Forarbejder til Sygedagpengeloven § 71b

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Det danske arbejdsmarked står stærkt. Beskæftigelsen er historisk høj, ledigheden er lav, og fremgangen har betydet, at også flere borgere fra kanten af arbejdsmarkedet er kommet i arbejde. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er det laveste målte, og alene de seneste fem år (maj 2018 til maj 2023) er antallet af børn med en mor eller far på kontanthjælp faldet med 42 pct. Det er et stort fremskridt. For den bedste hjælp til de børn, der vokser op i hjem, hvor forældrene er ledige, er et arbejde til mor og far.

Men selvom der er færre borgere i kontanthjælpssystemet, fungerer det langt fra optimalt. Kontanthjælpssystemet er blevet alt for komplekst, og det har konsekvenser for borgerne og den sociale arv i samfundet. For mange borgere hænger fast i systemet i årevis, børnene betaler en for høj pris, når mor og far er på kontanthjælp, og alt for mange unge kommer aldrig videre fra kontanthjælp. Det trækker alvorlige spor ind i voksenlivet.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre er enige om at gennemføre en reform af kontanthjælpssystemet, som forenkler systemet, understøtter at flere kommer i arbejde og hjælper børnene.

Formålet med dette lovforslag er at udmønte ”Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst”, som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 13. oktober 2023.

For at understøtte et mere gennemskueligt kontanthjælpssystem foreslås det med lovforslaget at indføre en ny ydelsesstruktur, hvor de nuværende ydelser i kontanthjælpssystemet erstattes af tre grundlæggende satser - en mindstesats, en grundsats og en forhøjet sats. Samtidigt foreslås det at afskaffe nogle af de særordninger, som er med til at gøre det svært at navigere i kontanthjælpssystemet. Det drejer sig bl.a. om 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet.

Det skal ikke være muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang. Derfor foreslås det at indføre et enkelt boligstøtteloft, som understøtter, at der er et væsentligt økonomisk incitament til at tage et arbejde.

Det foreslås endvidere, at der indføres et lempeligere og mere enkelt fradrag for arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at tage beskæftigelse ved siden af kontanthjælpen, selvom det kun er i få timer. På den måde kan en kontanthjælpsmodtager øge sin levestandard, ligesom de lønnede timer er med til at give personen en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Aftalepartierne har prioriteret, at et nyt kontanthjælpssystem skal tage hånd om børnene, så børn med forældre i kontanthjælpssystemet kan vokse op under rimelige vilkår. Det foreslås derfor at indføre et børnetillæg til forældre, der modtager kontanthjælp, et supplerende tillæg til enlige forældre på kontanthjælp og et fritidstillæg til børn af kontanthjælpsmodtagere, som sikrer barnet mulighed for et aktivt fritidsliv.

Som led i at gøre kontanthjælpssystemet mere gennemskueligt foreslås det at afskaffe aktivitetstillægget og den særligt høje sats for personer under 30 år, der har bestemte psykiske diagnoser. I stedet foreslås indført et nyt særligt ungetillæg målrettet unge kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år med udfordringer ud over ledighed. Der indføres desuden et midlertidigt tilpasningstillæg i to år for den gruppe af unge, der går relativt meget ned i ydelsesniveau ved overgangen til de nye regler. På den måde får gruppen af unge tid til at tilpasse deres økonomi til de nye satser.

Derudover indeholder lovforslaget som led i udmøntningen af aftalen bl.a. forslag om afklaring af personer fyldt 30 år og en ret til dækning af udgifter til tilskudsberettiget medicin for børn af kontanthjælpsmodtagere og personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end 12 ud af de seneste 18 måneder.

Lovforslaget indeholder en række øvrige forslag til ændringer af forskellige bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, som ikke er forligsbundet med ”Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst”. Det skyldes, at aftalen indebærer en gennemgående reform af kontanthjælpssystemet, som påvirker de gældende regler om kontanthjælp, herunder regler der ikke er en del af aftalen. Derfor afspejler dette lovforslag også en stillingtagen til, hvilke regler, der er behov for at videreføre i deres nuværende form, og hvilke der skal videreføres i en form, hvor de er tilpasset den nye ydelsesstruktur. Desuden er der regler, hvor det ikke er tilstrækkeligt at foretage de ændringer og konsekvensændringer, der følger direkte af aftalen, men hvor der er behov for at nyaffatte bestemmelsen af hensyn til at sikre læsbarhed og forståelse af reglen. Det gælder f.eks. rådighedsbestemmelsen i lovens § 13, der tillige ændres med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet). Disse regelændringer anses dog ikke som en del af forliget.

Andre af lovændringerne foreslås for at tydeliggøre og præcisere bestemmelserne med henblik på at sikre korrekt og hensigtsmæssig administration af reglerne, mens endnu andre af de foreslåede lovændringer retter fejl i lovgivningen, som f.eks. manglende konsekvensrettelser. Det drejer sig bl.a. om et forslag om ophævelse af reglen om mundtlig vejledning om registrering af jobsøgning, et forslag om at ændre reglerne for hjælp til tandbehandling, når et behandlingsoverslag utilsigtet overskrider 10.000 kr., og et forslag om ændring af reglerne om tilbagebetaling af boligindskud.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om ændring af reglerne om sygemelding, når en modtager af kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse deltager i et tilbud. Dette forslag har til formål at sikre, at kommunerne efter Ankestyrelsens principmeddelelse 42-22 får frihed til at bestemme, om den enkelte person skal sygemelde sig til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren. Dermed kan kommunen sanktionere personen, hvis den pågældende ikke har meddelt sygdom til tilbudsstedet, og kommunen har angivet, at sygemelding skal ske til tilbudsstedet.

Derfor indeholder lovforslaget en række konsekvensrettelser og afledte forslag, som ikke er en del af ”Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst”. Der henvises i såvel de almindelige som i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til aftaleteksten for så vidt angår de enkelte elementer, som er forligsbundet.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp), som blev behandlet i Folketinget i foråret 2024, og det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet).

Aftalepartierne er enige om, at det lempeligere indkomstfradrag og fritidstillægget skal evalueres, når det har virket nogen tid.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 13. oktober 2023 ”Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst” (herefter aftalen).

Aftalen er indgået som et politisk forlig og tager afsæt i Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem. Ydelseskommissionen blev nedsat i december 2019 og fremkom i maj 2021 med sine samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem.

Aftalepartierne ønsker at skabe et mere gennemskueligt kontanthjælpssystem, hvor der samtidig er en tydelig økonomisk gevinst ved at tage et arbejde på lavtlønsområdet. Samtidigt ønsker aftalepartierne at sikre, at der tages hånd om børnene, så flere børn i kontanthjælpssystemet kan vokse op under rimelige vilkår. Endelig ønsker aftalepartierne, at der tages særlig hånd om unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, som har udfordringer ud over ledighed.

Forslaget skønnes strukturelt at have en positiv beskæftigelseseffekt på omkring 400 fuldtidspersoner i 2025 og 750 fuldtidspersoner i 2026 og frem hovedsageligt som følge af det nye lempeligere indkomstfradrag og boligstøtteloftet. Dette indebærer mindreudgifter til forsørgelse og tilbud.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny ydelsesstruktur for hjælp til forsørgelse med kontanthjælp

3.1.1. Gældende ret

Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i kontanthjælpssystemet i form af bl.a. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det er en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (en social begivenhed), f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er det endvidere en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er efter lovens § 11, stk. 8, tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Kommunen træffer afgørelse om retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. En person har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i § 11, stk. 3, og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik er opfyldte, yder kommunen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lovens § 22, jf. § 11, stk. 11.

Efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, der ikke opfylder opholdskravet i lovens § 11, stk. 3, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Det samme gælder personer, der ikke opfylder beskæftigelseskravet efter § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik. De personer, som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i integrationsloven og omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet i integrationsloven, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer modtager overgangsydelse.

Det fremgår af lovens § 22, stk. 2, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen i 2024 udgør et månedligt beløb på

1) 13.105 kr. for enlige forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 1),

2) 9.170 kr. for forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 2),

3) 6.553 kr. for ikke-forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 3) og

4) 2.823 kr. for hjemmeboende under 30 år (lovens § 22, stk. 2, nr. 4).

Det fremgår af lovens § 22, stk. 3, at for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det fremgår af lovens § 22, stk. 4-7, at personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som har bestået Prøve i Dansk 2, FVU dansk trin 2 (før 1. august 2020 FVU-læsning trin 2) eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, efter ansøgning hos kommunen får en danskbonus. Danskbonus udbetales som et månedligt tillæg til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen og udgør 1.705 kr. pr. måned (2024-niveau) i 6 måneder. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, kan kommunen efter ansøgning yde danskbonus til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk. De særlige forhold skal være dokumenteret ved en lægeerklæring.

Det fremgår af § 22, stk. 8, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af danskbonus efter stk. 4 og regler for, hvilke prøver i dansk ud over de i stk. 4 nævnte som er på tilsvarende niveau som eller højere niveau end de i stk. 4 nævnte, der giver ret til danskbonus.

Efter § 23, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp.

En person under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse anses som uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogle barrierer og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat. Det fremgår af § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse anses som aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår. Det fremgår af § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af lovens § 23, stk. 2, at uddannelseshjælpen i 2024 udgør et månedligt beløb på

1) 13.509 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

2) 9.454 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3) 12.326 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,

4) 16.382 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

5) 12.326 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,

6) 6.754 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

7) 2.910 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,

8) 6.754 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

9) 2.910 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Det fremgår af lovens § 23, stk. 3, at en person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget, der i 2024 udgør 1.548 kr. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg eller barselstillæg, jf. § 24, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 16.382 kr. i 2024 svarende til satsen for forsørgere fyldt 30 år.

Det fremgår af lovens § 23, stk. 4, at hjælp efter stk. 2, nr. 4, og stk. 3 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Det fremgår af lovens § 23, stk. 5, at for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Videre fremgår det, at det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen efter 3 måneder yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager eller ønsker at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 24, stk. 2, yder kommunen et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23, b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.

Det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at aktivitetstillægget i 2024 udgør et månedligt beløb på mellem 923 kr. og 9.416 kr., afhængigt af bl.a. satsniveau, forsørgerstatus og alder.

Det fremgår af lovens § 24, stk. 4, at personer, der modtager uddannelseshjælp med satser efter § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, ikke kan modtage et aktivitetstillæg eller barselstillæg til uddannelseshjælpen. Det vil sige kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, og personer med dokumenteret psykisk lidelse som anført i § 23, stk. 2, nr. 4.

Efter § 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse kontanthjælp.

Det fremgår af lovens § 25, stk. 2, at kontanthjælpen i 2024 til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på

1) 16.382 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn og

2) 12.326 kr. for andre personer.

Det fremgår af lovens § 25, stk. 3, at kontanthjælpen i 2024 til personer under 30 år udgør et månedligt beløb på

1) 15.658 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

2) 10.955 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3) 12.326 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,

4) 16.382 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

5) 12.326 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,

6) 7.945 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

7) 3.834 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,

8) 7.945 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

9) 3.834 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Efter lovens § 25, stk. 4, får en person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6, 7, 8 eller 9, et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget, der i 2024 udgør 1.548 kr. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7, barselstillæg, jf. stk. 8, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 16.382 kr. i 2024 svarende til satsen for forsørgere fyldt 30 år.

Det fremgår af lovens § 25, stk. 5, at hjælp efter stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 4, og stk. 4, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Efter lovens § 25, stk. 6, ydes kontanthjælpen for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i børnetilskudsloven var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i børnetilskudsloven.

Efter lovens § 25, stk. 7, yder kommunen efter 3 måneder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til en person under 30 år, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i eller ønsker at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af lovens § 25, stk. 8, at kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, til personer under 30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2. Kommunen yder endvidere barselstillæg til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres som aktivitetsparate og endnu ikke opfylder betingelsen for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har tilsvarende ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg. § 25, stk.10, fastsætter, at personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, ikke kan få aktivitetstillæg.

Det fremgår af lovens § 25, stk. 9, at aktivitetstillægget i 2024 udgør et månedligt beløb mellem 722 kr. og 8.494 kr., afhængigt af bl.a. ydelsesniveau, forsørgerstatus og alder.

Det følger af lovens § 25, stk. 10, at personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, dvs. kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, personer med dokumenteret psykisk lidelse som anført i § 25, stk. 3, nr. 4, samt personer under 25 år, ikke kan modtage et aktivitetstillæg til kontanthjælpen. Det gælder tilsvarende for barselstillæg, jf. § 25, stk. 8, som nævnt ovenfor.

Efter lovens § 13 b kan en person, der ønsker at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen.

Efter lovens § 25 a, stk. 1, kan kommunen dog yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen kan højst udgøre 6.587 kr. i 2024, idet den dog for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, højst kan udgøre 3.276 kr. i 2024.

Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at ægtepar, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, overgangsydelsen, uddannelses- eller kontanthjælp, får hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter lovens §§ 22-25.

Er en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus, såfremt selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus, jf. § 22, stk. 2 og 4. Dette fremgår af § 26, stk. 2.

Det fremgår videre af lovens § 26, stk. 3, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, det nævnte tilskud eller deltager i en integrationsgrunduddannelse.

Efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik udgør hjælpen for personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få pension på grund af betingelserne om optjening, et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen.

Det er en betingelse for at modtage denne sats, at den enkelte opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11, stk. 10, 2. pkt. Hvis personen ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, yder kommunen hjælp efter § 22 i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Det skal bemærkes, at når en person folkepensionsalderen stilles der ikke krav om opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 11, stk. 10. 2. pkt.

Dette beløb udgør 11.030 kr. i 2024. Der ydes en månedlig støtte, der udgør 3.326 kr. i 2024, for børn under 18 år, hvis personen ikke er berettiget til børnetilskud. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

Efter § 27 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik skal hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage hjælp efter §§ 22-25 og ikke fik brøkpension.

Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at kommunen kan udmåle yderligere supplerende økonomisk hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for det. Den yderligere supplerende økonomiske hjælp kan sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension.

For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lovens § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter § 27 a, stk. 2, pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lovens § 22.

Det bemærkes, at hjælpen efter § 27 a betragtes som kontanthjælp, og derfor gælder samtlige udmålingsregler, herunder også den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller.

Efter lovens § 27 b kan kommunen yde op til 12 måneders sammenhængende hjælp til personer, der tager fast bopæl her i landet, og som modtager førtidspension fra Færøerne eller Grønland. Kommunen kan dog ikke yde hjælp, efter at der er truffet afgørelse om et andet forsørgelsesgrundlag. Hjælpen kan sammenlagt med førtidspensionen fra Færøerne eller Grønland pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet efter lovens §§ 22-25. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen fra Færøerne eller Grønland pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lovens § 22.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er formålet med reformen af kontanthjælpssystemet at forenkle systemet, understøtte at flere kommer i arbejde og hjælpe børnene. I det nugældende kontanthjælpssystem ydes hjælpen med en lang række satser til forskellige målgrupper, og kontanthjælpssystemet indeholder en række særlige ordninger, som både gør systemet svært at forstå for den enkelte person og vanskeligt at administrere i kommunerne.

Med aftalen vil kontanthjælpssystemet blive mere enkelt.

I stedet for de mange satser, der gælder i kontanthjælpssystemet i dag, foreslås det med forslaget til § 16, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, at indføre tre grundlæggende satser: mindstesats, grundsats og forhøjet sats. Mindstesatsen vil blive ydet til personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8. Grundsats og forhøjet sats vil blive ydet til personer, der opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8, eller ikke skal opfylde disse krav. Det vil fortsat som udgangspunkt være alderen, der er udslagsgivende for, om en person kan få grundsats eller forhøjet sats. Forhøjet sats vil blive ydet, når personen er fyldt 30 år. Med forslaget vil det ikke længere være en erhvervskompetencegivende uddannelse, som giver personer under 30 år adgang til forhøjet sats. I stedet indføres en mulighed for de 25-29-årige til at blive løftet til forhøjet sats, hvis de haft beskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. I den forbindelse foreslås det, at en eventuel tidligere opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 11, stk. 8, tillige anses som opfyldelse af det beskæftigelseskrav, som skal opfyldes, for at en person kan blive løftet fra grundsats til forhøjet sats. For både grundsats og forhøjet sats gælder, at opholds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8, skal være opfyldt. Der vil desuden gælde én sats for alle hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere.

Efter forslagets indhold vil der dermed blive væsentligt færre satser i det nye kontanthjælpssystem sammenlignet med de gældende regler.

Som supplement til de nye satser foreslås en række målrettede tillæg til bestemte persongrupper i kontanthjælpssystemet. Med lovforslaget indføres et nyt børnetillæg til begge forældre på kontanthjælp, et tillæg til enlige, et særligt ungetillæg, et fritidstillæg og et midlertidigt tilpasningstillæg. Der henvises til pkt. 3.2-3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere om de enkelte tillæg.

Den nye grundmodel skal med de tre grundlæggende satser og de målrettede tillæg bidrage til enkelthed, således at det bliver nemt for den enkelte at forstå sammensætningen af kontanthjælpen, herunder grundlaget for satsen og eventuelle tillæg. Derved bliver det også lettere for kommunerne at administrere.

Som en del af forenklingen indføres endvidere et nyt og mere enkelt indkomstfradrag for kontanthjælpsmodtagere og deres ægtefæller, som arbejder, samt et nyt enkelt loft over boligstøtte i stedet for det nugældende kontanthjælpsloft.

For nærmere om lempeligere indkomstfradrag henvises til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, lovforslagets § 1, nr. 58, og bemærkningerne hertil.

For nærmere om nyt boligstøtteloft henvises til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger, lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Ud over de mange satser som følge af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet foreslås en række særordninger i loven afskaffet. Der er tale om 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet, de særlige satser for personer under 30 år, der har en dokumenteret psykisk lidelse med visse psykiske diagnoser, aktivitetstillægget og barselstillægget, særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter og stor forsørgerbyrde og danskbonus til modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

For nærmere om afskaffelsen af 225-timersreglen henvises til pkt. 3.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger, lovforslagets § 1, nr. 29, og bemærkningerne hertil.

For nærmere om afskaffelse af kontanthjælpsloftet henvises til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger, lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

For nærmere om ændringen af reglerne om særlig støtte henvises til pkt. 3.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger, lovforslagets § 1, nr. 61, 62 og 107, og bemærkningerne hertil.

For nærmere om afskaffelse af de særlige satser til personer med bestemte psykiske diagnoser, aktivitetstillæg, barselstillæg og danskbonus henvises til lovforslagets § 1, nr. 37, om ophævelse af §§ 22-25 i den gældende lov om aktiv socialpolitik, og bemærkningerne hertil.

3.1.2.1. Mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende

Det foreslås at erstatte de nugældende ydelser i kontanthjælpssystemet med et nyt system med nye satser og målrettede tillæg. De nye satser er mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende. Den nye grundmodel skal med tre grundlæggende satser bidrage til et enklere og mere gennemskueligt kontanthjælpssystem.

Grundsatsen på 6.955 kr. (2024-niveau) i det nye system er fastlagt med SU som et pejlemærke. Det skal sikre, at personer under 30 år uden uddannelse har et økonomisk incitament til at tage en uddannelse. Samtidig sikres det, at unge med uddannelse ikke kan modtage mere i kontanthjælpssystemet end i dagpengesystemet, herunder på dimittendsats.

Forhøjet sats på 12.064 kr. (2024-niveau) er målrettet borgere, som er fyldt 30 år, og er fastlagt ud fra et pejlemærke om, at den samlede disponible indkomst ikke må overstige 85 procent af den overenskomstfastsatte mindsteløn for ufaglærte på HK-området og den maksimale dagpengesats. Formålet er at sikre et tydeligt incitament til at søge mod beskæftigelse også i den lavere ende af lønskalaen, samt at give et incitament til at forsikre sig mod arbejdsløshed.

Den foreslåede mindstesats på 6.553 kr. (2024-niveau) svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for ikke-forsørgere. Mindstesats vil blive ydet til personer, som ikke opfylder et krav om ophold her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og ikke opfylder et beskæftigelseskrav om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Opholds- og beskæftigelseskravene svarer til de gældende betingelser for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik. Betingelserne blev skærpet ved lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp), jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 152 som fremsat, således at opholds- og beskæftigelseskravene gælder for alle, der den 2. april 1968 eller senere er blevet registreret i folkeregisteret som førstegangsindrejst i riget, eller som er indrejst i riget efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Derudover foreslås der en sats for hjemmeboende på 2.823 kr. (2024-niveau) til hjemmeboende personer, der ikke er fyldt 30 år, uanset om de opfylder opholds- og beskæftigelseskravene. Hjemmeboende er personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet. Satsen svarer til den gældende sats for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til hjemmeboende.

For nærmere herom henvises til forslaget til § 16, stk. 1 og 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.

3.1.2.2. Adgang til forhøjet sats for unge i alderen 25 til 29 år

Det foreslås, at det bliver muligt for de 25-29-årige at modtage forhøjet sats, hvis de har været i ordinær beskæftigelse her i riget eller i et andet EU-/EØS-land i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Den foreslåede ordning skal belønne unge kontanthjælpsmodtagere, der har haft en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet tidligt i livet, og motivere unge til at tage flere løntimer.

Kommunen skal som udgangspunkt træffe afgørelse om forhøjet sats på baggrund af oplysninger om lønindkomst i indkomstregisteret, og kommunen kan – hvis den på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret kan se, at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet – træffe afgørelse om, at personen får grundsats. Samtidigt skal kommunen vejlede om muligheden for forhøjet sats ved opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, jf. retssikkerhedslovens § 5. Det betyder, at kommunen af egen drift skal påse, om en person, der fylder 25 år, eller er i alderen 25-29 år ved ansøgning om kontanthjælp, opfylder betingelserne for at modtage forhøjet sats efter den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2, som affattet i lovforslagets § 1, nr. 35.

Det nye beskæftigelseskrav vil i forhold til beskæftigelse her i riget skulle opgøres og administreres af kommunerne på samme måde som det gældende beskæftigelseskrav, der stilles som betingelse for at få ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, herunder at der skal være tale om ordinær beskæftigelse. Kommunerne kender dette krav og er vant til at håndtere det i praksis. Opfyldelse af beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, vil sammen med opfyldelse af et opholdskrav give adgang til grundsats eller forhøjet sats i det kommende kontanthjælpssystem, jf. forslaget til § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, som affattet i lovforslagets § 1, nr. 35.

Det nye beskæftigelseskrav vil i forhold til beskæftigelse i et andet EU-/EØS-land skulle opgøres og administreres på tilsvarende vis som beskæftigelse her i riget dog således, at den pågældende vil skulle fremlægge dokumentation for den udenlandske beskæftigelse, og den udenlandske indkomst vil skulle indekseres og omregnes til danske kroner efter regler herom, jf. forslaget til § 16, stk. 4, som affattet i lovforslagets § 1, nr. 35.

For nærmere herom henvises til forslaget til § 16, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.

3.2. Børnetillæg til alle forsørgere

3.2.1. Gældende ret

Der findes ikke regler om tillæg til forsørgere i lov om aktiv socialpolitik.

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet derimod mulighed for at få en højere sats eller et bidragstillæg, hvis de har privatretlig forsørgelsespligt over for et eller flere børn.

Modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp samt kontanthjælpsmodtagere under 30 år får en højere ydelse i form af en forsørgersats, hvis de har forsørgelsespligt over for et barn, og barnet forsørges i hjemmet. Enlige forsørgere med ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven får en højere sats end samlevende forsørgere.

Kontanthjælpsmodtagere under 30 år og modtagere af uddannelseshjælp, der har forsørgelsespligt over et barn, får en højere ydelse, hvis de har en diagnosticeret psykisk lidelse som anført i § 23, stk. 2, nr. 4, og § 25, stk. 3, nr. 4, uanset om barnet forsørges i hjemmet.

Modtagere af uddannelseshjælp samt kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn og dermed ikke forsørger barnet i hjemmet, modtager et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Hvis bidraget er forskudsvist udbetalt af Udbetaling Danmark efter børnetilskudsloven, benyttes bidragstillægget til afdrag på bidragsgælden, jf. § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4. Modtagere af selvforsørgeles- og hjemrejseydelse og overgangsydelse kan ikke modtage bidragstillæg.

Kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år med privatretlig forsørgelsespligt over for et barn får en højere ydelse i form af en forsørgersats, uanset om barnet forsørges i hjemmet.

Forsørgersatserne og bidragstillæg er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Der henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en beskrivelse af den gældende ydelses- og satsstruktur i kontanthjælpssystemet, herunder de gældende satser.

Efter den gældende bestemmelse i § 96 a i lov om aktiv socialpolitik, fradrager den kommune, der udbetaler selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en bidragsbetaler efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af børnebidrag, som er udbetalt forskudsvist. Det er en betingelse for at foretage fradraget, at Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis, og at bidragsbetaleren modtager hjælp og eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede beløb til bidragsbetaleren udgør mindst 16.382 kr. (2024-niveau) pr. måned. Hvis hjælpen er nedsat som følge af indtægter, formue eller sanktioner, foretager kommunen også fradrag. Det samme gælder, hvis beløbet til en ugift person nedsættes efter 225-timersreglen. Kommunen overfører beløbet til Udbetaling Danmark.

Der kan efter bestemmelsen højst fradrages op til to gange normalbidraget (1.548 kr. pr. barn i 2024-niveau) svarende til 3.096 kr. Det følger af, at børnebidrag højst kan udbetales forskudsvist med et beløb, der svarer til normalbidraget, og at der efter § 96 a højst kan ske fradrag i hjælpen for forskudsvist udbetalte børnebidrag til to børn. Fradraget kan ikke foretages ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet, eller som har forsørgelsespligt over for flere end to børn under 18 år, der ikke bor i hjemmet. Fradraget kan endvidere ikke foretages, hvis hjælpen til et ægtepar beregnes efter 225-timersreglen, jf. § 26, stk. 5-9, i lov om aktiv socialpolitik.

Der kan alene foretages fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end 1 måned ad gangen, kan der alene foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for.

Fradrag kan endvidere ikke foretages, hvis kommunen får underretning om, at anmodning om tvangsfuldbyrdelse er indgivet til fogedretten som følge af, at den bidragspligtiges boliglejeaftale er blevet ophævet, fordi leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt. Kommunen kan forlange, at den bidragspligtige dokumenterer, at sag om lejerestance er indbragt for fogedretten. Afsluttes fogedsagen, uden at den har ført til udsættelse af lejemålet, kan kommunen foretage fradrag i hjælpen med virkning fra måneden efter den måned, i hvilken fogedsagen er afsluttet. Afsluttes fogedsagen med, at den bidragspligtige sættes ud af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen med virkning fra 3 måneder efter den måned, i hvilken udsættelsen har fundet sted.

3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som en del af aftalen foreslås det, at der indføres et børnetillæg til alle forsørgere i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås at indsætte en ny § 17 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter kommunen yder et månedligt børnetillæg på 2.687 kr. (2024-nineau) til personer, der modtager kontanthjælp, og som har forsørgelsespligt over for et eller flere børn under 18 år. Forslaget betyder, at alle forsørgere, der modtager kontanthjælp, uanset om de forsørger barnet i hjemmet eller ej, vil få et tillæg på 2.687 kr. (2024-niveau). Ved forsørgere forstås personer, der har den privatretlige forsørgelsespligt over et barn, der er under 18 år. Der ydes kun ét børnetillæg til kontanthjælpen uanset antallet af børn, som modtageren har forsørgelsespligt overfor.

Det vil være et krav, at barnet opholder sig her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland), hvilket er en udvidelse i forhold til gældende regler, hvorefter udbetaling af forsørgersats eller bidragstillæg forudsætter, at barnet opholder sig her i landet. Dermed vil der også kunne ydes børnetillæg til kontanthjælpsmodtagere, der har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i Grønland eller på Færøerne. Kravet om ophold her i riget vil som hidtil ikke gælde for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Det foreslås endvidere, at børnetillæg udbetales forholdsmæssigt for måneden, hvis personen skifter civilstatus, f.eks. fordi barnet bliver født, eller barnet tager ophold uden for riget i løbet af en udbetalingsmåned. Dette følger gældende regler for udbetaling af hjælp med forsørgersats.

Med henblik på fortsat at begrænse den fremtidige opbygning af bidragsgæld for personer, der modtager kontanthjælp, foreslås en nyaffattelse af § 96 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, om fradrag i kontanthjælpen for forskudsvist udbetalte børnebidrag. Formålet er at sikre, at det fortsat vil være muligt at anvende hjælpen til at afdrage på bidragsgæld til Udbetaling Danmark for kontanthjælpsmodtagere, der ikke betaler pligtige børnebidrag. Forslaget vil samtidig være en forenkling af reglerne, idet der med forslaget ikke længere vil være forskel på fradrag i kontanthjælpen afhængig af, om den bidragspligtige modtager en forsørgersats eller et bidragstillæg.

Med forslaget vil kommunen fremover kunne fradrage et beløb ved udbetalingen af kontanthjælp til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvist. Det vil gælde alle, der modtager kontanthjælp uanset satsen og tillæg.

Det foreslås endvidere, at der højst vil kunne foretages fradrag på 2.687 kr. (2024-niveau) pr. måned svarende til det foreslåede børnetillæg, da kontanthjælpsmodtageren får børnetillægget til barnets forsørgelse.

Det foreslås samtidig at videreføre reglen i § 96, stk. 2, om, at der ikke kan ske fradrag ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet. Dermed sikres det, at der ikke vil kunne foretages fradrag i kontanthjælpen på bekostning af hjemmeboende børn under 18 år, som den pågældende tillige har forsørgelsespligt overfor.

Endelig foreslås det, at børnetillægget satsreguleres på samme vis som den øvrige hjælp til forsørgelse.

For nærmere herom henvises til forslaget til § 17 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.

3.3. Tillæg til enlige

3.3.1. Gældende ret

Der findes ikke regler om tillæg til enlige forsørgere eller enlige ikke-forsørgere i lov om aktiv socialpolitik.

Efter gældende regler får enlige forsørgere under 30 år, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, derimod en højere sats end forsørgere, der ikke er enlige. Enlige forsørgere, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelser), modtager ligeledes ydelsen med en højere sats end forsørgere, der ikke er enlige forsørgere. Kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, får derimod samme sats, uanset om de er enlige forsørgere eller samlevende forsørgere.

Enlige forsørgere afgrænses efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik efter principperne for retten til ekstra børnetilskud som enlig, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (herefter børnetilskudsloven). Begrebet ”enlig” forstås således på samme måde i lov om aktiv socialpolitik og børnetilskudsloven.

Det betyder, at en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, betragtes som enlig forsørger efter lov om aktiv socialpolitik.

Tilsvarende gælder, at en person, der forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, såfremt personen opfyldte betingelserne om bopæl og ophold eller beskæftigelse i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i børnetilskudsloven, betragtes som enlig forsørger efter lov om aktiv socialpolitik.

Desuden betragtes en person, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven som følge af, at barnet er anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 4, som enlig forsørger efter lov om aktiv socialpolitik, hvis vedkommende var enlig, og barnet skulle have opholdt sig hos den pågældende.

Enlige, der ikke er forsørgere, får efter gældende regler ikke højere satser end samlevende, der ikke er forsørgere.

For en nærmere beskrivelse af de gældende satser henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om at indføre et tillæg til enlige forsørgere på 1.581 kr. pr. måned til modtagere af mindstesats eller grundsats og et tillæg til enlige ikke-forsørgere på 1.054 kr. pr. måned til modtagere af grundsats eller forhøjet sats.

Det foreslås således at indsætte en ny § 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter kommunen yder et tillæg til enlige forsørgere på 1.581 kr. pr. måned til modtagere af mindstesats eller grundsats og et tillæg til enlige ikke-forsørgere på 1.054 kr. pr. måned til modtagere af grundsats eller forhøjet sats.

Med forslaget vil enlige forsørgere blive afgrænset som efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik. Den foreslåede ordning vil betyde, at følgende personer vil være berettiget til et månedligt tillæg på 1.581 kr. som enlig forsørger, hvis de modtager mindstesats eller grundsats:

1) Personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven.

2) Personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, såfremt personen opfyldte betingelserne om bopæl og ophold eller beskæftigelse i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i børnetilskudsloven.

3) Personer, der ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, hvis barnet ikke havde været anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i børnetilskudsloven.

Med forslaget vil enlige ikke-forsørgere blive afgrænset fra samlevende ikke-forsørgere ud fra de samme principper, som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med afgørelsen af, om en person betragtes som samlevende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige efter børnetilskudsloven. Den foreslåede ordning vil betyde, at personer, der vil modtage grundsats eller forhøjet sats, og som ikke har forsørgelsespligt over for børn, vil modtage et månedligt tillæg på 1.054 kr., hvis de vil kunne betragtes som enlige efter børnetilskudsloven.

Det foreslås endvidere, at tillæg til enlige forsørgere og tillæg til enlige ikke-forsørgere udbetales forholdsmæssigt for måneden, hvis personen skifter civilstatus eller sats i løbet af en udbetalingsmåned. Dette følger gældende regler for udbetaling af kontanthjælp til enlige forsørgere.

Endelig foreslås det, at tillæg til enlige forsørgere og tillæg til enlige ikke-forsørgere satsreguleres på samme vis som den øvrige hjælp til forsørgelse.

For nærmere herom henvises til forslaget til § 18 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.

3.4. Særligt ungetillæg

3.4.1. Gældende ret

Der findes ikke regler om et særlig ungetillæg til modtagere af kontanthjælp. Efter de gældende regler kan kommunen dog yde et aktivitetstillæg til personer under 30 år, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som er visiteret aktivitetsparate.

For personer, der modtager uddannelseshjælp, fremgår det af § 24, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen efter 3 måneder yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til personer, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager eller har tilkendegivet ønske om at deltage i tilbud i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at når den unge aktivitetsparate på grund af sin situation ikke kan deltage i tilbud, skal personen have aktivitetstillæg alligevel, f.eks. hvis den unge er alvorligt syg, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 224 som fremsat, side 16.

Efter gældende regler kan aktivitetstillægget tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder.

Efter lovens § 24, stk. 2, yder kommunen et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at aktivitetstillægget i 2024 udgør et månedligt beløb på mellem 923 kr. og 9.416 kr. afhængigt af bl.a. sats, forsørgerstatus og alder.

Det fremgår af lovens § 24, stk. 4, at personer, der modtager uddannelseshjælp med satser efter § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, ikke kan modtage et aktivitetstillæg eller barselstillæg til uddannelseshjælpen. Det vil sige kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, eller personer med en dokumenteret psykisk lidelse som anført i § 23, stk. 2, nr. 4 og 5.

Det fremgår af lovens § 24, stk. 5, at i helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og hvor kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til et aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2, yder kommunen i stedet et barselstillæg.

Det fremgår af lovens § 24, stk. 6, at en person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af lovens § 24, stk. 7, at hvis udbetaling af uddannelseshjælp ophører, og en person ikke har modtaget uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med uddannelseshjælp, når betingelserne efter lovens § 24, stk. 1 eller 5, er opfyldt.

Tilsvarende regler gør sig gældende for personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

For personer, der modtager kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 7, yder kommunen efter 3 måneder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til personer under 30 år, der er visiteret som aktivitetsparate og deltager i eller har tilkendegivet ønske om at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses-og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammer efter integrationsloven. Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at når den unge aktivitetsparate på grund af sin situation ikke kan deltage i tilbud, skal personen have aktivitetstillæg alligevel, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 224 som fremsat, side 17.

Det følger af lovens § 25, stk. 8, at kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, til personer under 30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2. Kommunen yder endvidere barselstillæg til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres som aktivitetsparate og endnu ikke opfylder betingelsen for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har tilsvarende ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Det fremgår af lovens § 25, stk. 9, at aktivitetstillægget i 2024 udgør et månedligt beløb mellem 722 kr. og 8.494 kr., afhængigt af bl.a. sats, forsørgerstatus og alder.

Det følger af lovens § 25, stk. 10, at personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 3, 4, 5, 8 og 9, ikke kan modtage et aktivitetstillæg til kontanthjælpen. Det vil sige kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, personer med dokumenteret psykisk lidelse som anført i § 25, stk. 2 og 4, samt personer under 25 år. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg, jf. lovens stk. 8.

Det følger af lovens § 25, stk. 11, at i helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til et aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i lovens § 25, stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.

Det fremgår af lovens § 25, stk. 12, at en person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af lovens § 25, stk. 13, at hvis udbetaling af kontanthjælp ophører, og en person ikke har modtaget uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med kontanthjælp, når betingelserne i stk. 7 er opfyldt.

Aktivitetstillægget ydes efter gældende regler til personer, der er visiteret aktivitetsparate efter reglerne fastsat i medfør af § 8, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 4, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 3 (personer modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik), hvis personen ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært job, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at en person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 5 (personer der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik), hvis personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.

3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om at afskaffe det nugældende aktivitetstillæg. Både Ydelseskommissionen og Reformkommissionen har peget på, at aktivitetstillægget har en række utilsigtede konsekvenser, der bl.a. hæmmer unges progression mod uddannelse og job. Der er dog en gruppe unge, der modtager hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet, og som har udfordringer, der rækker ud over ledighed, og disse unge har derfor brug for særlig støtte til at komme i arbejde og uddannelse.

Aftalepartierne er derfor enige om at indføre et særligt ungetillæg målrettet en række kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år med udfordringer ud over ledighed. Det særlige ungetillæg vil blive ydet med to satser, og dermed med færre satser end det gældende aktivitetstillæg, og det vil for de fleste i målgruppen udgøre et lavere tillæg end det gældende aktivitetstillæg.

Det foreslås, at det særlige ungetillæg ydes til personer under 30 år, der modtager kontanthjælp med grundsats, herunder personer der modtager kontanthjælp under forrevalidering, og til personer, der opfylder opholds- og beskæftigelseskravet eller ikke er omfattet af kravet, og som modtager sats som hjemmeboende. Den foreslåede ordning indebærer således, at personer, der modtager mindstesats, og personer, der modtager sats som hjemmeboende, og som er omfattet af opholds- og beskæftigelseskravet, men ikke opfylder dette, ikke har ret til det særligt ungetillæg. Det svarer til de gældende regler, hvorefter personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke har ret til et aktivitetstillæg. Det foreslåede indebærer endvidere, at personer, der modtager kontanthjælp med forhøjet sats, ikke får ret til et særligt ungetillæg.

Det foreslås, at betingelserne for at kunne få ret til det særlige ungetillæg vil svare til de gældende kriterier for at blive visiteret aktivitetsparat som kontanthjælpsmodtager og uddannelseshjælpsmodtager efter reglerne herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats, og dermed få ret til et aktivitetstillæg efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at det særlige ungetillæg ydes fra det tidspunkt, hvor en person er visiteret aktivitetsparat. Den foreslåede ordning følger således de gældende regler for, hvornår aktivitetstillægget ydes fra, da retten til det gældende aktivitetstillæg indtræder efter tre måneder i kontanthjælpssystemet, hvorfra personen kan visiteres aktivitetsparat, medmindre der er tale om de helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen derfor har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1 uge. I sådanne tilfælde vil en person efter gældende regler have ret til et aktivitetstillæg allerede på dette tidspunkt.

Da en forrevalidends situation kan sidestilles med en aktivitetsparat som følge af begrænsningen i arbejdsevnen, foreslås det, at forrevalidender har ret til et særligt ungetillæg fra det tidspunkt, hvor de bliver visiteret til forrevalidering, på samme vis som en aktivitetsparat har ret til et særligt ungetillæg fra tidspunktet for visitationen som aktivitetsparat.

Det foreslåede indebærer, at personer under 30 år, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet som aktivitetsparate for juni 2025 eller før, vil få ret til det særlige ungetillæg fra den 1. juli 2025, medmindre de omvisiteres fra juli 2025. Tilsvarende vil personer, der modtager kontanthjælp som forrevalidender for juni 2025 eller før, få ret til det særlige ungetillæg fra den 1. juli 2025, medmindre de omvisiteres i juli 2025.

Det foreslås, at det særlige ungetillæg ydes uafhængigt af, om en person deltager i tilbud eller har tilkendegivet ønske herom. Der er således tale om en ændring i forhold til de gældende regler om retten til et aktivitetstillæg. Det har dog i praksis ingen betydning, da det efter de gældende regler er muligt at modtage et aktivitetstillæg, selvom en person på grund af sin situation ikke kan deltage i tilbud.

Det foreslås, at det særlige ungetillæg ydes med en sats på 1.000 kr. pr. måned til personer, der endnu ikke er fyldt 25 år. For personer mellem 25 og 29 år foreslås det, at kommunen yder det særlige ungetillæg med en sats på 2.500 kr. pr. måned. For personer under 30 år med forsørgelsespligt, som derfor har ret til et børnetillæg, foreslås det, at kommunen yder et særligt ungetillæg på 2.500 kr. pr. måned.

Det foreslås, at forsørgere i denne sammenhæng defineres som personer, der har den privatretlige forsørgelsespligt over et barn og modtager børnetillæg efter forslaget til § 17 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35. Definitionen er dermed forsørgere, der har ret til et børnetillæg.

Det foreslås, at personer, der har forsørgelsespligt over for et barn eller ville have forsørget barnet i hjemmet, såfremt barnet ikke var anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, vil have ret til det særlige ungetillæg med satsen for forsørgere, da de fortsat kan have udgifter til barnets forsørgelse på trods af anbringelsen. Reglerne følger reglerne for retten til et børnetillæg, jf. forslaget til § 17 som affattet ved lovforslagets § 1, stk. 35.

Det foreslås, at satserne for det særlige ungetillæg satsreguleres ligesom de øvrige kontanthjælpssatser efter lov om aktiv socialpolitik.

For nærmere om det særlige ungetillæg henvises til forslaget til § 19 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.

3.5. Midlertidigt tilpasningstillæg

3.5.1. Gældende ret

Der eksisterer ikke regler om et midlertidigt tilpasningstillæg til personer i kontanthjælpssystemet.

I de gældende regler er der højere satser til modtagere af uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

Reglerne om disse højere satser til personer med en række bestemte diagnoser blev indført på baggrund af en folketingsbeslutning, jf. bemærkningerne til Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 91 som fremsat.

Efter § 23, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp.

Det fremgår af § 23, stk. 2, nr. 4, at uddannelseshjælpen udgør et månedligt beløb på 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn.

Uddannelseshjælpen udgør et beløb på 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre, og som har en dokumenteret psykisk lidelse, som anført i nr. 4, jf. § 23, stk. 2, nr. 5, uden at have forsørgelsespligt over for børn.

Efter lovens § 25, stk. 3, nr. 4, udgør kontanthjælpen til personer under 30 år et månedligt beløb på 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn.

Kontanthjælpen udgør 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre, og som har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4, jf. § 25, stk. 3, nr. 5, uden at have forsørgelsespligt over for børn.

Efter gældende regler findes der endvidere satser til personer, der modtager revalideringsydelse, og som dokumenteret har de samme psykiske lidelser som nævnt ovenfor. Reglerne fremgår af § 71 i lov om aktiv socialpolitik. Disse regler er ikke omfattet af området for aftalen og foreslås derfor ikke ændret.

3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale, at unge, der kommer til at modtage den nye grundsats, som vil gå relativt meget ned i ydelse, skal have rimelig tid til at tilpasse sig de nye satser i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås derfor at indføre et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000 kr. om måneden til personer under 30 år, der modtog aktivitetstillæg eller den højere sats for bestemte psykiske lidelser i kontanthjælpssystemet før den 1. juli 2025, og som kommer til at opleve en nedgang i ydelsesniveau på 2.000 kr. eller mere ved overgangen til de nye regler, der efter forslagets indhold får virkning den 1. juli 2025.

Det midlertidige tilpasningstillæg indføres for at give unge i det nye kontanthjælpssystem mulighed for at indrette sig på de nye lavere satser, da det gældende aktivitetstillæg og den højere sats for personer i kontanthjælpssystemet med bestemte psykiske diagnoser afskaffes.

Da tilpasningstillægget har til formål at give personkredsen mulighed for at tilpasse deres økonomi til niveauet for de nye satser foreslås det, at tilpasningstillægget alene ydes i en midlertidig periode fra og med den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2027. Det betyder, at tilpasningstillægget vil blive udbetalt sidste gang for juni 2027.

Efter forslagets indhold er nedgangen i ydelsesniveau defineret på baggrund af personkredsens satsindplacering efter de gældende regler og dermed den samlede hjælp for juni 2025 sammenholdt med en sammenlignelig satsindplacering og tillæg efter de foreslåede regler og dermed den samlede hjælp for juli 2025.

Det betyder, at ydelsesnedgangen ikke beregnes for den enkelte person, og der tages ikke højde for eventuelle sanktioner eller fradrag for indtægter, der kan have ændret på den samlede hjælp for den enkelte for juni og juli måned i 2025. Målgruppen foreslås afgrænset på denne måde for at undgå at pålægge kommunerne en uforholdsmæssig tung administrationsbyrde for et midlertidigt tillæg oveni de øvrige ændringer, som følger af aftalen, og som vil skulle håndteres af kommunerne i samme periode.

Det foreslås derfor, at retten til et midlertidigt tilpasningstillæg defineres ud fra, om personkredsen generelt set skønnes at opleve en reduktion i den samlede hjælp i kontanthjælpssystemet på 2.000 kr. eller mere ned fra juni 2025 til juli 2025 på baggrund af den sats for kontanthjælp og uddannelseshjælp, som personkredsen modtager efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i juni 2025, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, forud for, at de nye kontanthjælpsregler får virkning den 1. juli 2025, sammenholdt med den sats for den samlede hjælp bestående af kontanthjælpssatsen og tillæg, som personkredsen vil få ret til efter de nye kontanthjælpsregler fra juli 2025. Det er en forudsætning, at den enkelte fastholder sin forsørgerstatus, civilstand, visitationskategori og sin status som enlig eller samlevende i juni og juli 2025. Det vil være satsen for den samlede hjælp på udbetalingstidspunktet i juli 2025, der ligger til grund for vurderingen af, hvorvidt en person er omfattet af personkredsen.

Det foreslås endvidere, at hvis en person oplever en ydelsesnedgang som følge af, at denne skifter civilstand, status fra enlig til samlevende eller omvendt, forsørgerstatus eller visitationskategori efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra juni til juli 2025, vil personen ikke være berettiget til et tilpasningstillæg. Baggrunden herfor er, at nedgangen i ydelse ikke skyldes de nye lavere satser, men en ændring i forsørgelsesbehov.

Det foreslås dog, at personkredsen, der modtager satsen for bestemte psykiske lidelser i kontanthjælpssystemet for juni 2025, fortsat vil have ret til et tilpasningstillæg for juli 2025, hvis de skifter visitationskategori fra juni 2025 til juli 2025, f.eks. ved at blive visiteret fra at være aktivitetsparat til at være jobparat og af den grund ændrer ydelsesniveau. Dette skyldes, at det ikke er en betingelse for at være berettiget til den højere sats for bestemte psykiske lidelser efter gældende regler, at en person er visiteret aktivitetsparat.

Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at personkredsen, der kommer til at modtage kontanthjælp med mindstesats eller forhøjet sats efter de nye kontanthjælpsregler fra 1. juli 2025, ikke vil få ret til et midlertidigt tilpasningstillæg uanset nedgang i ydelsesniveau.

Det foreslås endvidere, at personer, der vil få ret til et midlertidigt tilpasningstillæg, og som udtræder af kontanthjælpssystemet i virkningsperioden for tilpasningstillægget fra og med den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2027, vil bevare retten til et midlertidigt tilpasningstillæg, hvis de kommer til at modtage kontanthjælp igen inden juni 2027. Hensynet er at sikre et økonomisk incitament for personkredsen til at tage arbejde – også for kortere perioder.

Den foreslåede ordning indebærer, at en person, der har opnået ret til et midlertidigt tilpasningstillæg for juli 2025, vil være berettiget til tillægget i hele virkningsperioden, uanset om personen ændrer civilstand, alder, visitationskategori m.v. senere i virkningsperioden. En overgang til forhøjet sats vil dog betyde, at ret til det midlertidige tilpasningstillæg ophører.

Efter forslagets indhold vil det midlertidige tilpasningstillæg ikke blive omfattet af den årlige satsregulering.

For nærmere herom henvises til forslaget til § 20 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.

3.6. Fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet

3.6.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag særskilte regler om øremærket hjælp til børn af kontanthjælpsmodtagere til barnets fritidsaktiviteter, kulturtilbud, sociale og faglige arrangementer og udstyr til uddannelse.

Der er dog efter gældende regler mulighed for at få udbetalt hjælp til dækning af udgifter til et barn, hvis der er tale om rimeligt begrundede enkeltudgifter.

Det fremgår af § 81 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold (en social begivenhed), hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. En rimeligt begrundet enkeltudgift kan f.eks. være hjælp til en flyverdragt, et par vinterstøvler eller til en barnevogn.

Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Det indebærer, at ansøgeren ikke har kunne tage hensyn til den opståede udgift i sine løbende dispositioner. Vurderingen heraf beror på en konkret og individuel vurdering af, om den ansøgte enkeltudgift er forudsigelig. Undtagelsesvis kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der har været forudsigelige, hvis afholdelsen af disse har afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.

Hjælpen efter § 81 er behovsbestemt. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp efter disse bestemmelser, hvis ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Ved vurderingen af, om ansøgeren selv har mulighed for at betale udgiften, lægges der vægt på ansøgerens rådighedsbeløb og formue. Der lægges også vægt på, om ansøgeren har mulighed for at betale udgiften ved hjælp af en afdragsordning eller ved hjælp af et lån. Som udgangspunkt er det forholdene på tidspunktet for kommunens afgørelse, der er afgørende for, om betingelserne for hjælp er opfyldt. Hjælpen efter § 81 er desuden subsidiær i forhold til hjælp efter anden lovgivning.

Hjælpen efter § 81 er ikke forbeholdt personer, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, herunder kontanthjælp. Det betyder, at kommunen godt kan yde hjælp efter § 81 til personer, der ikke i øvrigt modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Disse personer skal dog have været ud for en social begivenhed.

Efter gældende regler er der endvidere mulighed for at få udbetalt børnetilskud til børn under 18 år efter lov nr. 63 af 21. januar 2019 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (herefter børnetilskudsloven). Børnetilskuddet tilkommer barnet og ydes til barnets forsørgelse. Børnetilskud udbetales som udgangspunkt efter ansøgning til Udbetaling Danmark.

Der findes tre slags børnetilskud, der kan betegnes som generelle børnetilskud:

1) Ordinært børnetilskud efter lovens § 2, som primært kan ydes til børn af enlige forsørgere, børn af visse indsatte og børn af forældre, der begge modtager folkepension eller førtidspension efter regler gældende før 1. januar 2003. Satsen for det ordinære børnetilskud er i 2024 på 1.608 kr. pr. kvartal for hvert barn under 18 år.

2) Ekstra børnetilskud efter lovens § 3, som sammen med det ordinære børnetilskud kan ydes til enlige forsørgere, der har barnet hos sig. Der ydes kun ét ekstra børnetilskud, uanset antallet af børn. Satsen for ekstra børnetilskud er i 2024 på 1.639 kr. pr. kvartal.

3) Særligt børnetilskud efter lovens § 4, som bl.a. kan ydes til børn, hvor den ene eller begge forældre er døde, når faderskabet ikke er fastslået, eller hvis en eller begge forældre modtager folkepension eller førtidspension efter regler gældende før 1. januar 2003. Det særlige børnetilskud er i 2024 på 4.110 kr. pr. kvartal pr. barn plus et tillæg på 534 kr. pr. kvartal. Til børn, som ingen forældre har, ydes der 2 gange særligt børnetilskud og tillæg.

Hertil kommer en række specielle tilskud til særlige grupper.

Det er ikke nærmere defineret i loven, hvad de generelle børnetilskud skal anvendes til.

Retten til børnetilskud er, jf. § 5 i børnetilskudsloven, betinget af, at barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller med hensyn til ordinært og ekstra børnetilskud efter lovens §§ 2 og 3 har haft fast bopæl her i landet i det seneste år og med hensyn til særligt børnetilskud efter lovens § 4 har haft fast bopæl her i landet i de seneste 3 år. Betingelsen om dansk indfødsret gælder dog ikke for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Efter lovens § 5 a er det endvidere en betingelse for ret til ydelser efter loven, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligt over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse i mindst 6 år her i riget inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Hvis bopæls- eller beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, udbetales en forholdsmæssig andel af ydelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Optjeningsprincippets bopæls- og beskæftigelseskrav indebærer, at der tidligst kan udbetales ydelser efter loven, når en person har haft 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år. Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år kan der udbetales 8,3 pct. af ydelsen stigende til 100 pct. efter 72 måneder (6 år). Optjeningsprincippet gælder ikke for borgere fra EU, EØS eller Schweiz, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til ydelsen.

Enlige forsørgere afgrænses efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik efter principperne for retten til børnetilskud som enlig, jf. børnetilskudsloven. Begrebet ”enlig” forstås således på samme måde i lov om aktiv socialpolitik og børnetilskudsloven. Der henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere om definitionen af begrebet enlig.

3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Undersøgelser viser, at særligt børn, hvis forældre ikke er i arbejde, er i risiko for at lide afsavn i forhold til sociale aktiviteter.

Aftalepartierne er enige om, at børn af kontanthjælpsmodtagere skal have bedre mulighed for et aktivt fritidsliv i sunde fællesskaber.

Det foreslås derfor, at der indføres et skattefrit fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet øremærket barnets fritidsliv.

3.6.2.1. Retten til et fritidstillæg og fritidstillæggets størrelse

Det foreslås, at der ydes et fritidstillæg på 450 kr. (2024-niveau) pr. måned til forældre med børn under 18 år, hvis forælderen modtager hjælp i kontanthjælpssystemet. Det foreslås, at fritidstillægget ydes til personer, der modtager kontanthjælp, jf. § 16, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35.

Den foreslåede ordning vil indebære, at personer, der modtager mindstesats, grundsats eller forhøjet sats i kontanthjælpssystemet, vil få ret til et fritidstillæg. Personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, vil tilsvarende få ret til et fritidstillæg, da de er berettigede til kontanthjælp. Personer, der modtager hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik (supplement til brøkpension), vil ikke få ret til et fritidstillæg, da fritidstillægget er rettet mod børn i kontanthjælpssystemet. Brøkpensionisters hovedydelse er pensionen og ikke kontanthjælp, uanset at denne personkreds skal opfylde betingelserne i kontanthjælpssystemet og dermed også er omfattet af beregningsreglerne, herunder reglerne for ægtefælleberegning.

Den foreslåede ordning indebærer samtidig, at personer, der modtager andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, samt ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke vil få ret til fritidstillæg. Det gælder bl.a. personer, der i forbindelse med aktivering ansættes i løntilskud.

Fritidstillægget er tiltænkt personer og deres børn, der er længere tid i kontanthjælpssystemet. Det foreslås derfor, at fritidstillægget først udbetales, når en person har haft ret til kontanthjælp i tre sammenhængende måneder.

Det foreslås som betingelse for retten til fritidstillægget, at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet, og at personen er bopælsregistreret på samme adresse i CPR som barnet. Den foreslåede ordning indebærer dermed, at der kun vil blive udbetalt et fritidstillæg, hvis barnet bor sammen med den forælder, der modtager kontanthjælp.

Det foreslås, at fritidstillægget til personer, der er enlige forsørgere og har ret til et tillæg til enlige forsørgere, jf. den foreslåede § 18, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, reduceres, således at fritidstillægget udgør en fjerdedel af fritidstillægget til samlevende eller gifte. Enlige forsørgere, der har ret til et tillæg til enlige forsørgere efter den foreslåede § 18, stk. 2, nr. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, har ikke ret til fritidstillæg, da disse personer ikke forsørger barnet i hjemmet.

Baggrunden for forslaget om et reduceret fritidstillæg er, at enlige forsørgere har mulighed for at modtage børnetilskud, hvis de opfylder betingelserne herfor, og at børnetilskuddet kan dække nogle af de samme udgifter som fritidstillægget. Det bemærkes i den forbindelse, at retten til tillæg til enlige forsørgere, jf. den foreslåede § 18, stk. 2, følger principperne for retten til børnetilskud som enlig, jf. børnetilskudsloven, og ikke afhænger af, om en person har opnået ret til og derfor modtager en egentlig udbetaling af det ekstra børnetilskud. Det betyder, at der kan være personer, som vil få udbetalt det reducerede fritidstillæg, fordi de vil blive omfattet af den foreslåede § 18, stk. 2, nr. 1 eller 2, men som ikke får udbetalt ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. Der kan f.eks. være personer, der endnu ikke har ansøgt om (et ekstra) børnetilskud, eller som ikke opfylder kravene om bopæl her i landet m.v. for at få ret til et ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven.

For nærmere om tillæg til enlige forsørgere henvises til forslaget til § 18, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.

3.6.2.2. Maksimalt tre børn pr. familie

Det foreslås, at fritidstillægget ydes til maksimalt tre børn pr. familie. Det foreslås endvidere, at en familie i denne sammenhæng forstås som en enhed bestående af den forælder eller de forældre, der har forsørgelsespligten over for barnet, og det barn eller de børn, der forsørges. Det indebærer, at der inden for samme husstand kan være flere familieenheder. Det vil f.eks. være tilfældet i sammenbragte familier, hvor der kan være både fællesbørn og særbørn. Forældre i sammenbragte familier, som begge modtager kontanthjælp, vil hver især som udgangspunkt kunne modtage fritidstillæg til op til tre børn, dog således at der kun kan udbetales ét fritidstillæg pr. barn.

Det foreslås endvidere, at i de familier, hvor der er flere børn end tre børn, vil fritidstillægget først blive udbetalt for de ældre børn og dernæst for de yngre.

I de familier, hvor der både er fællesbørn og særbørn, foreslås det, at fritidstillægget tildeles for særbørnene først. Den foreslåede regel svarer til udbetalingsreglerne i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, jf. lov nr. 1550 af 27. december 2019, som ændret senest ved lov nr. 877 af 21. juni 2022, og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier, jf. lov nr. 500 af 16. maj 2023.

3.6.2.3. Kommunernes udbetaling af fritidstillægget

Det foreslås, at fritidstillægget udbetales i hele måneder. Det indebærer, at fritidstillægget altid udbetales med det fulde beløb, uanset om personen har modtaget kontanthjælp helt eller delvist i den forløbne måned. Det har således ikke betydning, om en person først er indtrådt i kontanthjælpssystemet midt i måneden. Det vil heller ikke have betydning for udbetalingen af fritidstillægget, om en person på grund af egne eller en eventuel ægtefælles indtægter eller på grund af sanktioner får udbetalt et lavere beløb end fuld kontanthjælp. Udbetalingen af fritidstillægget vil ske bagudrettet svarende til udbetaling af kontanthjælp.

Det foreslås også, at fritidstillægget bliver skattefrit ligesom hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås endvidere, at fritidstillægget vil blive udbetalt til den forælder, der i CPR er registreret i det felt, der betegnes ”mor/far”, hvis begge forældre opfylder betingelserne for retten til et fritidstillæg for et barn.

Det foreslås endvidere, at kommunerne i tre måneder efter en persons afgang fra kontanthjælpssystemet fortsat udbetaler fritidstillæg, medmindre personen overgår til at modtage en anden offentlig forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpolitik, eller retten til fritidstillægget ophører som følge af de årsager, som er nævnt i stk. 12 og 13, dvs. hvis barnet flytter, barnet fylder 18 år, barnet afgår ved døden, eller personen, der modtager fritidstillægget, flytter ud af landet. Hensynet er, at det giver forældrene tid til at få betalingen for barnets fritidsaktiviteter på plads, når de f.eks. kommer i beskæftigelse. Hvis en person er ude af kontanthjælpssystemet i mere end tre måneder, skal retten til fritidstillæg optjenes på ny. Det foreslås i den forbindelse, at en person vil skulle genoptjene retten til et fritidstillæg ved på ny at have modtaget kontanthjælp i tre sammenhængende måneder, hvis de er ophørt med hjælpen. Dog foreslås det, at i de tilfælde, hvor en person ophører med hjælpen og ikke overgår til andre forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik, og retten ikke ophører som følge af de øvrige ophørsgrunde, bevares retten til fritidstillæg uændret, hvis personen genindtræder i kontanthjælpssystemet inden udløbet af de første tre måneder. Hensynet er at sikre, at personer i kontanthjælpssystemet, der modtager et fritidstillæg, skal have et incitament til at tage ordinære timer i kortere perioder (op til tre måneder) uden at have udsigt til at miste fritidstillægget, hvis de ikke lykkes med at finde varig beskæftigelse.

For nærmere om skattefrihed, jf. ligningsloven, for udbetalt fritidstillæg henvises til lovforslagets § 20, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.6.2.4. Dokumentation for personens anvendelse af fritidstillægget

Det foreslås, at fritidstillægget skal anvendes på barnets deltagelse i fritidstilbud, kulturtilbud, sociale og faglige arrangementer eller til udstyr til uddannelse.

Det indebærer, at fritidstillægget vil kunne anvendes til dækning af udgifter til barnets:

1) deltagelse i fritidstilbud, f.eks. sportsaktiviteter, og udstyr eller beklædning i den forbindelse.

2) deltagelse i kulturtilbud for børn, f.eks. biograf, teater, museum m.v.

3) deltagelse i sociale arrangementer eller faglige arrangementer i forbindelse med skole-, dag- og fritidstilbud, f.eks. skolekoloni, studieture m.v.

4) udstyr til uddannelse, herunder f.eks. skoletaske, computer m.v.

Der vil ikke blive udarbejdet en udtømmende liste over genstande og aktiviteter, som fritidstillægget vil kunne anvendes til. Det vil således være op til kommunerne at vurdere, hvorvidt en udgift falder ind under aktiviteter, der kan betragtes som tilbud, arrangementer m.v., der understøtter barnets fritidsliv. I sidste ende vil det dog være gennem Ankestyrelsens retlige prøvelse af kommunale afgørelser, at grænserne for det kommunalpolitiske handlerum fastlægges.

Det fremgår af aftalen, at modtageren af fritidstillægget skal dokumentere, at beløbet er anvendt på barnets fritidstillæg.

Aftalepartierne ønsker imidlertid at gøre det så nemt som muligt for børnefamilierne og samtidig sikre, at kommunerne ikke pålægges en uforholdsmæssig stor administrationsopgave. Det foreslås derfor, at forældrene alene skal dokumentere anvendelsen af en tredjedel af det udbetalte fritidstillæg hver tredje måned. Dokumentationen vil efter forslaget skulle indgives til kommunen senest den 5. i måneden efter udløb af hver dokumentationsperiode.

Der vil blive udviklet en digital selvbetjeningsløsning, hvor personen kan uploade dokumentationen. Det vil også være muligt at indlevere dokumentationen til kommunen fysisk. Med den digitale selvbetjeningsløsning skal personen og kommunen endvidere ved hjælp af løbende opgørelse af det beløb, som der er indsendt dokumentation for, kunne få svar på, om der er uploadet dokumentation til fortsat udbetaling af fritidstillægget. Indsendes der ikke dokumentation, skal kommunen stoppe udbetalingen af fritidstillægget, jf. pkt. 3.6.2.5 nedenfor. Formålet hermed er at sikre, at pengene kommer børnene til gode.

Den foreslåede ordning vil indebære, at dokumentationen skal indgives til kommunen første gang, når en person har modtaget fritidstillægget i tre sammenhængende måneder og herefter hver tredje måned med udbetalt fritidstillæg.

Modtageren af fritidstillægget skal dokumentere, at fritidstillægget er anvendt til formål inden for rammerne af de oplistede aktiviteter.

Det foreslås, at den tredjedel af anvendelsen af fritidstillægget, som skal dokumenteres, skal ske i form af kopi af kvitteringer fra indkøb hos registrerede virksomheder eller foreninger. Kvitteringen skal være dateret, således at det er muligt at identificere, hvilken periode af udbetaling af fritidstillægget der er dokumentation for. Det skal også fremgå, hvad der er købt, hvor købet er foretaget og prisen for det købte.

Hensynet bag kravet om dokumentation i form af kvittering fra registrerede virksomheder eller foreninger er at lette kommunernes arbejde i forbindelse med stikprøve og kontrol således, at kommunerne, når de skal foretage kontrol af den indsendte dokumentation, kan forholde sig til en række konkrete indholdsmæssige krav til dokumentationen. Der vil ikke blive stillet krav om, at kommunerne løbende skal kontrollere indkommende bilag, jf. pkt. 3.6.2.5 nedenfor.

Den konkrete anvendelse af de øvrige to tredjedele af fritidstillægget vil ikke skulle dokumenteres og vil derfor kunne bruges på køb på steder, hvor der ikke nødvendigvis udstedes kvitteringer. På den måde vil det blive muligt for personer i målgruppen for fritidstillægget at købe f.eks. brugt legetøj m.v. på et loppemarked, betale for deltagelse i arrangementer på skolen og lignende.

Det foreslås, at dokumentation, som dækker betaling for en længere periode fremadrettet, f.eks. årskontingenter til en sportsaktivitet, kan anses som dokumentation for afholdte udgifter for flere perioder i det omfang, at betingelserne for udbetaling af fritidstillæg ikke har været bortfaldet. Den foreslåede ordning indebærer, at en person med ret til et fritidstillæg vil kunne bruge den samme kvittering over flere dokumentationsperioder. Formålet hermed er at sikre fleksibilitet i ordningen for borgerne. Kravet om, at betingelserne for udbetaling ikke har været bortfaldet, indebærer, at en kvittering ikke kan genanvendes, hvis en person f.eks. har været ude af kontanthjælpssystemet i mindst fire måneder. Det gælder, uanset om udgiften vedrører en aktivitet, som fortsat finder sted.

Eksempel: A er kontanthjælpsmodtager og modtager hver måned 450 kr. i fritidstillæg for sit 12-årige barn B. A’s barn B går til fodbold. Ved sæsonens start i august betaler A 2.700 kr. for barnets deltagelse i fodboldtræning i hele sæsonen. Kvitteringen for B’s fodboldtræning kan på grund af det høje beløb anvendes som dokumentation for anvendt fritidstillæg i 6 måneder (6 måneder x 450 kr. = 2.700 kr.). Den 1. september ophører A med at modtage kontanthjælp, fordi A kommer i arbejde. Udbetalingen af fritidstillægget fortsætter imidlertid i september, oktober og november måned. Kvitteringen for fodboldtræningen er på det tidspunkt, hvor A ikke længere er berettiget til at modtage fritidstillæg, anvendt som dokumentation for afholdte udgifter svarende til udbetaling af fritidstillæg i 4 måneder. Den 1. februar er A igen ledig. Efter en ny periode med genoptjening af retten til fritidstillæg, får A igen fritidstillæg fra maj måned. Kvitteringen fra august kan ikke genanvendes, da perioden med fritidstillæg har været afbrudt.

For nærmere om dokumentation for anvendelsen af fritidstillægget henvises til lovforslagets § 1, nr. 107, og bemærkningerne hertil.

3.6.2.5. Ophør af retten til et fritidstillæg

Det foreslås, at kommunen træffer afgørelse om, at udbetalingen af fritidstillægget vil ophøre, hvis en person ikke opfylder dokumentationskravene. Kommunen skal i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler partshøre personen om den manglende dokumentation, inden kommunen kan træffe afgørelse, og udbetalingen kan stoppes. Hvis personen ikke reagerer på partshøringen, skal kommunen stoppe udbetalingen af fritidstillæg, således at dette ikke bliver udbetalt ved udgangen af måneden. Hvis personen reagerer på partshøringen og inden for partshøringens frist indsender den manglende dokumentation, vil udbetalingen af fritidstillægget fortsætte uændret og blive udbetalt med kontanthjælpen ved udgangen af måneden. Hvis en person indsender dokumentation efter partshøringens frist er udløbet, men inden den 1. i måneden efter, vil der ikke blive udbetalt et fritidstillæg for måneden. Hvis en person efter stop af udbetalingen af fritidstillægget igen indsender dokumentation, vil udbetalingen af fritidstillægget blive genoptaget fremadrettet, såfremt personen fortsat opfylder kriterierne for at modtage et fritidstillæg, dog således at der tidligst kan ske udbetaling for måneden efter, at udbetalingen er stoppet.

Det foreslås endvidere, at kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetalingen af fritidstillægget, hvis barnet fylder 18 år, eller hvis barnet afgår ved døden. Udbetalingen vil i disse tilfælde stoppe med sidste udbetaling ved udgangen af den pågældende måned, hvor barnet f.eks. fylder 18 år. Den foreslåede ordning indebærer, at der udbetales fritidstillæg, selvom betingelserne for fritidstillæg på udbetalingstidspunktet ikke er opfyldt.

Det foreslås videre, at kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetalingen af fritidstillægget, hvis barnet fraflytter adressen, hvor den forælder, der modtager fritidstillæg, bor. Udbetalingen vil i disse tilfælde stoppe med sidste udbetaling ved udgangen af den pågældende måned, hvor barnet flytter ud. Det gælder uanset, om barnet flytter for sig selv eller hen til den anden forælder. Hvis forældrene ikke bor sammen, og begge forældre i den måned, hvor barnet flytter fra den ene forælder til den anden forælder, har ret til et fritidstillæg, og forældrene dermed udgør to konkurrerende rettighedshavere, vil fritidstillægget blive udbetalt til den af forældrene, der er registreret i CPR på samme adresse som barnet på tidspunktet for udbetalingen af hjælpen. Udbetalingen vil ske til den forælder, der bor sammen med barnet på udbetalingstidspunktet, da tillægget er tiltænkt barnets fritidsliv, og det understøttes bedst, når udbetalingen sker til den forælder, der bor sammen med barnet.

Det fremgår af § 5 i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan få hjælp efter loven. Hvis en person mister retten til kontanthjælp, fordi de flytter ud af landet, vil udbetalingen af fritidstillægget derfor også stoppe. Det betyder, at der ikke vil blive udbetalt fritidstillæg i den måned, hvor en kontanthjælpsmodtager flytter ud af landet. En person, der flytter ud af landet den 10. i en måned, vil således ikke modtage fritidstillæg ved udgangen af måneden.

For nærmere om ophør af kommunernes udbetaling af fritidstillægget henvises til lovforslagets § 1, nr. 107, og bemærkningerne hertil.

3.6.2.6. Administration, tilsyn m.v.

For at lette administrationen af ordningen mest muligt og for at mindske kontrolbyrden i kommunerne foreslås det, at personer, der modtager fritidstillæg, alene skal indsende dokumentation for en tredjedel af anvendelsen af fritidstillægget. Endvidere foreslås det, at kommunerne selv tilrettelægger omfanget og afviklingen af kontrollen af den indsendte dokumentation. Det vil indebære, at kommunens opgaver i forhold til administrationen af fritidstillægget vil kunne holdes på et begrænset niveau.

I modsætning til praksis ved udbetaling af ydelser er det for fritidstillægget er det ikke den politiske intention, at kommunerne skal foretage en fuldstændig kontrol af den indsendte dokumentation. Der vil dog være en rent maskinel kontrol af, at der indsendes dokumentation og af beløbet.

Kommunernes kontrol vil dog indgå som et fast kontrolpunkt i den kommunale revision i revisionsåret 2026. Det vil her være op til den kommunale revisor at vurdere, hvorvidt kommunens kontrol er tilfredsstillende. Den kommunale revisor vil i den forbindelse skulle vurdere, om der er behov for fortsat revisorkontrol.

Den foreslåede ordning vil blive omfattet af de gældende regler for tilbagebetaling af kontanthjælp efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik. Det indebærer, at fritidstillægget skal tilbagebetales i de tilfælde, hvor en person skal tilbagebetale kontanthjælpen. Der skal i den forbindelse ses bort fra de tre måneders fritidstillæg, som udbetales til personer, som forlader kontanthjælpssystemet med henblik på fast arbejde.

Eksempel: A modtager kontanthjælp og fritidstillæg for sit 8-årige barn. A kommer i arbejde den 1. september. A glemmer at fortælle kommunen om arbejdet og får derfor også udbetalt kontanthjælp ved udgangen af september måned. A kontakter straks kommunen, som oplyser, at den kontanthjælp, som er blevet udbetalt for september, vil blive krævet tilbagebetalt. A har, fordi A er kommet i arbejde, ret til fritidstillæg for september, oktober og november. Det udbetalte fritidstillæg for september vil derfor ikke blive krævet tilbagebetalt.

Fritidstillægget er endvidere omfattet af kommunernes almindelige og generelle vejledningsforpligtelse om hjælp til forsørgelse. Som en del af vejledningen om fritidstillægget over for personer i målgruppen for et fritidstillæg, kan kommunen oplyse om eventuelle følgeordninger til fritidsaktiviteter i kommunen og informere om, hvor en modtager af fritidstillægget vil kunne få mere viden om eventuelle følgeordninger til børns fritidsaktiviteter i kommunen, såfremt der er etableret sådanne følgeordninger i kommunen. Vejledningen om følgeordninger skal ses i sammenhæng med initiativet i den politiske aftale om en pulje til følgeordninger til børns deltagelse i fritidsaktiviteter.

Det foreslås, at fritidstillægget vil blive omfattet af samme regler om refusion som hjælp i særlige tilfælde i kap. 10 efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 106 i loven, da der på samme måde som udgifterne i kap 10 og 10 a er tale om udgifter, som kommunernes aktive indsats ikke i sig selv kan påvirke sammenlignet med f.eks. kontanthjælpen, der er omfattet af reglerne om refusion og refusionstrappen efter § 3, stk. 5, og § 5, stk. 2, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1769 af 28. december 2023.

Fritidstillægget foreslås endvidere årligt satsreguleret. Satsen for fritidstillægget foreslås afrundet til nærmeste hele beløb deleligt med 50, jf. § 109, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

For nærmere om refusion og satsregulering af fritidstillægget henvises til lovforslagets § 1, nr. 123 og 125, og bemærkningerne hertil.

3.7. Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster

3.7.1. Gældende ret

Efter den gældende regel i § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik trækker kommunen som udgangspunkt indtægter fra i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp krone for krone.

Kommunen trækker indtægter fra i bruttohjælpen uafhængigt af, hvordan indtægterne behandles skattemæssigt. Det gælder dermed også for skattefrie indtægter.

Dette gælder både en persons egne indtægter og en eventuel ægtefælles indtægter. Det er en direkte følge af, at der gælder en gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet. Således fremgår det af § 2 i loven, at enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Kontanthjælpssystemet er det underste økonomiske sikkerhedsnet og bygger derfor på selvforsørgelsesprincippet.

Kommunen kan derfor ikke yde hjælp til en borger, som kan forsørge sig selv, eller som har mulighed for at blive forsørget af andre. En gift kontanthjælpsansøger skal derfor som udgangspunkt forsørges af sin ægtefælle. Først hvis ægtefællen ikke kan løfte forsørgelsespligten, kan der ydes kontanthjælp. Det betyder, at der ved beregning af hjælp til ægtefæller tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold, herunder indtægter og formue. Det betyder også, at både kontanthjælpsmodtageren og ægtefællen har pligt til at søge arbejde og tage imod tilbud om arbejde eller tilbud, i det omfang den enkelte er i stand til det.

Kommunen skal beregne hjælp til ægtepar, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter særlige beregningsregler for ægtefæller i lovens § 26. Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i kontanthjælpssystemet med fradrag for indtægter, uanset om begge ægtefæller modtager kontanthjælp. Har den ægtefælle, som ikke har været udsat for en selvstændig social begivenhed, arbejdsindtægter, der er lavere end kontanthjælpssatsen, kan der beregnes supplerende hjælp til denne ægtefælle.

Den gensidige forsørgelsespligt gælder ikke for samlevende, der ikke er gift. Den ene part i et papirløst parforhold kan derfor modtage kontanthjælp, selv om den anden part tjener tilstrækkeligt til at forsørge dem begge, eller hvis den anden har en formue, der kan tjene som forsørgelse for begge samlevende.

Der gælder dog visse undtagelser til hovedreglen i § 30, stk. 1. Disse fremgår af lovens §§ 31-33.

Det fremgår af den gældende § 31, stk. 1, i loven, at når der er tale om, at en ansøger eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ser kommunen ved beregning af hjælpen bort fra et beløb pr. udført arbejdstime i indtægten, inden indtægten trækkes fra i hjælpen. Timefradraget udgør i 2024 30,37 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Det vil sige pr. ægtefælle i et ægtepar. Hvis der ikke er angivet et konkret antal arbejdstimer, anvendes den aktuelle omregningsfaktor til at beregne det antal timer, som der skal ske fradrag for, jf. lovens § 31, stk. 3. Omregningsfaktoren udgør i 277,76 kr. (2024-niveau).

Reglen om timefradrag finder anvendelse både ved indgangen til hjælp i kontanthjælpssystemet, når hjælpen skal udmåles til en person, der ansøger om hjælp, og når hjælp udmåles løbende måned efter måned.

Det er et krav, at der reelt er udført arbejde for indtægten. Der foretages derfor ikke et arbejdstimefradrag for løn udbetalt under sygdom, tabt arbejdsfortjeneste efter § 119 i lov om social service og § 87 i barnets lov, samt for royalties eller tilsvarende indtægter, hvor ydelsesmodtageren ikke aktuelt har udført faktisk arbejde.

Der skal ses bort fra ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt kollektive pensioner i en arbejdsindtægt. Dette fremgår af praksis, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse offentliggjort som 42-19. Således fradrages lønindtægter med den personlige indkomst svarende til bruttolønnen efter fradrag for ATP, arbejdsmarkedsbidrag, indbetaling af kollektive pensionsbidrag (overenskomstmæssige) og hensættelser til feriepenge. Kommunen skal foretage timefradrag efter § 31, stk. 1, for de timer, som en person har arbejdet. Først herefter skal kommunen trække indtægten fra i hjælpen. Den resterende del af indtægten trækkes fra krone for krone i den beregnede hjælp.

Hvis en modtager af hjælp er gift, skal ægtefællens indtægter også trækkes fra i hjælpen, jf. ovenfor. Dette sker som udgangspunkt på samme måde, som når kontanthjælpsmodtagerens egne indtægter trækkes fra. Dog fratrækkes kun den del af indtægten, som overstiger ægtefællens beregnede hjælp for den pågældende måned.

Indtægter, der er udbetalt før bevillingsdatoen, trækkes ikke fra i hjælpen. Indtægter udbetalt efter bevillingsdatoen trækkes fra i hjælpen på tidspunktet for udbetalingen af indtægten. Dette gælder også for acontoudbetalinger. For acontoudbetalinger foretages et eventuelt arbejdstimefradrag i forbindelse med udbetalingen af den resterende del af indtægten. På samme tidspunkt ses der også bort fra ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge og kollektive pensioner, som vedrører acontoudbetalingen.

Hvis en person har en stor indtægt før ansøgningen om hjælp til forsørgelse, kan retten til hjælp først indtræde, når beløbet er levet op, idet personen ved udbetaling af en stor indtægt ikke står i en situation, hvor vedkommende ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse. Hvis en kontanthjælpsmodtager har en stor indtægt, skal kommunen træffe afgørelse om at standse hjælpen, og indtægten skal derfor ikke trækkes fra i hjælpen. Efter praksis, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 42-19, er en stor indtægt en indtægt, der betydeligt overstiger et beløb svarende til to månedslønninger eksklusive pension og feriepenge for en fuldtidsstilling på almindelige løn- og arbejdsvilkår inden for et reguleret lavtlønsområde. Ved beregningen af indtægten foretages der ikke et eventuelt arbejdstimefradrag. En stor indtægt betragtes som en formue, når der er gået mere end to måneder efter erhvervelsen, hvis personen i dette tidsrum ikke har modtaget eller ansøgt om hjælp til forsørgelse, hvor indtægter skal trækkes fra i hjælpen.

Indtægter, der udbetales i ansøgningsmåneden efter bevillingsdatoen, skal trækkes fra krone for krone. Det gælder, uanset hvornår i måneden en person ansøger om hjælp fra. Det gælder også, selvom hjælpen for ansøgningsmåneden, før indtægten trækkes fra, sammenlagt med indtægten måtte være mindre end en hel måneds hjælp.

Hvis kontanthjælpsmodtagerens ægtefælle har indtægter, der udbetales i ansøgningsmåneden efter bevillingsdatoen, skal disse indtægter kun trækkes fra i ydelsesmodtagerens hjælp med den del, som overstiger en fuld måneds hjælp for ægtefællen, uanset om bevillingsdatoen er senere end den 1. i måneden.

En kontanthjælpsmodtager, der starter i ordinært fuldtidsarbejde efter den 1. i en måned, kan være berettiget til udbetaling af supplerende kontanthjælp for den del af ophørsmåneden, hvor han eller hun var ledig og stod til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis der både er et tidsmæssigt forsørgelsesslip i den efterfølgende måned, og der samtidig er et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse. Det skal således først vurderes, om kontanthjælpsmodtageren har et forsørgelsesslip i måneden efter ophørsmåneden. Herefter skal forsørgelsesslippet omregnes til et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse. Først herefter kan der beregnes eventuel supplerende hjælp.

Kommunen kan således kun udbetale hjælp til forsørgelse, når personen konkret har behov for hjælp til forsørgelse.

Det afgørende for, hvorvidt en indtægt er en arbejdsindtægt, er, om en person har udført arbejde for indtægten. Hvis kommunen vurderer, at personen har udført arbejde, og timetallet ikke er kendt, skal kommunen benytte omregningssatsen i § 31, stk. 3, for at finde frem til timetallet. Herefter skal kommunen beregne det timefradrag, som der skal ses bort fra, jf. § 31, stk. 1, i loven, jf. ovenfor.

Den sociale begivenhed, som er en forudsætning for hjælp i kontanthjælpssystemet i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, anses ikke for ophørt, når en person er ansat i et offentlig eller privat løntilskudsjob efter beskæftigelsesindsatsloven, medmindre forsørgelsen fuldt ud er dækket af lønnen fra løntilskuddet. Dette fremgår af praksis, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse offentliggjort som 57-16. Hvis personens indtægt fra løntilskudsjobbet efter timefradraget i lov om aktiv socialpolitik § 31, stk. 1, er mindre end den selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, som personen er berettiget til efter loven, kan der ydes supplerende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp. Forskellen mellem at være ansat i løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere er, at ansættelsen hos en privat arbejdsgiver kan ske på fuld tid eller på deltid. Hos en offentlig arbejdsgiver sker ansættelsen med et timetal, der er beregnet ud fra den fastsatte timeløn. Timetallet bliver beregnet, så lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag er på niveau med den hjælp, personen fik inden ansættelsen i løntilskudsjobbet. For personer ansat i løntilskud betyder det, at de hver måned skal sende deres lønseddel til kommunen, som skal beregne, om de er berettiget til et supplement til deres løn fra ansættelsen med løntilskud. Beregningen af hjælpen skal ske på samme måde som ved enhver anden lønindtægt.

Efter den gældende § 31, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen ikke foretage fradrag for indtægter fra arbejde på op til 28.705 kr. pr. år (2024-niveau) i hjælpen til personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet (typisk uddannelseshjælp) og deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Tilsvarende gælder det, jf. § 1 i lov om socialt frikort, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019, som ændret senest ved lov nr. 751 af 13. juni 2024 (LF 108, FT 2023-24), at det er muligt for en person med socialt frikort at tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v. uden, at dette fradrages i offentlige forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Dermed fradrages indtægter tjent inden for frikortet ikke i hjælpen.

Efter den gældende § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, beregnes hjælpen til et ægtepar som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, efter lovens §§ 22-25, jf. dog bestemmelsens stk. 2.

Efter den gældende § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, beregnes hjælpen til et ægtepar eller samlevende, hvor den ene modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og hvor den anden modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, således, at kontanthjælpen nedsættes, så de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til hjælpen til den ægtefælle/samlevende, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det sker på den måde, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus, såfremt selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus efter lovens § 22, stk. 2, om satserne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og lovens § 22, stk. 4, om danskbonus.

Det fremgår endvidere af den gældende regel i § 26, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik om ”kombinationsægtepar”, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, det nævnte tilskud eller deltager i en integrationsgrunduddannelse. Denne regel skal ses i sammenhæng med den gældende regel i § 30, stk. 2, i loven, hvorefter kommunen, når den skal beregne hjælpen til et kombinationsægtepar, kun trækker den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger et beløb svarende til kontanthjælpssatsen til personer, der fyldt 30 år på kontanthjælp. Beløbet afhænger af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Efter den gældende § 13, stk. 11, i loven, kan en person, som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og som er gift med en, der er berettiget til kontanthjælp, vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. I den situation beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle, jf. lovens § 26, stk. 4. Hjælpen beregnes igen efter hovedreglen i § 26, stk. 1, når begge ægtefæller opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14, og § 26, stk. 4, i loven.

3.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Partierne bag aftalen vil sikre, at det bedre skal kunne betale sig at tage småjobs ved siden af kontanthjælpen, så borgerne på den måde kan få en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, samt at de får mulighed for at øge deres levestandard. Undersøgelser viser, at selv arbejde i ganske få timer kan være en vigtig trædesten på vejen mod et arbejde.

Hvis en kontanthjælpsmodtager eller ægtefællen i dag arbejder ved siden af kontanthjælpen, fradrages lønindtægten som udgangspunkt krone for krone i hjælpen efter et relativt lavt timefradrag. Det betyder, at man får en begrænset økonomisk gevinst ved at arbejde i få timer, ligesom kontanthjælpsloftet gør, at incitamentet er svært at gennemskue for den enkelte.

Det nye indkomstfradrag vil betyde, at kontanthjælpsmodtageren og en eventuel ægtefælle, der kommer til at modtage den nye mindstesats eller den nye grundsats, vil få et fribeløb på 5.000 kr. om måneden. Personer på disse satser vil altså kunne arbejde nogle timer om ugen og beholde hver en tjent krone op til 5.000 kr. pr. måned, uden at det vil påvirke kontanthjælpen.

Personer, der vil modtage forhøjet sats, vil få et fribeløb på 2.500 kr. om måneden.

Det er dermed aftalepartiernes intention, at det skal være nemt for kommunen at forklare det lempeligere indkomstfradrag og let at gennemskue for borgerne, at det altid kan betale sig at skaffe de første løntimer og dermed opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet, idet borgeren kan beholde den fulde fortjeneste af de første løntimer.

Fribeløbet er individuelt, og et uudnyttet fribeløb kan ikke overføres fra en ægtefælle til en anden ægtefælle.

Overstiger lønnen fribeløbet vil en kontanthjælpsmodtager kunne beholde 35 pct. af sin arbejdsindkomst op til 85 pct. eller 100 pct. af den maksimale dagpengesats afhængig af satsniveau. Dette indkomstloft vil sikre, at der stadig er en økonomisk gevinst ved at tage fuldtidsarbejde på lavtlønsområdet frem for at modtage kontanthjælp og supplere kontanthjælpen med få lønnede timer. Intentionen er at sikre den rette balance mellem at give borgerne et økonomisk incitament til at tage de første løntimer, uden at borgeren bliver fastholdt i ydelsessystemet.

Efter forslagets indhold vil alle personer, der modtager kontanthjælp i det nye kontanthjælpssystem, blive omfattet af det lempeligere indkomstfradrag.

Personer, der modtager kontanthjælp med sats som hjemmeboende, vil dog ikke have et fribeløb. For disse personer vil kommunen fradrage 65 pct. af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen.

For nærmere om det lempeligere indkomstfradrag henvises til lovforslagets § 1, nr. 58, og bemærkningerne hertil.

3.8. Et nyt og enkelt boligstøtteloft

3.8.1. Gældende ret

Alle modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp er i dag omfattet af et loft over, hvad de samlet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til daginstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Det kaldes kontanthjælpsloftet. Ingen kan dog få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Dermed reduceres kontanthjælpen og de børnerelaterede ydelser ikke.

3.8.1.1. Lov om aktiv socialpolitik

Størrelsen på kontanthjælpsloftet for den enkelte modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp afhænger af, hvilken sats personen modtager, og af den familietype, personen tilhører (gift, samlevende, enlig ikke-forsørger eller forsørger). Loftsstørrelserne er fastsat ens for personer, der tilhører samme familietype, uanset den enkelte persons individuelle forhold. Kontanthjælpsloftet virker på den måde, at hvis den samlede ydelse overstiger den konkrete loftsstørrelse, reduceres først i særlig støtte og dernæst i boligstøtte. Således foretages ydelsesreduktionen som følge af kontanthjælpsloftet alene i særlig støtte og boligstøtte.

For ægtepar og samlevende, der modtager kontanthjælp med et beløb svarende til satserne for kontanthjælp til personer fyldt 30 år, svarer loftsstørrelsen til satserne i § 25, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, dvs. henholdsvis 16.382 kr. (2024-niveau) for forsørgere og 12.326 kr. (2024-niveau) for ikke-forsørgere.

For at fremme det økonomiske incitament til at tage job reducerer arbejdsindkomster kontanthjælpsloftets virkning. Det betyder, at det beløb, som kontanthjælpen m.v. reduceres med som følge af arbejdsindkomsten (skattepligtigt beløb), gør, at modtageren kan ”beholde” mere af boligstøtten og særlig støtte (som er skattefrie). Det særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime holdes også uden for kontanthjælpsloftet. Således kan modtageren beholde det særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime ud over kontanthjælpsloftet; det vil sige det beløb pr. udført arbejdstime, som en person kan tjene, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen m.v.

På den måde betyder enhver forøgelse af arbejdsindtægter ved siden af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, at der bliver yderligere plads under kontanthjælpsloftet til særlig støtte og boligstøtte, idet hjælpen nedsættes som følge af arbejdsindtægter.

Kontanthjælpsloftet er individuelt. Det betyder, at det ikke er muligt at overføre uudnyttet ”plads under loftet” til særlig støtte og boligstøtte mellem ægtefæller eller samlevende.

Vurderingen af, om en person kan anses for samlevende eller enlig i relation til indplacering på kontanthjælpsloftet følger reglerne om modtagelse af ordinært børnetilskud efter børnetilskudsloven.

Det gælder for samtlige modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, at kommunen videregiver oplysninger om personens ydelsesniveau og indplacering på kontanthjælpsloftet samt eventuelle andre relevante oplysninger såsom arbejdsindkomst m.v. med henblik på, at Udbetaling Danmark foretager beregning af den samlede hjælp. På den baggrund træffer Udbetaling Danmark også afgørelse om nedsættelse af særlig støtte og boligstøtte under kontanthjælpsloftet.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp og særlig støtte udbetales månedligt bagud for den samme måned, mens boligstøtte udbetales månedligt forud. Boligstøtte bliver udbetalt på baggrund af en foreløbig beregning og udbetaling, der løbende genberegnes, når de faktiske oplysninger i indkomstregisteret foreligger ca. to måneder efter udbetalingen af boligstøtte. Herefter sker der én gang årligt en endelig efterregulering, hvor der tages endeligt højde for alle indkomster, herunder den indkomst som ikke indberettes til indkomstregisteret i løbet af året.

Den samlede nedsættelse som følge af kontanthjælpsloftet foretages første gang for den første hele kalendermåned efter ansøgningen om kontanthjælp. Boligstøtten, som udbetales forud og er foreløbig, indgår i loftsberegningen for den samme kalendermåned, som kontanthjælpen og den særlige støtte udbetales for. Dette indebærer, at den forudbetalte boligstøtte for den første måned i mange tilfælde vil nå at blive udbetalt, inden en foreløbig nedsættelse som følge af kontanthjælpsloftet har kunnet finde sted. Særligt for den første måned får personen udbetalt for meget boligstøtte, som derfor resulterer i et tilbagebetalingskrav, når der tages højde for reglerne om kontanthjælpsloftet. I de fleste tilfælde kan Udbetaling Danmark dog ikke kræve boligstøtten tilbagebetalt, fordi pågældende har været i god tro på udbetalingstidspunktet.

Da boligstøtten er forudbetalt, og kontanthjælp m.v. og særlig støtte er bagudbetalt, og indtægter indtjenes i løbet af måneden, og da boligstøtten for måneden i første omgang beregnes foreløbigt efter månedsmodellen, kan Udbetaling Danmark ikke ved udbetalingen af boligstøtte og særlig støtte have de endelige beløb, der skal indgå i loftsberegningen. Beregningen af og nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte foretages derfor i første omgang foreløbigt, og der foretages løbende en ny beregning af nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet, samtidig med genberegningen af boligstøtten.

Udbetaling Danmark skal foretage den foreløbige beregning af den samlede hjælp, der indgår under kontanthjælpsloftet samt foretage den foreløbige nedsættelse af særlig støtte og boligstøtte i overensstemmelse med de oplysninger, som Udbetaling Danmark har fået fra kommunen, dvs. om personens sats på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og personens indplacering på kontanthjælpsloftet (det vil sige den konkret loftsstørrelse).

Månedens faktisk udbetalte kontanthjælp og den særlige støtte, som kan beregnes forud for loftsreduktionen, afhænger af en eventuel arbejdsindkomst og foreligger ca. en måned efter udbetalingen af den foreløbige boligstøtte.

Den genberegnede boligstøtte for måneden foreligger som udgangspunkt ca. to måneder efter udbetalingen af den foreløbige boligstøtte. Den nye beregning af nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet skal derfor som udgangspunkt finde sted samtidig med Udbetaling Danmarks genberegning af boligstøtten for den pågældende måned. Den nye beregning af nedsættelsen som følge af kontanthjælpsloftet foretages, uanset om genberegningen af boligstøtten medfører ændring af boligstøtten.

Udbetaling Danmark skal også foretage en endelig beregning for nedsættelse af den samlede hjælp i de enkelte måneder i forbindelse med den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb.

3.8.1.2. Lov om individuel boligstøtte

Efter de gældende regler i § 42 a i lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) kan udbetalingen af den beregnede boligstøtte reduceres, hvis et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af § 25 b (kontanthjælpsloft) i lov om aktiv socialpolitik. Reduktionen sker efter reglerne i §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik og regler fastsat i medfør af § 25 e i lov om aktiv socialpolitik. Retten til generhvervelse af udbetalingen af boligstøtte uden nedsættelse efter reglerne i §§ 25 b og 25 c og regler fastsat i medfør af § 25 e opnås uden ansøgning, når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt. §§ 33 og 34 i boligstøtteloven finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om administrationen af boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1599 af 27. december 2019 om beregning af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik og fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter § 25 d i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælpsloftsbekendtgørelse).

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der modtager hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp tillige modtage særlig støtte efter lovens § 34, hvis de har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, samt boligstøtte efter boligstøtteloven, såfremt de opfylder betingelserne herfor. Der er samtidig fastsat en øvre grænse for den samlede hjælp (kontanthjælpsloft).

Boligstøtte efter boligstøtteloven beregnes ud fra huslejens størrelse, husstandens indkomst, dog uden børns indkomst, og boligens størrelse.

Det fremgår af lovens § 8 c, stk. 1, at indkomsten opgøres foreløbigt ved ansøgning om boligstøtte som indkomsten for den første måned, der ansøges om boligstøtte til, ud fra ansøgerens egne oplysninger.

Af lovens § 8 c, stk. 3, fremgår, at den beregnede (foreløbige) boligstøtte opgjort efter ansøgning danner grundlag for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren hver måned, indtil der sker en genberegning af boligstøtten. Boligstøtten for tidligere måneders genberegning af boligstøtte kan justeres i form af tillæg eller fratræk på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og genberegning.

Udbetaling Danmark skal efter § 8 d i boligstøtteloven genberegne boligstøtten for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af boligstøtte, og afvigelsen medfører en ændring af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr. Hvis boligstøtten genberegnes, kan genberegningen medføre en justering i form af tillæg eller fratræk i boligstøtten for en kommende måned. Justeringen kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned.

Ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af husstanden, medfører ikke, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtte i forbindelse med genberegningen af boligstøtten.

Ved den årlige efterregulering af boligstøtte efter boligstøttelovens §§ 46 a og 47 skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales.

Boligstøtteloven indeholder regler om boligydelse, boligsikring og lån til beboerindskud.

Boligydelse ydes til folkepensionister samt førtidspensionister på den gamle ordning (førtidspension, der er tilkendt efter de regler, der var gældende før den 1. januar 2003). Boligsikring ydes til ikke-pensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspensionen efter de regler, der er gældende fra 1. januar 2003 (førtidspensionsreform).

Det fremgår af § 33 i boligstøtteloven, at der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 4.020 kr. pr. år for boligydelse (2024-niveau) eller 3.528 kr. pr. år for boligsikring (2024-niveau). Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et mindre beløb, når beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.

Af § 34 i boligstøtteloven fremgår, at der kan ikke udbetales boligydelse og boligsikring i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 4.020 kr. for boligydelse (2024-niveau) eller 3.528 kr. for boligsikring (2024-niveau). Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et mindre beløb når beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.

3.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som en del af aftalen foreslås det, at der indføres et loft over, hvor meget borgere i kontanthjælpssystemet kan modtage i boligstøtte. Det foreslås, at boligstøtteloftet vil ligge på 350 kr. (2024-niveau) om måneden, og at dette loft vil gælde samlevende og ægtefæller, der modtager forhøjet sats, som er de to eneste familietyper i det nye kontanthjælpssystem, der ikke vurderes at have et tilstrækkeligt økonomisk incitament ved at arbejde i stedet for at modtage ydelser.

Således er boligstøtteloftet fastsat ud fra et pejlemærke om, at kontanthjælpsmodtagere typisk skal have en gevinst på minimum 2.500 kr. om måneden ved at tage et job på lavtlønsområdet. Her tages der afsæt i de såkaldte familietypeberegninger. Boligstøtteloftet understøtter desuden hensigten om, at en kontanthjælpsmodtager maksimalt skal kunne have en disponibel indkomst på 85 pct. af indkomsten for en lønmodtager på lavtlønsområdet.

Boligstøtteloftet erstatter kontanthjælpsloftet, der samtidig ophæves. Dette sikrer en betydelig forenkling af kontanthjælpssystemet, da det nye boligstøtteloft kun indeholder et loft i modsætning til de 29 forskellige loftsstørrelser, der findes i dag i kontanthjælpsloftet. Derudover vil det foreslåede boligstøtteloft ikke indgå i et kompliceret samspil med reglerne om arbejdsindkomst og særlig støtte.

Det foreslås, at boligstøtteloftet finder anvendelse, så snart en person modtager kontanthjælp med forhøjet sats. Første nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet sker dog først for den første hele kalendermåned, hvor en gift eller samlevende modtager kontanthjælp med forhøjet sats. Sidste nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet sker for den sidste hele kalendermåned, hvor en person modtager kontanthjælp med forhøjet sats.

Det betyder, at alle gifte og samlevende modtagere af kontanthjælp, som modtager forhøjet sats på 12.064 kr. (2024-niveau), vil være omfattet af et loft over boligstøtten på maksimalt 350 kr. (2024-niveau).

Personer, der er omfattet af boligstøtteloftet, vil således maksimalt kunne modtage 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte (der er skattefri), så længe de er omfattet af boligstøtteloftet. Arbejdsindtægter vil ikke reducere boligstøtteloftets virkning. Der vil således ikke blive plads til mere boligstøtte, selvom kontanthjælpen til personen reduceres pga. arbejdsindtægter, der trækkes fra i kontanthjælpen.

Boligstøtteloftet skal sikre, at hvis boligstøtten for en person omfattet af boligstøtteloftet overstiger 350 kr. (2024-niveau) for en måned, så reduceres den individuelt beregnede boligstøtte til 350 kr. (2024-niveau) for den pågældende måned. Da boligstøtteloftet er individuelt, beregnes boligstøtten derfor med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for hvert husstandsmedlem, der indgår i beregningen af husstandsindkomsten, jf. § 6 i boligstøtteloven. Det er således kun den andel af boligstøtten, der indgår i boligstøtteberegningen for den eller de personer, der er omfattet af boligstøtteloftet i husstanden, der reduceres som følge af boligstøtteloftet.

Vurderingen af, om en person kan anses for at være samlevende i relation til boligstøtteloftet, følger reglerne om modtagelse af ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven.

Personer, der modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og personer, der modtager det foreslåede tillæg til enlige ikke-forsørgere, vil i relation til boligstøtteloftet ikke blive anset for samlevende.

For nærmere om boligstøtteloftet henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

3.8.2.1. Administration af boligstøtteloftet

Efter gældende regler administrerer og udbetaler Udbetaling Danmark boligstøtte, mens kommunerne administrerer og udbetaler kontanthjælp.

Samtlige modtagere af kontanthjælp, der får den foreslåede forhøjet sats, og hvor kommunen har truffet afgørelse om, at modtageren er gift eller samlevende, er omfattet af boligstøtteloftet. For disse gifte eller samlevende kontanthjælpsmodtagere foreslås det, at kommunen videregiver oplysningen om, at personen og eventuelt ægtefællen/samleveren er omfattet af boligstøtteloftet til Udbetaling Danmark. Dette gøres med henblik på, at Udbetaling Danmark foretager beregning af boligstøtten og træffer afgørelse om nedsættelse af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet.

Boligstøtte bliver udbetalt på baggrund af en foreløbig beregning og udbetalingen bliver løbende genberegnet, når de faktiske oplysninger i indkomstregisteret foreligger ca. to måneder efter udbetalingen af boligstøtte. Herefter sker der én gang årligt en endelig efterregulering, hvor der tages endeligt højde for alle indkomster, herunder den indkomst som ikke indberettes til indkomstregisteret i løbet af året.

Boligstøtten, som udbetales forud og er foreløbig, indgår i beregningen af boligstøtteloftet for den samme kalendermåned, som kontanthjælpen udbetales for. Dette indebærer, at den forudbetalte boligstøtte for den første måned i mange tilfælde vil nå at blive udbetalt, inden en foreløbig nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet har kunnet finde sted. Særligt for den første hele kalendermåned, hvor personen er omfattet af boligstøtteloftet, vil personen få udbetalt for meget boligstøtte, hvilket resulterer i et tilbagebetalingskrav, når der tages højde for boligstøtteloftet. I de fleste tilfælde vil Udbetaling Danmark dog ikke kunne kræve boligstøtten tilbagebetalt, fordi pågældende har været i god tro på udbetalingstidspunktet.

Da boligstøtten er forudbetalt, og kontanthjælp er bagudbetalt, og da boligstøtten for måneden i første omgang beregnes foreløbigt, kan Udbetaling Danmark ikke ved udbetalingen af boligstøtte have den endelige oplysning om, hvorvidt personen er omfattet af boligstøtteloftet for den pågældende måned. Nedsættelsen af boligstøtte foretages derfor i første omgang foreløbigt, og der foretages løbende en ny beregning af nedsættelsen af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet samtidig med genberegningen af boligstøtten.

Udbetaling Danmark skal foretage den foreløbige nedsættelse af boligstøtte ud fra den oplysning, som Udbetaling Danmark har fået fra kommunen. Det vil sige oplysningen om, at personen er omfattet af boligstøtteloftet.

Den genberegnede boligstøtte for måneden foreligger som udgangspunkt to måneder efter udbetalingen af den foreløbige boligstøtte. Den nye beregning af nedsættelsen af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet foreslås derfor som udgangspunkt at skulle finde sted samtidig med Udbetaling Danmarks genberegning af boligstøtten for den pågældende måned. Det er kun nødvendigt at foretage den nye beregning af nedsættelsen som følge af boligstøtteloftet i det omfang, at genberegningen af boligstøtten medfører ændring af boligstøtten. Efter de gældende regler i boligstøtteloven foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering eller omberegning, indgår i efterreguleringen.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark i lighed med gældende ret skal foretage en endelig beregning for nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet i de enkelte måneder i forbindelse med den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb. Da personen allerede er blevet vejledt og har modtaget en afgørelse fra kommunen om, at pågældende er omfattet af boligstøtteloftet vedrørende de enkelte kalendermåneder, der indgår i efterreguleringen, foretager Udbetaling Danmark ikke selvstændig partshøring i forbindelse med efterreguleringen af nedsættelsen af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet.

Efter de gældende regler i kontanthjælpssystemet skal en ændring i en persons forhold, der er afgørende for personens kontanthjælpssats, have virkning fra det tidspunkt, hvor forholdet indtræder - uagtet om dette sker midt i en kalendermåned. Dette gør sig f.eks. gældende for personer, der går fra enlige til gifte. Hovedreglen om, at ændringer i beregningsgrundlaget har virkning fra ændringstidspunktet gælder, medmindre andet fremgår af loven.

Boligstøtteloftet har kun virkning for hele kalendermåneder med kontanthjælp. Det betyder, at en person, der ændrer status fra gift eller samlevende til enlig midt i en måned, for hele den kalendermåned ikke vil være omfattet af boligstøtteloftet. Omvendt gælder det for en person, der ændrer status fra enlig til gift eller samlevende, eller som er gift eller samlevende og bliver modtager af forhøjet sats midt i en måned, først vil være omfattet af boligstøtteloftet den første hele kalendermåned som gift eller samlevende på forhøjet sats.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark skal foretage en ny beregning af boligstøtten, hvis grundlaget for beregningen ændres som følge af ændringer, der betyder, at personen ikke længere er omfattet af boligstøtteloftet, eller at personen bliver omfattet af boligstøtteloftet.

Udbetaling Danmark skal som altovervejende udgangspunkt foretage partshøring i henhold til forvaltningslovens § 19 forud for nedsættelsen af husstandens boligstøtte som følge af boligstøtteloftet i en situation, hvor boligstøttemodtageren ikke kan antages at være bekendt med oplysningen om, at boligstøtten nedsættes som følge af boligstøtteloftet. Dette vil konkret gøre sig gældende i den situation, hvor boligstøttemodtageren er en anden i husstanden end kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle omfattet af boligstøtteloftet.

En person, der får boligstøtten nedsat som følge af boligstøtteloftet, dvs. kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle, vil allerede være blevet vejledt og have modtaget en afgørelse fra kommunen om, at pågældende er omfattet af boligstøtteloftet. Det betyder, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle foretage selvstændig partshøring i forbindelse med beregningen af den foreløbige og nye nedsættelse af boligstøtten eller ved efterreguleringen af nedsættelsen af boligstøtten samt ved en ændret beregning af nedsættelsen af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet.

En boligstøttemodtager i en husstand, som ikke er kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle omfattet af boligstøtteloftet, vil ikke være blevet vejledt og have modtaget en afgørelse fra kommunen om, at pågældende er omfattet af boligstøtteloftet. Det betyder, at boligstøttemodtageren ikke kan antages at være bekendt med oplysningen om, at boligstøtten nedsættes som følge af boligstøtteloftet. Udbetaling Danmark skal derfor som altovervejende udgangspunkt foretage partshøring af boligstøttemodtageren i denne situation forud for nedsættelsen af husstandens boligstøtte som følge af boligstøtteloftet.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark kan undlade at foretage partshøring af den person, der får boligstøtten udbetalt i en husstand med et husstandsmedlem, der får boligstøtten nedsat som følge af boligstøtteloftet. Udbetaling Danmark skal samtidig med nedsættelsen af boligstøtten gøre personen, der får udbetalt boligstøtten, bekendt med begrundelsen for nedsættelsen af boligstøtten samt adgangen til at få sagen genoptaget. Udbetaling Danmark vil kunne fastsætte en frist for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

Det vil være ubetænkeligt ikke at foretage partshøring i den konkrete situation, hvor boligstøttemodtageren er en anden i husstanden end kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle, da boligstøttemodtageren ikke vil kunne komme med oplysninger, der vil kunne føre til et andet resultat. Dette skyldes, at det alene vil være den andel af boligstøtten, der udgør kontanthjælpsmodtageren og ægtefællens andel som husstandsmedlem, der vil blive reduceret som følge af boligstøtteloftet. Forslaget vil således udgøre en fravigelse af forvaltningslovens § 19.

Boligstøtteloftet skal gælde for alle gifte og samlevende, der modtager forhøjet sats i det nye kontanthjælpssystem efter lovens virkningstidspunkt. Personer, der modtager hjælp efter lovens ikrafttrædelse og forud for virkningstidspunktet for boligstøtteloftet, skal vejledes af kommunen om, hvad ophævelsen af kontanthjælpsloftet betyder for hjælpen og om virkningen af det nye boligstøtteloft.

For nærmere om nyt boligstøtteloft henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

3.8.2.2. Ændringer i lov om individuel boligstøtte

Med ændringerne til lov om aktiv socialpolitik i nærværende lovforslag er det foreslået, at kontanthjælpsloftet ophæves.

Forslaget vil indebære, at boligstøtten ikke længere vil kunne reduceres som følge af kontanthjælpsloftet. Der henvises i øvrigt til overgangsbestemmelsen i § 27, stk. 11, hvorefter de hidtidige regler i § 42 a fortsat vil finde anvendelse efter ophævelsen af § 42 a, jf. § 3, nr. 1, for perioder med reduktion af boligstøtte som følge af § 42 a før ophævelsen af § 42 a, jf. § 3, nr. 1.

Med ændringerne til lov om aktiv socialpolitik i nærværende lovforslag, hvor det er foreslået, at kontanthjælpsloftet og § 42 a i boligstøtteloven udgår, foreslås det, at der i stedet indføres et boligstøtteloft.

Det foreslås derfor, at udbetalingen af den beregnede boligstøtte kan nedsættes, hvis et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Nedsættelsen sker efter reglerne i § 25 b og regler fastsat i medfør af § 25 b.

Forslaget vil indebære, at nedsættelsen i boligstøtten sker efter regler fastsat i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås endvidere, at §§ 33 og 34 i boligstøtteloven ikke finder anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er nedsat efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget vil indebære, at boligstøttelovens regel om, at der ikke kan ydes boligsikring (boligstøtte til ikke-pensionister og førtidspensionister fra den 1. januar 2003) og boligydelse (boligstøtte til folkepensionister og førtidspensionister før den 1. januar 2003) i form af tilskud eller lån, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 4.020 kr. for boligydelse (2024-niveau) eller 3.528 kr. for boligsikring (2024-niveau), eller hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 4.020 kr. for boligydelse (2024-niveau) eller 3.528 kr. for boligsikring (2024-niveau), ikke finder anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er nedsat på baggrund af boligstøtteloftet. Med forslaget sikres det, at en husstand ikke får begrænset boligstøtten yderligere som følge af reglen i boligstøtteloven om bagatelgrænsen.

Forslaget vil endvidere indebære, at der som følge af boligstøtteloftet ikke vil være husstande, der vil kunne miste hele boligstøtten som følge af boligstøtteloftet alene, og det er derfor vurderet, at der ikke er behov for bestemmelser om generhvervelse af ret til udbetaling af boligstøtte uden ny ansøgning om boligstøtte.

Det foreslås herudover, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om administrationen af boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøtten efter den foreslåede § 25 b, som affattet i lovforslagets § 1, nr. 41.

Forslaget vil indebære, at der kan fastsættes regler om, at tilbagebetaling af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet sker efter reglerne i boligstøtteloven om tilbagebetaling, herunder klageadgangen. Der kan ligeledes fastsættes regler om, fra hvilket tidspunkt den fulde boligstøtte udbetales efter en periode med nedsat boligstøtte som følge af boligstøtteloftet.

For nærmere om nyt boligstøtteloft henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

3.9. Højere beløbsgrænse for formue

3.9.1. Gældende ret

Kontanthjælpssystemet er det underste økonomiske sikkerhedsnet og bygger på princippet om selvforsørgelse. Det betyder, at man ikke kan få hjælp, hvis behovet for hjælp kan løses uden for lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan derfor ikke yde hjælp til en borger, som kan forsørge sig selv, eller som har mulighed for at blive forsørget på anden måde f.eks. via lønindkomst, formue eller en anden ydelse.

Efter de gældende regler har enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. En gift kontanthjælpsansøger skal derfor som udgangspunkt forsørges af sin ægtefælle. Først hvis ægtefællen ikke kan løfte forsørgelsespligten, kan der ydes kontanthjælp. Det betyder, at der ved beregning af hjælp til ægtefæller tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold, herunder indtægter og formue.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov.

Det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvad der kan betragtes som formue. Det er kommunen, der træffer afgørelse om retten til hjælp, og det er derfor også kommunen, der vurderer og træffer afgørelse om hvilke aktiver, der indgår i opgørelsen af formue. Formue er bl.a. penge, herunder kontanter og indestående på konti, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, f.eks. aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv og lignende. Formue kan også være kapitalpensioner, kostbart indbo (f.eks. kostbare malerier og møbler ud over det sædvanlige), lotterigevinster, biler og både, ligesom sommerhuse udgør formue.

Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr., jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår videre af lovens § 14, stk. 2, at kommunen skal se bort fra den del af formuen, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens eller familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen skal i det enkelte tilfælde vurdere, om der ud over minimumsbeløbet er grundlag for at se bort fra en formålsbestemt formue.

Kommunen ser normalt bort fra formue i form af ejerbolig eller andelsbolig, hvis boligen er ansøgerens eller familiens primære bolig. Hvis der er betydelig friværdi i en ejerbolig, der tjener som bolig for ansøgeren og eventuel familie, kan kommunen ud fra en konkret vurdering henvise ansøgeren til at optage lån, forudsat at ansøgeren vil kunne klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet, og lånet reelt kan optages.

Herudover skal kommunen se bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom, visse erstatninger og pensioner uden tilbagekøbsret, dvs. pensionsordninger, der ikke kan rådes over.

Formuegrænserne blev indført i 1998 med Folketingets vedtagelse af lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik. Med loven fra 1998 blev bestemmelsen fra bistandslovens § 39, stk. 1, om, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov, videreført som § 14. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 5031, at baggrunden for, at formuegrænserne blev angivet i selve loven, var en anbefaling fra kontanthjælpsudvalget (udvalget blev nedsat i foråret 1995).

3.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De nuværende formuegrænser i § 14 i lov om aktiv socialpolitik er ikke blevet ændret, siden de blev indført i 1998.

Den manglende tilpasning af beløbsgrænserne står i modsætning til, at selve kontanthjælpen reguleres med lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Det betyder, at formuekravet bliver strammere år for år, fordi det ikke følger den generelle økonomiske udvikling i samfundet.

Aftalepartierne er derfor enige om at hæve formuegrænsen til 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for ægtefæller. Aftalepartierne er også enige om, at formuegrænserne fremover skal satsreguleres i samme takt som kontanthjælpssatserne.

Det foreslås derfor, at formuegrænserne i lov om aktiv socialpolitik ændres fra 10.000 kr. pr. person til 15.000 kr., og for ægtefæller fra 20.000 kr. til 30.000 kr. Endvidere foreslås det, at den højere formuegrænse satsreguleres en gang om året, så reguleringen følger samme satsregulering som de foreslåede nye kontanthjælpssatser: sats til hjemmeboende under 30 år, mindstesats, grundsats og forhøjet sats.

Den foreslåede ordning vil medføre, at personer, der ansøger om kontanthjælp, eller som modtager kontanthjælp, vil kunne have en formue på op til 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for ægtefæller, uden at dette har betydning for retten til kontanthjælp.

Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at beløbene i § 14, stk. 1, vil blive satsreguleret efter § 109 i lov om aktiv socialpolitik, således at beløbene en gang årligt vil blive reguleret med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene vil blive afrundet til nærmeste hele beløb deleligt med 100.

Med forslaget ændres ikke ved, hvilke typer af formue der ses bort fra ved beregningen af hjælp. Der henvises dog til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger om at ophæve kravet om, at borgere i kontanthjælpssystemet skal hæve pensionsopsparinger med tilbagekøbsret, hvis pensionsopsparingen er indbetalt af en arbejdsgiver som led i en obligatorisk pensionsordning.

For nærmere om ændring af formuegrænserne henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.

For nærmere om satsregulering af formuegrænserne henvises til lovforslagets § 1, nr. 123 og 126, og bemærkningerne hertil.

3.10. Obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger

3.10.1. Gældende ret

Det fremgår af § 15 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

Reglerne om, at kommunerne i visse tilfælde kan se bort fra formue i form af kapitalpensioner m.v., er fastsat ved bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1380 af 2. juni 2021 om kapitalpensioner m.v. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 15 i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det fremgår, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 14, som indeholder hovedreglen om, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov, samt en række undtagelser til denne hovedregel.

Der er i § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsat regler om, at en kommune i en periode på 6 måneder fra personens ansøgning om hjælp efter lovens § 11 (karensperioden) skal se bort fra pågældendes formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

Efter udløbet af karensperioden kan kommunen, jf. § 2 i bekendtgørelsen, kun se bort fra kapitalpension m.v., jf. § 1, stk. 1, som ikke overstiger 50.000 kr., for ægtefæller 100.000 kr. (bagatelgrænsen).

Kommunen ser efter bekendtgørelsens §§ 3 og 4 i visse tilfælde bort fra en persons og en ægtefælles formue i form af udbetalt indestående på den særskilte SP-konto (den Særlig Pensionsordning), og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.

3.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om at ophæve kravet om, at borgere i kontanthjælpssystemet skal hæve pensionsopsparinger med tilbagekøbsret, hvis pensionsopsparingen er indbetalt af en arbejdsgiver som led i en obligatorisk pensionsordning. På den måde får personer, der får brug for hjælp i kontanthjælpssystemet, bedre muligheder for at fastholde deres obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsopsparing.

Det foreslås, at der i lovens § 14 fastsættes regler om, at kommunerne skal se bort fra obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger med tilbagekøbsret ved vurderingen af formue efter § 14.

Forslaget skal ses i lyset af, at reglen om førtidig hævning af pensioner modvirker det generelle ønske om, at borgerne selv sparer op til egen pension. Derudover er obligatoriske arbejdsgiveradministrerede pensioner ikke selvvalgte, ligesom den enkelte typisk ikke har indflydelse på, om pensionen er med tilbagekøbsret eller ej.

Afskaffelse af betingelsen om at hæve obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsopsparinger ændrer ikke på, at øvrig pensionsformue med tilbagekøbsret skal realiseres efter en karensperiode på 6 måneder, hvis størrelsen af denne pensionsformue ligger over bagatelgrænsen.

Det foreslås samtidigt, at lovens bestemmelser om en persons formue samles i § 14. Det indebærer, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 15, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret, flyttes til § 14. Flytningen har ingen indholdsmæssig betydning, men sker alene af ordensmæssige hensyn og for at samle de bestemmelser, der handler om kommunens vurdering af formue i den samme paragraf.

For nærmere om ændring af reglerne om formue i form af kapitalpension henvises til lovforslagets § 1, nr. 31-34, og bemærkningerne hertil.

3.11. Rettighedsbaseret hjælp til medicin

3.11.1. Gældende ret

Efter den gældende § 82 i lov om aktiv socialpolitik kan en person efter ansøgning få økonomisk hjælp til at dække sine udgifter til nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet medicin til sig selv og sine børn, hvis personen ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Det fremgår af § 82, at kommunen yder hjælp til betaling af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende, hvis udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren og ægtefællen ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften, og hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.

Der gælder ikke et krav om, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold – en såkaldt social begivenhed. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere, studerende og andre lavindkomstgrupper kan være omfattet af reglen. Det kan folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne fra før 2003 derimod ikke, fordi de i givet fald skal have hjælp efter reglerne om helbredstillæg og personligt tillæg i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Ansøgning om hjælp efter § 82 skal som altovervejende hovedregel indgives, inden behandlingen udføres. § 88 fastslår det almindelige socialretlige princip om, at der normalt ikke kan ydes støtte til udgifter, som en person har påtaget sig før ansøgningen. Når der ydes hjælp til medicin efter § 82, bør det fremgå præcist, hvilken medicin der er omfattet af bevillingen. Hjælp efter § 82 er subsidiær i forhold til hjælp efter anden lovgivning.

Hjælpen efter § 82 er som anført ovenfor behovsbestemt, idet kommunen alene kan yde hjælp efter denne bestemmelse, hvis ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens og en eventuel ægtefælles økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed for selv at betale en del af udgiften. Ved vurderingen af, om ansøgeren selv har mulighed for at betale udgiften, lægges der vægt på ansøgerens rådighedsbeløb og formue. Som udgangspunkt er det forholdene på tidspunktet for kommunens afgørelse, der er afgørende for, om betingelserne for hjælp er opfyldt. Støttemuligheder fra statens uddannelsesstøtte i form af stipendium og lån ligestilles i den forbindelse med en indtægt. Der kan ikke ydes hjælp til den del af udgiften, som dækkes af en privat forsikring, f.eks. Sygeforsikringen ”danmark”. Således kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren eller en eventuel ægtefælle har indtægter eller formue, som kan dække udgiften.

Rådighedsbeløbet fastlægges med udgangspunkt i de månedlige nettoindtægter fratrukket de rimelige og nødvendige faste udgifter. Rådighedsbeløbet skal dække udgifterne til mad, tøj og andre udgifter.

Rimelige og nødvendige faste udgifter kan for eksempel være udgifter til husleje, herunder el, vand og varme, telefonabonnement, internet, børnepasning og børnebidrag. Eksemplerne er ikke udtømmende.

Hvis ansøgeren har formue i form af kontantbeløb eller andre formuegoder, der kan dække den ansøgte udgift, kan der ikke ydes behovsbestemt hjælp.

Efter praksis kan der ikke ses bort fra de 10.000/20.000 kr., jf. § 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, i forbindelse med hjælp i særlige tilfælde. Se Ankestyrelsens principmeddelelse A-24-04, hvor Ankestyrelsen fandt, at reglen om, at kommunen ser bort fra et beløb på op til 10.000 kr. efter sin placering i lovens kapitel 4, kun fandt anvendelse på løbende forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og at den derfor ikke kunne anvendes på bevilling af hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10.

3.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen, at der indføres en ret til at få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for personer i kontanthjælpssystemet, og at samme ret skal gælde for børn, som bor hos en forælder, der modtager kontanthjælp. Formålet er at undgå, at personer i kontanthjælpssystemet, herunder børn af kontanthjælpsmodtagere, ikke får den nødvendige medicin, fordi de ikke har kendskab eller ressourcer til at ansøge om tilskud efter den gældende regel i § 82 i lov om aktiv socialpolitik.

Med den foreslåede § 82 b vil der blive indført en ret til at få dækket 100 pct. af egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for alle personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 12 måneder ud af de seneste 18 måneder. Måneder, hvor personen delvist har modtaget kontanthjælp, eller hvor personen i en måned har modtaget en udbetaling på 0 kr., f.eks. fordi hjælpen er blevet nedsat på grund af en ægtefælles indtægter, vil tælle med i opgørelsen af de 12 måneder.

For børn under 18 år, som bor hos en forælder, der modtager kontanthjælp, vil retten gælde fra den første dag, hvor forælderen er berettiget til kontanthjælp.

Personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, vil tilsvarende være omfattet af retten til hjælp til medicin efter mindst 12 måneder på kontanthjælp ud af de seneste 18 måneder.

Der vil som udgangspunkt kun blive ydet hjælp til betaling for det billigste præparat.

I modsætning til den gældende § 82 i lov om aktiv socialpolitik vil personen ikke skulle ansøge om at modtage hjælp til medicin. Dækningen vil blive ydet direkte på apoteket. Det betyder, at kontanthjælpsmodtageren ikke selv skal lægge penge ud for medicinen.

Kommunen vil skulle videregive oplysningen om, at kontanthjælpsmodtageren og dennes eventuelle børn har opnået ret til medicintilskud, digitalt til Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR). På den måde vil apotekerne få adgang til at se retten til dækningen i CTR.

Et barn har ret til medicintilskud fra og med den dato, hvor forælderens ret til kontanthjælp påbegyndes. Det vil være en betingelse, at forælderen, der modtager kontanthjælp, har barnet boende hos sig. Barnets bopæl fremgår af registreringen i Det Centrale Personregister (CPR). Tilskuddet til et barn af en kontanthjælpsmodtager stopper den dag, hvor barnet fylder 18 år. Barnets alder vil fremgå af data i Kommunernes Ydelsessystem (KY) og vil blive kommunikeret automatisk til CTR. CTR opdateres dagligt og registrerer automatisk, når systemet har modtaget oplysning om, at et barn nu er fyldt 18 år.

Hjælp til medicin vil være subsidiær i forhold til tilskud efter sundhedsloven, mens bestemmelser i anden lovgivning, herunder bl.a. dækning af nødvendige merudgifter efter regler i serviceloven og barnets lov, vil være subsidiære i forhold til medicintilskuddet. Der skal ikke tages hensyn til, om der efterfølgende ydes tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”, da man ikke kender de aktuelle tilskud på tidspunktet for betalingen. Der er herved lagt vægt på, at medicintilskuddet efter den politiske intention skal være en ret for personen, og at udøvelse af retten skal være nem og uden hindringer.

Hjælpens størrelse vil blive beregnet efter det normale regionstilskud. Det vil betyde, at kontanthjælpsmodtagerens hjælp vil blive beregnet ud fra prisen på det billigste lægemiddel.

Hvis lægen har angivet, at en person skal have et bestemt præparat, vil der alene blive ydet hjælp svarende til prisen på det billigste lægemiddel. Personen vil i dette tilfælde have en egenbetaling svarende til differencen. Det forudsættes dog, at lægen vil søge om individuelt tilskud, hvis lægen angiver, at der ikke kan ske substitution (Ej S), og dette lægemiddel ikke er det billigste. Lægen vil således have kunne ansøgt om individuelt tilskud til det bestemte lægemiddel efter sundhedslovens § 145 om enkelttilskud, således at personen vil få hjælp til egenbetalingen beregnet efter regionstilskud efter § 145 i sundhedsloven. Personen må i den situation afvente afgørelsen om enkelttilskud eller selv afholde differencen. Apotekerne kan ikke sende regningen på differencen videre til kommunen.

Hvis det billigste lægemiddel ikke er på lager på det enkelte apotek, må personen afvente eller hente denne medicin på et andet apotek.

Medicin, der ikke ydes generelt tilskud til, men hvor personen har fået bevilget enkelttilskud til, vil være tilskudsberettiget efter sundhedsloven og derfor være omfattet af reglen.

Den foreslåede hjælp til medicinudgifter har ikke betydning for de henstandsordninger, som apotekerne i dag kan indgå med personer, der forventer en meget høj CTR-saldo. Har en person fået henstand med betaling, skal en eventuel gæld til apoteket fortsat afvikles, selvom personen opnår ret til hjælp til medicinudgifter fra kommunen.

CTR opdateres én gang i døgnet, og kontanthjælpsmodtageren vil derfor kunne få hjælp til medicin i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til, at betingelserne for hjælp til medicin er opfyldt. Hvis oplysningerne i CTR er fejlbehæftede eller ikke er opdaterede, og det derfor ikke fremgår af CTR, at personen har ret til betaling, må personen selv lægge ud, hvis personen har akut behov for medicinen, eller komme tilbage dagen efter. Hvis personen selv lægger ud for medicinudgiften, vil personen kunne få efterbetalt egenbetalingen hos kommunen. Apoteket vil samtidigt skulle korrigere bagud i CTR, hvis kommunen har været forsinket med indberetning til CTR. Dette vil foregå manuelt.

Apoteket afregner direkte med den enkelte kommune ved fremsendelse af en afregningsfil til kommunen.

Hvis en person har fået udbetalt hjælp til medicin uberettiget, vil der ikke kunne rejses krav om tilbagebetaling. Det samme gør sig gældende for helbredstillæg efter pensionslovene. Baggrunden herfor er, at det vil være uforholdsmæssigt administrativt tungt at opkræve hjælp til medicin, der er udbetalt uberettiget, samt at det må lægges til grund, at den tilskudsberettigede medicin har været helbredsmæssigt nødvendig for den konkrete person.

Der vil skulle ske tilpasning af Kommunernes Ydelsessystem (KY) og Apotekernes it-system, idet de to systemer fremover skal kunne udveksle de relevante oplysninger. Der skal ligeledes oprettes et særskilt regelnummer for udlevering af medicin efter de kommende regler, som kan opdeles på voksne og børn.

Det bemærkes, at en kontanthjælpsmodtager fortsat vil kunne ansøge om hjælp efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik i den periode på de 12 måneder, hvor kontanthjælpsmodtageren endnu ikke har opnået ret til at få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin efter den nye bestemmelse § 82 a.

For nærmere om hjælp til medicin henvises til lovforslagets § 1, nr. 105, og bemærkningerne hertil.

3.12. Ensartede ferierettigheder

3.12.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har personer, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Det fremgår af § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til ferie indebærer, at personen under afholdelse af ferien ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 13, stk. 1-6, i lov om aktiv socialpolitik. Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, har ikke denne ret til ferie.

Der er ikke tale om en egentlig optjening af ferie, og personen kan derfor ikke efterfølgende, hvis personen kommer i arbejde, medtage uddannelses- eller kontanthjælp til ferie i et ansættelsesforhold.

I Ankestyrelsens principmeddelelse 59-14 har Ankestyrelsen bl.a. fastslået følgende:

”En tidligere uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager vil ikke efterfølgende kunne få uddannelses- eller kontanthjælp udbetalt under ferie i ansættelsesforhold, herunder i støttet beskæftigelse, efter uddannelses- eller kontanthjælpsforløbets ophør.

Det gælder, selvom personen før ansættelsesforholdets begyndelse har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, selvom der er tale om tvungen ferie, selvom personen ikke har ret til løn eller feriepenge under ferien, og selvom personen ikke har haft mulighed for at spare op til feriens afholdelse."

Ferien efter § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik skal afholdes inden for de 12 følgende måneder, efter at retten til ferie er opnået. Ferien kan afholdes som enkelte dage eller ugevis. En ferieperiode kan dog højst vare to uger ad gangen. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Det er også en betingelse, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. de almindelige regler om klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Reglerne om placering af ferien fremgår af § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik.

Retten til ferie er individuel. Det betyder, at opgørelsen af de 12 måneder sker individuelt på baggrund af de ydelser, som personen har modtaget. De nærmere regler om opgørelsen af 12 sammenhængende måneder fremgår af bekendtgørelse nr. 1470 af 16. december 2019 om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse i forbindelse med ferie.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 12, 5. pkt., og § 32 skal eventuel optjent ferie med feriegodtgørelse afholdes forud for ferie med ydelse.

Det fremgår videre af § 32 i lov om aktiv socialpolitik, at feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov, bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.

Efter de gældende regler har personer, der modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke ret til ferie med ydelse. En person, der modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, vil derfor blive trukket i ydelse, når personen holder ferie med feriegodtgørelse efter ferieloven. Det vil sige, at hjælpen er suspenderet i den periode, hvor kontanthjælpsmodtageren holder ferie med feriegodtgørelse. Fradraget kan kun svare til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er beregnet til at dække.

Feriegodtgørelse efter ferieloven optjenes med 2,08 feriedage pr. måneds ansættelse, uanset hvor mange timer personen har haft i ansættelsen. Det fremgår af § 5 i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2024. Ved ansættelse i kortere tid end en måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage pr. måned. Det betyder, at for en person, der kun har få løntimer, vil den optjente feriegodtgørelse pr. dag kunne udgøre et lavere beløb end den beregnede kontanthjælpssats pr. dag.

Efter ferieloven skal ferie holdes med fem dage om ugen. Det vil sige, at lørdag og søndag ikke indgår i beregningen af ferieugen. I modsætning hertil udbetales hjælp i kontanthjælpssystemet (selvforsørgelse- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp) som et månedligt beløb og dækker dermed alle syv kalenderdage i en uge, herunder også lørdag og søndag.

Det betyder, at fem feriedage, som er optjent efter ferieloven, svarer til en uges ferie og dermed til syv dage med kontanthjælp. Antallet af feriedage skal derfor omregnes til kalenderdage, når det vurderes, hvor mange dage en feriegodtgørelse omfatter. Der henvises til Ankestyrelsens principmeddelelse 68-15, hvor Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i en sag, hvor en borger havde ansøgt om udbetaling af feriegodtgørelse for 25 feriedage, fandt, at feriegodtgørelsen var bestemt til at dække fem ugers ferie og dermed 35 kalenderdage. Der skulle derfor ske fradrag for feriegodtgørelsen svarende til hjælpen for 35 kalenderdage.

Det er efter de gældende regler ikke muligt at få supplerende kontanthjælp til feriegodtgørelsen, selvom feriegodtgørelsen udgør et lavere beløb pr. dag end den beregnede kontanthjælpssats pr. dag.

3.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at reglerne for at afholde ferie ensrettes, så alle borgere i kontanthjælpssystemet (inklusive borgere på den nye mindstesats) får mulighed for at afholde fire ugers ferie, når de har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder.

Aftalepartierne er også enige om, at det skal være muligt for borgere i kontanthjælpssystemet at få supplerende kontanthjælp til deres feriegodtgørelse op til den konkrete kontanthjælpssats udmålt pr. afholdt feriedag.

3.12.2.1. Ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere på mindstesats

Efter de gældende regler har kun personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, ret til ferie med ydelser. Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, har ikke denne ret til ferie.

Det foreslås, at personkredsen i § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, som har ret til op til 4 ugers ferie med ydelse efter 12 sammenhængende måneder på kontanthjælp, udvides til at omfatte alle modtagere af kontanthjælp uanset sats (mindstesats, grundsats, forhøjet sats eller sats som hjemmeboende).

Personer, der i dag modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, vil med lovforslagets § 1, nr. 35, om en ny ydelsesstruktur, fra lovens virkningstidspunkt modtage mindstesats. Mindstesatsen erstatter de nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse (SHO-ydelser), som ydes til personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene. Nogle blandt disse vil modtage sats som hjemmeboende.

Den foreslåede ordning vil medføre, at personer, der modtager kontanthjælp med mindstesats, herunder satsen for hjemmeboende, vil få ret til ferie med ydelser på samme måde som øvrige kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder.

Forslaget vil desuden skabe et mere enkelt og ensrettet kontanthjælpssystem samt sikre fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af ny arbejdspligt for personer, der modtager mindstesats. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet). Med forslaget om ny arbejdspligt vil personer i målgruppen blive forpligtet til aktiv deltagelse i op til 37 timer ugentligt svarende til det ordinære arbejdsmarked, hvor der er ret til ferie. Det bemærkes, at en lønmodtager, der optjener ferie efter ferieloven, optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måned, lønmodtageren er ansat svarende til 5 ugers årlig ferie. Ferien kan holdes løbende, når ferien er optjent efter månedens udløb.

Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse om, at en feriedag efter ferieloven svarer til 1,4 dage på kontanthjælp. Formålet hermed er at indarbejde praksis for omregning af ferie efter ferieloven til dage med kontanthjælp i lovgivningen. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Når ferie er optjent efter ferieloven, svarer 5 feriedage til en uges ferie og dermed til 7 kalenderdage. Kontanthjælp udbetales månedsvis og dækker alle 7 dage i en uge, inklusiv lørdag og søndag. Det betyder, at en feriedag efter ferieloven svarer til 1,4 dage på kontanthjælp (7:5 = 1,4). Med indsættelsen af reglen sker der ikke ændringer af retstilstanden.

Med forslaget ændres ikke i øvrigt ved betingelserne for ret til ferie med ydelse eller afholdelse af ferie.

For nærmere om ret til ferie for alle i kontanthjælpssystemet henvises til forslaget til § 13, herunder § 13, stk. 12, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 25, og bemærkningerne hertil.

3.12.2.2. Supplerende kontanthjælp under ferie

For modtagere af kontanthjælp sker der ved ferieafholdelse med feriegodtgørelse efter ferieloven og ferietillæg efter barnets lov ikke fradrag i hjælpen krone for krone for feriegodtgørelsen, men i stedet foretager kommunen et fradrag for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække. For borgere med få løntimer betyder det, at de vil kunne modtage et mindre beløb pr. dag i feriegodtgørelse, når de har få løntimer pr. måned, end hvis de alene havde modtaget kontanthjælp.

Personer, som har optjent en lav feriegodtgørelse eller ferietillæg pr. dag, har derfor ingen tilskyndelse til at afholde ferie med feriegodtgørelse. Reglerne understøtter dermed ikke intentionen om, at flere kontanthjælpsmodtagere skal tage supplerende beskæftigelse (løntimer).

Aftalepartierne er enige om at give borgere i kontanthjælpssystemet ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp, så borgeren kan supplere sin feriegodtgørelse med kontanthjælp op til sin kontanthjælpssats pr. afholdt feriedag.

Det foreslås derfor, at reglen i § 32 om, at ferie med feriegodtgørelse skal afholdes inden afholdelse af ferie med kontanthjælp, suppleres med regler om, at personer, som holder ferie med feriegodtgørelse, kan modtage supplerende kontanthjælp op til den beregnede kontanthjælpssats, når personen holder ferie efter feriereglerne i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 13, stk. 12. Ændringen foreslås at omfatte alle personer i kontanthjælpssystemet, som har ret til ferie efter § 13, stk. 12, i loven. Det vil også sige den personkreds, som ikke er omfattet af de gældende regler om ret til ferie, men som med forslaget til § 13, stk. 12, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 25, også får ret til ferie fremover.

Den supplerende hjælp vil alene kunne udbetales, hvis personens feriegodtgørelse er lavere pr. dag end den beregnede kontanthjælp pr. dag, som borgeren ville have fået, hvis denne havde afholdt ferie med fuld kontanthjælp.

Den foreslåede ordning vil medføre, at personer, der har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, vil kunne anvende optjent feriegodtgørelse og få supplerende kontanthjælp under ferien. Personen vil dermed kunne udnytte retten til at holde ferie efter § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, og være fritaget for at stå til rådighed uden at blive dårligere økonomisk stillet. Personer, der har modtaget kontanthjælp i under 12 måneder, har efter reglerne ikke ret til ferie med kontanthjælp og får dermed heller ikke ret til ferie med feriegodtgørelse og supplerende kontanthjælp.

Den foreslåede ordning forventes at føre til, at flere personer, der modtager kontanthjælp, vil afholde ferie optjent efter ferieloven.

Den foreslåede ordning vil endvidere medføre bedre vilkår for de personer, der tager beskæftigelse i få timer, og understøtte de styrkede incitamenter til at søge beskæftigelse, herunder det lempeligere indkomstfradrag, jf. forslaget i § 1, nr. 58.

For nærmere om ret til supplerende kontanthjælp i forbindelse med afholdelse af ferie henvises til lovforslagets § 1, nr. 59, og bemærkningerne hertil.

3.13. Afklaring af personer fyldt 30 år

3.13.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke udtrykkelige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om kommunens afklaring af personer, der har modtaget ydelser i længere tid i kontanthjælpssystemet. Det er dog formålet med kontanthjælpen at give en midlertidig hjælp. Det følger derudover bl.a. af de gældende regler om kontaktforløb m.v. i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at reglerne skal understøtte, at personen får den indsats, der er behov for. Jobcentret tilrettelægger og gennemfører et kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

Det følger endvidere bl.a. af § 10 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen løbende skal følge sager efter loven for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Jobcentret foretager opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats, herunder på, om personen udnytter sine arbejdsmuligheder. Denne opfølgning sker i forbindelse med kontaktforløbet.

Derudover følger det af § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), at kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Det bemærkes, at efter den gældende § 10 i retssikkerhedsloven har myndigheden ansvaret for, at sager, der behandles efter loven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne i retssikkerhedsloven gælder for behandlingen af alle typer af sager på det sociale område, det vil sige alle de sager, der er omfattet af retssikkerhedsloven. Ved kommunernes behandling af sager efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder retssikkerhedsloven tilsvarende anvendelse, jf. § 1, nr. 5 og 6, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunen skal derfor løbende sikre opfølgning af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med kontaktforløbet. Det betyder bl.a., at kommunen løbende skal sikre, at borgere får deres sag forberedt til og forelagt kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, hvis de vurderes at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Opgørelse af tidsperioder i kontaktforløb og ved ret- og pligt tilbud fremgår af § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Perioderne opgøres som en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse. Ved et ydelsesskift til en anden ydelse påbegyndes der en ny periode, bortset fra enkelte undtagelser.

Beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af tidsperioderne, jf. § 10, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen er i dag bl.a. udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform om, hvorledes den sammenhængende periode nærmere skal beregnes.

3.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af aftalen fremgår det bl.a., at et nyt kontanthjælpssystem i højere grad skal understøtte, at hjælpen har et midlertidigt sigte og tage særlig hånd om udsatte og sårbare personer. Derfor ønsker aftalepartierne at indføre en afklaringsret for alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det fremgår endvidere, at afklaringsretten vil skulle gælde for aktivitetsparate personer, der er fyldt 30 år, der modtager kontanthjælp, og som ikke er omfattet af reglerne om program efter integrationsloven, når de har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i en sammenhængende periode på to år.

Forslaget indebærer derfor et nyt tiltag, hvor kommunerne vil få pligt til at afklare alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, og som har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Forslaget vil gælde de personer, som på afklaringstidspunktet er visiterede som aktivitetsparate. Det vil ikke være et krav, at man har været visiteret som aktivitetsparat i hele perioden.

Det nye tiltag vil således gælde for de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, og ved siden af de gældende regler, der skal sikre løbende opfølgning, og at personer i kontanthjælpssystemet får den indsats, der er behov for.

For aktivitetsparate udlændinge - som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven - bemærkes, at det fremgår af aftalen, at det nye tiltag ikke vil skulle gælde denne gruppe. Der er herved lagt vægt på, at der i forvejen er løbende fokus på at afklare situationen for udlændinge i program efter integrationsloven, hvorfor der ikke vurderes behov for et supplerende tiltag for denne gruppe. Det bemærkes i øvrigt, at terminologien med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet) ændres, således at »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet” ændres til »introduktionsprogrammet«.

Det vurderes, at det foreslåede nye tiltag vil understøtte, at personerne længst væk fra arbejdsmarkedet får den rette indsats og ydelse, og at kommunerne sikrer fremdrift i de pågældendes sager.

Det foreslås, at perioden på to år vil skulle opgøres som en sammenhængende periode, og at perioden vil skulle opgøres på samme måde, som kommunerne i dag opgør sammenhængende perioder i forhold til bl.a. kontaktforløbet og ret og pligt til tilbud efter reglerne i § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget vil indebære, at opgørelsen af den to-årige periode vil blive omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter beskæftigelsesministeren bl.a. har fastsat nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om opgørelsen af sammenhængende perioder i lovens § 9, stk. 1, herunder om, hvorledes den sammenhængende periode skal beregnes, og hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt.

Det foreslås, at det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge rammerne for afklaringen, herunder at vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder.

På den baggrund foreslås, at afklaringen skal bestå i en vurdering af, om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller om personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet, jf. nærmere nedenfor. Der vil ikke blive fastsat yderligere regler om rammerne for den nye afklaring, men det vil ved en gennemgang af personens sag være naturligt, at kommunen tager udgangspunkt i personens jobmål, ressourcer og mulige barrierer, som personen oplever for at komme i job og uddannelse. Det kan både være ressourcer og barrierer af beskæftigelsesmæssig karakter, men kan også være af f.eks. social og helbredsmæssig karakter. Det kan f.eks. være relevant, at kommunen inddrager kompetencer fra social-, sundheds-, misbrugs- eller familieområdet. Kommunen skal endvidere vurdere, om der er behov for at indhente yderligere oplysninger, eksempelvis helbredsoplysninger.

Afklaringen vil således skulle bestå dels af en vurdering af, om personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at vurdere, om personen er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension efter gældende regler. Dels skal der være en stillingtagen til, hvilken indsats der kan iværksættes for personen, hvis personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås derfor at fastsætte regler om, at afklaringen skal bestå i kommunens vurdering af, om personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet. Såfremt kommunen vurderer, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, skal rehabiliteringsteamet vurdere, om personen er i målgruppen for enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Vurderer kommunen, at personens sag ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet, og personen derfor fortsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen tage stilling til, hvilken indsats der kan iværksættes for personen.

Det betyder, at hvis kommunen vurderer, at personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, vil kommunen på baggrund af indstillingen fra teamet kunne træffe afgørelse i personens sag. Personen vil have mulighed for at klage over kommunens afgørelse ligesom i dag.

Hvis kommunen derimod vurderer, at personen ikke er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, og fortsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen tage stilling til, hvilke konkrete indsatser der vil kunne iværksættes for at understøtte, at personen bliver en del af arbejdsmarkedet. Hvis personen allerede får en indsats, skal kommunen vurdere, om den indsats, personen får, er den rette indsats, eller om der er behov for ændringer i indsatsen. Det kan f.eks. være, at personen har behov for et tilbud om virksomhedspraktik. Hvis personen ikke får en indsats, skal kommunen vurdere, om personen har behov for en indsats og i givet fald hvilken. Kommunens vurdering vil ikke være en afgørelse. Vurderingen vil i stedet skulle betragtes som et almindeligt processuelt sagsbehandlingsskridt. Der vil således ikke være mulighed for at klage over kommunens vurdering. Hvis der efterfølgende bliver truffet en afgørelse om et beskæftigelsesrettet tilbud, f.eks. om virksomhedspraktik, vil man kunne klage over tilbuddet ligesom i dag.

Kommunen vil ikke skulle foretage særskilte registreringer i forbindelse med vurderingen, da der er tale om et sagsbehandlingsskridt, som skal fremgå af personens sag, når kommunen har foretaget vurderingen.

For personer, der bliver omfattet af reglerne om arbejdspligt efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet), vil vurderingen af, hvilken indsats der skal iværksættes, skulle ske inden for rammerne af de indsatser, der kan tilbydes personer omfattet af arbejdspligt.

3.13.2.1. Genvurdering

Afklaringen af personen skal understøtte, at kontanthjælpen har et midlertidigt sigte, samt at personer, som er udsatte og har problemer ud over ledighed, oplever progression.

Forslaget indebærer derfor, at kommunen efter den første afklaring vil skulle foretage en genvurdering af personens sag hvert andet år efter den foreslåede bestemmelse, så længe den pågældende modtager kontanthjælp som aktivitetsparat. Det betyder, at hvis kommunen vurderer, at personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet, vil kommunen skulle afklare den pågældende på ny, hver gang personen har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Afklaringen vil alene gælde for personer, som er aktivitetsparate på afklaringstidspunktet.

3.13.2.2. Indfasning

Lovforslaget medfører, at der vil være et betydeligt antal personer, der har været i kontanthjælpssystemet i mindst to år, som vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse pr. 1. juli 2025. Der vil således blive tale om en betydelig administrativ og ressourcekrævende opgave for kommunerne, hvis de skal afklare alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som har været i kontanthjælpssystemet i mere end to år på det tidspunkt, hvor reglerne får virkning.

Der foreslås derfor en indfasningsperiode. Det foreslås, at kommunernes pligt til at afklare en person vil blive indfaset over en to-årig periode, hvilket svarer til det tidsrum mellem afklaringer, der fremover kommer til at gælde for det nye tiltag, hvor aktivitetsparate personer skal afklares hvert andet år. En indfasning over to år betyder, at kommunerne vil skulle have implementeret pligten til at afklare personen senest den 1. juli 2027.

Efter forslaget vil personer, der er fyldt 30 år og har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse i en sammenhængende periode på to år eller mere op til den 1. juli 2025, blive omfattet af det nye tiltag om afklaring pr. 1. juli 2025. Det foreslås derfor, at kommunen vil skulle afklare disse personer i en indfasningsperiode fra den 1. juli 2025 til den 1. juli 2027, hvis personerne er visiterede som aktivitetsparate på afklaringstidspunktet, og har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år op til afklaringstidspunktet.

Med sammenhængende periode menes, at perioden ikke har været afbrudt af en periode på en kalendermåned, hvor personerne hverken modtager kontanthjælp eller deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det foreslås endvidere, at personer, der som aktivitetsparate har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse i sammenhængende to år eller mere, og som fylder 30 år i perioden 1. juli 2025 til 1. juli 2027, vil skulle være afklaret senest den 1. juli 2027, hvis personerne er visiterede som aktivitetsparate på afklaringstidspunktet.

I forlængelse heraf foreslås det, at aktivitetsparate udlændinge, der har været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven (fremover introduktionsprogrammet, jf. ovenfor), ligeledes omfattes af reglerne om afklaring i indfasningsperioden, når de overgår til indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i denne periode. Dette vil indebære, at kommunen vil have pligt til at afklare udlændinge efter det foreslåede tiltag, når de pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Det vil gælde, selvom de pågældende har modtaget kontanthjælp og indsats efter reglerne i integrationsloven i hele eller dele af den sammenhængende periode på to år.

Samlet set betyder forslaget, at for en person, der vil blive omfattet af det foreslåede tiltag om afklaring pr. 1. september 2025, hvor personen fylder 30 år, vil kommunen skulle afklare den pågældende senest ved udløbet af indfasningsperioden den 1. juli 2027. Det betyder endvidere, at for en udlænding, der er fyldt 30 år og f.eks. overgår fra reglerne om program efter integrationsloven til indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats den 1. november 2025 og dermed vil blive omfattet af det foreslåede tiltag, vil kommunen skulle afklare den pågældende senest ved udløbet af indfasningsperioden den 1. juli 2027.

Endelig foreslås det, at kommunen vil skulle planlægge det nærmere tidspunkt for afklaringen af de enkelte personer i indfasningsperioden. Det betyder, at der ikke vil skulle stilles krav til kommunen om, at afklaringen af personerne vil skulle ske i en bestemt rækkefølge.

For nærmere om det nye tiltag om afklaring for personer over 30 år henvises til lovforslagets § 2, nr. 13, og bemærkningerne hertil. Om indfasningsperioden henvises til overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 27, stk. 9 og 10, og bemærkningerne hertil.

3.14. Afskaffelse af kontanthjælpsmodtageres adgang til særlig støtte

3.14.1. Gældende ret

Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, kan efter de gældende regler modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.

Andre personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, vil også kunne modtage særlig støtte. Det gælder f.eks. modtagere af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt modtagere af ledighedsydelse.

Den særlige støtte er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter.

Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter.

Det er en betingelse for at modtage særlig støtte efter § 34, at modtageren har været udsat for en social begivenhed, jf. § 11 i loven, i lighed med betingelsen for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25 i loven.

Efter § 11, stk. 2, er det en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Det følger af § 34, stk. 2, i loven, at kommunen, inden der gives særlig støtte, skal undersøge, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Støtten beregnes på baggrund af hidtidige arbejdsindtægter, indtægter, boligudgifterne og antal hjemme- og udeboende børn.

Det følger af § 34, stk. 3, i loven, at følgende personer ikke kan få særlig støtte:

1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 11, og § 13 f, stk. 1-4, jf. dog stk. 4.

2) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.

Det vil sige en person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp, og som udelukkende eller hovedsageligt har arbejdet i hjemmet, og som har valgt ikke at udnytte sine uddannelses- og arbejdsmuligheder og derfor ikke får kontanthjælp, jf. § 13, stk. 11, samt personer, der er omfattet af 225-timersreglen, ikke vil have ret til særlig støtte efter de gældende regler i § 34.

Endvidere kan personer, som modtager engangshjælp, jf. § 25 a, indtil de har ret til kontanthjælp m.v., heller ikke få særlig støtte. Derudover kan personer, der modtager den særlige sats efter § 27, heller ikke få særlig støtte.

Det følger af § 34, stk. 5, at personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 36-40 a, 42 og 43, 69 b-f og 69 l-q, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Efter § 34, stk. 6, i loven varetager kommunen opgaverne vedrørende særlig støtte efter stk. 1-5 samt beregning af særlig støtte efter stk. 8. Udbetaling Danmark varetager opgaven vedrørende udbetalingen af særlig støtte.

Det betyder, at det er kommunen, der skal vurdere berettigelsen til særlig støtte samt beregne støttens størrelse. Herefter videregives denne oplysning til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark foretager selve udbetalingen.

Efter § 34, stk. 7, i loven fremgår det, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, alene kan få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Baggrunden for dette er, at ressourceforløbsydelserne ikke er ægtefælle- og formueafhængige. En ægtefælles indtægter vil således ikke nedsætte ressourceforløbsydelsen, hvilket vil være tilfældet for kontanthjælp m.v.

Efter § 34, stk. 8, i loven, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Med denne hjemmel er der fastsat nærmere regler for beregningen af særlig støtte efter § 34 i bekendtgørelse nr. 1975 af 11. december 2020 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Grænsebeløbet angiver den udgift, som den pågældende selv antages at kunne afholde til bolig. Grænsebeløbet fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Der kan ydes støtte, når nettoboligudgiften, som opgjort efter § 4:

1) overstiger 3.400 kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,

2) overstiger 4.950 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et hjemmeboende barn, eller

3) overstiger 5.050 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et ikke hjemmeboende barn.

Efter § 3, stk. 2, nedsættes grænsebeløbet med 900 kr. pr. måned pr. hjemmeboende barn ud over første barn for personer, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn, og med 750 kr. pr. måned pr. udeboende barn ud over det første barn. Grænsebeløbene reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50.

Efter § 3, stk. 6, opgøres grænsebeløbet på grundlag af den pågældendes forsørgelsespligter på udbetalingstidspunktet.

Af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, fremgår, at til nettoboligudgiften medregnes for lejere huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen og for ejere ejendomsværdibeskatningen, udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget og fradrag af eventuelle tilskud og lån efter boliglovgivningen. For andelsboliger medregnes boligafgiften samt udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget. Nettoboligudgiften beregnes på grundlag af de faktiske boligudgifter, som borgeren har til bolig, og nettoboligudgiften beregnes måned for måned på grundlag af månedens faktiske nettoboligudgift.

Det fremgår af § 4, stk. 3, at til nettoboligudgiften medregnes endvidere udgifterne til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og andre løbende udgifter, der er knyttet til boligen.

Hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter f.eks. ved at flytte til en anden bolig, fremgår det af § 5, stk. 3, at den forøgede boligudgift ikke medtages ved beregning af støtten efter stk. 1.

Ifølge § 5, stk. 4, reduceres støtten efter stk. 1-3 med det beløb, hvormed den pågældendes nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, den pågældende ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp efter reglerne i lovens §§ 22-25. For et ægtepar reduceres støtten med det beløb, hvormed parrets samlede nettoindtægter overstiger den nettohjælp, parret ville kunne opnå efter reglerne i lovens §§ 22-25. Endvidere fremgår det af § 5, stk. 5, at inden der sker reduktion efter stk. 4, foretages fradrag for nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne, som personen ikke modtager godtgørelse for. Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde eller ulønnet, frivilligt arbejde fradrages ikke i støtten efter stk. 1.

Af § 6, stk. 1, fremgår det, at den beregnede støtte efter § 5 sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 22-25, ikke kan overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige nettoindtægter. Ved de hidtidige nettoindtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned før den ændring, der førte til behov for hjælp, indtrådte.

Efter § 6, stk. 3, er personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, dog uafhængigt af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter § 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 23, 24 og 25, overstiger den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn, har ret til efter lovens § 25, stk. 2, nr. 1.

Efter § 6, stk. 4, er personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uafhængig af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter § 5 i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter – herunder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lovens § 22 – overstiger den nettoindtægt, der svarer til 15.062 kr. brutto (2024-niveau).

Det fremgår af § 7, stk. 1, at såfremt der er udbetalt uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 23, 24 og 25 eller § 34 i en sammenhængende periode på 3 måneder inden for de sidste 18 måneder, kan støtten efter § 34 sammenlagt med den pågældendes øvrige nettoindtægter ikke overstige den nettoindtægt, som den pågældende ville have ved en bruttoindtægt, der svarer til højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., svarende til 20.359 kr. (2024-niveau). Den beregnede støtte efter §§ 5 og 6 nedsættes i overensstemmelse hermed.

Efter § 7, stk. 2, foretages nedsættelsen af støtten for ægtepar efter stk. 1 ved at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede udmålte støtte til parret med den nettoindtægt, parret ville have ved en bruttoindtægt, der svarer til to gange højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ifølge § 7, stk. 3, foretages der dog ikke nedsættelse efter stk. 1-2, såfremt der udbetales revalideringsydelse efter lovens § 71, og det må anses for sandsynligt, at behovet for hjælp bortfalder, når revalideringen er gennemført. Nedsættelsen foretages i disse tilfælde heller ikke i perioder, hvor udbetaling af revalideringsydelse midlertidigt er sat i bero.

Når særlig støtte bliver reduceret på grund af borgerens indtægt, så overføres et eventuelt månedligt nettoindtægtsoverskud i forhold til borgerens kontanthjælpsniveau ikke til den efterfølgende måneds beregning af den særlige støtte. Indtægten har i forhold til den særlige støtte kun betydning i den måned, hvor den udbetales. Det skyldes, at borgerens særlige støtte nedsættes, fordi borgeren i indtægtsmåneden har en indtægt til rådighed, der bevirker, at borgeren ikke har et lige så stort behov for særlig støtte.

Af § 8 fremgår det, at nettoindtægter efter §§ 5, 6 og 7 opgøres, hvor intet andet er anført, på grundlag af alle den pågældendes bruttoindtægter, herunder indtægter, der er udbetalt i medfør af lov om aktiv socialpolitik, men undtaget de indtægter, der efter lovens § 33 ikke foretages fradrag for.

Det følger af § 10, at særlig støtte til personer, der har ejerbolig eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter i forbindelse med lån. Af § 10, stk. 2, fremgår det, at såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, er den særlige støtte fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, er det kun et beløb svarende til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt. Efter § 10, stk. 3, opgøres nettoudgifterne i forbindelse med lån som afdrag, renter og bidrag fratrukket værdien af skattefradraget for renter og bidrag.

3.14.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftaleparterne er enige om at afskaffe en række særordninger, herunder at afskaffe særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde for personer i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås derfor, at § 34 i lov om aktiv socialpolitik ophæves, og at der indsættes en ny bestemmelse § 87 i et nyt kapitel 10 c om særlig støtte.

Personkredsen for at modtage særlig støtte tilpasses, således at særlig støtte kun videreføres for personkredsen uden for kontanthjælpssystemet, dvs. modtagere af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse, samt modtagere af ledighedsydelse. Endvidere vil personer, der opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte, men som ikke modtager en af de nævnte ydelser kunne modtage særlig støtte særskilt.

Det betyder, at personer, der har mistet retten til ressourceforløbsydelse, fordi personen gentagende gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet/jobafklaringsforløbet eller har mistet retten til ledighedsydelse, fordi personen uden rimelig grund afviser at tage imod et tilbud om fleksjob eller ophører i et fleksjob, som modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, ikke vil have ret til særlig støtte.

Det vil som efter de gældende regler fortsat være en betingelse, at modtageren af særlig støtte har været udsat for en social begivenhed efter lovens § 11, stk. 2, dvs. at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Det foreslås derfor, at personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 2, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter kapitel 6 a-7 kan få en særlig støtte.

Forslaget betyder, at udbetalingen af særlig støtte ikke længere vil kunne udbetales i forbindelse med udbetalingen af kontanthjælp efter de foreslåede §§ 16-20, men fremadrettet vil kunne udbetales i forbindelse med udbetaling af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaring, revalideringsydelse og ledighedsydelse efter kapitel 6 a-7, samt arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.

Helt overordnet vil særlig støtte blive beregnet som efter de gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 1975 af 11. december 2020 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås videre, at kommunen fortsat skal undersøge, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, inden kommunen giver støtte. Hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, og ansøgeren vælger ikke at flytte til denne bolig, beregnes særlig støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den rimelige, billigere bolig fra det tidspunkt, hvor ansøgeren kunne have tilflyttet denne. Hvis en modtager af særlig støtte, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregningen af støtten.

Boligudgiften skal løbende være et udtryk for den nettoboligudgift, som personen ville have haft, såfremt den pågældende var tilflyttet den rimelige, billigere bolig eller ikke var fraflyttet den tidligere rimelige og billigere bolig.

Det foreslås videre, at personer, der får nedsat hjælpen som følge af en sanktion på grund af, at personen ikke har levet op til sin rådighedsforpligtelse, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen svarende til gældende regler. Efter forslaget, vil den særlige støtte således blive beregnet ud fra det beløb, som modtageren ville have fået, såfremt hjælpen ikke var nedsat som følge af en sanktion på grund af, at personen ikke har levet op til sin rådighedsforpligtelse.

Da særlig støtte ikke fremadrettet vil være afhængig af det kontanthjælpsloft, der beregnes af Udbetaling Danmark i dag, idet kontanthjælpsloftet foreslås ophævet, foreslås det videre, at kommunen skal varetage opgaverne vedrørende særlig støtte, herunder beregning og udbetaling af særlig støtte. Det betyder, at opgaven vedrørende udbetaling af særlig støtte flyttes fra Udbetaling Danmark tilbage til kommunerne. Udbetaling Danmark skal levere oplysninger om boligstøtte til kommunerne til brug for beregning af den særlige støtte.

Det foreslås videre, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse videreføres, således at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler for beregningen af støtten, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler vedrørende særlig støtte stort set tilsvarende til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1975 af 11. december 2020 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

For nærmere om ændring af reglerne om særlig støtte henvises til lovforslagets § 1, nr. 62 og 107, og bemærkningerne hertil.

3.15. Afskaffelse af 225-timersreglen

3.15.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i §§ 13 f-h i lov om aktiv socialpolitik skal hver ægtefælle i et ægtepar og ugifte personer opfylde et arbejdskrav på 225-timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder for ikke at få nedsat hjælpen. For at blive omfattet af 225-timersreglen skal ægteparret eller den ugifte person have modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derover inden for 3 år. Reglen omfatter modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

225-timersreglen blev indført som led i Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I, som den daværende regering (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. november 2015, jf. lov nr. 296 af 22. marts 2016 (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.). Loven trådte i kraft den 1. april 2016, men personer kunne tidligst få nedsat hjælpen som følge af 225-timersreglen fra 1. oktober 2016.

Konsekvensen af 225-timersreglen for hjælp afhænger af, om der er tale om ægtepar eller ugifte personer, og af størrelsen af den hjælp, personerne modtager.

En ugift person, der ikke opfylder 225-timersreglen, får nedsat hjælpen med 1.125 kr. (2024-niveau), hvis personen får beregnet hjælpen på baggrund af 16.382 kr. pr måned (2024-niveau) forsørgersats eller 12.326 kr. pr. måned (2024-niveau) ikke forsørgersats, eller 561 kr. (2024-niveau), hvis personen får beregnet hjælp på baggrund af mindre end disse satser. For et ægtepar, der ikke opfylder reglen, falder den enes hjælp helt bort, hvis hjælpen til begge ægtefæller beregnes på baggrund af enten 16.382 kr. (2024-niveau) eller 12.326 kr. (2024-niveau) afhængigt af, om de har forsørgelsespligt over for et barn eller ikke, eller hjælpen reduceres til ægteparret således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 16.382 kr. pr måned (2024-niveau) eller 12.326 kr. pr. måned (2024-niveau) afhængigt af, om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Det er en betingelse for nedsættelse af hjælpen til en person, der er omfattet af 225-timersreglen, at kommunen har sendt et varslingsbrev til personen senest 6 måneder før den beregnede dato for nedsættelse af hjælpen. Varslingsbrevet skal redegøre for de konsekvenser, som det vil få for den pågældendes hjælp, hvis personen ikke opfylder kravet om 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Ugifte personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, er ikke omfattet af 225-timersreglen. Ugifte personer, der modtager uddannelseshjælp svarende til SU-satser, får ikke nedsat hjælpen, hvis de ikke opfylder 225-timersreglen.

I visse situationer kan perioden på 12 kalendermåneder for optjening af 225 timers beskæftigelse blive forlænget f.eks. med perioder med sygdom eller barsel.

Personer, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at de pågældende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af kravet om 225-timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

3.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med aftalen foreslås det at afskaffe nogle af de særordninger, som er med til at komplicere kontanthjælpssystemet, herunder 225-timersreglen. De komplekse regler i 225-timersreglen er svære for kommunerne at administrere korrekt samt forudsætter omfattende systemunderstøttelse. Med afskaffelsen af 225-timersreglen forenkles kontanthjælpssystemet, og det vil indebære en administrative lettelse for kommunerne ikke længere at skulle administrere 225-timersreglen.

Det foreslås derfor, at 225-timersreglen i lov om aktiv socialpolitik ophæves. Den foreslåede ændring vil medføre, at personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp ikke længere vil få deres ydelse nedsat som følge af manglende opfyldelse af kravet om arbejde i 225-timersreglen. Personerne skal dog stadig stå til rådighed efter de almindelige rådighedsregler i loven og sanktioneres i hjælpen efter §§ 36-40 i loven, hvis de uden rimelig grund ikke overholder deres rådighedsforpligtelse.

Personer, som har fået nedsat ydelsen, eller hvor ydelsen er bortfaldet før 1. juli 2025 som følge af 225-timersreglen, skal fra den 1. juli 2025 have den fulde hjælp igen eller hjælpen genoptaget som følge af afskaffelsen af 225-timersreglen. Hvis betingelserne for hjælpen i øvrigt er opfyldt, skal personerne fra den 1. juli 2025 indplaceres på en af de tre grundlæggende satser, dvs. mindstesats, grundsats eller forhøjet sats, som indføres med kontanthjælpsaftalen.

Det vil fortsat være muligt for en ægtefælle, som udelukkende eller hovedsageligt har arbejdet i hjemmet, at vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. I så fald beregnes der alene hjælp til den anden ægtefælle.

For nærmere om forslagets indhold henvises til lovforslagets § 1, nr. 29, og bemærkningerne hertil.

3.16. Tilpasning af sanktionssatserne

3.16.1. Gældende ret

Manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen sanktioneres med fradrag i eller nedsættelse af hjælpen efter §§ 36-40 i lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af lovens § 35, stk. 3, at fradrag i eller nedsættelse af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter. Fradrag eller nedsættelse skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Herefter bortfalder sanktionen.

Sanktioner efter lovens §§ 36-38 gives som et fradrag i hjælpen, når en forseelse løber over tid, f.eks. hvis personen udebliver fra tilbud, hvor der sanktioneres med én sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist, mens udeblivelse fra samtaler, sanktioneres med én sanktionssats pr. dag fra udeblivelsen, og indtil vedkommende igen kontakter jobcenteret. Fradraget i hjælpen sker med sanktionssatser efter § 35, stk. 4, nr. 1-4. Fradraget i en kalendermåned kan ikke overstige den beregnede hjælp efter §§ 22-25 for samme måned. Hvis summen af sanktionssatser i en kalendermåned overstiger den beregnede hjælp, sker der alene fradrag for sanktioner svarende til den beregnede hjælp. Den del af summen af sanktionssatser, der eventuelt overstiger den beregnede hjælp for den samme kalendermåned, bortfalder, og kan således ikke overføres til fradrag i efterfølgende måneder.

Sanktioner efter lovens § 39 gives som nedsættelse af hjælpen, jf. § 40, med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 1-4, jf. § 35, stk. 5, i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, f.eks. hvis personen uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse med tre gange sanktionssatsen, jf. § 40, stk. 2.

Der er fire sanktionssatser tilhørende fire ydelsesintervaller i § 35, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Sanktionssatserne og intervaller satsreguleres én gang årligt. Satserne afrundes til nærmeste beløb deleligt med 50. I 2024 er sanktionssatser og intervaller følgende:

1) 200 kr. ved en månedlig hjælp på mindre end 5.935 kr.

2) 450 kr. ved en månedlig hjælp på mindst 5.935 kr. og højst 10.469 kr.

3) 650 kr. ved en månedlig hjælp på mere end 10.469 kr. og højst 14.245 kr.

4) 750 kr. ved en månedlig hjælp på mere end 14.245 kr.

Sanktionssatsen påvirkes ikke af egen eller ægtefælles supplerende indtægt.

De fire sanktionssatser blev indført ved lov nr. 1558 af 27. december 2019 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.) og afløste de tidligere beregnede dagssatser. Niveauet for sanktionssatserne blev fastsat således, at alle kontanthjælpsmodtagere vil kunne sikre sig tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv.

3.16.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De fire sanktionssatser i § 35, stk. 4, skal tilpasses den nye ydelsesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35.

Det foreslås, at den eksisterende model med fire sanktionssatser og fire ydelsesintervaller videreføres i nyt kontanthjælpssystem tilpasset de nye kontanthjælpssatser og tillæg.

Der foreslås følgende sanktionssatser og ydelsesintervaller (2024-niveau):

1) 200 kr. ved en månedlig hjælp mindre end 6.553 kr.

2) 450 kr. ved en månedlig hjælp på mindst 6.653 kr. og højst 9.642 kr.

3) 600 kr. ved en månedlig hjælp på mere end 9.642 kr. og mindre end 13.723 kr.

4) 700 kr. ved en månedlig hjælp på mindst 13.723 kr.

De foreslåede nye sanktionssatser er fordelt jævnt over ydelsesintervaller på tilsvarende vis som de gældende sanktionssatser.

Fritidstillæg medtages ikke ved indplacering i ydelsesintervaller, ligesom der ikke sanktioneres med fradrag i eller nedsættelse af fritidstillægget, der er øremærket til udgifter til barnets fritidsliv.

Sanktionssatser og intervaller reguleres årlig med satsreguleringsprocenten efter gældende regler. Sanktionssatserne afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 50 ligeledes som efter gældende regler.

For nærmere om nye sanktionssatser henvises til lovforslagets § 1, nr. 64, og bemærkningerne hertil.

3.17. Sanktioner ved udlandsophold og uoplyst arbejde

3.17.1 Gældende ret

Det fremgår af lovens §§ 42 og 43, at en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp sanktioneres med nedsættelse af hjælpen og pligt til at tilbagebetale den nedsatte hjælp, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller hvis den pågældende mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Efter lovens § 91, skal kommunen endvidere træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelser, som er modtaget uberettiget og mod bedre vidende i forbindelse med uoplyst arbejde eller under ophold i udlandet.

Størrelsen af sanktionen afhænger af den sanktioneredes samlede ydelsesniveau før eventuelle fradrag som følge af indtægter og sanktioner. Personer, der modtager en samlet ydelse efter lovens §§ 22-25 på et niveau, der mindst svarer til niveauet for en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år uden børn, sanktioneres efter reglerne i § 42. Personer, der modtager en samlet ydelse på et mindre niveau end en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år uden børn, sanktioneres efter reglerne i § 43.

Efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtager hjælp efter §§ 22-25, dog undtaget bidragstillæg efter § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, på mindst 12.326 kr. pr. måned (2024-niveau), have hjælpen nedsat med en tredjedel i 20 uger og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Nedsættelsen efter § 42 sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter lovens §§ 36-40 a eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.

Efter § 43 i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtager hjælp efter §§ 22-25 a, dog undtaget bidragstillæg efter § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindre end 12.326 kr. pr. måned (2024-niveau), have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Beregningen af tilbagebetalingskravet efter § 43 sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-40 a eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.

Nedsættelsen af hjælpen efter §§ 42-43 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Tilbagebetaling af hjælpen efter §§ 42 og 43 sker efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik. Tilbagebetalingskravet opkræves således af kommunen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 585 af 24. maj 2023 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie, lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier.

3.17.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sanktionerne for uoplyst arbejde og udlandsophold efter §§ 42 og 43 skal tilpasses den nye ydelsesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35.

Det foreslås at videreføre den gældende opdeling af målgruppen, der sanktioneres efter lovens §§ 42 og 43 således, at personer, der modtager en samlet ydelse mindst på niveau med kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn, sanktioneres efter reglerne i § 42 med nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger og tilbagebetaling af den nedsatte hjælp i 20 uger, mens personer, der modtager en samlet ydelse på mindre end niveauet for kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn sanktioneres efter reglerne i § 43 med nedsættelse af hjælpen med tre sanktionssatser pr. måned i 3 måneder og tilbagebetaling af den nedsatte hjælp i 20 uger. Det foreslås, at fritidstillæg ikke indgår i den samlede ydelse.

Kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn modtager i den nye ydelsesstruktur forhøjet sats på 12.064 kr. (2024-niveau). Forsørgere under 30 år, der modtager grundsats, børnetillæg og eventuelt tillæg som enlig forsørger, vil som de eneste modtagere af grundsats modtage en samlet ydelse på mere end 12.064 kr., hvis de modtager særligt ungetillæg.

Øvrige kontanthjælpsmodtagere vil modtage en samlet ydelse på mindre end 12.064 kr. og vil derfor blive sanktioneret med en nedsættelse af hjælpen med 3 sanktionssatser pr. måned i tre måneder.

De øvrige betingelser i lovens §§ 42 og 43 videreføres uændret.

For nærmere om forslagets indhold henvises til lovforslagets § 1, nr. 74 og 75, og bemærkningerne hertil.

3.18. Rådighed og sanktioner som følge af arbejdspligt og nyt kontanthjælpssystem.

3.18.1. Gældende ret

Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Efter § 13, stk. 2, i loven, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

9) udebliver fra dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Det fremgår af § 13, stk. 3, i loven, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) er vurderet til at være uddannelses- eller aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 2, nr. 6, og stk. 3, nr. 6, skal kommunen foretage en rådighedsvurdering, hvis personen har undladt at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller til en arbejdsgiver, når personen er givet et tilbud eller personen skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Efter den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, skal hjælpen nedsættes, hvis personen har undladt at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren.

Det fremgår af § 35, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som er syg, skal meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har angivet, når den pågældende skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcenteret.

I praksis har kommunerne administreret bestemmelserne således, at kommunen har sanktioneret personer, der har deltaget i tilbud, hvis kommunen har vejledt om, at sygdom skal meddeles til tilbudsstedet, og pågældende ikke har gjort dette.

Ankestyrelsen har med principmeddelelse 42-22 fastslået, at en person kun kan sanktioneres for ikke at meddele sygdom til jobcenteret, og at der ikke er hjemmel til at sanktionere en person for ikke at sygemelde sig til tilbudsstedet.

Frem til Ankestyrelsens principmeddelelse har der været praksis for, at kommunerne selv har besluttet, hvortil sygemelding skulle ske, herunder at tilbuddet kunne varetage eventuelle sygemeldinger fra kontanthjælpsmodtagere direkte. Denne praksis har været i overensstemmelse med lovgivers intentioner. Det fremgår dog ikke af ordlyden af den gældende § 13, stk. 2, nr. 6, og stk. 3, nr. 6, sammenholdt med den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, at kommunen kan sanktionere en person, hvis personen har undladt at sygemelde sig til tilbudsstedet.

Efter § 13, stk. 4, i loven, har kommunen pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Det fremgår af § 13, stk. 5, i loven, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tager imod beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Ansøgeren om kontanthjælp har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.

Det fremgår af § 13, stk. 6, i loven, at for ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddannelsespålæg).

Det fremgår af § 13, stk. 7, i loven, at ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.

Det fremgår af § 13, stk. 8, i loven, at ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 16, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

Efter § 13, stk. 9, i loven, er en person fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Det fremgår af § 13, stk. 10, i loven, at reglerne i stk. 1-6 ikke gælder for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Det fremgår af § 13, stk. 11, i loven, at en person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.

Lovens § 13, stk. 12 og 13, omhandler kontanthjælpsmodtageres ret til ferie, herunder regler om, at personer, der har ret til ferie i kontanthjælpssystemet, ikke er omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Det fremgår også, at ferien skal være aftalt med kommunen.

Det fremgår af § 13, stk. 14, at for personer, der modtager overgangsydelse, ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-11 tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af § 13, stk. 15, i loven, at for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens §§ 26-26 b, men som ikke er omfattet af § 13, stk. 14, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-11 tilsvarende anvendelse. § 13, stk. 5, 3. og 4. pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Efter § 13, stk. 16, i loven, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Det fremgår af § 13, stk. 17, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.

Det fremgår af § 13 a, stk. 1, at for en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der modtager overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp efter § 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

Personer, der er omfattet af § 13 a, stk. 1, skal således være aktivt arbejdssøgende for at være berettiget til at modtage hjælp.

Efter § 13 a, stk. 2, gælder, at en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret skal registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person, der modtager overgangsydelse, og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Personer, der er omfattet af § 13 a, stk. 2, skal oprette et cv med oplysninger om bl.a. tidligere beskæftigelse, hvad personen søger job som og eventuelle uddannelser, således at jobcenteret har et udgangspunkt for at hjælpe personen med at finde arbejde. I forhold til modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan personen blive fritaget fra at registrere sine cv-oplysninger på Jobnet. Dette gælder både jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af hjælp.

Efter den gældende § 13 a, stk. 3, gælder, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. 1.-5. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtager, som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet i integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Personer, der er omfattet af § 13 a, stk. 3, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate skal indgå en aftale med kommunen om deres jobsøgningsaktiviteter. Kommunen skal endvidere give personen en frist for at lægge sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Dette gælder også for personer, der er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram m.v. efter integrationsloven og personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i § 11 og som ikke er omfattet af et introduktionsprogram m.v. efter integrationsloven.

Efter § 13 a, stk. 4, skulle en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 i hver hele kalendermåned registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet. Hvis kommunen konstaterer, at personen ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i en hel kalendermåned, skal kommunen indkalde personen til en jobsamtale hurtigst muligt efter kalendermånedens udløb.

Efter § 13 a, stk. 5, kan beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgåelsen af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v. Beskæftigelsesministeren kan for perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 endvidere fastsætte nærmere regler om dokumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4.

De nærmere regler er fastsat i § 11, stk. 4 og 5, i bekendtgørelse nr. 1717 af 14. december 2023 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate.

Det fremgår af § 37, stk. 1, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Det fremgår videre af § 37, stk. 3, at når en person, som ikke er omfattet af integrationsloven, booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven for jobparate selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere og jobparate overgangsydelsesmodtagere, som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Det fremgår af § 37 a, stk. 1, at for en person, der er omfattet af lovens § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, og som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.

Efter de gældende regler i § 37 a, stk. 2, fremgår det, at for en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis personen er omfattet af § 13, stk. 2, nr. 5, eller § 13, stk. 3, nr. 3.

3.18.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunen kan efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik bl.a. yde hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Som led i aftale om en ny arbejdspligt indføres der fra 1. januar 2025 en arbejdspligt på op til 37 timer om ugen for alle borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold her i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet). Arbejdspligten vil fra den 1. juli 2025 omfatte personer, der modtager kontanthjælp, og som ikke lever op til opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, herunder personer, der er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Ved samme lovforslag skifter selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og introduktionsprogram navn til introduktionsprogram.

Bestemmelser om arbejdspligtens betydning for rådighed og navneændringen til introduktionsprogram vil blive fremsat med et ændringsforslag ved 3. behandlingen af nærværende lovforslag, da det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet) først vedtages ved 3. behandling umiddelbart forud for 3. behandlingen af nærværende lovforslag.

Som led i aftalen om et nyt kontanthjælpssystem vil personer, der i dag modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, fra 1. juli 2025 modtage kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sat og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold.

Der er således behov for at ændre disse betegnelser i §§ 13 og 13 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er på den baggrund behov for at nyaffatte § 13 i loven.

§ 13, stk. 1, foreslås derfor nyaffattet, således at selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp fremadrettet vil blive omtalt kontanthjælp. Samtidig nyaffattes bestemmelsen, således at både kontanthjælpsmodtagere, der opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8 og kontanthjælpsmodtagere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet og som er omfattet af er program efter integrationsloven samt personer, der ikke er omfattet af et program i integrationsloven vil blive omfattet af bestemmelsen.

§ 13, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 3, foreslås nyaffattet som en konsekvens af, at betegnelsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp fremover vil være kontanthjælp.

Samtidig foreslås sproglige ændringer for at tydeliggøre rådighedspligten.

Som led i nyaffattelsen af § 13 i loven foreslås det, at § 13, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, nr. 3, udgår, da målgrupperne indarbejdes i § 13, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 2, da alle ydelsesmodtagere fremadrettet vil skulle modtage kontanthjælp i det nye kontanthjælpssystem. Endvidere udgår § 13, stk. 14 og 15, da disse stykker er blevet indarbejdet i de øvrige stykker i bestemmelsen.

Ud over ovenstående foreslås der ikke materielle ændringer af rådighedsforpligtelsen for kontanthjælpsmodtagere i forhold til de gældende regler.

I forhold til § 13 a foreslås bestemmelsen nyaffattet på baggrund af det nye kontanthjælpssystem.

Lovens § 13 a, stk. 4, om, at en person, som var åbenlyst uddannelsesparat eller var jobparat, og som modtog hjælp efter § 11 i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 i hver hele kalendermåned skulle registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet, udgår, da bestemmelsen ikke længere vil være relevant.

I forhold til de øvrige rådighedspligter videreføres disse, men § 13 a foreslås konsekvensrettet, da alle personer, der er omfattet af § 13 a fremover vil kunne modtage kontanthjælp. Der foreslås ikke materielle ændringer i rådighedsforpligtelsen.

På baggrund af nyaffattelsen af §§ 13 og 13 a, og indførelsen af et nyt kontanthjælpssystem, vil der endvidere være behov for at foretage konsekvensændringer i bestemmelserne om sanktioner m.v.

For nærmere om nyaffattelsen af §§ 13 og 13 a henvises til lovforslagets § 1, nr. 25, og bemærkningerne hertil.

3.19. Fastsættelse af ydelsesniveauer for ressourceforløb og ledighedsydelse.

3.19.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, og § 74 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er satserne på henholdsvis ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse fastsat på baggrund af en henvisning til reglerne i §§ 23, 24 og 25 om uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Satserne på ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse svarer til satserne for kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år og er henholdsvis forsørger eller ikke forsørger. For forsørgere udgør satsen i 2024 16.382 kr., mens den for ikke forsørgere udgør 12.326 kr.

For personer, der modtager ressourceforløbsydelse, og som er under 25 år og bor hjemme hos en eller begge forældre udgør satsen 3.834 kr. Hvis den unge under 25 år har en dokumenteret bidragspligt for børn, modtager pågældende 1.548 kr. i tillæg pr. barn, dog højst 16.382 kr.

Efter de gældende regler i § 69 d, stk. 3, og § 69 o, stk. 3, nedsættes ydelsen med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:

1) 1.896 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.

2) 948 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.

3) 292 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.

Efter den gældende bestemmelse i § 74 a, stk. 3, fremgår det, at for personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen

1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn, eller

2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for børn.

3.19.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af ændringerne i kontanthjælpssystemet skal § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, og § 74 a, stk. 3, ændres, således at beløbene, som en modtager af ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse er berettiget til, fremgår af de nævnte bestemmelser.

Det foreslås derfor, at § 68, stk. 2, og § 69 j, stk. 2, affattes således, at modtagere af ressourceforløbsydelse under henholdsvis ressourceforløb eller jobafklaringsforløb udgør 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt for et barn, og 3.834 kr. (2024-niveau) for en person under 25 år, som bor hjemme hos en eller begge forældre og ikke har forsørgelsespligt for et barn.

Hvis den unge under 25 år har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, modtager pågældende 1.548 kr. (2024-niveau) pr. barn, dog højst 16.382. kr. (2024-niveau).

Det foreslås videre, at personer, der modtager ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, modtager 16.382 kr. (2024-niveau), hvis de har forsørgelsespligt over for et barn og 12.326 kr. 2024-niveau) hvis de ikke har forsørgelsespligt over for et barn.

Satserne vil svare til de satser, der er gældende i dag.

Det foreslås endvidere, at ydelsen i § 69 d, stk. 3, og § 69 o, stk. 3, nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:

1) 1.896 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med mindstesats, børnetillæg og tillæg til enlig forsørger efter § 16, stk. 2, nr. 1, § 17 og § 18, stk. 1.

2) 948 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med mindstesats og eventuelt børnetillæg efter § 16, stk. 2, nr. 1, og § 17.

3) 292 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med satsen for hjemmeboende efter § 16, stk. 2, nr. 2.

Det foreslås videre, at § 68, stk. 2, § 69 j, stk. 2, og § 74 a, stk. 3, bliver omfattet af satsreguleringen i § 109. Dette er en følge af, at der ikke længere henvises til satserne efter kontanthjælpsreglerne.

For nærmere om ændringerne henvises til lovforslagets § 1, nr. 77, 79, 80, 81 og 123, og bemærkningerne hertil.

3.20. Indbetaling af ATP-bidrag og bidrag til Obligatorisk Pension (OP)

3.20.1 Gældende ret

Det følger af kapitel 9 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen under visse betingelser indbetaler bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-bidrag) og bidrag til den obligatoriske pensionsordning for personer, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp m.m.

Det fremgår af § 79, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen indbetaler ATP-bidrag for personer, der er fyldt 16 år, og som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

For personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, er det efter lovens § 79, stk. 2, en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 12 måneder. Der betales ikke bidrag for denne 12-måneders periode. Ophører udbetalingen af ydelsen, afbrydes optjeningen af 12-måneders perioden. Genoptages udbetalingen senere, uden at der foreligger en ny social begivenhed, fortsætter optjeningen af 12-måneders perioden.

Det følger af lovens § 79, stk. 3, jf. § 80, stk. 1, som en yderligere betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse uden aktivitetstillæg eller barselstillæg og efter eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner mindst udgør 16.382 kr. (2024-niveau) for forsørgere eller 12.326 kr. (2024-niveau) for ikke-forsørgere. Betingelsen om et ydelsesniveau på henholdsvis 16.382 kr. eller 12.326 kr. betyder, at kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, får indbetalt ATP-bidrag, medmindre de får fradrag grundet indtægter eller sanktioner. Betingelsen om et bestemt ydelsesniveau betyder samtidig, at der ikke indbetales ATP-bidrag for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, medmindre de er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, jf. lovens § 23, stk. 2, nr. 3, og § 25, stk. 3, nr. 3, eller de har en dokumenteret psykisk lidelse som angivet i lovens § 23, stk. 2, nr. 4, og § 25, stk. 3, nr. 4.

Der indbetales ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter lovens § 93.

For personer, der modtager nedsat hjælp, fordi kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, ikke er opfyldt, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag efter § 79, stk. 4, at den månedlige ydelse mindst udgør de i § 79, stk. 3, nævnte beløb fratrukket det beløb, som hjælpen nedsættes med.

Det følger af lovens § 80, stk. 2, at de personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, selv betaler 1/3 af det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3 af bidraget. I 2024 udgør 1/3 af bidraget 99 kr., og 2/3 udgør 198 kr.

Kommunen indbetaler efter § 80 b, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension bl.a. for personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Bidraget til den obligatoriske pension fradrages ikke i ydelsen.

Bidraget beregnes efter lovens § 80 b, stk. 2, med en procentsats, der er nævnt i lovens § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet efter eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner. I 2024 udgør bidraget 1,5 pct. Bidraget øges gradvist med 0,3 procentpoint pr. år frem mod 2030, hvor det bliver 3,3 procent.

3.20.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne om kontanthjælpsmodtageres indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og til obligatorisk pension skal tilpasses den nye ydelsesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35. Aftalepartierne er enige om, at personer på den nye forhøjede sats skal betale ATP-bidrag, og at alle i kontanthjælpssystemet - bortset fra borgere på den nye mindstesats - bliver en del af ordningen om obligatorisk pension for ydelsesmodtagere.

Det foreslås derfor, at der indbetales ATP-bidrag for kontanthjælpsmodtagere, der modtager forhøjet sats efter den i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2. Bidraget vil som hidtil blive indbetalt med 1/3 af ydelsesmodtageren og 2/3 af kommunen.

Det vil fortsat være en betingelse, at personen har modtaget forhøjet sats i 12 sammenhængende måneder.

Med forslaget til den nye ydelsesstruktur, som foreslået i § 1, nr. 36, med forslaget til §§ 16-20, vil der ikke længere være særskilte satser for personer under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge eller har en dokumenteret psykisk lidelse. Disse personer vil med forslaget ikke få indbetalt ATP-bidrag, medmindre de får forhøjet sats i alderen 25-29 år som følge af, at de opfylder beskæftigelseskravet, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede nye bestemmelse i § 17 om adgang til forhøjet sats fra det fyldte 25. år.

For at sikre en smidig overgang til det nye kontanthjælpssystem den 1. juli 2025 foreslås det, at månederne forud for dette tidspunkt medregnes i 12 måneders-perioden, hvis de efter gældende regler indgår i den 12 måneders-periode, der er en betingelse for at få indbetalt ATP-bidrag. Forslaget betyder, at hvis en person f.eks. har modtaget kontanthjælp med satsen for forsørger fyldt 30 år i 10 sammenhængende måneder frem mod 1. juli 2025, vil personen, hvis vedkommende overgår til forhøjet sats pr. 1. juli 2025, blive omfattet af indbetaling til ATP efter 2 måneder med forhøjet sats.

Det foreslås endvidere, at hvis personen i en måned får fradrag i kontanthjælpen på grund af indtægter, herunder arbejdsindtægter, eller fradrag som følge af sanktioner, vil der som efter de gældende regler ikke blive indbetalt ATP-bidrag i denne måned. Det bemærkes i den sammenhæng, at arbejdsindkomst, som ligger under det fribeløb på 2.500 kr., som personer på forhøjet sats vil få som led i det nye indkomstfradrag, ikke medfører fradrag i hjælpen og derfor ikke får betydning for indbetaling af ATP-bidrag.

Endelig foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pension for kontanthjælpsmodtagere, der modtager grundsats, forhøjet sats eller sats for hjemmeboende efter forslaget til § 16, stk. 1. Bidraget til den obligatoriske pension skal som hidtil ikke fradrages i ydelsen. Der vil for personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene og derfor vil modtage mindstesats eller satsen for hjemmeboende efter den i § 1, nr. 35, foreslåede nye § 16, stk. 2, som hidtil ikke blive indbetalt bidrag til obligatorisk pension.

For nærmere om ændringerne henvises til lovforslagets § 1, nr. 94-98, overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 27, stk. 6, og bemærkningerne hertil.

3.21. Ophævelse af reglerne om mundtlig vejledning om registrering af jobsøgning og eventuelle sanktioner

3.21.1. Gældende ret

I perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 var der en midlertidig ordning, hvorefter åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. hurtigst muligt skulle indkaldes til en rådighedssamtale og have en sanktion, hvis de ikke havde søgt job i en hel kalendermåned. Den midlertidige ordning var en del af ”Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft”, som blev indgået den 6. oktober 2021 mellem daværende regering (Socialdemokratiet), arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening.

Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i loven, at kommunen hurtigst muligt og senest ved førstkommende samtale efter den 1. april 2022 mundtlig skal vejlede åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. om § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, i loven.

Det fremgår af § 13 a, stk. 4, i loven, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023, i hver hele kalendermåned skulle registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet, og at kommunen hurtigst muligt skulle indkalde personer til en jobsamtale, hvis personen ikke havde registreret jobsøgning i en hel kalendermåned.

En person, der havde undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke havde dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, skulle have hjælpen nedsat efter § 40, jf. § 39, stk. 2.

Efter § 35 a, stk. 2, fandt § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, først anvendelse, når personen var blevet vejledt efter stk. 1.

Det fremgår af § 39, stk. 1, nr. 8, i loven, at en person, der uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., sanktioneres med en nedsættelse af hjælpen med tre sanktionssatser, jf. § 40. I perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023, hvor den midlertidige ordning om registrering af jobsøgning hver måned havde virkning, var kravet om registrering af jobsøgningsaktiviteter i § 39, stk. 1, nr. 8, ikke gældende.

Det fremgår af § 35 a, stk. 3, at kommunen forud for en afgørelse om en sanktion efter § 39, stk. 1, nr. 8, fordi personen uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., skal vejlede personen ved en samtale om, at personen vil få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1. januar 2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3., 5. pkt. Efter § 40, stk. 1, i loven nedsættes hjælpen med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5, hvis en person uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 39, stk. 1, nr. 8.

Efter den tidligere gældende regel i § 35, stk. 1, i loven, var fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a betinget af, af kommunen havde vejledt modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skulle senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen, udlevere vejledningen skriftligt samt sikre, at vejledningen blev gennemgået og gjort tilgængelig for personen hvert halve år.

Fra 1. januar 2024 trådte nye og forenklede regler om vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner i kraft, jf. lov nr. 727 af 13. juni 2023 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.). Efter den gældende regel i § 35, stk. 1, er det således en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Pligten til at vejlede skriftligt er et minimumskrav. Kommunen skal herudover vurdere, om der er behov for yderligere vejledning, f.eks. mundtligt eller digitalt. Det er op til kommunen at afgøre, hvordan kommunen i praksis vil opfylde kravet om skriftlighed i sin vejledning, så længe kravet om skriftlighed bliver overholdt.

3.21.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at særreglen i § 35 a i lov om aktiv socialpolitik om vejledning ved samtale ophæves.

Baggrunden for forslaget om at ophæve § 35 a, stk. 1, og 2, i loven er, at den midlertidige ordning, hvorefter åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af hjælp skulle sanktioneres, hvis de ikke havde søgt job i en måned, er ophørt den 31. december 2023. Ved en fejl er bestemmelserne i § 35 a, stk. 1 og 2, om mundtlig vejledning i forbindelse med den midlertidige ordning ikke samtidig blevet ophævet. Det har ikke haft administrativ betydning, at vejledningen i § 35 a, stk. 1 og 2, ikke blev slettet samtidig med, at den midlertidige ordning om sanktion ved manglende jobsøgning ophørte den 31. december 2023. Fra 1. januar 2024 er der efter den gældende regel i § 35, stk. 1, i loven, alene krav om, at kommunen forinden en afgørelse om en sanktion skriftligt har vejledt borgeren om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Baggrunden for forslaget om at ophæve § 35 a, stk. 3, i loven, er, at bestemmelsen om, at kommunen skal vejlede mundtligt om, at hjælpen vil blive nedsat fra den 1. januar 2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter, går imod intentionen med forenklingen af vejledningspligten pr. 1. januar 2024 som led i ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, som vedtaget med lov nr. 727 af 13. juni 2023 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.).

Vejledningen blev forenklet, således at der kun er krav om, at kommunen skal give skriftlig vejledning om rådighed og sanktioner. Pligten til at vejlede skriftligt er et minimumskrav, og det er op til kommunen at afgøre, hvordan kommunen i praksis vil opfylde kravet om skriftlighed i sin vejledning.

For nærmere om ændringen henvises til lovforslagets § 1, nr. 66, og bemærkningerne hertil.

3.22. Præcisering af reglerne om rettighedsbaseret tandtilskud

3.22.1. Gældende ret

Det fremgår af § 82 i lov om aktiv socialpolitik, at en kommune kan yde hjælp til udgifter til blandt andet tandbehandling, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis borgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Det er en betingelse, at behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Hjælpen efter § 82 er ikke målrettet bestemte persongrupper og forudsætter heller ikke, at personen har været udsat for en social begivenhed. Adgang til hjælp efter § 82 er i stedet, som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, behovsbestemt. Det indebærer, at kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om den enkelte person selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Kontanthjælpsmodtagere, studerende og andre lavindkomstgrupper kan således være omfattet af reglen.

Det fremgår af § 88 i lov om aktiv socialpolitik, at en person normalt ikke kan få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp. Det er således en betingelse for hjælp efter § 82, at personen forud for behandlingen har søgt om økonomisk støtte. Det kan dog undtagelsesvis ydes hjælp til helt akutte og nødvendige behandlinger uden forudgående ansøgning.

Det fremgår af § 82 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-, uddannelseshjælp- eller kontanthjælpsniveau. Tilskuddets størrelse beror på borgerens alder og aktuelle ydelsesniveau, jf. § 82 a, stk. 2-4. Der er i alle tilfælde en årlig egenbetaling på 600 kr.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 85 som fremsat, side 3, at den foreslåede bestemmelse skal ”sikre et rettighedsbaseret tilskud til tandpleje for personer, som i kraft af deres forsørgelsesgrundlag efter lov om aktiv socialpolitik anses for at være økonomisk vanskeligt stillede, og som derfor ikke har tilstrækkelige økonomiske forudsætninger for at kunne afholde udgifter til såvel almindelig, herunder forebyggende tandpleje som mere omfattende behandlingsbehov. ”

Det fremgår videre af de specielle bemærkninger til § 82 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 85 som fremsat, side 6, at ”Formålet med bestemmelsen er at give modtagere af de laveste ydelser efter lov om aktiv socialpolitik mulighed for at få gennemført nødvendig tandpleje. ”

Hjælpen efter § 82 a har således som overordnet formål at øge tandsundheden generelt hos især økonomisk vanskeligt stillede personer.

Det fremgår af § 82 a, stk. 6, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal forhåndsgodkende, at der ydes tilskud, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. Det fremgår videre af bestemmelsens 2. pkt., at kommunen i den forbindelse skal vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt begrundet. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L85 som fremsat, side 7, at ”kravet om, at behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, vil som hovedregel være opfyldt, hvis behandlingsbehovet er dokumenteret i et behandlingsoverslag fra tandlægen. Det bemærkes, at tandlægen som en autoriseret sundhedsperson i den forbindelse er forpligtet til at handle i overensstemmelse med den til enhver tid værende almindeligt anerkendte faglige standard på området og til at udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer, jf. kapitel 5 i bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Såfremt kommunen afslår at godkende et tilskud til et betalingsforløb på mere end 10.000 kr., skal kommunen i forbindelse med afgørelsen pege på alternative behandlingsforslag, som vil være tilskudsberettigede efter bestemmelsen, medmindre behandlingen anses som helt overflødig eller af rent kosmetisk karakter. ”

Det fremgår af § 82 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager tilskud efter § 82 a, kan søge om hjælp til dækning af den resterende egenbetaling efter lovens § 82. Ansøgning herom skal, jf. bestemmelsens 2. pkt., være indgivet, før behandlingen udføres.

Ankestyrelsen har i foråret 2023 gjort Beskæftigelsesministeriet opmærksomt på en række konkrete sager, hvor enkeltpersoner på grund af udformningen af § 82 a, stk. 6, om forhåndsgodkendelse af behandlingsforløb, utilsigtet er blevet afskåret fra at få tilskud til dækning af udgiften til tandbehandling.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har herefter i en vejledende udtalelse til Ankestyrelsen den 4. juli 2023 udtalt, at det ved lovgivers affattelse af den nuværende formulering af § 82 a, stk. 6, hvor der i forbindelse med forhåndsgodkendelse henvises til prisen for det samlede behandlingsforløb, ikke har været tilsigtet, at borgere, der står med et behandlingsforslag, som er under beløbsgrænsen for kravet om forhåndsgodkendelse, afskæres fra at kunne opnå støtte, hvis der undervejs i behandlingsforløbet tilstøder en uventet fordyrelse af det samlede behandlingsforløb, således at prisen ender over beløbsgrænsen.

Ankestyrelsen har derefter i principmeddelelse 6-24 fastslået, at har en borger indhentet et prisoverslag (tilbud) for en tandbehandling, som maksimalt er på 10.000 kr., men regningen som følge af forhold opstået under tandbehandlingen overstiger 10.000 kr., skal kommunen give tilskud til den del af den udførte tandbehandling, som fremgår af prisoverslaget fra tandlægen, selv om der ikke er sket forhåndsgodkendelse.

Ankestyrelsen har endvidere fastslået, at kommunen uden forhåndsgodkendelse undtagelsesvist kan yde tilskud til en supplerende, ændret eller udskiftet behandlingsudgift, som ikke var en del af prisoverslaget (tilbuddet) fra tandlægen, selv om den samlede behandlingsudgift herved overstiger 10.000 kr.

Ankestyrelsen udtaler, at ”en borger kan i sagens natur alene søge om forhåndsgodkendelse for det behandlingsbehov, som er kendt frem til behandlingen påbegyndes. Der kan derfor ikke gives afslag på tilskud til tandbehandling efter aktivlovens § 82 a, når den samlede udgift til udført tandbehandling overstiger grænsen for forhåndsgodkendelse, hvis behandlingsudgiften ifølge et prisoverslag fra tandlægen ikke oversteg 10.000 kr., men prisen på den udførte tandbehandling, som følge af forhold opstået under behandlingen, overstiger 10.000 kr.”

Ankestyrelsen udtaler videre, at kommunen efter en konkret og individuel vurdering undtagelsesvist kan yde tilskud uden forhåndsgodkendelse, til en tilstødt, ændret eller udskiftet behandlingsudgift, der ikke var en del af det forudgående prisoverslag, selv om det samlede behandlingsforløb herved overstiger en udgift på 10.000 kr. Ankestyrelsen anfører, at det vil være en betingelse, at:

1) behandlingen fordyres som følge af forhold, der opstår under behandlingens udførelse, og som borgeren ikke har kunnet forudse,

2) den udførte behandling, tandlægefagligt set, ikke væsentligt afviger fra det forudgående prisoverslag, og

3) kommunen kan godkende den fordyrende del af behandlingen som nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.

3.22.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

§ 82 a fastsætter en ret til tilskud for personer omfattet af målgruppen. Kommunen skal dog forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter § 82 a, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt begrundet for at sikre en vis kontrol med udgifterne til ordningen. Målgruppen er nærmere defineret i bestemmelsens stk. 1.

Der har vist sig en udfordring med bestemmelsens anvendelse, idet personer, der har fået et behandlingsoverslag på under 10.000 kr., og som derfor ikke efter reglerne har pligt til at søge om forhåndsgodkendelse, med henvisning til ordlyden af bestemmelsen har fået afslag på tilskud til dækning af udgiften, hvis den endelige pris for behandlingsforløbet er over 10.000 kr.

Det har været tilfældet, uanset om den fordyrede regning har skyldtes forhold, som personen ikke med rimelighed har kunnet forudse. Det kan f.eks. være, at der har været behov for ekstra lokalbedøvelse, eller at en fyldning har skullet være 3-fladet i stedet for 1-fladet.

Personen vil hertil heller ikke kunne søge om økonomisk hjælp efter § 82, da forudsætningen for hjælp efter § 82 er, at borgeren har ansøgt om hjælpen, inden behandlingen er iværksat.

Beskæftigelsesministeriet finder det på den baggrund relevant at ændre bestemmelsen, så den bringes i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis offentliggjort som principmeddelelse 6-24, således at der ikke er personer i målgruppen, der utilsigtet afskæres fra at få tilskud til udgifter til tandbehandling.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen om forhåndsgodkendelse ændres, så der i ordlyden af bestemmelsen tages højde for, at beløbet, som kommunen vurderer, ikke nødvendigvis er den endelige pris for behandlingen, og at der suppleres med regler om, at kommunen uanset manglende forhåndsgodkendelse efter en konkret vurdering kan yde tilskud til behandlingen i en situation, hvor en behandling, som i første omgang ikke har krævet forhåndsgodkendelse, uden rimelig forventning herom viser sig dyrere og dermed overskrider beløbsgrænsen for forhåndsgodkendelse.

Efter de gældende regler i § 82 a, stk. 2-4, yder kommunen et tilskud til udgifter til tandbehandling på henholdsvis 65 pct. eller 100 pct. af personens udgifter, som ligger ud over en årlig egenbetaling på 600 kr. Personkredsen for henholdsvis det lave og det høje tilskud er defineret ud fra alder og ud fra den enkeltes ydelsesniveau. Som konsekvens af afskaffelsen af uddannelseshjælp, danskbonus, aktivitetstillæg og barselstillæg skal afgrænsningen af, hvem der har ret til hvilket tilskud, tilpasses den nye ydelsesstruktur, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 35.

Det foreslås at videreføre de to niveauer for tilskud på henholdsvis 65 pct. og 100 pct. Det foreslås samtidigt, at der ved afgrænsningen af, hvem der får hvilket tilskud, i stedet for at henvise til alder og specifikke tillæg m.v. henvises til faste beløbsgrænser. Anvendelsen af beløbsgrænser som definerende for en målgruppe kan genfindes i andre af lovens bestemmelser. Forslaget vil således bidrage til mere ensartethed og gennemskuelig i regelsættet til gavn for både de kommunale sagsbehandlere og for borgerne.

Det foreslås, at personer, der modtager en samlet ydelse mindst på niveau med kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn, får ret til det lave tilskud på 65 pct., mens personer, der modtager en samlet ydelse på mindre end niveauet for kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn, får ret til det høje tilskud. Det foreslås, at fritidstillæg og andre tilskud, som udbetales skattefrit, ikke indgår i den samlede ydelse. Det foreslås videre, at hjælpen, som afgør tilskuddets størrelse, opgøres som hjælpen før eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner.

Kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år uden børn modtager i den nye ydelsesstruktur en forhøjet sats på 12.064 kr. (2024-niveau). Forsørgere under 30 år, der modtager grundsats, børnetillæg og eventuelt tillæg som enlig forsørger, vil som de eneste modtagere af grundsats modtage en samlet ydelse på mere end 12.064 kr., hvis de modtager særligt ungetillæg.

Øvrige kontanthjælpsmodtagere vil modtage en samlet ydelse på mindre end 12.064 kr. og vil derfor få ret til det høje tilskud.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 101-104, og bemærkningerne hertil.

3.23. Ændring af regler om tilbagebetaling af boligindskud

3.23.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 85, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at en kommune derudover kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Kommunen kan med hjemmel i § 85 bl.a. yde hjælp til boligindskud til lejeboliger.

Hjælp til boligindskud kunne før 1. januar 2020 ligeledes ydes efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af den gældende § 81 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klares sig selv i fremtiden.

Det fremgår videre af sidste punktum i § 81, at hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning alene kan ydes efter § 85.

§ 81, 4. pkt. blev indsat i lov om aktiv socialpolitik med lov nr. 1558 af 27. december 2019 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.).

Det fremgår af bemærkningerne til § 81, i lov om aktiv socialpolitik, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 66 som fremsat, at ”forslaget indebærer, at hjælp i forbindelse med flytningen, uanset om der søges på baggrund af en bolig- eller erhvervsmæssig forbedring eller (for så vidt angår hjælp efter lov om aktiv socialpolitik) en social begivenhed, udbetales af den kommune, hvori boligen, ansøgeren flytter til, ligger. Dette skal sikre, at det er tilflytningskommunen, der vurderer, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne i loven for at få hjælp til udgifter i forbindelse med flytning, herunder om flytningen forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold. ”

Det er videre forudsat i bemærkningerne til § 81, at der med flytningen af hjemlen til at yde hjælp til enkeltudgifter til flytning ikke er tilsigtet en ændring af den gældende praksis for vurderingen af, hvornår der kan ydes enkeltudgifter til flytning. Det fremgår således af bemærkningerne, at det ”foreslås som § 81, 4. pkt., at hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning ikke længere skal ydes efter § 81. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning vil i stedet fremover skulle ydes efter § 85, jf. den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 63 og 64. ”

Hjælp til boligindskud er tilbagebetalingspligtig, og som udgangspunkt forfalder beløbet først til betaling, når personen fraflytter sin bolig.

Det fremgår af den gældende § 92, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen, og af 2. pkt., at det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Efter § 92, stk. 4, har en person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

Det fremgår videre af den gældende § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunerne og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingskrav efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det fremgår videre, at det kan fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om tilbagebetaling af hjælp til boligindskud og andre ydelser er anvendt ved bekendtgørelse nr. 585 af 25. maj 2023 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie, lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier (herefter opkrævningsbekendtgørelsen). Det fremgår således af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at en fordringshaver fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf. §§ 5-7. Videre fremgår det af § 4, stk. 2, at når en person, der fraflytter et lejemål, hvortil der er ydet hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, efter § 92, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, modtager tilbagebetaling af indskudsbeløb, skal dette beløb dog tilbagebetales straks.

Efter opkrævningsbekendtgørelsens § 6 ydes henstand til personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgelsespligt over for børn og personer uden forsørgelsespligt over for børn, der er fastsat i § 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen).

Det bemærkes, at gældsinddrivelsesbekendtgørelsens regler om afdragsordninger ved bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 er ændret og fremgår af den gældende § 11.

Efter lovens § 95, stk. 2, bortfalder tilbagebetalingskravet, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, jf. dog stk. 3. Videre fremgår, at overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Endelig fremgår det af § 95, stk. 3, at stk. 2 ikke finder anvendelse for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.

Reglen i § 95, stk. 3, blev indsat i lov om aktiv socialpolitik ved lov nr. 1526 af 18. december 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.). Formålet med bestemmelsen var at sikre, at personer, der modtager hjælp til boligindskud og fraflytter senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen, ikke kan beholde et udbetalt indskud med henvisning til, at kommunens tilbagebetalingskrav er bortfaldet. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 77 som fremsat, pkt. 2.3.2, at ”det kan virke urimeligt, at en ydelsesmodtager, der mere end 3 år efter udbetaling af beboerindskudslån får tilbagebetalt hele eller dele af beløbet, blot kan beholde det udbetalte beløb, som oprindeligt er ydet med tilbagebetalingspligt”, og i pkt. 2.3.3., at det foreslås, at ”den særlige bortfaldsregel i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik fremover ikke skal omfatte tilbagebetalingspligtig hjælp til boligindskud eller hvad der kan ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.”

Det bemærkes i den forbindelse, at hjælp til boligindskud, som er ydet før den 1. januar 2019, anses som omfattet af tilbagebetalingsreglerne, som var gældende før dette tidspunkt. Det indebærer, at hjælp til boligindskud, som er ydet før den 1. januar 2019, vil være bortfaldet efter reglerne i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, i det omfang, at der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

3.23.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglen i den gældende § 95, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik om, at bortfaldsreglen i § 95, stk. 2, ikke finder anvendelse for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt., har i praksis givet anledning til tvivl om, hvornår fastsættelse af tilbagebetalingskrav kan ske, herunder om kravet forfalder allerede ved udbetaling af den hjælp, som kan kræves tilbagebetalt, eller først, når borgeren er fraflyttet den bolig, som hjælpen med tilbagebetalingspligt er ydet til.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i en udtalelse til Fredericia Kommune den 12. juli 2021 (STAR, j.nr. 20/19605) tilkendegivet, at reglerne om tilbagebetaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles dermed, er upræcise, men at det er styrelsens opfattelse, at § 95, stk. 3, indebærer, at forfaldstidspunktet for tilbagebetaling først er ved fraflytning fra lejemålet.

Det betyder, at en person, der har fået hjælp til boligindskud, uanset pågældende kommer i arbejde og bliver i stand til at tilbagebetale hjælpen inden et eventuelt fraflytningstidspunkt, ikke har pligt til at påbegynde tilbagebetalingen, men kan vente med at tilbagebetale indtil fraflytning.

Det betyder også, at en person, der ikke fraflytter lejemålet, som personen har fået hjælp til boligindskud til, ikke vil blive pålagt tilbagebetaling.

Dette er efter ministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt og i strid med intentionen om, at tilbagebetaling af hjælp til boligindskud skal være obligatorisk, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås derfor, at reglerne præciseres, så det sikres, at der kan ske opkrævning hos en person, der bliver i stand til at tilbagebetale før fraflytning af lejemålet.

Det foreslås samtidigt, at det tydeliggøres, hvilke regler der gælder for krav om tilbagebetaling af hjælp til boligindskud efter henholdsvis § 81, hvis hjælpen er ydet før den 1. januar 2020, og efter § 85, hvis hjælpen er ydet den 1. januar 2020 eller senere.

De foreslåede ændringer vil medføre, at kommunerne vil kunne kræve tilbagebetaling af hjælp ydet til boligindskud, hvis personen, der har modtaget hjælp, f.eks. kommer i arbejde og bliver i stand til at betale hjælpen tilbage helt eller delvist, og uafhængigt af, om personen fraflytter lejemålet eller ej.

De foreslåede ændringer ændrer ikke ved, at personen fortsat skal tilbagebetale hjælpen, hvis personen fraflytter lejemålet og i den forbindelse får boligindskuddet tilbagebetalt af udlejer.

Det foreslåede er efter sit indhold en delvis tilbagevenden til retstilstanden før lovændringen i 2019, hvormed § 95, stk. 2, ikke finder anvendelse for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.

Endelig foreslås det, at tilbagebetaling af boligindskud, som er udbetalt før den 1. januar 2019, ikke omfattes af de foreslåede regler.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i udtalelsen til Fredericia af 12. juli 2021 (STAR, j.nr. 20/19605) oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at ”tilbagebetalingskrav vedr. udbetalinger af boligindskud før lovens ikrafttræden er omfattet af de hidtidige regler (de indtil lovændringen gældende regler), men lovændringen alene omfatter tilbagebetalingskrav fra 1. januar 2019 og fremefter”. Styrelsen har ved denne vurdering lagt vægt på, at formålet med lovændringen i 2019 var at sikre, at personer, der modtog hjælp til boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, og fraflyttede senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen, ikke kunne få udbetalt indskuddet og beholde det med henvisning til, at tilbagebetalingskravet var bortfaldet. Styrelsen lagde også vægt på, at der ikke var indsat en overgangsregel i loven i forbindelse med, at § 95, stk. 3, ved lov nr. 1526 af 18. december 2018 blev indsat i lov om aktiv socialpolitik, og at borgeren, der har pligt til at tilbagebetale et boligindskud, ud fra et retssikkerhedssynspunkt ikke burde kunne få ringere vilkår for tilbagebetalingen ved en lovændring, der får retskraft efter udbetalingen af boligindskuddet.

For nærmere om ændringen henvises til lovforslagets § 1, nr. 114 og 117, overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 27, stk. 7, og bemærkningerne hertil.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Med lovforslaget gennemføres en reform af kontanthjælpssystemet. Der indføres bl.a. en ny ydelsesstruktur, som skal gøre det lettere for den enkelte at forstå reglerne, herunder tydeliggøre, hvilken sats og hvilke tillæg den enkelte vil have ret til. Samtidigt afskaffes nogle af de særordninger, som er med til at gøre det svært at navigere i kontanthjælpssystemet i dag.

Med lovforslaget indføres to nye elementer, som har givet anledning til mere omfattende overvejelser i forhold til de databeskyttelsesretlige regler. Det handler om forslaget om et nyt boligstøtteloft, jf. lovforslagets § 1, nr. 41 (§ 25 b), og forslaget om ret til betaling af tilskudsberettiget medicin, jf. lovforslagets § 1, nr. 105 (§ 82 b). Disse bestemmelser indebærer regler om behandling af personoplysninger, herunder udveksling af personoplysninger mellem myndigheder.

4.1. Et nyt boligstøtteloft

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 41, at der indføres et loft over, hvor meget borgere i kontanthjælpssystemet kan modtage i boligstøtte. Loftet vil alene gælde samlevende og ægtefæller, der modtager forhøjet sats. Boligstøtteloftet erstatter kontanthjælpsloftet, der samtidigt ophæves.

Forslaget indebærer, at der vil ske behandling af personoplysninger, herunder indsamling og videregivelse.

Det følger således af den foreslåede § 25 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 41, at kommunen vil skulle indsamle og videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om personer, der modtager kontanthjælp med forhøjet sats, og som er omfattet af boligstøtteloftet. Udbetaling Danmark vil herefter på baggrund af oplysningerne fra kommunen kunne træffe afgørelse om, at en person modtager nedsat boligstøtte, fordi personen er omfattet af et boligstøtteloft, og den beregnede boligstøtte er højere end boligstøtteloftet på de 350 kr. (2024-niveau). Det fremgår af § 25 b, stk. 4, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en person, der har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, kan anses for samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det fremgår af § 25 b, stk. 13, at det er Udbetaling Danmark, der varetager beregningen af nedsættelsen af boligstøtten efter stk. 6 og træffer afgørelser efter stk. 1-3 og 6-11.

Der vil bl.a. blive indsamlet og udvekslet oplysninger om personnummer, civilstand og indkomst, herunder indkomst hos andre personer i husstanden.

Oplysningen om, at en person modtager kontanthjælp, anses som en fortrolig oplysning. Ministeriet vurderer dog ikke, at der er tale om en følsom personoplysning. Kommunens og Udbetaling Danmarks behandling af personoplysninger, herunder udvekslingen af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark vedrørende boligstøtteloftet, vil således alene omfatte almindelige personoplysninger.

Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råderum for fastsættelse af særregler om behandling af personoplysninger.

Beskæftigelsesministeriet finder, at behandling af personoplysninger i medfør af den foreslåede § 25 b kan foretages med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, hvorefter der er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at kommunernes og Udbetaling Danmarks behandling af almindelige personoplysninger er nødvendig for at kunne tage stilling til, om en gift eller samlevende person er omfattet af boligstøtteloftet efter den foreslåede § 1, nr. 41, i lovforslaget, og at behandlingen kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om nødvendig behandling af personoplysninger af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at bestemmelserne lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2 og 3, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reglerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre oplysninger, der er nødvendige for Udbetaling Danmarks vurdering af, om en person skal have nedsat sin boligstøtte, ligesom reglerne er med til at skabe klarhed over myndighedernes opgaver.

Det forudsættes, at behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med forordningens artikel 5, og at oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14 iagttages i forhold til de personer, som oplysningerne vedrører.

4.2. Hjælp til tilskudsberettiget medicin

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 105, at kommunen yder hjælp til betaling af tilskudsberettiget medicin til personer, der har modtaget kontanthjælp i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder, og til børn, der har forældre, der modtager kontanthjælp. Med forslaget indføres der således en ret til at få dækket 100 pct. af egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin.

Forslaget indebærer, at der vil ske behandling af personoplysninger, herunder indsamling og videregivelse, mellem kommuner, Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) og apotekerne. CTR er et offentligt register under Lægemiddelstyrelsen, hvor den enkelte borger kan se eventuelt medicintilskud fra det offentlige, og hvor apotekerne har adgang til data om den enkeltes ret til tilskud.

Det fremgår af den foreslåede § 82 b, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 105, at kommunerne vil skulle videregive oplysninger til CTR om 1) ret til medicintilskud for kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder, og 2) ret til medicintilskud for børn af forældre, der modtager kontanthjælp, allerede fra første dag, hvor forældrene har ret til kontanthjælp.

Det følger således af den foreslåede § 82 b, stk. 4, at kommunerne bl.a. skal indsamle oplysninger fra CPR om en kontanthjælpsmodtagers børn under 18 år, herunder om barnet er bopælsregistreret på samme adresse som forælderen, der er kontanthjælpsmodtager. Kommunen vil alene skulle videregive oplysninger om, at en kontanthjælpsmodtager eller et barn af en kontanthjælpsmodtager har ret til tilskud til medicin.

Formålet med videregivelsen af oplysninger fra kommunen til CTR er at give apoteket adgang til data om ret til tilskud, som borgeren kan få udleveret sin medicin uden udlæg. Det vil alene fremgå af CTR, at en borger har ret til 100 pct. i tilskud til medicin.

Apotekerne vil behandle oplysningen fra CTR om, at der er ret til 100 pct. tilskud til egenbetalingen, i forbindelse med borgernes køb af medicin som led i deres almindelige funktion som apoteker. I praksis vil tilskudsberegningen foregå ved, at apoteket i forbindelse med en konkret ekspedition henter data om retten til tilskud i CTR på samme vis, som der hentes oplysninger om generelt medicintilskud, individuelle tilskud og helbredstillæg. Apoteket behandler herefter tilskuddet, som fratrækkes i egenbetalingen. Kontanthjælpstilskuddet er fastsat til 100 pct. af tilskudsprisen (A-prisen), og beløbet afregnes med borgerens kommune. Hvis borgeren vælger en dyrere pakning (B- eller C-pris), afregnes prisforskellen direkte med borger ved udleveringen.

Alle apoteker har adgang til oplysningerne i CTR, så det har ingen betydningen for tilskuddet, på hvilket apotek borgeren køber sin medicin.

Det fremgår videre af den foreslåede § 82 b, stk. 5, at apoteket og kommunen kan udveksle afregningsoplysninger. En samarbejdsaftale mellem apoteker og kommuner sikrer, at apoteket kan foretage nettoafregning for kommunens andel, og derved at borgeren ikke har noget udlæg i forbindelse med køb af sine lægemidler. Apoteket afregner herefter direkte med den relevante kommune. Der vil ikke fremgå helbredsoplysninger af den afregningsfil, som kommunen vil få fra apoteket.

Videregivelsen af oplysning fra kommunerne til CTR vedrørende medicintilskuddet, og udvekslingen af oplysninger mellem apotekerne og kommunerne i forhold til afregningen vil alene omfatte almindelige personoplysninger. Tilskuddet registreres i CTR med angivelse af personnummer på den person, der skal have tilskud.

Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råderum for fastsættelse af særregler om behandling af personoplysninger.

Beskæftigelsesministeriet finder, at behandling af personoplysninger i medfør af den foreslåede § 82 b kan foretages med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og f, jf. stk. 2 og 3, hvorefter der er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at kommunernes behandling af personoplysninger og videregivelse af oplysninger til CTR er nødvendig for, at der kan udmåles den rette hjælp til medicintilskud efter den foreslåede § 1, nr. 107, i lovforslaget. Behandlingen af personoplysninger kan derfor ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om nødvendig behandling af personoplysninger af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Apotekernes behandling af personoplysningerne er nødvendig for at kunne fastsætte den rette pris for medicinen til borgerne, således at borgeren kan opnå medicintilskud. Behandlingen vil således være nødvendig for, at apotekerne som tredjemand kan forfølge en legitim interesse, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at bestemmelserne i de foreslåede § 82 b, stk. 4, om kommunens videregivelse af oplysninger til CTR, og § 82 b, stk. 5, om udveksling af afregningsoplysninger, lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2 og 3, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Ministeriet vurderer, at reglerne er nødvendige for at fastsætte ret og pligt for de relevante aktører.

Endelig vurderer Beskæftigelsesministeriet, at behandlingen af personoplysninger efter de foreslåede bestemmelser vil ske i overensstemmelse med de grundlæggende principper i forordningens artikel 5, herunder artikel 5, stk. 1, litra c, hvorefter personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Ministeriet har ved denne vurdering lagt vægt på, at kommunen med den foreslåede ordning ikke videregiver oplysninger til CTR, udover hvad der er nødvendigt, for at apoteket kan fastsætte den rette pris for borgeren. Det vil endvidere alene fremgå af CTR, at en borger har modtaget 100 pct. i tilskud til medicin, uden at der gives en specifik årsag eller hjemmelshenvisning. Endelig er der lagt vægt på, at der ikke fremgå helbredsoplysninger af den afregningsfil, som kommunerne vil få retur fra apotekerne.

Det forudsættes, at oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14 iagttages i forhold til de personer, som oplysningerne vedrører.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget indebærer blandt andet mindreudgifter til forsørgelse og særlig støtte, mens der er merudgifter til bl.a. fritidstillæg, medicintilskud og boligstøtte. Derudover er der udgifter til en række puljer til udsatte unge, evaluering og administration m.v.

Det foreslås, at den nye satsstruktur m.v. har virkning fra den 1. juli 2025 og er fuldt indfaset i 2026. Der er imidlertid en underliggende udvikling i ydelsesændringerne inklusive tillæggene og det nye boligstøtteloft som følge af lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp), som først er fuldt indfaset i 2045.

En række forslag påvirker ydelsesudgifterne. Det nye kontanthjælpssystem består af en ny ydelsesstruktur med en mindstesats, en grundsats og en forhøjet sats. Dertil kommer en række tillæg f.eks. et børnetillæg, tillæg til enlige, ungetillæg m.v. Samtidig afskaffes 225-timersreglen, aktivitetstillægget og høj sats for personer under 30 år, der har bestemte psykiske diagnoser. Der indføres en højere beløbsgrænse for formue og lempeligere fradrag for arbejdsindkomster ved siden af kontanthjælpen. Alle disse forslag påvirker ydelsesudgifterne.

Derudover ensartes ferierettighederne, så alle personer i kontanthjælpssystemet inklusive personer, der vil modtage den nye mindstesats, får mulighed for at afholde fire ugers ferie med kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder. Personer med ret til ferie efter reglerne i kontanthjælpssystemet får derudover ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp. Kravet om, at personer i kontanthjælpssystemet skal hæve pensionsopsparinger med tilbagekøbsret, hvis pensionsordningen er indbetalt af arbejdsgiver som led i en obligatorisk pensionsordning, ophæves. Alle disse tre forslag medfører merudgifter til forsørgelse.

Kommunerne får pligt til at afklare alle aktivitetsparate borgere over 30 år, der modtager kontanthjælp, og som ikke er omfattet af reglerne om program efter integrationsloven, når de har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i en sammenhængende periode på to år. Dette nye tiltag om afklaring skønnes at medføre mindreudgifter til kontanthjælp og merudgifter til førtidspension og ressourceforløbsydelse som følge af tidligere afgang fra kontanthjælp. I forlængelse heraf er der merudgifter for denne gruppe til ATP-bidrag, obligatorisk pension og supplerende arbejdsmarkedspension.

Forslaget skønnes strukturelt at have en positiv beskæftigelseseffekt på omkring 400 fuldtidspersoner i 2025 og 750 fuldtidspersoner i 2026 og frem hovedsageligt som følge af den nye indkomstfradragsmodel og boligstøtteloftet. Dette indebærer mindreudgifter til forsørgelse og tilbud.

Samlet skønnes alle forslagene inkl. adfærd at medføre mindreudgifter til forsørgelse i kontanthjælpssystemet.

Som følge af mindreudgifterne til forsørgelse skønnes indbetalingerne til ATP og obligatorisk pension reduceret. I det nye kontanthjælpssystem er det alene personer på forhøjet sats, der skal indbetale ATP-bidrag, og alle i kontanthjælpssystemet – undtagen personer på mindstesatsen – omfattes af ordningen om obligatorisk pension.

Afskaffelse af kontanthjælpsloftet medfører merudgifter til særlig støtte og boligsikring, mens forslaget om at afskaffe særlig støtte for personer i kontanthjælpssystemet medfører, at der samlet set vil være mindreudgifter til ordningen. Det nye boligstøtteloft medfører mindreudgifter til boligsikring, omvendt indebærer afskaffelse af kontanthjælpsloftet merudgifter til boligsikring, hvorved der samlet er merudgifter til boligsikring.

Fritidstillægget til kontanthjælpsmodtagere med børn under 18 år samt medicintilskuddet medfører merudgifter.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre øget administration og midlertidige udgifter til implementering, jf. afsnit 5.1.2. Implementeringskonsekvenser.

Der er afsat midler i puljen til følgeordningen til børns deltagelse i fritidsaktiviteter fra den 1. juli 2025 og i årene frem. Puljen ”Flere unge skal med” løber i fire år fra 2025 til 2028, mens der er afsat en reserve til udsatte unge i perioden 2025 til 2035.

Fritidstillægget og den nye indkomstfradragsmodel skal evalueres, hvortil der samlet er afsat 1,1 mio. kr. i henholdsvis 2026 og 2027.

Samlet skønnes staten at have merudgifter på i alt 108,8 mio. kr. i 2025, 295,8 mio. kr. i 2026, 292,4 mio. kr. i 2027, 242,2 mio. kr. i 2028 og 124,8 mio. kr. varigt.

Kommunerne skønnes samlet at få merudgifter på i alt 121,7 mio. kr. i 2025, 60,6 mio. kr. i 2026, 33,8 mio. kr. i 2027 og mindreudgifter på henholdsvis 36,4 mio. kr. i 2028 og 20,5 mio. kr. varigt. Heraf skønnes mindreudgifter på 73,5 mio. kr. i 2025, 143,4 mio. kr. i 2026, 176,1 mio. kr. i 2027, 240,9 mio. kr. i 2028 og 219,4 mio. kr. varigt omfattet af budgetgarantien, jf. tabel 1. De samlede udgifter efter skat, tilbageløb og adfærd er væsentligt lavere end før skat, tilbageløb og adfærd. Det skyldes blandt andet, at udgifter efter skat og tilbageløb indeholder skatteindtægter som følge af den forventede merbeskæftigelse i forbindelse med indkomstfradragsmodellen.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale parter. Provenuet fra lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp) bidrager til finansiering af dette lovforslag.

5.2. Implementeringskonsekvenser

5.2.1. Implementeringskonsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre øget administration og implementeringskonsekvenser for staten og kommunerne.

Der skønnes statslige merudgifter til implementering og administration af medicintilskuddet. Bl.a. vil Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) skulle it-tilpasses, så der kan tilgå oplysninger fra kommunen om personer, der er berettiget til hjælp til medicintilskud.

Der forventes statslige implementeringskonsekvenser af lovforslaget som følge af medicintilskuddet og behandling af klager i forbindelse med indplaceringen i det nye kontanthjælpssystem.

Derudover forventes det nye tiltag om afklaring og det nye boligstøtteloft at give statslige merudgifter til administration som følge af flere klagesager.

Der skal endvidere etableres IT-understøttelse af et nyt boligstøtteloft m.v.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre øget administration og midlertidige udgifter til implementering i kommunerne, herunder i 2025 til tilpasning af it-systemer. Omfanget af de kommunale merudgifter til IT-udvikling er ikke endeligt afklaret og skal konsolideres, men forventes at være væsentlige.

Der skal bl.a. etableres IT-understørrelse i forbindelse med fritidstillægget, herunder en digital selvbetjeningsløsning til indgivelse af dokumentation for anvendelse af fritidstillægget. Håndteringen af udbetalingen og sikring af dokumentation i forbindelse med fritidstillægget vil også være forbundet med kommunale administrative udgifter.

Derudover skal kommunernes ydelsessystem tilpasses til den nye ydelsesstruktur. Der vil også være løbende administrative udgifter for kommunerne forbundet med håndteringen af det nye kontanthjælpssystem og det nye tiltag om afklaring. Desuden vil kommunen i perioden fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2025 og frem til lovens virkningstidspunkt den 1. juli 2025 skulle træffe afgørelse om, hvilket sats personer, der aktuelt er i kontanthjælpssystemet, vil være berettiget til pr. 1. juli 2025, hvis de på det tidspunkt fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet.

Endelig forventes der også administrative merudgifter for kommunerne som følge af det nye boligstøtteloft, men mindreudgifter som følge af afskaffelsen af særlig støtte, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet.

Der skønnes implementeringskonsekvenser for staten på i alt 8,3 mio. kr. til tilpasninger i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) og behandling af klagesager i forbindelse med indplaceringen i det nye ydelsessystem.

Der skønnes implementeringskonsekvenser for kommunerne på i alt 96,6 mio. kr. til IT-understøttelse og sagsbehandling i forbindelse med indplaceringen i det nye ydelsessystem.

Forslaget medfører ikke implementeringskonsekvenser for regionerne.

5.2.2. Digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar, og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed. Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan rumme fremtidig teknologisk udvikling, og med lovforslaget bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger. Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesregler. Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget følger principperne nr. 1, 2, 4 og 7 for digitaliseringsklar lovgivning.

Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget tilgodeser princip nr. 1 om enkle og klare regler. De gældende ydelser i kontanthjælpssystemet om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, samt aktivitetstillæg og barselstillæg, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen erstattes af tre satser og nogle målrettede tillæg, samt - blandt andet - et meget enkelt boligstøtteloft. Det vil gøre det nemmere for den enkelte person at gennemskue, hvad den enkelte kan modtage af hjælp i kontanthjælpssystemet. Desuden erstattes den gældende timefradragsregel med en ny indkomstfradragsmodel, der indebærer, at kontanthjælpsmodtagere kan tjene op til et bestemt fribeløb uden at blive fradraget i hjælpen. Det er ministeriets vurdering, at den nye model med et fribeløb gør det nemmere for borgerne at forstå reglerne og dermed gennemskue, hvor meget de kan tjene ved at tage løntimer uden at blive fradraget i hjælpen.

Ministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget lever op til princip nr. 2 om digital kommunikation. Ministeriet har herved lagt vægt på, at borgerne allerede i dag gør brug af de digitale selvbetjeningsløsninger m.v. hos kommunerne og Udbetaling Danmark, og at der med lovforslaget lægges op til, at disse selvbetjeningsløsninger blive videreført. Lovforslaget indfører ikke nye adgange til digital kommunikation og pålægger heller ikke pligt til at anvende den digitale løsning. Således vil en person, der ikke har digitale kompetencer, kunne henvende sig til kommunen eller Udbetaling Danmark på anden måde end gennem de digitale løsninger.

Lovforslaget opfylder kun delvist princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling. Dette skyldes, at det til trods for, at der i lovgivningen mange steder anvendes objektive kriterier som alder og antal år, er nødvendigt, at de involverede myndigheder behandler hver sag individuelt. De foreslåede ordninger indebærer faglige skøn, hvorfor der ikke udelukkende kan sagsbehandles efter objektive kriterier. Det bemærkes dog, at de foreslåede ændringer af kontanthjælpssystemet implementeres i Kommunernes Ydelsessystem (KY), der er en fælleskommunal IT-understøttelse af kontanthjælpsområdet m.m. Alle 98 kommuner anvender i dag KY til udbetaling af kontanthjælp og hjælp i særlige tilfælde (kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik), samt flere andre ydelser. KY skal understøtte korrekte og rettidige udbetaling af ydelser og skal sikre brugervenlig og effektiv IT-understøttelse af sagsgangene gennem automatisering og beslutningsunderstøttelse for sagsbehandleren. Forslaget om hjælp til medicin er dog delvist automatiseret, idet det automatisk fremgår af CTR, at en person har ret til betalt medicin, når kommunen har indberettet det, og at apoteket kan se, at en kontanthjælpsmodtager har ret til at få udleveret medicinen direkte uden at skulle lægge ud for udgiften. Omvendt er forslaget om ret til fritidstillæg ikke automatiseret, da det bygger på, at personen, der modtager fritidstillæg, manuelt skal dokumentere, at beløbet er anvendt på barnets fritidsaktiviteter m.v.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 4 om genbrug af data, da kommunerne og Udbetaling Danmark som efter gældende regler fortsat vil skulle genbruge oplysninger fra indkomstregisteret. Lovgivningen er udformet, så f.eks. bopælsdata i CPR-registeret anvendes, når en persons bopælsforhold har betydning for retten til f.eks. fritidstillæg og medicintilskud.

Lovforslaget understøtter princip nr. 5, idet det skal bemærkes, at myndighederne vil skulle overholde de eksisterende krav til datasikkerhed.

Lovforslaget understøtter endvidere princip nr. 6, da de foreslåede ændringer af kontanthjælpssystemet implementeres i det eksisterende fælleskommunale IT-system, KY, der allerede anvendes af alle 98 kommuner. Der er således tale om brug og videreudvikling af eksisterende offentlig IT-infrastruktur på kommunalt niveau.

Lovforslaget indeholder ikke elementer, hvor princip 7 om forebyggelse mod snyd og fejl er relevant, idet kommunerne og Udbetaling Danmark allerede i dag har hjemler til at indhente oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold til kontrol i enkeltsager og generelt kontrol. Lovforslaget åbner heller ikke for nye muligheder for snyd.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder en række tiltag, som vil gøre det lettere for borgerne af navigere i og forstå reglerne i kontanthjælpssystemet. Dels foreslås en generel forenkling af kontanthjælpssystemet, hvor det vil være tydeligere, hvilken sats og hvilke tillæg den enkelte vil have ret til. Dels foreslås der indført et lempeligere indkomstfradrag med et fast månedligt fribeløb frem for et timefradrag, hvilket gør ordningen lettere at gennemskue og forklare. Samtidigt vil det altid kunne betale sig at skaffe de første løntimer og dermed opnå eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Derudover indføres en ret til medicintilskud, hvor borgeren og borgens børn uden at skulle ansøge herom vil opnå ret til 100 pct. dækning af medicinudgifter ved blot at henvende sig på apoteket. Borgeren skal ikke selv lægge ud for udgiften til medicin. Alle børn af kontanthjælpsmodtagere vil have denne ret. Kontanthjælpsmodtageren selv har retten til hjælp, hvis personen har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder.

Endvidere vil kravet om, at en alderspension skal hæves, hvis der er en tilkøbsret, blive ophævet for arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Det betyder, at borgeren kan beholde sin pensionsopsparing, selvom personen i en periode vil modtage kontanthjælp.

Endelig vil flere få ret til ferie med kontanthjælp, og det vil blive muligt at få supplerende kontanthjælp, hvis man har optjent ret til feriepenge i et ansættelsesforhold, og beløbet pr. dag er lavere end det, personen ellers ville kunne få i kontanthjælp.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre negative administrative konsekvenser for borgerne, bortset fra forslaget om indførelse af et fritidstillæg. Det er ministeriets vurdering, at denne del af lovforslaget indebærer negative administrative konsekvenser for borgerne, da udbetalingen af det foreslåede fritidstillæg forudsætter, at borgerne dokumenterer forbruget heraf delvist (svarende til én tredjedel af tillægget) over for kommunerne. Efter forslagets indhold vil borgerne skulle indgive kvitteringer, der dokumenterer forbruget af tillægget. Det bemærkes, at kravet om dokumentation alene omfatter en delmængde af det udbetalte fritidstillæg, der bl.a. begrundes i et hensyn til at lette den administrative byrde for borgere og sagsbehandlere i kommunerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget til § 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, er i overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed, jf. navnlig artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om arbejdskraftens fri bevægelighed og forordning 492/11 for vandrende arbejdstagere, artikel 7, stk. 2, idet der tages højde for beskæftigelsesperioder i andre lande. Tilsvarende regler om fri bevægelighed og ligebehandling gælder i forhold til EØS-aftalen og EU's aftale med Schweiz. I forhold til Det Forenede Kongerige indeholder Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab også et tilsvarende princip om fri bevægelighed, idet aftalen viderefører EU-retten for borgere, der benyttede den fri bevægelighed mellem EU og Det Forenede Kongerige inden den 31. december 2020. Ud over forslaget til § 16, jf. lovforslagets 1, nr. 35, indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. juni til den 12. august 2024 (52 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, ATP, ASE, BDO Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie: Fagforening, a-kasse og lønsikring, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, HK Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdschefer, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LAFS – Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for Førtidspensionister, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, SAND – De hjemløses landsorganisation og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser