Forarbejder til Sygedagpengeloven § 79

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen vil reducere statslig kontrol og frigive midler til velfærd. Det er en vigtig tværgående dagsorden, som er afspejlet i regeringsgrundlaget – og som også omfatter det statslige område.

I finanslovsforslaget for 2025 præsenterede regeringen et oplæg om at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk i 2025. Det er årsværk på tværs af alle ministerområder. Der er særligt fokus på årsværk i centraladministrationen og på opgaver, der har karakter af administration, tilsyn og kontrol.

Regeringen ser samtidig et potentiale i at fokusere partsarbejdet på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, styrke den strategiske dialog og tænke områderne tættere sammen. Som led heri foreslår regeringen derfor at etablere en ny rådsstruktur. Det indebærer, at Beskæftigelsesrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet nedlægges.

Regeringen foreslår, at der skal nedsættes et nyt Arbejdsmarkedsråd, som skal rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. Et samlet råd på Beskæftigelsesministeriets område vil understøtte en mere enkel og bedre koordinering af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, som har mange snitfalder og fælles udfordringer. Det vil dertil være ressourcebesparende i staten, da sekretariatsbetjeningen også forenkles.

Regeringen lægger også op til, at der skal etableres et regionalt niveau med partsrepræsentation, som bl.a. skal varetage udvalgte opgaver, som de regionale arbejdsmarkedsråd varetog tidligere. Opgaverne vil hovedsagligt dreje sig om at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Regeringen har desuden igangsat og gennemført en lang række initiativer, der skal bidrage til at fjerne administrative byrder og unødigt bureaukrati samt frisætte den offentlige sektor. Kommunerne skal bl.a. have større frihedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Regeringen foreslår derfor at afskaffe de beskæftigelsespolitiske mål. Kommunerne vil i stedet selv kunne fastsætte relevante lokale mål for deres beskæftigelsesindsats. Videre foreslås det, at Jobservice Danmark skal nedlægges. Virksomhederne vil i stedet kunne gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice samt de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.

Endelig foreslås det at nedlægge Helbredsoplysningsrådet, der ikke har afholdt møder siden 2009 og dermed ikke længere vurderes hensigtsmæssigt at opretholde. En nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet vil udgøre en administrativ lettelse, idet Beskæftigelsesministeriet, organisationer og myndigheder, som er repræsenteret i rådet, ikke vil skulle bruge ressourcer på indstilling og udpegning af medlemmer.

Lovforslaget udmønter regeringens forslag om at nedlægge 11 eksisterende råd, de beskæftigelsespolitiske mål og Jobservice Danmark.

Nedlæggelsen af de beskæftigelsespolitiske mål, Jobservice Danmark og Helbredsoplysningsrådet skal træde i kraft 1. januar 2025. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede bestemmelser om nedlæggelsen af Beskæftigelsesrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet samt oprettelsen af Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for disse bestemmelser, fordi der forudsættes udarbejdelse af omfattende administrative forskrifter for disse bestemmelser, som parterne skal inddrages i.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Beskæftigelsesrådet

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det følger af § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren nedsætter Beskæftigelsesrådet til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Det følger af lovens § 24, stk. 1 og 2, at Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 26 andre medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 9 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 4 fra KL, 1 fra Danske Regioner og 1 fra Danske Handicaporganisationer.

Det følger videre af lovens § 24, stk. 3, at beskæftigelsesministeren på samme måde udpeger en suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog to suppleanter for organisationer med flere end tre pladser.

Efter lovens § 24, stk. 4, udpeger beskæftigelsesministeren rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer.

Det følger af lovens § 24, stk. 5, at der tilforordnes rådet tre repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, en repræsentant for Finansministeriet, en repræsentant for Udlændinge- og Integrationsministeriet og en repræsentant for Undervisningsministeriet.

Efter lovens § 24, stk. 6, udpeges medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne og de tilforordnede, for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Det følger af lovens § 24, stk. 7 og 8, at rådet selv fastsætter sin forretningsorden, og Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. lovens § 20.

Det følger af lovens § 25, at Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om 1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser, 2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer, 3) beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen, 4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, 5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international rekruttering og 6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.

Efter lovens § 26, stk. 1, kan en mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen afsættes til en central pulje, som kan anvendes til en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren anvender puljen efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Efter lovens § 26, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes fra puljen.

Med hjemmel i lovens § 26, stk. 2, er der fastsat nærmere regler om anvendelse af den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

2.1.1.2. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Det følger af § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede, der opfylder visse betingelser, i op til 6 uger kan deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe, og at kurserne inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en positivliste.

Efter lovens § 49 udarbejder Beskæftigelsesministeriet en landsdækkende positivliste med inddragelse af Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet) og Beskæftigelsesrådet. Positivlisten afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.

2.1.1.3. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang

Det følger af § 9 i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for de regionale arbejdsmarkedsråds og Beskæftigelsesrådets virksomhed i henhold til loven.

Med hjemmel i lovens § 9 er der fastsat nærmere regler om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 8 i bekendtgørelse nr. 1152 af 27. oktober 2017 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, hvorefter klager over de regionale arbejdsmarkedsråds afgørelse om undtagelse fra reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted efter bekendtgørelsen § 2, stk. 3, inden 4 uger kan indbringes for Beskæftigelsesrådet. Beskæftigelsesrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

2.1.1.4. Beskæftigelsesrådets øvrige opgaver efter anden lovgivning

Beskæftigelsesrådet har en række opgaver, som går på tværs af forskellige lovgivninger.

Det gælder inddragelse i forbindelse med udstedelse af nye administrative regler. Det følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren har hjemmel til at udstede forskellige administrative regelsæt. Dette skal dog ske efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Tilsvarende gælder i forhold til lov om en aktiv socialpolitik.

Beskæftigelsesrådet rådgiver endvidere for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen, spørgsmål om ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om fleksydelse.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Det foreslås derfor, at Beskæftigelsesrådet nedlægges. Med forslaget ophæves reglerne om rådet i kapitel 4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere vil være et Beskæftigelsesråd, som vil medvirke i styringen af beskæftigelsespolitikken gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren, herunder afgive indstilling om beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen og indstilling om forslag til love m.v. på det beskæftigelsespolitiske område.

I lovforslaget foreslås det, at der oprettes et nyt Arbejdsmarkedsråd på Beskæftigelsesministeriets område, som vil skulle rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Beskæftigelsesministeren vil efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets arbejdsopgaver. Det forventes fastsat, at Arbejdsmarkedsrådet vil kunne varetage nogle af de opgaver, Beskæftigelsesrådet varetager i dag.

For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkningerne i pkt. 2.7.2. om et nyt Arbejdsmarkedsråd.

De øvrige opgaver, som Beskæftigelsesrådet varetager i dag, vil som udgangspunkt bortfalde, bortset fra visse opgaver, som vil blive varetaget administrativt af Beskæftigelsesministeriet.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler herom.

2.2. Tilsynsrådet

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 26 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.

Tilsynsrådet har dermed mulighed for at få indsigt i og rådgive beskæftigelsesministeren på alle de områder, inden for hvilke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn.

Det følger af lovens § 26 b, stk. 1, at Tilsynsrådet har 8 medlemmer, hvoraf 1 formand og 1 medlem udpeges af beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren udpeger derudover efter indstilling 1 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra KL, 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne og Lederne efter fælles indstilling, 1 fra Danske A-kasser og 1 fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af lovens § 26 b, stk. 2, at der tilforordnes rådet 1 repræsentant fra Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og en repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede har ingen stemmeret.

Det følger af lovens § 26 b, stk. 3, at medlemmerne, herunder formanden, og de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Medlemmerne kan genudpeges.

Af lovens § 26 b, stk. 4 og 5, fremgår det, at Tilsynsrådet selv fastsætter sin forretningsorden, og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager rådets sekretariatsfunktion.

Det følger af lovens § 26 c, stk. 1, at Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og resultaterne af tilsynet med kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13 e i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af § 26 c, stk. 2, at Tilsynsrådet endvidere er det centrale tilsynsorgan for arbejdsløshedskassernes kontrolindsats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og at rådet på baggrund af afrapporteringer skal rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kravene til kassernes kontroller fremadrettet.

Efter § 26 c, stk. 3, har Tilsynsrådet indsigt i og rådgiver ministeren om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning og styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.

Tilsynsrådets rådgivende funktion omfatter ikke alene de lovbestemte tilsynsordninger med arbejdsløshedskasser og kommuner, men Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede tilsynsvirksomhed på beskæftigelsesområdet.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Det foreslås derfor, at Tilsynsrådet nedlægges. Med forslaget ophæves reglerne om rådet i kapitel 4 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere vil være et Tilsynsråd, som vil skulle rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.

Det indebærer bl.a., at beskæftigelsesministeren ikke længere vil modtage ekstern rådgivning på baggrund af faste, halvårlige rapporter om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed.

Det hidtidige lovkrav om udarbejdelse af to halvårlige rapporter om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed vil således bortfalde, men Beskæftigelsesministeriets tilsyn, herunder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med kommuner, a-kasser og Udbetaling Danmark fortsætter uændret, herunder pligten til løbende at justere tilsynet ift. risiko og væsentlighed.

2.3. De regionale arbejdsmarkedsråd

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det følger af § 27, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd, der har til opgave at sikre koordination og samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal desuden understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.

De regionale arbejdsmarkedsråds formål er at sikre tværgående koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner, arbejdsløshedskasser og uddannelsesinstitutioner m.v., herunder indgå samarbejde med VEU-udbydere og vækstfora.

Det følger af lovens § 27, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af de regionale arbejdsmarkedsråd, herunder om oprettelse af et regionalt arbejdsmarkedsråd på Bornholm.

Bemyndigelsen er udmøntet i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor der er fastsat nærmere regler om oprettelse, sammensætning og opgaver, der skal varetages af det regionale arbejdsmarkedsråd for Bornholm.

Det følger af lovens § 27, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter § 28 om sammensætning og § 29 om opgaver kan fraviges for det regionale arbejdsmarkedsråd på Bornholm.

Videre følger det af lovens § 28, stk. 1 og 2, at et regionalt arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 6 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 5 fra kommunerne beliggende i regionen i forening, 1 fra Danske Handicaporganisationer og 1 fra regionsrådet.

Efter lovens § 28, stk. 3 og 4, udpeger beskæftigelsesministeren på samme måde en suppleant for hvert medlem. Dog udpeger direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på vegne af beskæftigelsesministeren et medlem af rådet eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.

Efter lovens § 28, stk. 5, udpeger rådet som tilforordnede en repræsentant for erhvervshuse, en repræsentant for VEU-området og en repræsentant for enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora.

Det følger af lovens § 28, stk. 6, at medlemmer, suppleanter og tilforordnede udpeges for 4 år af gangen, og at det regionale arbejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Det følger af lovens § 28, stk. 7, at rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode blandt rådets medlemmer.

Af lovens § 28, stk. 8 og 9, fremgår det, at rådet selv fastsætter sin forretningsorden, og Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. lovens § 20.

Efter lovens § 29 varetager det regionale arbejdsmarkedsråd opgaver med at indgå i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner, 2) rådgive og gå i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen, 3) samarbejde og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-udbydere og erhvervshuse, og koordinere uddannelses- og erhvervsvejledningen, 4) koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed, 5) godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 6) varetage opgaver, som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til rådene og 7) iværksætte og yder tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde, jf. kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af lovens § 31, stk. 1, at kommunen løbende skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det regionale arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud.

Efter lovens § 31, stk. 2, skal de regionale arbejdsmarkedsråd sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 31, stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om kommunernes underretninger af de regionale arbejdsmarkedsråd efter stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, at jobcenteret kvartalsvis underretter det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats. Underretningen skal sendes til det regionale arbejdsmarkedsråd senest en måned efter kvartalets udløb. Jobcenteret skal endvidere løbende sende det regionale arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud.

Efter bekendtgørelsens § 11, stk. 2, foregår underretningen via den kvartalsvise opgørelse, som stilles til rådighed af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og skal tilgå det regionale arbejdsmarkedsråd i et format, som gør det muligt at behandle data.

Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 3, at det kan aftales med det regionale arbejdsmarkedsråd, at der også skal oplyses om indhold og formål i hvert forløb.

2.3.1.2. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Det følger af § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for ansættelse med løntilskud og om, at lønnen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter § 77 og merbeskæftigelseskravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 80, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det følger af bestemmelsen, at for private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 97, stk. 2, udarbejder Beskæftigelsesministeriet regionale positivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. I ekstraordinære tilfælde kan et regionalt arbejdsmarkedsråd i perioder mellem Beskæftigelsesministeriets opdatering af positivlisterne optage yderligere kurser på deres regionale positivliste.

De regionale positivlister er oversigter, som består af konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder. Det kan både være offentlige og private kurser, f.eks. et offshore sikkerhedskursus. De regionale positivlister kan omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Efter lovens § 163 kan jobcenteret søge det regionale arbejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Efter lovens § 166 kan beskæftigelsesministeren på baggrund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., dispensere fra kravet om, at der ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 20 ansatte, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

2.3.1.3. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang

Det følger af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (varslingsloven), at de regionale arbejdsmarkedsråd varetager en række administrative opgaver på varslingsområdet, og som følge heraf skal de regionale arbejdsmarkedsråd underrettes ved afskedigelser af større omfang.

Det følger af varslingslovens § 1, stk. 7, at bestemmelserne i lovens § 6, stk. 2, og § 7, om pligt til at give det regionale arbejdsmarkedsråd meddelelse om påtænkte afskedigelser, ikke finder anvendelse på afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af konkurs eller likvidationsakkord efter konkurslovens regler, medmindre det regionale arbejdsmarkedsråd anmoder om meddelelse.

Efter lovens § 6, stk. 2, skal arbejdsgiveren samtidig med den i stk. 1 nævnte skriftlige meddelelse fremsende en genpart af meddelelsen til det regionale arbejdsmarkedsråd.

Det følger af lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at såfremt arbejdsgiveren, efter at have forhandlet i overensstemmelse med reglerne i §§ 5 og 6, fortsat agter at foretage afskedigelser omfattet af § 1, skal arbejdsgiveren sende det regionale arbejdsmarkedsråd skriftlig meddelelse herom.

Efter lovens § 7, stk. 3, 1. pkt., skal arbejdsgiveren snarest muligt og senest 10 dage efter, at meddelelsen i henhold til stk. 1 er afsendt, give det regionale arbejdsmarkedsråd underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af afskedigelserne.

Det følger af lovens § 7, stk. 4, at arbejdsgiveren snarest muligt skal give det regionale arbejdsmarkedsråd underretning om det endelige resultat af de i § 5 nævnte forhandlinger.

Det følger af lovens § 7, stk. 5, at arbejdsgiveren samtidig med meddelelserne i henhold til stk. 1 og stk. 4 skal fremsende en genpart heraf til lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle bemærkninger til det regionale arbejdsmarkedsråd. Genpart heraf fremsendes til arbejdsgiveren.

Efter lovens § 8 får afskedigelser, hvorom der er givet meddelelse efter § 7, stk. 1, tidligst virkning 30 dage efter, at meddelelsen er sendt til det regionale arbejdsmarkedsråd. Hvor antallet af afskedigelser, der er omfattet af § 1, udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted, jf. § 2, og der på arbejdsstedet normalt er beskæftiget mindst 100 lønmodtagere, får disse afskedigelser tidligst virkning 8 uger efter, at meddelelsen er sendt til det regionale arbejdsmarkedsråd, medmindre andet er aftalt i en kollektiv overenskomst.

Det følger af lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at en arbejdsgiver, der i forbindelse med afskedigelser omfattet af § 1 undlader at indlede forhandlinger med lønmodtagerne efter § 5 eller undlader at sende meddelelse til det regionale arbejdsmarkedsråd efter § 7, skal yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse.

Det følger af bemyndigelsesbestemmelsen § 9 i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for de regionale arbejdsmarkedsråd og Beskæftigelsesrådets virksomhed i henhold til loven.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 8 i bekendtgørelse nr. 1152 af 27. oktober 2017 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, hvorefter klager over de regionale arbejdsmarkedsråds afgørelser om undtagelse fra reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted efter § 2, stk. 3, inden 4 uger kan indbringes for Beskæftigelsesrådet. Beskæftigelsesrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

2.3.1.4. Udlændingeloven

Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, indeholder en række erhvervsordninger, der giver udlændinge adgang til at opnå opholdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse, hvis en række betingelser er opfyldt.

Positivlisten for personer med en videregående uddannelse er indeholdt i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det følger af § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten, a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, b) hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, eller c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område.

De regionale arbejdsmarkedsråd kan således efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, hvis der er enighed i det enkelte råd, indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse. De regionale arbejdsmarkedsråds supplerende stillingsbetegnelser gælder for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd.

Positivlisten for faglærte er indeholdt i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 15, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke underretter de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2. Underretningen skal indeholde de oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Herudover indeholder udlændingelovens § 9 a, stk. 2, erhvervsordningerne beløbsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 3), forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), gæsteforskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 5), trainees (§ 9 a, stk. 2, nr. 6), særlige individuelle kvalifikationer (§ 9 a, stk. 2, nr. 7), ansatte på boreplatforme mv. (§ 9 a, stk. 2, nr. 8), fodermestre og driftsledere (§ 9 a, stk. 2, nr. 9), Startup Denmark-ordningen for selvstændige erhvervsdrivende (§ 9 a, stk. 2, nr. 10), arbejdsmarkedstilknytningsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 11), jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 12), den supplerende beløbsordning (§ 9 a, stk. 2, nr. 13) og fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a-e). Det er en forudsætning for at få opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14 (erhvervsordningerne), og § 9 m, stk. 2 (medfølgende familie til udlandsdanskere), er opfyldt. Det samme gælder i sager, hvor der efter udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., stilles krav om arbejdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse efter erhvervsordningerne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration sender anmodningen efter udlændingelovens § 9 a, stk. 8, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontorer, som sekretariatsbetjener de regionale arbejdsmarkedsråd. Der henvises i øvrigt til cirkulære nr. 64 af 17. marts 1998 om de regionale arbejdsmarkedsråds behandling af ansøgninger om arbejdstilladelse for udenlandske arbejdstagere, der ikke er statsborgere i et EF/EØS-land (RAR-cirkulæret). Det bemærkes, at det af RAR-cirkulæret fremgår, at de regionale arbejdsmarkedsråd i særlige tilfælde kan anmodes om en udtalelse vedrørende fortolkning eller definition af et arbejdsforhold inden for bl.a. praktikantområdet. Opholdstilladelse som praktikant meddeles efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1.

2.3.1.5. De regionale arbejdsmarkedsråd øvrige opgaver efter anden lovgivning

I medfør af § 50, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1261 af 30. oktober 2023 om udbetaling af dagpenge, skal en arbejdsfordeling godkendes af det regionale arbejdsmarkedsråd, hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over 13 uger.

Det følger af § 101, stk. 2, 1. pkt., i straffuldbyrdelsesloven, at vilkår om samfundstjeneste indebærer, at den dømte skal udføre ulønnet arbejde i private virksomheder eller institutioner og organisationer, som er offentlige eller offentligt støttede eller har almennyttige formål, eller deltage i behandlings- eller uddannelsesprogram i det fastsatte antal timer inden for den udmålte længstetid.

Det er kriminalforsorgens opgave at sørge for, at samfundstjenestesteder forinden indstilles og godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, bl.a. med henblik på at sikre, at afviklingen af samfundstjeneste hos private erhvervsvirksomheder ikke får karakter af konkurrenceforvridende statsstøtte.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Det er foreslås samtidig at etablere en ny rådsstruktur.

Der er lagt op til, at der etableres en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, og at der bliver et regionalt niveau med partsrepræsentation i form af de regionale beskæftigelsesråd.

Det bemærkes hertil, at de regionale arbejdsmarkedsråd igennem de seneste år har fået reduceret deres opgaveportefølje væsentligt som følge af en række politiske aftaler.

Det foreslås derfor, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges. Med forslaget ophæves reglerne om rådene i kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere vil være regionale arbejdsmarkedsråd til at sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser samt understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.

I lovforslaget foreslås det, at der oprettes et nyt Arbejdsmarkedsråd på Beskæftigelsesministeriets område, som vil skulle rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

I lovforslaget foreslås det, at der oprettes de regionale beskæftigelsesråd, som bl.a. har til opgave at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeren vil efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråds arbejdsopgaver.

Det forventes fastsat, at de regionale beskæftigelsesråd vil kunne varetage udvalgte opgaver, som de regionale arbejdsmarkedsråd varetager i dag, herunder eksempelvis godkendelse af positivlister, udtalelser vedr. opholds- og arbejdstilladelser og mulighed for at sætte supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse.

For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkningerne i pkt. 2.7.2 om et nyt Arbejdsmarkedsråd og 2.8.2 om de regionale beskæftigelsesråd.

2.4. Arbejdsmiljørådet

2.4.1. Gældende ret

Arbejdsmiljørådet blev oprettet som led i indførelsen af lov om arbejdsmiljø, der trådte i kraft den 1. juli 1977. Formålet med Arbejdsmiljørådet var at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, beskriver Arbejdsmiljørådets opgaver og sammensætning.

Det fremgår af lovens § 66, stk. 1, at Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren, og at rådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, om fordeling af midler til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og om opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.

Det følger af lovens § 66, stk. 2, at Arbejdsmiljørådet i forbindelse med indstillingerne giver en status til beskæftigelsesministeren for opfølgning på de konkrete måltal på brancheniveau, som Arbejdsmiljørådet har opstillet i dialog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Videre fremgår det af lovens § 66 stk. 3, at Arbejdsmiljørådet på eget initiativ drøfter spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet og arbejdsskadeområdet, og udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren. Rådet kan iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter. Rådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender branchefællesskaber for arbejdsmiljø.

Herudover følger det af lovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af bekendtgørelser skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet, og rådets udtalelse skal indhentes, forinden reglerne fastsættes.

Arbejdsmiljørådet giver efter lovens § 66, stk. 5, hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige.

Endelig iværksætter Arbejdsmiljørådet efter lovens § 66, stk. 6, tværgående aktiviteter for de midler, der afsættes til gennemførelsen af arbejdsmiljøindsatsen.

Det fremgår af lovens § 67, stk. 1-4, at Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende andre medlemmer: 1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2) To medlemmer indstillet af Akademikerne, 3) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening, 4) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation, 5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab, 6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, 7) To medlemmer indstillet af regionerne i forening og KL i fællesskab og 8) Et medlem indstillet af Skatteministeriet.

Formanden og de øvrige medlemmer samt deres stedfortrædere udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges.

Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Ud over rådets medlemmer deltager følgende med hver 1 repræsentant uden stemmeret i rådet: 1) Beskæftigelsesministeriet, 2) Arbejdstilsynet, 3) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og 4) Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det fremgår af lovens § 67, stk. 5 og 6, at rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, og at rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Endelig fremgår det af lovens § 67, stk. 7 og 8, at beskæftigelsesministeren godkender rådets forretningsorden og etablerer et sekretariat for rådet. Beskæftigelsesministeren har udstedt bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Det foreslås derfor, at Arbejdsmiljørådet nedlægges. Med forslaget ophæves reglerne om Arbejdsmiljørådet i arbejdsmiljølovens kapitel 12.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke vil være et Arbejdsmiljøråd med den sammensætning og de opgaver, der er beskrevet i arbejdsmiljøloven i dag. Der vil således ikke længere være et Arbejdsmiljøråd, der deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af og indstillinger til beskæftigelsesministeren eller som afgiver status, udtalelser og årlige redegørelser på området til ministeren.

Det indebærer bl.a., at beskæftigelsesministeren ikke længere vil modtage indstillinger, udtalelser og redegørelser indenfor en række nærmere bestemte områder.

I lovforslaget foreslås det, at der oprettes et nyt Arbejdsmarkedsråd på Beskæftigelsesministeriets område, som vil skulle rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Opgaverne for det nye Arbejdsmarkedsråd vil blive fastsat i bekendtgørelsesform.

For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkningerne i pkt. 2.7.2 om et nyt Arbejdsmarkedsråd.

2.5. Jobservice Danmark

2.5.1. Gældende ret

Det følger af § 7, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at jobcenteret skal sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kommunegrænser, hvis en virksomhed henvender sig med ønsket om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse, og jobcenteret ikke kan finde en egnet kandidat blandt kommunens ledige. Det samme gælder, hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kommuner henvender sig enten direkte til jobcenteret eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse.

Det følger af lovens § 20, stk. 1, nr. 5, at beskæftigelsesministeriet, som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen, varetager opgaverne med at oprette et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder samt for virksomheder med stort rekrutteringsbehov.

Det følger videre af lovens § 20, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.

Det nationale kontaktpunktet er placeret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og fungerer som et ubureaukratisk bindeled mellem virksomheder og jobcentre. Kontaktpunktet giver virksomhederne én indgang til beskæftigelsessystemet og skal sikre, at virksomhedernes ønsker til service fra beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentrene.

Desuden tilbyder kontaktpunktet virksomheder, der har et stort rekrutteringsbehov over en længere periode, mulighed for at indgå partnerskabsaftaler. Partnerskabsaftalerne indgås i samarbejde med relevante jobcentre og indeholder bl.a. bistand i forbindelse med større rekrutteringsbehov, målrettet uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse til virksomhedens ledige jobs, fastholdelse af medarbejdere og ansættelse af flere personer i støttet beskæftigelse. I partnerskabsaftalen aftales også, hvordan kontakten til virksomheden skal varetages. Indholdet af en partnerskabsaftale fastlægges af det nationale kontaktpunkt i samarbejde med relevante jobcentre og virksomheden.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Jobservice Danmark.

Det foreslås derfor, at Jobservice Danmark nedlægges.

Forslaget vil medføre, at der ikke længere vil være et nationalt kontaktpunkt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings arbejdsmarkedskontor.

Kommunerne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontorer kan fortsat arbejde med at koordinere virksomhedsservicen, og virksomhederne kan også fortsat gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice samt de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.

2.6. Helbredsoplysningsrådet

2.6.1. Gældende ret

Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet (Helbredslov) stammer fra 1996 og omhandler primært arbejdsgiveres adgang til at indhente helbredsoplysninger om ansatte.

Loven blev til efter gentestudvalget havde afgivet en betænkning nr. 1269 fra maj 1994 om helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Udvalget blev nedsat for at forholde sig nærmere til risikoen for, at genetiske oplysninger om lønmodtagere kunne misbruges af arbejdsgivere.

Det følger af lovens § 2, stk. 1, at en arbejdsgiver alene må anmode om helbredsoplysninger for at få belyst en lønmodtagers arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde.

Efter lovens § 8, stk. 1, nedsætter beskæftigelsesministeren et råd, der udtaler sig efter anmodning fra ministeren eller af egen drift i sager, som sendes til ministeren i henhold til lovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2 og 3.

Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand. Rådet består herudover af 15 medlemmer, der udpeges af arbejdsministeren, efter indstilling fra ministerier, råd og faglige organisationer, jf. § 8, stk. 2.

Helbredsoplysningsrådet er oprettet med hjemmel i lovens § 8. Helbredsoplysningsrådet har til formål at udtale sig rådgivende i situationer, hvor en arbejdsgiver sender en ansøgning til ministeren om tilladelse til at indhente helbredsoplysninger i videre omfang eller af andre årsager end angivet i lovens § 2.

De tilfælde, der kræver udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet, forud for indhentning af helbredsoplysninger, fremgår af lovens §§ 4 og 5.

Det følger af § 4, stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter indhentet udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet kan tillade, at der indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembryder smittefare, i det omfang det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres sikkerhed eller sundhed, 2) det ydre miljø, eller 3) andre samfundsinteresser.

Det følger af § 5, stk. 1, at en arbejdsgiver kan indhente oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom, eller frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Det er en betingelse efter § 5, stk. 2, at arbejdsgiveren eller dennes organisation indgår en aftale med den eller de modstående lønmodtagerorganisationer, som skal sendes til beskæftigelsesministeren til orientering. Såfremt der ikke kan indgås en aftale, kan beskæftigelsesministeren efter udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet give tilladelse til indhentning af oplysningerne, jf. § 5, stk. 3.

For indhentning af oplysninger efter §§ 4 og 5, finder § 3, stk. 4, tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at arbejdsgivere skal 1) meddele den, der foretager undersøgelsen alle nødvendige oplysninger til brug herfor, 2) afholde udgifterne i forbindelse med undersøgelsen, 3) sørge for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden.

Ved indhentning af oplysninger efter både §§ 4 og 5, er det en betingelse, at det pågældende hensyn klart overstiger hensynet til lønmodtageren, at det ikke er muligt for virksomheden at tilgodese hensynet på anden måde, samt at undersøgelsen skal foretages ved anvendelse af den mindst indgribende måde, jf. § 4, stk. 2 og 3.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter de gældende regler i § 8 i lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet (Helbredslov), udtaler Helbredsoplysningsrådet sig efter anmodning fra ministeren eller af egen drift i sager, som sendes til ministeren i henhold til § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2 og 3.

Helbredsoplysningsrådet har ikke afholdt møder siden 2009, hvilket efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse viser, at der ikke længere er brug for rådet. Der er således ikke i de sidste 15 år blevet sendt ansøgninger til ministeren om tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger for at få oplyst om lønmodtageren lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare, jf. lovens § 4, og der er heller ikke sendt ansøgning om tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger af hensyn til virksomhedens drift, jf. lovens § 5.

Årsagen til, at ansøgninger om tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger efter §§ 4 og 5 ikke længere tilgår ministeren, kan efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse blandt andet skyldes, at gennemførelse af helbredsundersøgelser i højere grad er blevet adresseret i særlovgivning.

Det foreslås derfor, at Helbredsoplysningsrådet nedlægges.

Den forslåede ændring vil indebære, at Helbredsoplysningsrådet ikke skal rådgive ministeren om tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger efter §§ 4 og 5. Ændringen vil indebære, at beskæftigelsesministeren uden en udtalelse fra et råd kan give tilladelse til indhentning af oplysninger.

Hvis der skulle komme anmodninger til beskæftigelsesministeren om indhentning af helbredsoplysninger i henhold til §§ 4 og 5, vil sådanne anmodninger kunne behandles uden en udtalelse fra rådet.

En nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet vil udgøre en administrativ lettelse, idet Beskæftigelsesministeriet og organisationer og myndigheder, som er repræsenteret i rådet, ikke vil skulle bruge ressourcer på indstilling og udpegning af medlemmer.

2.7. Et nyt Arbejdsmarkedsråd

2.7.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at loven har til formål at fastlægge ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.

Det følger af lovens § 1, stk. 2, at loven endvidere har til formål at fastlægge rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det følger af lovens afsnit III og af kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø, at der er følgende råd på Beskæftigelsesministeriets område: Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Rådene har til formål at understøtte og løse en række opgaver for beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. For nærmere beskrivelse af Beskæftigelsesrådet henvises til pkt. 2.1.1.

Tilsynsrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til pkt. 2.2.1.

De regionale arbejdsmarkedsråd har til formål at sikre koordination og samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal desuden understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. For nærmere beskrivelse af rådene henvises til pkt. 2.3.1.

Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til pkt. 2.4.1.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

I lovforslagets pkt. 2.1.2, 2.2.2, 2.3.2 og 2.4.2 foreslås det, at Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet nedlægges. Dette vil betyde, at 11 eksisterende råd på beskæftigelsesområdet nedlægges.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter et nyt Arbejdsmarkedsråd på Beskæftigelsesministeriets område. Det nye råd vil primært skulle rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Formålet med det nye råd er at understøtte en mere enkel og bedre koordinering af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, som har mange snitfalder og fælles udfordringer.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver, herunder rådets drøftelser, rådgivning, inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet m.v.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren – efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter – vil fastsætte nærmere regler om, hvordan det nye råd blandt andet vil skulle drøfte større beskæftigelsespolitiske udspil og indgå i drøftelser om forsøgsaktiviteter, projekter, udviklingsprogrammer og større principielle lovkomplekser.

Det forventes endvidere, at beskæftigelsesministeren – efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter – vil fastsætte nærmere regler om, hvordan det nye råd vil skulle inddrages ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet.

Det forudsættes, at det nye råd vil kunne mødes for at drøfte emner inden for beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet – både på tværs af områderne, men også hver for sig.

Videre forventes det nye råd at skulle følge op på beskæftigelsesindsatsen og administrationen af ydelser i landets kommuner og a-kasser samt følge op på arbejdsmiljøindsatsen og i udviklingen af udenlandsk arbejdskraft.

Det forventes også, at Beskæftigelsesministeriet vil skulle inddrage Arbejdsmarkedsrådet i forbindelse med udarbejdelse af de landdækkende positivlister for hhv. jobrettet uddannelse og ret til en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

I lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for de regionale beskæftigelsesråds og Arbejdsmarkedsrådets virksomhed i henhold til lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen forventes der fastsat regler om, at klager over de regionale beskæftigelsesråds afgørelser om undtagelse fra reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted efter bekendtgørelsen § 2, stk. 3, inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. For nærmere beskrivelse af de regionale beskæftigelsesråd henvises til lovforslagets pkt. 2.8.2.

Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om Arbejdsmarkedsrådets sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.

Det forventes, at der vil skulle fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Det forventes desuden, at der vil skulle fastsætte regler om, at der vil blive tilknyttet tilforordnede til Arbejdsmarkedsrådet. Endvidere forventes det, at der vil skulle fastsættes regler om, at der vil blive fastsat bestemmelser om udpegningsperiode m.v.

2.8. De regionale beskæftigelsesråd

2.8.1. Gældende ret

Det følger af afsnit III i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og af kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø, at der er følgende råd på Beskæftigelsesministeriets område: Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Rådene har til formål at understøtte og løse en række opgaver for beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. For nærmere beskrivelse af Beskæftigelsesrådet henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1.

Tilsynsrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til lovforslagets pkt. 2.2.1.

De regionale arbejdsmarkedsråd har til formål at sikre koordination og samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal desuden understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. For nærmere beskrivelse af rådene henvises til lovforslagets pkt. 2.3.1.

Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til lovforslagets pkt. 2.4.1.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

I lovforslagets pkt. 2.3.2 foreslås det, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren i stedet nedsætter et nyt regionalt niveau i form af de regionale beskæftigelsesråd.

Formålet med et regionalt niveau er at få et regionalt perspektiv på Beskæftigelsesministeriets område. Det forventes, at de regionale beskæftigelsesråd primært får til opgave at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet. Det forudsættes, at der vil være tale om færre råd end hidtil for at sikre en mere fokuseret partsinddragelse, og der etableres som udgangspunkt fem råd, der følger den regionale geografiske struktur. De regionale beskæftigelsesråd vil blive sekretariatsbetjent af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

De regionale beskæftigelsesråd vil have visse lovbundne opgaver. I lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det således, at jobcentrene kan søge de regionale beskæftigelsesråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Herudover foreslås det i lovforslagets § 10, nr. 2, at de regionale beskæftigelsesråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal afgive en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i sager om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, sager om opholdstilladelse til medfølgende familie til udlandsdanskere og sager om arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der ønsker at arbejde i samme virksomhed eller i en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som den udenlandske arbejdstager arbejder for.

Herudover foreslås det, at det direkte af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, skal fremgå, at de regionale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration også vil afgive en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i sager om opholdstilladelse som udenlandsk praktikant, jf. herved udlændingelovens § 9 k, stk. 1.

Det foreslås i den forbindelse også, at Udlændingenævnet til brug for nævnets klagesagsbehandling i samme sagstyper som Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne indhente en udtalelse fra de regionale beskæftigelsesråd.

Der henvises til pkt. 2.3.1.4 og de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 8.

Endvidere foreslås det i lovforslagets § 10, nr. 1, at de regionale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende regionale arbejdsmarkedsråd skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b. Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil kunne meddele opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse, som de regionale beskæftigelsesråd sætter på positivlisten for personer med en videregående uddannelse. De regionale beskæftigelsesråds supplerende stillingsbetegnelser vil gælde for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd. Det svarer til, hvad der gælder i dag

Der henvises til pkt. 2.3.1.4 og de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de regionale beskæftigelsesråds øvrige opgaver.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle inddrages i forbindelse med udpegning af områder med mangel på arbejdskraft og løbende overvågning med særlig fokus på akutte situationer på arbejdsmarkedet. Det forventes ligeledes, at Beskæftigelsesministeriet efter inddragelse af de regionale beskæftigelsesråd, vil skulle udpege mangelområder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes.

Det forventes også, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle tage del i udarbejdelsen af de regionale positivlister for den regionale uddannelsespulje.

Det forventes videre, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle underrettes om virksomheders varslinger af større afskedigelser og godkende sager om forlængelse af arbejdsfordeling.

Det forventes ligeledes, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle træffe afgørelser om, hvorvidt betingelsen om merskæftigelse ved ansættelse i løntilskud ved private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af overenskomst, er opfyldt.

Det forventes også, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skulle underrettes om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats. Kvartalsoversigt for Løntilskud og Virksomhedspraktik (KLV-lister) vil fortsat blive udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet. Videre forventes det, at de regionale beskæftigelsesråd sammen med kommunerne én gang årligt vil skulle drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det forventes desuden, at der fastsættes regler om, at de regionale beskæftigelsesråd efter indstilling fra kriminalforsorgen vil skulle godkende samfundstjenestesteder, bl.a. med henblik på at der ikke sker konkurrenceforvridning.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren, efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter, vil fastsætte nærmere regler om de regionale beskæftigelsesråds sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.

Det forventes blandt andet fastsat, at de regionale beskæftigelsesråd vil være sammensat af færre organisationer og repræsentanter, end der i dag er i de regionale arbejdsmarkedsråd, og at de regionale beskæftigelsesråd som udgangspunkt vil følge den geografiske afgrænsning, som gælder for de danske regioner.

2.9. De beskæftigelsespolitiske mål

2.9.1. Gældende ret

Det fremgår af § 19 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren årligt udmelder vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats.

De beskæftigelsespolitiske mål angiver retning for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve.

Kommunerne kan udarbejde en beskæftigelsesplan tilpasset de lokale forhold og udfordringer, som kan have et flerårigt sigte, herunder kan de inddrage de beskæftigelsespolitiske mål.

Formålet med de beskæftigelsespolitiske mål er at give beskæftigelsesministeren mulighed for at sætte fokus på særlige områder af beskæftigelsesindsatsen. Målene kan f.eks. prioritere bestemte målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, rette sig mod indsatsen i jobcentrene, have fokus på opkvalificering eller at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft. Målene har som hovedregel ikke fastlagt et bestemt ønsket niveau, f.eks. en bestemt andel på offentlig forsørgelse, men vil i stedet været formuleret med udgangspunkt i ønsket om en bevægelse i en bestemt retning, f.eks. at der skal være færre på offentlig forsørgelse, flere i beskæftigelse eller tilsvarende.

Det fremgår af lovens § 25, stk. 1, nr. 3, at Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har igangsat og gennemført en lang række initiativer, der skal bidrage til at fjerne administrative byrder og frisætte den offentlige sektor. Kommunerne skal bl.a. have større frihedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen.

På baggrund af aftalen Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni 2022, blev kommunernes forpligtelse til at udarbejde beskæftigelsesplaner, herunder med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål, afskaffet pr. 22. marts 2023 ved lov nr. 295 af 20. marts 2023.

De beskæftigelsespolitiske mål angiver derfor kun en retning for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve.

Det foreslås på den baggrund, at de beskæftigelsespolitiske mål afskaffes. Forslaget er i tråd med regeringsgrundlagets ambitioner om større frisættelse af den offentlige sektor.

Med forslaget vil beskæftigelsesministeren ikke længere skulle udmelde årlige vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats.

Dette vil give kommunerne større frihedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne vil fortsat kunne fastsætte relevante lokale mål for deres beskæftigelsesindsats.

2.10. Indsættelse af territorialbestemmelse i lov om fleksydelse

2.10.1. Gældende ret

Ved aftale om en førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked, december 2000 blev den daværende regering (Venstre og Konservativt Folkeparti) og satspuljepartierne enige om at indføre fleksydelsesordningen med henblik på at give personer, som ikke står til fuld rådighed for arbejdsmarkedet, mulighed for frivilligt at trække sig tilbage ved det 60. år. Fleksydelsesordningen blev indført ved lov nr. 283 af 25. april 2001.

Lov om fleksydelse erstattede den daværende lov om seniorydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998.

Lov om seniorydelse indeholdt i § 18 en territorialbestemmelse. En tilsvarende bestemmelse blev ved en fejl ikke ført videre i lov om fleksydelse.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved udarbejdelse af et lovforslag bør det ansvarlige ministerium være opmærksom på den pågældende lovs eller ændringslovs territoriale gyldighedsområde.

Dette har der ved en fejl imidlertid ikke været opmærksomhed på i forbindelsen med udarbejdelsen af lov om fleksydelse, jf. lov nr. 283 af 25. april 2001 og ovenfor under pkt. 2.10.1.

Det er i udgangspunktet kun love, der skal gælde direkte for Færøerne og Grønland, der ikke skal indeholde en territorialbestemmelse.

Det foreslås derfor af ordensmæssige hensyn, at der indsættes en territorialbestemmelse i lov om fleksydelse, så det klart fremgår, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Regeringen ønsker at frigøre ressourcer til mere velfærd. Det sker via et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten. På Beskæftigelsesministeriets område er der lagt op til at gennemføre fem tiltag, der samlet set vil medføre en reduktion i statsligt finansierede årsværk med cirka 31 i 2025 stigende til cirka 51 årsværk i 2026 og frem. Lovforslaget udmønter to af disse tiltag i form af ny rådsstruktur og lukning af Jobservice Danmark.

Den foreslåede gentænkning af rådsstrukturen på Beskæftigelsesministeriets område medfører samlet set en reduktion på cirka 6 årsværk i 2025 stigende til cirka 12 årsværk i 2026 og frem.

En andel af disse årsværk er finansieret via indtægter fra det selvfinansierende kredsløb i regi af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats, der er opført på ministerområdets indtægtsbudget. Der lægges op til, at den del af indtægten i det selvfinansierende kredsløb, der finansierer de reducerede udgifter til Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet, omfordeles til øvrige formål i regi af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats i form af Branchefællesskaber for arbejdsmiljø samt forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Denne del af forslaget har således ikke økonomiske konsekvenser for staten. Konkret vil lukningen af Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet reducere antallet af årsværk med cirka 3 årsværk i 2025 stigende til cirka 7 årsværk i 2026 og frem.

Lovforslaget udmønter desuden tiltaget med lukning af Jobservice Danmark, som medfører en reduktion på 3 årsværk i 2025 stigende til 4 årsværk i 2026 og frem.

Samlet set vil de tiltag, som udmøntes med dette lovforslag, således medføre en reduktion i statsligt finansierede årsværk med cirka 9 årsværk i 2025 stigende til cirka 16 årsværk i 2026 og frem. Den resterende del af de statslige opgavebortfald (og de dertilhørende reduktioner i årsværk) kræver ikke ændring af gældende lovgivning og er derfor ikke beskrevet nærmere i dette lovforslag.

Økonomisk vil etablering af ny rådsstruktur reducere de statslige udgifter med 2,3 mio. kr. i 2025 og 3,8 mio. kr. årligt i 2026 og frem. Lukning af Jobservice Danmark vil reducere de statslige udgifter med 2,1 mio. kr. i 2025 og 2,8 mio. kr. årligt i 2026 og frem. Lukning af Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet vil reducere udgifter i det partsfinansierede kredsløb med 2,6 mio. kr. i 2025 og 5,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem.

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter før skat og tilbageløb på 4,4 mio. kr. i 2025 og 6,6 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

3.1. Jobservice Danmark

I Regeringens politisk prioriterede opgavebortfald indgår forslag om at nedlægge Jobservice Danmark i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget indebærer, at der ikke længere vil være et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder samt virksomheder med et stort rekrutteringsbehov i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Virksomhederne vil i stedet kunne gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice og de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.

Forslaget medfører statslige mindreudgifter på 2,1 mio. kr. i 2025 og 2,8 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Mindreudgifterne svarer til cirka 3 årsværk i 2025 og cirka 4 årsværk i 2026 og frem.

3.2. Etablering af Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd

Som led i Regeringens politisk prioriterede opgavebortfald indgår forslag om at etablere en ny rådsstruktur på Beskæftigelsesministeriets område.

Med forslaget lægges der op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Samtidig foreslås det at oprette en ny rådsstruktur med et nyt Arbejdsmarkedsråd, som vil skulle drøfte relevante forhold og udfordringer på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. Tilsvarende foreslås det at oprette de regionale beskæftigelsesråd, hvor formålet er at sikre et regionalt perspektiv på beskæftigelsesindsatsen, herunder at løse opgaver med at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Forslaget vil medføre en samlet ressourcebesparelse i staten, da sekretariatsbetjeningen tilpasses. Forslaget medfører statslige mindreudgifter til sekretariatsbetjening og administration på 2,3 mio. kr. i 2025 fordelt med 0,2 mio. kr. i § 17.21.01. Arbejdstilsynet, og 2,1 mio. kr. i § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I 2026, når forslaget er fuldt indfaset, reduceres de statslige udgifter med 3,8 mio. kr. årligt fordelt med 0,2 mio. kr. i § 17.21.01. Arbejdstilsynet og 3,6 mio. kr. i § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Derudover nedlægges Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet, hvilket vil reducere udgifter i det partsfinansierede kredsløb med 2,6 mio. kr. i 2025 og 5,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem, jf. ovenfor.

Samlet vil den nye rådsstruktur medføre en reduktion på cirka 6 årsværk i 2025 og cirka 12 årsværk i 2026 og frem.

De økonomiske konsekvenser i kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administration eller implementeringskonsekvenser i regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi lovforslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. oktober 2024 til den 10. oktober 2024 (7 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmiljørådet, ATP, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie: Fagforening, a-kasse og lønsikring, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Velfærdschefer, Kommunernes Landsforening, LAFS – Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landbrug og Fødevarer, Lederne, Landsforeningen af førtidspensionister, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Udbetaling Danmark og Udlændingenævnet.

Høringen har været forkortet til 7 dage, da der er tale om følgelovgivning på baggrund af finanslovsforslaget og for at kunne nå fremsættelse af lovforslaget i november 2024 med henblik på vedtagelse i folketingsåret 2024-2025, således at (dele af) lovforslaget kan træde i kraft den 1. januar 2025.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser