4. § 72, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ophæves.
4. § 72, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ophæves.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er sammen med det samtidig fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige sidste del af en række regelforenklinger vedrørende inddrivelse.
Lovforslagets formål er sammen med det samtidig fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, at inddrivelsesregler samles i én lov samt en yderligere harmonisering af inddrivelsesreglerne.
I nærværende lovforslag foreslås reglerne om lønindeholdelse i kildeskatteloven, om udpantning i udpantningsloven og i særlove og om eftergivelse i opkrævningsloven ophævet, idet tilsvarende regler i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås samlet i én lov. Tilsvarende foreslås en lang række henvisningsregler i særlove ophævet, idet disse regler bliver overflødige, når reglerne om udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse findes i én lov.
2. Baggrunden for lovforslaget
Ved lovforslag 149, FT 2004/05, jf. lov nr. 431 af 6. juni 2005, blev der i en række love etableret hjemmel til lønindeholdelse, udpantning og eftergivelse for gæld til det offentlige på områder, hvor disse værktøjer ikke fandtes i forvejen. Lovforslaget var en del af første del af en række harmoniseringer og forenklinger på inddrivelsesområdet. Ved dette lovforslag foreslås inddrivelsesregler i særlove ophævet, således at systematikken ændres fra, at regler om inddrivelse vedrørende de enkelte fordringstyper findes i de enkelte love til, at alle inddrivelsesregler findes i én lov. Det indebærer, at henvisningsreglerne i særlovene bliver overflødige, hvorfor de foreslås ophævet.
3. Lønindeholdelse, udpantningsret og eftergivelse
3.1. Gældende ret
Reglerne om lønindeholdelse for gæld til det offentlige findes i dag i kildeskattelovens § 73, der handler om lønindeholdelse for krav vedrørende skattekrav, og en række særlove, der hjemler adgang til lønindeholdelse efter kildeskattelovens regler for de krav, der opstår på grundlag af den pågældende særlov.
Reglerne om udpantning findes i udpantningsloven, der hjemler, at visse nærmere opregnede krav kan inddrives ved udpantning og i en række særlove, der hjemler at nærmere angivne krav efter den pågældende særlov kan inddrives ved udpantning.
Reglerne om eftergivelse af gæld findes i opkrævningsloven § 15 for krav vedrørende tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder og i en række særlove, der hjemler adgang til eftergivelse efter opkrævningslovens regler for krav, der opstår på grundlag af den pågældende lov. For visse krav er der i dag ikke hjemmel til eftergivelse efter opkrævningslovens regler. Det gælder f. eks. krav vedrørende sagsomkostninger i straffesager og afsoningsomkostninger.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige.
3.2. Lovforslagets udformning
Reglerne om lønindeholdelse i kildeskatteloven og om eftergivelse i opkrævningsloven og om udpantning i udpantningsloven og særlovene foreslås ophævet. Regler i særlove, der hjemler adgang til lønindeholdelse efter kildeskattelovens regler og eftergivelse efter opkrævningslovens regler, foreslås ligeledes ophævet. Reglerne erstattes af tilsvarende regler i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige.
4. Indregning af skatterestancer
4.1. Gældende ret
Der er to former for indregning i forskudsskatten, nemlig indregning af restskat og indregning af forfaldne skatterestancer fra tidligere år.
Reglerne om indregning af restskatter og forfaldne skatter fra tidligere år findes henholdsvis i kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A.
Reglen i kildeskattelovens § 61, stk. 3, fastsætter, at hvis en skatteyders årsopgørelse, f.eks. for 2006, viser, at skatteyderen skal betale restskat, vil restskat op til et beløb på 16.800 kr. blive indregnet i forskudsskatten for 2008 med et tillæg på 7 pct.
Reglen i kildeskattelovens § 61 A fastsætter, at forfaldne skatterestancer fra tidligere år i visse tilfælde kan indregnes i forskudsskatten inden for samme grænse som indregning af restskat. Almindelig restskat indregnes før forfaldne restancer. Indregnet restskat og indregnede restancer kan tilsammen ikke overstige den omtalte grænse (16.800 kr. for indkomståret 2006).
Muligheden for indregning af restskat og forfaldne skatterestancer fra tidligere år har været gældende i mange år. Kildeskattelovens § 61, stk. 3, trådte således i kraft i 1989 og kildeskattelovens § 61 A i 1996. Kildeskattelovens § 61 A, der angiver, at der kan ske indregning af forfaldne skatterestancer fra tidligere år, er i modsætning til kildeskattelovens § 61, stk. 3, der angiver, at restskat under et vist beløb automatisk overføres til det efterfølgende år, et egentligt restanceinddrivelsesinstrument. Efter kildeskattebekendtgørelsens § 10, stk. 4, tilbageføres en indregnet restance, såfremt skatteyders forskudsregistrering efterfølgende ændres således, at den indregnede restance ikke mere kan indeholdes i skattekortet.
Der foretages kun indregning af restancer, i det omfang, der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Ved vurdering heraf skal der tages udgangspunkt i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen. Det følger af denne, at der ikke kan ske lønindeholdelse eller fastsættelse af en afdragsordning, hvis skyldners nettoindkomst ligger under en nærmere fastsat grænse (92.170 kr. for ikke-forsørger og 114.939 kr. for forsørger i 2008). Når skyldner i relation til fastsættelse af afdragsordninger og lønindeholdelse ikke har nogen betalingsevne, fordi skyldners nettoindkomst ligger under de nævnte grænser, vil skyldner heller ikke have nogen betalingsevne i forbindelse med indregning af forfaldne skatterestancer fra tidligere år. Der kan i øvrigt ikke foretages indregning af restance i henhold til kildeskattelovens § 61 A, hvis der hos skyldner allerede er fastsat en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsen eller foretages lønindeholdelse efter inddrivelsesbekendtgørelsen.
4.2. Lovforslagets udformning
Reglen om indregning af restancer foreslås ophævet. Reglen er sekundær i forhold til indregning af restskatter. Der er således ikke tale om en obligatorisk indregning, men alene tale om en adgang for restanceinddrivelsesmyndigheden til at vælge, hvorvidt der skal ske indregning eller ej.
Indregningen kan ikke ske fuldautomatisk. Årsagen hertil er, at nedenstående sager, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at gennemføre indregning, vil blive medtaget ved en fuld automatisk kørsel.
Det kan ikke anses for hensigtsmæssigt at indregne restancer i følgende sager:
Sager under afvikling i henhold til frivillig aftale, da fortsættelse af aftalen må formodes at medføre en hurtigere betaling af hele restancen.
Sager, hvor der gennemføres lønindeholdelse. Det beløb, der kan lønindeholdes med vil blive mindre efter indregning som følge af det reducerede fradrag i den personlige indkomst. Der vil derfor skulle foretages en revurdering af eventuelt etableret tabeltræk eller træk baseret på baggrund af en betalingsevneberegning.
Sager, hvor der er givet betalingsmæssig henstand i kortere eller længere tid. Specielt i de sager, hvor henstanden strækker sig ind i næste indkomstår, vil der være konflikt, idet skyldner reelt set fra indkomstårets start må anses for at påbegynde ”betaling” af restancen via det reducerede fradrag i den personlige indkomst.
Sager hvor skyldner er kontanthjælpsmodtager, idet de nye regler lægger til grund, at disse skyldnere som udgangspunkt bør friholdes som følge af manglende betalingsevne.
Sager hvor det på baggrund af en betalingsevneberegning allerede er konstateret, at skylder ikke har nogen betalingsevne.
Sager er sikret ved udlæg. Hvis restancen evt. er sikret ved udlæg i fast ejendom, andelsbolig, bil m.v., bør der ske en nedlysning med det indregnede beløb på indregningstidspunktet, uanset at der ikke er sikkerhed for, at indregningen rent faktisk resulterer i en indbetaling de facto.
Indregning af restancer er at betragte som en afgørelse, hvorfor skyldner skal underrettes behørigt med angivelse af klagevejledning. Dette uanset at afgørelsen om indregning ikke har nogen umiddelbar virkning over for skyldner, idet indregningen først får virkning for næste indkomstår. Afgørelsen skal meddeles skyldner, uanset at indregningen tillige fremgår af forskudsopgørelsen, hvor skyldners reaktionsmuligheder er angivet.
Indførelse af reglerne om fastsættelse af afdragsordninger og lønindeholdelse efter skyldnerens indkomst som fastsat i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 har medført en lettere adgang til at gennemføre lønindeholdelse og har dermed reelt set gjort indregningsmuligheden illusorisk.
Ophævelse af 20 pct. grænsen for lønindeholdelse samt den lettere administrative adgang til at gennemføre lønindeholdelse kompenserer i høj grad for det eventuelle provenutab en ophævelse af indregningsadgangen som udgangspunkt vil medføre. Anslået provenu for indregning i indkomståret 2005 er ca. 90 mio. kroner.
Indregningsmuligheden gælder kun for skatterestancer og bryder således med princippet om, at der skal gælde samme inddrivelsesmuligheder for alle fordringstyper. Indregning af restancer i forskudsskatten har samme virkning som lønindeholdelse. Med den nye dækningsrækkefølge, hvor bøder og underholdsbidrag skal dækkes forud for andre fordringstyper, vil en opretholdelse af indregningsadgangen for skatterestancer reelt betyde, at skatterestancer i visse situationer vil bryde dækningsrækkefølgen og blive dækket forud for bøder og underholdsbidrag. Dette skyldes, at indregningsadgangen alene gælder for skattebeløb.
Ophævelse af indregningsadgangen må anses for at være i tråd med den linie, der er lagt for inddrivelsesopgaven, hvor der ønskes en minimering af den manuelle sagsbehandling til fordel for en systemunderstøttet sagsbehandling.
5. Afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse
I henhold til den gældende forældelseslovs § 18, stk. 4, afbrydes forældelse ved en offentlig myndigheds pålæg til skyldnerens arbejdsgiver om indeholdelse i løn m.v.
Ved en ændring af kildeskattelovens § 73, som trådte i kraft den 1. juni 2008, blev proceduren for offentlige myndigheders lønindeholdelse ændret, jf. § 14, nr. 11, i lov nr. 404 af 8. maj 2006 om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister), som sat i kraft ved § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1396 af 12. december 2007 om ikrafttrædelse af visse bestemmelser i lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister). Lønindeholdelse sker herefter samtidig med indeholdelse af A-skat via det almindelige skattekort.
Ændringen af kildeskattelovens § 73 indebærer, at der ikke længere udstedes pålæg om lønindeholdelse til den enkelte arbejdsgiver. På den baggrund foreslås forældelseslovens § 18, stk. 4, ændret.
Det foreslås, at forældelseslovens § 18, stk. 4, ændres, således at afbrydelsen ikke sker ved en offentlig myndigheds pålæg til skyldnerens arbejdsgiver om lønindeholdelse, men ved restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldneren om afgørelse om indeholdelse i løn m.v. Som en konsekvens af den foreslående ændring af forældelseslovens § 18, stk. 4, foreslås ligeledes en nyaffattelse af § 19, stk. 6, 2. pkt., der omhandler retsvirkningerne af afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse.
Der henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.
6. Den årlige regulering af beløb vedrørende gældssanering
Efter konkurslovens § 216, stk. 6, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 894 af 22. september 2005 med senere ændringer. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. en række beløb, der anvendes af skifteretterne ved fastsættelsen af skyldnerens afdrag af den del af gælden, der består efter en gældssanering, og fastsættelsen af den procent, hvortil fordringerne nedsættes. Det drejer sig bl.a. om størrelsen af det rådighedsbeløb, der bør beregnes til skyldneren og skyldnerens eventuelle ægtefælle og børn, jf. bekendtgørelsens § 11 og § 6, stk. 3, nr. 4.
Efter konkurslovens § 216, stk. 7, reguleres beløb, der fastsættes i medfør af stk. 6, hvert år pr. 1. januar med 2,0 % tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende år, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb skal efter bestemmelsen endvidere afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10.
Det fremgår ikke af den gældende konkurslovs § 216, stk. 7, om regulering skal ske før eller efter afrunding af de på reguleringstidspunktet gældende beløb. Efter praksis er reguleringen hidtil sket på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb efter afrunding, jf. satsreguleringslovens § 1, stk. 2.
Ændringen af konkursloven indebærer, at det af konkurslovens § 216, stk. 7, udtrykkeligt kommer til at fremgå, at den årlige regulering af de i konkurslovens § 216, stk. 6, nævnte beløb tager udgangspunkt i de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.
Herved kommer ordningen til at svare til den måde, som den årlige regulering af beløb i henhold til bl.a. retsplejelovens § 326, dødsboskiftelovens § 21, stk. 1, erstatningsansvarslovens § 15, stk. 1, arvelovens § 97 og færdselslovens § 105, stk. 3, sker på, idet regulering efter disse bestemmelser sker på baggrund af den på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før afrunding. Dette fremgår udtrykkeligt af de relevante lovbestemmelser.
7. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
8. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Forslaget om ophævelse af adgangen til at indregne restancer i forskudsskatten vil indebære systemtilretninger for ca. 1. mio. kr.
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
11. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
13. Høring
Et udkast til lovforslag er den 3. juli 2008 med høringsfrist den 25. august 2008 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Told & Skatteforbund, Datatilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen af pantefogeder i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Nationalbanken, Realkreditrådet og Skatterevisorforeningen.
Forslaget vedrørende eftergivelse for socialt udsatte grupper er desuden den 15. september med høringsfrist den 29. september sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund, FOA – Fag og Arbejde, Landsforeningen Sind, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere LAP, SAND, Rådet for Socialt Udsatte, Landsforeningen af VæreSteder, SBH – sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark, Centerlederforeningen, Brugerforeningen for aktive misbrugere.
Vurdering af lovforslagets konsekvenser
|
||||||||||||||||||||||||
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
De gældende regler i lov om sygedagpenge indeholder hjemmel til at restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.
§ 167
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 9, § 99, nr. 3, § 103, § 109, nr. 4 og 5, § 117, nr. 4, § 118, nr. 1, § 136, nr. 1, 3 og 4, § 144, nr. 1 og 2, § 148, nr. 2, og § 149, nr. 2.