Forarbejder til Sygedagpengeloven § 77

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.

Det fremgår af forliget om en reform af sygedagpengesystemet, at "aftalepartierne er enige om, at udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Der indføres derfor et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav, der kan opgøres via indkomstregistret. Ligeledes skal udbetaling af barselsdagpenge så vidt muligt efter samme model kunne ske via oplysningerne i indkomstregistret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav og ved beregning af barselsdagpengene. Forslaget skal sikre en administrativ lettelse for både landets virksomheder og kommunerne."

På sygedagpengeområdet blev det nye beskæftigelseskrav og den nye beregning på baggrund af indkomstregistret indført med virkning fra den 5. januar 2015, jf. § 1, nr. 32 - 41 og 53, i lov nr. 720 af 25. juni 2014.

Med dette lovforslag digitaliseres barselslovens beskæftigelseskrav og beregningsreglerne for barselsdagpengesatsen for lønmodtagere på tilsvarende vis. Forslaget er i overensstemmelse med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi (2010-2015), fokusområde 6, om en digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats, initiativ 6.3, om at indkomstbegreber, periodiseringsbestemmelser m.v. så vidt muligt skal tilpasses i faglovene, så indkomstregistret i væsentligt større omfang kan anvendes direkte i den løbende administration og til efterfølgende kontrol.

Med forslaget ændres ikke på, hvem der skal anses for lønmodtagere, på de eksisterende barselsdagpengesatser eller på, hvor mange timer den enkelte barslende kan få udbetalt barselsdagpenge for.

Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til barselsdagpenge som efter gældende regler og med den samme udbetaling. I tråd hermed vurderes tilpasningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet og beregningen af barselsdagpengetimesatsen for lønmodtagere at have ubetydelige økonomiske konsekvenser, hvor alene få lønmodtagere vil kunne blive stillet anderledes end i dag. Ved at justere reglerne i forhold til indkomstregistret vil Udbetaling Danmarks administration blive forenklet og arbejdsgivernes administrative byrde i forbindelse med anmeldelsen af fraværet blive reduceret. Desuden vil muligheden for at kontrollere for snyd og fejl blive forbedret.

Med lovforslaget foreslås det desuden at gøre afholdelsen af de 2 ugers fædreorlov/medmødreorlov mere fleksibel for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, idet det foreslås, at ugerne ikke behøver at blive afholdt i en sammenhængende periode.

Derudover indeholder lovforslaget en række regelforenklinger, herunder et forslag om, at der ikke længere skal være kommunal medfinansiering af dagpenge udbetalt ved pasning af alvorligt syge børn, og præciseringer af barselslovens regler, som primært skal sikre administrativ lettelse for landets virksomheder og Udbetaling Danmark, som administrerer reglerne om barselsdagpenge.

Ud over disse ændringer vil der i samarbejde med Udbetaling Danmark blive arbejdet videre med yderligere forslag om regelforenklinger på området, herunder et forslag om, at arbejdsgiveren kan søge om refusion forud på én gang for hele perioden. Formålet vil være at lette arbejdsgivernes administrative byrder samt forenkle Udbetaling Danmarks administration.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at der i lov om sygedagpenge indføres klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for visse afgørelser, der er truffet af Udbetaling Danmark, i sager om sygedagpengeforsikring.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, da der i forbindelse med, at arbejdsløshedsdagpenge fra den 1. juli 2017 bliver en månedsbaseret ydelse, skal foretages en fastlæggelse af berørte uger med arbejdsløshedsdagpenge, således at disse kan indgå i refusions- og medfinansieringssystemet, som fastlægger finansieringsprocenten afhængig af berørte uger med visse offentlige ydelser.

Samtidig foretages en ændring, således at det kommer til at fremgå af loven, at Ydelsesrefusion, som er kommunernes fælles it-system til at beregne finansieringsbeløb, i stedet for staten opgør, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften kommunen skal medfinansiere. Ændringen vil træde i kraft, når Ydelsesrefusion træder i kraft.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Digitalisering af beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til barselsdagpenge

2.1.1. Gældende ret

Efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, kan en lønmodtager opfylde lovens beskæftigelseskrav og få ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, f.eks. ved at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode have været beskæftiget i mindst 120 timer.

Perioder i ansættelsen, hvor lønmodtageren har holdt ferie, modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge m.v. har lønmodtageren været tilknyttet arbejdsmarkedet. Sådanne perioder er således ikke til hinder for, at lønmodtageren opfylder kravet om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger.

Hvis lønmodtageren i 13 ugers perioden ikke har arbejdet i 120 timer på grund af forhold hos lønmodtageren, der ikke skyldes pligtforsømmelse, ses der bort fra sådanne dage uden beskæftigelse. Disse betragtes som døde perioder, hvilket betyder, at 13 ugers perioden forlænges bagud med lige så mange dage, som den døde periode har varet. Som et eksempel på fravær, der ikke anses for at være pligtforsømmelse, er fravær på grund af ferie eller fridage, søgnehelligdage og sygdom, barsel og adoption. Har en lønmodtager eksempelvis haft ferie med feriegodtgørelse i en måned inden for de seneste 13 uger, kan arbejdstimer for den måned, der ligger umiddelbart før de 13 uger, medregnes ved opgørelse af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Det fremgår af barselslovens § 27, stk. 3, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet, eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende, eller efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre ved pasning af alvorligt syge børn.

Udbetaling Danmarks sagsbehandling i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskravet er først og fremmest baseret på oplysninger fra lønmodtageren og/eller arbejdsgiveren i forbindelse med disses ansøgning om barselsdagpenge henholdsvis anmeldelse af refusionskrav.

Efter praksis fortolkes betingelsen om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse således, at en lønmodtager, der er ophørt i ansættelsen dagen før orlovens start, anses for at være i beskæftigelse, når orloven starter i direkte forlængelse af ansættelsesforholdet. Vikariater slutter ofte umiddelbart inden orlovens start.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I dag anvender Udbetaling Danmark indkomstregistret til at foretage kontrol af, hvorvidt det anses for sandsynligt, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for ret til barselsdagpenge for en lønmodtager er opfyldt. Der er ikke med det gældende beskæftigelseskrav om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for direkte at anvende indkomstregistret til at afgøre, om beskæftigelseskravet er opfyldt, idet mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet ikke fremgår af indkomstregistret.

For at muliggøre digitaliseringen af sagsbehandlingen foreslås det, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for lønmodtagere ændres, således at det bliver muligt at automatisere opgørelsen af beskæftigelseskravet for størsteparten af lønmodtagerne.

Det foreslås, at kravet om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før fraværsperioden og i denne periode have været beskæftiget i mindst 120 timer, erstattes af et krav om, at lønmodtageren skal være i beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag, og skal have mindst 160 timers beskæftigelse indberettet i indkomstregistret inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden.

Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst 3 af de seneste 4 kalendermåneder er mindst 40 timers beskæftigelse i hver af månederne. På denne måde sikres, at der fortsat er krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af en vis varighed og et vist omfang for at opnå ret til barselsdagpenge for lønmodtagere.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes perioder, hvor der er udbetalt sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ferie med løn eller feriegodtgørelse og udbetalinger af løn fra Lønmodtagernes Garantifond.

Det foreslås, at disse typer indkomst samt lønudbetalinger i forbindelse med suspension eller fritstilling tæller på samme måde som beskæftigelse, svarende til reglerne på sygedagpengeområdet. Der skal således ikke forlænges bagud og tælles arbejdstimer i en periode forud for f.eks. ferie med feriegodtgørelse; i stedet tælles de timer, der f.eks. er afholdt ferie med feriegodtgørelse, med ved opgørelsen af de 160 timers beskæftigelse. Hvis der i indkomstregistret alene er indberettet beløb på disse indkomster uden et timeantal, vil der ske omregning til timer, ligesom for almindelige lønregistreringer uden timer.

Forslaget indebærer, at sagsbehandlingen i langt de fleste sager vil kunne automatiseres, fordi den understøttes umiddelbart af data fra indkomstregisteret og fra Feriekonto. Dermed vil der kun være behov for manuel sagsbehandling i de færreste sager.

Det betyder således, at beskæftigelseskravet for en lønmodtager i beskæftigelse fremover som hovedregel opgøres på grundlag af oplysninger om antal løntimer m.v., som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste fire afsluttede kalendermåneder før fraværsperiodens begyndelse.

Forslaget betyder, at hvor det efter de gældende regler er selve arbejdets udførelse, der tæller med ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, uanset hvornår arbejdet honoreres, vil det efter forslaget være de indberettede timer/indkomster i indkomstregistret i de relevante kalendermåneder, der tæller med.

I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel være en mindre lempelse i forhold til gældende regler om tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at en lønmodtager med den foreslåede hovedregel vil kunne have mindre afbrydelser i tilknytningen til arbejdsmarkedet i perioden på 4 kalendermåneder, og stadig opfylde beskæftigelseskravet.

I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel medføre en mindre stramning i forhold til gældende regler om tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at der med den foreslåede hovedregel fastsættes regler om, at der skal være en mere jævn fordeling af de 160 timer, end der kræves efter de gældende regler. Efter de gældende regler skal der være uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de 13 uger, men der er ikke krav om en jævn fordeling af de 120 timer. Det betyder, at en lønmodtager, som i de første 10 uger alene har arbejdet 5 timer om ugen, og som derefter er overgået til at arbejde 37 timer om ugen, vil kunne opnå ret til barselsdagpenge efter de gældende regler, mens det ikke vil være tilfældet efter den nye hovedregel, hvis der ikke er øvrige indkomster, som kan medregnes.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af, om beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, herunder opgørelse og placering af timer og omregning m.v. af indkomster i barselslovens § 27, stk. 2.

Oplysninger i indkomstregistret er ikke nødvendigvis knyttet til kalendermåneder. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, på hvilken måde timer og indkomster, der er indberettet for en periode, der vedrører flere måneder, skal opgøres, således at beløb og timetal, der er indberettet for en periode, fordeles efter antal kalenderdage på de måneder, der er berørt af indberetningen. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af indkomster i indkomstregistret, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at indkomster omregnes til timer, hvis der i indberetningen ikke er anført et timetal.

Endvidere foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, kan indgå ved opgørelsen af timetallet. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om, at visse indkomster og de tilhørende arbejdstimer, der ikke fremgår af indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, f.eks. feriegodtgørelse og beskæftigelse i udlandet.

Såfremt beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og Feriekonto, skal Udbetaling Danmark, inden der træffes afgørelse om, at der ikke er ret til barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, rette henvendelse til lønmodtageren for at få oplyst, om lønmodtageren er enig eller har supplerende oplysninger om arbejde som selvstændig erhvervsdrivende i perioden, udenlandsk indkomst m.v.

Da det er målsætningen med den foreslåede digitalisering, at de samme persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til barselsdagpenge som efter gældende regler, vurderes tilpasningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere at have ubetydelige økonomiske konsekvenser, hvor alene få lønmodtagere vil kunne blive stillet anderledes end i dag.

På baggrund af beregninger af den foreslåede digitaliseringsmodel anslås det, at langt hovedparten af lønmodtagerne, som i dag opfylder beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, også efter de foreslåede regler vil opfylde beskæftigelseskravet.

Med forslaget ændres ikke på, hvem der skal anses for lønmodtagere, og der ændres ikke på de øvrige beskæftigelseskrav for lønmodtagere for ret til barselsdagpenge. Det betyder, at en lønmodtager, som ikke opfylder kravet om at være i beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag, fortsat vil kunne opnå ret til barselsdagpenge efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis pågældende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der ændres heller ikke ved, at perioder, hvor en kvinde på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at kvinden er skånet for arbejde, medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, jf. barselslovens § 29, stk. 3.

Forslaget medfører, at Udbetaling Danmark til brug for opgørelse af beskæftigelseskravet uden samtykke fra den barslende skal hente oplysninger om løn og løntimer, arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt om sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven med tilhørende timer for de seneste afsluttede 4 kalendermåneder fra indkomstregisteret.

Det fremgår af § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. § 5 i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kan kræve oplysninger om økonomiske forhold.

Det fremgår af § 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven, at Udbetaling Danmark kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i bestemmelsens stk. 1 og 2, i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 eller 2, findes i indkomstregistret, skal Udbetaling Danmark indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4.

Der er efter gældende regler således hjemmel dels til, at Udbetaling Danmark får terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, og dels til at oplysninger i indkomstregistret kan anvendes til samkøring og samstilling i kontroløjemed.

Udbetaling Danmark kan alene få adgang til forud definerede data i indkomstregistret, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010 om et indkomstregister. Der skal indgås en aftale med SKAT om hvilke oplysninger og felter i indkomstregistret, der skal være adgang til. Herved er persondatalovens bestemmelser om, at der alene må behandles relevante og tilstrækkelige oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldt.

Ved at benytte oplysninger i indkomstregistret opnås en enkel og ubureaukratisk administration, hvor Udbetaling Danmark uden at skulle bede virksomhederne og borgerne om oplysninger og dokumentation som myndighederne i forvejen har, som hovedregel kan fastslå om borgeren har haft løntimer eller indtægter – herunder timer med arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sygedagpenge eller dagpenge efter barselsloven - der er tilstrækkelige til at opfylde lovens beskæftigelseskrav. Oplysningerne vil endvidere kunne anvendes til at beregne den dagpengetimesats, som personen eller virksomheden kan modtage i dagpenge efter barselsloven eller refusion pr. refusionsberettiget time.

Det vurderes derfor at være nødvendigt og sagligt, at Udbetaling Danmark til brug for administration og kontrol af sager om dagpenge efter barselsloven anvender nødvendige oplysninger i indkomstregistret.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 3-9 og bemærkningerne hertil.

2.2. Digitalisering af beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere

2.2.1. Gældende ret

Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes efter § 33 i barselsloven på grundlag af det ugentlige timetal og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have haft under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Beregningen af barselsdagpenge til en lønmodtager er således sammensat af to elementer. Først skal der på baggrund af timefortjeneste opgøres en barselsdagpengetimesats, det vil sige det timebeløb, som den barslende er berettiget til under fravær. Dernæst skal antallet af timer, der skal udbetales barselsdagpenge for, opgøres. For at opgøre dette skal man kende det antal timer, som den barslende skulle have arbejdet i perioden med fraværet.

Arbejdsgiver starter lønmodtagerens barselssag ved at indtaste lønoplysninger, arbejdstid, fraværsperiode og fraværsårsag i den digitale indberetningsløsning NemRefusion. Udbetaling Danmark tjekker, om oplysningerne stemmer overens med oplysningerne i indkomstregistret. Hvis det er tilfældet, beregner systemet barselsdagpengene på baggrund af de oplysninger, som arbejdsgiver har indtastet. Lønmodtageren modtager de oplysninger, som virksomheden har indberettet, og kan herefter rette eller kommentere oplysningerne. Udbetaling Danmark afklarer eventuelle uenigheder gennem partshøring, således at arbejdsgiveren har mulighed for at korrigere oplysningerne, som Udbetaling Danmark har modtaget fra borgeren.

Hovedreglen efter barselslovens § 33, stk. 1, er således, at barselsdagpenge er beregnet på baggrund af oplysninger om det arbejde, der ville være præsteret under fraværet, og den løn, der ville være oppebåret. I timefortjenesten indgår grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår ikke i timefortjenesten. For en lønmodtager, der ophører i ansættelsen dagen før påbegyndelse af fraværet, og som ikke er ledigt dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, beregnes barselsdagpengene ud fra lønoplysningerne fra den ansættelse, lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet på grundlag af.

Hvis beregningen efter hovedreglen ikke er mulig, f.eks. fordi lønmodtageren ikke har en fast arbejdstid eller timeløn, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som hovedregel de seneste 4 uger før fraværet – altså en bagudrettet opgørelse.

I §§ 35-42 i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge er fastsat regler om beregning af barselsdagpenge til lønmodtagere, hvor barselslovens hovedregel ikke kan anvendes. Herunder er der fastsat regler om, hvornår den gennemsnitlige indtjening inden for de sidste 4 uger kan anvendes, hvornår der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat, og om fravigelse af de generelle regler om satser og timetal for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der foreslås indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, som kan opgøres på baggrund af data, som findes i indkomstregistret.

Det foreslås at ændre grundlaget for beregningen af barselsdagpengesatsen til lønmodtagere, således at satsen fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for fraværet.

Formålet er, at opgørelsen af timefortjenesten ved beregningen af barselsdagpenge til lønmodtageren således fremover som hovedregel skal ske på baggrund af arbejdsgivernes indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, i modsætning til i dag, hvor beregningen sker ud fra de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet til Udbetaling Danmark ved lønmodtagerens fravær. Derved opnås både administrative lettelser for henholdsvis arbejdsgiveren og Udbetaling Danmark og bedre mulighed for at undgå snyd og fejl.

Det foreslås således, at barselsdagpengetimesatsen for en lønmodtagers barselsdagpenge, og dermed refusionen pr. time til en arbejdsgiver (eller flere arbejdsgivere), der udbetaler løn under barsel, som hovedregel beregnes på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før fraværet. Det bemærkes, at for lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren hensætter til feriegodtgørelse, søgnehelligdagsopsparing eller feriefridagsopsparing, er det nødvendigt at kende pensionsbidragets størrelse for at undgå, at pensionsbidrag for så vidt angår disse beløb bliver trukket fra to gange ved beregningen af timesatsen. Som led i opfølgningen på aftalen om et tryggere dagpengesystem blev der ved § 10 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 indført en pligt for arbejdsgiveren til at indberette eget og lønmodtagerens pensionsbidrag til indkomstregisteret. Fra 1. januar 2017 indeholder indkomstregisteret derfor disse oplysninger, som således kan indgå ved beregningen af timesatsen, når denne del af loven foreslås at træde i kraft 1. juli 2018.

Det vil ikke være muligt via indkomstregistret at opgøre antallet af lønmodtagerens timer med fravær på grund af barsel, idet der ikke i indkomstregistret er angivelse af arbejdstid på enkelte dage. Endvidere fremgår det ikke af indkomstregistret i hvilket omfang, der i de løntimer, som arbejdsgiveren har indberettet, har været fravær på grund af barsel. Det er derfor fortsat det timetal, lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved beregningen. Timetallet er som udgangspunkt det timetal, den pågældende er ansat til. Regelmæssigt forekommende overarbejde kan medregnes i timetallet.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele barselsperioden. Det betyder, at arbejdsgiveren og lønmodtageren fremover ikke løbende under fraværet skal give besked til Udbetaling Danmark om eventuelle ændringer i lønnens størrelse. Der vil således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af barselsdagpengene ved årsskiftet efter reglerne i barselslovens § 38.

Det skal bemærkes, at Barsel.dk anvender beregningsgrundlaget fra Udbetaling Danmark til beregning af refusion til arbejdsgiver efter reglerne i lov om barselsudligning. Barsel.dk vil fremadrettet have brug for de samme oplysninger som efter gældende regler, og Udbetaling Danmark skal derfor fortsat stille beregningsgrundlaget, herunder den løn, der er beregnet barselsdagpenge ud fra, timetallet m.m., til rådighed for Barsel.dk. Beregningsgrundlaget for barselsdagpenge for den enkelte periode videresendes således til Barsel.dk, som på baggrund heraf beregner refusionen.

Forslaget betyder, at hvor det efter de gældende regler er oplysninger om lønnen under det fremtidige fravær, som lægges til grund for beregningen af barselsdagpengene til lønmodtageren, vil det efter forslaget være den indberettede løn i de seneste tre afsluttede kalendermåneder inden fraværets begyndelse, der lægges til grund for beregningen. Der vil ud fra den samlede løn og de dertil anførte løntimer blive udregnet en gennemsnitlig timeløn for perioden, som vil blive lagt til grund for beregningen af barselsdagpengesatsen. Det skal bemærkes, at hvis der i indkomstregisteret på tidspunktet for Udbetaling Danmarks beregning af satsen kun foreligger oplysninger for en periode på mindre end de seneste tre afsluttede kalendermåneder, kan beregningen ske på dette grundlag, jf. dog nedenfor om beregningen af barselsdagpengesats for nyansatte m.fl.

Der ændres som udgangspunkt ikke på opgørelsen af timefortjenesten i forhold til de gældende regler. I timefortjenesten indgår således grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af timefortjenesten, herunder på hvilken måde lønindkomst og løntimer, der er indberettet for en periode, medregnes. Det forudsættes, at der fastsættes regler om, at lønindkomster og løntimer i en indberetningsperiode, som ligger henover flere kalendermåneder, skal fordeles således, at de medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i månederne.

Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af lønindkomst, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at lønindkomster fra arbejdsgiveren, hvor der ikke er anført løntimer, omregnes til timer.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om opgørelse af timetal og om, i hvilke tilfælde der kan benyttes andre beregningsperioder end de seneste tre kalendermåneder, som fastsat i forslaget til barselslovens § 33, stk. 1. Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om beregning af barselsdagpenge for særlige grupper af lønmodtagere, hvor den almindelige hovedregel om opgørelse af timetal og beregningsperiode ikke er egnet, fordi lønmodtageren har skiftende eller ukendt arbejdstid. Det gælder f.eks. lønmodtagere med en ikke på forhånd fastsat arbejdstid og lønmodtagere i turnusansættelse, holddrift, weekendarbejde og arbejdsfordeling.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der har afbrudt en fraværsperiode og efter kort tid påbegynder en ny fraværsperiode, for nyuddannede og nyansatte m.fl., hvor der ikke er oplysninger i indkomstregistret for tre afsluttede kalendermåneder, der kan lægges til grund for beregningen af barselsdagpengene. Udover som i dag at fastsætte regler om beregningen for f.eks. nyuddannede, vil bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken beregningsperiode der skal anvendes for en nyansat lønmodtager, hvor der er indberetninger for en kortere periode end tre kalendermåneder, og for en helt nyansat lønmodtager, hvor der ikke forud for første fraværsdag er foretaget indberetninger til indkomstregistret fra arbejdsgiveren, herunder regler om, at arbejdsgiveren skal oplyse lønnen ved anmeldelsen af fraværet. Desuden vil der blive fastsat regler om beregningen for lønmodtagere, der har afbrudt en fraværsperiode og efter kort tid påbegynder en ny fraværsperiode; hvis lønmodtageren f.eks. har holdt ferie og inden da holdt barsel med barselsdagpenge, er der ikke et beregningsgrundlag efter barselslovens § 33, stk. 1.

Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der frivilligt indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Uden denne bestemmelse kan en meget stor frivillig indbetaling til en pensionsordning betyde, at lønmodtageren får en meget lav beregnet timefortjeneste. Dermed vil en evt. arbejdsgiver tilsvarende alene have ret til lavere refusion, selv om arbejdsgiveren ikke har en lavere lønudgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på en pensionsordning. Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for, at der bliver indbetalt ekstra på en pensionsordning, kan der på foranledning af lønmodtageren eller arbejdsgiveren ske omberegning af timefortjenesten, samt regler om, at beregningen sker ud fra den indbetaling, der er aftalt i ansættelsesforholdet. Hvis der ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakt eller lignende, sker beregningen ud fra overenskomsten for det pågældende område.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om omberegning af barselsdagpengene i særlige tilfælde. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at på foranledning af lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan der, hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for en væsentlig ændring i timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget, f.eks. ske omberegning af barselsdagpengene som følge af overgang fra ansættelse som elev/lærling/trainee til ordinær ansættelse. Dette gælder både, hvis der er tale om ændring i lønnen inden og under fraværsperioden.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om omberegning, i det omfang lønmodtageren efter EU-retten er berettiget hertil. Der henvises til pkt. 7.

Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren, som i dag, får hjemmel til at fastsætte regler om, at barselslovens § 35, stk. 1, kan fraviges. Barselslovens § 35, stk. 1, fastslår, at barselsdagpenge til lønmodtagere ikke kan udgøre mere end et maksimumsbeløb divideret med det normale overenskomstmæssige ugentlige timetal. Bemyndigelsen vil, som i dag, blive anvendt til at fastsætte regler om, at der for lønmodtagere, der arbejder i turnus, kan udbetales mere end fastslået i barselslovens § 35, stk. 1.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

2.3. Sikring af barselsdagpengeretten for borgeren

2.3.1. Gældende ret

Efter § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge skal arbejdsgiveren anmelde den ansattes fravær til Udbetaling Danmark, uanset om arbejdsgiveren udbetaler løn under barselsfraværet eller ej. Arbejdsgiveren skal således afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sagen. Oplysningerne skal afgives via Nemrefusion.

På baggrund af arbejdsgiverens oplysninger udsender Udbetaling Danmark et underretningsbrev til lønmodtageren. I brevet er oplyst, at lønmodtageren skal ansøge om barselsdagpenge via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.

Fristen for at anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge er senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet, skal lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge efter ophør af lønudbetaling indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter, at udbetalingen af løn er ophørt.

Hvis arbejdsgiveren ikke overholder tidsfristen for indberetningen, og borgeren som følge deraf ikke anmoder rettidigt om barselsdagpenge til Udbetaling Danmark, følger det af barselslovens § 30, stk. 7, at retten til barselsdagpenge bortfalder for den periode, der ligger før anmodningen eller anmeldelsen.

Der er i § 21, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge en dispensationsbestemmelse, hvorefter Udbetaling Danmark i visse nærmere beskrevne tilfælde kan udbetale dagpenge for tiden, før anmodningen er modtaget. Denne bestemmelse er en udmøntning af barselslovens 30, stk. 8, der hjemler en dispensation i tilfælde af en overskridelse af fristen i barselslovens § 30, stk. 2.

Denne dispensationsadgang omfatter således ikke barselslovens § 30, stk. 3, der omhandler fristen for anmodning om barselsdagpenge i de tilfælde, hvor udbetalingen af løn ophører under fraværet.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at undgå, at en arbejdsgivers manglende rettidige indberetning af fravær på grund af barsel får den uheldige konsekvens, at en borger mister retten til barselsdagpenge, foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i barselslovens § 30, stk. 8, udvides, således at der i bekendtgørelse om ret til barseldagpenge kan indarbejdes en dispensationsbestemmelse, der giver Udbetaling Danmark mulighed for også at dispensere fra overskridelse af fristerne i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ophører med at udbetale løn under fraværet, men ikke oplyser Udbetaling Danmark herom.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

2.4. Mulighed for at søge om barselsdagpenge henover ferieperioder

2.4.1. Gældende ret

Efter barselslovens § 30, stk. 2, skal en lønmodtager søge om barselsdagpenge, hver gang en fraværsperiode er afbrudt, f.eks. fordi lønmodtageren har afholdt ferie imellem to fraværsperioder. Det vil sige, at hvis en lønmodtager f.eks. holder fravær med barselsdagpenge og i forlængelse heraf ønsker at holde sin optjente ferie og efterfølgende fortsætte med fravær med barselsdagpenge, skal lønmodtageren søge om barselsdagpenge for hver af de to perioder. Dette skyldes, at ferie afbryder orloven, og at der efter gældende regler skal søges om barselsdagpenge efter en afbrydelse for en ny fraværsperiode.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gives hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en lønmodtager ikke behøver at genansøge om barselsdagpenge, efter at fraværsperioden har været afbrudt i en kortere periode i forbindelse med afholdelse af ferie.

Formålet med bestemmelsen er, at en lønmodtager - fortsat efter aftale med arbejdsgiveren – skal kunne afholde ferie undervejs i sin barsel, uden at lønmodtageren skal søge om barselsdagpenge én gang til efter ferien. Ferieperioden skal således kunne indberettes i forbindelse med ansøgningen om barselsdagpenge.

Ved forslaget er lagt til grund, at Udbetaling Danmark ikke skal foretage en ny beregning af barselsdagpenge/refusion efter ferieperioden, jf. ovenfor under 2.2.2, hvor det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der har afbrudt en fraværsperiode og efter kort tid påbegynder en ny fraværsperiode. Forslaget angår alene administrationen af barselsdagpenge, og ændrer ikke ved reglerne om, at afholdelse af ferie i forbindelse med barselsorlov betyder, at orloven afbrydes, og at arbejdet anses for genoptaget i ferieperioden. Det vil sige, at lønmodtageren f.eks. fortsat skal opfylde beskæftigelseskravet ved påbegyndelsen af fraværsperioden efter ferien, jf. § 29 i barselsloven.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 10-11, og bemærkningerne hertil.

2.5. Afholdelse af fædreorlov/medmødreorlov i en ikke-sammenhængende periode

2.5.1. Gældende ret

Efter barselslovens § 7, stk. 3, har en fader eller medmoder ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.

Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet blev født. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor barnet blev født, hvis faderen eller medmoderen ønsker det. Faderen eller medmoderen kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvist i denne periode på de 14 uger, således at orloven kan holdes med enkelte dage over en længere periode end 2 uger, jf. barselslovens § 12.

Kravet om sammenhængende uger betyder, at der skal holdes orlov i hver uge. Faderen eller medmoderen kan således holde fædreorlov/medmødreorlov med 1 dag om ugen over 10 uger, da der så bliver holdt orlov i hver uge. Men orloven kan ikke holdes med f.eks. 1 dag i den første uge efter fødslen, 1 dag i den 3. uge efter fødslen, 2 dage i den 5. uge efter fødslen osv. Orloven kan heller ikke opdeles, så der f.eks. afholdes en uge i forbindelse med fødslen og en uge på et senere tidspunkt inden for de første 14 uger.

For adoptanter gælder, at der i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet er ret til orlov for én af adoptanterne ad gangen, bortset fra i to sammenhængende uger, hvor de har ret til at afholde fravær samtidig, jf. barselslovens § 8, stk. 6. Adoptanter har samme adgang til at aftale genoptagelse af arbejdet efter barselslovens § 12, som beskrevet ovenfor.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er efter de gældende regler i barselsloven allerede stor fleksibilitet for beskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere til at aftale tilrettelæggelsen af fravær i forbindelse med forældreorlov (orlov efter barselslovens § 9).

Det foreslås at udvide denne fleksibilitet for både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende således, at også fædreorlov/medmødreorlov gøres mere fleksibel.

Forslaget indebærer, at lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende vil kunne afholde de 2 ugers fravær efter § 7, stk. 3, som ikke-sammenhængende perioder inden for de første 14 uger efter fødslen. For lønmodtagere forudsætter ikke-sammenhængende fravær dog en aftale med arbejdsgiveren.

For adoptanter vil forslaget betyde, at de 2 uger, hvor begge forældre efter § 8, stk. 6, har ret til fravær, for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, vil kunne deles op i ikke-sammenhængende perioder til afholdelse inden for 14 ugers perioden. For lønmodtagere dog efter forudgående aftale med arbejdsgiveren.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 1-2, og bemærkningerne hertil.

2.6. Omlægning af den kommunale medfinansiering af dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn

2.6.1. Gældende ret

Efter barselslovens § 26 har forældre med alvorligt syge børn under 18 år ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Efter barselslovens § 42, stk. 2, afholder staten og kommunerne hver 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter barselslovens § 26.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er relativt få sager med udbetaling af dagpenge efter barselslovens § 26, hvilket betyder et uforholdsmæssigt stort kontoapparat med tilhørende afstemning og rutiner. Dette gælder både i Udbetaling Danmark og i de 98 kommuner. Enkelte kommuner har i nogle måneder kun 1-2 aktuelle sager, som skal medfinansieres, men som fortsat skal kontoføres og afstemmes.

Det foreslås, at udgifterne til dagpenge efter barselslovens § 26 fremover finansieres 100 pct. af staten.

Formålet med forslaget er at lette Udbetaling Danmark og kommunernes administration i forbindelse med medfinansieringen.

Ændringen er af rent teknisk karakter, idet den betyder, at kommunernes finansiering fremover vil finde sted i DUT-sammenhæng.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14 -15, og bemærkningerne hertil.

2.7. Konsekvensrettelse i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked

2.7.1. Gældende ret

Efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked kan alle arbejdsgivere modtage lønrefusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption.

Lønrefusion udbetales til arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en godkendt decentral barselsudligningsordning, som har udbetalt løn under barselsorlov, og som efter barselslovens § 39 er berettiget til barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark.

Efter de gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft. Dette kroneloft udgør i 2016 170,29 kr. pr. time, jf. bekendtgørelse nr. 910 af 27. juni 2016.

I forhold til Barsel.dk, som anvender grundlaget fra Udbetaling Danmark ved udbetaling af barselsudligning til private arbejdsgivere, sker udbetaling fra Barsel.dk på baggrund af oplysninger fra barselsdagpengesagen i Udbetaling Danmark, så arbejdsgiveren ikke skal afgive yderligere oplysninger, for at få udbetalt refusion fra barselsudligningen.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med dette lovforslag vil der ikke fremover løbende blive beregnet barselsdagpenge under fraværet, idet beregningen i stedet vil ske på baggrund af den lønindtægt, som den pågældende har haft i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse.

Det foreslås derfor, at § 3, stk. 1, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked konsekvensrettes således, at det fremgår, at lønrefusionen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på grundlag af. Derved sikres, at der fortsat kan ske udbetaling fra Barsel.dk på baggrund af oplysningerne fra barselsdagpengesagen.

Der henvises til forslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.8. Tilføjelse af populærtitel i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked

2.8.1. Gældende ret

Ved lov nr. 596 af 12. juni 2013 om etablering af en barselsudligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende blev der foretaget ændringer i lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven), idet populærtitlen blev ophævet, jf. lovens § 13. Baggrunden for dette var, at der med loven blev etableret endnu en lovbaseret barselsudligningsordning, og at det derfor kunne give anledning til tvivl om, hvilken lov, der henvises til, når der henvises til populærtitlen »barseludligningsloven«.

For at undgå forveksling mellem de to regelsæt, der regulerer lovbaserede barselsudligningsordninger, blev titlen i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven) derfor ændret således, at populærtitlen (barseludligningsloven) udgik.

Ved lov nr. 115 af 9. februar 2016 blev lov nr. 596 af 12. juni 2013 om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende ophævet.

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da der nu igen kun eksisterer én lov om barselsudligning, foreslås, at der tilføjes en populærtitel til lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Det skyldes, at lovens titel ”Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked”, ikke anvendes i daglig tale. I daglig tale omtales loven som barselsudligningsloven.

Det foreslås derfor, at lovens titel tilføjes populærtitlen »barselsudligningsloven«, som tidligere er anvendt som populærtitel. Populærtitlen er dækkende for lovens hovedindhold, da loven omhandler refusion til arbejdsgiver for ansatte lønmodtagere, der efter reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption (barselsdagpenge).

Der henvises til forslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.9. Betaling af finansieringsbidrag til ATP-bidrag af barselsdagpenge

2.9.1. Gældende ret

Efter barselslovens § 44 indbetales der et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af barselsdagpenge. Bidraget er det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget, som indbetales med et beløb for hver time, der udbetales barselsdagpenge, er på 4,02 kr. (2017) pr. time.

Modtageren af barselsdagpenge betaler selv 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af Udbetaling Danmark. Staten dækker Udbetaling Danmarks udgift til betaling af ATP-bidrag af barselsdagpenge.

Efter barselslovens § 45, stk. 1, dækkes Udbetaling Danmarks og statens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension af et bidrag fra arbejdsgiveren.

Efter barselslovens § 45, stk. 3, betales arbejdsgivernes finansieringsbidrag sammen med arbejdsgivernes bidrag til dækning af Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for sygedagpenge efter reglerne herom i § 66 i lov om sygedagpenge. Ved en fejl er det ved lov nr. 326 af 11. april 2012 blevet fastsat i bestemmelsen, at det er Udbetaling Danmark, der indbetaler ATP-bidrag af sygedagpenge. Efter lov om sygedagpenge er det kommunerne, der udbetaler sygedagpenge, og dermed også indbetaler ATP-bidraget heraf. Der er ved bestemmelsen ikke tilsigtet en ændring heraf.

2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af regeltekniske samt ordensmæssige hensyn foreslås det, at bestemmelserne om de private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af ATP-bidrag af barselsdagpenge reguleres direkte i barselsloven, i stedet for regulering ved en henvisning til reglerne om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag i lov om sygedagpenge.

Det foreslås derfor, at den gældende § 45, stk. 3, i barselsloven ophæves, og at der i stedet indsættes bestemmelser om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af barselsdagpenge, som svarer til reglerne i lov om sygedagpenge. Der er med forslaget ikke tale om indholdsmæssige ændringer af private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af barselsdagpenge i forhold til de gældende regler.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

2.10. Fastsættelse af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring

2.10.1. Gældende ret

Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser blev administrationen af sygedagpengeforsikringsordningerne for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere ved lov nr. 628 af 8. juni 2016 overført fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, jf. § 5 i loven. §§ 45 og 55 i lov om sygedagpenge blev ændret, således at det fremgår, at Udbetaling Danmark varetager administrationen af sygedagpengeforsikringen for henholdsvis selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere.

Overflytningen indebar, at også kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en ansøger havde indtægt ved selvstændig virksomhed, eller hvorvidt en ansøger var privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringen, blev overflyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Udbetaling Danmark. Da Statens Administration administrerede forsikringsordningerne, var det Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i Arbejdsskadestyrelsen, der traf afgørelser i disse sager, som Statens Administration forelagde vedrørende disse spørgsmål.

I øvrige sygedagpengesager, hvor der ikke er tale om et sygedagpengeforsikringsspørgsmål, er det den sygemeldtes opholdskommune, der har afgørelseskompetencen, og i disse sager kan spørgsmålet om, i hvilket omfang en person er selvstændig erhvervsdrivende, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

De gældende regler om administrationen af sygedagpengeforsikringerne i §§ 45 og 55 i lov om sygedagpenge og i bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere er videreført uændret ved lov nr. 628 af 8. juni 2016. Dog fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Beskæftigelsesministeren med hjemmel i gældende bemyndigelser i § 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge, vil fastsætte nærmere regler om klageadgang til Ankestyrelsen for så vidt angår afgørelser om, hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende eller en privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringerne. Der henvises til Folketingstidende 2015-2016, A, L 151 som fremsat, side 30-31.

2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med udarbejdelse af regler om klageadgang til Ankestyrelsen over Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt der er tale om indtægt ved selvstændig virksomhed, eller hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringerne, har Ankestyrelsen sat spørgsmålstegn ved, om de gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 45, stk. 6, og § 55, stk. 5, i lov om sygedagpenge, giver mulighed for at fastsætte den ønskede klageadgang.

Det foreslås derfor, at der i § 77 i lov om sygedagpenge indsættes en bestemmelse om, at Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig virksomhed og dermed kan tegne en sygedagpengeforsikring efter sygedagpengelovens § 45, og at Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en person er privat arbejdsgiver, og dermed kan tegne en sygedagpengeforsikring efter sygedagpengelovens § 55, skal kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Derved opnås den retsstilling, som var forudsat i L 151 (FT 2015/2016).

Det foreslås, at forslaget om at indføre en klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal træde i kraft den 1. april 2017, og at klageadgangen vil få virkning for afgørelser truffet af Udbetaling Danmark den 1. april 2017 eller senere.

Der henvises til forslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.11. Ændringer i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

2.11.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne skal kommunerne medfinansiere arbejdsløshedsdagpenge, som udbetales af arbejdsløshedskasserne.

Medfinansieringen fastsættes som en procentdel af udgifterne med følgende medfinansieringsprocenter:

1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.

2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.

3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.

4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL fastsætte regler om opgørelsen af perioder med ydelse opgjort pr. ydelsesmodtager, betydningen for opgørelsen af perioder med ydelse ved tilbagebetaling eller efterbetaling, omregning fra måned til uger og opgørelse af perioder med selvforsørgelse. Beskæftigelsesministeren har udnyttet denne hjemmel i bekendtgørelse nr. 1198 af 27. september 2016 om finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Der er f.eks. fastsat regler om, hvordan en ydelse, der udbetales for en længere periode end en uge, indgår i beregningen af refusions- eller medfinansieringsprocenten.

Opgørelsen af medfinansieringsprocenten starter forfra, når personen efter den første uge med ydelser på ny har haft sammenlagt 52 hele kalenderuger med selvforsørgelse inden for de seneste 3 år. Ved selvforsørgelse forstås perioder, hvori en person ikke har modtaget offentlig forsørgelse eller ikke har været ansat i støttet beskæftigelse.

Der tages således udgangspunkt i berørte uger, når en kommunes medfinansieringsprocent skal fastlægges.

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ydes dagpenge for indtil 5 dage om ugen. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Opgørelsen af medfinansieringsprocenten tager således udgangspunkt i de uger, hvor der er udbetalt dagpenge.

Efter de gældende regler i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften direkte fra staten, når Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension eller særlig støtte. Staten opgør efterfølgende, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften, som kommunen skal medfinansiere efter lovens bestemmelser. Kommunens medfinansiering opkræves af staten.

2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af implementering af ”Aftale om et tryggere dagpengesystem” bliver arbejdsløshedsdagpenge med virkning fra den 1. juli 2017 ydet for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede medlemmer og for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede medlemmer. Arbejdsløshedsdagpenge udbetales for 1 kalendermåned ad gangen, og udbetalingen sker bagud. Fra samme dato forbruges arbejdsløshedsdagpenge i timer. På baggrund af ændringerne af dagpengesystemet fra en ugebaseret ydelse til en månedsbaseret ydelse, er der behov for at fastsætte regler om, hvordan opgørelse af berørte uger med arbejdsløshedsdagpenge fremover skal behandles ved fastlæggelse af kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge.

Samtidig er der behov for at kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasserne skal afgive til brug for fastlæggelsen af berørte uger med arbejdsløshedsdagpenge.

Som følge af dagpengereformen skal arbejdsløshedskasserne indberette oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om hvilke dage i den enkelte kalendermåned, der er omfattet af dagpengefradrag som følge af bl.a. arbejde, pensionsudbetaling, G-dage, fri for egen regning, ferie m.v. Arbejdsløshedskasserne vil skulle indberette oplysninger efter regler, der vil blive fastsat i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Disse oplysninger vil i forhold til kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser – både i den midlertidige it-løsning som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering administrerer og i den kommende kommunale løsning, Ydelsesrefusion – kunne samkøres med de udbetalinger af dagpenge, som arbejdsløshedskasserne indberetter på månedsbasis til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Det foreslås, at disse oplysninger benyttes ved administrationen af Ydelsesrefusion.

Det vil således være muligt at opgøre hvilke dage, der er fuldt belagt med fradrag i dagpengeudbetalingen, og dermed hvilke dage månedsudbetalingerne ikke skal fordeles ud på. Hele uger, som har været fuldt belagt med dagpengefradrag, og som derfor i princippet ikke har været berørt af dagpenge, vil som en konsekvens heraf ikke tælle som berørte uger i opgørelsen af anciennitet.

Derudover foreslås, at når Ydelsesrefusion i 2018 skal overtage opgørelsen af finansieringsbeløbet vedrørende førtidspension og særlig støtte, som tidligere blev opgjort af staten, vil der skulle gennemføres en ændring af bestemmelsen, således at det fremgår, at det er Ydelsesrefusion, der foretager opgørelsen af finansieringen, mens staten fortsat opkræver finansieringsbeløbet fra kommunen.

Der henvises til forslagets § 4, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Nærværende lovforslag skal ses i sammenhæng med forlig om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats - hvoraf det fremgår, at udbetaling af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt, ligesom udbetaling af barselsdagpenge så vidt muligt skal ske via oplysningerne i indkomstregistret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav og ved beregning af barselsdagpenge.

Dette lovforslag digitaliserer barselslovens beskæftigelseskrav og beregningsreglerne for barselsdagpengesatsen, og indeholder endvidere en række regelforenklinger og præciseringer af barselslovens regler, som primært har til hensigt at sikre administrative lettelser for landets virksomheder og Udbetaling Danmark, som administrerer barselsdagpengene for kommunerne.

Det foreslås, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for lønmodtagere ændres, således at det bliver muligt at automatisere opgørelsen af beskæftigelseskravet for størsteparten af lønmodtagerne, som beskrevet i lovforslagets afsnit 2.1.2. Beskæftigelseskravet opgøres herefter som hovedregel på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og Feriekonto.

Det foreslås endvidere, at der indføres et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, som kan opgøres på baggrund af data, som findes i indkomstregistret, som beskrevet i lovforslagets afsnit 2.2.2. Fremadrettet beregnes barselsdagpengesatsen til lønmodtagere som hovedregel på baggrund af arbejdsgivernes indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.

Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til barselsdagpenge som efter gældende regler og med samme udbetaling. Tilpasningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet og beregningen af barselsdagpengetimesatsen for lønmodtagere vurderes derfor kun at have ubetydelige økonomiske konsekvenser.

Forslaget kræver it-tilpasninger i Udbetaling Danmarks systemportefølje, der skønnes at beløbe sig til en engangsudgift på 1,5 – 2,0 mio. kr. (inklusive udgifter til tilretning af NemRefusion). Digitaliseringen forventes at medføre en mindre lettelse i administrationen i Udbetaling Danmark.

Forslaget om digitalisering foreslås at træde i kraft den 1. juli 2018.

Udgifterne til dagpenge, der udbetales til forældre med alvorligt syge børn, der i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist har opgivet lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed, har hidtil været finansieret med 50 pct. af kommunerne og 50 pct. af staten. Det foreslås, at udgiften fremadrettet finansieres med 100 pct. af staten. Dette medfører en statslig merudgift på ca. 22,7 mio. kr. årligt svarende til det skønnede niveau på forslag til finanslov for 2017 (den seneste årsopgørelse for den udbetalte statslige refusion udgjorde 21,5 mio. kr. i 2015 i 2015 pl.). Teknisk set betyder det, at staten udligner kommunernes bloktilskud svarende til kommunernes hidtidige andel af udgiften til dækning af ydelsen, hvormed ændringen vil være udgiftsneutral for både stat og kommuner.

Forslaget foreslås at træde i kraft den 1. april 2017. Som følge heraf vil der for indfasningsåret 2017 være tale om en reduktion af bloktilskuddet med 17,0 mio. kr. og med 22,7 mio. kr. i de efterfølgende år.

Forslaget medfører endvidere mindre administrative lettelser for kommunerne og Udbetaling Danmark.

Som følge af dagpengereformen ændres arbejdsløshedsdagpengene fra at være en ugebaseret ydelse til at blive en månedsbaseret ydelse fra og med den 1. juli 2017. Da det gældende refusions- og medfinansieringssystem imidlertid er baseret på ydelsesudbetaling på ugebasis, foreslås det at ”omregne” den månedsvise dagpengeudbetaling til uger.

Omregningen sker ved hjælp af indberetninger fra arbejdsløshedskasserne til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om hvilke dage i den enkelte måned, der er fradrag som følge af bl.a. arbejde, pensionsudbetaling, G-dage, fri for egen regning, ferie m.v. Oplysningerne kan samkøres med de udbetalinger af dagpenge, som arbejdsløshedskasserne indberetter på månedsbasis til indkomstregisteret. Hele uger, som har været fuldt belagt med dagpengefradrag, og som derfor i princippet ikke har været berørt af dagpenge, vil som konsekvens heraf ikke tælle med som berørte uger i opgørelsen af anciennitet. Den enkelte lediges anciennitet i refusions- og medfinansieringssystemet vil således stige i samme takt før og efter 1. juli 2017, og den kommunale medfinansiering vil alt andet lige være uændret.

Denne del af forslaget skønnes således ikke at have økonomiske konsekvenser for stat og kommuner.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne. I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat, regioner og kommuner.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Et eventuelt DUT-krav vil blive finansieret ved omprioritering af midler fra § 17.41.12.10. Beskæftigelsesrettede aktiviteter som oprindeligt havde til formål at finansiere analyser og informationsaktiviteter, men som er omprioriteret i forbindelse med beskæftigelsesreformen. Der vil være tale om brug af opsparede og uforbrugte midler fra tidligere år.

Der skønnes ikke at være betydelige økonomiske og administrative konsekvenser af de øvrige elementer i lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes at ville medføre administrative lettelser for erhvervslivet i størrelsesordenen 1,3 millioner kr. pr. år som følge af forslaget om digitalisering af beskæftigelseskravet og beregningen af barselsdagpenge, idet arbejdsgiverene ikke fremover skal udfylde lønoplysninger i NemRefusion.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en lønmodtager ikke behøver at genansøge om barselsdagpenge, hvis fraværsperioden afbrydes i forbindelse med afholdelse af ferie. Det vil således være en administrativ lettelse for lønmodtageren, som vil kunne oplyse om ferien ved ansøgningen om barselsdagpenge og derved undgå at skulle ansøge om barselsdagpenge igen efter ferieafholdelsen.

Lovforslaget betyder videre, at det bliver muligt for Udbetaling Danmark at dispensere fra en borgers overskridelse af ansøgningsfristen for barselsdagpenge i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ophører med at udbetale løn under fraværet, men ikke oplyser Udbetaling Danmark herom.

Herudover betyder lovforslaget, at der indføres en klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 45, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter § 55, stk. 2, i lov om sygedagpenge.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Der vil i overensstemmelse med TEUF artikel 157 og direktiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet) blive fastsat en særlig regel om adgangen til omberegning af barselsdagpenge i den periode, hvor lønmodtageren er omfattet af graviditetsdirektivet, dvs. vedrørende barselsdagpenge, der udbetales efter barselslovens §§ 6 og 7. Efter denne regel vil der i perioden fra 4 uger før fødslen og til og med 14 uger efter fødslen uanset størrelsen af lønændringen være adgang til omberegning af barselsdagpenge for en lønmodtager, der fortsat er i ansættelse. Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter. Der henvises til pkt. 2.2.2, og bemærkningerne til § 1, nr. 13.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. november 2016 til den 12. december 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

AK-samvirke, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Producentforeningen, Sundhedskartellet.

Et udkast til lovforslagets § 3 om fastsættelse af regler om klageadgang i lov om sygedagpenge har været sendt i supplerende høring i perioden fra den 28. november 2016 til den 12. december 2016 hos ovennævnte myndigheder og organisationer m.v. samt til Beskæftigelsesrådet.

Et udkast til lovforslagets § 4 med tilhørende bemærkninger er den 1. februar 2017 sendt i høring med frist til den 10. februar 2017 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, Danske A-kasser, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Datatilsynet, Deloitte, Det Faglige Hus, Ernest & Young, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, PWC, Rigsrevisionen og Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser