Forarbejder til Sygedagpengeloven § 72

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget

2. Indledning og baggrund

Lovforslaget er en del af udmøntningen af aftalen af 9. november 2012 om ny en struktur for statsforvaltningerne, som regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten og Liberal Alliance i forbindelse med finansloven for 2013 har indgået om en samlet og holdbar løsning for statsforvaltningerne.

Aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerne indebærer, at statsforvaltningernes opgaver foreslås samlet i én ny landsdækkende statsforvaltning.

Der henvises nærmere til det af økonomi- og indenrigsministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om regional statsforvaltning, lov om ægteskabsindgåelse og opløsning, lov om børns forsørgelse og forskellige andre love (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.)

I aftalen indgår tillige en reform af den eksisterende klagestruktur på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område, som bl.a. skal bidrage til en kortere sagsbehandlingstid og mere ensartet kvalitet i sagsbehandlingen, med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed og samtidig øge effektiviteten i opgavevaretagelsen. Ankestyrelsen vil fremover være den eneste klageinstans i forhold til kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, idet klagesagsbehandlingen af kommunale afgørelser på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område placeres i Ankestyrelsen, og de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene med sekretariat i statsforvaltningerne nedlægges. Denne del af aftalen udmøntes i nærværende lovforslag.

Med de to forslag foreslås det at skabe en samlet løsning for de økonomiske og organisatoriske udfordringer, statsforvaltningerne har haft.

I dette lovforslag foreslås følgende hovedelementer:

– Klagesagsbehandlingen placeres ét sted - i Ankestyrelsen - frem for som i dag i hver af de fem statsforvaltninger, idet behandlingen af klagesager på de to områder ikke kræver borgerens tilstedeværelse. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges hermed.

– Klagesystemet omlægges, så principielle sager allerede behandles i første klageinstans og derved overflødiggør en yderligere klageinstans. Herved reduceres klagesystemet med en instans.

– I den nye klagestruktur sikres det også, at de klagesager, der er principielle, eller har et stort element af skøn, behandles med inddragelse af lægmænd. De almindelige sager afgøres ved almindelig administrativ behandling, det vil sige uden medvirken af beskikkede medlemmer.

– Den kvalitetssikring af klagesagsbehandlingen, der allerede foretages i dag, udvides, så den også omfatter den visitation af sagerne til principiel behandling, der skal ske i den nye klagestruktur. Endvidere understøttes kvaliteten også ved, at der fremadrettet bliver mulighed for at revisitere sager til principiel behandling.

– Der oprettes et Rådgivende Praksisudvalg med beskikkede medlemmer, der skal rådgive Ankestyrelsen vedrørende:

– Visitationskriterier.

– Behovet for særlige indsatsområder på baggrund af kvalitetsmålinger af kommunale afgørelser m.v.

– Generel formidling og vejledning i forhold til praksis.

– Praksiskoordinering af kommunerne.

Baggrunden for lovforslaget er

dels de udfordringer, som statsforvaltningerne står overfor, og som bl.a. kan henføres til faldende bevillinger, stigning i opgavemængden samt uhensigtsmæssigheder i organiseringen af opgaver. På den baggrund har statsforvaltningerne bl.a. vanskeligt ved at imødekomme de sagsbehandlingstider, der er opstillet,

dels en række retssikkerhedsmæssige ulemper i det eksisterende klagesystem, der er blevet påpeget i en rapport, udarbejdet af Deloitte for Beskæftigelsesministeriet, om klagesystemet på beskæftigelsesområdet (udgivet marts 2012). Der blev i rapporten navnlig påpeget store forskelle i sagsbehandlingstiden fra region til region, og forskelle i kvalitet, sagsbehandlingspraksis og prioritering af sagsområder.

Der henvises om de økonomiske og organisatoriske udfordringer for statsforvaltningerne nærmere til det af økonomi- og indenrigsministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om regional statsforvaltning, lov om ægteskabsindgåelse og opløsning, lov om børns forsørgelse og forskellige andre love (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.). Med de to forslag skabes således en samlet løsning for de økonomiske og organisatoriske udfordringer, statsforvaltningerne har haft.

De foreslåede forenklinger af klagestrukturen forventes at medføre:

– Mere ensartet praksis for afgørelser på tværs af landet, så det bliver uden betydning for sagsbehandlingen, hvor i landet en borger bor.

– Højere kvalitet i sagsbehandlingen gennem samling og specialisering.

– Kortere sagsbehandlingstider gennem mere fleksibel og effektiv ressourceudnyttelse.

– Lavere samlet ressourceforbrug.

– Større gennemsigtighed i klageprocessen for borgerne.

– Hurtigere behandling af principielle sager.

– Større sikkerhed for, at alle principielle sager faktisk behandles som sådanne, idet der sker en indledningsvis visitation, og der ikke skal ske en aktiv anke af nævnenes afgørelse.

Som et led i de forenklinger der er aftalt i den nævnte aftale foreslås endvidere, at kommunerne skal benytte et ankeskema ved genvurdering af klagesager. Formålet hermed er at spare tid og ressourcer i såvel kommuner som klageinstans.

Som følge af nedlæggelse af de sociale nævn foreslås endelig, at afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter lov om social service, der i dag træffes af de sociale nævn efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, fremover træffes af statsforvaltningen. Afgørelserne vil som hidtil kunne påklages til Ankestyrelsen.

Endelig foreslås en konsekvensændring som følge af ressortomlægningen mellem ministerierne ved Kgl. Resolution af henholdsvis 3. og 5. oktober 2011.

Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet vil følge udviklingen i sagsbehandlingstider i klagesystemet og antallet af klager og omgørelsesprocenter herfor. Social- og integrationsministeren vil ved udgangen af 2016, når det nye klagesystem er fuldt implementeret, orientere Folketingets Socialudvalg om udviklingen.

3. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder på den baggrund følgende elementer:

– Forenklet klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område

– Obligatorisk brug af ankeskema til effektiv oplysning af klagesager

– Behandling af sager om optagelse i særlige botilbud efter §§ 131 og 134 i lov om social service (serviceloven).

3.1. Forenklet klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område

3.1.1. Gældende ret – det eksisterende klagesystem

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) fastlægger grundlæggende regler for, hvordan myndigheder på det sociale område skal behandle sager. Loven indeholder herunder de overordnede klageregler på det sociale område og tillige i et vist omfang på det beskæftigelsesmæssige område. Der er herudover fastsat generelle regler om klage på det beskæftigelsesmæssige område i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsens, herunder jobcentrets, afgørelser indbringes for henholdsvis det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet i det omfang, dette er fastsat i lovgivningen. De sociale nævns og beskæftigelsesankenævnenes afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Ankestyrelsen kan på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

I de enkelte faglove er der fastsat regler om anvendelse af klagesystemet på det sociale eller beskæftigelsesmæssige område. Det er således fastsat i de enkelte love på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, om klagesystemet finder anvendelse, og om klage kan indbringes for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet.

3.1.1.1. De sociale nævn

De gældende regler om de sociale nævn blev i væsentligt omfang udformet ved lov nr. 574 af 24. juni 2005 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelse af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand (konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen) i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen. Samtidig blev der indført regler om beskæftigelsesankenævn, jf. herom afsnit 3.1.1.2. De sociale nævns sammensætning er ændret ved lov nr. 596 af 18. juni 2012 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn), hvor den juridiske ekspertise i nævnene blev styrket med et juridisk sagkyndigt medlem, jf. nedenfor.

De sociale nævn behandler klager over afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen efter den sociale lovgivning. Regler herom er fastsat i de enkelte sociale love og i kapitlerne 7 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Det drejer sig om klager over afgørelser efter følgende love:

– lov om social pension med undtagelse af afgørelser efter kapitel 3 og §§ 43 a, og 44,

– lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension med undtagelse af afgørelser efter §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4,

– kapitel 10 og 11 i lov om individuel boligstøtte,

– kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik og afgørelser om tilbagebetaling af ydelser efter kapitel 10 og 10 a, jf. § 95,

– lov om social service,

– ov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap,

– repatrieringsloven,

– lov om folkeskolen (afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud),

– lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af kommunerne og inddrives af inddrivelsesmyndigheden,

– Integrationsloven for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel 3 om boligplacering af flygtninge og §§ 35-39,

– dagtilbudsloven og

– kapitel 2 i lov om friplejeboliger.

For nogle af de nævnte love er myndighedsansvaret for en række afgørelser overført fra kommunerne til Udbetaling Danmark i perioden fra 1. oktober 2012 til1. marts 2013. Det gælder endvidere lov om en børne- og ungeydelse

Klage over Udbetaling Danmarks afgørelser skal ske til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans. Der henvises til lov nr. 326 af 11. april 2012 om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.).

Herudover træffer de sociale nævn afgørelse i visse sager efter lov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap, Integrationsloven, repatrieringsloven, lov om opkrævning af underholdsbidrag og lov om folkeskolen (afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud). 0

I hver region er efter retssikkerhedslovens § 45 nedsat et eller flere nævn. De sociale nævn består af direktøren for den regionale statsforvaltning, som er formand for nævnet, to beskikkede medlemmer, som udpeges af social- og integrationsministeren efter indstilling fra henholdsvis kommunalbestyrelserne i regionen og Danske Handicaporganisationer, samt 1 juridisk sagkyndigt medlem udpeget af ministeren blandt Ankestyrelsens ansatte efter indstilling fra styrelseschefen for Ankestyrelsen. I praksis delegerer direktøren for statsforvaltningen formandsposten til en kontorchef i statsforvaltningen, hvor nævnet er placeret.

De sociale nævn foretager efter retssikkerhedslovens § 69 en retlig prøvelse af de kommunale afgørelser.

Afgørelser i de enkelte sager træffes ved stemmeflerhed.

I sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen, træffes afgørelsen af formanden uden mødebehandling i nævnet. Formanden skal orientere nævnets medlemmer om praksis i disse sager.

Omfanget af formandsafgørelser udgjorde i 2011 61 procent af afgørelserne, stigende til 82,5 procent i 3. kvartal af 2012.

De sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage tage en sag op til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har generel eller principiel betydning. De sociale nævns afgørelser er således i de fleste tilfælde udtryk for den endelige administrative afgørelse i konkrete sager på det sociale område.

De sociale nævn traf i 2011 afgørelse i 19.969 sager.

3.1.1.2. Beskæftigelsesankenævnene

Beskæftigelsesankenævnene blev oprettet som led i kommunalreformen med vedtagelsen af lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og afløste en række administrative klageinstanser på det statslige og kommunale område, herunder de sociale nævn. Etableringen af beskæftigelsesankenævnene skete samtidig med etableringen af jobcentrene og skulle, ligesom det var tilfældet med det sociale klagesystem, sikre et enstrenget beskæftigelsessystem og en sammenhængende indsats på beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelsesankenævnene er klageinstans for jobcentrenes og kommunernes afgørelser efter den beskæftigelsesmæssige lovgivning, herunder bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om kompensation til handicappede i erhverv. Endvidere er nævnene klageinstans for afgørelser om førtidspension og invaliditetsydelse, idet disse vedrører vurdering af arbejdsevnen og derfor naturligt hører sammen med sager, som beskæftigelsesankenævnene i øvrigt behandler. Andre ydelser efter den sociale pensionslovgivning f.eks. bopælstid, personlige tillæg og opgørelse af indtægt og formue, som er fælles for folkepension og førtidspension, behandles af de sociale nævn.

Sagerne behandles i beskæftigelsesankenævnene efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Nævnenes afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis styrelsen skønner, at sagen er principiel.

Beskæftigelsesankenævnenes sammensætning og nedsættelse er reguleret i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.  Nævnene er sammensat af direktøren for statsforvaltningen som formand, og beskæftigelsesregionens direktør er fast medlem. De indstillende organisationer er kommunerne i regionen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Handicaporganisationer (DH) og Funktionærernes og Tjenestemændenes/Akademikernes Centralorganisation (FTF/AC) i forening.

Beskæftigelsesankenævnene traf i 2011 afgørelse i 15.958 sager.

Omfanget af formandsafgørelser udgjorde i 2011 65 procent af afgørelserne, stigende til 79,6 procent i 3. kvartal af 2012.

3.1.1.3. Ankestyrelsen

Det er fastsat i den gældende retssikkerhedslovs § 50, at Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov.

Ankestyrelsen træffer afgørelse i en række forskellige typer af klagesager. Kun nogle af disse afgørelsestyper berøres indholdsmæssigt af nærværende lovforslag. Det drejer sig primært om klager over afgørelser truffet af de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, dvs. sager på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område, hvor afgørelse i 1. instans er truffet af kommunalbestyrelsen.

For så vidt angår klager over afgørelser på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område, er det fastsat i retssikkerhedslovens § 59 a og § 63, at disse som hovedregel ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage en sag op til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har generel eller principiel betydning. Det er kun den, som afgørelsen vedrører, eller kommunalbestyrelsen, der kan anmode Ankestyrelsen om at tage en sag op til behandling. Dog kan visse spørgsmål om konkurrenceforvridning på det beskæftigelsesmæssige område indbringes af andre med væsentlig interesse i afgørelsen.

Beslutningen om, hvorvidt en sag opfylder betingelserne for at blive behandlet i Ankestyrelsen træffes af en ankechef. Beslutningen skal være truffet senest 14 dage efter, at Ankestyrelsen har modtaget sagen.

Ankestyrelsen modtog i 2011 anmodning om optagelse til principiel behandling i 4.070 sager på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område. Heraf optog styrelsen 499 sager på det sociale og beskæftigelsesmæssige område til principiel behandling.

For Ankestyrelsen gælder efter § 69, at styrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål, det vil sige, om der er truffet en lovlig afgørelse. Den retlige prøvelse indeholder en række elementer, herunder almene juridiske spørgsmål, fortolkning af gældende regler, overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, sagsbehandlingen og vurderingen af de faktiske omstændigheder. Den retlige prøvelse af skønsmæssige afgørelser omfatter tillige en prøvelse af, om skønnet ligger inden for lovgivningens rammer for udøvelsen af skønnet, og om skønnet er foretaget lovligt. Det beror på typen af sag, om afgørelsen træffes af en eller flere ansatte i Ankestyrelsen, og på hvilken måde der deltager beskikkede medlemmer ved afgørelsen.

Ankestyrelsens afgørelser træffes som udgangspunkt af styrelseschefen, vicestyrelseschefen og et antal ankechefer samt et antal beskikkede medlemmer, der udpeges af social- og integrationsministeren efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, KL og Danske Handicaporganisationer.

Afgørelser, som er truffet af de sociale nævn, og som kan behandles, fordi de har principiel eller generel betydning, behandles i Ankestyrelsen i møde med 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. lovens § 55, stk. 1.

Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark (i 1. instans) kan efter retssikkerhedslovens § 64 a indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det er fastsat i de enkelte love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Ankestyrelsen er således ankeinstans for Udbetaling Danmarks afgørelser efter barselloven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og lov om individuel boligstøtte.

Ankestyrelsens afgørelser i disse sager træffes efter retssikkerhedslovens § 53, stk. 4, af ankechefen, hvis der ikke er tvivl om afgørelsen. Øvrige sager afgøres på et møde med 2 beskikkede medlemmer og 1 ankechef, der er formand. Ankechefen kan i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe en foreløbig afgørelse. Den foreløbige afgørelse skal snarest muligt herefter behandles i et møde.

Kommunale afgørelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte kan påklages efter de almindelige regler om klageadgang, dvs. primært til de sociale nævn og beskæftigelsesnævne, jf. ovenfor herom.

På det beskæftigelsesmæssige område træffes afgørelserne af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg blev oprettet ved lov nr. 574 af 24. juni 2005 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen). Beskæftigelsesankenævnene skulle behandle klager over de kommunale afgørelser, og nævnenes afgørelser skulle fortsat kunne indbringes for Ankestyrelsen, når styrelsen skønnede, at sagen var principiel eller generel.

For at sikre et enstrenget klagesystem i Ankestyrelsen og parternes indflydelse på afgørelserne blev Beskæftigelsesudvalget sammensat af 2 ankechefer samt medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis KL, LO, DA og DH, når udvalget behandler klager over beskæftigelsesankenævnenes afgørelser efter lovgivningen, dvs. bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge.

Endvidere behandler Beskæftigelsesudvalget klager over afgørelser, truffet af andre end beskæftigelsesankenævnene, når det er fastsat ved lov. Det gælder bl.a. afgørelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I disse sager deltager KL, LO og DA.

Behandlingen af klager i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over beskæftigelsesankenævnenes afgørelser behandles ligesom klager over afgørelser fra de sociale nævn efter en række forvaltningsretlige regler i retssikkerhedslovens kapitel 9.

3.1.1.4. Praksiskoordinering

Udover at fungere som den øverste administrative klageinstans på det beskæftigelsesmæssige område og det sociale område har Ankestyrelsen efter retssikkerhedslovens § 76 pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.

Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet har pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som kan indbringe for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.

Sigtet med koordinering af praksis er, om der inden for en sagstype måtte være generelle forhold, som myndighederne bør være opmærksomme på, og som kan give anledning til justeringer af den måde, som myndighederne behandler sagerne på.

Ankestyrelsen nedsætter efter de gældende regler, jf. retssikkerhedslovens §§ 80 og 81, et rådgivende udvalg, ”Det Rådgivende Praksisudvalg”, der har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om koordinering af praksis. Styrelseschefen for Ankestyrelsen er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra KL, DA, LO, FTF og DH, der alle indstiller beskikkede medlemmer til Ankestyrelsen, samt direktørerne for statsforvaltningerne i forening.

3.1.2. Regeringens overvejelser bag forslaget om en ændret klagestruktur

Statsforvaltningernes økonomi har gennem en årrække været udfordret med faldende bevillinger samtidig med, at sagerne er vokset både i antal og i kompleksitet.

Denne tendens har vist sig aktuel på det beskæftigelsesmæssige område, for beskæftigelsesankenævnenes vedkommende, og på det sociale område, for så vidt angår de sociale nævns virksomhed, idet sammenhængen mellem tilgængelige ressourcer og aktiviteter er en særlig udfordring for disse nævns vedkommende.

Udfordringen skyldes, at der siden 2007 har været en markant stigning i antallet af indkomne klagesager til beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn, der, til trods for en produktionsstigning, har oplevet, at antallet af indkomne sager har oversteget nævnenes produktion.

Tendensen omkring nævnenes udfordringer med klagesagsbehandlingen understøttes af den evaluering af klagesystemet på beskæftigelsesområdet, som et konsulentfirma har gennemført for Beskæftigelsesministeriet som led i den politiske aftale om kommunalreformen.

Formålet med evalueringen var at undersøge, i hvilket omfang indretningen af klagesystemet på det beskæftigelsesmæssige område understøtter borgernes retssikkerhed på betryggende måde, samt om ressourcerne på området udnyttes på en effektiv måde.

Beskæftigelsesministeriet fremlagde på den baggrund i februar 2012 resultaterne af ovennævnte analyse, som påpegede en række retssikkerhedsmæssige uhensigtsmæssigheder ved det eksisterende klagesystem. Konklusionerne antages i vidt omfang også at gøre sig gældende på det sociale område.

Analysen viste, at den eksisterende organisering af nævnsområdet har en række uhensigtsmæssigheder, der betyder, at borgerne behandles forskelligt såvel processuelt som indholdsmæssigt afhængigt af de enkelte regionale nævn, herunder

– Store forskelle i nævnenes sagsbehandlingstid (eksempelvis fra 10 til 39 uger i beskæftigelsesankenævnene).

– Forskelle i kvalitet.

– Forskelle i sagsbehandlingspraksis.

– Forskelle i prioritering af sager til behandling med deltagelse af beskikkede medlemmer.

I forhold til borgernes retssikkerhed vurderer rapporten herudover, at borgerne har vanskeligt ved at gennemskue klagesystemet. Det gælder i forhold til både forståelsen af, hvem der behandler, og hvordan klagen behandles.

Da den nuværende klagestruktur således ikke har vist sig at være optimal, har det været et mål med aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerne og omlægning af klagesystemet, at finde en løsning, der kan styrke borgernes retssikkerhed i forhold til de påpegede uhensigtsmæssigheder, og som samtidig øger effektiviteten i opgavevaretagelsen på det beskæftigelsesmæssige område og det sociale område.

3.1.3. Den foreslåede ordning – en forenklet klagestruktur

Det foreslås at forenkle klagestrukturen på det beskæftigelsesmæssige område og det sociale område således, at de klageopgaver, der i dag udføres af beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn og i Ankestyrelsen, fremover samles i Ankestyrelsen. Klagesagsbehandlingen placeres dermed ét sted frem for i hver af de fem statsforvaltninger og i Ankestyrelsen, som tilfældet er i dag. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges.

Klagesystemet foreslås omlagt, så principielle sager allerede behandles i første klageinstans, og derved overflødiggør en yderligere klageinstans. Herved reduceres klagesystemet med en instans.

Principielle sager behandles som hidtil med medvirken af beskikkede medlemmer.

Det foreslås, at hovedparten af klagesagerne afgøres af ansatte i Ankestyrelsen på styrelseschefens ansvar uden medvirken af beskikkede medlemmer.

Det foreslås dog, at der skal medvirke beskikkede medlemmer ved behandlingen i Ankestyrelsen også af et antal sager, som ikke er principielle.

Det foreslås, at der i Ankestyrelsen blandt alle de indkomne klager foretages en visitering af sager, der behandles som principielle, andre sager, der behandles med medvirken af beskikkede medlemmer, og øvrige sager. Det foreslås, at der bliver mulighed for at revisitere sager til principiel behandling.

Elementerne i den foreslåede forenklede klagestruktur er beskrevet nærmere i de følgende afsnit.

Den foreslåede forenkling af klagesystemet foreslås gennemført dels ved en ændring af retssikkerhedsloven, jf. lovforslagets § 1, og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 9, dels ved ændring af de enkelte faglove, der henviser til klagesystemet på det sociale område og det beskæftigelsesmæssige område, jf. forslagets §§ 2-8 og 10-23.

3.1.3.1. Behandling af alle klager i Ankestyrelsen

Det foreslås, at behandlingen af alle klager over kommunalbestyrelsernes afgørelser på det beskæftigelsesmæssige område og det sociale område placeres i Ankestyrelsen, og at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene med sekretariat i de eksisterende statsforvaltninger nedlægges. Med den foreslåede omlægning af klagesystemet vil kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område fremover alene kunne påklages til Ankestyrelsen som første og sidste klageinstans.

Alle klager behandles på den måde af samme myndighed frem for som dag i hver af de fem regioner. Behandlingen af klagesager kræver ikke borgerens tilstedeværelse, og sagerne vedrører generelle landsdækkende regler. Der er således ikke behov for, at klageinstanser er placeret regionalt.

En sådan samling af klagesagsbehandlingen giver grundlag for at sikre ensartet praksis for afgørelser på tværs af landet, så det bliver uden betydning for afgørelsen, hvor i landet borgeren bor.

Samtidig giver samlingen i én myndighed grundlag for bedre kvalitet og ressourceudnyttelse gennem faglig specialisering og fleksibel fordeling af ressourcer til de områder, hvor der konkret er behov for det.

Endelig forventes ordningen at give grundlag for kortere, mere ensartede sagsbehandlingstider gennem muligheden for mere fleksibel ressourceudnyttelse og specialisering.

Som konsekvens af forslaget får kommunerne – bortset fra sagerne om mellemkommunal uenighed – ikke mulighed for at klage over afgørelser i klagesystemet, idet en afgørelse kun kan behandles én gang i klagesystemet. Såvel kommuner som borgere får imidlertid gennem den foreslåede visitation sikkerhed for, at indklagede kommunale afgørelser i alle tilfælde bliver behandlet som principielle, hvis Ankestyrelsen finder grundlag herfor.

3.1.3.2. Behandling af klagesager i Ankestyrelsen uden medvirken af beskikkede medlemmer

Som et led i flytningen af i størrelsesordenen 36.000 årlige klagesager fra de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene til Ankestyrelsen foreslås, at sagerne som udgangspunkt behandles i Ankestyrelsen uden medvirken af beskikkede medlemmer, ligesom langt hovedparten (80 pct. af klagesagerne) i nævnene i dag behandles uden medvirken af beskikkede medlemmer, fordi der ikke er tvivl om afgørelserne, jf. retssikkerhedslovens § 71, stk. 2.

Det foreslås, at sagerne behandles og afgøres af ansatte i Ankestyrelsen på styrelseschefens overordnede ansvar uden møde eller anden deltagelse af beskikkede medlemmer.

Det foreslås i den forbindelse, at styrelseschefens adgang til at overlade sine beføjelser efter lovgivningen til andre ansatte udvides til at omfatte andre end vicestyrelseschefen og ankecheferne. De afgørelser, der træffes administrativt vil dermed kunne afgøres under direkte ansvar fra andre ansatte end vicestyrelseschefen eller en ankechef.

Samtidig foreslås, at Ankestyrelsens afgørelser i sager, der er behandlet i Udbetaling Danmark i 1. instans, og hvor der i ikke er tvivl om afgørelsen, fremover træffes på samme måde.

3.1.3.3. Én klageinstans for alle sager

Det foreslås, at principielle klagesager over kommunalbestyrelsens afgørelser behandles i Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans. Principielle klagesager på det beskæftigelsesmæssige område behandles tilsvarende af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Med forslaget vil klagesystemet således blive reduceret med en klageinstans.

Ændringen har alene betydning for i størrelsesordenen 3600 sager årligt svarende til det antal sager, hvor der i dag anmodes om optagelse til principiel behandling i Ankestyrelsen(der blev i 2011 optaget 499 sager til principiel behandling). For de resterende sager, hvor behandlingen i dag afsluttes i de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, vil der uændret være én klageinstans.

Det foreslås, at de sager, der udtages til principbehandling, visiteres af Ankestyrelsen blandt samtlige indkomne klager.

Det foreslås, at der ikke fastsættes en frist i retssikkerhedsloven for, hvornår visitationen skal være sket. Der er ikke det samme hensyn til borgeren, som der er i dag, hvor der efter retssikkerhedslovens § 57, nr. 1, gælder en 14 dages frist for vurderingen af, om en sag skal optages til principiel behandling i Ankestyrelsen, idet sagen under alle omstændigheder efter forslaget skal efterprøves i Ankestyrelsen. Borgeren behøver ikke en hurtig meddelelse om, hvorvidt sagen afgøres administrativt eller som principiel sag. Der gælder det samme kvalitetskrav til afgørelsens resultat.

Hvis en sag, der ikke er udvalgt som principiel, senere under Ankestyrelsens behandling viser sig at indeholde elementer, der gør, at den bør principbehandles, skal Ankestyrelsen kunne omvisitere sagen til principiel behandling. Denne fleksibilitet ville gå tabt, hvis der blev fastsat en tidsfrist for visitation i loven.

Allerede i dag er det kun et mindre antal sager, der skønnes at have generel eller principiel betydning, og som skønnes egnet til at vejlede kommunerne om fortolkningen af regler og fastlæggelse af rammerne for reglernes anvendelse. Der forventes ingen væsentlig ændring i antallet af sager med generel eller principiel betydning.

Udvælgelsen af de principielle eller generelle sager sker på baggrund af kriterier, som er fastsat på grundlag af praksis. Med forslaget vil udvælgelsen ske på baggrund af et væsentligt større antal sager end efter de gældende regler, hvor det kun er sager, der påklages til Ankestyrelsen som 3. instans, der kan blive antaget til principiel eller generel behandling. Hermed vil der blive bedre mulighed for inden for på forhånd udvalgte temaer eller lovområder at udvælge principielle eller generelle sager, der er egnede til at vejlede kommunerne om anvendelse af reglerne.

Temaerne for principiel behandling fastlægges løbende på baggrund af vidensopsamling fra klagesagerne.

Principielle sager på det sociale område vil som hidtil blive mødebehandlet i Ankestyrelsen med deltagelse af to beskikkede medlemmer og to ansatte i Ankestyrelsen (udvidet votering), og afgørelserne vil blive offentliggjort som principafgørelser på Ankestyrelsen hjemmeside. Principielle sager på det beskæftigelsesmæssige område vil som hidtil blive behandlet af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Den foreslåede ændring indebærer, at både den enkelte borger og kommunerne får en hurtigere afklaring af principielle sager, idet disse afgøres endeligt efter én behandling. Principafgørelserne vil derfor også hurtigere danne grundlag for afgørelser i andre sager.

Endelig indebærer forslaget et mere gennemskueligt klagesystem for borgerne og dermed øget retssikkerhed for den enkelte borger, idet alle klager behandles én gang af samme klageinstans, og idet borgeren får vished om, at en afgørelse er endelig i det administrative klagesystem, når afgørelsen over borgerens klage er truffet.

Den foreslåede ændrede klagestruktur medfører således på den baggrund ikke et behov for et større antal principielle afgørelser i Ankestyrelsen.

3.1.3.4. Øget inddragelse af beskikkede medlemmer i Ankestyrelsens afgørelser

Som det fremgår af beskrivelsen af gældende ret, jf. afsnit 3.1.1.3. , medvirker beskikkede medlemmer kun i afgørelserne af en mindre del af de sager, der behandles i de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene.

For at bevare lægmandselementet og de beskikkede medlemmers indsigt i og indflydelse på behandlingen i kommunale sager også ud over de sager, der behandles som principielle i Ankestyrelsen, foreslås fastsat i loven, at beskikkede medlemmer skal inddrages i behandlingen af et antal konkrete, men ikke principielle ankesager.

Det er hensigten, at Ankestyrelsen udvælger en kvote på op til i alt 1.200 sager med et stort element af skøn, det vil sige, som ikke er principielle, men kan danne grundlag for vurderinger af skønnets anvendelse i de konkrete sager. Som beskrevet i afsnit 3.1.1.3. ovenfor, kan Ankestyrelsen efterprøve retlige spørgsmål, det vil sige, om der er truffet en lovlig afgørelse, jf. lovens § 69. Den retlige prøvelse af skønsmæssige afgørelser omfatter en prøvelse af, om skønnet ligger inden for lovgivningens rammer for udøvelsen af skønnet, og om skønnet er foretaget lovligt.

Af de op til i alt 1.200 sager forventes op til 400 udvalgt til egentlig mødebehandling med 2 beskikkede medlemmer og 1 ankechef efter retssikkerhedslovens § 53, stk. 1, eller til mødebehandling i Beskæftigelsesudvalget efter § 59 a, stk. 4, og op til 800 forventes udvalgt til at blive forelagt de beskikkede medlemmer ved skriftlig votering, jf. § 53, stk. 2, og § 59 d, stk. 6. Det forudsættes, at sidstnævnte sager, ligesom skriftligt forelagte sager i dag, kun i begrænset antal efterfølgende behandles på et møde.

Sagerne udvælges ud fra temaer, der er udvalgt i dialog med Det Rådgivende Praksisudvalg, jf. afsnit 3.1.3.5.

3.1.3.5. Øget indflydelse for Det Rådgivende Praksisudvalg i Ankestyrelsen

Det foreslås at give beskikkede medlemmer yderligere overordnet indsigt og indflydelse i Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved at udvide området for Det Rådgivende Praksisudvalgs rådgivning af Ankestyrelsen.

Udvalgets sammensætning foreslås ikke ændret, bortset fra at direktørerne for statsforvaltningerne i forening udgår. Det foreslås, at udvalget udover at følge og rådgive Ankestyrelsen om koordinering af praksis i kommunerne skal rådgive om:

– Visitationskriterier for udvælgelsen af de sager, hvor afgørelsen skal træffes med beskikkede medlemmer.

– Behov for særlige indsatsområder på baggrund af gennemførte kvalitetsmålinger af de kommunale afgørelser, som Ankestyrelsen behandler som ankeinstans.

– Generel formidling og vejledning af Ankestyrelsens praksis.

Udvalgets foreslåede nye rolle skal også ses i lyset af, at Ankestyrelsens virksomhed på nævnsområderne vil ændre karakter, når Ankestyrelsen fremadrettet skal tage stilling til samtlige ca. 36.000 klagesager på det beskæftigelsesmæssige område og det sociale område, og ikke kun de 1-2 pct., som de antagne principielle sager udgør i dag af den samlede mængde klagesager på nævnsområderne.

Udvalget får med forslaget adgang til at orientere sig om Ankestyrelsens samlede praksis. Det kan f.eks. ske ved, at udvalget giver udtryk for, at man ønsker et samlet overblik over praksis på et givent område. Ankestyrelsen vil gennemgå praksis og redegøre for de overvejelser, som ligger bag denne. Ankestyrelsen og Praksisudvalget vil kunne mødes 1-2 gange årligt herom eller efter behov.

Det foreslås, at Ankestyrelsen efter forslaget skal udarbejde en årlig beretning om virksomheden på de nuværende nævnsområder, f.eks. om udviklingen i sagsbehandlingen, formidling af praksis og fremadrettede indsatsområder til drøftelse i udvalget.

Med den foreslåede model skal der ske en øget vejledning gennem en systematisk vidensopsamling og tilbagemelding til kommunerne. Samtidig vil modellen give repræsentanterne mulighed for at se den kommunale sagsbehandling i et større og mere sammenhængende perspektiv frem for det mere snævre udgangspunkt, som deltagelsen i afgørelsen af principielle sager giver.

3.2. Obligatorisk brug af ankeskemaer til effektiv oplysning af klagesager

3.2.1. Gældende ret

I retssikkerhedslovens § 66 er fastsat, at en klage inden den behandles, skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give borgeren medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, følger det af retssikkerhedsbekendtgørelsens § 14, at genvurderingen med begrundelse skal sendes til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Der gælder ingen formkrav til genvurderingen.

En række kommuner bruger allerede i dag et bestemt skema til genvurderingen, således at kommunen enkelt og effektivt guides igennem de spørgsmål, de bør forholde sig til, og de bilag, der skal videresendes med borgerens klage, og således at klageinstansen ved modtagelsen af klagen får alle relevante oplysninger.

3.2.2. Regeringens overvejelser

Som led i aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerne og en forenkling af klagestrukturen er aftalt en række regelforenklinger, herunder obligatorisk brug af et ankeskema for kommunerne ved genvurdering af klagesager, der efter forslaget indbringes for Ankestyrelsen.

Anvendelse af et skema skal sikre, at alle sagens oplysninger m.v. foreligger, når sagen skal behandles i den nye klagestruktur. Når et struktureret skema anvendes, bliver sagerne bedre og ensartet oplyst og kræver ikke efterfølgende kommunikation med kommunerne og eftersendelse af akter, hvilket er til fordel for borgernes retssikkerhed og myndighederne.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, at myndigheden skal anvende et ankeskema som led i genvurderingen efter retssikkerhedslovens § 66.

Med hjemmel heri vil blive fastsat, at kommunerne skal benytte et ankeskema ved genvurdering af de kommunale afgørelser, der klages over.

Det er hensigten, at der skal være tale om et enkelt overskueligt og kortfattet skema, der kan gøre sagsbehandlingen hurtigere og ressourceforbruget mindre i såvel kommuner som klageinstans til fordel for såvel borgere som myndigheder.

Kommunerne kan blive vejledt om anvendelsen af ankeskemaerne.

3.3. Behandling af sager om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter servicelovens §§ 131 og 134

3.3.1. Gældende ret

Udover behandling af klagesager træffer det sociale nævn på et enkelt område afgørelser i 1. instans. Der er tale om afgørelser, der træffes efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, i sager om flytning af personer uden samtykke efter servicelovens § 129, jf. § 131. Det drejer sig om situationer, hvor en person modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke her til, og hvor flytningen er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig, og den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelsen af kommunalbestyrelsens indstilling.

De sociale nævn træffer her afgørelse i omkring 100 sager årligt. Klager over sådanne afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen efter servicelovens § 134. Der indbringes årligt ca. 10 klager for Ankestyrelsen.

Nævnene kan herunder efter § 131, stk. 3, træffe afgørelse, hvis en nærtstående klager over en kommunalbestyrelses afslag på at indstille en person til optagelse i botilbud uden dennes samtykke.

3.3.2. Den foreslåede ordning

Som en følge af nedlæggelsen af de sociale nævn foreslås, at sager om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter servicelovens § 129, jf. § 131, fremover behandles af statsforvaltningen som 1. instans. Med forslaget vil sagerne fortsat blive behandlet med stor juridisk ekspertise, som kan vurdere grundlaget for kommunernes indstillinger i disse indgribende sager. Samtidig sikres det, at der fortsat vil være en administrativ klageinstans i sagerne, idet afgørelsen fortsat vil kunne påklages til Ankestyrelsen.

Det er hensigten, at statsforvaltningerne, ligesom de sociale nævn i dag, behandler indstillinger om optagelse i botilbud uden samtykke efter retssikkerhedslovens regler i det omfang, disse er relevante for sagens behandling. Det vil blive fastsat i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 66 om genvurdering, § 67 om klagefrist, §§ 68-70 om klageinstansens sagsbehandling samt bemyndigelsen i § 74 til at fastsætte nærmere regler om behandling af klagesager, skal gælde for statsforvaltningernes behandling af klager om kommuners afslag på at indstille til botilbud, ligesom disse bestemmelser i retssikkerhedslovens kapitel 10 i dag gælder efter § servicelovens § 131, stk. 3, 2. pkt., ved de sociale nævns behandling af sådanne klager, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

3.4. Andre justeringer

Der er foretaget konsekvensændringer i § 59 b, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som følge af ressortomlægningen mellem ministerierne ved Kgl. Resolution af henholdsvis 3. og 5. oktober 2011.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 16.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Omstruktureringen af statsforvaltningerne og reformen af klagesystemet på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, der indebærer, at Social- og Integrationsministeriet overtager ansvaret for klagesystemet, betyder, at der skal gennemføres en delingsaftale mellem ministerierne. Det er aftalt mellem ministerierne, at aftalen, for så vidt angår økonomien, vil tage udgangspunkt i det faktiske ressourceforbrug, der er anvendt på de pågældende områder.

Der forventes positive afledte effekter af ændret organisering af opgaver

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Forslaget om anvendelse af et ankeskema ved genvurdering af afgørelser i klagesager forventes at medføre administrative fordele for de kommuner, der ikke allerede anvender et skema.

De økonomiske konsekvenser af forslaget for kommunerne skal drøftes med de kommunale parter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forenklingen af klagestrukturen medfører som udgangspunkt ikke administrative konsekvenser for borgerne, der som hidtil skal rette deres klager over kommunale afgørelser til kommunen, der efter genvurdering sender sagen videre til klageinstansen, hvis genvurderingen ikke fører til, at borgeren får medhold.

Den foreslåede ordning, hvor alle klagesager fremover behandles af Ankestyrelsen i første klageinstans, forventes at betyde, at borgerne vil få mere ensartet praksis, højere kvalitet i sagsbehandlingen gennem samling og specialisering, hurtigere behandling af principielle sager, kortere sagsbehandlingstider gennem mere fleksibel og effektiv ressourceudnyttelse og større gennemsigtighed i klageprocessen for borgerne.

Forslaget forventes således generelt at medføre en større retssikkerhed for borgerne i klagesagsbehandlingen på det beskæftigelsesmæssige område og på det sociale område.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

9. Høring

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP, Beskæftigelsesrådet, Blå Kors, Boligselskabernes Landsforening, Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri (DI), Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Ældreråd, De Samvirkende Menighedsplejer, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet - DUKH, DLO, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Ergoterapeutforeningen, FOA - Fag og Arbejde, FOLA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen, Frelsens Hær, Frie Funktionærer, FTF, Gadejuristen, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand for Børn og Unge, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere - LAFS, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere LAP, Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere, Landsforeningen Sind, LO, Missionen blandt hjemløse, Organisationen af Selvejende Institutioner (OSI) Plejefamiliernes Landsforening, Pårørendegrupper for Svage Ældre Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder Forum, Statsforvaltningerne, Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA, Ungdommens Vel, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ydelsesudvalget, Ægteskab Uden Grænser, Ældreforum, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser