sikre en større sammenhæng og helhedstænkning i sagsbehandlingen, kræve bedre dokumentation og øge borgerinddragelsen.
På denne baggrund vedtog forligspartierne en række ændringer. På førtidspensionsområdet blev der indført et arbejdsevnebegreb i stedet for det hidtil gældende erhvervsevnetabsbegreb. Der skete en mere klar afgrænsning mellem reglerne om førtidspension og de øvrige sociale ydelser/fleksjob. Særydelser til førtidspensionister blev afskaffet. Endelig blev der indført en række proceskrav i sagsbehandlingen i form af a) arbejdsevnemetoden i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension og b) funktionsevnemetoden på handicapområdet.
Målet med reformen var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigelse. Det er ikke lykkedes. I dag er der knap 55.000 flere personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet, da reformen blev indgået, og samfundet brugte i 2010 over ni milliarder kroner mere end forventet på ordningerne.
Bag disse tal ligger forskellige tendenser, fx får flere unge tilkendt førtidspension, og gennemsnitsalderen er faldet fra 46,8 år i 2001 til 45,7 år i 2010, hvis man ser på de 18-64-årige. Ligeledes får flere tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser. I 2001 drejede det sig om godt 32 pct., mens det i 2010 var godt 51 pct.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Rehabiliteringsteams i alle kommuner
2.1.1. Sammensætning af rehabiliteringsteams
2.1.1.1. Gældende ret
Den gældende lovgivning på beskæftigelsesområdet indeholder ingen rammer, hverken for en koordinering eller for en tilrettelæggelse af en sammenhængende og tværfaglig indsats.
2.1.1.2. Den foreslåede ordning
Alt for mange mennesker, herunder mange unge med komplekse problemer, ender i dag på langvarig offentlig forsørgelse. Der er behov for, at forvaltningerne i kommunen arbejder bedre sammen, og at der etableres samarbejdsmodeller mellem kommunen og det regionale sundhedsvæsen.
Der skal i komplekse sager ske en nødvendig tværfaglig koordinering og en parallel afklaring af den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer. Personer, der er i risiko for at ende på førtidspension, skal fremover have en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i form af et individuelt tilrettelagt ressourceforløb bestående af en kombination af beskæftigelses-, sociale- og sundhedsmæssige indsatser.
Det foreslås derfor, at der som noget nyt skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, og at den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats med relevante tværfaglige tilbud, så den enkelte borger så vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.
Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst mulige omfang medvirker til, at den enkelte borger får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder:
1) beskæftigelsesområdet
2) sundhedsområdet
3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet
4) regionen ved en ”sundhedskoordinator”, og
5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.
Herudover deltager sagsbehandleren og borgeren i mødet, når sagen behandles. Sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets behandling af sagen og bidrager til teamets indstilling med sin faglige viden, herunder med en faglig vurdering af sagen. Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, kan sagen behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som i den enkelte sag afgiver indstilling til alle deltagende forvaltninger. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Det betyder eksempelvis, at i sager om førtidspension skal indstillingen indeholde en faglig forklaring på, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for varigt nedsat, og at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning.
Det er helt afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte borger, at det enkelte kommunale medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i praksis inden for kommunens økonomiske rammer. Det skal bl.a. sikres, at repræsentanten fra undervisningsområdet har viden og kompetencer på uddannelsesområdet, som understøtter, at den enkelte borger får den nødvendige hjælp i forhold til uddannelse og arbejde.
Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for rehabiliteringsteamets arbejde og indstilling. Kommunen kan fx i de sager, hvor bopælskommunen ikke er handlekommune på det sociale område inddrage en repræsentant fra handlekommunen.
De kommunale forvaltningers myndighedskompetence, herunder finansielle disponeringsmuligheder, ændres ikke med etablering af rehabiliteringsteam. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Det forventes, at kommunen som udgangspunkt kan følge rehabiliteringsteamets indstilling. I tilfælde af, at der skulle opstå sager, hvor kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny med oplysninger om, hvorfor kommunen ikke kan følge indstillingen. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes sagen retur til kommunen, der herefter træffer afgørelse i sagen.
Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om et ressourceforløb, et fleksjob eller førtidspension.
Kommunen kan vælge at etablere mere end ét rehabiliteringsteam. Kommunen afholder de administrative udgifter til rehabiliteringsteamets behandling af sager.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4 og § 11 nr. 2.
2.1.2. Klinisk funktion – samarbejde mellem kommunen og regionen
2.1.2.1. Gældende ret
Efter sundhedsloven er kommuner og regioner forpligtet til at samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen mellem sundhedsområdet og de tilgrænsende sektorer. Gældende lovgivning på beskæftigelsesområdet fastlægger ingen rammer for et struktureret samarbejde mellem kommunen og regionen. Kommunen kan efter egen vurdering anmode om attester fra praktiserende læge, fra praktiserende speciallæge eller sygehus.
2.1.2.2. Den foreslåede ordning
2.1.2.2.1. Rådgivning og vurdering fra klinisk funktion
Det foreslås, at kommunen og den region, hvori kommunen ligger, som noget nyt fremover skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen, herunder om en sundhedskoordinatorfunktion. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal levere rådgivning og vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.
Den enkelte region kan i samarbejde med kommunen fleksibelt tilrettelægge de organisatoriske rammer for den kliniske funktion under hensyntagen til regionens allerede eksisterende organisation. Det er den enkelte region, som ud fra lokale forhold etablerer funktionen. Den faglige ekspertise i funktionen vil typisk være arbejds-, samfunds- og/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk. Regionen og kommunen kan fleksibelt aftale, at sundhedskoordinatorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise.
Sundhedskoordinatoren er regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a. Den kliniske funktion er sundhedskoordinatorens ”bagland” af viden på højt fagligt niveau, og sundhedskoordinatoren kan trække på denne viden i behandlingen af sager. Sundhedskoordinatorens opgave er at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til mulighederne for arbejde og uddannelse i den konkrete sag. Sundhedskoordinatoren kan i særligt helbredsmæssigt komplekse sager anbefale, at sagen henvises til vurdering i klinisk funktion. Sundhedskoordinatorens anbefaling skal indgå som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.
Kommunen beslutter bl.a. på baggrund af teamets indstilling, om en sag skal henvises til vurdering i regionens kliniske funktion.
Kommunen kan i øvrigt efter behov rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion som led i sagsbehandlingen i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det kan ske inden en sag forelægges teamet, efter indstilling fra teamet eller under et ressourceforløb m.v.
Det foreslås, at hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region. Opsigelse af samarbejdsaftalen skal ske inden for de rammer, der er fastsat i aftalen, herunder om opsigelsesvarsel. En region er dog alene forpligtet til at indgå samarbejdsaftale med de kommuner, der ligger i regionen.
Borgerens praktiserende læge fungerer - som i dag - som indgangen til behandling i sundhedsvæsnet. Den praktiserende læge foreslås fremover inddraget, inden sagen forelægges for temaet. Der henvises til forslagets § 1, nr. 18, om rehabiliteringsplanen (§ 30 a). Herudover forudsættes den praktiserende læge også fremover løbende orienteret om sagens forløb. Den praktiserende læge skal således bl.a. orienteres, når den kliniske funktion efter afsluttet forløb afgiver sin rådgivning og vurdering til kommunen. Det forudsættes endvidere, at den kliniske funktion og den praktiserende læge efter behov kan være i dialog med henblik på at fremme, at personen kan fastholdes på arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at det fremgår nærmere af samarbejdsaftalerne, hvordan den kliniske funktion skal levere sin rådgivning og vurdering, herunder pris og afregning, samt hvordan og med hvilke faglige kompetencer sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.
Kommunerne finansierer trækket på sundhedsvæsnets ressourcer i form af sundhedskoordinatorfunktionen samt rådgivning og vurdering i øvrigt fra klinisk funktion.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om samarbejdet, om fastsættelse af pris m.v. samt om, at kommunen har krav på at få en ny sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer med den sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådighed for kommunen. Beskæftigelsesministeren inddrager ministeren for sundhed og forebyggelse i udarbejdelsen af reglerne.
Med forslaget om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion ændres der ikke ved tilsynet med sundhedspersoners faglige virksomhed. Afgørende for, om sundhedspersoner i den kliniske funktion er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed, og om Patientombuddet og Disciplinærnævnet kan behandle klager over disse, er, om der har bestået et sundhedsperson/patientforhold.
Samarbejdet mellem kommunerne og regionerne vil blive evalueret efter 1 år. Evaluering iværksættes med fokus på bl.a. prisudvikling, kvalitet, ventetider, kommunernes og regionernes vurdering af den nye samarbejdsmodel.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4 samt til § 20, stk. 5.
2.1.2.2.2. Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge eller fra klinisk funktion
For at sikre kvalitet for den enkelte person og et struktureret samarbejde med regionen foreslås det, at kommunen fremover alene kan rekvirere lægeattester hos den praktiserende læge og speciallægeattester fra regionens kliniske funktion i sager der skal behandles i rehabiliteringsteamet og i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Klinisk funktion kan efter behov rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for klinisk funktions vurdering til kommunen.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om krav til lægeattesters udformning og indhold m.v.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4 samt § 20, stk. 5.
2.1.2.2.3. Sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen kan fremover kun rekvireres fra klinisk funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension
Spørgsmålet om kommunernes brug af lægekonsulenter i sager om førtidspension og fleksjob har været genstand for meget opmærksomhed i medierne og i spørgsmål fra Folketingets udvalg.
Mange borgere oplever, at samarbejdet mellem kommunens sagsbehandlere, kommunens lægekonsulenter og det øvrige sundhedsvæsen, herunder praktiserende læger, ikke fungerer optimalt. De oplever at komme i klemme mellem de forskellige fagpersoner med forskellige holdninger til helbred og job/arbejde.
Som led i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 er følgende aftalt: ”Kommunen skal fremover alene benytte lægefaglig rådgivning fra regionen. ”
Det foreslås, at kommunerne ved behov for sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension fremover kun kan rekvirere denne rådgivning fra klinisk funktion. Herved skabes en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter, men alene kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion ved behandlingen af sager på disse områder.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning.
Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde. Det betyder, at der kan fastsættes regler for så vidt angår sager om kontanthjælp, sygedagpenge m.v. Reglerne fastsættes med udgangspunkt i, at kommunerne kan anvende egne lægekonsulenter og eksterne lægekonsulenter i sager på beskæftigelsesområdet, som ikke drejer sig om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området. Reglerne vil blandt andet tage udgangspunkt i de udsendte vejledninger til kommunerne, senest i skrivelse nr. 9267 af 4. juli 2011 med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4, § 11, nr. 2 samt § 20, stk. 5.
2.1.3. Rehabiliteringsteamets behandling af sager
2.1.3.1. Gældende ret
Den gældende lovgivning på beskæftigelsesområdet rummer ikke regler, som sikrer, at den enkelte borger får en struktureret, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med det sigte, at flest muligt fastholdes på arbejdsmarkedet.
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås som noget nyt, at rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Behandlingen af sager sker på møder, hvor sagsbehandleren og borgeren deltager. Borgerens deltagelse er afgørende for at sikre, at pågældende har ejerskab til indsatsen.
Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet i samarbejde med borgeren og med inddragelse af den praktiserende læge.
Rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension,
2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres,
3) hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Rehabiliteringsteamet forudsættes som udgangspunkt at give indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. Hvis teamet skønner, at en mindre indgribende indsats er tilstrækkelig, indstiller teamet dog denne indsats.
Rehabiliteringsteamet skal også behandle sager, der vedrører personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. I disse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt og uden borgerens deltagelse i mødet. Disse personer er derfor undtaget fra ressourceforløb og skal kunne tilkendes førtidspension uden et sådant forløb. Det kan fx være personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4.
2.1.4. Rehabiliteringsplanen
2.1.4.1. Gældende ret
Efter gældende lovgivning skal kontanthjælpsmodtagere m.fl. have en jobplan, når de deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og sygedagpengemodtagere skal have en opfølgningsplan senest ved anden opfølgning.
2.1.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås som noget nyt, at personer, der skal have deres sag behandlet i et tværfaglige og koordinerende rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan.
Rehabiliteringsplanen består af en forberedende del og en indsatsdel. Den forberedende del, udarbejdes i alle sager, der forelægges rehabiliteringsteamet, og den danner grundlag for sagens behandling i teamet. Planens indsatsdel udarbejdes kun for personer, der tilbydes et ressourceforløb.
Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen. Det er vigtigt at sikre, at personen har ejerskab til egen sag.
I rehabiliteringsplanens forberedende del beskrives borgerens uddannelses- og beskæftigelsesmål og borgerens beskæftigelsesmæssige ressourcer. Derudover redegøres der for, hvilke barrierer borgeren og sagsbehandleren ser i forhold til at opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse. Det er bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin helbredssituation, og om personen selv opfatter, at der er helbredsproblemer af betydning for personens evne til at påtage sig et arbejde. Der skal således udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår.
Desuden skal den praktiserende læges vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde eller deltage i uddannelse indgå som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del.
Den forberedende del af planen beskriver og dokumenterer sagen. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Det tilkendegives således heller ikke, om det er kommunens vurdering, at borgeren skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.
Den forberedende del af rehabiliteringsplanen udarbejdes af kommunen. I en række sager vil det være jobcentret, der udarbejder den forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet. I sager, hvor der fx overvejende er sociale problemstillinger, kan det dog være den sociale forvaltning, der udarbejder den forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet. For personer, der allerede er i ressourceforløb, og som skal have deres sag forelagt igen for rehabiliteringsteamet, udarbejdes den forberedende del af en ny rehabiliteringsplan af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler.
Rehabiliteringsplanens indsatsdel, som kun udarbejdes i sager om ressourceforløb, skal indeholde borgerens beskæftigelses- og uddannelsesmål og en plan for den samlede indsats, der er nødvendig og hensigtsmæssig for den enkelte borger. Planen udarbejdes af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler på baggrund af de respektive forvaltningers beslutning om konkret indsats til personen. Forvaltningernes beslutninger er truffet på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling i den konkrete sag. Det skal fremgå af planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.
I en række sager vil det være nødvendigt at forelægge sagen af flere omgange for teamet, inden teamet kan afgive en indstilling, som kan danne grundlag for de relevante myndigheders beslutninger om den konkrete indsats, så planens indsatsdel kan færdiggøres.
Til personer, der skal påbegynde et ressourceforløb efter kapitel 12 a, foreslås det, at kommunen udpeger en gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Denne person er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet med rehabiliteringsplanen og efterfølgende for opfølgningen på planen, herunder for at holde opfølgningssamtaler og varetage den løbende koordinering i forhold til de øvrige forvaltninger. Opfølgningen vil typisk medføre et løbende samarbejde mellem jobcenteret, sundheds- og socialforvaltningen og ofte også med undervisningsforvaltningen. Ved ændringer i forløbet er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler ansvarlig for at sørge for, at planen justeres efter personens aktuelle situation og behov, herunder om og i hvilket omfang personen har brug for mentorstøtte som led i at fremme målet mod beskæftigelse eller uddannelse.
Det foreslås endvidere, at kommunen kan udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret, der kan varetage opfølgningen. Dette kan være relevant i sager, hvor karakteren af personens komplekse problemer tilsiger det. Det kan fx være en sag, hvor hovedvægten af indsatsen i en længere periode vil ligge på et andet område end beskæftigelsesområdet. Fokus på hovedmålet, at personen får fodfæste på arbejdsmarkedet, må dog aldrig træde i baggrunden. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Hvis rehabiliteringsplanen ikke fører til job, og rehabiliteringsteamet ved en ny forelæggelse i teamet vurderer, at alle relevante muligheder herfor er udtømte, kan rehabiliteringsplanen med tilhørende dokumentation for borgerens samlede situation og den gennemførte indsats, herunder beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud m.v., benyttes som grundlag for visitation til, at der træffes afgørelse om fleksjob ellers førtidspension.
Den nye model med rehabiliteringsplan, rehabiliteringsteam og ressourceforløb foreslås at erstatte den nuværende arbejdsevnemetode og ressourceprofil. Den fremtidige vurdering af arbejdsevnen og dokumentationen herfor foreslås løbende at ske i rehabiliteringsplanen via en tværfaglig indsats i beskæftigelses-, social- og sundhedssporet samt den øvrige løbende dokumentation på sagen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om indholdet og udformningen af rehabiliteringsplanen samt procedurerne for udarbejdelsen, og hvordan rehabiliteringsplanen skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren herudover efter forhandling med social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanens beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for forudgående indsats skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, revalidering eller førtidspension. Reglerne vil tage udgangspunkt i den gældende systematik om en adskillelse af beskrivelse af ressourcer og udfordringer og udvikling og vurdering af arbejdsevnen. Reglerne vil bygge videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indførelsen af arbejdsevnemetoden – herunder kravene til fælles systematik i beskrivelsen af borgerens ressourcer og muligheder. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation – herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.
Da det må konstateres, at de eksisterende regler for beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne i praksis ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at understøtte udviklingsperspektivet, men i højere grad er blevet anvendt til at dokumentere manglende ressourcer, er det vigtigt, at den metodiske tilgang styrkes og udbygges sådan, at der kommer større fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne i forhold til de konkrete mål, der skal fastsættes i forbindelse med udformningen af jobplanen og rehabiliteringsplanen.
Af hensyn til den enkelte borger er målet, at sagsbehandlingstiden i forhold til rehabiliteringsteamets behandling af sagen skal være så kort som muligt. Det er afgørende, at der i de kommunale forvaltninger fastlægges effektive procedurer for den samlede koordinering og styring af sager.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 og 20 og bemærkningerne hertil.
2.1.5. Ressourceforløb
2.1.5.1. Gældende ret
Den gældende lovgivning indeholder ikke regler om ressourceforløb, der bygger på en tværfaglig og helhedsorienteret indsats inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet.
Efter de gældende regler kan alle i alderen 18 år til folkepensionsalderen blive visiteret til førtidspension, hvis kriterierne herfor er opfyldt.
Målgruppen for ressourceforløb vil typisk være personer, der kommer fra sygedagpenge eller kontanthjælp, og som har så komplekse problemer, at de er i risiko for at blive tilkendt førtidspension.
Efter de gældende regler skal sygedagpengemodtagere deltage i sygeopfølgning og kan blandt andet få tilbud efter kapitel 10 til 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kontanthjælpsmodtagere skal deltage i et individuelt kontaktforløb og kan blandt andet få tilbud efter kapitel 10 til 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.1.5.2. Den foreslåede ordning
Alle skal have mulighed for at få en plads på arbejdsmarkedet, udvikle deres arbejdsevne og have adgang til at forsørge sig selv. Det foreslås derfor, at det som udgangspunkt ikke skal være muligt at tilkende førtidspension til personer under 40 år med mindre, arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat samtidig med, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Det skal være klart dokumenteret, at alle muligheder på arbejdsmarkedet er udtømte.
Det foreslås, at personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension, skal have et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, der kan vare fra et til fem år ad gangen. Det er en forudsætning for, at en person kan blive tilkendt et ressourceforløb, at kommunen dokumenterer, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har bragt personen i uddannelse eller job, og at alle relevante muligheder i beskæftigelseslovgivningen vurderes som værende udtømte.
Indsatsen i ressourceforløbene skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på, hvilke ressourcer den enkelte har, og hvordan disse kan udvikles. På kort sigt er målet, at den enkelte får bedre fodfæste, så arbejdsevnen kan udvikles. Det er i den forbindelse afgørende, at den enkelte borger får én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der har ansvaret for at varetage borgerens sag på tværs af sektorer og lovgivningsområder.
Fokus for ressourceforløbet er, at arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret aktiv indsats, hvor borgerens mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbet handler med andre ord om at udvikle arbejdsevnen med henblik på at finde det rette job med opgaver, der passer til den enkelte. Derfor skal der altid opstilles konkrete og realiserbare beskæftigelsesmål for personen – også selvom beskæftigelse eller uddannelse ligger langt ude i fremtiden. Beskæftigelsesmålet skal sikre fokus i indsatsen, så både personen, personens netværk og kommunen har et pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet.
For at målet nås, er det vigtigt, at borgeren inddrages og får ejerskab og indflydelse på sit forløb og inddrages i tilrettelæggelsen af ressourceforløbet, mødes med rehabiliteringsteamet, og deltager aktivt i den løbende opfølgning. Borgeren skal være en aktiv del af forløbet. Derved sikres det, at borgerens egne mål om et liv med arbejde eller uddannelse i højest mulig grad respekteres og realiseres.
Det er af afgørende betydning for forløbet, at der løbende følges systematisk op på progressionen i ressourceforløbet, da beskæftigelsesmålet skal følge personens aktuelle behov og situation. Derfor vil mål og forløb ofte skulle justeres undervejs i forløbet i takt med, at den enkeltes behov og kapacitet og aktuelle situation ændrer sig.
Det foreslås, at personer under 40 år altid skal tilbydes et ressourceforløb. Som følge af at der dermed altid er mulighed for en beskæftigelsesrettet indsats, vil tilkendelse af en førtidspension som udgangspunkt ikke være mulig. Hvis forløbet ikke fører til en øget tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed muliggør andre beskæftigelsesrettede foranstaltninger som fx revalidering eller fleksjob, skal personen tilbydes endnu et ressourceforløb. Personer over 40 år skal tilbydes et ressourceforløb, inden der kan tages stilling til en eventuel førtidspension.
Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension uanset alder, jf. bemærkningerne til pkt. 2.1.3.2.
Det foreslås endvidere, at personer, der modtager førtidspension og er under 40 år, kan få mulighed for at få et ressourceforløb, hvis de ønsker det, og kommunen vurderer, at det er relevant.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34 og § 11, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.
Kommunen skal i ressourceforløbet tilrettelægge en tværfaglig og helhedsorienteret indsats inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Ressourceforløbet beskrives i indsatsdelen af rehabiliteringsplanen, som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstillinger, og de beslutninger, som de respektive forvaltninger har truffet, om hvilke indsatser borgeren skal have, så dennes arbejdsevne kan udvikles. De indsatser, som står i indsatsdelen, skal have et klart mål i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse og kan bestå i alle former for tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed på de pågældende forvaltningsområder og i gældende lovgivning. Eksempelvis kan en kommune sikre en borger en plads på arbejdsmarkedet i få timer ugentligt for langsomt at blive indsluset til opgaver og kolleger. Kommunen kan i den forbindelse iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger, eksempelvis i form af mentorstøtte, hjælpemidler m.v. Andre eksempler på tilbud i et ressourceforløb kan være tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte, misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, motion, kurser i håndtering af stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand, udredning m.m., så personens problemer løses eller personen hjælpes til at håndtere sine problemer med henblik på at kunne fungere på en arbejdsplads.
I mange ressourceforløb vil det være en forudsætning, at der er en betydelig indsats fra alle involverede, herunder den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, hvis det skal sikres, at det aftalte ressourceforløb realiseres i praksis. Der foreslås derfor, at der løbende og minimum 6 gange om året skal afholdes opfølgningssamtaler mellem borgeren og borgerens gennemgående og koordinerende sagsbehandler i ressourceforløb. Samtalerne skal bl.a. sikre, at der er den fornødne fremdrift i forløbet, og at personen og sagsbehandleren i samarbejde tager skridt til evt. justering af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen i forhold til personens aktuelle situation. På opfølgningssamtalerne skal det vurderes, hvordan både personen selv og sagsbehandleren kan være med til at sikre, at aktiviteterne i forløbet realiseres i praksis.
Der skal inden ressourceforløbet igangsættes og efterfølgende løbende tages stilling til, hvordan opfølgningen skal tilrettelægges, og hvor hyppigt den gennemgående og koordinerende sagsbehandler og borgeren skal afholde opfølgningssamtaler. Tilrettelæggelsen af ressourceforløbet skal fremgå af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen, jf. også bemærkningerne ovenfor til pkt. 2.1.4.2.
Det skal ligeledes fremgå af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen i hvilket omfang, der skal anvendes mentor. I en række ressourceforløb vil mentorstøtte være nødvendig for at sikre, at aktiviteterne i ressourceforløbet realiseres. Der skal altid løbende tages stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte i forbindelse med ressourceforløb. Allerede inden forløbet igangsættes, skal der i rehabiliteringsteamets behandling af sagen tages stilling til, om det skal indstilles, at borgeren får tilknyttet en mentor. Det skal desuden løbende under opfølgningssamtalerne vurderes, om mentorstøtte kan hjælpe borgeren med at realisere aktiviteterne i forløbet, og kommunen skal være særligt opmærksom på mentorstøtte, hvis borgeren i perioder afbryder forløbet og ikke magter at deltage i de fastlagte aktiviteter.
Mentorens funktion vil være at hjælpe borgeren med at overkomme de udfordringer, denne støder ind i undervejs i forløbet. Dette kan både være personlige og praktiske problemer, som borgeren støder på i sin dagligdag, og som udgør en hindring for dennes deltagelse i forløbet. Mentorfunktionen vil således kunne bruges til rent praktiske funktioner, fx støtte til at komme op om morgenen, møde til aktiviteter m.v., men også med kontakt til offentlige instanser, herunder hjælpe borgeren med at forstå indholdet af breve m.v. samt indholdet af de indsatser, borgeren skal deltage i.
Hvis borgeren ikke følger ressourceforløbet, skal kommunen vurdere, hvilke skridt der kan tages for at sikre, at borgeren igen aktivt deltager i forløbet og samarbejder om at nå sit beskæftigelsesmål, herunder om personen skal have en sanktion som følge af den manglende deltagelse. Kommunen skal i disse situationer foretage en socialfaglig vurdering af, om der i det konkrete tilfælde foreligger omstændigheder (fx sociale, helbredsmæssige, psykiske eller misbrugsproblemer), der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at deltage i samtaler eller aktiviteter i ressourceforløbet.
I de tilfælde, hvor kommunen vælger at pålægge borgeren en sanktion, foreslås det, at det skal ske efter regler svarende til reglerne for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Det betyder, at kommunen alene kan sanktionere manglende fremmøde m.v., hvis der ikke er en rimelig grund til udeblivelsen. Derudover foreslås, at kommunen kun kan give personen en sanktion, hvis kommunen har været i personlig kontakt med personen. Dermed sikres det, at kommunen har et så fyldestgørende overblik over den pågældendes situation som muligt, inden sanktionen gives. Hvis det viser sig formålsløst at forsøge at motivere borgeren til at følge ressourceforløbet, foreslås det, at kommunen skal kunne afbryde forløbet, og personen er herefter henvist til fx kontanthjælp.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 34 og § 3, nr. 10.
2.1.6. Forsørgelse under ressourceforløb
2.1.6.1. Gældende ret
Ressourceforløbsydelse er en ny ydelse til de borgere, der visiteres til et ressourceforløb.
Målgruppen for ressourceforløb vil typisk være personer, der kommer fra sygedagpenge eller kontanthjælp, og som har så komplekse problemer, at de er i risiko for at blive tilkendt førtidspension.
Efter de gældende regler modtager sygedagpengemodtagere sygedagpenge, og kontanthjælpsmodtagere modtager kontanthjælp.
2.1.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at alle, der deltager i ressourceforløb, skal have en ydelse på samme niveau, som de modtog forud for ressourceforløbet. Når en person visiteres til ressourceforløb stopper den hidtidige ydelse, og vedkommende skal i stedet have ressourceforløbsydelse. Det betyder, at en person, der modtog kontanthjælp inden ressourceforløbet, vil fortsætte med at modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau i forløbet. Personer, der modtog sygedagpenge inden ressourceforløbet, modtager en ydelse på niveau med sygedagpenge, og personer, der modtog ledighedsydelse, modtager en ydelse på niveau med ledighedsydelse. Ydelsen kan blive justeret undervejes i forløbet, og hvis personen fx får et barn, hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau på forsørgersats. Ydelsen er uafhængig af egen formue eller ægtefællens indkomst og formue.
For personer, der kommer fra sygedagpenge, foreslås det, at de modtager en ydelse på niveau med sygedagpengene, indtil sygedagpengeretten vil være ophørt efter varighedsbegrænsningen eller forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven. Herefter vil personen modtage ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau.
Det foreslås, at førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, ikke skal have ressourceforløbsydelse, men fortsat skal modtage førtidspension under forløbet.
Det foreslås, at modtagere af ressourceforløbsydelse på lige fod med kontanthjælpsmodtagere sikres ret til ferie og i denne periode ret til ophold i udlandet.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 10.
2.1.7. Muligheder for at arbejde under ressourceforløb
2.1.7.1. Gældende ret
Borgere, der i dag modtager en forsørgelsesydelse, har i større eller mindre grad mulighed for at arbejde, imens de modtager en forsørgelsesydelse. Indtægten vil herefter blive modregnet i ydelsen. Modregningssatsen afhænger af, hvilke ydelsen den pågældende modtager.
2.1.7.2. Den foreslåede ordning
Det primære mål for ressourceforløbet er at hjælpe og motivere mennesker med betydelige begrænsninger i arbejdsevnen til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor skal personer, der deltager i et ressourceforløb have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked end efter de regler, der gælder for kontanthjælp.
Det foreslås derfor, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, og som har indtægter fra ordinær beskæftigelse på lige fod med fleksjobansatte skal kunne beholde en større del af sin arbejdsindtægt, end hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 10.
2.2. Målretning af fleksjobordningen
2.2.1. Bevilling af fleksjob og øget brug af sociale kapitler
2.2.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler giver jobcenteret tilbud om fleksjob til personer, der ikke modtager førtidspension, og som er under folkepensionsalderen, hvis de pågældende ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen til fleksjob.
Grundlaget for en afgørelse om fleksjob skal bestå af
a) en redegørelse for, at relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,
b) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,
c) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, og
d) en redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
Jobcenteret skal anvende reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er fastsat i medfør af loven.
Efter de gældende regler kan fleksjob etableres hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Personer, der er ansat i fleksjob, kan udstationeres i udlandet, når
1) personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark,
2) ansættelsen er frivillig for personen,
3) der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår,
4) udstationeringen højst er af et års varighed, og
5) den ansatte er sikret hjemrejse.
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning skal fremtidssikre fleksjobordningen, så den også fremover er med til at sikre mennesker med en nedsat arbejdsevne adgang til arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen skal bevares, men den skal skrues sammen på en ny måde, så den i højere grad bliver målrettet personer med mindst arbejdsevne, og samtidig skal der være større tilskyndelse for den ansatte i et fleksjob til at øge antallet af arbejdstimer, hvis vedkommende er i stand til det.
Der foreslås derfor en ny og målrettet fleksjobordning, hvor det offentlige tilskud omlægges, og hvor fleksjob som udgangspunkt bliver midlertidige.
Det første fleksjob kan – uanset alder – bevilges for en periode af fem år. Personer under 40 år kan få bevilget et fleksjob for fem år ad gangen. Efter udløbet af en femårig periode tager jobcenteret stilling til, om personen fortsat er berettiget til et nyt midlertidigt fleksjob.
Personer over 40 år får efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed.
Det er et krav, at personen har så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at den pågældende ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Jobcenteret træffer afgørelse om visitation til fleksjob efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet afgiver med udgangspunkt i rehabiliteringsplanens forberedende del en indstilling af, om den pågældendes arbejdsevne er nedsat i et sådant omfang, at personen skal have tilbud om fleksjob. Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal derfor indeholde en systematisk beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personlige ressourcer, netværk m.v. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i og dokumentere den forudgående indsats.
Det foreslås endvidere, at den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde skal indgå i rehabiliteringsplanens forberedende del. Den praktiserende læges vurdering skal således indeholde en beskrivelse af personens ressourcer og muligheder for at arbejde eller påbegynde uddannelse.
Det foreslås, at der i rehabiliteringsplanens forberedende del skal fremlægges dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på normale forhold er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser, herunder revalidering i den ordinære beskæftigelseslovgivning, er udtømte. Samtidig foreslås det, at det skal dokumenteres, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Endelig foreslås det, at det skal dokumenteres, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder, hvis der er tale om en person, der ønsker fleksjob på den hidtidige arbejdsplads. Dokumentationen sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del.
En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor det vurderes, at personen aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimelig periode. Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, eller personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.
Der skal foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob.
Beskæftigelsesministeren får efter inddragelse af social- og integrationsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan rehabiliteringsplanens forberedende del skal indgå i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleksjob.
Beskæftigelsesministeren får endvidere hjemmel til at fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet. Med hjemlen fastsættes der regler i lighed med de regler, der er gældende i dag vedrørende udstationering.
Ved indgåelsen af aftalen om førtidspensionsreformen i 2000 og det rummelige arbejdsmarked var det forventningen, at den personkreds, der efter de tidligere regler kunne få tilbud om fleksjob med 1/3 løntilskud, fremover som hovedregel skulle ansættes i job på normale vilkår, herunder i aftalebaserede skånejob efter overenskomsternes sociale kapitler. Forventningen om oprettelse af flere aftalebaserede skånejob er imidlertid ikke blevet indfriet.
For at få arbejdsmarkedets parter til at bidrage mere til at skabe større rummelighed på arbejdsmarkedet, herunder ved brug af sociale kapitler, foreslås det derfor, at der stilles krav om, at medarbejdere kun kan blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis de pågældende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Kravet kan ikke opfyldes ved at være ansat i et fleksjob efter overenskomstens sociale kapitler. De pågældende skal i øvrigt opfylde betingelserne for fleksjob.
Det foreslås, at aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner der er svære for medarbejderen at udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn der er aftalt. Det skal dokumenteres, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler henholdsvis på særlige vilkår.
Det foreslåede krav om 12 måneders ansættelse inden et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads gælder ikke, hvis den ansatte fx har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på et aftalebaseret skånejob. Med akut opstået skade eller sygdom menes fx svær, uhelbredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller andet kompliceret ulykkestilfælde (fx i forbindelse med en arbejdsskade). Der kan også være tale om en pludseligt opstået alvorlig og fremskridende sygdom.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.3.2. og 2.1.4.2, samt bemærkningerne til § 1, nr. 19, 20, 40 og 41.
2.2.2. Fastsættelse og regulering af løn m.v. i fleksjobbet
2.2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler ansættes en person i et fleksjob som udgangspunkt på fuld tid, uanset hvor mange timer, den ansatte arbejder i jobbet. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob for fuld tid, og kommunen udbetaler et tilskud på enten halvdelen eller totredjedele af lønnen til arbejdsgiveren afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. Løn og øvrige arbejdsvilkår fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler. I en ikke-overenskomstdækket ansættelse gælder overenskomsten på sammenlignelige områder. Fastsættelsen af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
Med reformen lægges tilskuddet om, således at arbejdsgiveren fremover ikke skal betale løn for fuld tid, men skal betale løn for det arbejde, der bliver udført, ligesom personer i fleksjob skal have løn for den arbejdsindsats, de reelt yder. Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne ved et fleksløntilskud fra kommunen. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet vil således fremover bestå af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten.
Det er vigtigt, at fleksjobordningen også kan rumme de særlige tilfælde, hvor en betydelig funktionsnedsættelse gør, at personerne ikke kan arbejde med fuld intensitet i de timer, hvor de arbejder. Det er derfor vigtigt, at reglerne om lønfastsættelse afspejler dette, idet der ellers er risiko for, at der ikke kan etableres fleksjob i disse tilfælde.
Jobcenteret skal ved etablering af et fleksjob på en virksomhed komme med en vurdering af den pågældendes arbejdsevne i fleksjobbet. Vurderingen kan danne grundlag for aftalen om fleksjob, herunder om arbejdstid og aflønning. Aflønningen fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster, men da der kan være områder, der ikke regulerer eller ikke er egnede til at regulere løn og arbejdstid efter de regler, der gælder i den nye fleksjobordning vil overenskomsterne i disse situationer kunne fraviges efter aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver.
Det foreslås endvidere, at der nedsættes et trepartsudvalg med bl.a. arbejdsmarkedets parter. Udvalget skal følge området tæt og give arbejdsmarkedets parter mulighed for løbende at vurdere, hvorvidt der er behov for justeringer i de kollektive aftaler.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 41.
2.2.2.3. Forholdet til Persondataloven
I forslaget til bestemmelsen om fastsættelse af løn i fleksjobbet, fremgår det, at jobcenteret skal foretage en vurdering af den ansatte i fleksjobbets arbejdsevne, herunder hvor mange timer den pågældende kan arbejde i det konkrete job, hvilken intensitet, arbejdet kan udføres med samt hvilke skånebehov der skal tages i ansættelsen, Disse oplysninger videregives til arbejdsgiveren, således at arbejdsgiveren sammen med den ansatte kan indgå en aftale om fleksjob og aflønning baseret på jobcenterets vurdering.
Formålet med bestemmelsen er, at give arbejdsgiveren og den ansatte det bedste grundlag for at indgå en aftale om løn og skånebehov, der sikrer at den ansatte får løn for den arbejdsindsats, den pågældende yder, og at arbejdsgiveren betaler løn for denne arbejdsindsats. Samtidig sikres det, at de skånebehov, som den ansatte i fleksjobbet har, bliver indarbejdet i aftalen mellem den ansatte og arbejdsgiveren.
Hvis arbejdsgiveren ikke får disse oplysninger, er der risiko for, at der ikke kan etableres en ansættelse i fleksjob.
På baggrund af dette vurderes forslaget at være i overensstemmelse med Persondatalovens krav om proportionalitet, jf. persondatalovens § 5, stk. 3. Proportionalitetskravet betyder, at det skal overvejes, om det ønskede formål kan nås med mindre indgribende midler.
Det vurderes ikke, at formålet kan opnås med mindre indgribende midler, og arbejdsgiveren vil under alle omstændigheder skulle gøres bekendt med, hvilke skånebehov den ansatte har samt at den ansatte er visiteret til fleksjob.
Det er i forbindelse med vurderingen af kravet om proportionalitet taget i betragtning, at oplysningen om, at en person er visiteret til fleksjob er en oplysning om væsentlige sociale problemer, jf. nedenfor om persondatalovens § 8, stk. 3.
Samtidig fremgår det, at jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation skal have kopi af den aftale, som arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet har indgået. Dette gælder også i de tilfælde, hvor den ansatte i fleksjobbet ikke er medlem af den overenskomstbærende faglige organisation. I bestemmelsen stilles der krav om, at videregivelsen til jobcenteret og den overenskomstbærende organisation alene kan ske efter aftale med den ansatte i fleksjobbet, således at der gives et udtrykkelige samtykke til videregivelsen.
I forhold til jobcenteret er det indgået i vurderingen af, om bestemmelsen er proportional, at aftalen om fastsættelse af løn og skånebehov sker på baggrund af den vurdering, som jobcenteret har foretaget og jobcenteret er derfor allerede bekendt med, hvilket timetal en person kan arbejde i fleksjobbet, arbejdsintensiteten samt de skånebehov, der skal tages til den ansatte. Videregivelsen fra arbejdsgiveren til jobcenteret sker alene for, at jobcenteret kan konstatere, at ansættelsesforholdene ligger i tråd med den vurdering, som jobcenteret har afgivet. Det skønnes ikke, at formålet kan opnås med mindre indgribende midler. Det er i lighed med jobcenterets videregivelse af oplysninger til arbejdsgiveren taget i betragtning, at der er tale om en oplysning om væsentlige sociale problemer, jf. nedenfor om persondatalovens § 8, stk. 3.
I forhold til videregivelse af aftalen om løn og ansættelsesvilkår fra arbejdsgiveren til den overenskomstbærende faglige organisation vil der være tale om en videregivelse mellem to private aktører. Baggrunden for, at aftalen mellem arbejdsgiveren og den ansatte skal videregives til den overenskomstbærende organisation er at sikre, at løn fastsat ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte på baggrund af jobcenterets vurdering af personens arbejdsevne sker på et korrekt grundlag, herunder i forhold til anvendelsen af de kollektive overenskomster.
Baggrunden for forslaget er at sikre, at den ansatte i fleksjobbet får den bedst mulige sikkerhed for, at den pågældendes ansættelsesforhold sker på det bedst mulige grundlag.
Før aftalen kan videregives til den overenskomstbærende faglige organisation skal dette aftales med den ansatte i fleksjobbet, som derfor skal have givet et udtrykkelig samtykke til, at aftalen kan videregives. Det vil således være op til den enkelte ansatte at tage beslutning om, hvorvidt den pågældende ønsker at inddrage den overenskomstbærende faglige organisation sine ansættelsesforhold.
De oplysninger, der vil fremgår af aftalen vil endvidere ikke være oplysninger om den pågældendes diagnose og prognose m.v., men vil alene være, hvor mange timer, den pågældende skal have løn for set i forhold til arbejdstid og -intensitet samt eventuelt hvilke skånebehov, den pågældende har.
Det vurderes, at bestemmelsen lever op til proportionalitetskravet i persondataloven, da oplysningerne ikke kan videregives til den overenskomstbærende faglige organisation på en mindre indgribende måde, og da den ansatte skal give et udtrykkeligt samtykke til videregivelsen.
Det er et krav, at jobcenterets videregivelse af oplysninger om den ansatte i fleksjobbets arbejdsevne og arbejdsgiverens videregivelse af oplysninger til jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation skal ske inden for rammerne af persondataloven. Det vil bl.a. sige, at jobcenteret, den overenskomstbærende faglige organisation og arbejdsgiveren skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være uforenelige med de formål, som oplysningerne er indsamlet til. Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er indsamlet til.
Lovforslagets del om at jobcenteret kan videregive oplysninger om arbejdsevne, herunder arbejdsintensitet og skånebehov til arbejdsgiveren og muligheden for, at jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation får samme oplysninger efter, at den ansatte i fleksjobbet har givet udtrykkeligt samtykke, vurderes som værende proportionalt og af væsentlig betydning for at sikre, at lønvilkår for ansatte i fleksjob sker på det bedst mulige oplysningsgrundlag, herunder i forhold til om overenskomsten på ansættelsesområdet kan bruges.
Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område – dvs. i dette tilfælde jobcenteret – kun videregive oplysninger om bl.a. væsentlige sociale problemer og andre private forhold, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, og om helbredsmæssige forhold, jf. persondatalovens § 7, stk. 1, under visse betingelser. En oplysning om, at en borger er visiteret til fleksjob, vil være omfattet af § 8, stk. 3, da der gives oplysning om forhold, der er nævnt i § 8, stk. 1.
Ifølge persondatalovens § 8, stk. 3, kan de sociale myndigheder videregive de nærmere angivne særligt følsomme oplysninger, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hen hensynet til den, oplysningen angår, 3) hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller 4) nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Når det under nr. 3 anføres, at videregivelsen skal være et nødvendigt led i sagens behandling, sigtes der til den afgivende myndigheds sag.
Lovforslaget forudsætter, at jobcenterets videregivelse af oplysninger til og modtagelse af oplysninger fra arbejdsgiveren, er et nødvendigt led i behandlingen af kommunens egen sag vedrørende muligheden for at give den fleksjobvisiterede tilbud om et fleksjob.
Lovforslaget vurderes derfor at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, idet jobcenteret med henvisning til den foreslåede bestemmelse vil skulle videregive oplysninger om den fleksjobvisiteres arbejdsevne uden at iagttage, om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.
§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysninger om fx væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold.
Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at jobcenteret kan videregive oplysningerne. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at jobcenteret og arbejdsgiveren skal anmode personen om samtykke til at videregive oplysningerne om den pågældendes arbejdsevne og lønforhold, før oplysningerne kan videregives uden samtykke.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse af denne bestemmelse vil således ikke være i strid med direktivet.
Det følger af persondatalovens § 8, stk. 4, at private dataansvarlige må behandle oplysninger om væsentlige sociale problemer, hvis der foreligger et udtrykkeligt samtykke fra personen, som oplysningerne drejer sig om. I persondatalovens § 8, stk. 5, fremgår det, at de i stk. 4 nævnte oplysninger kan videregives, hvis der foreligger et udtrykkeligt samtykke fra den, som oplysningerne vedrører. Med bestemmelsen om, at jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation skal kunne modtage oplysninger om aftalen, som er indgået mellem arbejdsgiveren og den ansatte, vil der blive stillet krav om, at dette alene kan ske, hvis det er aftalt med den ansatte i fleksjobbet, som dermed har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen.
Den overenskomstbærende faglige organisation skal følge persondatalovens regler og skal herunder drage omsorg for, at der forinden iværksættelsen af behandling af oplysninger, som foretages for en privat dataansvarlig, sker anmeldelse til Datatilsynet, som skal give tilladelse til behandlingen. , jf. persondatalovens §§ 48-50.
2.2.3. Udbetaling af fleksløntilskud
2.2.3.1. Gældende ret
Der udbetales efter de gældende regler ikke tilskud direkte til den enkelte ansatte i fleksjob, men derimod til arbejdsgiveren, som har ansat en person i fleksjob.
Efter de gældende regler ansættes en person i fleksjob på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Den pågældende får således udbetalt fuld løn fra arbejdsgiveren, selv om personen fx kun arbejder 18 timer om ugen. Arbejdsgiveren får som kompensation for den ansattes nedsatte arbejdsevne udbetalt et tilskud fra kommunen. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet til lønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 466.594 kr. (2012-niveau) på årsbasis eller 242,50 kr. (2012-niveau) på timebasis.
Der er i syge- og barseldagpengesammenhæng tale om et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, og personens ret til syge- og barseldagpenge behandles således efter reglerne for syge- og barseldagpenge til lønmodtagere.
En ansat i fleksjob er efter sygedagpengeloven berettiget til sygedagpenge fra kommunen fra første ansættelsesdag. Personen skal således ikke opfylde det almindelige beskæftigelseskrav i form af 26 ugers ansættelse og 240 timers beskæftigelse.
En ansat i fleksjob skal have haft 13 ugers ansættelse og 120 timers beskæftigelse for at kunne opfylde betingelsen for ret til barseldagpenge.
Får den ansatte i fleksjob udbetalt løn under sygdom eller barsel, har arbejdsgiveren et afledt krav. Det betyder, at arbejdsgiveren er berettiget til de syge- eller barseldagpenge, som den ansatte ville have haft ret til fra kommunen, hvis den ansatte ikke havde været berettiget til løn fra arbejdsgiveren.
Beregningen af syge- og barseldagpenge til en person ansat i fleksjob sker på grundlag af det timetal og den timeløn, der er lagt til grund ved kommunens beregning af løntilskuddet.
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at arbejdsgiveren betaler løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den ansatte i et fleksjob reelt yder. Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten.
Det foreslås videre, at fleksløntilskuddet kan udgøre op til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb (svarende til 16.732 kr. pr. måned). Der reserveres 5 pct. heraf, dog maksimalt 500 kr. om måneden til ATP for at sikre, at pensionsvilkårene for den ansatte i et fleksjob ikke forringes markant som følge af ændringen af aflønningen i fleksjob. Se mere under pkt. 2.2.10.2.2.
Herudover foreslås det, at tilskuddet aftrappes med en modregningssats på 30 pct., indtil en løn før skat på 13.000 kr. inkl. pension pr. måned. Det betyder, at når lønnen øges med 1.000 kr., modregnes der 300 kr. i tilskuddet, og den samlede indkomst for den ansatte i et fleksjobbet bliver dermed 700 kr. højere. Når lønnen og den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er oprettet som led i ansættelsesforholdet overstiger 13.000 kr. om måneden, er modregningssatsen 55 pct. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pensionsbidrag på 36.352 kr. pr. måned (2012 niveau). Lønindtægt defineres som A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag samt det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Fleksløntilskuddet aftrappes på samme måde for andre arbejdsindtægter.
En person, som bliver ledig efter et fleksjob, vil, uanset at tilskuddet på baggrund af lønindkomst har været fuldt aftrappet, være berettiget til ledighedsydelse, i det omfang den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob, herunder står til rådighed for fleksjob, som efter de gældende regler.
Hvis baggrunden for, at den pågældende har haft en lønindtægt på 36.352 kr. eller derover er, at den pågældende har arbejdet i et omfang, der medfører, at den pågældende ikke længere kan anses for berettiget til fleksjob, kan den pågældende få ledighedsydelse efter de gældende regler om ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob.
Det foreslås også, at tilskuddet og lønnen m.v. tilsammen maksimalt kan udgøre niveauet for lønnen ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling. Dette niveau skal fremgå af aftalen om fleksjobansættelsen. Derved vil personer på sammenlignelige ansættelsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob. Hvis løn og fleksløntilskud tilsammen udgør mere end lønnen på fuld tid i den pågældende stilling, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.
Der skal, jf. forslaget, indbetales et ATP-bidrag af det offentlige tilskud, der beregnes på grundlag af forskellen mellem det ugentlige antal timer, der udbetales løn for, og 37 timer. ATP-bidraget svarer til A-satsen efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (1,68 kr. pr. time i 2012).
Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet til den pågældendes NemKonto. Udbetalingen sker bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret samt eventuelle andre økonomiske oplysninger, som skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksløntilskuddet, herunder at fleksløntilskuddet i den første måned i fleksjobbet udbetales på baggrund af det beregnede (forventede) tilskud med en eventuel efterfølgende regulering. Hvis der efterfølgende sker ændringer i løn eller anden lønindkomst, kan der ske efterregulering af fleksløntilskuddet. Beregning og efterregulering administreres af kommunen. Der vil endvidere blive fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, når der samtidig udbetales syge- eller barselsdagpenge m.v.
Oplysningerne i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, kan indhentes uden samtykke fra den ansatte i et fleksjob til brug for behandling af en konkret sag, da der er tale om økonomiske oplysninger. Dette følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 11, stk. 2 og 5.
Den ansatte i fleksjobbet får pligt til at give kommunen oplysninger om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Kommunen skal efter de gældende regler i § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vejlede personen om hvilke oplysninger, der har betydning for udbetaling af fleksløntilskuddet. Hvis den pågældende mod bedre vidende ikke opfylder sin oplysningspligt, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af det beløb, der er modtaget med urette.
For andre arbejdsindtægter, som ikke fremgår af indkomstregistret, fx fra selvstændig bibeskæftigelse skal kommunen anvende de gældende regler i § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i forhold til disse oplysninger,
Det foreslås, at fleksløntilskuddet kan udbetales under ophold i udlandet, når den ansatte i fleksjobbet holder ferie. Under sygdom og barsel kan fleksløntilskuddet udbetales under ophold i udlandet efter de regler, der gælder efter lov om sygedagpenge eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Det foreslås, at der under ferie udbetales løn eller feriegodtgørelse optjent på baggrund af lønindkomsten under ferien. Herudover modtager personen det beregnede fleksløntilskud under ferien. En ansat i fleksjob har samme ret til ferie – dvs. sammenlagt 5 ugers ferie – om året som alle andre. Optjening af ferie med feriegodtgørelse eller løn følger ferielovens almindelige regler. Hvis den ansatte i et fleksjob arbejder under 5 dage om ugen, har den ansatte i fleksjobbet ret til at holde 5 ugers ferie i alt, dvs. at ferien dækker både arbejdsdage og arbejdsfrie dage. Kommunen kan få oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriedagpenge, som er registeret i Feriekonto via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed. Oplysningerne kan indhentes uden samtykke fra den ansatte til fleksjob, jf. § 11 a, stk. 2 og 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det foreslås endvidere, at hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel, vil den ansatte fortsat modtage fleksløntilskuddet under sygdom eller barsel. Arbejdsgiveren modtager syge- eller barseldagpengerefusion, svarende til det beløb, som den ansatte kunne have fået udbetalt i syge- eller barseldagpenge for de timer, den pågældende er sygemeldt eller på barsel fra fleksjobbet.
Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under sygdom eller barsel, foreslås det, at den ansatte i et fleksjob får udbetalt syge- eller barseldagpenge for det antal timer, som den pågældende op til sygdoms- eller barselperioden er ansat til. Syge- eller barseldagpengene suppleres med fleksløntilskuddet. Syge- eller barseldagpengene og løntilskuddet kan tilsammen maksimalt udgøre 98 pct. af højeste dagpengesats.
Det foreslås, at hvis en person, der er ansat i fleksjob og ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge, fx fordi den pågældende ikke har medvirket ved opfølgning eller som følge af varighedsbegrænsningen efter lov om sygedagpenge, skal det beløb, som den pågældende kunne have fået i sygedagpenge, modregnes i fleksløntilskuddet.
Samtidig foreslås det, at hvis en ansættelse i fleksjob ophører, mens en person modtager sygedagpenge samtidig med fleksløntilskud, ophører personens ret til fleksløntilskuddet og til sygedagpenge. Den pågældende bliver i stedet berettiget til at modtage ledighedsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, mens den pågældende er syg. Der kan således alene udbetales fleksløntilskud, når en person har en aktuel ansættelse i et fleksjob.
Det foreslås endvidere, at hvis en ansættelse i fleksjob ophører, mens en person modtager barseldagpenge samtidig med fleksløntilskud, ophører personens ret til fleksløntilskuddet og personen overgår til at modtage barseldagpenge beregnet som 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
Uanset om den ansatte i fleksjob får løn under sygdom eller ej, er personen omfattet af sygedagpengeloven, og kommunen skal iværksætte sygeopfølgning efter lovens bestemmelser. Tilsvarende gælder reglerne om anmeldelse af sygefravær, anmodning om sygedagpenge, pligten til at medvirke i sygeopfølgningen m.v.
For at sikre, at en arbejdsgiver, der har en person ansat i fleksjob i få timer om ugen, vil være berettiget til at modtage sygedagpengerefusion under den ansattes sygefravær, foreslås, at der ikke skal være en nedre grænse for, hvor mange timers sygefravær om ugen den ansatte i fleksjob skal have, for at der kan udbetales sygedagpenge og dermed refusion til arbejdsgiveren.
Tilsvarende foreslås, at en person, som ansættes i et fleksjob efter 1. januar 2013, ved barsel skal være berettiget til barseldagpenge uden at skulle opfylde de almindelige beskæftigelseskrav. Derved sikres, at også personer, der er ansat i fleksjob få timer om ugen, fremover vil have ret til dagpenge efter barselloven.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 41, § 5, nr. 1, 3 og 7 samt § 6, nr. 1-5.
2.2.4. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status
2.2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen følge op 6 måneder efter, at tilskuddet til arbejdsgiveren, der har en ansat i fleksjob, er udbetalt første gang. Herefter skal kommunen følge op senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvordan opfølgningen skal foretages. Ved opfølgningen skal det vurderes, om den ansatte i fleksjobbet fortsat kan arbejde i samme omfang, herunder eventuelt kan arbejde i flere timer eller om der tages hensyn til den pågældendes skånebehov. Kommunen skal endvidere vurdere, om den ansatte i fleksjob fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, og om der skal ske ændringer i tilskuddets størrelse.
2.2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at jobcenteret skal følge op ved en midtvejsstatus efter 2½ års ansættelse i fleksjobbet. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i et fleksjob, og efter behov ved en drøftelse med arbejdsgiver og den ansatte i et fleksjob af mulige initiativer, der kan forbedre den ansattes arbejdsevne. I opfølgningen skal der fx ses på, om det har været muligt for den ansatte at arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen, herunder om det vurderes, at den pågældendes arbejdsevne fortsat skønnes at kunne udvikles, hvis den ansatte i fleksjobbet havde en meget begrænset arbejdsevne ved påbegyndelsen af fleksjobbet, om der har været yderligere skånebehov m.v.
For personer, der er ansat i et permanent fleksjob, skal jobcenteret foretage opfølgning hver gang, der er gået 2½ år fra sidste opfølgning.
Det foreslås endvidere, at der for personer, der er ansat i midlertidige fleksjob, skal udarbejdes en status efter 4 ½ år af jobcenteret, hvor der tages stilling til, om den ansatte i et fleksjob kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen. Jobcenteret skal ved udarbejdelsen af status undersøge, om den pågældende fortsat har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne efter de regler, som skal følges ved vurdering af en persons arbejdsevne. Hvis der er tale om en person, som åbenbart ikke kan få det bedre, eller hvis personen har fået det værre, herunder kan arbejde færre timer, vil jobcenteret uden større sagsbehandling kunne bevilge fleksjob på ny. Personer over 40 år vil få bevilget et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at de skal forblive i ordningen. Den pågældende forbliver i fleksjobordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse.
Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status og skal derfor ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, medmindre den vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring eller iværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativer for at kunne træffe afgørelse. Jobcenterets vurdering skal fremgår af den ansatte i fleksjobbets sag.
Det foreslås endvidere, at den ansatte i et fleksjob skal orientere jobcenteret, hvis arbejdstiden i fleksjobbet sættes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet af betydning for fleksjobbet. Det kan fx være oplysninger om, at der skal tages nye skånebehov, eller at den pågældende kan arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen. Jobcenteret skal, når den modtager oplysninger fra den ansatte om sådanne forhold, vurdere, hvilken betydning oplysningerne har i forhold til de betingelser, der skal være opfyldt for at have ret til fleksjob.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 41.
2.2.5. Ledighedsydelse
2.2.5.1. Gældende ret
Efter de gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til ledighedsydelse, hvis de opfylder visse betingelser, som fremgår af lov om aktiv socialpolitik. En person skal ved visitationen være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtage sygedagpenge, deltage i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager personen, der er visiteret til fleksjob, kontanthjælp, eller hvis betingelserne for kontanthjælp ikke er opfyldt, særlig ydelse.
Personen modtager ledighedsydelse, mens den pågældende venter på et fleksjob, er ledig efter et fleksjob eller bliver syg eller går på barsel, mens den pågældende modtager ledighedsydelse. Retten til ledighedsydelse er endvidere betinget af, at personen ikke har et tilbud om et rimeligt fleksjob, samt at personen står til rådighed for fleksjob.
Efter de gældende regler kan fleksjobvisiterede, der ikke opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse eller har mistet retten til ydelsen, optjene retten til ledighedsydelse ved at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Efter de gældende regler kan der i det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, udbetales
– 15 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,
– 10 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller
– 5 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.
Ferie med ledighedsydelse skal holdes i ferieåret 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder. Der sker fradrag i ferie med ledighedsydelse, hvis der er optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger 25 dage.
Ledighedsydelsen udbetales med det beløb, som den pågældende i øvrigt er berettiget til at modtage i ledighedsydelse.
Efter de gældende regler skal personer, der er visiteret til fleksjob, og som har modtaget kontanthjælp eller særlig ydelse i en periode på 12 sammenhængende måneder, have mulighed for at holde ferie på kontanthjælp eller særlig ydelse i op til fem uger i de følgende 12 sammenhængende måneder. Feriens placering skal aftales nærmere mellem ydelsesmodtageren og kommunen, idet der skal tages hensyn til både beskæftigelsesindsatsen og den øvrige families ferie. Ydelsesmodtageren kan opholde sig i udlandet under ferien. Den samlede ferie kan højst udgøre fem uger. Der er ikke tale om en egentlig optjening af ferie, og personen kan ikke efterfølgende få udbetalt kontanthjælp eller særlig ydelse under ferie, hvis den pågældende bliver ansat i et fleksjob.
Hvis der er optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, skal der ske fradrag i ferie med kontanthjælp eller særlig ydelse.
Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om varsling af ferie med ledighedsydelse og særlig ydelse. Udgangspunktet er, at der er ret til ferie, hvis denne varsles senest 14 dage, før ferien skal afholdes, og der ikke allerede i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud m.v., som den pågældende er forpligtet til at deltage i. Der kan gives tilladelse til afholdelse af ferie, selv om den varsles mindre end 14 dage før afholdelsen, hvis afholdelsen af ferien ikke modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen.
Personer, der i dag modtager ledighedsydelse, særlig ydelse eller kontanthjælp, fortsætter på denne ydelse under sygdom eller barsel.
Efter de gældende regler, skal der foretages fradrag i ledighedsydelsen, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har arbejde af kortere varighed. Hvis personen har udført arbejdet uden for normal arbejdstid eller på helligdage, medfører det også fradrag. Drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører også fradrag i ledighedsydelsen.
Løbende udbetalinger af pension inkl. tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører ligeledes fradrag i ledighedsydelsen. Dette gælder uanset størrelsen på arbejdsgiverens bidrag.
Fradraget sker i forhold til den tid, som den pågældende har arbejdet i en uge, og 37 timer. Hvis personen fx har arbejdet i 18 timer om ugen, skal der fradrages 18 timers ledighedsydelse i den pågældende uge.
Hvis personen har arbejde, som ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ved at dele indtægten med den omregningsfaktor, som er fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis modtageren af ledighedsydelse udfører selvstændig bibeskæftigelse, sker der fradrag for den faktiske tid, som bruges på samtlige arbejdsfunktioner, der er knyttet til virksomhedsudøvelsen, herunder administration og transport.
Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.
Der skal ikke ske fradrag for privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med et ansættelsesforhold. Det gælder også tilfælde, hvor en arbejdsgiver tilbageholder bidrag i den ansattes løn og indbetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning. Dette kan fx ske som en serviceordning fra arbejdsgiveren.
Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Arbejdsfrie indtægter er fx:
– Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.
– Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.
– Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.
– Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).
Fradrag for arbejde, indtægter, pensioner m.v. sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres eller for den periode, som indtægterne dækker.
2.2.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at alle ledige fleksjobvisiterede skal modtage ledighedsydelse, men på forskelligt niveau afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag.
Det foreslås, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til ca. 182.300 kr. årligt i 2012 for personer, der ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtager sygedagpenge, deltager i revalidering efter en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Det betyder, at ledighedsydelsen for personer, som efter de ovennævnte betingelser ikke vil være berettiget til ledighedsydelse på den høje sats, udgør henholdsvis ca. 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for forsørgere, svarende til ca.165.000 kr. årligt (kontanthjælpssatsen for forsørgere), og ca. 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for ikke-forsørgere, svarende til ca.124.000 kr. årligt (kontanthjælpssatsen for voksne). En person, der er visiteret til fleksjob, vil således altid være sikret en minimumsydelse svarende til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 25 år.
Ledighedsydelse er uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.
Personer, der har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, får ret til ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
Personerne skal som i dag stå til rådighed efter de gældende regler for modtagere af ledighedsydelse.
Hvis en person har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag for indtægten i ledighedsydelsen. Arbejde af kortere varighed kan fx være et kort vikariat eller en enkeltstående opgave af få timers varighed. Kommunen vil altid skulle vurdere, om beskæftigelsen skal behandles efter reglerne om ansættelse i fleksjob.
Efter forslaget skal kommunen hver måned - ligesom i dag - foretage en beregning af ledighedsydelsens størrelse forud for hver udbetaling baseret på oplysninger om fradrag for lønindkomstindkomst og anden indkomst, fx pensionsudbetalinger i ydelsesperioden. Oplysninger om arbejde og anden indkomst foretages på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret. Ledighedsydelse udbetales i lighed med i dag som en månedlig ydelse.
Det foreslås endvidere, at beregningen af fradrag i ledighedsydelsen for A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag og pensionsbidrag (eget og arbejdsgiverens) foretages på samme måde som beregning af det tilskud, der udbetales til den ansatte i et fleksjob. Dvs., at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en lønindkomst m.v. før skat på 13.000 kr. inkl. pensionsbidrag pr. måned (2012-niveau) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede bruttoindkomst m.v. før skat overstiger 13.000 kr. inkl. pensionsbidrag pr. måned (2012-niveau). Fradraget er således lønindkomstbaseret.
Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om fradrag i ledighedsydelsen. Hjemlen vil blive benyttet til at fastsætte regler om fradrag, der svarer til de regler, der gælder i dag. Der vil bl.a. blive fastsat regler om, at det medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis der er lønindtægter, løbende udbetalinger af pensioner, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen m.v. Baggrunden er, at pensionen anses for at træde i stedet for en arbejdsindkomst. Ved beregningen ses der i lighed med i dag bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring, svagelighedspension m.v.
Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgørelsestidspunktet, foreslås det, at fradraget i ydelsen sker forskudt i forhold til den aktuelle måned. Det betyder, at fradrag for arbejde i en given måned først vil blive fradraget i den følgende måned. Reglerne om beregning af ledighedsydelse tilpasses, så beregningen kan foregå på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret. Se pkt. 2.2.3.2.
Endelig foreslås det, at der kan modtages ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere i sammenlagt 6 måneder efter, at den fleksjobvisiterede har nået fleksydelsesalderen. Ved ledighed herefter modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere frem til folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse.
Efter forslaget skal personer, der modtager ledighedsydelse eller bliver ansat i fleksjob, fortsat have ret til at holde ferie med ledighedsydelse. I det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, udbetales ledighedsydelse med det beløb, som den pågældende er berettiget til efter § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik:
– 15 feriedage, svarende til sammenlagt tre ugers ferie, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,
– 10 feriedage, svarende til sammenlagt to ugers ferie, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller
- Fem feriedage, svarende til sammenlagt en uges ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.
Hvis den ansatte i et fleksjob arbejder under 5 dage om ugen, har den ansatte i et fleksjob ret til at holde fem ugers ferie i alt, dvs. at ferien dækker både arbejdsdage og arbejdsfrie dage.
Efter forslaget vil personer, der modtager ledighedsydelse, fortsætte på denne ydelse under sygdom og barsel i lighed med, hvad der gælder i dag.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 11-19.
2.2.6. Lempelse af sanktionsregler
2.2.6.1. Gældende ret
Efter de gældende regler skal en person, der modtager ledighedsydelse, deltage i opfølgningssamtaler efter lov om aktiv socialpolitik og samtaler i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis en person afslår eller udebliver fra en opfølgningssamtale eller fra en samtale i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personen ikke få ledighedsydelse i 3 uger.
Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen afslår eller udebliver fra en af de nævnte samtaler, mister personen retten til ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Efter de gældende regler kan kommunen ikke give en person en sanktion eller træffe afgørelse om, at retten til ledighedsydelse mistes, hvis modtageren af ledighedsydelse har en gyldig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse.
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal en person stå til rådighed for fleksjob, tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et fleksjob. Personen skal endvidere møde til samtaler, som kommunen indkalder til. Hvis der opstår tvivl om personens rådighed, fx fordi personen uden en rimelig grund udebliver fra eller afslår tilbuddet, skal kommunen afprøve rådigheden. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse.
Kommunen skal endvidere altid konkret vurdere, om en person har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt, før der træffes afgørelse om, at en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed for et fleksjob og dermed mister retten til ledighedsydelse.
Efter den gældende sanktionsregel i lov om aktiv socialpolitik mister en person retten til ledighedsydelse i 5 uger, hvis personen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob. Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister personen retten til ledighedsydelse.
Hvis en person uden en gyldig grund ophører i et fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.
En person, som har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Kun ansættelser i fleksjob efter, at den pågældende har mistet retten til ledighedsydelse, tæller med ved opgørelsen heraf.
Har kommunen indledt en sag om førtidspension, kan den pågældende forsætte med at modtage ledighedsydelse frem til, at kommunen har truffet afgørelse om, hvorvidt den pågældende er berettiget til pension eller ej. Hvis der udbetales førtidspension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.
2.2.6.2. Den foreslåede ordning
Modtagere af ledighedsydelse skal have den samme sanktion som dagpengemodtagere ved selvforskyldt ledighed.
Det foreslås, at sanktionsreglerne så vidt muligt sidestilles med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en person, der uden rimelig grund udebliver fra en cv-samtale, en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, ikke kan modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen.
Der har ikke tidligere været krav om, at en person, der modtager ledighedsydelse, skal være aktivt jobsøgende i lighed med, hvad der gælder for forsikrede ledige. Med forslaget skal en modtager af ledighedsydelse fremover være aktivt jobsøgende.
Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at bevise dette. Der skal i forbindelse med afgørelsen om, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, lægges en plan for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob, om den pågældende skal deltage i jobsøgningskurser eller eventuelt andre tiltag, der kan bringe den pågældende nærmere arbejdsmarkedet m.v.
Når fristperioden udløber, skal kommunen vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt den pågældende er aktivt jobsøgende eller, hvis planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund til ikke at følge planen, fx på grund af sygdom.
Hvis planen ikke er fulgt, og der ikke er en rimelig grund til dette, og kommunen har vurderet, at den pågældende ikke er aktivt jobsøgende, træffe afgørelse om, at ledighedsydelsen ophører.
Det foreslås endvidere, at kommunen i lighed med, hvad der gælder i dag, skal afprøve personens rådighed, hvis der opstår tvivl om denne.
Rådighedsafprøvningen kan fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis kommunen vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob, og dermed ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådighed stadig visiteret til et fleksjob.
Kommunen kan ikke træffe afgørelse, om at en person ikke står til rådighed for fleksjob, alene fordi kommunen eller modtageren af ledighedsydelse ikke kan finde et fleksjob, som personen kan klare. I denne situation skal kommunen vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et fleksjob, og hvis ikke træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves. Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så dårlig, at personen har ret til førtidspension, eller hvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er bedret, så personen ikke længere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.
Af forslaget fremgår, i lighed med de gældende regler, at hvis kommunen har påbegyndt en sag om førtidspension af egen drift eller efter ansøgning fra personen, skal der fortsat udbetales ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Hvis der senere træffes afgørelse om, at personen er berettiget til førtidspension, og der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.
Det fremgår af forslaget, at når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
For at harmonisere reglerne om selvforskyldt ledighed for personer, der modtager ledighedsydelse med de regler, der gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at en person, der ophører i eller afslår et fleksjob uden en rimelig grund, ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger. Det samme er tilfældet, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, ophører i eller afslår et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob.
En sanktion kan kun gives, hvis personen er blevet tilbudt et fleksjob eller har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes mulighed for at få arbejde.
Hvis personen på grund af egne forhold uden en rimelig grund ophører i eller afslår et fleksjob, er personen selvforskyldt ledig.
I en vurdering af, om en person er selvforskyldt ledig ved ophør i eller afslag på et fleksjob, skal altid indgå de konkrete forhold, der har ført til ophøret eller afslaget. Det kan fx være, at der foreligger en aftale med arbejdsgiveren om, at pågældende kan holde ferie ud over, hvad ferieloven tillader. Hvis arbejdsgiveren efterfølgende afskediger den fleksjobvisiterede på denne baggrund, vil personen ikke være selvforskyldt ledig, da årsagen til afskedigelsen ikke alene beror på personens forhold.
Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet om fleksjob eller aktive tilbud, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet om fleksjob har så mange forbehold eller krav til fleksjobbet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette. Det samme vil gøre sig gældende ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.
Hvis en person har gentagne udeblivelser fra et tilbud, kan det medføre, at den pågældende anses for ophørt i tilbuddet. Det vil fx være tilfældet, hvis formålet med tilbuddet ikke kan opnås på grund af gentagne udeblivelser.
Hvis den pågældende inden for en periode af 12 måneder fra sidste ophør eller afslag igen uden rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældende mulighed for at få et fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Personen kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter ophøret eller afslaget.
Med forslaget ændres der ikke på de rimelige grunde, som hidtil har været gældende for personer, der er visiteret til fleksjob.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 20.
2.2.7. Den aktive indsats for ledige fleksjobvisiterede
2.2.7.1. Gældende ret
Efter de gældende regler har jobcenteret pligt til at tilbyde fleksjob til en person, der er visiteret til fleksjob. Det indebærer, at den ledige ikke selv har pligt til at søge fleksjob, men i princippet kan afvente, at jobcenteret finder et fleksjob til den pågældende. I kontaktforløbet med samtaler hver 3. måned skal der dog fokuseres på, hvad jobcenteret og den ledige selv gør for at finde et fleksjob.
Efter de gældende regler om rådighed er det en betingelse for at kunne modtage ledighedsydelse, at den pågældende står til rådighed for fleksjob. Hvis der opstår tvivl om rådigheden, skal kommunen vurdere denne fx ved anvendelse af tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter de gældende regler fremgår det endvidere, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.
Kommunerne skal anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats når kommunerne skal vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, og kan herudover give tilbud til en person, der er visiteret til fleksjob, for at styrke den pågældendes mulighed for at komme i fleksjob hurtigst muligt.
2.2.7.2. Den foreslåede ordning
Den aktive indsats skal hjælpe de fleksjobvisiterede tættere på et fleksjob. Jobcentrene spiller i denne sammenhæng en central rolle i forhold til at sikre, at der gøres en ekstra indsats for denne gruppe af udsatte ledige, så flest muligt bliver en del af arbejdsmarkedet.
Et element i reformen er, at personer som er visiteret til fleksjob, selv skal gøre en aktiv indsats for at få et job. Det foreslås derfor, at ledige fleksjobvisiterede aktivt skal søge fleksjob, og at de som i dag skal have en kontaktsamtale hver tredje måned. Ved kontaktsamtalerne skal der følges op på den aktive jobsøgning samt på, hvordan den ledige fleksjobvisiterede hurtigst muligt kommer i fleksjob.
Samtidig skal ledige fleksjobvisiterede have den nødvendige hjælp og støtte fra jobcenteret til at finde job.
Alle ledige fleksjobvisiterede skal derfor have ret til hjælp og støtte fra jobcenteret til at finde arbejde. Da personer, der er visiteret til fleksjob, er en mere sårbar gruppe end fx forsikrede ledige, vil jobcenteret have en særlig forpligtelse til at yde bistand. Det betyder bl.a., at jobcenteret gennem en løbende opfølgning og gennem relevante aktive tilbud skal hjælpe den ledige med at finde et fleksjob.
Personer, der modtager ledighedsydelse, skal have samme mulighed for tilbud som efter de gældende regler, der kan medvirke til, at de forbedrer deres muligheder for at få et fleksjob. Kommunerne vil dog fortsat have pligt til at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forbindelse med, at kommunen skal vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Se pkt. 2.2.6.2.
Det foreslås ligeledes, at ledige fleksjobvisiterede fortsat skal have ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.
Samtidig foreslås det, at fleksjobvisiterede via Min Side på Jobnet skal have adgang til digitale værktøjer, som skal understøtte deres aktive jobsøgning og deltagelse i den aktive beskæftigelsesindsats. Der skal fra Min Side være adgang til særligt tilpasset cv, tilpasset automatch og andre hjælpeværktøjer til jobsøgning. Det skal også være muligt at kunne se aftaler i jobcenteret, huske-service ift. møder og aftaler med jobcenteret og kunne selvbetjene i forhold til fraværsforhold (sygemelding og raskmelding). Desuden skal der være adgang til relevant information om fleksjob m.v., bl.a. til brug for kontakt med arbejdsgivere.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger § 1, nr. 46 og 47 samt § 3, nr. 20.
2.2.8. Reglerne om tab af ret til statsrefusion afskaffes
2.2.8.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik har kommunen ikke ret til statsrefusion efter §§ 100 og 104 i en konkret sag for udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilvejebragt grundlag for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.
Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. I denne periode medregnes perioder, hvor personen har været i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 100 og 104 i lov om aktiv socialpolitik, og perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.2.8.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at reglerne i fleksjobordningen afbureaukratiseres. Reglerne om sanktion i form af kommunernes tab af refusion i 36 måneder, hvis revurderingen og visitationen har været mangelfuld eller ikke er foretaget rettidigt, ophæves.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger § 1, nr. 59 § 3, nr. 29, og § 21, stk. 4.
2.2.9. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
2.2.9.1. Gældende ret
Selvstændigt erhvervsdrivende kan af jobcenteret få tilbud om støtte i form af tilskud, hvis den selvstændige har en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. For at få støtte i form af tilskud skal den selvstændigt erhvervsdrivende opfylde samme betingelser som lønmodtagere, der visiteres til fleksjob. Derudover skal den selvstændig erhvervsdrivende have drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse, og personen skal inden for de seneste 24 måneder have drevet virksomheden i væsentligt omfang i mindst 12 måneder.
Tilskuddet er afhængigt af graden af personens nedsatte arbejdsevne. Tilskuddet kan maksimalt være ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på området for nyansatte uden faglige kvalifikationer. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 453.444 kr. pr. år eller 235,67 kr. pr. time.
Det svarer til højst 226.722 kr. årligt eller 117,84 kr. pr. time ved ½ tilskud og 302.297 kr. årligt eller 157,13 kr. pr. time ved 2/3 tilskud af den mindste overenskomstmæssige løn.
Tilskuddet er ikke tidsbegrænset.
Efter gældende regler skal selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager støtte til fastholdelse af beskæftigelse i egen virksomhed efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, opfylde det almindelige beskæftigelseskrav for at få ret til syge- og barseldagpenge. Retten til syge- og barseldagpenge som selvstændig er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Fritids- eller hobbyvirksomhed vil dermed som udgangspunkt ikke give ret til syge- og barseldagpenge.
Beregningen af syge- og barseldagpenge til en selvstændig, der modtager støtte i form af tilskud til fastholdelse af beskæftigelse i egen virksomhed, sker på grundlag af den indtægt, pågældende har i virksomheden. Tilskuddet, som den selvstændige modtager, indgår efter praksis ikke i beregningen. Hvis der er tegnet en sygedagpengeforsikring, er den selvstændige dog sikret 2/3 af det højeste dagpengebeløb, og ved sygdom fra 3. eller 1. fraværsdag.
Den selvstændige får udbetalt tilskuddet samt de beregnede syge- eller barseldagpenge ved fravær på grund af sygdom eller barsel.
2.2.9.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende fortsat skal have mulighed for støtte i form af tilskud, hvis deres erhvervsevne er varigt og væsentligt nedsat. Kommunen skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, inden der første gang træffes afgørelse om tilbud om støtte i form af tilskud. Med baggrund i de særlige forhold, der gør sig gældende for selvstændigt erhvervsdrivende, vil ordningen dog blive justeret, så den fremover adskiller sig fra fleksjobordningen for lønmodtagere.
Formålet med en særlig tilskudsordning til selvstændigt erhvervsdrivende er at give mulighed for, at den selvstændige kan fortsætte beskæftigelsen i sin hidtidige virksomhed. Derfor er det nødvendigt med en lempeligere visitation for selvstændigt erhvervsdrivende end for lønmodtagere, idet virksomheden risikerer at lukke, hvis den selvstændige ikke kan passe den i perioden, hvor arbejdsevnen skal vurderes i forhold til ethvert erhverv.
Virksomheden skal lige som i dag drives som hovedbeskæftigelse i hele perioden med tilskud.
Ved første tilkendelse af tilskud skal virksomheden ligesom i dag have været drevet i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. Det skal som efter de gældende regler være muligt at se bort fra perioder på indtil to år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service §§ 42 og 119 samt ydelser efter lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. De nævnte perioder medfører en udvidelse af perioden på de 24 måneder, inden for hvilken virksomheden skal have været drevet i væsentligt omfang i sammenlagt 12 måneder.
Kravet om drift i væsentligt omfang i 12 måneder indenfor de seneste 24 måneder skal kun være opfyldt første gang, der gives tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende. En selvstændigt erhvervsdrivende, som har modtaget tilskud i fem år, skal således ikke opfylde kravet om nye 12 måneders drift i væsentligt omfang indenfor 24 måneder ved et nyt tilbud om støtte i form af tilskud for fem nye år.
Det foreslås endvidere, at en selvstændig erhvervsdrivende – i lighed med de gældende regler – højst kan modtage tilbud om støtte i form af tilskud frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om socialpension. Der kan endvidere ikke ydes støtte til selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager førtidspension.
Det foreslås desuden, at det fortsat er en betingelse, at virksomheden er drevet her i landet. Det gælder ved tilkendelse af tilskuddet og i hele perioden, hvor tilskuddet udbetales.
2.2.9.2.1. Tilkendelse af støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed
Det foreslås at indføre lempeligere visitationskrav til selvstændigt erhvervsdrivende, hvor der alene ses på arbejdsevnen i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed. Det er en betingelse, at den selvstændigt erhvervsdrivende har en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen, som betyder, at personen ikke kan varetage de arbejdsopgaver, der kræves, for at drive virksomheden i væsentligt omfang. Det vil derimod ikke være en betingelse, at den selvstændigt erhvervsdrivende har en generel nedsat arbejdsevne i forhold til alle erhverv, således som det er påkrævet for at få tilkendt fleksjob som lønmodtager.
Det foreslås, at kommunen skal forelægge sager om tilkendelse af tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændige for rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse herom. Rehabiliteringsteamet skal afgive en indstilling om, hvorvidt den selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsevne er nedsat i et sådant omfang, at den pågældende er berettiget til tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i virksomheden. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlagt for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.
Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart kunne vurdere nedsættelsen af arbejdsevnen, således at bl.a. afprøvning i anden virksomhed undgås. Dokumentationen for, at en selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne for at få tilbud om støtte i form af tilskud for fortsat at kunne drive virksomheden, sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. Planens forberedende del skal som minimum indeholde følgende:
1) en beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer,
2) beskrivelse af personens arbejdsopgaver i den selvstændige virksomhed, herunder hvilke opgaver den pågældende har svært ved at påtage sig, og
3) oplysning om, hvor mange timer personen kan arbejde i virksomheden om ugen.
3) Som udgangspunkt anses arbejdsevnen ikke for væsentligt nedsat i forhold til den selvstændiges virksomhed, hvis personen i gennemsnit kan arbejde i virksomheden mere end 20 timer om ugen.
Kommunen udarbejder i rehabiliteringsplanens forberedende del en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift af virksomheden, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, fx også borgerens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvis personen arbejder ved siden af driften af virksomheden. Hvis det er første gang personen tilkendes tilskud, skal det desuden fremgå af rehabiliteringsplanen, om personen har udøvet den selvstændige virksomhed i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder inden første tilkendelse af tilskud i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Konstaterer jobcenteret, at en selvstændigt erhvervsdrivende, som får støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, arbejder i væsentligt omfang med andet arbejde, skal jobcenteret vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for ret til tilbud om støtte i form af tilskud. Det skal sikre, at personen lægger de timer i virksomheden, som personen er i stand til, og derved udnytter sin arbejdsevne mest muligt i virksomheden.
Jobcenteret skal foretage en konkret vurdering af, om der er tale om andet arbejde i væsentligt omfang. Det taler for væsentligt omfang, hvis arbejdet er af mere fast karakter, personen i gennemsnit arbejder fem timer eller mere om ugen, personen driver anden sideløbende virksomhed mere end et par timer om ugen, eller at personen arbejder på fuld tid i visse perioder om året.
Det foreslås, at jobcenteret mindst hvert 2½ år skal følge op på, om der er sket ændringer i den selvstændiges forhold. Jobcenteret er ikke forpligtet til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, men jobcenteret kan vælge at gøre det, hvis det finder det nødvendigt. Det er her en forudsætning for at tilskuddet kan fortsætte, at den selvstændige godtgør over for jobcenteret, at den pågældende personligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne. Det er også en forudsætning for fortsat udbetaling af støtte i form af tilskud, at overskud og underskud fra virksomheden oplyses til told- og skatteforvaltningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal endvidere give andre oplysninger, der dokumenterer, at der reelt er tale om drift af selvstændig virksomhed fx årsregnskab.
Jobcenteret skal efter 4½ år udarbejde en status for at vurdere, om den pågældende er berettiget til en ny periode med støtte i form af tilskud på grund af en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen. Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejde status, og skal derfor ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis jobcenteret vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring for at kunne træffe afgørelse, kan jobcenteret forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Konstaterer jobcenteret, at en selvstændigt erhvervsdrivende ikke opfylder betingelserne for at få tilskuddet, skal jobcenteret træffe afgørelse herom.
Der vil blive fastsat nærmere regler om kommunernes vurdering af, om der kan gives tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og kravene til indholdet af rehabiliteringsplanens forberedende del.
2.2.9.2.2. Visitation ved ophør med drift af virksomhed med tilskud
Den selvstændigt erhvervsdrivende mister retten til tilskud, hvis personen ophører med drift af den virksomhed, der gives tilskud til. Hvis personen ønsker at overgå til fleksjobordningen for lønmodtagere, vil den pågældende skulle visiteres på ny og opfylde visitationskravene for fleksjob for lønmodtagere. Opfylder personen ikke kravene for at kunne få fleksjob som lønmodtager, vil personen muligvis kunne være berettiget til dagpenge, hvis personen har bevaret medlemskabet af a-kassen. Personen skal dog opfylde samtlige betingelser for ret til dagpenge, herunder kravet om rådighed og beskæftigelse. Drift af selvstændig virksomhed med støtte i form af tilskud efter denne bestemmelse kan ikke regnes med til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Personen kan desuden have mulighed for at få kontanthjælp, hvis den pågældende opfylder de almindelige betingelser for dette.
En selvstændigt erhvervsdrivende, som har fået tilkendt tilskud efter § 75, og som bliver ledig efter ophør med drift af virksomheden, kan overgå til fleksjobordningen for lønmodtagere uden at skulle visiteres på ny. Det skyldes, at personen allerede ved tilkendelsen fik vurderet, at arbejdsevnen var varigt og væsentligt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Personen vil således kunne modtage ledighedsydelse på samme vilkår som personer visiteret til fleksjob for lønmodtagere.
2.2.9.2.3. Tilskuddets størrelse
Det foreslås, at de selvstændigt erhvervsdrivende, der før lovens ikrafttræden får støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed, fortsætter efter de hidtidige regler om tilskud, jf. pkt. 2.2.9.1 om de gældende regler.
Selvstændigt erhvervsdrivende, der efter lovens ikrafttrædelse får tilbud om støtte i forbindelse med drift af selvstændig virksomhed, får et tilskud på 125.000 kr. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. af en beregnet årsindtægt i virksomheden og anden arbejdsindkomst. Tilskuddet vil være fuldt aftrappet ved et overskud på ca. 415.000 kr. årligt.
Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de to bedste regnskabsår inden for de seneste tre år. Har virksomheden været drevet i mindre end to år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår. Kommunen beregner årsindtægten i virksomheden efter de samme principper, som danner grundlag for beregning af dagpengesatsen til selvstændige i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende. Derudover nedsættes tilskuddet med 30 pct. af arbejdsindkomsten i beregningsperioden for årsindtægten.
Kommunen udbetaler månedligt 1/12 af det årligt beregnede tilskud til tilskudsmodtagerens Nem-konto.
2.2.9.2.4. Beregning af årsindtægten
Det foreslås, at årsindtægten opgøres med udgangspunkt i virksomhedens skattemæssige overskud/underskud, der reguleres, så grundlaget for beregningen bliver udtryk for den selvstændigt erhvervsdrivendes hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed. Renteindtægter og -udgifter og andre finansielle poster, der vedrører finansiering af selve driften og forrentning af virksomhedens egenkapital, indgår ikke i beregningsgrundlaget. Der vil blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af årsindtægten for de forskellige virksomhedsformer, svarende til den opgørelse som finder anvendelse ved beregning af dagpengesatsen til selvstændigt erhvervsdrivende.
Efter forslaget skal arbejdsindkomst kun nedsætte tilskuddet én gang. Er arbejdsindkomsten medregnet i virksomhedens årsindkomst, skal den ikke også nedsætte tilskuddet som anden arbejdsindkomst.
2.2.9.2.5. Dagpenge ved sygdom og barsel
Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende, der får tilkendt støtte i form af tilskud fra jobcenteret til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal opfylde det almindelige beskæftigelseskrav i syge- og barseldagpengeloven for at kunne opnå ret til syge- og barseldagpenge. Derved sikres, at den selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang under modtagelsen af tilskud, også vil kunne opnå ret til syge- og barseldagpenge.
Selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud til at fastholde beskæftigelsen i virksomheden efter 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil derved altid opfylde beskæftigelseskravet for ret til syge- og barseldagpenge. Der vil fortsat først være ret til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom. Den selvstændigt erhvervsdrivende vil ligesom andre selvstændige kunne tegne en sygedagpengeforsikring, så den selvstændige får ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag.
Endvidere foreslås, at beregningen af syge- og barseldagpenge til den selvstændigt erhvervsdrivende med tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ske efter de nuværende regler for selvstændigt erhvervsdrivende. Den selvstændige modtager under sygdom eller barsel tilskuddet og de beregnede syge- eller barseldagpenge.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 5, nr. 6 og 7 samt § 6, nr. 4 og 5.
2.2.9.2.6. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013
Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende, som aktuelt får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, kan fortsætte driften af deres virksomhed efter gældende tilskudsmodel, hvor tilskuddet højst svarer til 226.722 kr. årligt ved ½ tilskud og 302.297 kr. årligt ved 2/3 tilskud (2012-niveau).
Selvstændigt erhvervsdrivende, som før den 31. december 2012 har fået tilkendt tilskud efter § 75, er blevet visiteret til fleksjobordningen på lige vilkår med lønmodtagere. Jobcenteret har derfor pligt til at følge op på disse personer efter samme regler, som gælder for en person, som har fået tilkendt fleksjob som lønmodtager. Det foreslås, at jobcenterets opfølgning på personer, som er tilkendt tilskud efter § 75, fortsat skal være den samme, som gælder for personer i lønmodtagerfleksjob.
2.2.9.2.7. Notifikation til EU-Kommissionen
Da forslaget om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende skal notificeres over for EU-Kommissionen, som skal godkende ordningen, kan forslaget få en anden ikrafttræden end de øvrige forslag. Efter forslaget fastsætter beskæftigelsesministeren derfor tidspunktet for ikrafttræden af muligheden for, at selvstændigt erhvervsdrivende kan få udbetalt et tilskud til, at den selvstændige kan fastholde sin beskæftigelse i den selvstændige erhvervsvirksomhed
Der henvises til lovforslagets bemærkninger § 1, nr. 41, og § 20, stk. 4 (ikrafttrædelsesbestemmelse).
2.2.10. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
2.2.10.1. Indbetaling af ATP-bidrag af ydelse under ressourceforløb
2.2.10.1.1. Gældende ret
Efter § 79 i lov om aktiv socialpolitik indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.
2.2.10.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der også skal indbetales ATP-bidrag af ydelsen under ressourceforløb.
På den måde sikres det, at personer, der i længere tid modtager ydelse under ressourceforløb, ikke skal blive væsentligt ringere stillet end andre, når de skal have udbetalt Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ressourceforløbsydelse lægger sig i andre sammenhænge op ad kontanthjælpsreglerne, fx i forhold til beregning af ydelsens størrelse, jf. forslaget til
om aktiv socialpolitik). Efter lovens § 79 skal der ikke betales ATP-bidrag af kontanthjælp i de første 6 måneder. Reglen skal ses i forhold til, at kontanthjælp som udgangspunkt er en midlertidig ydelse, hvor personen typisk kommer fra beskæftigelse og efterfølgende vender tilbage i beskæftigelse eller til anden offentlig forsørgelse, hvor der indbetales ATP-bidrag.
Det foreslås, at der ikke skal være en tilsvarende karensperiode for indbetaling af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen, idet disse personer typisk kommer fra længerevarende perioder med anden offentlig forsørgelse, og ressourceforløbsydelse ikke har samme midlertidige karakter som kontanthjælp.
Det foreslås, at ydelsen under ressourceforløb efter fradrag for arbejde og pensioner mindst skal være på 13.732 kr. (2012) for forsørgere eller 10.335 kr. (2012) for ikke-forsørgere, før der indbetales ATP-bidrag af ydelsen. Dette svarer til kravet for størrelsen på kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse for indbetaling af ATP-bidrag af disse ydelser.
Det foreslås, at 1/3 af bidraget betales af ydelsesmodtageren, og 2/3 af staten. Dette svarer til finansieringen af ATP-bidrag af kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.
2.2.10.2. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud
2.2.10.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler har en person, der er visiteret til fleksjob, ret til ansættelse i fleksjob på fuld løn, medmindre personen forud for visitationen var i deltidsbeskæftigelse i længere tid.
Under fleksjobbet betaler arbejdsgiveren fuld løn samt indbetaler ATP-bidrag efter de almindelige regler for indbetaling af ATP-bidrag for beskæftigede. Hvis fuldtidsansættelsen er på mindst 117 timer om måneden, indbetales der ATP-bidrag med den fulde sats efter den ATP-sats, som personen er omfattet af (A-, B-, C-, D-, E- eller F-sats). Hvis ansættelsen er på mellem 79 og 116 timer om måneden, indbetales der ATP-bidrag med 2/3 af personens ATP-sats, og hvis ansættelsen er på mellem 39 og 78 timer om måneden, indbetales der ATP-bidrag med 1/3 af personens ATP-sats. Hvis ansættelsen er på mindre end 39 timer om måneden, indbetales der ikke ATP-bidrag.
Den ansatte i et fleksjob betaler selv 1/3 af ATP-bidraget, og arbejdsgiveren betaler de resterende 2/3.
2.2.10.2.2. Den foreslåede ordning
Efter forslaget i § 1, nr. 40, ændres fleksjobordningen således, at arbejdsgiveren betaler ordinær løn inkl. pension og ATP-bidrag for det antal arbejdstimer, der er aftalt. Kommunen supplerer med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet udbetales direkte til den ansatte i et fleksjob.
Ændringen af aflønningen af fleksjob indebærer, at der alene indbetales bidrag fra arbejdsgiveren til pension og ATP for en mindre del af vederlæggelsen i fleksjobbet end efter de gældende regler.
For at sikre, at den ansattes pensionsvilkår ikke forringes markant som følge af ændringen af aflønningen i fleksjob, foreslås det, at den ansatte i et fleksjob skal indbetale et forhøjet bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.
Det foreslås, at bidraget er på 5 pct. af den ansattes fleksløntilskud, dog maksimalt 500 kr. om måneden. Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved udbetalingen af fleksløntilskuddet.
Det foreslås også, at der ud over den ansattes bidrag til ATP, indbetales et bidrag til ATP for antallet af timer med fleksløntilskud. Antallet af timer med fleksløntilskud beregnes som forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, der er indberettet fra fleksjobansættelsen til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.
Det foreslås, at ATP-bidraget udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,12 kr. pr. time (2012).
Hvis antallet af løntimer i fleksjobansættelsen er så lavt, at der ikke indbetales ATP-bidrag af lønnen (mindre end 9 timer om ugen eller 39 timer om måneden), foreslås det, at der indbetales et fuldt A-bidrag til ATP, svarende til 270 kr. om måneden.
Bidraget beregnes og indbetales af kommunen. Staten yder 100 pct. refusion for dette bidrag.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 53, § 3, nr. 21 og 22, samt til § 8, nr. 1 og 2.
2.3. Mulighed for beskæftigelsestilbud til førtidspensionister
2.3.1. Gældende ret
I dag kan førtidspensionister få tilbud om løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De har også mulighed for at få hjælp i jobcenteret til at finde et løntilskudsjob.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at førtidspensionister også skal have mulighed for at få tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik efter henholdsvis kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er kommunen, der beslutter, om der er grundlag for at give disse tilbud.
Derudover foreslås det, at førtidspensionister, der selv ønsker det, skal have ret til tre afklaringssamtaler i jobcentret.
2.4. Førtidspension og merudgiftsydelse
2.4.1. Ændrede aldersgrænser og procedurer forud for tilkendelse af førtidspension
2.4.1.1. Gældende ret
Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, hvis de opfylder en række generelle betingelser, herunder om indfødsret, bopæl og optjening.
Det er endvidere en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er derfor borgerens arbejdsevne.
Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen skal ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvilket forsørgelsesgrundlag der er det rigtige i den konkrete sag i forhold til alle de muligheder, der er for at få hjælp efter den sociale lovgivning.
For at kunne få tilkendt førtidspension, er det en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, revalidering eller andre forebyggende foranstaltninger, således at pågældende vil kunne henvises til at søge beskæftigelse på det normale arbejdsmarked eller i fleksjob, kan der ikke tilkendes førtidspension. Varighedskravet understreger, at arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på ressourcer, hvor alle relevante muligheder for at udvikle ressourcerne skal være afprøvet. Ved vurdering af om varighedskriteriet er opfyldt, skal det samtidig undersøges, om der er konkrete og realistiske behandlingsmuligheder.
I forbindelse med sagsbehandlingen kan en lægekonsulent bistå kommunen med at klarlægge indholdet af den lægelige dokumentation, ligesom lægekonsulenten kan pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger der eventuelt mangler. Der findes ikke bindende regler om lægekonsulenters medvirken i sager om førtidspension, da der ikke i gældende lovgivning er hjemmel til at udstede regler på området.
Påbegyndelsen af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at alle relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres.
I lov om social pension er der fastsat særlige betingelser i forhold til dokumentationsgrundlaget for en afgørelse om førtidspension. Behandlingen af alle sager om førtidspension skal uanset efter hvilken regel, sagen er påbegyndt, ske ved anvendelse af arbejdsevnemetodens krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (Arbejdsevnebekendtgørelsen).
I visse særlige tilfælde, kan førtidspensionssagen dog påbegyndes uden, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det kan fx være i tilfælde, hvor en praktisk afprøvning vil være åbenbar formålsløs. Kommunen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.
Det er jobcentret, der efter gældende regler indstiller, at der påbegyndes en sag om førtidspension, til den del af den kommunale forvaltning, der træffer afgørelse om førtidspension. Afgørelse om førtidspension træffes af den del af den kommunale forvaltning, der har kompetencen hertil, efter en selvstændig vurdering. Grundlaget for vurderingen af, om der kan tilkendes førtidspension, skal bestå af
– n redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,
– n redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem,
– n faglig forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,
– n faglig forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller
– n angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, som den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.
Kommunen skal udarbejde en redegørelse for den pågældendes ressourcer, og de muligheder der er for at anvende eller udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i et samarbejde med borgeren, og borgerens egen opfattelse af ressourcerne og mulighederne for at udvikle/anvende dem skal fremgå. I tilfælde af, at det ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen, skal der redegøres herfor. Redegørelsen vil ofte kunne baseres på den dokumentation, der er indhentet i forbindelse med, at kommunen har truffet afgørelse om at påbegynde sagen.
På grundlag af redegørelsen skal der udarbejdes en faglig forklaring - en dokumenteret vurdering af, om arbejdsevnen er varigt nedsat, og om det er i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil kunne blive selvforsørgende, eller om vedkommende på trods af den nedsatte arbejdsevne må anses for at kunne blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Hvis det sidste er tilfældet, skal kommunen i forbindelse med afslag på tilkendelse af førtidspension angive en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, som borgeren vil kunne udføre.
Disse krav til dokumentationsgrundlaget skal være styrende for sagsbehandlingen, og dokumentationen skal fremgå af afgørelsen om tilkendelse eller afslag på førtidspension. Hensigten med kravene i lovens § 19 er at opnå en større ensartethed i sagsbehandlingen, medinddragelse af borgeren, ligebehandling og et dokumenteret grundlag for den endelige afgørelse.
En borger har mulighed for at anmode kommunen om, at der alene tages stilling til spørgsmålet om førtidspension. I sådanne tilfælde træffer kommunen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår direkte til behandling efter reglerne om førtidspension. Sagen er påbegyndt den dato, kommunen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. lovens § 16.
Ved lov nr. 1386 af 28. december 2011, lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.) er der med virkning fra 1. januar 2014 indført regler om seniorførtidspension. Efter disse regler har personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet og som har højest 5 år til folkepensionsalderen en særlig mulighed for at ansøge kommunen om førtidspension (seniorførtidspension).
Kommunen skal træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, når ansøgeren er 5 år eller kortere tid fra folkepensionsalderen og har haft en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud, herunder arbejdsprøvninger og andre forsøg på at udvikle arbejdsevnen. Kommunen kan dog indhente nye oplysninger, fx helbredsmæssige, til brug for sagens afgørelse. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ret til førtidspension inden for 6 måneder fra det tidspunkt, kommunen har modtaget ansøgningen.
2.4.1.2. Den foreslåede ordning
I henhold til ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” af 30. juni 2012, foreslås det, at der fremover som udgangspunkt ikke kan tilkendes førtidspension til personer under 40 år. Formålet er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv og at begrænse adgangen til førtidspension.
Det foreslås dog, at personer i alderen 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Det fremgår af aftalen af 30. juni 2012, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal have førtidspension. De skal i stedet gennemføre et individuelt tilrettelagt ressourceforløb med henblik på at få eller bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. For at få tilkendt førtidspension er det yderligere en betingelse – som efter de hidtil gældende regler - at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Det foreslås, at der - set i forhold til hidtidige praksis - skal være et større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Personer, der er i risiko for at ende på førtidspension, skal derfor som udgangspunkt have tilbud om deltagelse i et eller eventuelt flere ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen og dermed undgå at ende på førtidspension. Ressourceforløb skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats for at forebygge førtidspension. Et ressourceforløb kan vare fra 1-5 år. Der henvises til pkt. 2.1.5.2.
Det foreslås, at det er en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at der er udarbejdet en rehabiliteringsplan. For at kunne træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, skal rehabiliteringsplanen udgøre den centrale dokumentation for, at borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at vedkommende ikke er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, heller ikke i et fleksjob. Som udgangspunkt er det en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at borgeren har deltaget i mindst et ressourceforløb, med henblik på at udvikle arbejdsevnen.
Det foreslås, at der i alle kommuner oprettes et rehabiliteringsteam, og at det er en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at borgerens sag har været forelagt teamet. For at sikre en tværfaglig indsats og vurdering skal rehabiliteringsteamet være bredt sammensat af personer fra beskæftigelses-, social-, sundheds- og undervisningsområdet.
Den fremtidige vurdering af arbejdsevnen og dokumentationen herfor foreslås løbende at ske i rehabiliteringsplanen via en tværfaglig indsats i de tre spor (beskæftigelse, social og sundhed) samt ved den øvrige løbende dokumentation i sagen.
I sager, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb eller andre foranstaltninger, kan der dog påbegyndes en sag om førtidspension uden, at muligheden for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet via et ressourceforløb. Det svarer til de hidtil gældende regler i lovens § 18 om, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. Som noget nyt vil det også i sådanne sager være en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at sagen har været forelagt rehabiliteringsteamet. Specielt i sager, hvor der fx er tale om en akut livstruende sygdom uden behandlingsmuligheder, skal sagsbehandlingen ske hurtigt. Sagen kan om nødvendigt forelægges rehabiliteringsteamet uden personlig kontakt og uden borgerens deltagelse i mødet.
Det foreslås af lovtekniske årsager, med henblik på at få affattet §§ 17-19 i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 11, nr. 2, i sin helhed, at de regler om seniorførtidspension, der fremgår af lov nr. 1386 af 28. december 2011, nyaffattes i denne lov.
Det foreslås, at reglerne om seniorførtidspension, jf. § 1, nr. 3-9 i lov nr. 1386 af 28. december 2011 ophæves og videreføres, ved indarbejdelse i dette lovforslag, med de konsekvenser, der følger af at sagen forelægges kommunens rehabiliteringsteam.
Det er fortsat kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at sagen kan behandles efter reglerne om seniorførtidspension er opfyldt. Betingelserne er, at ansøger er 5 år eller mindre fra folkepensionsalderen og at pågældende har haft en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis kommunen træffet afgørelse om, at ansøger ikke opfylder betingelserne for at få behandlet sagen efter reglerne om seniorførtidspension, skal sagen ikke forelægges rehabiliteringsteamet.
Reglerne om seniorførtidspension træder, som efter gældende regler, i kraft den 1. januar 2014.
Forslaget om at alle borgere, der er i risiko for at ende på førtidspension, skal have udarbejdet en rehabiliteringsplan, hvori der redegøres for borgerens ressourcer, kompetencer samt indsatser, der har været iværksat for at forbedre arbejdsevnen, indebærer, at det fremover er rehabiliteringsplanen, der udgør det væsentligste dokumentationsgrundlag for vurderingen af, om en borger opfylder kriterierne for at få tilkendt førtidspension.
Rehabiliteringsplanen består af to dele. Planens del ét, som er den forberedende del, danner grundlag for sagens behandling i teamet. Planens del to, som er indsatsdelen, udarbejdes på baggrund af et eller flere møder i teamet og beskriver den tværfaglige indsats, der iværksættes som led i ressourceforløbet. Indsatsdelen udarbejdes kun for personer, der tilbydes et ressourceforløb.
Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen. Det er vigtigt at sikre, at personen har ejerskab til egen sag.
I rehabiliteringsplanens forberedende del beskrives borgerens uddannelses- og beskæftigelsesmål og borgerens beskæftigelsesmæssige ressourcer. Derudover redegøres der for, hvilke barrierer borgeren og sagsbehandleren ser i forhold til at opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse. Det er bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin helbredssituation, og om personen selv opfatter, at der er helbredsproblemer af betydning for personens evne til at påtage sig et arbejde. Der skal foretages en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår.
Det foreslås, at rehabiliteringsplanen udarbejdes efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter drøftelse med social- og integrationsministeren.
Reglerne vil bygge videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indførelsen af arbejdsevnemetoden – herunder kravene til fælles systematik i beskrivelsen af borgerens ressourcer og muligheder. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation – herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.
Da det må konstateres, at de eksisterende regler for beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne i praksis ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at understøtte udviklingsperspektivet, men i højere grad er blevet anvendt til at dokumentere manglende ressourcer, er det vigtigt, at den metodiske tilgang styrkes og udbygges sådan, at der kommer større fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne i forhold til de konkrete mål, der skal fastsættes i forbindelse med udformningen af jobplanen og rehabiliteringsplanen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2.
Det foreslås, at det fortsat er kommunen, der har kompetencen til at træffe afgørelser om førtidspension. Rehabiliteringsteamets indstilling er ikke bindende for den del af den kommunale forvaltning, der træffer kommunens afgørelse om førtidspension. Det forudsættes dog, at teamets indstilling tillægges stor vægt ved kommunens vurdering af, om der kan tilkendes førtidspension. Hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.
I relation til reglerne for tilkendelse af førtidspension skal den systematiske beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer sammenholdt med dokumentationen for den faktisk gennemførte indsats efter rehabiliteringsplanen og ressourceforløb således udgøre grundlaget for vurderingen af, om der vil kunne tilkendes førtidspension. Kommunen skal gennemføre en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse af førtidspension, således at det sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension i henhold til praksis.
Hvis kommunen vurderer at personen, på trods af at vedkommende har deltaget i et ressourceforløb, i kraft af sine ressourcer burde kunne arbejde indenfor nærmere angivne jobfunktioner fx i et fleksjob – selv om dette ikke er blevet dokumenteret gennem indsatsen, kan der ikke tilkendes førtidspension.
Det fremgår af pkt. 2.2.1.2. , at kriterierne for visitation til fleksjob ændres, således at kommunen kan visitere til et fleksjob, selv om pågældendes arbejdsevne aktuelt er meget lille. Det betyder samtidig, at betingelsen for at være berettiget til førtidspension skærpes. En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, vil således kunne blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimelig periode. Hvis arbejdsevnen derimod vurderes ikke at kunne forbedres, og den pågældende varigt kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.
I kommunens vurdering kan der i forhold til kravet om nedsættelse af arbejdsevnen henses til hidtil gældende praksis for tilkendelse af førtidspension. Afgørelsen skal dog træffes under hensyn til de foreslåede ændrede regler om aldersgrænser, deltagelse i ressourceforløb, timetal i fleksjob m.v., samt til fremtidige praksis på området.
Efter de gældende regler i lov om social pension, kan direktøren for Pensionsstyrelsen udøve de beføjelser, som kommunerne har efter lov om social pension vedrørende pension, der skal ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater. Ved udøvelsen af disse beføjelser, finder §§ 18 og 21 i lov om social pension ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. § 19 i lov om social pension, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.
Med dette lovforslag er der ikke foreslået ændringer i de beføjelser, som direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve efter reglerne i lov om social pension. Det forudsættes, at personer bosat i udlandet, er undtaget fra kravet om at der forud for behandling af en sag om førtidspension skal udarbejdes en rehabiliteringsplan. Det er heller ikke er en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Pensionsstyrelsen kan benytte lægefaglig bistand som efter hidtil gældende praksis.
Sager, efter reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension mv., om forhøjelse af pensionen eller overgang fra invaliditetsydelse til førtidspension skal ikke behandles efter reglerne i denne lov. Det betyder bl.a., at sagerne ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i sagen. Sagerne behandles som hidtil efter reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension mv.
2.4.1.3. Sundhedsfaglig rådgivning kan fremover kun rekvireres fra klinisk funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension
Spørgsmålet om kommunernes brug af lægekonsulenter i sager om førtidspension og fleksjob har været genstand for meget opmærksomhed i medierne og i spørgsmål fra Folketingets udvalg.
Nogle borgere har haft oplevelsen af, at der er lægekonsulenter, som tilsidesætter andre speciallægers faglige vurderinger og stiller egne diagnoser – og at lægekonsulenten dermed går ud over den rådgivende funktion som sagkyndige på det lægefaglige område, som de var tiltænkt i forbindelse med kommunernes sagsbehandling. Det er på den baggrund blevet fremhævet som et særligt problem, at der ikke i lovgivningen er bemyndigelse til at fastsætte bindende regler om lægekonsulenters rolle og beføjelser i forbindelse med den kommunale sagsbehandling.
Som led i ”Aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob” fra 30. juni 2012 er følgende aftalt: ”Kommunen skal fremover alene benytte lægefaglig rådgivning fra regionen. ”
Det foreslås, at kommunerne ved behov for sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension fremover kun kan rekvirere denne rådgivning fra klinisk funktion. Herved skabes en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan rekvirere sundhedsfaglig bistand fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter uden for klinisk funktion ved behandlingen af sager på disse områder.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og integrationsministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området bl.a. med udgangspunkt i de principper, der fremgår af de udsendte vejledninger til kommunerne, senest i skrivelse nr. 9267 af 4. juli 2011 med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension. Der vil desuden blive fastsat regler om, at kommunen ikke kan benytte sig af kommunalt ansatte lægekonsulenter ved behandlingen af sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4, og § 11, nr. 2.
2.4.2. Lavere førtidspension til pensionister, der bosætter sig uden for EU/EØS og Schweiz
2.4.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om social pension er der ret til at medtage hele førtidspensionen til udlandet, når betingelserne for at medtage pensionen til udlandet i øvrigt er opfyldt. Førtidspensionen består af én skattepligtig ydelse, som skal dække forsørgelsen.
Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., (gammel ordning) består førtidspension af en række forskellige ydelser, herunder et skattepligtigt grundbeløb og et skattepligtigt pensionstillæg samt en række fortrinsvis skattefrie tillægsydelser.
Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., har førtidspensionister efter gammel ordning ikke ret til at medtage pensionstillægget til lande uden for EU/EØS og Schweiz. Det gælder tilsvarende efter lov om social pension, at folkepensionister ikke har ret til at medtage pensionstillægget som en del af folkepensionen til lande uden for EU/EØS og Schweiz.
Efter overenskomst om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, fraviges blandt andet lovens krav om bopæl. Efter de indgåede overenskomster, vil der ikke kunne udbetales pensionstillæg ved bopæl i et af disse lande. Efter de indgåede overenskomster med USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne, der er indgået siden 2003, hvor reglerne om førtidspension efter lov om social pension trådte i kraft, kan pensionstillægget ikke udbetales til modtagere af folkepension og førtidspension efter lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., mens førtidspension efter lov om social pension kan udbetales.
2.4.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at førtidspensionister efter lov om social pension (ny ordning), der fremadrettet tager fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz eller tilkendes førtidspension under fast bopæl i et sådan land, alene vil have ret til at medtage en del af førtidspensionen.
Efter forslaget vil en del af førtidspensionsbeløbet udgøres af et pensionstillæg, hvis størrelse er fastsat til 57.000 kr. årligt for enlige og 49.000 kr. årligt for gifte og samlevende.
Det foreslås, at der ikke er ret til at modtage førtidspensionens pensionstillæg under fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz.
Opdelingen af førtidspensionen, således at en del heraf udgøres af et pensionstillæg, vil kun blive relevant i tilfælde, hvor en førtidspensionist tager fast bopæl i et land uden for EU/EØS og Schweiz eller en person får tilkendt førtidspension, mens personen har fast bopæl uden for EU/EØS og Schweiz.
Efter forslaget vil førtidspensionssatsen for en enlig førtidspensionist med fast bopæl i et land uden for EU/EØS og Schweiz udgøre 151.176 kr. årlig mens satsen for gifte og samlevende vil udgøre 127.952 kr. årlig (2012-niveau).
Førtidspensionsbeløbets størrelse, som det er fastsat efter gældende regler, er uændret, og førtidspensionen vil fortsat kunne beregnes, udbetales etc. som hidtil efter gældende regler, med mindre der er tale om pensionister, som ikke kan modtage pensionstillægget i udlandet.
Med forslaget bringes reglerne for førtidspension på ny ordning i bedre overensstemmelse med de regler, der allerede gælder for folkepension og førtidspension efter den gamle ordning, hvor pensionstillægget ikke kan medtages til lande uden for EU/EØS og Schweiz. Der gøres op med, at der gælder væsentligt gunstigere regler for førtidspensionister på ny ordning end for førtidspensionister på gammel ordning og for folkepensionister under fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz, hvor leveomkostningerne kan være meget lavere.
Som en konsekvens af de indgåede overenskomster med USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne, udbetales hele førtidspensionen efter lov om social pension fortsat ved fast bopæl i disse lande.
2.4.3. Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP)
Den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) er en frivillig pensionsopsparing for førtidspensionister, der blev indført i 2003. Hensigten er at give førtidspensionister, der ikke har mulighed for opsparing i en almindelig arbejdsmarkedspensionsordning, en frivillig mulighed for pensionsopsparing. Pensionisten kan frit vælge pensionsselskab til at administrere ordningen, men pensionsselskabet afgør selv, om det vil modtage indbetalinger til SUPP. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal modtage indbetalinger til SUPP.
I henhold til ”Aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob” skal der ske forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. I aftalen er anført:
”Der indføres en lavere dødsfaldsdækning end i dag frem til folkepensionsalderen. Den lavere dødsfaldsdækning finansierer (1) en højere livsvarig pension og (2) dødsfaldsdækning efter folkepensionsalderen, der aftrappes over 5-10 år.
Der fastsættes regler om, at værdien af dødsfaldsdækningen før folkepensionsalderen mindst skal svare til 1/3 af de forrentede bidrag og værdien af dødsfaldsdækningen efter folkepensionsalderen højest må svare til 1/2 af de forrentede bidrag.
Beløb, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil fremover årligt løbende blive anvendt til køb af livsvarig pension og bonuspotentiale ud fra den gældende årlige markedsrente (ligesom ved ATP Livslang Pension). ”
Med ændringerne opnår SUPP-medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension følgende fordele:
– Højere forventede alderspensioner
– Lavere administrations- og investeringsomkostninger pga. stordriftsfordele
– Højere forventet afkast, når SUPP-ordningens aktiver investeres sammen med ATP-ordningens
– Mere balanceret dødsfaldsdækning, der aftrappes i 5 år efter folkepensionsalderen
– Større sikkerhed omkring alderspensionens størrelse gennem hele opsparingsforløbet
De forslåede ændringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (benævnt SUPP) udmønter disse punkter i aftalen.
2.4.3.1. Dødsfaldsdækning
2.4.3.1.1. Gældende ret
Ved dødsfald før folkepensionsalderen skal hele opsparingen i SUPP i ATP-regí eller værdien af den erhvervede pensionsret i SUPP ved indbetalinger til pensionsselskaber eller pensionskasser, udbetales til boet eller eventuelt begunstigede. Ved dødsfald efter overgang til folkepension udbetales ingen dødsfaldsdækning.
Baggrunden for de gældende regler vedrørende dødsfaldsdækning var dels et ønske om at tage hensyn til førtidspensionisternes overdødelighed, dels et ønske om at midlerne primært skulle gå til at sikre en livsvarig supplerende alderspension.
Efterhånden som ordningen modnes, og den enkelte pensionist opsparing i ordningen stiger, anses det for et problem, at der slet ikke udbetales noget beløb i dødsfaldsdækning, når pågældende har nået folkepensionsalderen. Det kan opleves som urimeligt, at pensionisten og de efterladte risikerer stort set ikke at få noget ud af opsparingen, hvis dødsfaldet indtræffer kort tid efter opnåelse af folkepensionsalderen.
Det anses endvidere ikke for hensigtsmæssigt, at ordningen på sigt får nogle store dødsfaldsudbetalinger ved død inden folkepensionsalderen i forhold til størrelsen af den livsvarige pension, når ordningens primære formål er at sikre en supplerende alderspension.
2.4.3.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at SUPP også skal omfatte en dødsfaldsdækning efter folkepensionsalderen. Denne dødsfaldsdækning forudsættes finansieret ved, at der samtidig foreslås givet mulighed for en lavere dødsfaldsdækning end i dag frem til folkepensionsalderen. Forslaget indebærer således, at størrelsen af den løbende alderspension ikke reduceres som følge af den ændrede dødsfaldsdækning.
Det foreslås, at der ikke fastsættes bindende regler i loven for den præcise størrelse af udbetalingerne ved dødsfald, men alene rammer for størrelsen af denne, inden for hvilke pensionsselskaberne selv fastlægger dødsfaldsdækningen. Formålet med disse grænser for størrelsen af dødsfaldsdækningen er at sikre, at ordningen som oprindelig tilsigtet fortsat tager hensyn til førtidspensionisternes overdødelighed, således at opsparingen ikke er tabt ved dødsfald i opsparingsperioden, og til ønsket om at midlerne primært skal gå til at sikre en livsvarig supplerende alderspension. Det er op til det enkelte pensionsselskab m.v., der administrerer SUPP, at fastlægge dødsfaldsdækningen inden for disse rammer.
Det engangsbeløb, som kan udbetales ved dødsfald før personens folkepensionsalder, skal efter forslaget udgøre mindst et beløb på 1/3 af de indbetalte bidrag med tillæg af mindst 1/3 af depotet (eller værdien af den optjente pensionsret) umiddelbart inden ordningens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2013, og det må ved dødsfald efter personens folkepensionsalder højst udgøre et beløb på 1/2 af de indbetalte bidrag ved folkepensionsalderen med tillæg af højst 1/2 af depotet (eller værdien af den optjente pensionsret) umiddelbart inden ordningen ikrafttrædelse pr. 1. januar 2013. De anførte beløb, der indgår ved opgørelse af de anførte grænser for størrelsen af engangsbeløbet, dvs. de indbetalte bidrag og depotet (værdien af den optjente pensionsret), reguleres med en forrentning frem til dødsfaldet. Det er den enkelte administrator af SUPP, dvs. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller et livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der fastsætter renten.
Forlaget om, at engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen mindst skal udgøre et beløb på 1/3 af de indbetalte bidrag, skal ses i sammenhæng med, at førtidspensionisten selv kun har betalt 1/3 af bidraget, mens kommunen har betalt de resterende 2/3 af bidraget. En dødsfaldsdækning, der mindst udgør 1/3 af de indbetalte bidrag forrentet frem til dødsfaldet, anses derfor at være af rimelig størrelse.
Det foreslås endvidere, at engangsbeløbet ved dødsfald efter folkepensionsalderen aftrappes over 5-10 år fra folkepensionsalderen.
Det foreslås, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om SUPP, herunder om størrelsen af dødsfaldsdækningen i SUPP som administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette skal efter forslaget ske efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er hensigten at fastsætte dødsfaldsydelsen i SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at den både før og efter folkepensionsalderen udgør halvdelen af de indbetalte bidrag efter 1. januar 2013 med tillæg af et beløb svarende til halvdelen af et eventuelt indestående på personens konto pr. 31. december 2012, og med tillæg af forrentning frem til dødsfaldet, dog med den aftrapning, det er hensigten at fastsætte i henhold til forslaget til § 33 d, stk. 5, i lov om social pension, jf. forslagets § 11 nr. 8.
Det foreslås, at de nye regler vedr. dødsfaldsdækning skal have virkning for bidrag, der indbetales fra forslagets ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2013. For at sikre, at ingen ved den nye ordnings ikrafttrædelse mister allerede optjente rettigheder, foreslås det, at engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen ikke kan udgøre et mindre beløb end det, som ville være blevet udbetalt til boet eller den begunstigede, hvis pågældende døde ultimo 2012.
2.4.3.2. Formuefællesskab med ATP og løbende køb af pensionsret i ATP
2.4.3.2.1. Gældende ret
Bidrag der indbetales til SUPP-ordningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, indsættes efter loven på særskilte konti. Ordningen er i ATP-regi en opsparingsordning frem til folkepensionsalderen, hvor opsparingen anvendes til erhvervelse af en livsvarig pensionsret på én gang. Konverteringen af opsparingen ved folkepensionsalderen sker efter et markedsrente-princip. Størrelsen af alderspensionen i SUPP bliver derved usikker helt frem til folkepensionsalderen, da den afhænger af markedsrenten m.v. på erhvervelsestidspunktet.
Ved tilrettelæggelse af SUPP-ordningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, blev der oprindeligt valgt en løsning, hvor indbetalte bidrag indgik på særskilte konti, der blev administreret sammen med den Særlige Pensionsopsparing, som også blev administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette var en administrativ enkel løsning, hvor etableringsomkostningerne og de løbende administrationsomkostninger kunne reduceres til gavn for førtidspensionisterne. Der var fortsat tale om to særskilte ordninger med forskelligt indhold, som ikke hæftede for hinanden, men af driftsøkonomiske årsager blev administreret og forvaltet sammen. I 2009 er den Særlige Pensionsopsparing imidlertid blevet nedlagt. SUPP vil som følge heraf få stigende omkostninger og dermed mindre pensioner, såfremt ordningen skal forvaltes og administreres for sig selv.
2.4.3.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at indbetalinger til SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende anvendes til køb af ATP livsvarig pension. Det vil efter forslaget ske årligt ud fra den gældende årlige markedsrente, således som det sker efter gældende regler ved indbetalinger til ATP Livslang Pension. Derved spredes risikoen, da det så er markedsrenten over alle indbetalingsårene, der får betydning for størrelsen af den samlede pension og ikke kun markedsrenten i et enkelt år. Dette giver sikkerhed og forudsigelighed omkring pensionens størrelse gennem hele opsparingsforløbet.
Det foreslås endvidere, at indbetalte bidrag til SUPP administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.
De foreslåede ændringer indebærer, at administrationen af SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension bliver knyttet tættere til ATP Livslang Pension. Herved nedbringes udgifterne til administrationen og til forvaltning af midlerne. Hertil kommer, at formuefællesskabet med den betydeligt større formue i ATP Livslang Pension muliggør en mere nuanceret forvaltning af midlerne med større sandsynlighed for et højere afkast. Ser man på de seneste 7 år har ATP Livslang Pension således haft et gennemsnitligt afkast på 11,8 pct. før PAL-skat, mens SUPP-ordningens gennemsnit ligger på 4,4 pct. før PAL-skat.
2.4.3.3. Ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven
2.4.3.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler bliver det skattepligtige afkast af ordninger i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) beskattet på individniveau, uanset om ordningen er i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller i et andet pensionsinstitut. Når en pensionsberettiget med en SUPP-ordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension når folkepensionsalderen, bliver den enkeltes SUPP-ordning konverteret til en livsvarig ATP-pension, der beskattes ligesom ATP-pensionen, dvs. på institutniveau.
2.4.3.3.2. Den foreslåede ordning
De foreslåede ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven er en følge af den del af den foreslåede modernisering af SUPP-ordningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der går ud på, at opsparing i SUPP-ordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende anvendes til køb af pensionsret i ATP. Når den enkeltes indbetalinger til SUPP-ordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende anvendes til erhvervelse af ATP-pension i stedet for som nu, hvor det først sker, når den pensionsberettigede når folkepensionsalderen, giver det ikke længere mening at have særregler om individbeskatning af SUPP-ordningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension . Det foreslås derfor, at disse særregler ophæves.
2.4.4. Ændring af faste satser for merudgiftsydelse og regulering af bagatelgrænse
2.4.4.1. Gældende ret
Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse er reguleret i § 100 i lov om social service (serviceloven) og i bekendtgørelse nr. 648 af 25. juni 2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.
Ifølge servicelovens § 100, stk. 1, og bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Som eksempler på merudgifter kan nævnes merudgifter til befordring, håndsrækninger, handicaprettede kurser og fritidsaktiviteter.
Udmålingen af tilskuddet sker efter servicelovens § 100, stk. 2, og bekendtgørelsens § 6, stk. 1, på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte.
I servicelovens § 100, stk. 3, og bekendtgørelsens § 7 findes nærmere regler om beregning af tilskud til nødvendige merudgifter. Det fremgår, at tilskuddet kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Dette beløb, der benævnes bagatelgrænsen, reguleres ikke.
Tilskuddet til nødvendige merudgifter beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500. Merudgiftsydelsen udbetales således ud fra faste ydelsestrin, hvis de sandsynliggjorte merudgifter ligger inden for et givent interval. Det betyder, at der sker overkompensation i forhold til det faktiske behov for hjælp, hvis de sandsynliggjorte merudgifter ligger nederst i et interval, mens der sker underkompensation, hvis de ligger øverst.
Der findes ingen særlige regler i serviceloven eller i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens pligt til opfølgning i sager om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter. Opfølgning skal derfor ske i henhold til de almindelige forvaltningsretlige regler herom.
2.4.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at udmålingssystemet for merudgiftsydelsen ændres, således at de faste ydelsestrin, som tilskuddet i dag udbetales efter, afskaffes. I stedet udbetales et beløb svarende til den merudgift, som borgeren kan sandsynliggøre, dog foreslås det, at det tilskud til nødvendige merudgifter, som udbetales, rundes op til nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 100. Formålet med forslaget er at skabe tættere overensstemmelse mellem det faktiske behov for hjælp og den udbetalte ydelse. Samtidig er formålet at begrænse den indbyggede mulighed for overkompensation og fjerne risikoen for underkompensation, som findes i de nugældende regler. Om gældende ret henvises til pkt. 2.4.4.1.
Det foreslås endvidere, at bagatelgrænsen på 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned, for at kunne modtage merudgiftsydelse bevares, men at den reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten.
2.4.5. Justering af merudgiftsydelsens personkreds
2.4.5.1. Gældende ret
Ifølge servicelovens § 100, stk. 1, og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 648 af 25. juni 2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepensionen. Efter servicelovens § 100, stk. 5, og bekendtgørelsens § 1, stk. 3, er personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., dog ikke berettiget til merudgiftsydelse, medmindre de tillige er bevilget borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96. Det betyder, at personer, der modtager førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, men som i stedet for borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 er bevilget kontant tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, ikke har ret til merudgiftsydelse, selv om disse personer kan have et tilsvarende kompensationsbehov.
2.4.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at merudgiftsydelsens personkreds justeres, således at personer, der modtager pension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som modtager tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, også får ret til merudgiftsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Formålet med forslaget er at sikre, at alle personer, der modtager førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som samtidig er bevilget tilskud til ansættelse af handicaphjælper efter serviceloven, ligestilles med hensyn til muligheden for at modtage merudgiftsydelse.
2.5. Beregning af fleksydelse på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret
2.5.1. Gældende ret
For personer, der er født før 1956, udgør fleksydelsen efter de gældende regler et årligt beløb, der svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis.
For personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959, udgør fleksydelsen også et årligt beløb, der svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. Fleksydelsen kan dog udgøre et årligt beløb, der svarer til sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse, til der er højst 3 år til folkepensionsalderen.
For personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere, udgør fleksydelsen et årligt beløb, der svarer til sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis.
For alle aldersgrupper gælder, at fleksydelsen højst kan udgøre et årligt beløb, der svarer til personens indtægt i de sidste 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse.
Der kan kun lægges vægt på indtægter, der ligger efter visitationen til fleksjob. Hvis personen er visiteret til fleksjob mindre end 12 måneder før overgangen til fleksydelse, beregnes fleksydelsen på grundlag af indtægten efter visitationen til fleksjob og ganges op til et årligt beløb.
Ved beregningen kan der alene lægges vægt på indtægter, der relateres til visitationen til fleksjob. Der kan således alene lægges vægt på følgende indtægter:
– Lønindtægt fra et fleksjob.
– Selvstændig erhvervsindtægt efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
– Dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).
– Ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik.
– Kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
– Særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv socialpolitik.
Overgang til fleksydelse sker altid med virkning fra den 1. i måneden efter, at personen har ansøgt om fleksydelse og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at der ved beregning af fleksydelsen lægges vægt på de indtægter, personen har optjent helt frem til dagen, før personen overgår til fleksydelse.
Ved ansøgningen om fleksydelse skal personen bl.a. vedlægge løndokumentation for indtægterne så langt frem, det er muligt. Den løndokumentation, der mangler ved indsendelse af ansøgningen, hvilket ofte vil være løndokumentationen for måneden op til overgangen til fleksydelse, skal personen eftersende, når den foreligger.
Der er med hjemmel i den gældende § 17 i lov om fleksydelse fastsat nærmere regler om beregning af fleksydelse for selvstændigt erhvervsdrivende. Det følger af disse regler, at fleksydelsen til en person, der overgår til fleksydelse efter ophør med selvstændig virksomhed, beregnes efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændigt erhvervsdrivende.
Det vil sige, at fleksydelsen beregnes på grundlag af årsindtægten i den selvstændige virksomhed. Som udgangspunkt beregnes årsindtægten som gennemsnittet af indtægten i de to bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste fem år. Beregningsgrundlaget for fleksydelsen til selvstændigt erhvervsdrivende adskiller sig således markant fra beregningsgrundlaget for fleksydelsen for lønmodtagere.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Opregningen af indkomster, der kan benyttes ved beregningen af fleksydelse, er efter de gældende regler udtømmende. Det betyder, at opregningen af indkomster, som kan benyttes til beregning af fleksydelse ikke længere vil være dækkende efter ændringen af fleksjobordningen, hvis den fleksjobansatte får løn fra arbejdsgiveren for sin arbejdsindsats, og derudover får et fleksløntilskud fra kommunen, der nedsættes i forhold til lønnen. Der vil således være behov for en ændring af reglerne for beregningsgrundlaget for fleksydelsen.
Det foreslås derfor, at fleksydelsen beregnes på grundlag af alle skattepligtige indtægter, der indberettes til indkomstregistret, herunder også personens eget bidrag til en pensionsopsparing, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet. Det foreslås dog, at pensionsudbetalinger ikke indgår i beregningsgrundlaget.
Efter reglerne i lov om et indkomstregister skal indberetning af oplysninger foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. For større virksomheder er fristen den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører. For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner, kommuner og anden offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales.
På grund af indberetningstidspunkterne til indkomstregistret er der ikke sikkerhed for, at alle lønoplysninger for de seneste 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse er til stede i indkomstregistret på det tidspunkt, når kommunen skal beregne fleksydelsens størrelse.
Det foreslås derfor, at perioden for beregningsgrundlaget ændres, således at fleksydelsen beregnes på grundlag af de seneste hele indberetningsperioder, der er indberettet til indkomstregistret, der dækker et sammenhængende år. Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Det betyder, at indtægten for den eller de indberetningsperioder, der ligger i måneden op til overgangen til fleksydelse, og som ofte først vil være indberettet efter overgangen til fleksydelse, ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Ved at regne beregningsperioden et år bagud før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse er beregningsperioden den samme for alle, uanset hvornår arbejdsgiveren efter reglerne skal indberette indkomstregister. Desuden sikres, at oplysningerne afspejler det aktuelle lønniveau, uden at det påvirkes af særlige lønudbetalinger, der kan være forbundet med et arbejdsophør, fx. fratrædelsesgodtgørelse, udbetaling af særlige feriedage m.v.
Det foreslås også, at hvis personen visiteres til fleksjob mindre end et år før overgangen til fleksjob, og der således ikke er indberetningsperioder med indtægtsoplysninger, som dækker et år, omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden ganges op til et årligt beløb.
Hjemlen for kommunen til at indhente oplysninger fra indkomstregistret til behandling af en ansøgning om fleksydelse er fastsat i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter denne lovs § 11 a, stk. 2, kan kommunen uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.
Det følger endvidere af lovens § 11 a, stk. 5, at kommunen kan få terminaladgang til indkomstregistret til de nødvendige oplysninger, som nævnt i § 11 a, stk. 2.
Forslaget om at beregne fleksydelse på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret skal ses i sammenhæng med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015, hvor der på en række områder arbejdes på, at borgerne, som modtager ydelser fra det offentlige, ikke længere skal indsende oplysninger på papir. I stedet skal de offentlige myndigheder bruge de informationer om fx borgernes indkomst, som allerede er registreret i centrale databaser.
Ændringen af fleksjobordningen, herunder ændringerne for selvstændigt erhvervsdrivende, har ikke betydning for beregningen af fleksydelsen til selvstændigt erhvervsdrivende. Det skyldes, at der ikke sker ændringer i det beregningsgrundlag, der benyttes ved beregning af fleksydelse til selvstændige.
2.6. Tilvejebringelse af datagrundlag
Af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår, at der til brug for opfølgning og evaluering samt til at understøtte indsatsen i kommunerne skal tilvejebringes det nødvendige datagrundlag.
Det fremgår endvidere af aftalen, at borgerens adgang til at følge med i egen sag skal styrkes. Borgeren skal derfor via Min Side på Jobnet have adgang til at se egen rehabiliteringsplan for forløb og indsats i jobcenteret, herunder aftalte beskæftigelsesrettede, uddannelsesmæssige, sociale og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, se aftaler om samtaler, skal kunne tilmelde sig huske-service i forhold til møder m.v. og foretage selvbetjening i forhold til ”fraværsforhold” (fx sygemelding og raskmelding).
Der igangsættes på den baggrund et arbejde med deltagelse af Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social- og Integrationsministeriet og Finansministeriet samt KL og Danske Regioner med henblik på at afdække modeller for etablering af det nødvendige data- og styringsgrundlag.
De nødvendige lovhjemler til dataindsamling og dataudveksling foreslås tilvejebragt med dette lovforslag. Den konkrete udmøntning i bekendtgørelsesform vil skulle afvente udvalgsarbejdet. Udkastet til bekendtgørelsen vil efter sædvanlig praksis blive forelagt Datatilsynet.
Det følger endvidere af aftalen, at personer i ressourceforløb via Min Side på Jobnet skal have adgang til digitale services, der skal understøtte koordineringen af borgerens forløb og sikre, at borgeren har fuld indsigt i det planlagte forløb. Dette vil ske med hjemmel i den foreslåede ændring af databestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Det fremgår også af aftalen, at fleksjobvisiterede også via Min side på Jobnet skal have adgang til digitale værktøjer, som kan understøtte deres aktive jobsøgning og deltagelse i den aktive beskæftigelsesindsats. Der skal fra Min Side være adgang til et særligt tilpasset cv, en tilpasset ”automatch” og andre hjælpeværktøjer til jobsøgning. Det skal også være muligt at se aftaler i jobcenteret, at tilmelde sig huske-service i forhold til møder og aftaler med jobcenteret m.v. og til at foretage selvbetjening i forhold til ”fraværsforhold” (fx sygemelding og raskmelding). Desuden skal der være adgang til relevant information om fleksjob m.v., bl.a. til brug for den fleksjobvisiteredes kontakt med arbejdsgivere. Dette vil ske administrativt med hjemmel i de gældende databestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, de gældende og de foreslåede ændringer i databestemmelserne i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, samt § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Digital forvaltning forudsætter, at borgerne kan identificere sig sikkert i forbindelse med anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger. Til brug for identifikation af borgeren i forbindelse med brug af de foreslåede selvbetjeningsløsninger på Jobnet vil der derfor blive anvendt NemID, digital signatur eller anden sikker løsning, der understøttes af Jobnet for målgruppen.
2.6.1. Brugen af oplysninger i det fælles datagrundlag
2.6.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. § 58, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, udarbejdelse af jobplaner samt understøttelse af selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.
Datagrundlaget omfatter oplysninger, herunder personoplysninger (på cpr.nummerniveau), som er nødvendige for gennemførelse af lovgivningen, herunder for fastlæggelse af retskrav i form af rettigheder og pligter for de forskellige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.
2.6.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det eksisterende fælles datagrundlag udbygges med rehabiliteringsplaner. Oplysningerne skal på linje med de eksisterende oplysninger i det fælles datagrundlag bruges til både administrative og statistiske formål.
2.6.2. Indberetning og udveksling af data på uddannelses-, social- og sundhedsområdet
2.6.2.1. Gældende ret
Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører har efter gældende regler i § 62 i lov om ansvaret for og styringen af den aktiv beskæftigelsesindsats pligt til bl.a. at indberette data om virksomheder og om borgeres beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser til det fælles datagrundlag.
Derudover kan der efter den gældende § 63 udveksles relevante oplysninger mellem ministerier med tilhørende styrelser m.fl. til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen, den koordinerede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Efter gældende regler er der mulighed for udveksling af relevante oplysninger på cpr.nummerniveau til administrative og statistiske formål, herunder bl.a. oplysninger om hvilke personer, der er omfattet af de enkelte målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilke matchgrupper personerne er omfattet af, fraværsoplysninger, afholdte jobsamtaler, jobplaner og aktiveringstilbud.
2.6.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at offentlige myndigheder m.fl. også får pligt til at indberette relevante oplysninger om borgerne på cpr.nummerniveau om aktiviteter og indsatser på uddannelses-, social- og sundhedsområdet.
Det foreslås endvidere, at adgangen til at udveksle relevante data til administrative og statistiske formål mellem offentlige myndigheder, herunder ministerier med tilhørende styrelser m.fl., udvides med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regioner.
Relevante oplysninger på uddannelses-, social- og sundhedsområdet vil indgå i det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet til løsning af administrative opgaver, herunder kontrol, samt for at udstille oplysningerne til borgeren på Min side i Jobnet. Oplysninger om helbredsmæssige forhold vil alene indgå i det fælles datagrundlag efter forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås endvidere, at oplysninger om aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige, sociale- og sundhedsrettede område kan bruges til at evaluere og foretage statistisk opfølgning på indsatsen. Statistiske oplysninger om indsatsen vises på Jobindsats.dk.
Indberetning af oplysningerne vil ikke kræve samtykke fra borgeren, da oplysningerne alene skal benyttes til statistik og analyseformål.
Udveksling af data vil ske efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger, jf. pkt. 2.6.4.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6, 7 og 10, og bemærkningerne hertil.
2.6.3. Fastlæggelse af krav til it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen og udvidelse af Beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning og udveksling af data
2.6.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 66 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om indberetning og udveksling af data. Denne bemyndigelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen.
2.6.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og udveksling af relevante social- og sundhedsoplysninger for personer omfattet af en indsats på beskæftigelsesområdet.
Det foreslås desuden, at det kommer til at fremgå, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og udveksling af uddannelsesoplysninger, som allerede gælder om udveksling af uddannelsesdata.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne dertil.
2.6.4. Forholdet til persondataloven
Den foreslåede udbygning i det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemførelsen af de foreslåede bestemmelser vil ske inden for rammerne af persondatalovgivningen.
Efter overgangen til det kommunale enstrengede beskæftigelsessystem er hele beskæftigelsesindsatsen i kommunerne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der gælder for videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3. For sociale myndigheders indberetninger af data til det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen, er persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Denne fravigelse opretholdes.
Adgangen til oplysningerne kan ske til brug i en aktuel sag, hvor de professionelle aktører på socialområdet, beskæftigelsesområdet (fx jobcentre, ydelseskontorer og socialforvaltningen) og – efter samtykke fra borgeren – også sundhedsområdet har behov for at indhente oplysninger, dels for at kunne udarbejde en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, dels for at kunne lave en plan for hvilke tilbud og indsatser fra de forskellige myndigheder og sektorer, der er nødvendige og hensigtsmæssige for den enkelte borger.
Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indhentelse af oplysningerne skal være saglig og skal ske til udtrykkeligt angivne formål, anses således for at være opfyldt med lovforslaget.
Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne vil skulle ske inden for rammerne af persondataloven i øvrigt. Det vil blandt andet sige, at myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.
Det er endvidere kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævnte myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om blandt andet helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1.
Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal iagttage persondatalovens § 29, hvorefter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede. Der vil dog ikke være pligt for de nævnte myndigheder til at underrette de berørte personer om indhentelsen af oplysninger, idet oplysningspligten ikke gælder, når registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastlagt ved lov, jf. persondatalovens § 29, stk. 2. I det omfang der indhentes oplysninger efter reglerne om forudgående samtykke, vil personen dog i forbindelse med afgivelsen af samtykket blive bekendt med udvekslingen af oplysninger.
Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere forud for iværksættelsen anmelde sammenstilling og samkøring af oplysningerne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse inden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 1.
2.7. Konsekvensændringer i andre love som følge af udmøntningen af reformen af førtidspension og fleksjob
2.7.1. Lov om arbejdsarbejdsskadesikring
2.7.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven fastsættes tabet af erhvervsevne til personer, der er i fleksjob eller er visiteret til fleksjob på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Indtjeningen i fleksjobbet udgør i dag den overenskomstmæssige løn for det pågældende arbejde. Efter gældende regler får arbejdsgiveren et tilskud fra kommunen til denne løn.
Når tilskadekomne er tilkendt fleksjob efter gældende regler anses tabet af erhvervsevne for varigt. det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen skal træffe endelige afgørelser.
Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan udveksle et digitalt advis om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i disse sager tillige udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.
2.7.1.2. Den foreslåede ordning
Reformen af fleksjob nødvendiggør en teknisk justering af den særlige regel i § 17 a i arbejdsskadesikringsloven med henblik på at bevare de principper for fastsættelse af tabet af erhvervsevne, der blev indført ved lov nr. 1388 af 21. december 2005.
§ 17 a indeholder en særlig regel om fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er i fleksjob eller visiteres til fleksjob. Reglen fraviger hovedreglen i § 17, stk. 2, om vurdering af tabet af erhvervsevne til personer, der har mistet erhvervsevnen.
Ved reformen af fleksjob indføres nu midlertidige fleksjob. Det indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen som udgangspunkt ikke træffer endelige afgørelser i de sager, hvor tilskadekomne får tilkendt et midlertidigt fleksjob. Hvis nedsættelsen af erhvervsevnen helt eller delvist med sikkerhed kan vurderes, kan Arbejdsskadestyrelsen dog træffe endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.
De midlertidige fleksjob nødvendiggør således en justering af reglen i § 17 a for at præcisere, at Arbejdsskadestyrelsen kan træffe både endelige og midlertidige afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, når tilskadekomne er tilkendt et fleksjob.
Reformen af førtidspension indebærer ikke behov for tekniske justeringer af arbejdsskadesikringsloven.
Det foreslås tillige, at det digitale advis udvides, således at det også omfatter sager om ressourceforløb.
2.7.1.3. Konsekvenser i forhold til fastsættelsen af erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven.
Det vurderes, at indførelsen af ressourceforløbsordningen vil betyde, at der fremover vil være flere sager, hvor Arbejdsskadestyrelsen ikke vil kunne fremkomme med en endelig udtalelse om fastsættelse af erhvervsevnetabet inden for 2 år efter fremsættelse af anmodning herom, jf. erstatningsansvarslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., men hvor der i stedet – med henvisning til, at den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret – må blive afgivet en midlertidig udtalelse, jf. lovens § 10, stk. 1, 3. pkt.
I disse tilfælde vil samspillet mellem de foreslåede regler om ressourceforløb og reglerne i erstatningsansvarsloven om erhvervsevnetab, som forudsætter afklaring af den fremadrettede erhvervsmæssige situation, betyde, at erstatningssagen ikke kan afsluttes, førend ressourceforløbet (ressourceforløbene) er afsluttet.
2.7.2. Neutralisering af de økonomiske konsekvenser for kommuner, der er selvbudgetterende for 2013
2.7.2.1. Gældende ret
Med aftalen af 10. juni 2012 mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2013 er udskrivningsgrundlaget for 2013 endeligt fastlagt. Det fremgår således af bloktilskudsaktstykket, at virkningerne af eventuelle ændringer heri med virkning for 2013-grundlaget neutraliseres for de selvbudgetterende kommuner.
2.7.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for indkomståret 2013 neutraliseres for kommunerne og folkekirken, for så vidt angår de kommuner, der for 2013 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget. For 2014 vil virkningerne for kommunerne indgå i det beregnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med kommuneforhandlingerne.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Aftalepartierne har forpligtet sig til, at den samlede økonomi i aftalen medfører et provenu på 1,9 mia. kr. (2012-pl) i 2020. Forslagene i reformen påvirker hinanden, således at der samlet set er positive samspilseffekter af at gennemføre den samlede reform. Samspilseffekterne udgør i 2020 ca. 0,3 mia. kr. og 0,5 mia. kr. fuldt indfaset.
I nedenstående tabel 1 ses de samlede økonomiske konsekvenser af reformen inkl. samspilseffekter i årene 2013-2016, 2020 og ved fuld indfasning af reformen.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af reformen
|
Anm. : I opgørelsen af udgifter til ressourceforløb m.v. indgår udgifter ved tilretning af IT-systemer svarende til 11 mio. kr. i 2013 og 2 mio. kr. årligt fra 2014.
Forslaget skønnes at medføre en positiv beskæftigelseseffekt på ca. 4.700 fuldtidspersoner i 2020 og ca. 12.200 fuldtidspersoner fuldt indfaset.
Forligspartierne er enige om at søge tilslutning til finansiering af meraktivering, mentorstøtte og opstartsstøtte m.v. fra satsreguleringspuljen i 2013 svarende til 28 mio. kr. i 2013, 103 mio. kr. i 2014, 161 mio. kr. i 2015, 194 mio. kr. i 2016, 299 mio. kr. i 2020 og 370 mio. kr., når reformen er fuldt indfaset.
Forligsparterne er endvidere enige om at søge tilslutning til yderligere finansiering af opstartstøtte m.v. i kommunerne fra Forebyggelsesfonden svarende til 52 mio. kr. i 2012 og 53 mio. kr. i hvert af årene 2013 og 2014.
Det bemærkes, at den strukturelle virkning på de offentlige finanser afviger fra den ovenfor opgjorte direkte budgetvirkning som følge af afledte virkninger på skatte- og afgiftsprovenuer, beskæftigelseseffekter m.v. Den strukturelle virkning på de offentlige finanser skønnes til 1,9 mia. kr. i 2020, når den forudsatte medfinansiering fra satspuljen og Forebyggelsesfonden indregnes. Den skønnede strukturelle forbedring af de offentlige finanser anvendes til medfinansiering af udgifter forbundet med realiseringen af regeringens uddannelses- og forskningsmålsætninger.
3.1. Ressourceforløb m.v.
Som en del af aftalen foreslås det, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal have tilkendt førtidspension, men i stedet skal gennem individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Tilsvarende foreslås det, at personer over 40 år som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension, før de har været gennem et ressourceforløb. Det foreslås samtidig, at muligheden for at arbejde under ressourceforløb skal være bedre end på kontanthjælp.
De samlede offentlige mindreudgifter inklusiv IT-udgifter og opstartsstøtte m.v. som følge af de foreslåede tiltag omkring ressourceforløb skønnes at udgøre 0,2 mia. kr. i 2020 og 1,1 mia. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 1.
3.1.1. Rehabiliteringsteams i alle kommuner
Det foreslås, at der etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i komplekse sager. Forslaget om rehabiliteringsteams skønnes at være udgiftsneutralt. Det vurderes, at kommunernes udgifter som følge af forslaget kan dækkes af de midler, kommunerne i dag anvender på området.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som forslag om rehabiliteringsteams i alle kommuner.
|
3.1.2. Ressourceforløb
Forslaget om ressourceforløb betyder, at der i stedet for tilkendelse af førtidspension skal investeres i en tværfaglig indsats, der er tilpasset den enkeltes behov. Forslaget om ressourceforløb skønnes at medføre en positiv beskæftigelseseffekt på ca. 2.700 fuldtidspersoner i 2020 og ca. 9.200 fuldtidspersoner fuldt indfaset. Forslaget om ressourceforløb for de over og under 40-årige er fuldt indfaset i 2032.
Det forventes, at der i 2020 vil være ca. 28.500 fuldtidsdeltagere i ressourceforløb under 40 år og 9.500, der er over 40 år. Fuldt indfaset forventes det, at der er 34.000 fuldtidsdeltagere under 40 år og 9.500 over 40 år.
Inklusive samspilseffekter skønnes ressourceforløb for de over og under 40-årige tilsammen at medføre offentlige mindreudgifter på 0,2 mia. kr. i 2020 og 1,1 mia. kr. fuldt indfaset.
Kommunerne modtager 50 pct. statsrefusion på udgifterne til forsørgelse i perioder, hvor personer i ressourceforløb er aktive i et virksomhedsrettet tilbud eller i ordinær uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12. Personen skal deltage i tilbuddet i mindst 10 timer om ugen for, at der kan hjemtages 50 pct. refusion. De 10 timer kan nedskrives til én time efter vurdering af personens situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud m.v. I øvrige perioder ydes der 30 pct. statsrefusion på udgifter til forsørgelse under ressourceforløb. Udgifterne til ydelsen under ressourceforløb er omfattet af budgetgarantien.
Der ydes 50 pct. statsrefusion til driftsudgifter til aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer i ressourceforløb. Driftsudgifterne til aktive tilbud for personer, der deltager i ressourceforløb, er omfattet af budgetgarantien.
Der ydes 50 pct. statsrefusion til udgifter til mentorstøtte for personer i ressourceforløb. Udgifterne til mentorstøtte er ligeledes omfattet af budgetgarantien.
3.1.2.1. Ressourceforløb for de under 40-årige
Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension. Målgruppen for ressourceforløb er personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats ville ende på førtidspension.
Forslaget vil medføre merudgifter til ressourceforløbsydelse samt udgifter til aktive tilbud, mentor og samtaler under forløbet, jf. tabel 3.
Forslaget vil umiddelbart medføre en besparelse på udgifterne til førtidspension og kontanthjælp som følge af, at personer på disse ydelser i stedet overgår til ressourceforløb. Når deltagerne ophører i ressourceforløb, er det forudsat, at de efterfølgende overgår til fx kontanthjælp, førtidspension, ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Overgangen til kontanthjælp, førtidspension og fleksjob medfører udgifter til forsørgelse m.v.
Tabel 3. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om ressourceforløb for de under 40-årige.
|
3.1.2.2. Ressourceforløb for de over 40-årige
Personer over 40 år skal som udgangspunkt have et ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension, dog ikke i de tilfælde, hvor kommunen efter en samlet faglig vurdering kan dokumentere, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle personens arbejdsevne gennem et ressourceforløb.
Forslaget vil medføre merudgifter til ressourceforløbsydelse samt udgifter til aktive tilbud, mentor og samtaler under forløbet, jf. tabel 4.
Forslaget vil umiddelbart medføre en besparelse på udgifterne til førtidspension som følge af, at personer på disse ydelser i stedet overgår til ressourceforløb. Når deltagerne ophører i ressourceforløb, er det forudsat, at de efterfølgende overgår til fx kontanthjælp, førtidspension, ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Overgangen til kontanthjælp, førtidspension og fleksjob medfører udgifter til forsørgelse m.v.
Tabel 4. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om ressourceforløb for de over 40-årige.
|
3.1.2.3. Bedre muligheder for at arbejde under ressourceforløb
Deltagere i et ressourceforløb skal have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked, end efter de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere. Forslaget omfatter alle i ressourceforløb, der modtager ressourceforløbsydelse. Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter på 37 mio. kr. i 2020 og 43 mio. kr. fuldt indfaset.
Forslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter til ressourceforløbsydelse på 4 mio. kr. i 2013, stigende til 19 mio. kr. i 2016. For staten skønnes forslaget at medføre merudgifter til ressourceforløbsydelse på 2 mio. kr. i 2013, stigende til 9 mio. kr. i 2016. I alt skønnes forslaget at medføre offentlige merudgifter til ressourceforløbsydelse på 6 mio. kr. i 2013 og 28 mio. kr. i 2016.
Tabel 5. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om bedre mulighed for at arbejde under ressourceforløb.
|
3.2. Fleksjob m.v.
På fleksjobområdet foreslås flere ændringer, hvor den største ændring er en målretning af fleksjob-ordningen. Målretningen af fleksjobordningen indebærer en omlægning af tilskuddet i fleksjob-ordningen, så ordningen i højere grad bliver målrettet personer med mindst arbejdsevne, samtidig med at der bliver større tilskyndelse for den fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer, hvis vedkommende er i stand til det. Målretningen indebærer ændringer i ATP-indbetalingen til fleksjob-ansatte.
Derudover foreslås ændringer i forhold til ledighedsydelsesmodtagere, herunder ensretning af sanktionsregler, ny tilskudsordning til selvstændigt erhvervsdrivende med varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, ny sygedagpengemodel for fleksjobansatte og endelig foreslås der afsat midler til en fleksjobkampagne.
De samlede forslag på fleksjobområdet skønnes at medføre en positiv beskæftigelseseffekt på ca. 2.000 fuldtidspersoner i 2020 og ca. 3.000 fuldtidspersoner fuldt indfaset. Forslagene er fuldt indfaset i 2028.
De samlede offentlige mindreudgifter inklusive samspilseffekter som følge af de foreslåede ændringer på fleksjobområdet skønnes at udgøre 1,8 mia. kr. i 2020 og 2,8 mia. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 1.
3.2.1. Bevilling af fleksjob og øget brug af sociale kapitler, jf. 2.2.1, fastsættelse og regulering af løn i fleksjobbet jf. 2.2.2 og udbetaling af fleksløntilskud, jf. 2.2.3
Forslaget ændrer på betingelserne for bevilling af fleksjob, således at fleksjob som udgangspunkt gøres midlertidige i op til 5 år ad gangen. For personer over 40 år kan fleksjobbevillingen dog gøres permanent efter det første fleksjob. Kommunen vurderer efter udløbet af hvert midlertidigt fleksjob, om personen er berettiget til et nyt midlertidigt fleksjob. Det skønnes, at en mindre andel vil være i stand til at varetage et job på ordinære vilkår i stedet for at blive bevilget et nyt fleksjob, hvilket vil medføre offentlige mindreudgifter til fleksjob.
Endvidere indebærer forslaget, at en medarbejder først kan blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, når den pågældende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det skønnes, at for nogle af de personer, der bliver ansat i et aftalebaseret skånejob eller job på særlige vilkår, vil det vise sig at være den rigtige løsning for dem frem for et fleksjob, hvilket vil medføre offentlige mindreudgifter til fleksjob.
Forslaget betyder samtidig også, at der ændres på løn og tilskud i fleksjobbet. I dag får den fleksjobansatte fuld løn fra arbejdsgiveren, som enten får ½ eller 2/3 af lønnen i tilskud fra kommunen. Med forslaget betaler arbejdsgiveren løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder, mens kommunen supplerer med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten.
Tilskuddet udgør maksimalt 98 pct. af højeste dagpengesats (svarende til godt 200.000 kr. pr. år). Tilskuddet aftrappes med 30 pct. af lønindtægten inkl. pension fra arbejdsgiveren indtil en løn på 13.000 kr. pr. måned inkl. pension. Herefter aftrappes lønnen med 55 pct.
Den nye indtægtsregulerede model skønnes at medføre et lavere gennemsnitligt fleksløntilskud end i dag, og dermed offentlige mindreudgifter til fleksjob.
Som følge af ændringen af aflønningen i fleksjob vil sygedagpengerefusionen til arbejdsgiveren falde. Arbejdsgiveren modtager fremadrettet, som i dag, refusion svarende til det beløb, som den ansatte kunne have fået udbetalt i sygedagpenge. Som aflønningen i fleksjobmodellen i dag er opbygget, svarer det til sygedagpenge beregnet på baggrund af fuldtidsarbejde, mens det fremadrettet vil være sygedagpenge beregnet på baggrund af den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder.
De skønnede mindreudgifter til fleksjob for årene 2013-2016 som følge af forslagene om nye krav til bevilling af fleksjob samt ny tilskudsmodel og ny sygedagpengemodel fremgår af tabel 6.
Tabel 6. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om ny fleksjobordning
|
3.2.4. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status
Forslaget indebærer at kommunen efter 2½ år skal følge op på fleksjobbet ved en personlig samtale med den fleksjobansatte. Samtidig skal kommunen efter 4½ år udarbejde en status, hvor der tages stilling til, om den fleksjobansatte skal bevilges et nyt midlertidigt fleksjob. Samlet vil dette medføre årlige merudgifter til samtaler på godt 21 mio. kr. fuldt indfaset. De skønnede merudgifter til samtaler for årene 2013-2016 fremgår af tabel 7.
Tabel 7. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status
|
3.2.5. Ledighedsydelse
Forslaget betyder, at ledighedsydelse på den høje sats fremover vil udgøre 89 pct. af højeste dagpengesats, mens den lave sats vil udgøre hhv. ca. 80 pct. eller 60 pct. af højeste dagpengesats for forsørgere og ikke-forsørgere. Der indføres en ½-årig overgangsordning, så personer, der i dag modtager ledighedsydelse på mere end 89 pct. af højeste dagpengesats, vil kunne modtage samme sats i op til et halvt år efter lovens ikrafttrædelse.
Forslaget skønnes isoleret set ikke at have økonomiske konsekvenser, da den gennemsnitlige ledighedsydelse i dag udgør ca. 89 pct. af højeste dagpengesats. Overgangsordningen for personer, der modtager en højere ledighedsydelsessats end 89 pct., skønnes at medføre offentlige merudgifter til ledighedsydelse på ca. 10 mio. kr. i 2013.
Endelig vil ledige fleksjobvisiterede, der har nået varighedsbegrænsningen i forbindelse med fleksydelsesalderen, kunne modtage ledighedsydelse svarende til ca. 60 pct. af højeste dagpengesats frem til folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse. Det er i forskel til i dag, hvor ledige fleksjobvisiterede der har nået fleksydelsesalderen og som ikke kan overgå til fleksydelse, risikerer at stå uden forsørgelse fordi de ikke opfylder kravene til kontanthjælp. Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til ledighedsydelse på ca. 9 mio. kr. i 2013.
De skønnede økonomiske konsekvenser vedrørende ledighedsydelse for 2013-2016 er vist i tabel 8 nedenfor.
Tabel 8. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om ledighedsydelse
|
3.2.6. Lempelse af sanktionsregler
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning med forslaget, da der er tale om et meget begrænset antal personer, der i dag bliver sanktioneret. Ved at sidestille sanktionsreglerne med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skønnes det, at lidt færre personer vil blive sanktioneret. Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til ledighedsydelse på 1 mio. kr. årligt, hvoraf de statslige merudgifter udgør 0,3 mio. kr. årligt, og de kommunale merudgifter udgør 0,7 mio. kr. årligt.
3.2.7. Den aktive indsats for ledige fleksjobvisiterede
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med forslaget
3.2.8. Manglende ret til statsrefusion afskaffes
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med forslaget.
3.2.9. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
Den særlige ordning for selvstændige omfatter personer, der efter lovens ikrafttræden får bevilliget tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed. Der ydes et tilskud på 125.000 kr. årligt, som nedsættes med 30 pct. i forhold til overskuddet i virksomheden og 30 pct. af eventuel anden arbejdsindkomst.
Forslaget vil medføre et lavere gennemsnitligt tilskud til selvstændige i egen virksomhed i forhold til i dag. Forslaget indebærer desuden lempeligere visitation. Det lavere gennemsnitlige tilskud vil give anledning til mindreudgifter og den lempeligere visitation er forbundet med meraktivitet og dermed merudgifter.
Forslaget om at udfase den nuværende ordning for tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed og indføre en særlig ordning skønnes samlet set at medføre mindreudgifter for det offentlige på ca. 65 mio. kr. årligt fuldt indfaset (fra 2023 og frem).
Forslaget indfases over en længere årrække og giver anledning til en mindreudgift på ca. 6 mio. kr. i 2013 stigende til 18 mio. kr. i 2016. Samspilseffekter med den nye indtægtsregulerede fleksjobmodel, jf. pkt. 3.2.1 er indregnet i de skønnede mindreudgifter.
Tabel 9. Økonomiske konsekvenser af forslag om særlig ordning for selvstændige fordelt på kommune og stat
|
3.2.10. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
Som følge af ændringen af aflønningen i fleksjob, jf. pkt. 3.2.1 vil arbejdsgiveren fremover kun indbetale ATP-bidrag på baggrund af de timer som den fleksjobansatte arbejder, mens staten indbetaler bidrag til ATP for antallet af timer med fleksløntilskud.
ATP-bidraget, som beregnes på grundlag af timer med fleksløntilskud, udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,12 kr. pr. time (2012). Statens merudgifter til ATP-bidrag til fleksjobansatte for årene 2013-2016 fremgår af tabel 10.
Tabel 10. Økonomiske konsekvenser af ændret indbetaling af bidrag til ATP
|
3.2.11. Fleksjobkampagne
For at udbrede kendskabet til de nye regler på fleksjobområdet og således understøtte, at virksomheder er opmærksomme på de nye muligheder i ordningen, afsættes der i 2013 2 mio. kr. til en fleksjobkampagne.
3.3. Tilbud m.v. til førtidspensionister
Som en del af aftalen er der lagt op til ændringer på førtidspensionsområdet. Således foreslås det at give mulighed for ressourceforløb og beskæftigelsestilbud til eksisterende førtidspensionister med henblik på at få flere førtidspensionister i arbejde. Derudover foreslås det, at kun en del af førtidspensionen på ny ordning kan medtages til lande udenfor EU/EØS og Schweiz, og at der sker en ændring af de faste satser for merudgiftsydelse. Desuden foreslås der forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP).
De samlede offentlige mindreudgifter, som følge af de foreslåede ændringer på førtidspensionsområdet skønnes at udgøre 13 mio. kr. i 2020 og 60 mio. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 1.
3.3.1. Mulighed for ressourceforløb til førtidspensionister under 40 år
Personer under 40 år, der allerede har fået tilkendt førtidspension, får mulighed for at deltage i ressourceforløb. Da det fremover ikke vil være muligt at få førtidspension uden at have gennemført et ressourceforløb, med mindre indsatsen er åbenbart formålsløs, vil antallet af førtidspensionister under 40 år, der ikke har gennemført et ressourceforløb, være faldende. Muligheden for ressourceforløb til førtidspensionister under 40 år er således en ordning, der stort set vil være udfaset, når ordningen med ressourceforløb for de under 40-årige er fuldt indfaset i 2032. Forslaget indebærer således ikke merudgifter på langt sigt.
Forslaget indebærer, at førtidspensionister under 40 år får ressourceforløb, mens de fortsætter på førtidspension. Dette vil således indebære merudgifter til tilbud, mentor og samtaler. De samlede udgifter udgør 16 mio. kr. i 2013 og herefter 33 mio. kr. årligt. Udgifterne til ordningen falder fra 2017 og frem til 2032, hvor ordningen er udfaset. Der er forudsat samme udgifter til tilbud, mentor og samtaler som til de øvrige under 40-årige i ressourceforløb.
Tabel 11. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om ressourceforløb for førtidspensionister under 40 år.
|
3.3.2. Mulighed for beskæftigelsestilbud til førtidspensionister
Førtidspensionister får mulighed for at få aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forslaget skønnes i 2020 og på langt sigt at medføre merudgifter på 58 mio. kr. årligt.
Forslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 16 mio. kr. i 2013 og 31 mio. kr. årligt herefter. Staten skønnes at have merudgifter på 13 mio. kr. i 2013 og 27 mio. kr. årligt herefter.
Samlet skønnes forslaget at medføre offentlige merudgifter på 29 mio. kr. i 2013 og 58 mio. kr. årligt herefter.
Tabel 12. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om aktive tilbud til førtidspensionister.
|
3.3.3. Lavere førtidspension til pensionister, der bosætter sig uden for EU/EØS og Schweiz
Forslaget medfører, at kun en del af førtidspensionen fremadrettet kan modtages i lande uden for EU/EØS og Schweiz. Det foreslås, at en del af førtidspensionsbeløbet for personer, der har fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz, udgøres af et fastsat pensionstillæg. Efter forslaget vil der ikke være ret til at modtage pensionstillægget under fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz. Efter overenskomster med USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne vil førtidspensionister dog fortsat kunne modtage hele førtidspensionen efter lov om social pension.
Lovforslaget skønnes at medføre statslige mindreudgifter på 2 mio. kr. i 2013, 4 mio. kr. i 2014, 6 mio. kr. i 2015 og 8 mio. kr. i 2016. Mindreudgifterne vil stige fremover som følge af, at ordningen indfases over en længere periode, da reglen alene omfatter personer, der flytter til lande uden for EU/EØS og Schweiz efter den 1. januar 2013.
Tabel 13. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af lavere førtidspension til pensionister, der bosætter sig i lande uden for EU/EØS og Schweiz
|
3.3.4. Ændring af faste satser for merudgiftsydelse, regulering af bagatelgrænse, samt justering af personkredsen
Forslaget medfører, at udmålingssystemet for merudgiftsydelsen ændres, således at de faste ydelsestrin, som tilskuddet i dag udbetales efter, afskaffes. I stedet udbetales et beløb svarende til den merudgift, som borgeren kan sandsynliggøre, dog foreslås det, at det tilskud til nødvendige merudgifter, som udbetales, rundes op til nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 100. Det foreslås endvidere, at bagatelgrænsen på 6.000 kr. pr. år, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten. Endvidere justeres personkredsen, således at personer, der modtager pension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som modtager tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, også får ret til merudgiftsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Lovforslaget skønnes at medføre mindreudgifter på 57 mio. kr. i 2013 stigende til 69 mio. kr. i 2016. Fuldt indfaset i 2032 er mindreudgifterne på 90 mio. kr. Heraf vurderes lovforslaget, at medføre administrative merudgifter i kommunerne til genberegning af ydelsen det første år på 2 mio. kr. Ændring af de faste satser for merudgiftsydelse skønnes at medføre mindreudgifter for kommunerne, mens justeringen af merudgiftsydelsens personkreds skønnes at have merudgifter for kommunerne, jf. tabel 14. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.
Tabel 14. Oversigt over lovforslagets økonomiske konsekvenser
|
3.3.5. Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP)
Forbedringerne omfatter en mere balanceret dødsfaldsdækning, et administrations- og formuefællesskab mellem SUPP i ATP-regi og ATP-ordningen og i forbindelse hermed en ændret PAL-afregning, således at denne fremover sker kollektivt for SUPP-ordningen på samme måde, som det i dag sker for ATP-ordningen.
De foreslåede ændringer har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige. I den forbindelse bemærkes, at der ikke foreslås ændringer vedr. bidraget til ordningen.
3.4. Afledte konsekvenser på arbejdsskadeområdet
Reformen af førtidspension og fleksjob skønnes at indebære merudgifter for offentlige arbejdsgivere på 53 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset samt merudgifter på 147 mio. kr. i 2013. Det skyldes, at der skal hensættes reserver for de arbejdsskader, som er anmeldt, men endnu ikke færdigbehandlet.
3.4.1. Implementering af reformen for fleksjob
Reformen af fleksjob indebærer merudgifter på arbejdsskadeområdet. Det skyldes, at arbejdsskadelovgivningen dækker tabet mellem indtjeningen før skaden og indtjeningen efter skaden. Ændringen af fleksjobordningen indebærer, at indtjeningen i fleksjobbet bliver mindre. Det medfører, at den tilskadekomne skal have dækket et større tab efter arbejdsskadelovgivningen.
Fleksjob er endvidere gjort midlertidige, hvorfor Arbejdsskadestyrelsen ikke længere kan træffe endelige afgørelser, men er nødt til at træffe flere midlertidige afgørelser, der medfører udbetaling af løbende erstatninger. Løbende erstatninger er dyrere end kapitalerstatninger, idet de løbende erstatninger er skattepligtige, mens kapitalerstatningerne er skattefri. Dertil kommer, at flere midlertidige afgørelser medfører flere revisioner og derved administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen for så vidt angår sager, der ankes.
Det skønnes, at de samlede offentlige merudgifter ved ændringer af fleksjobordningen udgør ca. 49 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset, hvoraf statens andel udgør 10 mio. kr. I 2013 vil meromkostningen være på ca. 138 mio. kr., hvoraf statens andel udgør 28 mio. kr. De øgede merudgifter det første år skyldes, at forsikringsselskaberne skal hensætte yderligere reserver til skader, der allerede er indtruffet.
3.4.2. Implementering af reformen for førtidspension
Reformen af førtidspension indebærer merudgifter for arbejdsgiverne på arbejdsskadeområdet. Det skyldes, at der skal træffes afgørelse om flere midlertidige erstatninger som følge af ressourceforløbet, der i modsætning til førtidspension ikke skaber en endelig afklaring om den arbejdsskadedes økonomi. De midlertidige erstatninger udbetales løbende. Løbende erstatninger er dyrere for forsikringsselskaberne end kapitalerstatninger, idet de løbende erstatninger er skattepligtige, mens kapitalerstatningerne er skattefri. Udover merudgifterne ved tilkendelse af midlertidige løbende erstatninger vil der være merudgifter til behandling af de ekstra revisioner i sagerne (administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen). Merudgifterne til førtidspension vil delvist blive modvirket af, at tilskadekomne i højere grad forventes at udnytte en resterhvervsevne, og derved bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Det medfører en lavere erstatning efter arbejdsskadelovgivningen.
Det skønnes, at de samlede merudgifter for offentlige arbejdsgivere ved førtidspensionsreformen vil udgøre ca. 4 mio. kr. årligt, hvoraf statens andel udgør 1 mio. kr. I 2013 vil merudgifterne være 9 mio. kr. for det offentlige, hvoraf statens andel udgør 2 mio. kr.
Staten, regionerne og kommunerne kompenseres ikke for merudgifterne som følge af stigende arbejdsskadeerstatninger.
Tabel 15. Offentlige meromkostninger (mio. kr.) på arbejdsskadeområdet som følge af implementering af reformen på førtidspension og fleksjob
|
3.5. Neutralisering af de økonomiske konsekvenser for kommuner, der er selvbudgetterende for 2013
Lovforslaget skønnes at medføre en samlet reduktion af det kommunale udskrivningsgrundlag på ca. 508 mio. kr., heraf henholdsvis ca. 156 mio. kr. som følge af forslaget om indførelse af en ressourceforløbsydelse og ca. 352 mio. kr. som følge af forslaget om den indtægtsregulerede fleksjobmodel. På fleksjobområdet skønnes det kommunale udskrivningsgrundlag at blive reduceret som følge af et lavere gennemsnitligt tilskud til arbejdsgivere, som har ansatte i fleksjob fremadrettet. Forslaget om ressourceforløb skønnes at reducere udskrivningsgrundlaget som følge af at personer, der tidligere ville have modtaget førtidspension i stedet modtager ressourceforløbsydelse, der i gennemsnit er lavere.
Det er ikke muligt at opgøre lovforslagets økonomiske konsekvenser for det kommunale udskrivningsgrundlag på kommuneniveau. Korrektionen af efterreguleringen foreslås derfor opgjort som den enkelte kommunes andel af henholdsvis antallet af førtidspensionstilkendelser i 2011 og antallet af ansatte i fleksjob pr. juli 2012. Fordelingen af korrektionen er endeligt beregnet af Beskæftigelsesministeriet på det grundlag, der foreligger på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Korrektionen for kirkeskat i de selvbudgetterende kommuner beregnes på tilsvarende måde.
4. Økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet.
4.1. Ressourceforløb
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4.2. Fleksjob m.v.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4.3. Tilbud til førtidspensionister m.v.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4.4. Afledte konsekvenser på arbejdsskadeområdet
Det skønnes, at merudgifterne for erhvervslivet udgør ca. 122 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset. I 2013 vil merudgifterne dog udgøre ca. 343 mio. kr. Det skyldes, at der skal hensættes yderligere til reserver, for årgange som allerede er anmeldt, men endnu ikke færdigbehandlet.
4.4.1. Implementering af reformen for fleksjob
Det skønnes, at implementeringen af reformen for fleksjob vil indebære merudgifter på arbejdsskadeområdet for erhvervslivet på ca. 115 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset. Det første år vil merudgifterne for erhvervslivet dog udgøre ca. 323 mio. kr. som følge af, at der skal foretages yderligere hensættelser til allerede indtrufne skadesårgange.
4.4.2. Implementering af reformen for førtidspension
Det skønnes, at implementeringen af reformen for førtidspension vil indebære merudgifter på arbejdsskadeområdet for erhvervslivet på ca. 8 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset. Det første år vil merudgifterne dog udgøre ca. 20 mio.kr., som følge af, at der skal foretages yderligere hensættelser til allerede indtrufne skadesårgange.
Tabel 16 Meromkostninger (mio. kr.) på arbejdsskadeområdet for erhvervslivet som følge af implementering af reformen på førtidspension og fleksjob
|
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Der er ingen miljømæssige konsekvenser af lovforslaget.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende skal notificeres over for EU-Kommissionen, som skal godkende ordningen, da der er tale om en ordning omfattet af statsstøttereglerne.
Målgruppen for ressourceforløb er personer med så massive og komplekse problemstillinger, at det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en helhedsorienteret og tværgående indsats vil skulle tilkendes en førtidspension. De vil ofte have sociale problemer og ingen eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Ressourceforløbsydelsesmodtagere kommer primært fra kontanthjælpssystemet, men kan også komme fra sygedagpengesystemet, fleksjobordningen m.v., hvis de vurderes at have så massive problemer og være så langt fra arbejdsmarkedet, at de opfylder betingelserne for et ressourceforløb. Ressourceforløbsydelse er således i høj grad en kontanthjælpslignende ydelse, og dette afspejles også i, at ydelsen i videst muligt omfang følger samme regler som kontanthjælp. Dette understøttes af, at sanktionsreglerne følger kontanthjælp, at den ydelse man hidtidigt har modtaget ophører, når man bliver visiteret til ressourceforløb, samt at ressourceforløbsydelsen tildeles på baggrund af en individuel skønsmæssig vurdering, hvor der lægges vægt på den enkelte persons problemer og behov. Ressourceforløbsydelsen må derfor i EU-retlig sammenhæng karakteriseres som en forsorgsydelse i lighed med kontanthjælp, og den er således ikke omfattet af forordning 883/2004 af 29. april 2009 om koordinering af de sociale sikringsordninger, jf. dennes artikel 3 i om forordningens anvendelsesområde samt EU-domstolens fortolkning heraf.
Ressourceforløbsydelsen må derimod karakteriseres som en social fordel efter forordning 492/2011 af 5. april 2011. En EU-arbejdstager skal således jf. art 7, stk. 2 i forordningen have de samme sociale fordele som arbejdstagere, der er statsborgere i den pågældende medlemsstat. Dette betyder, at en EU-arbejdstager, når denne har opnået status som arbejdstager i Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne herfor, kan blive visiteret til ressourceforløb.
Privat løntilskud er omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet. I henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) er det en betingelse for at kunne være omfattet af gruppefritagelsen, at personer, der får løntilskud, skal have været ledige i 6 måneder. Kommissionen vil inden 20 arbejdsdage efter ikrafttrædelsen blive underrettet om ordningen.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget er inden fremsættelsen sendt i høring hos følgende organisationer: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af førtidspensionister, LAFS- Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Facebook-gruppen Stop fleksjobreformen, Sundhedskartellet, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Efter gældende praksis fortsætter en person, der under sygdom er ophørt i sit fleksjob, med at modtage sygedagpenge, hvis betingelserne i sygedagpengeloven i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås, at sygedagpenge til en person, der ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ophører, når personen ikke længere er ansat i fleksjobbet, og derved ikke længere er berettiget til at modtage fleksløntilskuddet. Personen overgår til i det hele at modtage ledighedsydelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger til pkt. 2.2.2. og 2.2.3.
§ 21
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 48, samt § 75, stk. 1, nr. 6, og § 77, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 20.
Stk. 3. Personer, der før tidspunktet for ikrafttrædelsen af stk. 2 har modtaget ledighedsydelse, skal senest 3 måneder efter ikrafttrædelsen have lagt cv i Jobnet og have en cv-samtale.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, og § 1, nr. 49-51.
Stk. 5. § 25 a, stk. 4, nr. 4, §§ 25 b-25 d og § 25 e, stk. 1 og 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, om samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering træder i kraft den 1. juli 2013. En kommune og en region kan vælge at indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen som nævnt i §§ 25 b-25 d, som har virkning fra et tidspunkt, der ligger før den 1. juli 2013. Indtil en samarbejdsaftale indgås, skal kommunen sørge for, at rehabiliteringsteamet har en sundhedsfaglig repræsentant, som kan varetage en sundhedskoordinatorfunktion med sundhedsfaglig rådgivning i teamet, herunder bidrage til rehabiliteringsteamets indstilling.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af ændringerne til § 62, stk. 1, § 63, § 66, stk. 2, og § 68 a, stk. 12 og 13, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6-8 og 10.
Stk. 7. ATP kan i stedet for at underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten samtidig med indbetalingen, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, 4. pkt., underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten i forbindelse med den endelige opgørelse af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i den årlige pensionsoversigt. 1. pkt. har virkning fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013.
Stk. 8. Lovens § 11, nr. 3 og 5, træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 22
Stk. 1. For personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob eller modtager tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, finder de hidtil gældende regler i §§ 71-73 og 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat anvendelse.
Stk. 2. For personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder ændringerne i § 70 c, § 70 e og § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, anvendelse, når de pågældende påbegynder et nyt fleksjob.
Stk. 3. Personer, der før lovens ikrafttræden modtager tilbud om støtte i form af tilskud efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage ledighedsydelse, uden at der skal ske en fornyet visitation til fleksjob, hvis deres selvstændige virksomhed ophører.
Stk. 4. For sager, hvor visitationen til fleksjob eller vurderingen af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, er foretaget eller burde være foretaget før den 1. januar 2013, skal de hidtil gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik fortsat anvendes.
Stk. 5. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsætter med at modtage ledighedsydelse på denne sats. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., senest den 1. juli 2013. Hvis en person efter lovens ikrafttræden bliver ledig efter ansættelse i et fleksjob, modtager personen ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
Stk. 6. Personer, der er omfattet af stk. 5, og som er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10, kan modtage ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til deres hidtidige ydelse i den i stk. 5 nævnte periode.
Stk. 7. Personer, der inden lovens ikrafttræden har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, og som har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder efter dette tidspunkt, kan igen modtage ledighedsydelse, jf. denne lovs § 3, nr. 13, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 b, stk. 1, og § 75 i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13 og 20.
Stk. 8. Kontanthjælp og særlig ydelse, der er udbetalt til en person, der er visiteret til fleksjob inden lovens ikrafttræden, indgår i opgørelsen af den periode på 18 måneder inden for 24 måneder, hvorefter kommunen fuldt ud afholder udgifterne til ledighedsydelse, jf. denne lovs § 3, nr. 27.
Stk. 9. § 9 har virkning for sager, hvor tilskadekomne på ikrafttrædelsesdagen eller senere bevilges fleksjob eller visiteres til fleksjob. Har tilskadekomne før ikrafttrædelsesdagen fået bevilget fleksjob, eller er tilskadekomne før ikrafttrædelsesdagen visiteret til fleksjob, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10. § 3, stk. 5, i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 11, nr. 1, finder ikke anvendelse for førtidspensionister, der ved lovens ikrafttræden har ret til førtidspension under fast bopæl i udlandet, så længe førtidspensionisten har uafbrudt fast bopæl i et ikke EU/EØS-land eller Schweiz. For sådanne sager finder den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension anvendelse.
Stk. 11. §§ 16-19 i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 11, nr. 2, finder ikke anvendelse i sager om tilkendelse af førtidspension, hvis kommunalbestyrelsen før den 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler i §§ 16-19 i lov om social pension anvendelse, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.
Stk. 12. Beløb, som er opsparet på særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, overføres med virkning fra den 1. januar 2013 til Arbejdsmarkedets Tillægspension til administration og forvaltning sammen med fondens øvrige formue.
Stk. 13. For kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes kontohaverens indestående til erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. januar 2013 efter reglerne i § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet der ikke før erhvervelse fradrages beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 14.
Stk. 14. Kontohaverens indestående efter stk. 13 opdeles i et garantibidrag, som udgør 80 pct. af indeståendet, der anvendes til erhvervelse af garanteret pension, og et bonusbidrag, som overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale.
Stk. 15. Garantibidraget efter stk. 14 anvendes til erhvervelse af garanteret pension den 1. januar 2013 efter en af beskæftigelsesministeren fastsat tarif, jf. stk. 16. Før erhvervelse af garanteret pension fradrages der ikke beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension en tarif, jf. stk. 15. Tariffen fastsættes på grundlag af en pr. 31. december 2012 markedsværdibaseret optjeningsrente opgjort i overensstemmelse med principperne i pensionsgrundlaget i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 17. Kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som er født i perioden fra den 1. januar 1949 til den 31. december 1952, kan dog vælge, at erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension først sker ved folkepensionsalderen med en værdi svarende til deres indestående på særskilt konto den 31. december 2012 tillagt en forretning frem til folkepensionsalderen. Opdeling i garantibidrag og bonusbidrag og erhvervelse af garanteret pension sker efter de regler, der er fastsat efter § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på det tidspunkt, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen.
Stk. 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter nærmere regler om størrelsen af renten samt principperne for forrentningen af indestående den 31. december 2012, jf. stk. 17.
Stk. 19. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om overførslen den 1. januar 2013 af særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervelsen af pensionsrettigheder i ATP Livslang Pension, jf. stk. 13-17.
Stk. 20. § 16, nr. 1-3, i denne lov har virkning fra og med indkomståret 2013.
Stk. 21. Uanset § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår de kommunale merudgifter for kommunerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til kommunerne.
Stk. 22. Uanset § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering indgår de regionale merudgifter for regionerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til regionerne.
§ 23
En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov.