Fremsatte, men endnu ikke vedtagne, ændringsforslag til Sygedagpengeloven § 70

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Som led i ”Aftale om en ny ret til tidlig pension” (2020) blev aftalepartierne (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) enige om, at finansieringen af aftalen bl.a. skulle findes fra ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats.

På den baggrund har aftalepartierne den 19. juni 2021 indgået ”Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”. Med lov nr. 2589 af 28. december 2021 og lov nr. 2590 af 28. december 2021 blev den første besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde tilvejebragt, der realiseres fra januar 2022.

I forlængelse heraf har regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 24. juni 2022 indgået ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”. Med dette lovforslag tilvejebringes den anden besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde, der skal realiseres fra marts 2023 og frem.

Med aftalen nytænkes beskæftigelsesindsatsen, så det understøttes, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

Lovforslaget har til formål at udmønte den del af aftalen, der handler om at understøtte en omlægning af en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Derudover udmønter lovforslaget den del af aftalen, der handler om at reducere administrationen i jobcentrene, herunder bl.a. en udvidelse af muligheden for digitale samtaler i indsatsen.

Det foreslås for det første, at den første jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, og den ledige herefter inden for de første 6 måneders ledighed får mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). Den første samtale med arbejdsløshedskassen – dvs. cv-samtalen – skal som hidtil holdes ved personligt fremmøde.

Endvidere foreslås det, at den første opfølgning for sygemeldte skal holdes ved personligt fremmøde, og at den sygemeldte herefter får mulighed for at vælge, om opfølgningssamtaler med kommunen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).

Herudover foreslås det, at hvis den sygemeldte er i et ansættelsesforhold, vil den første opfølgning kunne afholdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. De gældende muligheder for, at opfølgningen kan ske telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, udvides således til også at omfatte sygemeldte i et ansættelsesforhold.

Ydermere foreslås det at dreje fokus i indsatsen i retning af mere effektive redskaber. Det indgår derfor i lovforslaget, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og pligttilbud.

Derved vil kommunerne i højere grad skulle benytte andre indsatser, som bedre kan hjælpe de ledige tilbage i beskæftigelse, herunder virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse og dermed understøtte en omlægning af den del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering.

Derudover foreslås det at afskaffe kravet om en ekstern sagsgennemgang for kommuner, der kommer i skærpet tilsyn som følge af en mangelfuld beskæftigelsesindsats. I stedet vil det være op til den enkelte kommune at vurdere, om der i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse og genopretningsplan er behov for en konkret sagsgennemgang.

Det foreslås tillige, at kravet om, at »Min Plan« skal indeholde en status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser afskaffes således, at det i stedet overlades til det enkelte jobcenter at vurdere, hvordan de bedst dokumenterer opfølgningen på de indsatser, de igangsætter for de ledige.

Yderligere foreslås det, at kravet om, at kommunalbestyrelsen årligt skal vedtage en beskæftigelsesplan og resultatrevision afskaffes. Kommunerne har fortsat mulighed for at udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision. Samtidig foreslås det, at kravet om, at kommunalbestyrelsen hvert år skal beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven fastholdes.

Endelig foreslås det at afskaffe kravet om, at jobcenteret skal vejlede personer om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det, så det fremover udelukkende er arbejdsløshedskasserne, der har pligt til at vejlede dagpengemodtagere om ordningen.

Aftalens elementer om at forenkle kontaktforløbet for forsikrede ledige, og at arbejdsløshedskasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneders ledighed, samt at lempelsen af uddannelsespålægget permanentgøres vil blive udmøntet i et særskilt lovforslag.

Lovforslaget indeholder endvidere en række ændringer, der ikke er en del af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”.

Der foreslås herunder en ændring af arbejdsløshedskassernes adgang til pensionsoplysninger, som i dag formidles af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til arbejdsløshedskasserne. Det foreslås, at pensionsoplysningerne fremadrettet vil blive udstillet via Skattestyrelsens ”Den Udvidet Dataudvekslingsplatform” (DUPLA), hvor arbejdsløshedskasserne selv vil kunne indhente pensionsoplysninger fra. Dette element foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Samtaler over video eller telefon inden for de første 6 måneder

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Jobsamtaler, rådighedssamtaler og opfølgningssamtaler

De gældende regler om kontaktforløbet i form af individuelle jobsamtaler, samtalernes formål, indhold og form fremgår af kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022. Dagpengemodtagere deltager derudover i rådighedssamtaler med deres arbejdsløshedskasse efter regler udstedt i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere er omfattet af lov om sygedagpenge og fremgår af kapitel 6.

2.1.1.1.1. Jobsamtaler

Efter § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. Der er fastsat regler i §§ 31 og 32 om antallet af jobsamtaler inden for de første 6 måneder og herefter.

Derudover gælder der for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, at jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning skal tilbyde personen en jobsamtale. Førtidspensionister har desuden ret til mindst tre jobsamtaler med jobcenteret.

Efter lovens § 39, nr. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2636 af 28. december 2021 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Inden for de første 6 måneders ledighed skal jobcenteret holde mindst fire individuelle jobsamtaler med personen. For dagpengemodtagere skal der derudover holdes to fælles jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager, medmindre personen ønsker, at arbejdsløshedskassen ikke deltager.

Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af §§ 31 a og 33, hvor § 31 a vedrører jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders ledighed, mens § 33 vedrører jobsamtalernes form efter de første 6 måneders ledighed.

Det fremgår af § 31 a, stk. 1, at jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed holdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Der gælder dog en række undtagelser til hovedreglen om fysisk fremmøde, jf. § 31 a, stk. 2-5:

– Jobcenteret kan beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt med revalidender og førtidspensionister.

– For personer, der deltager i tilbud, kan jobcenteret beslutte, at jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, og tilsvarende for personer, der er i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er i et jobafklaringsforløb, og dermed er vendt delvist tilbage til jobbet eller virksomheden.

– For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, skal jobsamtalen inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

– Opfølgning på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan foregå uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).

Efter § 31 a, stk. 6, kan arbejdsløshedskassen deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde. Personligt digitalt fremmøde betyder, at det er et krav, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Det fremgår af § 33, stk. 1, at personen vælger, om jobsamtalen efter de første 6 måneders ledighed skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 2 og 3. Der gælder dog nogle undtagelser til hovedreglen om, at personen vælger jobsamtalens form, jf. § 33, stk. 2 og 3:

– Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at der er behov for, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde.

– For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, skal jobsamtalen inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

– Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).

Det fremgår af § 33, stk. 4, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale, som skal holdes senest, når personen har været ledig i 16 måneder, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde i jobsamtalen sammen med personen.

2.1.1.1.2. Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen

Efter den gældende § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, kan der kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det følger af § 62, stk. 1, nr. 3, at det bl.a. er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og hos en anden aktør.

Efter den gældende § 62, stk. 10, i loven er der hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de betingelser en person, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsesindsats.

Der er i § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen skal vurdere et medlems rådighed ved to personlige samtaler i arbejdsløshedskassen inden for medlemmets første 6 måneders sammenlagte ledighed. Den første samtale skal holdes senest, når medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed. Den anden samtale skal holdes tidligst, når medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed og senest 6 måneders sammenlagt ledighed.

I den resterende del af ledighedsperioden skal arbejdsløshedskassen undersøge og vurdere medlemmets rådighed ved en samtale, når arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for det.

Det følger af § 41, stk. 7, 1. pkt., i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen ikke skal vurdere medlemmets rådighed ved en personlig samtale, men ved kontakt med medlemmet på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev, når medlemmet deltager i tilbud.

Der er endvidere i § 13, stk. 6, i bekendtgørelsen fastsat regler om, at et medlem efter 6 måneders sammenlagt ledighed kan vælge, om rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller digitalt via video. Arbejdsløshedskassen kan dog beslutte, at rådighedssamtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for en fysisk rådighedssamtale, herunder hvis medlemmet har behov for særlig vejledning om jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets rådighed.

2.1.1.2. Opfølgningssamtaler

Efter § 8, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

En del af opfølgningen i sygedagpengesager består af samtaler med den sygemeldte.

Efter lovens § 12, stk. 1, visiterer kommunen sagen til kategori 1, 2 eller 3 på baggrund af sagens oplysninger.

Efter lovens § 13 b, stk.1, skal der i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter lovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, følges op mindst 4 gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, medmindre der er tale om en sag, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning, jf. § 7 c eller § 7 e.

Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover følger kommunen op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Opfølgningen inden for de første 6 måneder skal som udgangspunkt foregå ved en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5. Efter de første 6 måneder kan den sygemeldte vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.

Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det, jf. dog stk. 5.

Efter lovens § 13 b, stk. 4, kan opfølgningen dog ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

– den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

– den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,

– den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,

– den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

– sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Efter lovens § 13 b, stk. 5, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby), hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Jobsamtaler, rådighedssamtaler og opfølgningssamtaler i de første 6 måneder

Med lov nr. 2589 af 28. december 2021 og lov nr. 2590 af 28. december 2021, der udmøntede den politiske aftale ”Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, fik ledige efter 6 måneders ledighed mulighed for at vælge, om samtaler med jobcentre eller arbejdsløshedskasser skal afholdes ved personligt fremmøde, over video eller telefonisk.

Det fremgår af den politiske aftale ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, at jobcentre og arbejdsløshedskasser under suspensionen af beskæftigelsesindsatsen, der fulgte af COVID-19, har afholdt en stor del af deres samtaler med personligt digitalt fremmøde (video) og telefonisk. Det har der været stor tilfredshed med blandt borgere og medarbejdere i jobcentre og arbejdsløshedskasser. Med ”Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” fik ledige derfor efter seks måneders ledighed som udgangspunkt mulighed for at vælge, hvilken form deres samtale skal have.

Aftalekredsen er i forlængelse heraf enige om, at personen – også i starten af ledighedsperioden – som udgangspunkt skal have mulighed for at vælge, om samtaler med jobcentre og arbejdsløshedskasser skal afholdes ved personligt fremmøde, ved personligt digitalt fremmøde eller telefonisk. Jobcentre og arbejdsløshedskasser kan ændre samtaleformen fra personligt digitalt fremmøde eller telefonisk til personligt fremmøde, såfremt de vurderer, at der er behov for det.

Aftalepartierne er desuden enige om, at den første samtale fortsat skal afholdes fysisk for alle målgrupper. Sygedagpengemodtagere med en arbejdsgiver vil også kunne holde denne samtale digitalt for at understøtte større fleksibilitet i opfølgningen for sygemeldte med mere forudsigelige forløb, herunder forløb, hvor borgeren har en arbejdsgiver og efter sygemeldingen kan vende tilbage til sin arbejdsplads.

2.1.2.1.1. Jobsamtaler

Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at den første jobsamtale vil skulle holdes ved personligt fremmøde, og at personen herefter inden for de første 6 måneders ledighed vil skulle vælge, om jobsamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). De personer, det vil dreje sig om, er dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke vil være omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspensionister.

Med forslaget vil den første jobsamtale skulle holdes ved personligt fremmøde. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen vil skulle holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Herefter vil hovedreglen om personligt fremmøde i de tilfælde, hvor personen har været ledig i mindre end 6 måneder blive ændret således, at personen vil få mulighed for selv at bestemme, om samtalen skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video) i jobcenteret. Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra jobcenteret taler direkte med personen. En telefonisk samtale vil således ikke kunne foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Personen vil dermed som hovedregel få ret til at bestemme formen på jobsamtaler, herunder jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen vil deltage, i hele kontaktforløbet med undtagelse af den første jobsamtale, som vil skulle holdes ved personligt fremmøde.

Jobcenteret vil dog ud fra en konkret vurdering kunne beslutte at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller video til personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste vis, og at man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl, om personen står til rådighed.

Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, og hvor jobcenteret skal tilbyde dem en jobsamtale inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning, har efter gældende regler ret til at bestemme, at jobsamtalen skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder om det.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at jobsamtaler for personer på barsel digitalt eller pr. brev ændres til personligt digitalt fremmøde. Personen vil således fremover alene have ret til at bestemme, at jobsamtalen skal holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).

Med forslaget vil det ikke længere være muligt for personen at bestemme, at jobsamtalen f.eks. skal holdes pr. brev. Personen vil alene have ret til at bestemme, at jobsamtalen skal holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).

Kontaktforløbet for en sygemeldt vil fortsat kunne foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).

Arbejdsløshedskassen vil ligeledes fortsat kunne vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale om en obligatorisk intensiveret indsats, som skal holdes senest, når personen har været ledig i 16 måneder, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at arbejdsløshedskassen også vil få mulighed for at vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde (video) i de to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed, som holdes ud over de individuelle jobsamtaler, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Med forslaget ændres de gældende regler om antallet af jobsamtaler og indholdet i samtalerne ikke.

2.1.2.1.2. Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen

Der vil med hjemmel i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blive fastsat regler om, at et ledigt medlem som udgangspunkt selv vil kunne vælge, om rådighedssamtaler og øvrige samtaler med arbejdsløshedskassen inden for de første 6 måneders ledighed skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.

Medlemmet vil dermed som hovedregel få ret til at bestemme formen på rådighedssamtaler og øvrige samtaler med arbejdsløshedskassen i hele ledighedsperioden med undtagelse af den første samtale med arbejdsløshedskassen (cv-samtalen), som vil skulle holdes ved personligt fremmøde.

De gældende regler om antallet af rådighedssamtaler og indholdet i samtalerne ændres ikke.

Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen til enhver tid vil kunne beslutte, at en samtale vil skulle afholdes ved personligt fremmøde, hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for en fysisk samtale, herunder hvis medlemmet har behov for særlig vejledning om jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets rådighed.

Som følge af at samtaler fremover kan afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video) i hele dagpengeperioden, vil de særlige regler om formen på afholdelse af samtaler, når et medlem deltager i tilbud, blive ophævet. Dermed vil der ikke længere være mulighed for at holde samtaler ved brev i disse situationer.

2.1.2.1.3. Opfølgningssamtaler i de første 6 måneder

Med lovforslaget foreslås det, at den første opfølgning i sygedagpengesager vil skulle ske ved en samtale med personligt fremmøde. Det foreslås endvidere, at den sygemeldte efter den første opfølgning vælger, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).

Med forslaget vil den første opfølgning som udgangspunkt skulle holdes ved personligt fremmøde. Herefter vil den sygemeldte få mulighed for selv at bestemme, om samtalen skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).

Den sygemeldte vil dermed som hovedregel få ret til at bestemme formen på samtalerne i hele opfølgningsforløbet med undtagelse af den første opfølgning.

Det foreslås endvidere, at kommunen dog ud fra en konkret vurdering vil kunne beslutte at ændre den sygemeldtes ønskede samtaleform fra telefonisk eller video til personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det.

Det vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at man i dialog kan drøfte og planlægge den videre opfølgning. Det vil også kunne være i tilfælde, hvor der er tale om en sygemeldt med komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personens uarbejdsdygtighed.

Det foreslås endvidere, at hvis den sygemeldte er i et ansættelsesforhold, vil den første opfølgning kunne afholdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. De gældende muligheder for, at opfølgningen kan ske telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, udvides hermed til også at omfatte sygemeldte i et ansættelsesforhold. Forslaget giver således mulighed for, at der også kan ske en mere fleksibel tilrettelæggelse af hele opfølgningsforløbet for sygemeldte i et ansættelsesforhold, eksempelvis når den sygemeldte har et forudsigeligt sygdomsforløb.

Forslaget ændrer ikke på, at den første opfølgning også vil kunne ske telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, når den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis, forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger, forventes at gå på barsel inden for 4 uger, deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller når sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Herudover vil opfølgningen fortsat kunne foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).

Endvidere ændrer forslaget ikke på de gældende regler om, at der skal følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag.

2.2. Mere målrettede tilbud

2.2.1. Gældende ret

Efter § 102, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af lovens § 6, nr. 1-3, senest efter 6 måneders ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14. Målgrupperne i § 6, nr. 1-3, omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for integrationsloven, som er i samme målgruppe som kontanthjælpsmodtagere. Efter § 83, stk. 3, kan dagpengemodtagere dog kun få tilbud om nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 82. Dagpengemodtagere kan dermed ikke få nytteindsats som deres ret- og pligttilbud.

Vejleding og opkvalificering efter kapitel 14 omhandler to kategorier - ordinær uddannelse efter § 90 og øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91.

Jobcentret kan efter de gældende regler således bl.a. give tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 som et ret- og pligttilbud efter § 102.

Ved ordinær uddannelse forstås tilbud om vejledning og opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov og som udbydes generelt.

Det fremgår af § 90, 2. pkt., at ordinære uddannelser skal være umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet. Det betyder, at uddannelserne skal være direkte kvalificerende til job på arbejdsmarkedet. Det vil sige, de skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug af på virksomheder. Det kan f.eks. være et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller tilbud om kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Der er med hjemmel i § 99 fastsat nærmere regler i kapitel 13 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, herunder også hvilke uddannelser, der er omfattet, selvom de ikke er umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet, dvs. visse forberedende uddannelser og kurser.

Ved øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 forstås tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet.

Øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 kan bestå af uddannelser og kurser, herunder danskundervisning samt korte vejlednings- og afklaringsforløb, der ikke er indeholdt i definitionen i § 90 om ordinære uddannelser.

Af andre eksempler på uddannelser, der kan betragtes som øvrig vejledning og opkvalificering kan nævnes uddannelser og kurser, som ikke har hjemmel i lov, f.eks. private kurser, eller som ikke generelt udbydes til alle, fordi de er målrettet til personer, der er ledige. Det kan være skræddersyede tilbud til ledige med henblik på fastlæggelse af jobmål, brobygningsforløb til uddannelse m.v.

Den gældende regel i § 91 nævner ligeledes ”særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb”, som i dag dækker over tilbud, der er særligt etableret til ledige. Det kan være uddannelsesforløb, der er tilpasset personer med særlige behov eller vanskeligheder, og som ikke generelt er rettet mod alle personer, hvorfor de ikke falder ind under § 90 om ordinære uddannelser, dvs. betingelsen om uddannelse, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Herudover oplister bestemmelsen i § 91 ”korte vejlednings- og afklaringsforløb”, som omfatter meget korte forløb, hvor sigtet er at vejlede og afklare deltagernes muligheder på arbejdsmarkedet, herunder f.eks. psykologhjælp og fysioterapi m.v., som led i beskæftigelsesindsatsen.

Til den gældende hovedregel i § 102, stk. 1, om ret og pligt til tilbud er der fastsat betingelser og undtagelser i § 102, stk. 2-5. Disse betingelser og undtagelser omhandler bl.a., at tilbud skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger, at det i forbindelse med ansættelse med løntilskud er tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen på de 6 måneder for ret- og pligttilbuddet, og at et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblinde-kursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering ikke kan træde i stedet for et ret- og pligttilbud.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, at aftalepartierne ønsker at understøtte en omlægning af en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering.

På trods af, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering udgør størstedelen af det samlede antal tilbud og de samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats, foreligger der ikke evidens for, at tilbuddene samlet set har en positiv effekt på afgangen fra ledighed til beskæftigelse.

Aftalekredsen er derfor enige om, at der stadig er et potentiale for at dreje fokus i indsatsen i retning af mere effektive redskaber. Det indgår derfor i aftalen, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og pligttilbud eller til opfyldelse af fokusmålet for indsatsen som led i skærpet tilsyn. Det skal bidrage til, at kommunerne i højere grad benytter andre former for aktivering, som bedre kan hjælpe de ledige tilbage i beskæftigelse, herunder virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse.

Aftalekredsen lægger i den forbindelse vægt på, at kommunerne også fremadrettet har fokus på, at virksomhedsrettede indsatser igangsættes på ordentlige vilkår, med klare jobmål for øje og under iagttagelse af de gældende regler, der skal imødegå fortrængning af ordinært ansatte.

Kommunerne vil fortsat kunne anvende tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, hvis det vurderes at være givende for den enkeltes ledighedsforløb og tilbagevenden til beskæftigelse.

Kredsen er desuden enig om, at aftalen gælder for samme målgruppe, som er omfattet af reglerne i dag, det vil sige personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller overgangsydelse og ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Initiativet gælder ikke uddannelseshjælpsmodtagere og udlændinge i program efter integrationsloven i lyset af, at disse grupper er underlagt særlige krav om kontinuerlig aktivering.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificeringstilbud efter § 91 ikke kan udgøre et ret- og pligttilbud efter § 102, stk. 1, til personer omfattet af § 6, nr. 1-3.

Dermed vil jobcenteret ikke kunne give dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet efter integrationsloven, som er i samme målgruppe som kontanthjælpsmodtagere, tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering som et ret- og pligttilbud.

Jobcenteret har forsat mulighed for at give et tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, som personen har pligt til at deltage i, men det kan ikke udgøre et ret- og pligttilbud. Et sådan tilbud skal fortsat opfylde formålsbestemmelsen i § 92 i loven.

Den foreslåede ændring berører ikke muligheden for at give tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 som ret- og pligttilbud til uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som er i samme målgruppe som uddannelseshjælpsmodtagere.

Jobcentrene kan ligeledes give tilbud inden for den regionale uddannelsespulje efter § 97 som ret- og pligttilbud, da disse tilbud ikke gives efter § 91. De foreslåede ændringer forventes at bidrage til, at størstedelen af de tilbud, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere for at leve op til ret- og pligt regler samt fokusmål, i stedet vil blive givet som virksomhedsrettede tilbud og i mindre omfang som ordinær uddannelse samtidig med, at jobcentrenes fokus på ordinære timer styrkes.

2.3. Forenkling af opfølgning ved skærpet tilsyn

2.3.1. Gældende ret

Som led i udmøntningen af Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats blev der ved lov nr. 551 af 7. maj 2019 indført regler om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats i et nyt kapitel 3 a, omfattende §§ 22 a – 22 f, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Ordningen med skærpet tilsyn bygger på centralt fastsatte resultatmål og fokusmål for kommunernes beskæftigelsesindsats. Resultatmål er udtryk for kommunens forventede andel borgere på offentlig forsørgelse på baggrund af kommunens rammevilkår, som afhænger af den enkelte kommunes befolkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked, og som indgår i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds (VIVE) analyser for offentlige forsørgelsesydelser.

Fokusmål er mål om andelen af borgere, der ikke modtager en aktiv indsats og samtaler over en længere periode efter de første 6 måneders ledighed, hvor kommunerne med regelforenklingen fik friere rammer til at tilrettelægge den aktive indsats efter den enkeltes behov og forudsætninger. Fokusmålene angiver dermed et niveau for, hvad der som minimum må forventes af kommunernes beskæftigelsesindsats over for den samlede gruppe borgere med længerevarende ledighed på tværs af ydelseskategorier.

Det følger af lovens § 22 b, at kommuner, som ikke lever op til resultatmålet, dvs. har flere offentligt forsørgede end forventet ud fra deres rammevilkår, og som ikke lever op til de to fokusmål, bliver omfattet af skærpet tilsyn. Dette indebærer ifølge § 22 c, at kommunen skal udarbejde en redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvilke initiativer kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået. Redegørelsen skal indeholde resultatet af en uvildig sagsgennemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene. Kommunen skal afholde udgifterne til den uvildige sagsgennemgang.

De nærmere regler om kommunernes resultatmål og fokusmål, redegørelser og genopretningsplaner, og om den uvildige sagsgennemgang er med hjemmel i lovens § 22 a og § 22 f fastsat i bekendtgørelse nr. 1409 af 16. december 2019 om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats. Heraf fremgår bl.a. at sagsgennemgangen skal omfatte 15 pct. af sagerne i hver ydelsesgruppe, hvor fokusmålene ikke var opfyldt, dog minimum 20 sager fra hver ydelsesgruppe og højst 300 sager i alt.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, at partierne er enige om, at det nuværende krav om ekstern sagsgennemgang når kommunen kommer i skærpet tilsyn, skal afskaffes. I stedet skal det være op til den enkelte kommune at vurdere, om der i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse og handlingsplan er behov for en sagsgennemgang for at afdække, hvad der ligger til grund for den mangelfulde indsats.

Aftalekredsen er også enige om, at der fremover alene afholdes møde mellem beskæftigelsesministeren og borgmesteren, hvis kommunen kommer i skærpet tilsyn. Dermed bortfalder det hidtidige krav om et ekstra møde på embedsmandsplan efter kommunens afgivelse af redegørelsen til ministeren.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på den baggrund, at kravet om ekstern sagsgennemgang i lovens § 22 c ophæves, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Som konsekvens af lovændringen vil bestemmelsen om uvildig sagsgennemgang i § 8 i bekendtgørelse om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats samtidig blive ophævet.

Aftalens punkt om bortfald af ekstra møde på embedsmandsplan gennemføres ved, at bestemmelsen om et møde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunen i § 10 i bekendtgørelsen om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats bliver ophævet.

Beskæftigelsesministeren vil fortsat kunne indkalde kommunens borgmester til et møde for at drøfte kommunens initiativer og indsats på baggrund af den afgivne redegørelse, herunder eventuelle særlige udfordringer for kommunen. Kommunens mulighed for at få faglig bistand fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontor vil også være uændret.

Den politiske aftale indeholder nogle yderligere aftalte justeringer af ordningen om skærpet tilsyn, som ikke kræver lovændring, og som vil blive gennemført ved ændring af bekendtgørelsen om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats.

For kommuner, der ikke opfylder resultatmålet, vil Beskæftigelsesministeriet således som forudsat i aftalen ændre grænsen for, hvornår kommunen kommer under skærpet tilsyn ved at lempe bekendtgørelsens fokusmål om aktiv indsats, så det nuværende mål om, at den gennemsnitlige andel personer i den samlede gruppe ydelsesmodtagere, som ikke har fået et aktivt tilbud i de seneste 12 måneder (passivandelen), skal være mindre end 20 pct., fremover vil skulle være mindre end 30 pct.

Det følger endvidere af den politiske aftale, at øvrig vejledning og opkvalificering ikke vil skulle tælle med i opfyldelse af fokusmålet for indsatsen i skærpet tilsyn for alle målgrupper, bortset fra øvrig vejledning og opkvalificering til uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som er i samme målgruppe som uddannelseshjælpsmodtagere.

Aftalekredsen er desuden enige om, at grænsen for, hvornår ordinære løntimer kan træde i stedet for et aktivt tilbud i fokusmålet for indsats i skærpet tilsyn, skal reduceres fra 225 timer til 100 timer. Det skal styrke jobcentrenes fokus på ordinære løntimer som en vej til ordinær beskæftigelse. Beskæftigelsesministeriet vil ligeledes udmønte disse elementer i aftalen ved ændring af bekendtgørelsen om skærpet tilsyn.

2.4. Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision

2.4.1. Gældende ret

§ 4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 20. september 2022, indeholder regler om, at kommunalbestyrelsen årligt udarbejder en beskæftigelsesplan og resultatrevision.

Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. lovens § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats, jf. § 4, stk. 1. Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et flerårigt sigte.

I beskæftigelsesplanen indgår en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven, jf. § 4, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Kommunerne har som led i udarbejdelse af beskæftigelsesplan således pligt til at beskrive den kommunale indsats med at yde rådgivning og information om repatriering til de personer, som er omfattet af repatrieringsloven.

Formålet med en beskrivelse af den kommunale indsats med rådgivning og information om repatriering i den årlige beskæftigelsesplan er at skabe større lokalpolitisk og administrativt fokus på kommunernes arbejde med repatrieringsindsatsen. Det gælder både internt i kommunen og mellem kommuner og andre aktører med relevans for repatrieringsindsatsen.

Forpligtelsen til at beskrive indsatsen med rådgivning og information om repatriering kan også bidrage til at danne udgangspunkt for en kommunalpolitisk drøftelse af, hvordan kommunen arbejder med repatrieringsområdet, herunder hvordan man eventuelt yderligere kan styrke og udvikle arbejdet med at udbrede vejledningen om muligheden for at søge om repatrieringsstøtte.

Derudover er formålet at sikre åbenhed og dialog om, hvordan kommunalbestyrelsen har tilrettelagt sit arbejde med rådgivning og information om repatriering, herunder hvor højt området prioriteres i den enkelte kommune.

Efter lovens § 4, stk. 3, indgår der en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år, i grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen.

Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering, jf. lovens § 4, stk. 4.

Kommunen skal således sende beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering, så det regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik over kommunernes planer for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år. Rådet får tilsendt de kommunale beskæftigelsesplaner til orientering og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger til kommunernes beskæftigelsesplaner. Rådets bemærkninger forpligter dog ikke kommunerne til at revidere deres planer.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, at aftalekredsen er enige om at afskaffe kravet om, at kommunerne årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvilket vil indebære en administrativ lettelse for kommunerne. Kommunerne vil fortsat have mulighed for at udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvis de ønsker det.

Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at kravet om, at kommunalbestyrelsen årligt skal vedtage en beskæftigelsesplan og resultatrevision afskaffes. Kommunerne vil fortsat have mulighed for at udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvis kommunen ønsker det.

Forslaget understøtter en frigivelse af ressourcer i kommunerne, hvilket vil indebære en administrativ lettelse i kommunerne.

Det fremgår af § 12, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at beskæftigelsesplanen for grupper udpeget efter § 2, stk. 1, både skal omfatte det kommende års samlede beskæftigelsesindsats og indsatsen for hver enkelt af de deltagende kommuner.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at lov om forpligtende kommunale samarbejder konsekvensrettes således, at der ikke henvises til regler i loven om beskæftigelsesplan, der afskaffes med lovforslaget.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at en beskrivelse af kommunens arbejde med rådgivning og information om repatriering er gavnlig for at sikre fokus på og åbenhed om den enkelte kommunes repatrieringsindsats.

Derfor foreslås det, at kommunens repatrieringsindsats fortsat vil skulle prioriteres ved at fastholde kravet om, at kommunalbestyrelsen hvert år skal beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven. Det foreslås derfor, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en beskrivelse heraf, videreføres i repatrieringsloven, uanset at beskæftigelsesplanen foreslås afskaffet.

Formålet med beskrivelsen af kommunens repatrieringsindsats vil fortsat være at skabe større lokalpolitisk og administrativt fokus på kommunernes arbejde med repatrieringsindsatsen samt at sikre åbenhed og dialog om, hvordan kommunalbestyrelsen har tilrettelagt sit arbejde med rådgivning og information om repatriering, herunder hvor højt området prioriteres i den enkelte kommune.

Forpligtelsen om at beskrive indsatsen vil ligeledes fortsat kunne bidrage til at danne udgangspunkt for en kommunalpolitisk drøftelse af, hvordan kommunen arbejder med repatrieringsområdet, herunder hvordan man eventuelt yderligere kan styrke og udvikle arbejdet med at yde vejledning om muligheden for at repatriere med støtte efter repatrieringsloven.

Forpligtelsen til at beskrive kommunens repatrieringsindsats vil med forslaget om at afskaffe kravet om vedtagelse af en beskæftigelsesplan således ikke længere være knyttet op på beskæftigelsesplanen, men vil kunne udarbejdes selvstændigt eller indgå i kommunens øvrige beskrivelser af kommunale indsatser. Ønsker kommunen fortsat at udarbejde en beskæftigelsesplan, vil beskrivelsen af repatrieringsindsatsen dog fortsat kunne indgå i beskæftigelsesplanen.

Henset til formålet med forpligtelsen for kommunerne til at beskrive kommunens repatrieringsindsats og henset til, at beskæftigelsesplanen, herunder forpligtelsen til at sende planen til det regionale arbejdsmarkedsråd, ophæves, foreslås det, at kommunalbestyrelsen vil skulle offentliggøre beskrivelsen. Det vil være op til den enkelte kommune, hvordan beskrivelsen udformes og offentliggøres. Offentliggørelsen vil f.eks. kunne ske ved opslag på kommunens hjemmeside.

2.5. Afskaffelse af jobcenterets vejledning om 6 ugers jobrettet uddannelse

2.5.1. Gældende ret

Reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse findes i kapitel 9 om jobrettet uddannelse for ledige dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere og personer, der er visiteret til fleksjob, deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe.

Efter bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 39, stk. 1, nr. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om jobcenterets pligt til at vejlede om bl.a. 6 ugers jobrettet uddannelse under jobsamtaler, hvis personen beder om vejledning herom.

Regler herom er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 42, stk. 3, hvorefter jobcenteret under jobsamtaler vejleder dagpengemodtagere om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det.

Der er ikke fastsat nærmere regler om vejledning af fleksjobvisiterede om 6 ugers jobrettet uddannelse i bekendtgørelsen.

Det følger dog af de almindelige forvaltningsretlige regler om offentlige myndigheders vejledningspligt, at jobcenteret skal vejlede de fleksjobvisiterede i forhold til 6 ugers jobrettet uddannelse.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalekredsen bag aftalen om ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” er enige om at ændre reglerne for vejledning af borgerne om 6 ugers jobrettet uddannelse, så det fremover udelukkende er arbejdsløshedskasserne, der har pligt til at vejlede dagpengemodtagere om ordningen.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på den baggrund at afskaffe den del af bemyndigelsesbestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 39, stk. 1, nr. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det.

Det betyder, at der ikke længere vil være en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for jobcenteret til at vejlede om jobrettet uddannelse i forhold til dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede, som er målgrupperne for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vil herefter blive konsekvensrettet, så reglerne om pligten for jobcenteret til at vejlede dagpengemodtagere om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det, bliver afskaffet.

Jobcenteret vil som hidtil skulle vejlede de fleksjobvisiterede i forhold til 6 ugers jobrettet uddannelse efter de almindelige forvaltningsretlige regler om offentlige myndigheders vejledningspligt m.v.

Arbejdsløshedskassen vil ligeledes fortsat skulle vejlede om reglerne for 6 ugers jobrettet uddannelse til ledige medlemmer, da arbejdsløshedskassens administration af ordningen fortsætter som hidtil.

2.6. Afskaffelse af krav om obligatorisk registrering af status i »Min Plan«

2.6.1. Gældende ret

I § 41 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår reglerne om indholdet af personens »Min Plan«, som beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt job, herunder med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked. Det fremgår af § 41, stk. 2, nr. 7, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser.

En status i »Min Plan« på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser skal give personen en pejling af, hvordan de aftalte initiativer gik, og om personen er rykket tættere på målet. Udgangspunktet er, at der altid skal indsættes en løbende og afsluttende status på alle aktive tilbud og mentorforløb. Formålet er, at personen løbende i »Min Plan« skal kunne følge sin progression og se, hvad de igangsatte og afsluttede indsatser betyder for vejen mod varigt job.

2.6.1.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, at aftalekredsen er enige om at afskaffe registreringskravet om, at sagsbehandlerne skal dokumentere løbende og afsluttende status for igangsatte indsatser i »Min Plan«. I stedet skal det overlades til det enkelte jobcenter at vurdere, hvordan de bedst dokumenterer opfølgningen på de indsatser, de igangsætter for borgeren.

I ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” opfordres kommunerne i øvrigt til at gennemgå deres egne arbejdsgange, opfølgningskrav og it-understøttelse for at frigøre tid til den enkelte borger.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at kravet om, at jobcentrene skal registrere oplysninger om status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser i »Min Plan« ophæves.

Forslaget betyder, at det vil være op til det enkelte jobcenter selv at vurdere, hvordan og hvor de bedst dokumenterer status og opfølgningen på de indsatser, de igangsætter for de enkelte personer, som er omfattet af en beskæftigelsesindsats. Det vil fortsat være muligt at dokumentere status og opfølgningen i »Min Plan«, hvor det kan indgå i referatet fra seneste afholdte jobsamtale, jf. kapitel 6 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Forslaget vil understøtte en frigivelse af ressourcer i kommunerne, hvilket vil indebære en administrativ lettelse i kommunerne.

2.7. Øvrige forslag (ikke en del af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”)

Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer, der ikke er en del af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”.

2.7.1. Justering af ordlyden i bestemmelsen om ret til mentorstøtte til personer, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse

2.7.1.1. Gældende ret

Efter § 167, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personen kan efter en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode.

Det betyder, at jobcentrene efter en konkret vurdering kan give mentorstøtte som understøttende indsats til personer, der har brug for en personlig støtte for at kunne opnå eller fastholde en aktivitet, et tilbud, en ansættelse eller en uddannelse. Mentorstøtten kan anvendes alene eller sammen med andre redskaber og understøttende indsatser.

Efter lovens § 167, stk. 2, har personer omfattet af loven, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt. Kommunen kan forlænge mentorstøtten efter de almindelige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 167, stk. 1. Mentoren fungerer som en udskrivningskoordinator og skal i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse hjælpe personen med at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv med job eller uddannelse, bolig, familie, økonomi og netværk. Det er alene personer, der er indlagt på grund af psykiske lidelser, der har ret til en udskrivningskoordinator. Reglen omfatter ikke personer, der er i ambulant behandling eller dagbehandling eller personer, der er indlagt med fysiske lidelser. Der er ingen krav til varigheden af personens indlæggelse for at få ret til mentorstøtte.

2.7.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bestemmelsen om ret til mentorstøtte ved udskrivning fra en psykiatrisk indlæggelse blev indført med kontanthjælpsreformen fra 2013. Af bemærkningerne til kontanthjælpsreformen fremgik det, at formålet med mentorstøtte til personer, der blev udskrevet fra en psykiatrisk indlæggelse, var, at mentoren skulle fungere som en udskrivningskoordinator og hjælpe personen med at få overgangen tilbage til hverdagen og mod job eller uddannelse til at foregå så smidigt som muligt.

Det har vist sig, at der i praksis har udviklet sig en forståelse af, at alle personer omfattet af lovens § 6 har ret til mentorstøtte alene af den grund, at de udskrives fra psykiatrisk indlæggelse. Dette medfører, at alle personer, der er omfattet af loven, kan få mentorstøtte ved udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse, selvom støtten ikke har til formål at fremme, at personen kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Det betyder, at personer, som f.eks. modtager førtidspension, kan få mentorstøtte ved udskrivelse fra en psykiatrisk indlæggelse efter bestemmelsen, selvom personen ikke ønsker at vende tilbage i beskæftigelse eller uddannelse.

Det foreslås derfor, at ordlyden i lovens § 167, stk. 2, ændres således, at retten til mentorstøtte ved udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse, skal gives med samme formål som efter § 167, stk.1.

Forslaget betyder, at det bliver et krav, at mentorstøtte efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse gives med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Mentoren vil fortsat fungere som en udskrivningskoordinator og vil i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse skulle hjælpe personen med at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv med job eller uddannelse, bolig, familie, økonomi og netværk.

Med forslaget vil det ikke længere være muligt at give mentorstøtte til personer, som ønsker hjælp til at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv, medmindre at der er et beskæftigelses- eller uddannelsesformål med mentorstøtten. Det vil fortsat være muligt at tildele disse personer andre støttemuligheder såsom f.eks. personlig assistance og støttekontaktpersoner efter bl.a. serviceloven. Personer, der ved lovens ikrafttrædelse allerede har fået bevilliget en mentor efter § 167, stk. 2, bevarer mentorstøtten til den bevilligede periode ophører, uanset at mentorstøtten ikke er givet med samme formål som efter § 167, stk. 1.

2.7.2. Konsekvensændringer som følge af lukning af systemet for Validering af Atypisk Sygefravær

2.7.2.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende § 70 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21. juni 2022, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for kommunernes administration af denne lov kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private firmaer og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Resultatet af sammenkøringen kan videregives til den kommune, der behandler sagen om retten til dagpenge.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 148 af 8. marts 2006 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed) i forbindelse med indførelse af den landsdækkende digitale indberetningsløsning Nemrefusion, hvor arbejdsgiver, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskasserne fik mulighed for at indberette sygefravær samt anmode om refusion. I den forbindelse blev der indført digital kontrol i form af systemet for Validering af Atypisk Sygefravær (VAS).

Formålet med VAS er at udsøge sager med atypisk sygefravær. Et delmål er derfor bl.a. at behandle og ordne data, så der opnås systematisk viden om sammenhænge mellem sygedagpengeforløb. Der undersøges for typiske og atypiske fraværsmønstre hos såvel arbejdstagere som arbejdsgivere, herunder om disse mønstre kan forklares af lønmodtagerens eller virksomhedens karakteristika.

VAS er et system, hvor alle anmeldelser om sygefravær og refusionsanmodninger i sygedagpengesager i Nemrefusion skal beriges med data, der kan afsløre om sagen afviger fra normaladfærden på en måde, der kan indikere misbrug eller fejl. Til at afgøre, om der er tale om atypisk sygefravær, genbruges registerdata, herunder oplysninger om evt. tidligere sygedagpengerefusioner, CVR-oplysninger og sammenligninger med andre virksomheder, CPR-data mv. Resultatet af samkøringen af data kan alene sendes videre til den kommune, der behandler sagen om dagpenge.

Opgaveløsningen med etablering, drift, vedligehold og videreudvikling af VAS bliver varetaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og styrelsen er således dataansvarlig for VAS.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 20. juni 2018, at formålet med Nemrefusion er 1) at give arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen administrative lettelser ved afgivelse af oplysninger til kommunen og til Udbetaling Danmark, 2) at overføre oplysningerne fra arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen til kommunen og til Udbetaling Danmark, 3) at give kommunen og Udbetaling Danmark administrative lettelser ved modtagelse og behandling af sager og 4) at give kommunen oplysninger om atypisk sygefravær, som skal indgå i kommunens sagsbehandling, via behandling i systemet for Validering af Atypisk Sygefravær.

Det fremgår endvidere af § 3, stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter regler om kommunens pligt til at modtage data, til at levere oplysninger om resultatet af kommunens behandling af indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til systemet for Validering af Atypisk Sygefravær samt til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne. Af § 3, stk. 4, fremgår, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Udbetaling Danmarks pligt til at modtage data, til at levere oplysninger om resultatet af Udbetaling Danmarks behandling af indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne.

Der er i bekendtgørelse nr. 1457 af 16. december 2014 om Nemrefusion og i bekendtgørelse nr. 514 af 23. maj 2018 om digital kommunikation via Nemrefusion fastsat nærmere regler om, at Nemrefusion bl.a. skal understøtte snitflader direkte til systemet for Validering af Atypisk Sygefravær (VAS) samt vedrørende de tekniske krav til kommunikationen mellem Nemrefusion, kommunerne og VAS-systemet.

Derudover fremgår det af § 15 og § 30 i bekendtgørelse nr. 1096 af 4. november 2019 om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere, at hvis en forsikret selvstændig eller en ansat hos en forsikret arbejdsgiver i et forsikringsår har et sygefravær på mindst 20 dage fordelt over mindst 3 sygeperioder inden for de sidste 12 måneder, får den forsikredes eller lønmodtagerens opholdskommune besked om det via et VAS-advis. Hvis den forsikrede selvstændige eller den forsikrede arbejdsgiver har modtaget et tilbagebetalingskrav fra kommunen for mod bedre vidende uberettiget at have modtaget sygedagpenge eller refusion, og kommunen har givet Udbetaling Danmark besked om det, kan Udbetaling Danmark udelukke den selvstændige erhvervsdrivende eller den forsikrede arbejdsgiver af forsikringen med øjeblikkelig virkning.

2.7.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgik af finansloven for 2020 er det besluttet, at bevillingen til at vedligeholde it-kontrolsystemet VAS, som udfører kontrol med ansøgninger om sygedagpengerefusion, ophører ved udgangen af 2022.

VAS-systemet blev udviklet i en tid, hvor kommunerne ikke havde mulighed for selv at opbygge et digitalt kontrolsystem. Med kommunernes nye fælles digitale sagsbehandlingssystem (KSD) er det ikke længere nødvendigt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering påtager sig denne opgave. Det er kommunernes ansvar at administrere og drive kontrollen med sygedagpengeområdet, og KL og KOMBIT (som henholdsvis ejer og driver KSD) har sikret sig, at de nødvendige kontroller fra VAS-systemet bliver videreført i Den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark.

Da VAS er lukket den 1. december 2022, foreslås, at der foretages de nødvendige konsekvensændringer i lov om sygedagpenge og lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion) samt i bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere som følge af nedlukningen af VAS.

2.7.3. Ophævelse af diverse særregler i sygedagpengeloven knyttet til covid-19

2.7.3.1. Gældende ret

I forbindelse med coronapandemien blev der indført en række midlertidige særregler i sygedagpengeloven.

I sygedagpengelovens kapitel 8 a (§§ 26 – 26 i) er fastsat regler om midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge for visse sygedagpengemodtagere, som i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2021 skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

I sygedagpengelovens § 43 a er fastsat regler om, at en selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betingelser, i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 har ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at personen som følge af smitte med covid-19 eller som nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom. Det samme gælder, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at den selvstændige som nær kontakt til en nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom.

I sygedagpengelovens § 53 b er fastsat regler om, at en arbejdsgiver i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 har ret til at få refusion fra kommunen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at lønmodtageren som følge af smitte med covid-19 eller som nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom. Det samme gælder, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at lønmodtageren som nær kontakt til en nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom. Det er en betingelse, at lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser.

I sygedagpengelovens kapitel 21 a (§§ 58 b – 58 f) er fastsat regler om midlertidig ret til sygedagpenge til og med den 31. august 2021 for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19.

2.7.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at sikre at sygedagpengeloven alene indeholder regler, som har indholdsmæssig betydning, foreslås de midlertidige særlige covid-19 regler i sygedagpengeloven ophævet. Dette skal ses i lyset af, at de seneste midlertidige særregler alene fandt anvendelse frem til den 28. februar 2022.

2.7.4. Ophævelse af henvisningen til reglerne om anden aktør i sygedagpengeloven

2.7.4.1. Gældende ret

Det fremgår af sygedagpengelovens § 77, stk. 1, at kommunens afgørelse om henvisning til andre aktører efter lovens § 19 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det følger endvidere af sygedagpengelovens § 77, stk. 4, at andre aktørers afgørelse, jf. lovens § 19, inden 4 uger kan indbringes for kommunen.

§ 19 i sygedagpengeloven er anført som ophævet.

Ved lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) blev sygedagpengelovens regler om andre aktører overflyttet til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Som en konsekvens heraf blev afsnittet om andre aktører i opfølgningsindsatsen i sygedagpengelovens kapitel 6 samt lovens §§ 19 og 20 ophævet og videreført i § 17 a, bemyndigelsesbestemmelse i § 17 b og § 41 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 17 b er der i bekendtgørelse nr. 1183 af 25. november 2019 om andre aktører fastsat nærmere regler om andre aktører, herunder regler om henvisning til anden aktør og klageregler, der svarer til de tidligere gældende regler i sygedagpengeloven.

2.7.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bestemmelsen i sygedagpengelovens § 19 blev uændret videreført til de nye §§ 17 a og 17 b i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Sygedagpengelovens § 20 blev erstattet af den gældende § 41 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Da reglerne om andre aktører ikke længere fremgår af sygedagpengeloven, foreslås henvisningen hertil i sygedagpengelovens § 77 konsekvensrettet, så der i stk. 1 og stk. 4 ikke henvises til reglerne om anden aktør eller til den tidligere gældende § 19.

Der er alene tale om en konsekvensændring, som ikke tilsigter at ændre på den gældende retstilstand.

2.7.5. Arbejdsløshedskassernes adgang til pensionsoplysninger

2.7.5.1. Gældende ret

Efter § 74 j, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, medfører pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond fradrag i efterlønnen. Invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension og børnepension medfører dog ikke fradrag i efterlønnen.

Efter § 74 j, stk. 4, i loven har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som skal indgå ved beregningen af fradrag i efterløn, pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen.

Efter bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020 om fradrag i efterløn med senere ændringer, skal pengeinstitutter m.fl. opgøre værdien af pensionsrettighederne et halvt år, før det enkelte medlem når efterlønsalderen.

Med hjemmel i § 74 j, stk. 4, 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har skatteministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1205 af 13. december 2012 om indberetning af værdien af pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse, som fastsætter regler om pengeinstitutters m.fl. opgørelse og indberetning af pensionsordninger. Efter bekendtgørelsen skal pengeinstitutter m.fl. indberette oplysninger om pensionsordninger senest ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor der er et halvt år til, medlemmet når efterlønsalderen. Indberetningen sker elektronisk til SKATs pensionsrettigheder (PERE).

Det følger af § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at indberetningen sker elektronisk til Skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Beskæftigelsesministeriet, nærmere bestemt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Oplysningerne videregives til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, fordi Skatteforvaltningen ikke har oplysninger om, hvilken arbejdsløshedskasse det enkelte medlem er medlem af. Denne oplysning har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering registreret.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkører oplysningerne om pensionsrettigheder med medlemsoplysninger og videregiver oplysningerne om pensionsrettigheder til relevante arbejdsløshedskasse og andre offentlige myndigheder.

Arbejdsløshedskasserne har brug for oplysningerne om pensionsrettigheder, da arbejdsløshedskasserne umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen opgør værdien af alle medlemmets pensionsordninger og sender opgørelsen til medlemmet.

Medlemmet har pligt til at oplyse, om de oplysninger, der er indberettet til Skatteforvaltningen, er korrekte. Hvis medlemmet ikke har bemærkninger til den indberettede oplysninger, lægges de til grund ved beregning af fradrag i efterlønnen for pensionsordninger.

Den del af bestemmelsen, som handler om videregivelse af oplysninger til andre offentlige myndigheder har ikke været anvendt.

Det bemærkes, at arbejdsløshedskasserne efter § 90 b, stk. 3, nr. 5, i loven har adgang til oplysninger i DUPLA om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- og underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

2.7.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med, at Skatteforvaltningen udvider omfanget af oplysninger, der bliver udstillet via dataudvekslingsplatformen DUPLA, udstiller Skatteforvaltningen fra den 1. januar 2023 de oplysninger, som pengeinstitutter m.fl. indberetter til Skatteforvaltningen.

Da arbejdsløshedskasserne i forvejen indhenter oplysninger fra DUPLA til administrationen af arbejdsløshedsdagpenge- og efterlønsområdet ligger det i naturlig forlængelse heraf, at arbejdsløshedskasserne får direkte adgang til indberettede pensionsoplysninger, når de bliver udstillet via DUPLA.

Det foreslås derfor, at Skatteforvaltningen stiller de oplysninger til rådighed for arbejdsløshedskasserne vedrørende deres egne medlemmer, som pengeinstitutter m.fl. har indberettet til Skatteforvaltningen.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne via DUPLA vil få direkte adgang til pensionsoplysninger om egne medlemmer, som er tæt på at nå efterlønsalderen.

Det indebærer også, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke længere vil skulle videregive pensionsoplysninger til arbejdsløshedskasserne, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil dermed ikke længere have behov for at modtage pensionsoplysninger fra Skatteforvaltningen.

Arbejdsløshedskasserne vil med forslaget tidligere end i dag kunne få oplysning om medlemmernes pensionsordninger og dermed hurtigere kunne sende pensionsopgørelsen til medlemmerne.

Da forslaget alene indebærer en ændring af måden, hvorpå de oplysninger om pensionsrettigheder, som pengeinstitutter m.fl. har indberettet til Skatteforvaltningen, bliver stillet til rådighed for arbejdsløshedskasserne, indebærer forslaget ingen ændringer for borgerne, herunder i forhold til retten til at få tilsendt oplysning om de indberettede pensionsrettigheder fra arbejdsløshedskassen og pligten til at oplyse, om de indberettede oplysninger om pensionsrettigheder er korrekte.

Det bemærkes, at Rigsarkivet den 22. januar 2022 har truffet afgørelse om, at data i PERE opslagsværk ikke skal afleveres til Rigsarkivet og derfor kan kasseres, når formålet med behandlingen af data i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ophører.

De data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i besiddelse af vil blive opbevaret i styrelsen til afstemning af statsregnskab efter regnskabsbekendtgørelsen i en tidsperiode på 5 år tilbage samt til tilsyn og kontrol i en tidsperiode på 7 år tilbage. Data slettes for 1 år ad gangen ved udløb af formålet.

Det bemærkes, at det vurderes, at der ikke vil være behov for at foretage ændringer i § 90 b, stk. 3, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da den foreslåede bestemmelse i dette lovforslag skaber selvstændig hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan indhente oplysninger om pensionsrettigheder i DUPLA.

Det foreslås, at denne del af lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2023.

Det skyldes, at der i en periode forud for ikrafttrædelsen vil være behov for at sikre, at de pensionsoplysninger, som arbejdsløshedskasserne fremadrettet vil modtage via DUPLA, svarer til de pensionsoplysninger, som kasserne modtager via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Dette vil ikke være muligt inden for de dele af lovforslaget, som træder i kraft den 22. marts 2023.

Den foreslåede ikrafttræden betyder, at arbejdsløshedskasserne og Skattestyrelsen vil få 3 måneder (april, maj, juni) i 2023 til at sikre pensionsoplysningerne.

2.7.6. Teknisk ændring i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

2.7.6.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om kommunernes finasiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 indgår kontanthjælp under revalidering, uddannelseshjælp under revalidering og revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte til etablering af selvstændig virksomhed i de ydelser, som er omfattet af loven.

I § 3, stk. 1, nr. 5, 6 og 9, henvises dog til de tidligere gældende regler i lov om aktiv socialpolitik og i § 3, stk. 1, nr. 13, henvises til de tidligere gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I forbindelse med gennemskrivningen af lov nr. 548 af 5. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) blev henvisninger i de ovennævnte bestemmelser i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ved en fejl ikke ændret.

2.7.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 5, 6 og 9, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres, således at det henvises til de korrekt bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås således, at henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres fra § 47, stk. 4 til § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik for så vidt angår kontanthjælp og uddannelseshjælp under revalidering. Det foreslås videre, at henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres fra § 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og 65 til § 71, stk. 1-4, § 73 h, 73 i, og 73 j i lov om aktiv socialpolitik for så vidt angår revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte til etablering af selvstændig virksomhed i de ydelser.

Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ændring, men alene om en ændring af ordenshensyn. Forslaget får således ikke materielle virkninger.

Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 13, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres, således at det henvises til den korrekte bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås således at henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 13, lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres fra en henvisning til § 2, nr. 6, i den tidligere gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til en henvisning til § 6, stk. 1, nr. 11, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.8. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Behandlingen af personoplysninger vil fortsat skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Det er herunder i forhold til digital afholdelse af samtaler som hidtil kommunerne og arbejdsløshedskasserne, der hver især er dataansvarlige for at anvende løsninger, der opfylder databeskyttelsesreglerne. Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at staten, kommunerne eller arbejdsløshedskasserne skal behandle nye typer af personoplysninger.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget udmønter størstedelen af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” og medfører skønnede offentlige mindreudgifter på i alt 268,0 mio. kr. i 2023, 593,1 mio. kr. i 2024, 597,8 mio. kr. i 2025 og 599,3 mio. kr. i 2026 og varigt 596,7 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd.

De økonomiske konsekvenser af de resterende dele af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” om at forenkle kontaktforløbet, og at arbejdsløshedskasserne får ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed samt at permanentgøre lempelsen af uddannelsespålægget forventes udmøntet i et særskilt lovforslag.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.1. Mere målrettede tilbud

Forslaget indebærer, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere tæller som tilbud ift. reglerne om ret og pligt eller til opfyldelse af fokusmålet for indsatsen som led i skærpet tilsyn, jf. afsnit 2.2.2. Herudover indebærer forslaget, at grænsen for hvornår ordinære timer kan tælle i stedet for et tilbud ift. fokusmålet sænkes fra 225 til 100 timer, jf. afsnit 2.3, og det gælder for samme målgrupper, som er omfattet af reglerne i dag (omfatter ikke dagpengemodtagere).

Forslaget skønnes at indebære, at kommunerne i høj grad vil omlægge de tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, som i dag gives som ret- og pligttilbud og medregnes ved opgørelsen af fokusmålet i skærpet tilsyn, til anden aktivering herunder virksomhedspraktik, løntilskud og tilbud om ordinær uddannelse. Det skønnes, med betydelig usikkerhed, at antallet af fultidsaktiverede i øvrig vejlednings- og opkvalificeringstilbud vil falde med ca. 15 procent, mens antallet af fuldtidsaktiverede i hhv. ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og løntilskud skønnes at stige med hhv. 5, 35 og 10 procent set ift. niveauet i 2019.

Forslaget skønnes endvidere at indebære, at der vil være en række tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud, der bortfalder, fordi der vil være flere ydelsesmodtagere, som lever op til fokusmålet gennem opnåelse af 100 ordinære timer. Det forventes at være i størrelsesordenen 1.100 forløb (set i forhold til 2019).

Forslaget skønnes på den baggrund samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på i alt 302,3 mio. kr. i 2023, 390,6 mio. kr. i 2024, 393,7 mio. kr. i 2025 og 394,9 mio. kr. i 2026. Det dækker dels over mindreudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering. Dels vil der derudover være mindre afledte merudgifter til alternativ aktivering i form af mere ordinær uddannelse og flere ansat i løntilskud, og som følge af flere i løntilskud bliver der mindreudgifter til offentlig forsørgelse. Endelig skønnes forslaget også at medføre kommunale merudgifter til etablering af virksomhedsrettede indsatser. Merudgifterne til etablering af virksomhedsrettede indsatser skal ses i lyset af, at der er tale om en markant omlægning af indsatsen fra øvrig vejledning og opkvalificering til særligt virksomhedsrettede indsatser.

Udgifterne til aktivering og forsørgelse er omfattet af budgetgarantien, mens udgifterne til etablering af virksomhedsrettede indsatser er administrative udgifter, der endeligt afholdes af kommunerne, jf. tabel 2.

3.2. Mindre administration i jobcentrene

Det indgår i aftalen, at den kommunale serviceramme reduceres med 244,2 mio. kr. årligt fra 2024. Reduktion skal ses i lyset af, at de registrerede udgifter til jobcenterdrift i perioden 2011-2019 er steget fra 3,4 mia. kr. til ca. 5 mia. kr. samtidig med, at antallet af offentligt forsørgede med kontakt til jobcentrene har været faldende. Besparelsen udmøntes via bloktilskuddet. Der foretages samtidig en række forenklinger i statslige krav herunder lempelser af registreringer i »Min Plan«, jf. afsnit 2.6.1.1., og forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn, jf. afsnit 2.3.2.

3.3. Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision

Forslaget indebærer at kommunerne ikke længere årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision, jf. afsnit 2.4.2. Kommunernes planlægning og budgettering af beskæftigelsesindsatsen ensrettes dermed med de øvrige velfærds- og ressortområder. Forslaget skønnes at reducere kommunernes administrative udgifter med 5,2 mio. kr. årligt fra 2023. Det vurderes, at kommunerne vil kunne effektivisere, hvad der svarer til 0,1 årsværk pr. kommune, svarende til ca. 5 mio. kr. i alt.

3.4. Udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon

Forslaget indebærer, at muligheden for samtaler over video eller telefon med personer der modtager dagpenge, kontanthjælp, overgangsydelse, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse (inkl. personer der deltager i jobafklaringsforløb) og førtidspension udvides til også at gælde de første seks måneder af ledighedsforløbet, dog eksklusiv den første samtale, jf. afsnit 2.1.2. Den første samtale kan dog afvikles over video eller telefon for sygedagpengemodtagere, bl.a. når personen er i et ansættelsesforhold, men for alle andre ydelsesgrupper skal den første samtale med jobcentret afvikles fysisk.

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 28,0 mio. kr. i 2023, 33,7 mio. kr. i 2024, 32,7 mio. kr. i 2025 og 32,5 mio. kr. i 2026. Heraf skønnes initiativet at medføre kommunale administrative mindreudgifter som følge af et forventet reduceret ressourceforbrug til samtaler over video og telefon. Der er her taget højde for, at første samtale fortsat skal gennemføres fysisk, og at det varierer fra målgruppe til målgruppe i hvilken grad den digitale samtaleform anvendes. Herudover skønnes det, at initiativet medfører en mindre negativ arbejdsudbudseffekt på ca. 215 fuldtidspersoner varigt, hvilket medfører offentlige merudgifter. Arbejdsudbudseffekten knytter sig til dagpenge- og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Der er i den samlede økonomi afsat en reserve på 11,1 mio. kr. i 2023, 14,4 mio. kr. i 2024, 14,4 mio. kr. i 2025 og 14,5 mio. kr. i 2026 for de mindreudgifter der er forbundet med modtagere af sygedagpenge. Udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon for sygedagpengemodtagere er omfattet af forliget om sygedagpengereformen (S, DF, V, LA, RV, SF og K). Mindreudgifter forbundet med modtagere af sygedagpenge indarbejdes på en reserve på § 17.19.79.15 på finansloven for 2023.

3.5. Ændringer, som ikke er del af delaftalen om nytænkning

Som følge af nedlukning af VAS, jf. afsnit 2.7.2.2, afsættes der ikke nye bevillinger på § 17.41.31 på finansloven fra 2023.

Arbejdsløshedskasserne skal fra 1. juli 2023 selv hente oplysninger direkte i Skatteforvaltningens Dataudvekslingsplatform, jf. afsnit 2.7.5.2. Lovforslaget vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på samlet set 0,1 mio. kr. i 2023-2028 som følge af mindre systemtilpasninger. Disse omkostninger finansieres inden for Udviklings- og Forenklingsstyrelsens bevillingsmæssige rammer.

Der er ikke yderligere økonomiske konsekvenser af en række ændringer, der indgår i nærværende lovforslag, men som ikke er en del af delaftalen om nytænkning.

3.6. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

I forbindelse med implementeringen af de dele af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, der udmøntes i nærværende lovforslag, er der i mindre omfang behov for ændringer i kommunernes, arbejdsløshedskassernes og statens it-systemer.

Kommunerne og arbejdsløshedskasserne skal foretage tilpasninger i egne it-systemer således, at borgerne og medlemmerne også kan vælge samtaleform, når de selvbooker samtaler inden for det første halve års ledighed.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil i det fælles it-baserede datagrund (DFDG) skulle foretage en mindre ændring således, at kommunerne ikke længere kan registrere og indberette oplysninger til DFDG om status og opfølgning på de indsatser, de igangsætter for de enkelte personer i »Min Plan«, som er omfattet af en beskæftigelsesindsats. Kommunerne vil skulle vurdere hvordan og hvor de fremover bedst dokumenterer status og opfølgningen på disse indsatser.

Arbejdsløshedskasserne vil skulle udvide eksisterende integrationer til DUPLA for at kunne indhente oplysninger om pensionsrettigheder som udstilles via DUPLA.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene er begrænsede, da der er tale om mindre ændringer i eksisterende it-systemer, og da der i forhold til arbejdsløshedskasserne indhentning af oplysninger om pensionsrettigheder via DUPLA er foreslået en senere ikrafttrædelse således, at Skatteforvaltningen og arbejdsløshedskasserne får en lidt længere periode til implementering.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med disse principper med nedenstående bemærkninger vedrørende lovforslagets § 1, nr. 1-5. Opgraderingen af it-systemerne blev iværksat som led i implementeringen af ”Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, der trådte i kraft 1. januar 2022.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den tekniske implementering af regelændringerne er begrænset, da der i væsentligt omfang er tale om videreudvikling af eksisterende og fungerende tekniske snitflader.

I forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 1-5, der omhandler samtaler telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video) inden for de første seks måneders ledighed, med undtagelse af første samtale, er der følgende bemærkninger.

Målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, som selv skal booke samtaler, kan via den nuværende it-understøttelse selvbooke samtaler i jobcenteret og arbejdsløshedskassen. Når personen i dag selvbooker et møde i jobcenteret, kan personen vælge mellem de mødetyper og de ledige tider, som det enkelte jobcenter stiller til rådighed. Personer, der har været ledige mere end 6 måneder, kan i dag selv endvidere vælge samtaleform, når der selvbookes et møde i jobcenteret. For at understøtte dette er it-systemerne opgraderet i september 2022. Med nærværende lovforslag vil kommunerne og arbejdsløshedskasser skulle foretage mindre ændringer i egne it-systemer for at understøtte at personer med mindre end 6 måneders ledighed tilsvarende ved den enkelte selvbooking af en samtale aktivt kan vælge, om der inden for jobcenterets aktuelle ledige mødetilbud ønskes en samtale ved personligt fremmøde, personligt digitalt fremmøde eller telefonisk.

Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at forslaget om omlægning af opgaver i relation til kommunernes validering af ansøgninger om sygedagpengerefusion og arbejdsløshedskassernes adgang til pensionsoplysninger er udformet i overensstemmelse med principperne om enkle og klare regler, om sammenhæng på tværs, om tryg og sikker datahåndtering og om at forebygge snyd og fejl.

Der henvises til afsnit 2.6.2. og 2.6.5. i de almindelige bemærkninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. august til den 23. september 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagforening, Dansk handicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie, Funktionærer, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen Fleksjob, Landsforeningen af førtidspensionister, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SIND og Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser