Forarbejder til Sygedagpengeloven § 70

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Som et led i finanslovsaftalen for 2011 blev der indgået aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om at styrke indsatsen mod socialt bedrageri. Sociale ydelser er forbeholdt borgere, der har ret til og behov for hjælpen.

Grundlaget for aftalen er anbefalinger fra det tværministerielle udvalg, der blev nedsat som led i finanslovsaftalen for 2010, jf. Rapport fra det tværministerielle udvalg om bedre kontrol, offentliggjort den 14. oktober 2010.

For at kunne gennemføre en række af disse anbefalinger er det nødvendigt at ændre i flere love.

Lovforslaget indeholder følgende forslag:

Forslag som følge af finanslovsaftalen for 2011:

– Det foreslås at indføre mærkbare sanktioner, hvis en kontant- eller starthjælpsmodtager eller en modtager af introduktionsydelse uberettiget og mod bedre vidende modtager ydelser under ophold i udlandet.

– Det foreslås, at Pensionsstyrelsen ved formodning om uberettiget modtagelse af hjælp under ophold i udlandet kan følge op på kommunernes opfølgning på samme måde som ved formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde.

– Det foreslås, at en tidligere opholdskommune skal videregive oplysninger om sanktioner efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik eller efter integrationslovens §§ 29-31 a til opholdskommunen uden borgerens samtykke.

– Det foreslås at indføre hyppigere samtaler de første tre måneder efter, at der i forbindelse med offentlige myndigheders kontrol er rejst tvivl om en kontant- eller starthjælpsmodtagers eller en introduktionsydelsesmodtagers generelle rådighed på baggrund af ophold i udlandet. Det samme foreslås i forhold til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.

– Det foreslås, at kommunerne får hjemmel til at udføre virksomhedskontrol på tværs af kommunegrænserne og i konkrete sager.

– Der foreslås indført mulighed for, at Pensionsstyrelsen, hvis der foreligger en begrundet formodning for, at et medlem af en arbejdsløshedskasse i forbindelse med et udlandsophold uberettiget har modtaget ydelser, uden samtykke kan indhente oplysninger om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet. Forslaget vil give Pensionsstyrelsen bedre mulighed for at undersøge, om de oplysninger om indkomst – der ligger til grund for udbetaling af dagpenge og efterløn – er korrekte, samt forhindre at ydelser udbetales med urette i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven.

– Det foreslås at styrke kontrollen for at undgå fejludbetaling af ydelser under ophold i udlandet. Pensionsstyrelsen får ret til selvstændigt at gennemføre tilsyn i bl.a. lufthavne, hvor der er en formodning om at træffe personer, der har været udrejst af Danmark, og som under opholdet i udlandet kan have modtaget ydelser med urette. Dermed styrkes den eksisterende hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 88 ff til at føre tilsyn.

Andre forslag:

– Det foreslås at præcisere reglen om, at en modtager af kontant-, starthjælp eller introduktionsydelse skal have en sanktion, hvis pågældende ikke ugentligt bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgende på Jobnet, og den pågældende derfor bliver afmeldt som arbejdssøgende på Jobnet.

– Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse som 1. instans om sanktion for svig og afgørelse om slettelse for svig uddelegeres fuldt ud til arbejdsløshedskasserne. Forslaget vil medføre en administrativ forenkling af sagsbehandlingen og mindske sagsbehandlingstiden for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvor medlemmet har begået svig over for arbejdsløshedskassen, eller hvor medlemmet skal slettes som medlem af arbejdsløshedskassen for gentagen svig.

– Herudover foreslås en række ændringer, herunder ændring af bemyndigelser, som følge af, at Arbejdsdirektoratet blev nedlagt med virkning fra 31. december 2010. Allerede fra 8. oktober 2010 blev opgaverne på klagesagsområdet overført til Arbejdsskadestyrelsen, og opgaverne på tilsynsområdet blev overført til Pensionsstyrelsen. Derfor foretages der konsekvensændringer i en række bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik m.fl.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Bedre kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser m.v.

2.1.1. Sanktion ved uberettiget modtagelse af kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse under ophold i udlandet

2.1.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen som udgangspunkt ikke udbetale hjælp til personer, der opholder sig i udlandet, fordi hjælpen er bestemt til at opfylde behov her i landet. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at hjælpen bevares under kortvarige ophold i udlandet. Kommunen kan fx give tilladelse til, at hjælpen bevares under ophold i udlandet ved besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. Det er en betingelse for at bevare retten til hjælpen under ophold i udlandet, at personen opfylder betingelserne for at modtage hjælp på udrejsetidspunktet, og at de almindelige betingelser for at modtage hjælpen ikke tilsidesættes.

En person kan endvidere bevare retten til hjælpen, hvis pågældende er omfattet af en friperiode efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For udlændinge, der modtager introduktionsydelse, er det som hovedregel en betingelse for at modtage ydelsen, at den pågældende opholder sig her i landet. En introduktionsydelsesmodtager kan dog i særlige tilfælde, som svarer til reglerne vedrørende kontant- og starthjælpsmodtagere, opholde sig kortvarigt i udlandet, uden at dette får betydning for adgangen til at modtage introduktionsydelse.

Efter de gældende regler skal en person, som uberettiget og mod bedre vidende har modtaget kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse under ophold i udlandet, betale ydelsen tilbage, jf. § 91 i lov om aktiv socialpolitik og integrationslovens § 41, jf. § 91 i lov om aktiv socialpolitik.

For personer, der har tilsidesat deres oplysningspligt efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ved ikke at give kommunen oplysninger om arbejde samtidig med modtagelse af ydelser, er der i dag hjemmel til, at kommunen – ud over et krav om tilbagebetaling – giver en egentlig sanktion.

Efter de gældende regler i integrationslovens § 31 a skal en udlænding, som er eller har været i arbejde, samtidig med modtagelse af introduktionsydelse, og som mod bedre vidende ikke har oplyst herom efter integrationslovens § 49, stk. 2, tilsvarende tilbagebetale 1/3 af introduktionsydelsen i 3 uger. I andengangstilfælde skal udlændingen tilbagebetale 1/3 af ydelsen i 20 uger. Ved yderligere gentagelsestilfælde skal udlændingen tilbagebetale hele introduktionsydelsen i 20 uger. Ægtefællen rammes ligeledes af sanktionen.

Efter § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan domstolene idømme straf til borgere, der har begået groft uagtsomt bedrageri. Overtrædelsen består i, at borgeren groft uagtsomt fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos kommunen ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf. lovens § 11, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Grov uagtsomhed kan beskrives som en høj grad af uagtsomhed. Der skal foreligge en særligt markant afvigelse fra den adfærd, som man med rimelighed kunne kræve i den pågældende situation.

Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis borgeren vildleder myndighederne i forbindelse med behandling af sager, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der kan kun idømmes straf, hvis borgeren ikke for den samme forbrydelse kan idømmes en hårdere straf efter straffeloven. Det drejer sig primært om bedrageribestemmelsen i § 289 a.

Borgeren skal derfor have en viden om, i hvilke tilfælde afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse vil kunne bringe myndigheden i en vildfarelse. En forudsætning for, at borgeren har denne viden, er, at myndigheden ved sagens oplysning anmoder borgeren om de oplysninger, myndigheden skal bruge for at afgøre, om hjælpen kan ydes, jf. § 10 om officialprincippet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det er ligeledes vigtigt, at myndigheden skriftligt oplyser borgeren om, hvilke ændringer der kan have betydning for hjælpen, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

2.1.1.2. Overvejelser

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 er det besluttet, at det skal have en konsekvens, hvis kontant- eller starthjælpsmodtagere uberettiget og mod bedre vidende modtager ydelser under ophold i udlandet. Disse personer skal have en mærkbar sanktion, der svarer til de sanktioner, der gives ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde.

Det betyder, at en person, som modtager hjælp på kontanthjælpssatserne for forsørgere og voksne over 25 år, og som uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger første gang, dette sker. Anden gang personen har modtaget hjælp uberettiget og mod bedre vidende under ophold i udlandet inden for de seneste 5 år, skal hjælpen nedsættes med 1/3 i 20 uger. Hvis dette sker tre eller flere gange indenfor de seneste 5 år, skal hjælpen nedsættes hver gang med 1/3 i 20 uger. Ved tre eller flere gentagelsestilfælde skal personen endvidere tilbagebetale den nedsatte hjælp. Det betyder, at de 2/3 af hjælpen, der udbetales i de 20 uger, ydes mod tilbagebetaling. Ægtefællen omfattes på samme måde af sanktionen, uanset om der er tale om en førstegangssanktion eller gentagelsessanktion.

Personer, der modtager ungesats, starthjælp eller er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, og som uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen i 3 uger første gang, det sker. Anden gang personen har modtaget hjælp uberettiget og mod bedre vidende under ophold i udlandet inden for de seneste 5 år, skal hjælpen tilbagebetales med 1/3 i 20 uger. Hvis det sker tre eller flere gange indenfor de seneste 5 år, skal hele hjælpen tilbagebetales i 20 uger. Her omfattes ægtefællen ligeledes af sanktionen.

Det får den virkning, at udover det nuværende krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt i fx kontanthjælp, vil ydelsesmodtageren også fremadrettet opleve, at hjælpen nedsættes eller skal tilbagebetales i en afgrænset periode, og dette forventes at have en præventiv effekt, så færre personer tager ophold i udlandet uden tilladelse fra kommunen.

Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v., forslås det derfor at indføre en pligt for kommunerne til at sanktionere modtagere af kontant- eller starthjælp i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Det foreslås at en tilsvarende ændring gennemføres for udlændinge, der modtager introduktionsydelse efter integrationsloven.

2.1.1.3. Lovforslagets indhold

Hvis en person ikke har fået kommunens tilladelse til at opholde sig i udlandet og samtidig har modtaget ydelser uberettiget og mod bedre vidende, foreslås det, at kommunerne i disse situationer skal give en person samme sanktion, som kommunerne skal give en person, der ikke oplyser om arbejde samtidig med modtagelse af ydelser, jf. afsnit 2.1.1.2. Det vil sige, at hjælpen skal nedsættes og/eller tilbagebetales.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag af, om hjælpen er modtaget uberettiget og mod bedre vidende.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 7, og § 7, nr. 5 og 6.

2.1.2. Mulighed for opfølgning på sager, der rejses på baggrund af offentlige myndigheders kontrolaktioner, fx i lufthavne

2.1.2.1. Gældende ret

Pensionsstyrelsen (tidligere Arbejdsdirektoratet) kan efter § 45 i lov om aktiv socialpolitik indhente en redegørelse fra kommunen, hvis styrelsen – typisk ved kontrolaktioner på virksomheder som led i sit kontrolarbejde rettet mod ledige a-kassemedlemmer, der modtager dagpenge m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. – modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af reglerne i § 42 eller § 43, i lov om aktiv socialpolitik om sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde. Tilsvarende gælder, hvis styrelsen modtager oplysninger om udlændinge, som modtager introduktionsydelse samtidig med arbejde, som introduktionsydelsesmodtageren mod bedre vidende ikke har oplyst om, jf. integrationslovens § 31 a, stk. 8, jf. § 45 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis Pensionsstyrelsen i den forbindelse får kendskab til personer, der tilsyneladende arbejder samtidig med, at de modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, underretter styrelsen personens opholdskommune. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt personens ydelse er udbetalt efter reglerne, herunder om der er grundlag for at sanktionere for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde.

Pensionsstyrelsen kan gemme personoplysninger (CPR-numre) fra virksomhedskontrollerne og efterfølgende sammenholde oplysningerne med oplysninger (CPR-numre) fra kommunernes indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen om sager omhandlende personer, der er truffet på arbejde samtidig med, at de modtager hjælp, jf. bekendtgørelse nr. 1090 af 19. november 2008 om kommunernes indberetning af oplysninger om vurderinger og afgørelser om rådighed, konsekvenser og sanktioner til det fælles datagrundlag. Hvis det ikke fremgår af kommunernes indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen, at kommunen har vurderet en eller flere af de sager, som Pensionsstyrelsen fra sine kontrolbesøg eller på anden måde har fået oplysning om, er der begrundet tvivl om, hvorvidt kommunen har fulgt op på en underretning om mulig uberettiget modtagelse af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse samtidig med arbejde. Pensionsstyrelsen kan i sådanne tilfælde indhente en redegørelse for sagen/sagerne fra kommunen.

Pensionsstyrelsen undersøger alene, om kommunen har vurderet sagen i forhold til reglerne om sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde og går eventuelt i dialog med kommunen, hvis det viser sig ikke at være tilfældet. Pensionsstyrelsen kan ikke ændre kommunernes vurderinger og afgørelser i de konkrete sager. Kontrollen er således en kontrol af kommunernes indsats og ikke en kontrol rettet mod den enkelte borger.

§ 45 i lov om aktiv socialpolitik gælder kun ved formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde. Den eksisterende hjemmel til at indhente en redegørelse fra kommunerne omfatter således ikke situationer, hvor Pensionsstyrelsen – typisk ved de i lovforslagets punkt 2.1.7. beskrevne kontrolaktioner i lufthavnene (lufthavnstilsynet) - får oplysninger om, at en person muligvis uberettiget har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse samtidig med ophold i udlandet. I sådanne tilfælde videregiver Pensionsstyrelsen oplysningerne til personens opholdskommune, som herefter afgør, om der er sket overtrædelse af reglerne.

2.1.2.2. Overvejelser

I forbindelse med finanslovaftalen for 2011 blev det aftalt, at Pensionsstyrelsen skal have hjemmel til at følge op på, om kommunerne har behandlet sagerne fra lufthavnstilsynet, herunder om der er givet sanktioner.

Forslaget vil give Pensionsstyrelsen en større viden om, hvad kommunerne foretager sig i de enkelte sager samt en samlet viden om området. Styrelsen vil få viden om hvor mange personer der modtager en sanktion efter, at kommunen har modtaget oplysninger fra en myndigheds kontrolaktion om, at en person har opholdt sig i udlandet samtidig med modtagelse af kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse.

2.1.2.3. Lovforslagets indhold

Efter den foreslåede § 91 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal Pensionsstyrelsen som led i tilsynet med a-kassemedlemmer kunne udføre kontrolaktioner i lufthavne og andre offentlige steder, hvor der er en formodning om at antræffe personer, som har været udrejst af Danmark (Lufthavnstilsyn m.v.). Pensionsstyrelsen vil ved disse kontrolaktioner også sikre sig dokumentation i form af kopi af pas og rejsedokumenter, hvis der opstår formodning om, at en person uberettiget har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelser, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge under ophold i udlandet. For en nærmere beskrivelse af forslaget til arbejdsløshedsforsikringslovens § 91 b, herunder proceduren med videregivelse af eventuelle oplysninger om kontanthjælpsmodtagere m.v. til opholdskommunen, henvises til afsnit 2.1.7.

Endvidere foreslås det som beskrevet i afsnit 2.1.1. at indføre sanktioner for uberettiget modtagelse af hjælp ved ophold i udlandet, og efter forslaget indsættes de nye sanktionsregler i reglerne om sanktion for uberettiget modtagelse af kontant- eller starthjælp samtidig med arbejde i de gældende § 42 og § 43 i lov om aktiv socialpolitik. Som en konsekvens af ændringerne i §§ 42 og 43 vil § 45 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter Pensionsstyrelsen kan indhente en redegørelse fra kommunen, når styrelsen får oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42 eller § 43 i lov om aktiv socialpolitik, fremover også finde anvendelse på situationer med formodning om uberettiget modtagelse af hjælp ved ophold i udlandet.

Dette indebærer, at når Pensionsstyrelsen har videregivet oplysninger fra lufthavnstilsynet m.v. om en kontant- eller starthjælpsmodtager til personens opholdskommune, vil Pensionsstyrelsen gemme personoplysninger i form af CPR-numre, som efterfølgende kan sammenholdes med personoplysningerne (CPR-numrene) fra kommunernes indberetninger til det fælles datagrundlag. Det forudsættes således, at Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om kommunernes indberetning af oplysninger om vurderinger og afgørelser om rådighed, konsekvenser og sanktioner til det fælles datagrundlag ændres, så indberetningspligten også kommer til at gælde sager om modtagelse af hjælp samtidig med ophold i udlandet.

Hvis det ikke fremgår af kommunernes indberetninger, at kommunen har vurderet en eller flere af de sager, som Pensionsstyrelsen har fået oplysning om fra lufthavnskontrollen, vil der være begrundet tvivl om, hvorvidt kommunen har fulgt op på en underretning om mulig uberettiget modtagelse af kontant- eller starthjælp samtidig med ophold i udlandet. I så fald vil Pensionsstyrelsen indhente en redegørelse for sagen/sagerne fra kommunen.

Det vil være nødvendigt for Pensionsstyrelsen at gemme CPR-numrene i 6-12 måneder, da kommunerne skal have mulighed for at træffe afgørelse og indberette oplysninger om sagerne til Arbejdsmarkedsstyrelsen, inden Pensionsstyrelsen følger op overfor kommunerne.

Pensionsstyrelsen skal alene undersøge, om kommunen har vurderet sagen på baggrund af de foreslåede §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik, og eventuelt gå i videre dialog med kommunen, hvis det viser sig ikke at være tilfældet. Pensionsstyrelsen kan og skal ikke ændre kommunens vurderinger og afgørelser i de enkelte sager.

Efter integrationslovens § 31 a, stk. 8, finder § 45 i lov aktiv socialpolitik tilsvarende anvendelse på udlændinge, der kan være omfattet af stk. 1-7. Pensionsstyrelsen vil således også have hjemmel til at indhente en redegørelse fra kommunen ved formodning om, at en person uberettiget og mod bedre vidende har modtaget introduktionsydelse samtidig med ophold i udlandet.

Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, § 2, nr. 26, og § 7, nr. 5 og 6.

2.1.3. Indhentelse og videregivelse af oplysninger om sanktion til opholdskommunen uden samtykke

2.1.3.1. Gældende ret

Til brug for behandlingen af sager om kontant- og starthjælp kan en opholdskommune få behov for oplysninger om, hvorvidt den, der søger om eller får kontant- eller starthjælp, tidligere har fået sanktioner efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik. Herved opstår spørgsmålene om, hvorvidt opholdskommunen kan indhente oplysninger om sanktioner fra en tidligere opholdskommune, og hvorvidt den tidligere opholdskommune i givet fald er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan en opholdskommune kun med samtykke fra den person, der søger om eller får kontant- eller starthjælp, forlange, at en tidligere opholdskommune skal videregive oplysninger om sanktioner efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis personen ikke giver samtykke til indhentelse af oplysningerne, kan opholdskommunen fx ikke give en gentagelsessanktion. Det vil fx være tilfældet, hvor en person for anden gang inden for de seneste 5 år ikke har overholdt sin oplysningspligt ved at undlade at give kommunen oplysninger om arbejde samtidig med, at personen modtager kontant- eller starthjælp. Kommunen bliver i denne situation nødt til alene at give personen en nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 3 uger, selv om borgeren skulle have haft en nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger.

Dette gælder uanset bestemmelsen om processuel skadevirkning i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge denne bestemmelse skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysninger om sanktioner fra en tidligere opholdskommune, vil opholdskommunen således skulle lægge til grund, at borgeren ikke tidligere har fået sanktioner, selv om den tidligere opholdskommune faktisk har givet sådanne sanktioner.

For så vidt angår introduktionsydelsesmodtagere kan kommunalbestyrelsen efter integrationslovens § 50, stk. 1, med udlændingens samtykke indhente oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandling af en sag om ydelser efter integrationslovens kapitel 4-6, herunder oplysninger om sanktioner, fra en tidligere opholdskommune. Kan udlændingens samtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke, jf. § 50, stk. 2.

2.1.3.2. Overvejelser

Der er tilfælde, hvor det er relevant for en opholdskommune at vide, om en nytilflyttet borger har fået en sanktion i den tidligere opholdskommune. Det gælder fx, når en kontanthjælpsmodtager har fået nedsat sin kontanthjælp i et antal uger. Hvis opholdskommunen ikke kan få oplysning om dette, kan kontanthjælpen ikke udbetales korrekt.

Det følger af gældende ret, at en opholdskommune kun med samtykke fra den person, der søger om eller får kontant- eller starthjælp, kan forlange, at en tidligere opholdskommune skal videregive oplysninger om sanktioner efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen ikke giver samtykke til indhentelse af oplysningerne, kan opholdskommunen fx ikke give en gentagelsessanktion. Kommunen kan fx blive nødt til alene at give personen en nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 3 uger, selv om borgeren skulle have haft en nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger.

Det blev derfor aftalt – i forbindelse med aftalen om at styrke indsatsen mod socialt bedrageri, som er en del af Finanslovsaftalen for 2011 – at kommunerne skal have adgang til sådanne sanktionsoplysninger, også selvom borgeren ikke vil give samtykke hertil, da oplysningen har betydning for korrekt beregning af kontant- og starthjælp.

For at sikre en ensartet retstilstand for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, foreslås en tilsvarende bestemmelse om, at tilflytningskommunen kan indhente oplysninger om tidligere eller igangværende sanktioner fra en tidligere opholdskommune, hvis oplysningerne er nødvendige og relevante for den nuværende opholdskommunes behandling af en konkret sag om introduktionsydelse, ligeledes indsat i integrationsloven.

2.1.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at opholdskommunen uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får kontant- eller starthjælp, kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om sanktioner efter §§ 36-43, hvis oplysningerne herom aktuelt er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen.

Det foreslås også, at opholdskommunen uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Dette forslag svarer til den gældende bestemmelse i § 11 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter myndigheden uanset adgang til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. § 11 c, stk. 1-3, skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om tidligere sanktioner, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til en konkret afgørelse. Der skal således ikke videregives oplysninger om tidligere sanktioner, hvis oplysningerne ikke vil være nødvendige og relevante for en afgørelse, som kommunen skal træffe. Det vil fx være tilfældet, hvis det er mere end 5 år siden, at personen har fået en sanktion for ikke at have overholdt sin oplysningspligt ved ikke at give kommunen oplysninger om arbejde samtidigt med, at pågældende har modtaget kontanthjælp, da der i så fald ikke er mulighed for at give en gentagelsessanktion. Det er den nuværende opholdskommune, der vurderer, om oplysningerne om sanktioner er nødvendige og aktuelle for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen må alene indhente oplysninger, der er nødvendige, relevante og tilstrækkelige for at træffe afgørelse i en aktuel sag.

Den foreslåede bestemmelse indebærer også, at den tidligere opholdskommune har pligt til at videregive oplysninger om eventuelle sanktioner, hvis den nuværende opholdskommune anmoder herom. Den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 50, stk. 7, indebærer efter tilsvarende betingelser, at fraflytningskommunen kun må videregive oplysninger om tidligere afgørelser om fradrag eller nedsættelse introduktionsydelse efter integrationslovens § 29-31 a til tilflytningskommunen, hvis oplysningerne er nødvendige, relevante og tilstrækkelige for, at den nuværende opholdskommune aktuelt kan træffe en korrekt afgørelse i en konkret sag om introduktionsydelse.

2.1.3.4. Persondataloven

Forslaget til den nye bestemmelse, som giver opholdskommunen mulighed for at forlange oplysninger om sanktioner fra en tidligere opholdskommune uden samtykke fra borgeren, vurderes at være i overensstemmelse med persondatalovens krav om proportionalitet. Proportionalitetsprincippet betyder, at det skal overvejes, om det ønskede formål kan nås med mindre indgribende midler.

Formålet med forslaget er at give en opholdskommune mulighed for at indhente oplysninger om sanktioner, der er givet i den tidligere opholdskommune, og som er nødvendige for den nuværende opholdskommunes sagsbehandling i forhold til, om en allerede given sanktion skal udmøntes eller fortsat skal udmøntes i opholdskommunen, eller om opholdskommunen skal anvende gentagelsessanktioner ved en afgørelse om sanktioner, som opholdskommunen skal træffe.

Lovforslaget udvider adgangen til at indhente oplysninger om borgeren uden dennes samtykke med henblik på dels at undgå forkerte udbetalinger af kontant- og starthjælp, dels at sikre ens sanktionering af borgerne. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysninger om tidligere eller igangværende sanktioner, og kommunen ikke kan indhente oplysningerne fra den tidligere opholdskommune, betyder det, at borgerne ikke bliver sanktioneret ens, da en borger, som ikke flytter, fx vil få en gentagelsessanktion med en nedsættelse af hjælpen i 1/3 i 20 uger anden gang, som personen inden for de seneste 5 år har undladt at oplyse om arbejde samtidig med modtagelse af kontanthjælp. En borger, der er flyttet, og hvor opholdskommunen ikke kan få oplysninger om tidligere sanktioner, vil for nøjagtig samme forseelse få nedsat hjælpen med 1/3 i 3 uger, da den nye opholdskommune kun kan sanktionere for en førstegangsforseelse.

Det er i forbindelse med vurderingen af kravet om proportionalitet taget i betragtning, at oplysningen om, at en borger, der søger om eller modtager kontant- eller starthjælp, tidligere har fået en sanktion, er en særligt følsom oplysning, jf. nærmere nedenfor angående persondatalovens § 8, stk. 3. Det vurderes dog ikke i sig selv at udelukke den foreslåede bestemmelse.

Det er endvidere indgået i vurderingen, at formålet med den foreslåede bestemmelse ikke kan nås ved anvendelse af den gældende bestemmelse om såkaldt processuel skadevirkning i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge denne bestemmelse skal myndigheden således behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysninger om sanktioner fra en tidligere opholdskommune, vil opholdskommunen således efter § 11 b skulle lægge til grund, at borgeren ikke tidligere har fået sanktioner, selv om den tidligere opholdskommune faktisk har givet sådanne sanktioner.

Det er også indgået i vurderingen, at opholdskommunen ifølge den foreslåede bestemmelse skal forsøge at indhente samtykke fra borgeren til at indhente oplysninger om tidligere sanktioner.

Det er et krav, at kommunernes indhentelse og videregivelse af oplysningerne i øvrigt skal ske inden for rammerne af persondataloven. Det vil bl.a. sige, at kommunerne skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til. Kommunerne kan herudover kun indhente oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, og de oplysninger, der indhentes, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

Lovforslagets del om at indføre en ny mulighed for opholdskommunen til uden borgerens samtykke at indhente oplysninger om sanktioner fra en tidligere opholdskommune vurderes samlet set at være proportionalt og af væsentlig betydning for dels at sikre mod forkerte udbetalinger af kontant- og starthjælp, dels at sikre ens sanktionering af borgerne.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område – dvs. i dette tilfælde kommunerne – kun videregive oplysninger om bl.a. væsentlige sociale problemer og andre private forhold, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, og om helbredsmæssige forhold, jf. persondatalovens § 7, stk. 1, under visse betingelser. En oplysning om, at en borger tidligere har fået en sanktion efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik, vil være omfattet af § 8, stk. 3, da der gives oplysning om forhold, der er nævnt i § 8, stk. 1.

Det er nødvendigt, at en opholdskommune, når den ønsker at indhente oplysninger om tidligere sanktioner, oplyser den tidligere opholdskommune om, på hvilket lovgrundlag oplysningerne kan indhentes uden borgerens samtykke. Herved videregives oplysninger om, at borgeren på nuværende tidspunkt søger om eller får kontant- eller starthjælp.

Omvendt kan det være nødvendigt for at besvare henvendelsen, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om, at borgerne tidligere har modtaget en sanktion, og dermed også videregiver oplysning om, at den pågældende tidligere har modtaget kontant- eller starthjælp.

Ifølge persondatalovens § 8, stk. 3, kan de sociale myndigheder videregive de nærmere angivne særligt følsomme oplysninger, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, 3) hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller 4) nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Når det under nr. 3 anføres, at videregivelsen skal være et nødvendigt led i sagens behandling, sigtes der til den afgivende myndigheds sag.

Lovforslaget forudsætter, at opholdskommunens indhentelse af oplysninger om sanktioner og den dermed forbundne videregivelse af oplysninger om, at borgeren søger om eller får kontant- eller starthjælp, er et nødvendigt led i behandlingen af opholdskommunens egen sag. Derimod vil den tidligere opholdskommunes videregivelse af oplysninger om eventuelle sanktioner ikke være et nødvendigt led i den tidligere opholdskommunes sag.

Lovforslaget vurderes derfor at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, idet den tidligere opholdskommune med henvisning til den foreslåede bestemmelse vil skulle videregive oplysninger om eventuelle sanktioner uden at foretage en vurdering af, om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.

§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysninger om fx væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold.

Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysningerne. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at opholdskommunen skal anmode personen om samtykke til at indhente oplysninger om sanktioner efter § 36-43 i lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens §§ 29-31 a, før oplysningerne kan indhentes uden samtykke.

Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse af denne bestemmelse vil således ikke være i strid med direktivet.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 8, og § 7, nr. 7.

2.1.4. Hyppigere samtaler de første 3 måneder efter, at der er rejst tvivl om en modtager af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelses generelle rådighed på grund af ophold i udlandet i forbindelse med offentlige myndigheders kontrol

2.1.4.1. Gældende ret

Der har været en langvarig praksis, hvor SKAT og politiet i lufthavnene har indberettet oplysninger til en borgers opholdskommune, såfremt myndighederne i forbindelse med udførelsen af deres myndighedsopgave har fået en formodning om, at en borger uberettiget har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse under ophold i udlandet.

På samme måde har SKAT og politiet i lufthavnene meddelt Pensionsstyrelsen (tidl. Arbejdsdirektoratet), hvis det blev konstateret, at en dagpengemodtager havde haft ophold i udlandet. Pensionsstyrelsen har videregivet oplysningerne til sagsbehandling i a-kasserne.

I forhold til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge skal arbejdsløshedskassen efter de gældende regler vurdere den pågældendes rådighed samt undersøge sagen og træffe afgørelse om tilbagebetaling og sanktion, hvis arbejdsløshedsdagpenge eller andre ydelser er modtaget uberettiget og mod bedre vidende under opholdet i udlandet.

I forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere samt introduktionsydelsesmodtagere, skal jobcenteret efter de gældende regler i denne situation foretage en rådighedsvurdering for at konstatere, om personen opfylder sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder aktivt efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. Kommunen skal endvidere undersøge sagen og træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis hjælpen er modtaget uberettiget og mod bedre vidende under opholdet i udlandet efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Efter de gældende regler, hvor der af andre årsager end ophold i udlandet er rejst tvivl om en persons generelle rådighed ved en offentlig myndigheds kontrolaktioner, skal kommunen straks indkalde personen til en jobsamtale, der skal afholdes inden for 1 uge efter at kommunen har modtaget meddelelse om dette. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen sørge for, at den pågældende person får et tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller for introduktionsydelsesmodtagere et tilbud som led i integrationsprogrammet, jf. integrationslovens § 27, stk. 4.

2.1.4.2. Overvejelser

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 blev det aftalt, at en kommune straks skal indkalde en person til en individuel jobsamtale efter, at kommunen har modtaget meddelelsen om, at der ved en offentlig myndigheds kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en kontant- eller starthjælpsmodtager eller en introduktionsydelsesmodtager, som har opholdt sig i udlandet. Herefter skal kommunen i en 3 måneders periode indkalde personen til en jobsamtale hver anden uge.

Også i forhold til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge vil det være hensigtsmæssigt, at der indkaldes til en individuel jobsamtale hver anden uge i en 3 måneders periode.

Samtalerne skal være med til at følge op på, at personen udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt og sikre, at pågældende får de rette tilbud for at bringe personen tilbage til selvforsørgelse.

2.1.4.3. Lovforslagets indhold

Kommunen skal efter de gældende regler straks indkalde en dagpengemodtager, der anmoder om dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., en kontant- eller starthjælpsmodtager eller en introduktionsydelsesmodtager til en individuel jobsamtale, hvis der er rejst tvivl om personens generelle rådighed i forbindelse med en offentlig myndigheds kontrolaktion.

Der kan rejses tvivl om en persons generelle rådighed, hvis personen antræffes ved en offentlig myndigheds kontrolaktion, fx i Københavns Lufthavn, se afsnit 2.1.7.3., og personen ikke inden opholdet i udlandet har meddelt dette til sin arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er dagpengemodtager, eller har kontaktet kommunen og fået tilladelse til at rejse til udlandet i en kortvarig periode, fx for at besøge en alvorlig syg nær pårørende, eller hvis personen ikke er omfattet af en friperiode i forbindelse med et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor pågældende ikke har en rådighedsforpligtelse, hvis den pågældende er kontant- eller starthjælpsmodtager.

Det foreslås, at jobcenteret herefter skal herefter indkalde personen til en individuel jobsamtale hver 14. dag, indtil der er gået 3 måneder fra første samtale. Samtalerne skal sikre, at der følges op på, om en kontant- eller starthjælpsmodtager eller en introduktionsydelsesmodtager fortsat står til rådighed. Samtalerne skal desuden sikre, at en dagpenge-, kontant- eller starthjælpsmodtager eller en introduktionsydelsesmodtager får den rette indsats for at bringe den pågældende tættere på eller tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 3, nr. 2 og 3, og § 7, nr. 1 og 2.

2.1.5. Mulighed for virksomhedskontrol i andre kommuner og i sager, hvor der er en formodning om fejlagtig udbetaling af ydelser

2.1.5.1. Gældende ret

Efter § 12 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har kommunen til enhver tid uden retskendelse adgang til en virksomheds lokaler m.v. samt arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler med henblik på at kontrollere de oplysninger om borgernes løn- og arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af ydelser i sager, der er omfattet af denne lov. Det er den kommune, som virksomheden ligger i, der kan foretage kontrollen. Kommunen har ikke uden retskendelse adgang til at foretage kontrollen i private hjem.

§ 12 a, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at det er den kommune, som virksomheden ligger i, der alene eller sammen med andre myndigheder kan foretage eftersynet.

§ 12 a, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at der kan gennemføres stikprøvekontrol i virksomheder. Kontrollen kan ikke bruges i forhold til at oplyse konkrete sager, fx en konkret tilbagebetalingssag. Kommunen har således ikke mulighed for at gennemføre virksomhedskontroller i forbindelse med konkrete sager, hvor der er formodning om, at en person måske har arbejde samtidig med modtagelse af ydelser. Kommunen kan endvidere ikke gennemføre en virksomhedskontrol, selv om kommunen har en formodning om, at en virksomhed benytter sig af sort arbejdskraft, da der så ikke er tale om en stikprøvekontrol. I disse tilfælde anvendes de almindelige sagsbehandlingsregler, herunder oplysningsreglerne. Hvor der foreligger mistanke om et strafbart forhold, skal sagen behandles efter retsplejelovens regler.

Under kontrolbesøget kan kommunen anmode personer, der er beskæftiget i virksomheden, om at oplyse navn, adresse, fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår, samt om de aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser, jf. lovens § 12 a, stk. 8.

2.1.5.2. Overvejelser

Det blev ved finanslovsaftalen for 2011 aftalt, at kommunernes adgang til at gennemføre virksomhedskontroller skal udvides. Der er behov for at kunne gennemføre dels virksomhedskontrol på tværs af kommunegrænser efter aftale med den berørte kommune, dels virksomhedskontrol i konkrete sager frem for som i dag kun ved stikprøvekontrol. Baggrunden for forslaget er en anbefaling fra det tværministerielle udvalg om bedre kontrol, således at kommunerne får mulighed for at foretage virksomhedskontrol i andre kommuner, som en generel kontrol og kontrol af sager, hvor der er en konkret formodning om, at der er udbetalt ydelser, som personen ikke har været berettiget til.

Når en kommune gennemfører kontrol af modtagere af sociale ydelser via virksomhedskontrol, kan dette i dag kun ske i virksomheder, der ligger i kommunen. Dette gælder også for selvstændige erhvervsdrivende. Kommunen kan kun kontrollere personer, der modtager sociale ydelser.

I forbindelse med arbejdet i det tværministerielle udvalg om bedre kontrol har kommunerne ønsket hjemmel til også at kunne udføre virksomhedskontrol i andre kommuner. Baggrunden for dette er, at kommunerne ved virksomhedskontrol kan udføre kontrol med de af kommunens borgere, der arbejder på en virksomhed i en anden kommune samtidig med, at de modtager ydelser fra opholdskommunen. Det er en forudsætning for forslaget, at den kommune, der udfører kontrollen, kun kan gøre det efter aftale med den kommune, hvori kontrollen udføres.

Hensigten med at udvide adgangen til at gennemføre kontrolbesøg i virksomheder er at sikre kommunerne bedre mulighed for at kunne kontrollere, om der sker en korrekt udbetaling af sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser, herunder den fremadrettede udbetaling, og eventuelt at kræve tilbagebetaling ved uberettiget modtagelse. Kommunerne kan samtidig vejlede borgerne om deres oplysnings-pligt, når de modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser samt konsekvensen af manglende opfyldelse af oplysningspligten, herunder at borgeren kan blive pålagt at tilbagebetale ydelsen. Kommunerne vil – som det allerede gælder i dag ved kontrolbesøg i virksomhederne – skulle tjekke de beskæftigede på virksomheden, herunder få oplysninger om deres løn- og ansættelsesvilkår, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 12 a.

Når virksomhedskontrollen i dag ikke kan anvendes til at oplyse konkrete sager, fx en tilbagebetalingssag, kan det efter kommunernes opfattelse i nogle tilfælde medføre, at kommunen har svært ved at godtgøre, at der sker udbetaling på forkert grundlag, fx fordi personen ikke oplyser om arbejde eller sort arbejde samtidigt med modtagelse af ydelser.

2.1.5.3. Lovforslagets indhold

For at styrke kommunernes mulighed for at kontrollere om udbetaling af sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser sker på et korrekt grundlag, foreslås det, at kommunerne får mulighed for at gennemføre kontrolbesøg i andre kommuner i lighed med det, de kan i dag i egen kommune. Baggrunden for forslaget er, at mange kommuner i dag oplever, at deres borgere arbejder i virksomheder uden for kommunen, og at kommunen ikke har mulighed for at udføre kontrol i forhold til disse borgere.

Samtidig foreslås det, at kommunerne også til brug for kontrol i enkeltsager og til brug for generel kontrol - og ikke kun som stikprøvekontrol som i dag - kan foretage kontrolbesøg i virksomheder for at kontrollere, om udbetalingen af sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser er sket på et korrekt grundlag. Det kan fx være, hvis kommunen har en formodning om, at en person har arbejde, som den pågældende ikke har oplyst kommunen om samtidig med, at personen modtager en ydelse. Formodningen kan fx opstå på baggrund af en henvendelse fra en anden borger.

Kommunen skal uanset baggrunden for at foretage et kontrolbesøg i en virksomhed gennemføre kontrollen på samme måde, som er gældende i dag, jf. Socialministeriets vejledning af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område, pkt. 142-155. Kommunen kan således ikke ved kontrolbesøget alene udvælge en bestemt gruppe ansatte.

2.1.5.4. Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter

Kommunernes kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal ske inden for rammerne af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, herunder reglerne i § 9 om forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelse af tvangsindgreb og § 10 om retten til ikke at inkriminere sig selv.

Det følger af § 9, stk. 1, i den nævnte lov, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. § 9, stk. 2.

Det følger endvidere af § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

De nævnte regler indebærer, at hvis kommunen har konkret mistanke til en enkeltperson eller juridisk person, så skal kommunen være opmærksom på, om virksomhedskontrollen gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger om et strafbart forhold - idet kontrollen, hvis den gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger om sådanne forhold, ikke vil kunne gennemføres - eller til brug for behandling af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Et strafbart forhold kan eksempelvis være overtrædelser af straffeloven eller § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller undladelsen af at afgive oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, til kommunen, kan straffes, hvis der er tale om grov uagtsomhed. Tilvejebringelse af oplysninger til brug for andre spørgsmål end fastsættelse af straf kan f.eks. være tilvejebringelse af oplysninger til brug for en sag om tilbagebetaling af ydelser.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 6, nr. 1.

2.1.6. Hjemmel til øget kontrol med udbetaling af ydelser (indhentelse af oplysninger fra pengeinstitutter)

2.1.6.1. Gældende ret

Reglerne om ret til ydelser fra en arbejdsløshedskasse fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

En del af de ydelser, der udbetales til et medlem af en kasse i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er betinget af, at medlemmet står til rådighed for det danske arbejdsmarked, dvs. opholder sig i Danmark. Dette gælder fx for ret til dagpenge. Andre ydelser, fx efterløn, kan udbetales, selv om medlemmet opholder sig uden for Danmark. En efterlønsmodtager kan opholde sig ubegrænset inden for EU/EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz og op til 3 måneder pr. kalenderår uden for EU/EØS-området Grønland, Færøerne og Schweiz.

Ansvaret for at administrere reglerne varetages af arbejdsløshedskassen. Heri ligger også en forpligtelse for arbejdsløshedskasserne til at sørge for, at ydelser udbetales på de betingelser, der er fastsat i lovgivningen og til at gennemføre den fornødne kontrol, der kan sikre dette. Kasserne har hjemmel til selv at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og fra arbejdsgivere.

Øvrige oplysninger rekvireres af Pensionsstyrelsen. Styrelsen kan til brug for administrationen af forsikringssystemet indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til en kasse for så vidt angår kassens egne medlemmer. Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal endvidere på begæring af Direktøren for Pensionsstyrelsen give oplysninger om bestemte dagpenge – og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskasser, livsforsikringsselskaber eller pengeinstitutter er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Efter de gældende regler har arbejdsløshedskasserne og Pensionsstyrelsen således, til brug for kontrol af om ydelser udbetales korrekt, mulighed for at indhente oplysninger om det enkelte medlem fra indkomstregisteret, arbejdsgivere, andre offentlige myndigheder, samt fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter for så vidt angår pensionsforhold. Arbejdsløshedskassernes mulighed for at udbetale ydelser på et korrekt grundlag afhænger således af, at medlemmet opfylder sin oplysningspligt over for arbejdsløshedskassen, og arbejdsløshedskassernes og Pensionsstyrelsen kontrolmuligheder i øvrigt.

2.1.6.2. Overvejelser

Det blev ved finanslovsaftalen for 2011 aftalt, at der er behov for bedre kontrol med ydelser ved ophold i udlandet. Baggrunden for forslaget er en anbefaling fra det tværministerielle udvalg om bedre kontrol, således at Pensionsstyrelsen i forbindelse med behandlingen af konkrete sager efter arbejdsløshedsforsikringsloven skal have adgang til at indhente oplysninger fra pengeinstitutter. Formålet er at undersøge, om kreditkort er brugt i udlandet med henblik på at afklare, om der er ophold i Danmark.

Pensionsstyrelsen har med den gældende lovgivning særdeles vanskeligt ved at kontrollere, om et medlem opholder sig uden for Danmark samtidig med, at medlemmet modtager ydelser. Ligeledes har styrelsen særdeles vanskeligt ved at kontrollere, om et medlem oppebærer indkomst i udlandet, der efter sin art ville have medført fradrag i ydelser eller bortfald af ydelser i Danmark.

Det er med de nuværende hjemler vanskeligt og i nogle situationer ikke muligt i efterfølgende tilbagebetalingssager, hvor arbejdsløshedskassen skal undersøge, om betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt, at dokumentere, at en ydelsesmodtager har opholdt sig i eller haft indtægt i udlandet.

Formålet med den foreslåede ændring er at give Pensionsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger til brug for den efterfølgende kontrol med udbetalingernes rigtighed, når arbejdsløshedskassen ikke har haft mulighed for at indhente oplysninger om udlandsophold på anden måde. Pensionsstyrelsen får herved mulighed for at indhente oplysninger til at afdække fejludbetalinger, som det kun er meget vanskeligt at opdage og dokumentere i dag, og dermed at gøre tilsynet så effektiv som muligt.

Muligheden for at indhente oplysninger om hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet vil give Pensionsstyrelsen den nødvendige dokumentation for ophold og eller indtægt i udlandet, herunder i hvilket land brug af kontokort har fundet sted.

2.1.6.3. Lovforslagets indhold

Med henblik på at styrke Pensionsstyrelsens mulighed for at forhindre fejludbetaling af ydelser, foreslås det, at styrelsen i sager, der udtages til kontrol med henblik på at undersøge, om der er sket fejludbetaling, uden medlemmets samtykke kan indhente oplysninger om hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet fra pengeinstitutter.

Formålet med lovforslaget er således at sikre, at der i forbindelse med medlemmers udlandsophold udbetales ydelser i overensstemmelse med reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven. Manglende overholdelse af reglerne vil for medlemmet kunne føre til afgørelse om tilbagebetaling og karantæne efter lovens §§ 86 og 87.

Det foreslås, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes en ny bestemmelse om, at Direktøren for Pensionsstyrelsen uden samtykke kan forlange at få nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet. Oplysninger kan indhentes, når der er en begrundet formodning for, at et medlem af en arbejdsløshedskasse i forbindelse med et udlandsophold uberettiget har modtaget dagpenge eller efterløn fra kassen, og oplysninger om et udlandsophold ikke kan indhentes på anden måde. Oplysningerne kan videregives til kassen, som kan sammenstille disse med øvrige oplysninger, som kassen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket fejludbetaling., jf. lovforslagets § 2, nr. 21.

Forslaget betyder, at styrelsen uden samtykke fra medlemmet får mulighed for at indhente oplysninger, der kan dokumentere, at medlemmet fx har hævet fra sin danske konto i udlandet i given periode, eller at medlemmet modtager udenlandsk løn m.v. Oplysningerne vil blive videregivet til arbejdsløshedskassen, således at oplysninger om kontobevægelser i udlandet kan sammenstilles med øvrige oplysninger, som kassen er i besiddelse af, og det dermed vil kunne dokumenteres, om medlemmet har haft ophold i udlandet, og om medlemmet har haft lønarbejde eller indtægt fra udlandet.

Forslaget til bestemmelsen betyder, at pengeinstitutters udlevering af de nødvendige oplysninger til Pensionsstyrelsen vil blive betragtet som berettiget, jf. lov om finansiel virksomhed.

Det vil altid være en forudsætning for at indhente oplysninger fra pengeinstitutter, at kassen har rettet henvendelse til medlemmet med henblik på at få oplysninger om udlandsopholdet. Kassen kan herved blandt andet anmode om at modtage kopi af ind- og udrejsestempler i medlemmets pas, eller kopi af medlemmets flybilletter m.v.

Kassen skal i forbindelse med sagens behandling oplyse medlemmet om, at Pensionsstyrelsen uden samtykke vil kunne indhente oplysninger om medlemmets kontobevægelser m.v. i udlandet, hvis medlemmet ikke vil medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for, at a-kassen kan afgøre, om medlemmet har ret til ydelserne.

Hjemlen finder alene anvendelse i de tilfælde, hvor Pensionsstyrelsen har en begrundet formodning for, at et medlem med urette modtager ydelser under ophold i udlandet, eller begrundet formodning for, at medlemmet modtager indtægt fra udlandet, som har betydning for de ydelser, som medlemmet har modtaget fra en kasse.

Pensionsstyrelsens kontrol foretages således på baggrund af andre oplysninger, der tyder på, at et medlem i forbindelse med udlandsophold med urette modtager ydelser fra en kasse. Det kan fx være tilfældet, hvis et medlem træffes ved en lufthavnskontrol, og medlemmet ikke ses at have oplyst kassen om sit udlandsophold. Andre oplysninger, der kan føre til kontrol, kan være anonyme anmeldelser eller oplysninger fra avisartikler, hvor der berettes om medlemmets oplevelser i udlandet.

Pengeinstitutternes oplysningspligt omfatter kun oplysninger vedrørende enkeltpersoner, og kun oplysninger, som pengeinstituttet er i besiddelse af. Oplysningspligten indebærer således ikke, at pengeinstitutter skal indsamle oplysninger alene med henblik på at videregive disse til Pensionsstyrelsen.

Lovforslaget udvider alene adgangen til at indhente oplysninger om økonomiske forhold (dispositioner på medlemmets konti) til en række begrænsede og nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter, der ikke kan indhentes efter de gældende regler.

Den foreslåede adgang til at indhente oplysninger fra pengeinstitutter skal ske inden for rammerne af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, herunder § 10, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger i forhold til andre end den mistænkte, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Det indebærer, at Pensionsstyrelsen må indhente oplysninger fra pengeinstitutter til brug for behandlingen af sagens ikke-strafferetlige spørgsmål. Herudover må styrelsen ikke have som sit formål at fremskaffe oplysninger til brug for eventuel strafferetlig forfølgning af de pågældende forhold. Det vil i den forbindelse være uden betydning, om styrelsen er opmærksom på, at de pågældende oplysninger også vil kunne være relevant i forbindelse med en eventuel strafferetlig forfølgning.

2.1.6.4. Persondataloven

Forslaget til den nye bestemmelse om at give Pensionsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger fra pengeinstitutter om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet uden samtykke til brug for kontrol ved en begrundet formodning for misbrug af dagpenge eller efterløn, og hvor oplysninger om udlandsopholdet ikke kan indhentes på anden måde, vurderes at være i overensstemmelse med persondatalovens krav om proportionalitet. Proportionalitetsprincippet betyder, at det skal overvejes, om det ønskede formål kan nås med mindre indgribende midler.

Det er indgået i vurderingen, at det altid er Pensionsstyrelsen, som tager stilling til, om der skal indhentes oplysninger fra pengeinstitutter.

Hvis en arbejdsløshedskasse oplyser til styrelsen, at kassen ikke på anden måde kan indhente oplysninger om et medlems formodede ophold i udlandet, så vil styrelsen i hvert enkelt tilfælde tage konkret stilling til nødvendigheden af, om oplysninger skal indhentes fra pengeinstitutter.

Hvis styrelsen vurderer, at der skal indhentes oplysninger om en bestemt dagpenge- eller efterlønsmodtager fra pengeinstitutter, så vil styrelsen alene indhente oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere, hvorvidt der er udbetalt ydelser med urette i forbindelse med et medlems ophold i udlandet.

Styrelsen vil således kunne anmode pengeinstitutter om at oplyse, hvorvidt et medlem har benyttet sit kontokort i udlandet i en given periode, hvor medlemmet også har modtaget dagpenge eller efterløn, herunder hvilke dage og lande kontokortet er blevet benyttet.

Det er et krav, at Pensionsstyrelsens indhentelse og videregivelse af oplysninger i øvrigt skal ske inden for rammerne af persondataloven. Det vil sige, at styrelsen skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være uforeneligt med de formål, som oplysningerne er indsamlet til. Styrelsen skal herudover kun indhente oplysninger, som er relevante og tilstrækkelige, og de oplysninger, der indhentes, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

Styrelsen vil i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra pengeinstitutter skulle iagttage persondatalovens § 29. Efter denne bestemmelse har den dataansvarlige – i dette tilfælde Pensionsstyrelsen – oplysningspligt overfor den registrerede. Oplysningspligten indtræder senest, når videregivelse af oplysninger har fundet sted, og skal indeholde en række specifikke oplysninger, jf. persondatalovens § 29, stk. 1-3.

Lovforslaget udvider således alene adgangen til at indhente oplysninger om økonomiske forhold til en række begrænsede og økonomiske oplysninger fra pengeinstituttet til brug for kontrol af misbrug med dagpenge eller efterløn, der ikke kan indhentes på anden måde.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at styrelsen forinden oplysningerne indhentes, skal forsøge at indhente samtykke fra dagpenge- eller efterlønsmodtageren, ligesom det ikke vil være hensigtsmæssigt, at styrelsen skal bede ydelsesmodtageren om at indhente oplysningerne selv, idet ydelsesmodtagere, der ikke har overholdt deres oplysningspligt over for arbejdsløshedskassen, ikke kan forventes at ville give styrelsen de fornødne og relevante oplysninger vedrørende brug af bankkonti og indtægt fra udlandet.

Det er indgået i vurderingen, at Pensionsstyrelsen i dag med hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven uden samtykke har mulighed for at indhente oplysninger om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Det er ligeledes indgået i vurderingen, at både kommunalbestyrelser og SKAT i dag har hjemmel til at indhente oplysninger om borgere fra pengeinstitutter.

Lovforslaget tager herudover højde for, at Pensionsstyrelsen til brug for kontrol alene kan indhente oplysninger om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet, som ikke i forvejen kan indhentes fra andre eksisterende systemer, fx indkomstregisteret, ligesom hjemlen alene finder anvendelse, hvis oplysninger om udlandsopholdet ikke kan indhentes på anden på anden måde, fx hvis dagpenge- eller efterlønsmodtageren ikke ønsker at medvirke til at give kassen relevante oplysninger om udlandsopholdet.

Dette sikrer, at det kun er helt nødvendige oplysninger, der kan indhentes uden samtykke fra medlemmet af kassen til brug for kontrol ved en begrundet formodning om fejludbetaling af dagpenge og efterløn.

2.1.7. Kontrolaktioner, herunder fx i lufthavne

2.1.7.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er et medlem som udgangspunkt kun berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, hvis medlemmet er aktivt arbejdssøgende og kan og vil overtage arbejde med dags varsel. Der kan ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge, hvis medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det fremgår af § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det fremgår videre af § 4 i bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed, at medlemmet, for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, skal have bopæl og opholde sig i Danmark.

Et medlem kan dog bevare retten til arbejdsløshedsdagpenge under ophold i et EU/EØS-land, hvis visse betingelser forud for udrejsen er opfyldt, og hvis opholdet er med henblik på jobsøgning. Det fremgår af artikel 64 i EF-forordning om koordinering af sociale sikringsordninger nr. 883/2004.

Efter de gældende regler skal et medlem, som uberettiget og mod bedre vidende har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse under ophold i udlandet, betale ydelsen tilbage, jf. § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og medlemmet kan fremadrettet blive pålagt en sanktion i form af en karantæne efter § 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Som følge af reglerne om, at et medlem skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, har Pensionsstyrelsen (tidligere Arbejdsdirektoratet) i en årrække haft et samarbejde med SKAT og politiet i lufthavnene. SKAT og politiet har indberettet oplysninger til Pensionsstyrelsen i form af CPR-numre og kopi af den pågældendes pas, såfremt de i forbindelse med udførelsen af deres myndighedsopgave har fået en formodning om, at en person uberettiget har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse under ophold i udlandet.

Når Pensionsstyrelsen modtager en indberetning, undersøger styrelsen med hjemmel i lovens § 88, stk. 1, om der er en formodning om, at pågældende uretmæssigt har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse under ophold i udlandet ved opslag i indkomstregisteret. Pensionsstyrelsen kan slå nødvendige oplysninger om a-kassemedlemmer op i indkomstregistret, jf. § 90 b i loven.

Hvis opslaget viser, at personen har modtaget ydelser under ophold i udlandet, videresender styrelsen oplysningen om personens ophold i udlandet til den pågældendes arbejdsløshedskasse og beder a-kassen undersøge sagen og tage stilling til medlemmets ret til arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse. Medlemmet bliver orienteret om, at sagen er sendt til a-kassen. Hvis det viser sig, at medlemmet har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse med urette, træffer a-kassen afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter § 86 og § 87 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

SKAT og politiet i lufthavnene har på tilsvarende måde indberettet oplysninger til en borgers opholdskommune, såfremt myndighederne i forbindelse med udførelsen af deres myndighedsopgave har fået en formodning om, at en borger uberettiget har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge under ophold i udlandet.

Det er hændt, at SKAT og politiet i lufthavnene ved en fejl har sendt en indberetning med oplysninger om en borger, der modtager kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge til Pensionsstyrelsen. I sådanne tilfælde har Pensionsstyrelsen videresendt materialet til rette myndighed (opholdskommunen), jf. § 7, stk. 2, i forvaltningsloven.

Der har siden sommeren 2010 været gennemført flere fremrykkede undersøgelser, hvor Pensionsstyrelsens kontrol på baggrund af SKAT eller politiets konkrete formodning er foregået i lufthavnen. Det er sket på grund af overvejelser i det tidligere omtalte tværministerielle udvalg om bedre kontrol. Formålet har været at få belyst, om der er behov for en mere effektiv kontrolindsats for at afdække, om personer har fået udbetalt ydelser med urette under ophold i udlandet. De første resultater af de fremrykkede undersøgelser i lufthavnen har vist, at der på udvalgte fly var mellem 5 pct. og 10 pct. af passagererne med bopæl i Danmark, der uretmæssigt havde modtaget offentlige ydelser under ophold i udlandet. 1/3 af dem modtog kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge med urette.

2.1.7.2. Overvejelser

Der er i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 blevet lagt vægt på en øget indsats på det sociale område overfor uberettiget modtagelse af arbejdsmarkeds- og sociale ydelser.

Et af elementerne er at intensivere tilsynet med indrejsende i Danmark, herefter kaldet lufthavnstilsynet. Formålet med intensiveringen af tilsynet er at håndhæve § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved at kontrollere personer, der indrejser i Danmark og herved undersøge, om der er personer, som uberettiget kan have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under ophold i udlandet. Fokus er dog også rettet mod uberettiget modtagelse af sociale ydelser i form af kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, introduktionsydelse efter integrationsloven eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

For at give Pensionsstyrelsen mulighed for et mere effektivt og målrettet tilsyn med personer, der har været udrejst af Danmark, foreslås det, at den hidtidige praksis kodificeres og udvides ved en ny hjemmel. Hjemlen giver Pensionsstyrelsen mulighed for selvstændigt at planlægge og udføre kontrolaktioner i lufthavne eller andre steder med international trafik.

Forslaget vil samlet set give Pensionsstyrelsen bedre muligheder for at målrette indsatsen mod uberettiget modtagelse af arbejdsmarkeds- og sociale ydelser og samtidig understøtte en korrekt administration af reglerne.

2.1.7.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Pensionsstyrelsen skal kunne udføre tilsyn på offentlige steder, hvor der er en formodning om at antræffe personer, som har været udrejst af Danmark. Med offentlige steder tænkes på steder, hvor der er international trafik, fx lufthavne, færgehavne og rastepladser, hvor busselskaber m.v., der vender hjem fra udlandet, gør ophold. Formodningen om at træffe personer, der har været udrejst, er nært knyttet til, at personerne befinder sig i nærheden af en form for transportmiddel, der nyligt har krydset en grænse, fx fly, skib, bus, bil m.v.

Tilsynets formål er at afklare, om personer, der træffes, har været udrejst samtidig med, at de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse med urette. Der kan ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, hvis medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er tale om en stikprøvekontrol, hvor både det valgte tidspunkt, sted og kontrollerede er tilfældigt. Med lovforslagets § 91 b får Pensionsstyrelsen hjemmel til på afgrænsede offentlige steder, at udsøge personer, der har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge under ophold i udlandet, ved opslag i indkomstregistret.

Pensionsstyrelsen kan allerede efter gældende regler lave opslag på a-kassemedlemmer i indkomstregistret, jf. lovens § 90 b. Lovforslagets § 91 b, stk. 2 udvider kredsen af personer, som Pensionsstyrelsen kan slå op i indkomstregistret til at omfatte alle personer, som Pensionsstyrelsen antræffer under et tilsyn planlagt efter lovforslagets § 91 b.

Når Pensionsstyrelsen gennemfører tilsyn efter lovforslagets § 91 b, anmoder styrelsen personen, som skal kontrolleres, om legitimation i form af navn, adresse og CPR-nummer. Tilsynet gennemføres i umiddelbar tilknytning til personens indrejse i Danmark, og legitimationen vil derfor oftest være i form af pas. Pensionsstyrelsen vil herefter slå personen op i indkomstregistret med henblik på at konstatere, om personen kan have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge med urette i perioden, hvor personen har været udrejst. Hvis der efter opslaget er formodning for, at personen kan have modtaget ydelser med urette under opholdet i udlandet, vil Pensionsstyrelsen også bede om rejsedokumenter som dokumentation for udrejseperioden.

Hvis der i forbindelse med et tilsyn træffes personer, der fx lige er landet med fly fra udlandet, og det samtidig fremgår af indkomstregisteret, at personen modtager arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, vil der være en formodning for, at personen ikke opfylder betingelserne for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, jf. beskrivelsen af de gældende regler i afsnit 2.1.7.1. Styrelsen vil sikre sig dokumentation i form af kopi af personens pas med ud- og indrejsestempler med henblik på en nærmere undersøgelse, jf. lovforslagets § 91 b, stk. 3. Pensionsstyrelsen har tilsyns- og kontrolbeføjelser overfor arbejdsløshedskasser og arbejdsløshedskassernes medlemmer, jf. § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og den videre sagsbehandling sker i overensstemmelse med reglerne i loven.

Når Pensionsstyrelsen laver et opslag i indkomstregisteret for at undersøge, om en person kan have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse under opholdet i udlandet, kan Pensionsstyrelsen af oplysningerne i registeret også se, om en person kan have modtaget sociale ydelser i form af kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge under opholdet i udlandet. Sådanne sociale ydelser udbetales af borgerens opholdskommune, og retten til disse ydelser er som hovedregel betinget af, at personen opholder sig i Danmark. Efter lovforslagets § 91 b, stk. 4, skal Pensionsstyrelsen sikre sig dokumentation i form af kopi af passet, hvis Pensionsstyrelsen får en formodning om, at en person med urette kan have modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge under opholdet i udlandet. Dokumentationen vil snarest efter blive sendt til borgerens opholdskommune, som undersøger sagen og eventuelt træffer afgørelse over for borgeren. Se i øvrigt afsnit 2.1.7.5 om videregivelse af oplysninger fra Pensionsstyrelsen til borgerens opholdskommune.

Ved tilsynet er der tale om opslag af enkeltstående CPR-numre i indkomstregistret, både når det drejer sig om medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og når det drejer sig om andre kontrollerede personer. Der foretages ikke samkøring eller sammenstilling af personoplysninger ved sammenkobling af oplysninger fra allerede eksisterende registre, og der foretages ikke overførsel af data til et register for at udvide oplysningstyperne i registret.

Der vil ikke blive lagret data fra andre kontrollerede personer.

Medarbejdere fra Pensionsstyrelsen, der udfører tilsyn efter bestemmelsen, skal bære synlig legitimation i form af id-kort fra Pensionsstyrelsen, således at det fremgår tydeligt for den kontrollerede person, hvilken myndighed, der udfører kontrollen. Der skal endvidere udleveres skriftligt materiale med beskrivelse af formålet m.v. med tilsynet til den kontrollerede.

Det er Pensionsstyrelsen, der er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med et tilsyn. Andre myndigheder, herunder myndigheder med hvem, der kan samarbejdes i forbindelse med et tilsyn, eksempelvis SKAT eller politi, vil således ikke have adgang til data eller det anvendte it-udstyr.

Pensionsstyrelsen vil udarbejde en sikkerhedsinstruks for overholdelse af § 41, stk. 3 i persondataloven.

2.1.7.4. Om forholdet til lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Pensionsstyrelsen anmoder ved gennemførelse af tilsyn den antrufne person om legitimation, jf. forslagets § 91 b, stk. 1, og stk. 2. Personen skal legitimere sig med navn, adresse og CPR-nummer. Legitimationen vil typisk være i form af pas. Pensionsstyrelsen skal bruge oplysningerne til opslag i indkomstregistret for at afklare, om der er en formodning om, at personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge under ophold i udlandet. Denne form for brug af pas til identifikation er ikke at betragte som et tvangsindgreb efter lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Hvis opslaget i indkomstregisteret viser en formodning for, at personen ikke har opfyldt rådighedsforpligtelsen i § 62 eller formodning for at personen med urette har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge under ophold i udlandet, skal der tages fotokopier af personens pas og eventuel rejsedokumenter med henblik på at dokumentere udrejseperioden til brug for den efterfølgende ikke-strafferetlige sagsbehandling. Der er i den situation tale om et tvangsindgreb efter § 1, stk. 1, nr. 2 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, som omfatter undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer.

Når Pensionsstyrelsen i forbindelse med et tilsyn efter lovforslagets § 91 b, tager kopier af personers pas og eventuelle rejsedokumenter, finder kapitel 2 og 3 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter derfor anvendelse. Det er i den forbindelse uden betydning, om personen aktivt giver samtykke til Pensionsstyrelsens opslag.

Det er udgangspunktet i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, at en person, som en myndighed udsætter for et tvangsindgreb efter loven, skal underrettes 14 dage før gennemførelse af indgrebet. Pensionsstyrelsen kan ikke, før et tilsyn gennemføres, vide, hvilke personer Pensionsstyrelsen vil træffe i forbindelse med tilsynet. Pensionsstyrelsen kan derfor, jf. § 5, stk. 4. nr. 5, fravige hovedreglen i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Pensionsstyrelsen vil i forbindelse med tilsynet skriftligt oplyse de udvalgte personer om at tilsynet gennemføres. Der henvises til § 5 stk. 5, og 6, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Pensionsstyrelsen vil udarbejde og uddele skriftligt informationsmateriale, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 2, nr. 1-4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Materialet vil indeholde generel information om tid og sted for tilsynet, om retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, om formålet med tilsynet samt om det faktiske og retlige grundlag for kontrollen.

Pensionsstyrelsens medarbejdere skal i forbindelse med tilsynet bære synlig legitimation jf. lovforslagets § 91 b stk. 5.

Tilsynet vil blive gennemført så skånsomt og diskret som muligt og uden unødigt ophold for de kontrollerede personer. Tilsynet vil kunne foregå ved samarbejde med andre myndigheder, fx politi og SKAT. Det kan fx være i forbindelse med, at andre myndigheder udfører deres sædvanlige kontrol med indrejsende i Danmark.

Når Pensionsstyrelsen under gennemførelsen af et tilsyn får formodning om, at en person har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge uretmæssigt under ophold i udlandet, vil personen snarest blive orienteret om, at Pensionsstyrelsen har oprettet en sag på vedkommende og om, at sagens oplysninger sendes til a-kassen eller kommunen til videre behandling. Der udarbejdes endvidere en logbog efter en fast skabelon for hvert tilsyn, der indeholder oplysninger om indgrebets formål, tidspunktet for gennemførelsen, tilstedeværende og evt. andre relevante oplysninger.

Pensionsstyrelsens tilsyn gennemføres med hjemmel i særlovgivning. Der er tale om tilsyn, som foretages stikprøvevis, og der er ikke forud for gennemførelsen af et tilsyn tale om en konkret mistanke mod bestemte personer og lovovertrædelser, herunder lovovertrædelser, der kan medføre straf.

Hvis der i forbindelse med tilsynet opstår konkret mistanke mod en bestemt person om en strafbar lovovertrædelse, skal styrelsen iagttage §§ 9 og 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. nærmere om disse bestemmelser i pkt. 2.1.5.4.

Den måde tilsynene gennemføres på, jf. lovforslagets § 91 b stk.1 og 2, er den mindst indgribende overfor den almindelige borger, når der henses til formålet med tilsynet om at afdække uretmæssig modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge under ophold i udlandet. Der er tale om et tilsyn, hvor Pensionsstyrelsen skal afdække og komme i besiddelse af dokumentation for uretmæssig modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge under ophold i udlandet. Fyldestgørende oplysninger vil ikke kunne indhentes ved fx en formløs henvendelse til udvalgte personer, der fx modtager arbejdsløshedsdagpenge (proportionalitetsprincippet).

2.1.7.5. Videregivelse af oplysninger om modtagere af kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse og sygedagpenge til opholdskommunen

Når Pensionsstyrelsen deltager i kontrolaktioner i lufthavne m.v. som led i tilsynet med dagpengemodtagere og i den forbindelse får en formodning for, at en modtager af kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge har opholdt sig i udlandet, vil Pensionsstyrelsen sikre sig dokumentation i form af kopi af passet. Herefter vil Pensionsstyrelsen underrette personens opholdskommune. Oplysningen videregives uden, at borgerens samtykke er indhentet.

Det er et krav, at Pensionsstyrelsens indhentelse og videregivelse af oplysningerne sker inden for rammerne af persondataloven. Det vil bl.a. sige, at Pensionsstyrelsen skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til. Pensionsstyrelsen kan herudover kun indhente oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, og de oplysninger, der indhentes, må ikke omfatte mere end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

Det er alene oplysningen om, at personen har opholdt sig i udlandet i en periode, som Pensionsstyrelsen videregiver til opholdskommunen. Opholdskommunen har selv oplysningen om, personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge i den givne periode.

Oplysningen om personens ophold i udlandet er i sig selv en oplysning omfattet af § 6, stk. 1, nr. 6, i persondataloven. Men da videregivelsen af oplysningen om udlandsopholdet sker på baggrund af en formodning om, at personen uretmæssigt har modtaget ydelser under udlandsopholdet, er videregivelsen omfattet af § 8 i persondataloven om videregivelse af særligt fortrolige oplysninger.

Videregivelsen af særligt fortrolige oplysninger kan i henhold til persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, ske, når videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Når Pensionsstyrelsen fører tilsyn med medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse i medfør af lovens § 88, er der tale om opgaver indenfor det arbejdsmarkedspolitiske område, og ikke indenfor det sociale område. Derfor finder § 8, stk. 3, i persondataloven ikke anvendelse.

Pensionsstyrelsen videregiver oplysningen om ophold i udlandet, når opslaget i indkomstregistret viser, at personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge, der som udgangspunkt er uforeneligt med ophold i udlandet. Oplysningen om udlandsophold er afgørende for, at der kan træffes en rigtig afgørelse om, hvorvidt den pågældende var berettiget til ydelsen.

2.2. Andre ændringer

2.2.1. Præcisering af reglerne om sanktion til en person, der ikke har bekræftet sin tilmelding som arbejdssøgende rettidigt

2.2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats for til- og afmelding som arbejdssøgende skal en ansøger eller modtager af kontant-, starthjælp eller introduktionsydelse, der alene har ledighed som problem, bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende hver 7. dag.

De to første gange inden for 12 måneder, hvor en person ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgende rettidigt, får personen en skriftlig påmindelse og en frist til at bekræfte sin tilmelding fra jobcenteret. Personen bliver først afmeldt Jobnet som jobsøgende, hvis personen ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgende inden for fristen, som jobcenteret har givet.

Hvis personen inden for 12 måneder efter anden undladelse, igen undlader at bekræfte sin jobsøgning, afmeldes pågældende uden påmindelse og frist. Det samme sker i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem 2 undladelser.

En person, der er blevet afmeldt på grund af manglende bekræftelse af sin jobsøgning, får foretaget fradrag i hjælpen, jf. § 38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen foretager fradraget fra bekræftelsen skulle have fundet sted og frem til, at pågældende igen har bekræftet sin tilmelding. Dette sker dog ikke, hvis baggrunden for den manglende bekræftelse ikke skyldes personens egne forhold, men fx it-nedbrud på Jobnet.

Bestemmelsen blev indsat i lov om aktiv socialpolitik som led i udmøntningen af Velfærdsreformen, jf. L 105 (Folketingssamling 2006-07) om forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om statens uddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærdsreformen – forstærket indsats for at nedbringe ledigheden m.v.).

Ankestyrelsen har i en principafgørelse truffet afgørelse om, at en person ikke skulle have foretaget fradrag i kontanthjælpen, da personen i en 12 måneders periode kun havde undladt at bekræfte sin tilmelding to gange. Personen havde dog tidligere undladt at bekræfte sin tilmelding og havde der fået en frist til at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende. Der var ved ingen af undladelserne gået mere end 12 måneder mellem hver undladelse. Personen blev derfor ved tredje undladelse afmeldt Jobnet som arbejdssøgende. Ankestyrelsen lægger i sin afgørelse vægt på, at det fremgår af § 38, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke foretages fradrag i hjælpen første og anden gang inden for 12 måneder, hvor en person har undladt at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende, hvis personen bekræfter sin tilmelding inden for den frist, som jobcenteret har fastsat. Ankestyrelsens afgørelse betyder, at en person skal have 3 undladelser inden for en periode på 12 måneder, før der kan foretages fradrag i hjælpen som følge af manglende bekræftelse af pågældendes tilmelding som arbejdssøgende.

2.2.1.2. Overvejelser

Bestemmelsen om, at der skulle gives en sanktion, hvis en person blev afmeldt som følge af manglende bekræftelse som arbejdssøgende hver 7. dag på Jobnet, blev indsat i lov om aktiv socialpolitik som led i udmøntningen af Velfærdsreformen.

Ankestyrelsens principafgørelse betyder, at en person skal have 3 undladelser inden for en periode på 12 måneder, før der kan foretages fradrag i hjælpen som følge af manglende bekræftelse af pågældendes tilmelding som arbejdssøgende.

På baggrund af Ankestyrelsens afgørelse svarer praksis ikke til intentionerne i Velfærdsreformen, og det foreslås derfor at præcisere reglen.

2.2.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at lov om aktiv socialpolitik præciseres, så det afgørende for, om en person er berettiget til kontant- eller starthjælp ved manglende bekræftelse af sin tilmelding som arbejdssøgende, er, om pågældende bliver afmeldt som arbejdssøgende.

Med præciseringen vil § 38, stk. 2, være i overensstemmelse med intentionerne bag Velfærdsreformen om ugentlig bekræftelse af tilmelding som arbejdssøgende på Jobnet, herunder at en person ikke er berettiget til kontant- eller starthjælp, hvis personen bliver afmeldt, og afmeldingen skyldes personens forhold.

Det foreslås, at der foretages en tilsvarende ændring af integrationsloven.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og § 7, nr. 2 og 3.

2.2.2. Hjemmel til at delegere kompetencen til arbejdsløshedskasserne til at træffe afgørelse om svig

2.2.2.1 Gældende ret

Den 1. juli 2003 blev de hidtidige regler for behandling af sager om svig ændret fra, at det alene var det daværende Arbejdsdirektorat (nu Pensionsstyrelsen), der traf afgørelse i sanktionssager, til at arbejdsløshedskasserne skulle træffe afgørelse som 1. instans i sanktionssager, hvor tilbagebetalingskravet var mindre end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede. I 2010 udgjorde dette beløb ca. 19.000 kr.

Pensionsstyrelsen træffer således kun afgørelse i de sager, hvor medlemmet har begået svig over for arbejdsløshedskassen, og hvor tilbagebetalingskravet er 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede eller højere på høringstidspunktet eller højere.

Sanktionssager med tilbagebetalingskrav under beløbsgrænsen skal alene til behandling i Pensionsstyrelsen, såfremt medlemmet klager over arbejdsløshedskassens afgørelse.

Herudover træffer Pensionsstyrelsen afgørelse om sanktion for svig, hvis medlemmet skal slettes som medlem af en arbejdsløshedskasse for gentagen svig.

2.2.2.2. Overvejelser

Arbejdsløshedskasserne har allerede i dag kompetence til at træffe afgørelse som 1. instans i de sanktionssager, hvor medlemmet har begået uagtsomhed eller svig for mindre end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på høringstidspunktet. Herudover har arbejdsløshedskasserne kompetence til at træffe afgørelse på en række områder, som er mindst lige så vidtgående for medlemmet som afgørelser om svig og slettelse for gentagen svig. Arbejdsløshedskassen træffer allerede i dag afgørelse om fx arbejdskrav, om slettelse grundet kontingentrestance eller gæld til arbejdsløshedskassen.

Det løbende tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration viser, at kvaliteten af arbejdsløshedskassernes sagsbehandling generelt har været stigende. Dette sammenholdt med, at der i 2010 er indført regler om krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser, herunder om partshøring af medlemmet inden arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om sanktion, og at medlemmet altid har mulighed for at benytte sin klageadgang til Pensionsstyrelsen, betyder, at der er sket en betydelig styrkelse af medlemmets retssikkerhed.

For så vidt angår Pensionsstyrelsens mulighed for at pålægge en arbejdsløshedskasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for arbejdsløshedskassen, er det efter de nuværende regler Pensionsstyrelsen, der beder arbejdsløshedskassen om at anmelde medlemmet til politiet for overtrædelse af straffeloven, når tilbagebetalingsbeløbet, der skyldes svig, er større end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede.

Arbejdsløshedskassen foretager allerede i dag anmeldelse ved komplot, dokumentfalsk og ved slettelse for svig med efterfølgende orientering til Pensionsstyrelsen.

Forslaget medfører, at det er arbejdsløshedskasserne, der skal foretage politianmeldelse, når arbejdsløshedskassen har truffet afgørelse om svig og tilbagebetalingsbeløbet, der skyldes svig, er større end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede.

Forslaget medfører ikke, at arbejdsløshedskasserne skal behandle flere sager om svig, eller at sager, som efter gældende regler ikke sanktioneres som svigagtige, nu skal sanktioneres som svigagtige. Arbejdsløshedskasserne skal heller ikke behandle eller registrere oplysninger i højere grad, end det sker nu, ligesom der ikke vil ske flere politianmeldelser på baggrund af delegationen af kompetence. Der er udelukkende tale om, at arbejdsløshedskasserne skal træffe en endelig, bindende afgørelse om sanktion for svig i stedet for at indstille en sanktion til Pensionsstyrelsen.

Der vil blive fastsat nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, som bl.a. vil sikre, at den hidtidige praksis for at pålægge en sanktion fortsættes uændret.

Pensionsstyrelsen vil iværksætte kontrolinitiativer og føre målrettet tilsyn med sager om svig, der ikke er påklaget til styrelsen. Pensionsstyrelsen har endvidere mulighed for at ændre en arbejdsløshedskasses afgørelse om medlemmets rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller pålægge arbejdsløshedskassen at træffe afgørelse om disse forhold. Arbejdsløshedskassens afgørelse kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmet. Dette fremgår af lovens § 88, stk. 3.

Det er på denne baggrund forsvarligt at udlægge kompetencen til at træffe afgørelse som 1. instans i sanktionssager fuldt ud til arbejdsløshedskasserne.

2.2.2.3. Lovforslagets indhold

Med henblik på at forenkle sagsbehandlingen administrativt og mindske sagsbehandlingstiden for medlemmet foreslås det, at kompetencen til at træffe afgørelse som 1. instans i sanktionssager, hvor tilbagebetalingsbeløbet er 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede, delegeres fuldt ud til arbejdsløshedskasserne, jf. lovforslaget § 2, nr. 14.

Som konsekvens heraf ophæves lovens § 87, stk. 4, jf. lovforslaget § 2, nr. 15.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det er arbejdsløshedskassen, der træffer afgørelse i alle sager, hvor medlemmet ved svig eller uagtsomhed har fået udbetalt ydelser med urette, uanset tilbagebetalingsbeløbets størrelse, og uden at sagen skal sendes til Pensionsstyrelsen med indstilling til afgørelse.

Hermed forenkles den administrative sagsbehandling, og medlemmet får dermed en kortere sagsbehandlingstid fra konstateringstidspunktet til der træffes afgørelse i 1. instans.

Videre medfører ændringen, at arbejdsløshedskassen også i sanktionssager, hvor tilbagebetalingsbeløbet er 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på høringstidspunktet, foretager anmeldelse til politiet for overtrædelse af straffeloven.

Pensionsstyrelsen iværksætter efter lovens ikrafttræden kontrolinitiativer målrettet tilsyn med sager om svig, der ikke er påklaget styrelsen.

2.2.3. Konsekvensændringer som følge af organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet

Arbejdsdirektoratet er nedlagt med virkning fra 31. december 2010, men allerede fra 8. oktober 2010 blev opgaverne på klagesagsområdet overført til Arbejdsskadestyrelsen, og opgaverne på tilsynsområdet blev overført til Pensionsstyrelsen. Der er derfor behov for at ændre bemyndigelser og øvrige bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik m.fl. fra Arbejdsdirektoratet til Arbejdsskadestyrelsen og /eller Pensionsstyrelsen. På tilsvarende måde skal den kompetence, der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er givet til direktøren for Arbejdsdirektoratet i stedet gives til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen og/eller direktøren for Pensionsstyrelsen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2011 om at styrke indsatsen mod socialt bedrageri, forventes at medføre en nedsættelse af omfanget af socialt bedrageri. Initiativerne i aftalen sikrer, at flere af de personer, der uberettiget har modtaget sociale ydelser, bliver opdaget. Samtidig virker initiativerne præventivt ved at færre forventes at ville begå socialt bedrageri.

Det nuværende kendskab til omfanget af socialt bedrageri er yderst begrænset, hvorfor det ikke er muligt at skønne over den direkte eller indirekte effekt af initiativerne på de sociale ydelser. Grundlaget bag sådan en beregning vil være yderst tvivlsomt.

Der blev i aftalen afsat 20,2 mio. kr., til at implementere og igangsætte initiativerne i aftalen, hvoraf nogle af midlerne har direkte tilknytning til de ændringer, der fremgår af dette lovforslag, mens andre er forbundet med etablering af kontrolteams i udlandet, samt implementering og analyse under Pensionsstyrelsen.

I de økonomiske og administrative bemærkninger er det dog alene konsekvenserne af dette lovforslag, der er beskrevet.

3.1. Sanktion ved uberettiget modtagelse af kontant- eller starthjælp under ophold i udlandet, jf. 2.1.1. og hyppigere samtaler de første 3 måneder efter, at der er rejst tvivl om en modtager af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelses generelle rådighed på baggrund af ophold i udlandet, jf. 2.1.4.

Forslaget om bedre opfølgning betyder, at personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse uberettiget under ophold i udlandet, vil blive omfattet af nye sanktioner og et intensivt kontaktforløb.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der årligt er 100 arbejdsløshedsdagpengemodtagere og 200 kontant- eller starthjælpsmodtagere, der uberettiget og mod bedre vidende modtager ydelser under ophold i udlandet. Det intensive kontaktforløb i 13 uger vil for denne gruppe koste ca. 0,4 mio. kr. årligt.

Der indføres også nye sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagerne. 1. gang sanktionen gives, nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger, hvilket skønnes at medføre mindreudgifter på 0,6 mio. kr. for de 200 personer, der årligt bliver omfattet. Det er her forudsat, at halvdelen er forsørgere og halvdelen er ikke forsørgere, alle er over 25 år.

Det skønnes, at ca. 5 pct. af de 200 personer vil blive omfattet af 2. gangs sanktionen, hvor hjælpen nedsættes med 1/3 i 20 uger. Dette vil medføre en mindreudgift på 0,2 mio. kr. årligt.

Forslaget træder i kraft 1. juli 2011 og forventes derfor kun at have halv virkning i 2011. Forslaget vil være fuldt indfaset i 2012.

Forslaget skønnes fra 2012 samlet at medføre mindreudgifter på 0,8 mio. kr. til kontanthjælp på grund af sanktioner. Staten får en mindreudgift på 0,2 mio. kr., og kommunerne får en mindreudgift på 0,6 mio. kr.

Forslaget vil samlet medføre merudgifter på 0,4 mio. kr. til samtaler. Kommunerne vil fra 2012 få merudgifter til samtaler på 0,4 mio. kr., mens staten ikke har udgifter hertil.

Forslaget skønnes samlet at medføre offentlige mindreudgifter på 0,1 mio. kr. i 2011, og mindreudgifter på 0,4 mio. kr. årligt fra 2012 og frem.

På integrationslovens område forventes lovforslaget at medføre ubetydelige økonomiske konsekvenser.

3.2. Mulighed for opfølgning på sager, der rejses på baggrund af offentlige myndigheders kontrolaktioner, fx i lufthavne, jf. 2.1.2.

Med forslaget vil Pensionsstyrelsen fremover også have mulighed for, at følge op på de sager, der rejses på baggrund af formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. Der vil være et øget ressourceforbrug i styrelsen i denne forbindelse, som dækkes af den ekstra bevilling på 2 mio. kr. årligt, som blev afsat på Finansloven 2011 til at dække Pensionsstyrelsens omkostninger i forbindelse med aktionerne i lufthavne og andre grænseovergange, jf. afsnit 4.8.

3.3. Indhentelse og videregivelse af oplysninger om sanktion til opholdskommunen uden samtykke, jf. 2.1.3.

Forslaget skønnes kun at have ubetydelige økonomiske konsekvenser.

Kommunerne skal allerede i dag videregive oplysninger om sanktioner til den nye opholdskommune, hvis borgeren giver samtykke til dette.

3.4. Hyppigere samtaler de første 3 måneder efter, der er rejst tvivl en ydelsesmodtagers generelle rådighed på grund af ophold i udlandet jf. 3.1.

3.5 Mulighed for virksomhedskontrol i andre kommuner og i sager, hvor der er en formodning om fejlagtig udbetaling af ydelser, jf. 2.1.5.

Kommunerne har allerede i dag ansvaret for at sikre, at de ydelser, som kommunerne udbetaler, udbetales på et korrekt grundlag. Ved udvidelsen af kommunernes kontrolmuligheder i forbindelse med virksomhedsbesøg får kommunerne en bedre mulighed for at sikre, at borgere ikke samtidig med modtagelse af ydelser har arbejde uden at have oplyst dette til kommunen. Kommunerne får endvidere mulighed for også at oplyse konkrete sager som følge af udvidelsen af adgangen til at foretage kontrolbesøg i virksomheder.

Der skønnes ikke at være økonomiske merudgifter forbundet med forslaget.

3.6. Hjemmel til øget kontrol med udbetaling af ydelse (indhentelse af oplysninger fra pengeinstitutter), jf. 2.1.6.

Med forslaget får Pensionsstyrelsen mulighed for i tilfælde af formodning om uberettiget udbetaling at indhente oplysninger uden samtykke fra ydelsesmodtageren, for at kontrollere om udbetalingen af ydelsen er rigtig. Omfanget af uberettiget udbetaling på dette område må antages at være begrænset, hvorfor de økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være ubetydelige.

3.7. Kontrolaktioner, herunder fx i lufthavne, jf. 2.1.7.

I Finansloven for 2011 er det politisk besluttet at udvide tilsynet med socialt bedrageri med kontrolaktioner i lufthavne og andre offentlige steder, hvor der er en formodning om at antræffe personer, som har været udrejst af Danmark, og som under opholdet i udlandet uberettiget har modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Hvert tilsyn vil kræve personale til bl.a. planlægning, gennemførelse og opfølgning. Det samlede antal aktioner skønnes at koste ca. 2 mio. kr. årligt, som blev afsat på Finansloven for 2011 til at dække Pensionsstyrelsens omkostninger i forbindelse med det øgede antal aktioner.

3.8. Vedr. præcisering af reglerne om sanktion til en person, der ikke har bekræftet sin tilmelding som arbejdssøgende rettidigt, jf. 2.2.1.

Da der alene er tale om en præcisering af gældende regler, skønnes ændringen ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning. Udgifterne til kontant- og starthjælp er omfattet af budgetgarantien. Kommunerne finansierer 30 procent af udgifterne til passiv kontant- og starthjælp og 30 eller 50 procent af udgifterne til aktiverede kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere.

3.9. Hjemmel til at delegere kompetencen til arbejdsløshedskasserne til at træffe afgørelse om svig

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at have begrænsede økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.

Et medlem af en arbejdsløshedskasse skal allerede i dag medvirke til en sags oplysning og har pligt til af sig selv at oplyse om ethvert forhold, der kan have betydning for retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge og andre ydelser fra arbejdsløshedskassen.

En kontant- eller starthjælpsmodtager har allerede i dag pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, herunder arbejde og ophold i udlandet.

Forslaget om uddelegering af kompetencen til arbejdsløshedskasserne til at træffe afgørelse om svig betyder, at den administrative sagsbehandling forenkles, og at sagsbehandlingstiden i den enkeltes sag fra konstateringstidspunktet til der træffes afgørelse i 1. instans bliver kortere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:

Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, KL, Dansk Socialrådgiverforening, Ankestyrelsen, Statsforvaltningerne, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Datatilsynet, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Finanstilsynet og Finansrådet, Advokatrådet, Amnesty International, Dannerhuset, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Indvandrerrådgivningen, Landsorganisationen i Danmark, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retssikkerhedsfonden, Rådet for Etniske Minoriteter, UNHCR og Ægteskab Uden Grænser.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser