Forarbejder til Sygedagpengeloven § 9

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, som er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i forbindelse med finanslovaftalen for 2009.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører overførsel af den statslige del af jobcenteret til kommunen. Aftalen medfører ændringer af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation af handicappede i erhverv og lov om seniorjob. Herudover er der forslag til konsekvensændringer af en række andre love. Lovforslaget indeholder enkelte elementer, der ligger uden for aftalen.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og kommunalt tilsyn, m.v.)

Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med følgende lovforslag:

– De samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under Beskæftigelsesministeriet) og

– Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.), samt

– L 165 - forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.), fremsat den 12. marts 2009.

I disse tre lovforslag sker der ændringer i gældende regler, som også ændres i dette forslag. Efter henholdsvis 3. behandlingen af disse lovforslag og inden 3. behandlingen af dette, vil der blive fremsat ændringsforslag, som sikrer sammenhæng mellem lovforslagene.

Lovforslaget ligger i forlængelse af de organisatoriske ændringer, der skete på beskæftigelsesområdet som led i udmøntningen af kommunalreformen fra 2004, blandt andet lovforslag L 22 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som blev vedtaget af Folketinget den 17. juni 2005, og som trådte i kraft den 1. januar 2007.

I forbindelse hermed blev der etableret 91 lokale jobcentre. Hvert jobcenter blev organiseret, så det kunne varetage alle dele af beskæftigelsesindsatsen. På den måde fik borgere og virksomheder én indgang til en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunalbestyrelsen og staten beholdt ansvaret for hhv. de kommunale og statslige målgrupper i jobcentret, men fik sammen ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats. Rammerne blev således skabt for en mere sammenhængende indsats over for virksomheder og borgere.

Samtidigt blev udbetalingen af ydelser adskilt fra beskæftigelsesindsatsen. Derved sikrede man sig, at alle borgere ville få den beskæftigelsesindsats, de havde behov for, uafhængigt af hvilke ydelser eller sociale tilbud de modtog.

Jobcentrene skulle både varetage den lokale indsats og samtidigt udmønte den nationale beskæftigelsespolitik. Det blev blandt andet sikret ved, at beskæftigelsesministeren skulle udmelde beskæftigelsespolitiske mål for det kommende år, som blev retningsgivende for jobcentrenes planlægning af indsatsen. Derudover blev det nationale målesystem Jobindsats.dk introduceret, så der kom mere fokus på resultater og effekter. Fire beskæftigelsesregioner skulle indgå i dialog med jobcentrene om, hvordan resultater og effekter kunne forbedres.

Jobcentrene har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover i vid udstrækning hentes blandt mennesker, som den kommunale del af jobcenteret har ansvaret for. Det kræver en målrettet og effektiv indsats i jobcentrene. Jobcentrene skal gennem en aktiv og tidlig indsats bidrage til, at mennesker kommer hurtigst muligt tilbage i job og ikke udstødes fra arbejdsmarkedet.

1.1. Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Den nuværende opdeling af jobcentrene i to systemer – en kommunal del og en statslig del betyder, at der er to politiske systemer, to administrative sagsbehandlingssystemer i forhold til borgerne, hver sin ledelse og forskellige it-systemer.

Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem vil gøre det muligt at fokusere indsatsen og udnytte ressourcerne endnu mere optimalt. Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem vil skabe et klart og entydigt ledelsesfokus og fjerne dobbeltadministration.

En bedre ressourceudnyttelse giver mulighed for flere hænder til den direkte service for virksomheder og ledige og flere ressourcer til at sikre en stærkere statslig styring af det kommunale beskæftigelsessystem.

Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem vil samtidig gøre det lettere for kommunalbestyrelsen og jobcentret at planlægge og udføre en sammenhængende og målrettet beskæftigelsesindsats over for borgere og virksomheder. Derudover vil beskæftigelsesindsatsen i endnu højere grad kunne målrettes borgerens behov, når forsikrede og andre ledige ikke adskilles organisatorisk på grundlag af, hvilken ydelse de modtager.

Med kommunalbestyrelsens overtagelse af den samlede beskæftigelsesindsats vil samspillet mellem beskæftigelsesindsatsen og lokale forhold, herunder kendskabet til virksomhedsstrukturen og borgerne i den enkelte kommune blive mere fremtrædende. Det vil også indebære et øget kommunalpolitisk fokus på alle målgrupper for beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås derfor, at det fremtidige beskæftigelsessystem skal indrettes som et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem med en stærk statslig styring, der sikrer en sammenhængende national beskæftigelsesindsats. Det foreslås, at omlægningen træder i kraft 1. august 2009. Følgende vil være gældende:

– Som i dag vil der være et statsligt niveau med en central myndighed og fire regionale enheder, som varetager overvågning og styring af det lokale niveau.

– Der vil være én indgang på lokalt niveau med kommunale jobcentre, hvor borgere og virksomheder med behov for hjælp kan henvende sig.

– Kommunerne finansierer udgifterne til dagpenge og overtager udgifterne til aktivering af forsikrede ledige.

– De ledige bevarer deres nuværende rettigheder og pligter.

– Arbejdsmarkedets parter inddrages som hidtil i beskæftigelsesindsatsen via Beskæftigelsesrådet, de regionale og lokale beskæftigelsesråd.

– Arbejdsløshedskasserne bevarer deres nuværende opgaver, dvs. afholdelse af cv-samtaler for forsikrede ledige, udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge samt rådighedsvurderingen af forsikrede ledige m.v.

– De overenskomstansatte statslige medarbejdere i jobcentrene bliver omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Medarbejderne bliver derfor i deres jobcenter.

1.2. Stærkere statslig styring i et kommunalt system skal sikre en sammenhængende national beskæftigelsesindsats

Der etableres en stærkere statslig styring af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Der bygges videre på det nuværende styringssystem som bygger på følgende principper:

– Minimumskrav i lovgivningen til en aktiv indsats.

– Økonomiske incitamenter for kommunerne til at få ledige i job via en aktiv indsats.

– Dialog mellem beskæftigelsesregioner og jobcentre om indsats og resultater.

– Styringsredskaber der sikrer gennemsigtighed og fokus på resultater i jobcentre.

– Centrale it-værktøjer.

Lovgivning og økonomiske incitamenter skal sikre en jobrettet og aktiv indsats i alle kommuner samt, at det kan betale sig at skabe resultater. Dialogen mellem beskæftigelsesregioner og jobcentre om indsats og resultater skal sikre, at jobcentrene sætter ind, hvor der er behov på baggrund af viden om egne resultater, og hvilken indsats der virker. De overordnede styringsredskaber skaber den gennemsigtighed og viden, der er grundlaget for resultatdialogen. it-værktøjerne understøtter en målrettet indsats.

Baseret på de gældende styringsredskaber udbygges dialogen mellem beskæftigelsesregionerne og jobcentrene, og samspillet mellem den nationale og den lokale beskæftigelsesindsats understøttes. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under pkt. 2.1.4 og afsnit 3.

1.3. Finansiering af den aktive indsats for dagpengemodtagere

Kommunerne finansierer udgifterne til dagpenge, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og kommunalt tilsyn, m.v.) og overtager udgifterne til aktivering af forsikrede ledige. Finansieringsmodellen bygger videre på hovedprincipperne i den nuværende kommunale finansiering, således at staten betaler en større del af dagpengeudgifterne, når en person er i aktivering og mindre, når den enkelte ledige er passiv. Kommunerne får dermed et incitament til at få ledige i job, og belønnes for at give aktive tilbud. Samtidig sikres den økonomiske bæredygtighed i et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, så mindre udkantskommuner eller større bykommuner med forholdsvis mange ledige eller kommuner, der oplever en kraftig (relativ) stigning i ledigheden også kan løfte opgaven.

I forlængelse af disse hovedprincipper vil kommunernes kompensation for udgifterne til aktivering af forsikrede ledige i forbindelse med omlægningen af beskæftigelsessystemet komme til at bestå af følgende elementer:

– En statslig refusion på som hovedregel 50 pct.

– De resterende nettoudgifter kompenseres via en særlig tilskudsordning.

– En forsikringsordning for kommuner, med en kraftigt stigende ledighed.

Bestemmelser, der udmønter forudsætningen om et højt refusionsniveau, fremgår af dette lovforslag, mens den særlige tilskudsordning for beskæftigelsesområdet og forsikringsordningen er udmøntet i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og kommunalt tilsyn m.v.).

1.4. Regional resultatstyring

For at understøtte gode resultater i beskæftigelsesindsatsen i alle landets kommuner og en sammenhængende national beskæftigelsespolitik styrkes regionerne. Det skal sikre, at der i jobcentrene er fokus på, at resultatet af indsatsen er tilfredsstillende. Samtidig skal der være balance mellem den kommunale metodefrihed og den statslige styring. Styrkelsen indebærer følgende initiativer:

– Udvidet antal medarbejdere i regionerne, så der kan følges mere hyppigt og intensivt op i forhold til det enkelte jobcenter.

– Etablering af en rådgivningsfunktion i hver af de 4 regioner, så regionerne i forlængelse af resultatstyringen kan bistå jobcentre med at opnå gode resultater og hjælpe med implementering af gode metoder.

– Øget indsats for metodeudvikling i regionerne.

1.5. It-understøtning af indsatsen

Udgangspunktet er, at kommunerne har ansvaret for it-understøtning af sagsbehandling i beskæftigelsesindsatsen. For at sikre en sammenhængende nationalt beskæftigelsespolitik bliver det dog muligt at pålægge kommunerne at bruge bestemte it-værktøjer. Beskæftigelsesministeren kan således stille krav til kommunernes brug af it-værktøjer, når det understøtter en jobrettet og aktiv indsats samt forsyningen med de nødvendige data til de landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer sikres.

1.6. Mulighed for statslige rammeudbud

Det bliver muligt at understøtte resultater af indsatsen i jobcentre ved at gennemføre statslige rammeudbud for andre aktører.

Rammeudbud kan både gennemføres som serviceudbud, som er frivillige for kommunen at benytte, og som statslige rammeudbud, som kommunen har pligt til at benytte. Statslige rammeudbud skal være målrettet områder, hvor jobcentrene har betydelige udfordringer.

Beskæftigelsesministeriet kan endvidere fastlægge krav til kommunale udbud på beskæftigelsesområdet med henblik på at sikre tværgående hensyn i indsatsen. Det kan eksempelvis være krav om, at udbud kan benyttes på tværs af kommunegrænser.

Beskæftigelsesministeriet kan ligeledes fastlægge krav til kommunale udbud på beskæftigelsesområdet for at sikre et attraktivt og ubureaukratisk marked for andre aktører. Eksempelvis krav om anvendelse af en fælles betalingsmodel.

2. Lovforslagets indhold

Aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem vil i dette lovforslag blive udmøntet ved ændringer i følgende love:

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om kompensation til handicappede i erhverv

Lov om seniorjob

Herudover er der konsekvensændringer i følgende love:

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om sygedagpenge

Lov om børnepasningsorlov

Lov om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP)

Lov om arbejdsskadeforsikring

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

Udlændingeloven

Lov om betaling af visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv en beskæftigelsesindsats m.m.

Lov om ændring af lov om betaling af visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Lov om erhvervsuddannelser

Lov om vejledning om uddannelse og erhverv

Lov om forpligtende kommunale samarbejder

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Endelig ophæves lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Lovforslaget indeholder tillige en række forslag til præciseringer o. lign af bestemmelser i de fire førstnævnte love, som ikke hidrører fra aftalen, men som det er hensigtsmæssigt at få foretaget i forbindelse med overgangen til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Endvidere foreslås lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse ophævet, da der ikke er flere medlemmer af arbejdsløshedskasser, som er omfattet af ordningen.

2.1. Ændringer af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

2.1.1 Overførsel af statslige opgaver i jobcenteret til kommunen

I forbindelse med kommunalreformen blev der etableret 91 jobcentre. Kommunalbestyrelsen og staten bevarede ansvaret for henholdsvis de kommunale og statslige målgrupper i jobcentret og skulle samarbejde om den samlede beskæftigelsesindsats. Jobcenteret består således i dag af henholdsvis kommunalt og statsligt ansatte medarbejdere med hver sin ledelse m.v., og med ansvaret for hver sin målgruppe i jobcenteret.

Med indførelsen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår alle statslige opgaver og målgrupper i jobcenteret til kommunen, som dermed får ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret. Hermed øges det kommunalpolitiske fokus på den samlede beskæftigelsesindsats, og samspillet mellem den nationale beskæftigelsesindsats og kendskabet til lokale forhold øges.

Den samlede beskæftigelsesindsats skal som i dag ligge i et jobcenter, så borgere og virksomheder fortsat har én indgang til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal ligeledes fortsat være adskilt fra udbetalingen af ydelser og andre tilbud fra kommunen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL har i samarbejde udarbejdet en fælles standard for jobcenterets layout, logo osv. Med forslaget til overgang til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem, hvorefter jobcenteret bliver et rent kommunalt anliggende, foreslås det, at bestemmelser herom hjemles i loven.

Kommunerne overtager desuden ansvaret for betalingen i henhold til Undervisningsministeriets lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. for de uddannelsesforløb, der er igangsat af staten i jobcenteret, herunder anden aktør.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 22.

2.1.2. Borgmesteren som formand for det lokale beskæftigelsesråd

Efter gældende regler udpeges medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd af ministeren efter indstilling fra de relevante organisationer/myndigheder. Formanden udpeges af rådets medlemmer.

For at styrke det kommunale politiske fokus på den samlede beskæftigelsesindsats foreslås det, at borgmesteren er født medlem af og formand for det lokale beskæftigelsesråd. Dette kan dog fraviges, hvis beskæftigelsesindsatsen er forankret i et stående udvalg under kommunalbestyrelsen. I disse tilfælde kan formanden for dette udvalg være formand for det lokale beskæftigelsesråd.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal indstille en person til det lokale beskæftigelsesråd, da dette automatisk vil være borgmesteren eller i nogle tilfælde formanden for det stående udvalg, der varetager beskæftigelsesindsatsen.

Tilsvarende foreslås det for forpligtende kommunale samarbejder, at det er borgmesteren eller formanden for et eventuelt stående udvalg i den bemyndigede kommune, der er formand for det lokale beskæftigelsesråd.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33 og 34 og § 19, nr. 1 og 2.

2.1.3. Overførsel af ansatte mellem stat og kommune

I forbindelse med, at der etableres et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, følger personalet med opgaven. Det indebærer, at den pågældende kommune fremover bliver ansættelsesmyndighed for de statsligt ansatte, der hidtil har været beskæftiget med de opgaver, der overdrages til kommunen. Kommunen overtager ikke kun det statslige personale, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med den del af den statslige beskæftigelsesindsats, der nu skal varetages af kommunen. Kommunen overtager også en del af det statslige personale, der varetager generelle funktioner.

Efter gældende ret vil visse overenskomstansatte og andet ikke-tjenestemandsansat personale ved en overførsel til en anden myndighed som følge af opgaveflytninger være omfattet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse). Virksomhedsoverdragelsesloven finder ikke efter gældende ret anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med myndighedsopgaver, men vil finde anvendelse for andre grupper af ansatte, herunder ansatte der beskæftiger sig med driftsopgaver.

Der foreslås særlige regler, der regulerer personalets rettigheder og pligter i forbindelse med, at der etableres et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Med henblik på at sikre et ensartet retsgrundlag for alle overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale foreslås det derfor, at virksomhedsoverdragelsesloven finder tilsvarende anvendelse for de overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale, der ikke efter de gældende regler er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Efter lovforslaget overgår statslige tjenestemænd til ansættelse i kommunen på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

De anførte regler for overflytningen af medarbejdere følger principperne fra kommunalreformen (lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen) samt på SKATs område (skatteforvaltningsloven - lov nr. 427 af 6. juni 2005).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 23 samt § 22, stk. 1-6.

2.1.4. Udvidelse af beskæftigelsesregionernes opgaver

Efter gældende regler opretter beskæftigelsesministeren fire statslige beskæftigelsesregioner, hver ledet af en regionsdirektør.

Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed for beskæftigelsesregionerne og for den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager den daglige ledelse på landsplan.

Beskæftigelsesregionerne overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller denne viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter. Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre. Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige.

Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene.

Samspillet mellem beskæftigelsesregionen og det lokale niveau bygger på dialog om mål og resultater. Hvis den statslige eller kommunale beskæftigelsesindsats i et jobcenter ikke opfylder de mål, der er fastsat for indsatsen, eller resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om at forbedre indsatsen. Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Regionsdirektøren skal inddrage det regionale beskæftigelsesråd.

Beskæftigelsesregionerne har endvidere til opgave at medvirke til løsningen af tværgående beskæftigelsespolitiske problemer med det formål at sikre gennemførelse af den nationale beskæftigelsespolitik.

Med henblik på en yderligere styrkelse af den nationale beskæftigelsesindsats og som understøttelse af kommunernes varetagelse af den samlede beskæftigelsesindsats foreslås, at beskæftigelsesregionerne får nogle supplerende opgaver:

2.1.4.1. Etablering af en rådgivningsfunktion

Det foreslås, at regionerne etablerer en rådgivningsfunktion som skal bistå jobcentrene med at opnå gode resultater og hjælpe med implementeringen af gode metoder. Dette kan fx udmøntes i en task force bestående af et antal medarbejdere fra regionen, der fungerer som et internt konsulentkorps i beskæftigelsessystemet. Rådgivningsfunktionen skal bidrage til udrulning af de gode erfaringer fra centrale metodeudviklingsforsøg m.v. som fx Hurtig i Gang, Alle i Gang, Ny Chance til Alle m.v. Rådgivningsfunktionen skal have fokus på sammenhængen mellem indsats og resultater og kan fx være med til at understøtte indsatsen i jobcentre, der har problemer med at leve op til de fastsatte mål og resultater.

Jobcentrene kan rette henvendelse til regionen om bistand fra rådgivningsfunktionen, men det er regionen, som prioriterer og dimensionerer rådgivningsfunktionen.

I den udstrækning regionen vurderer, at der er behov for eksterne konsulenter hertil, kan regionen inddrage disse. Regionen afholder udgiften hertil.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren kan pålægge kommunen at benytte rådgivningsfunktionen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 12-14.

2.1.4.2. Inddragelse af beskæftigelsesregionerne i udarbejdelsen af beskæftigelsesplaner og resultatrevision

Efter gældende regler skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene årligt udarbejde en beskæftigelsesplan og en resultatrevision. Med etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem vil denne opgave fremover påhvile kommunen.

Med henblik på at styrke den nationale beskæftigelsesindsats foreslås det, at beskæftigelsesregionerne fremover skal inddrages i arbejdet med beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen forud for forelæggelsen i kommunalbestyrelsen. Ligeledes foreslås det, at beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal drøftes på et møde i selve kommunalbestyrelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24-26.

2.1.4.3. Beskæftigelsesregionerne får mulighed for at varetage andre opgaver

For at sikre den fornødne fleksibilitet i opgavevaretagelsen foreslås det, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan pålægge beskæftigelsesregionerne at varetage andre opgaver, fx af mere administrativ karakter, vedrørende beskæftigelsesindsatsen, hvis det skønnes nødvendigt. Dette skal bl.a. ses i lyset af nedlæggelsen af driftsregionerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Som eksempel på andre opgaver kan nævnes Workindenmark-centrene, som efter de nugældende regler administreres af driftsregionerne, men som fremover vil blive forankret i beskæftigelsesregionerne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.

2.1.5. Statslige rammeudbud

Efter gældende regler kan regionsdirektøren efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og efter beskæftigelsesministerens godkendelse gennemføre statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for målgrupper, som har særlige problemer på arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Jobcentrene har pligt til at bruge de aktører, der er omfattet af et sådant statsligt rammeudbud.

Der har hidtil alene været gennemført det landsdækkende statslige rammeudbud vedrørende indsatsen for akademikere.

Herudover kan Arbejdsmarkedsstyrelsen og regionsdirektørerne som led i den generelle varetagelse af den nationale beskæftigelsesindsats gennemføre såkaldte serviceudbud vedrørende indsatsen for alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er centralt gennemførte rammeudbud, som det er frivilligt for kommunen at bruge.

Andre aktører skal fortsat spille en betydelig rolle i beskæftigelsesindsatsen i det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem med det klare hovedsigte at bidrage til, at de ledige kommer hurtigt i job. Det skal derfor fortsat være muligt at understøtte resultater af indsatsen i jobcentrene ved at gennemføre både serviceudbud og statslige rammeudbud for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Eksempelvis er sigtet, at indsatsen over for ledige akademikere fortsat skal være omfattet af et statsligt rammeudbud.

Det foreslås derfor, at der indføres en udvidet adgang til at gennemføre statslige rammeudbud på områder, hvor jobcentrene har betydelige udfordringer.

Det er som hidtil beskæftigelsesministeren, der beslutter, at der gennemføres statslige rammeudbud, og de regionale beskæftigelsesråd skal fortsat inddrages i gennemførelsen af et statsligt rammeudbud.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, 31 og 55.

2.1.6. Harmonisering af løntilskudskvoter

Efter gældende regler kan staten i jobcenteret eller andre aktører inden for en kvote anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en løntilskudsplads til rådighed for ledige dagpengemodtagere. Anmodning til en kommune skal vedrøre en person, der er bosat i kommunen. Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Opfylder kommunen, regionen eller den statslige myndighed ikke sin pligt til at stille en løntilskudsplads til rådighed inden for 24 arbejdsdage, kan kommunen, regionen eller den statslige myndighed blive pålagt at betale for et andet aktiveringsforløb af op til 6 måneders varighed.

I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunen overtager statens opgaver, søges det så vidt muligt at harmonisere reglerne for forsikrede og ikke-forsikrede.

Det foreslås derfor, at kommuner, regioner og staten inden for den årlige løntilskudskvote også skal stille løntilskudspladser til rådighed for modtagere af kontant- og starthjælp og introduktionsydelse, samt personer under (for)revalidering.

For at understøtte en sammenhængende national beskæftigelsesindsats og sikre en optimal udnyttelse af mulighederne for løntilskudspladser foreslås det desuden at ophæve kravet om, at anmodning om løntilskudsplads i en kommune skal vedrøre en person, der er bosat i kommunen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om harmonisering af løntilskudssatserne for forsikrede og ikke-forsikrede, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

For at give kommunerne tid til at indrette sig på ændringen, foreslås det, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2010.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 37 og 38.

2.1.7. Udveksling af oplysninger/data m.v.

Som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem får kommunerne ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats.

Kommunernes ansvar for den samlede beskæftigelsesindsats betyder, at kommunerne overtager ansvaret for it-understøtningen af sagsbehandlingen af de forsikrede ledige fra den 1. august 2009. I takt med, at sagsbehandlingssystemer fra de kommunale leverandører tages i brug af kommunerne, udfases Arbejdsmarkedsstyrelsens sagsbehandlingssystemer. Denne omlægning er allerede begyndt i pilotjobcentrene, forventes først at kunne afsluttes fuldt ud efter 2010.

Udgangspunktet er således, at kommunerne fremover har ansvaret for it-understøtning af sagsbehandling i beskæftigelsesindsatsen. Det skal dog være muligt at pålægge kommunerne at bruge bestemte it-værktøjer, når det er nødvendigt i forhold til at understøtte en national sammenhængende beskæftigelsesindsats.

For at sikre et sammenhængende nationalt beskæftigelsessystem i en situation, hvor den enkelte kommune har det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, opretholdes de tre landsdækkende it-systemer i statsligt regi hvis etablering og brug er reguleret i den gældende lovgivning:

– Jobindsats.dk, som er omdrejningspunktet for styring og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen lokalt som nationalt.

– Jobnet.dk, hvis hovedopgave er at kanalisere de ledige til virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft på tværs af kommuner.

– Det fælles datagrundlag - herunder nationale selvbetjeningsløsninger omkring tilmelding, bekræftelse af jobsøgning m.v. - som grundlag for en koordineret og effektiv indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser.

Bestemmelserne i den gældende lovgivning om disse tre centrale systemer er i forslaget udbygget først og fremmest for at sikre præcise og klare rammevilkår for Arbejdsmarkedsstyrelsen, den enkelte kommune og den ledige samt for den dataudveksling, som er nødvendig på tværs af myndighederne for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen.

De gældende bemyndigelsesbestemmelser om dataindberetning og regulering af it-systemer på tværs af staten, kommunerne og arbejdsløshedskasser er ligeledes præciseret og udbygget. Det drejer sig om myndighedskrav til kommunerne og til de systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen. Kravene som har til formål dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og dækkende data til de landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer, og dels sikre, at det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem fungerer som et nationalt system.

Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i § 1, nr. 28, 29 og 40-54.

2.2. Ændringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Som følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, foreslås en række ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det drejer sig dels om forslag til rene konsekvensændringer som følge af, at kommunen i jobcenteret overtager staten i jobcenterets opgaver og dels om forslag vedrørende følgende elementer:

2.2.1. Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft

Efter gældende regler har staten til opgave at formidle arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft. Formidling af arbejde kan bl.a. ske ved, at en arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft - en såkaldt henvisning - ved at jobcenteret indhenter og videregiver information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende samt ved at give mulighed for, at virksomheder og arbejdssøgende fx via beskæftigelsesministeriets database Jobnet selv etablerer kontakt.

Det foreslås, at udtrykket formidling ændres til, at jobcenteret skal bistå med at finde arbejde og arbejdskraft. Den særlige form for formidling, som sker ved, at jobcenteret henviser en person til et konkret job hos en arbejdsgiver, der har bedt om at få henvist arbejdskraft, omtales som en henvisning. Endvidere foreslås, at kommunen overtager statens formidlingsopgaver.

Baggrunden for forslaget om ændring af udtrykket formidling er, at udtrykket ofte giver anledning til den misforståelse, at det alene opfatter henvisningssituationen. Den form for formidling er imidlertid en meget lille del af den formidling, som jobcenteret foretager. Langt den største del af formidling sker ved de andre former for formidling, som nævnes i de gældende regler.

Med forslaget om, at kommunen overtager statens opgaver, kan alle arbejdssøgende og virksomheder henvende sig til et hvilket som helst jobcenter, hvis de er henholdsvis arbejdssøgende eller beder om bistand til at finde arbejdskraft.

Det gælder også udenlandske arbejdssøgende, der lovligt kan arbejde her i landet, og danske virksomheder, som søger udenlandsk arbejdskraft. Alle jobcentre skal have en grundlæggende viden om udenlandsrekruttering og skal kunne bistå virksomheder med at rekruttere arbejdskraft fra udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der søger job i Danmark. Jobcentrene kan i forbindelse med deres indsats benytte sig af hjemmesiden www.workindenmark.dk, hvor danske virksomheder kan opslå internationale jobordrer i jobbanken og udenlandske arbejdssøgende kan indlægge deres cv i cv-banken. Kan jobcenteret ikke selv løse opgaven med udenlandsk rekruttering, kan jobcenteret kontakte et af de særlige Workindenmark centre og aftale, hvordan man i fællesskab kan løse opgaven.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10, 12-14 og 31-33.

2.2.2. Jobcenterets informations- og vejledningsindsats

Efter gældende regler kan arbejds- og uddannelsessøgende af staten i jobcenteret få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse, vejledning om valg af erhverv og uddannelse, information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, samt information om andre aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Private og offentlige arbejdsgivere kan af staten i jobcenteret få information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold, information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet, samt bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse.

Private virksomheder kan endvidere af kommunen få en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

Det foreslås, at kommunen (jobcenteret) overtager statens opgaver med information og vejledning, og at bestemmelsen om bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse på den enkelte virksomhed, udgår. Behovet for denne form for bistand dækkes af arbejdsmarkedsbalancemodellen, som giver et overblik over balancen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft, for så vidt angår den generelle afdækning og fastlæggelse af behovet for arbejdskraft. Endelig vil kommunerne få mulighed for at yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der i vidt omfang vil kunne dække et evt. behov for bistand på den enkelte virksomhed.

Den virksomhedsservice, som kommunen i dag har mulighed for at yde, foreslås udvidet til at gælde både offentlige og private virksomheder, alle ledige og personer som har problemer med at fastholde beskæftigelse og virksomhedsservice generelt. Det er ikke en ret for virksomhederne at få denne service, men en mulighed for jobcenteret at yde denne service.

Der henvises til lovforslaget § 2, nr. 15.

2.2.3. Angivelse af beskæftigelsesmål i cv

Efter gældende regler skal ledige dagpengemodtagere og personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, indlægge et cv i Beskæftigelsesministeriets database Jobnet.

Efter en gældende instruks til arbejdsløshedskasserne skal arbejdsløshedskasserne sikre, at alle forsikrede ledige i deres cv angiver mindst et beskæftigelsesmål inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsløshedskasserne skal i vurderingen af beskæftigelsesmulighederne tage udgangspunkt i beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen).

For at harmonisere reglerne foreslås det at give jobcenteret samme pligt i forbindelse med kontant- og starthjælpsmodtageres cv. Herved sættes også de ledige kontant- og starthjælpsmodtageres beskæftigelsesmål i forhold til de aktuelle beskæftigelsesmuligheder.

Det foreslås derfor at supplere reglerne om cv med en generel pligt til, at dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i deres cv skal angive mindst et beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Kontant- og starthjælpsmodtagere får herved samme pligt, som gælder for dagpengemodtagere, og pligten for dagpengemodtagere kommer til at fremgå direkte af loven og ikke kun af en instruks til arbejdsløshedskasserne.

Vurderingen af, om der er tale om områder med behov for arbejdskraft, skal ske på baggrund af arbejdsmarkedsbalancemodellen. Det vil sige, at der skal være tale om områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 21.

2.2.4. Pligt til at søge mindst to job i forbindelse med cv-samtaler

Efter gældende regler skal der afholdes en cv-samtale med alle ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere, og samtalen skal bl.a. altid indeholde en aftale om, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.

Efter en gældende instruks til arbejdsløshedskasserne skal ledige dagpengemodtagere ved samtalen altid pålægges at søge mindst to relevante konkrete job. Der eksisterer ikke en tilsvarende bestemmelse for kontant- og starthjælpsmodtagere.

Det foreslås at supplere de gældende regler for cv-samtaler med en generel regel om, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne altid skal pålægge dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere at søge to relevante konkrete job, på samme måde som disse grupper i dag pålægges at søge to relevante konkrete job i forbindelse med alle jobsamtaler.

Herved sker en harmonisering, så der kommer der til at gælde de samme regler for kontant- og starthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere som for dagpengemodtagere, og pligten for dagpengemodtagere kommer til at fremgå direkte af loven og ikke kun af en instruks til arbejdsløshedskasserne. Samtidig sikres en relevant jobsøgning også for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 24 og § 13, nr. 8.

2.2.5. Tilmelding som arbejdssøgende

Efter gældende regler skal en ledig registrere sig som jobsøgende hos staten i jobcentret. Som led i overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem foreslås det at bruge ordet tilmelding, mens det samtidig præciseres, at tilmelding også medfører en pligt for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere til at bekræfte tilmeldingen som arbejdssøgende.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 16-19.

2.2.6. Harmonisering af løntilskud

Efter gældende regler er der forskellige satser for tilskud, når der ansættes dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Forskellen skyldes primært, at kommuner, regioner og staten har haft pligt til i et vist omfang at ansætte dagpengemodtagere med løntilskud via pligten til at stille løntilskudspladser til rådighed - løntilskudskvoter. Derfor har løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere være fastsat således, at det i det væsentligste dækkede lønudgifterne, når de ansatte dagpengemodtagere med løntilskud.

Offentlige arbejdsgivere får således dækket en meget stor andel af lønomkostninger ved ansættelse af dagpengemodtagere med løntilskud, mens det lavere tilskud ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere gør det væsentlig dyrere for arbejdsgiveren at give kontanthjælpsmodtagerne et sådant tilbud.

I forbindelse med etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem foreslås det så vidt muligt at harmonisere reglerne for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere.

Det foreslås derfor at hæve løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere således, at det bliver det samme som løntilskuddet ved ansættelse af dagpengemodtagere. Herved får de to grupper samme muligheder for at få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Forslaget skal samtidig ses i sammenhæng med forslaget om harmonisering af løntilskudskvoter, der betyder, at offentlige arbejdsgivere også skal stille løntilskudspladser til rådighed for kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 1.7.

For at give kommunerne tid til at indrette sig på ændringerne, foreslås det, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2010.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 49 og 50.

2.2.7. Præciseringer af tidspunkter for ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere.

Efter gældende regler har dagpengemodtagere ret og pligt til tilbud efter sammenlagt 6 eller 9 måneders ledighed. Tilbud er rettidigt, når det senest er afgivet på dette tidspunkt. For kontant- og starthjælpsmodtagere gælder, at rettidigheden for tilbud er tidspunktet for, hvornår de påbegynder et tilbud.

For at harmonisere tidspunktet for hvornår et tilbud skal anses for rettidigt, foreslås det, at dagpengemodtageres ret og pligt til aktivering fremover skal afgøres ud fra det tidspunkt, hvor de skal påbegynde tilbuddet på samme måde, som det gælder for kontant- og starthjælpsmodtagere.

I det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og kommunalt tilsyn, m.v.) stilles der forslag om, at kommunerne skal afholde 100 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpengene, når tilbud ikke er afgivet rettidigt. Med forslaget om, at tilbuddets rettidighed skal måles ud fra det tidspunkt, hvor det er påbegyndt, sikres det, at rettidigheden entydigt kan fastslås.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 66 og 67 samt til § 21, stk. 3.

2.2.8. Underretninger

Efter gældende regler skal staten udveksle de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om forsikrede ledige dagpengemodtagere med arbejdsløshedskasserne. Det samme gælder for andre aktører, som skal underrette arbejdsløshedskasserne og kommunen om udeblivelse fra samtaler og tilbud, ophør eller afslag på tilbud m.v.

Det foreslås, at reglerne om andre aktørers underretningspligt forenkles og præciseres, herunder at andre aktører skal overholde samme regler som jobcenteret i forhold til alle de opgaver, som overlades til andre aktører.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 7, 8 og 76-78.

2.2.9. Udbetalinger og refusion

Efter gældende regler afholder staten udgifterne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til de forsikrede ledige. I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem overgår disse udgifter til kommunerne.

Det foreslås, at udgifter til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt som udgangspunkt afholdes fuldt ud af kommunen – som for ikke-forsikrede. Dette gælder også udgifter til virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år, til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft, og til lægeerklæringer.

Til øvrige udgifter foreslås det, at staten som udgangspunkt refunderer 50 pct. af udgifterne. For visse kommunale udgifter til forsikrede ledige ydes dog en højere refusion:

– Staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud, herunder til forsikrede nyuddannede handicappede, der er omfattet af isbryderordningen

– Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til løntilskud til voksenlærlinge

– Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til jobrotationsydelse

Efter gældende regler finansieres udgifterne til andre aktører, der varetager beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige, af aktiveringsmidlerne. Som en konsekvens af, at kommunerne overtager ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige, er der behov for en ensretning af reglerne for statens refusion af kommunernes udgift til andre aktører.

Derfor foreslås det, at staten refunderer 50 pct. af kommunernes samlede udgift til andre aktører, når andre aktører varetager opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at dette skal gælde i forhold til både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Der kan dog ydes højere refusion i det omfang vederlaget til anden aktør omfatter udgifter, der berettiger til en højere refusion. Refusionen gives som udgangspunkt inden for rådighedsbeløbet for udgifter til henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Beskæftigelsesministeriet vil følge forslagets betydning for kommunernes brug af andre aktører. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet et halvårligt statusnotat for omfanget af kommunernes brug af andre aktører, der har aftaler under de statslige rammeudbud. For så vidt angår kommunernes egne aftaler med andre aktører, vi Beskæftigelsesministeriet inden udgangen af 2010 iværksætte en evaluering af kommunernes brug af anden aktør. Evalueringen vil blive drøftet særskilt med foligspartierne.

Efter gældende regler refunderes kommunernes udgifter til ikke-forsikrede ledige som udgangspunkt inden for et rådighedsbeløb. Udgifter, der overstiger rådighedsbeløbet, er ikke refusionsberettigende. Det foreslås i lighed hermed, at kommunernes udgifter til forsikrede ledige refunderes inden for et rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet for forsikrede ledige foreslås opgjort til 18.500 kr. pr. år (2009-niveau) pr. dagpengeberettiget helårsperson i målgruppen i regnskabsåret, herunder forsikrede ledige, der deltager i tilbud efter kapitel 12, dog fraregnet voksenlærlinge. Udgifter til hjælpemidler bortset fra undervisningsmateriale, mentorordning, løntilskud inklusiv isbryderordningen for nyuddannede handicappede, voksenlærlinge samt jobrotationsydelse refunderes dog uden for rådighedsbeløbet.

Det henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 85-92 samt til de økonomiske bemærkninger.

2.2.10. Andre ændringer

Ud over forslag til ændringer, som følge af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem indeholder lovforslagets § 2 tillige en række præciseringer af regler, der blev vedtaget i forbindelse med implementeringen af Velfærdsreformen i 2007, L 105 af 13. december 2006. Herudover indeholder lovforslaget præciseringer vedrørende fleksjob, andre præciseringer, redaktionelle ændringer og ophævelse af en række bestemmelser, der ikke længere er relevante.

Med hensyn til præciseringerne fra Velfærdsreformen drejer det sig om,

– at varigheden af virksomhedspraktik kan forlænges fra 13 til 26 uger for de samme persongrupper, som det gjaldt for før Velfærdsreformen. Ved en fejl blev der ikke foretaget en konsekvensændring som følge af, at der blev indsat et nyt stykke i paragraffen. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 47,

– at selvforsørgende under tilbud kan få tillægsydelser. Ved Velfærdsreformen var det forudsat, at selvforsørgende skulle have adgang til tillægsydelser. Ved en fejl blev bestemmelsen ikke formuleret i overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 61,

– at fuldtidsaktivering efter to et halvt års ledighed af dagpengemodtagere i løntilskud hos offentlige arbejdsgivere er opfyldt, selv om aktivering ikke er på mindst 6 timer om dagen i gennemsnit, hvis dette skyldes reglerne om beregning af timetal ved løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Der er tale om en præcisering af, hvilken regel der gælder ved sammenstød mellem reglerne om fuldtidsaktivering på mindst 6 timer dagligt og beregning af arbejdstid i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 69,

– at hjemlen til fritagelse for aktivering ved ordinær beskæftigelse på mindst 20 timer pr. uge udvides til også at omfatte dagpengemodtagere, der har ret og pligt til fuldtidsaktivering efter to et halvt års ledighed. Ved en fejl blev denne gruppe ikke omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen til beskæftigelsesministeren til at fritage dagpengemodtagere for pligten til aktivering, når de har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 70,

– at tidspunktet for efterfølgende ret og pligt til tilbud, både for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år og kontanthjælpsmodtagere over 30 år, skal beregnes ud fra, at første ret- og pligtilbud er givet efter 9 måneders ledighed. Ved en fejl gælder det ikke for kontant- og starthjælpsmodtagere. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 71,

– forenkling af reguleringen af timetilskuddet for de særlige nye løntilskudsordninger. Ved indførelsen af ordningerne var det hensigten, at løntilskuddet pr. time skulle svare til den maksimale dagpengesats omregnet til timesats. Fordi der i de gældende regler er forskellige reguleringsmetoder af løntilskuddet og dagpengetimesatsen, vil de to satser ikke svare fuldt ud til hinanden. Forslaget til ændring retter op herpå. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 93 og 95.

For så vidt angår de øvrige ændringer, drejer det sig om forslag til,

– at reglerne om ansættelse i fleksjob i udlandet præciseres. Folketingets Ombudsmand har ønsket, at det klart fremgår af loven, at der alene kan etableres fleksjob i virksomheder, der har hjemsted i Danmark. Det foreslås derfor, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om lovens geografiske anvendelsesområde, herunder om muligheden for udstationering. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 53,

– at maksimum for beregningsgrundlaget for tilskuddet til fleksjob alene omfatter lønnen. Dette fremgår ikke klart af loven, derfor foreslås det præciseret, at dette beløb alene omfatter grundlønnen, og at der derudover kan ydes tilskud til tillæg til ATP eller eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 55,

– at blokade omfattes af bestemmelsen om, at en arbejdsgiver under strejke eller lockout ikke kan få bistand til at finde arbejdskraft (i gældende regler anvendes udtrykket formidling). Baggrunden for forslaget er, at Folketingets Ombudsmand har udtalt, at der ikke er tvivl om, at forbuddet mod formidling også omfatter situationer, hvor der er en overenskomstmæssig blokade. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 11,

– at rådighedsbeløbet for kontant- og starthjælpsmodtagere, selvforsørgende samt forsikrede ledige, jf. afsnit 2.9, ikke skal omfatte kommunens udgifter til mentorer. Mentordningen for ikke-forsikrede og forsikrede ledige skal ses i sammenhæng med mentorordningen for andre målgrupper, herunder sygedagpengemodtagere. I det fremsatte lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) foreslås at give mulighed for at aftale et timetal for en mentorfunktion pr. plads i stedet for til hver enkelt person, hvis der løbende ydes støtte til flere personer. Hensigten med dette forslag er at afbureaukratisere den eksisterende ordning således, at der kan ydes støtte på tværs af målgrupper og at ordningen samtidig bliver langt enklere at administrere for kommunerne. Med henblik på fremadrettet at understøtte en mere fleksibel og lettere administrerbar mentorordning foreslås, at de eksisterende mentordninger for målgrupperne for den aktive beskæftigelsesindsats ses som én ordning. I praksis vil dette betyde, at udgifterne til de forskellige målgrupper ikke længere opdeles, idet støtten gives på tværs af målgrupper. For ikke-forsikrede ledige indebærer dette, at mentorudgifterne ikke længere regnes ind under driftsloftet for aktiveringsudgifterne, idet disse udgifter ikke opgøres særskilt. For forsikrede ledige indebærer det ligeledes, dels at udgifterne ikke indregnes under driftsloftet, dels at kommunerne kompenseres med udgifterne via budgetgarantien. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 87 og 89 samt til de økonomiske bemærkninger.

Endelig foreslås en række redaktionelle ændringer. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 58, 59, 68 og 85.

2.3. Ændringer i lov om kompensation til handicappede i erhverv

Efter gældende regler har staten i jobcenteret administreret reglerne om kompensation til handicappede i erhverv. Kompensationsordningerne består i muligheden for fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, personlige assistance til handicappede i erhverv eller under uddannelse, herunder tolkebistand.

Det regionale beskæftigelsesråd drøfter årligt beskæftigelsessituationen for handicappede i regionen med repræsentanter for Danske Handicaporganisationer, og udarbejder en årlig beretning om indsatsen i regionen.

Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overgår administrationen af kompensationsordninger til kommunerne.

Der vil forsat skulle afholdes årlige møder mellem det regionale beskæftigelsesråd og Danske Handicaporganisationer. Til brug herfor vil rådene have behov for årlige kvalitative analyser af beskæftigelsessituationen for handicappede i regionen. Det foreslås, at disse analyser fremover udarbejdes af beskæftigelsesregionerne, som indhenter de fornødne oplysninger hos de enkelte jobcentre/kommuner.

Endvidere foreslås det, at staten yder kommunerne refusion for de udgifter, kommunerne har til ordningerne efter loven. Refusionen foreslås fastsat til 50 pct. af kommunens udgifter, hvilket er i overensstemmelse med refusionen for kommunens udgifter til personlige assistance m.v. til revalidender efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor ikke gælder et rådighedsloft.

Der henvises til lovforslagets § 3.

2.4. Ændringer af lov om seniorjob

De foreslåede ændringer af lov om seniorjob vedrører rene konsekvensændringer som følge af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem samt følgende to forslag til ændringer:

Lov om seniorjob trådte i kraft den 1. januar 2008. Hjemmel til at udbetale forskudsvis udbetaling af tilskuddet til kommunerne er tilvejebragt på finansloven. Det foreslås, at reglerne om forskudsvis udbetaling indsættes i loven.

Samtidig foreslås, at beskæftigelsesministeren – svarende til hvad der gælder generelt inden for beskæftigelseslovgivningen – bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om administration, regnskab, revision tilsyn m.v. for tilskuddene til kommunerne og til at bestemme, at administration og udbetalingen til kommunerne kan overføres til en anden offentlig myndighed.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.

2.5. Ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse

Det foreslås, at loven ophæves, da der ikke er flere medlemmer af arbejdsløshedskasser, der kan være omfattet af loven.

Der henvises til forslagets § 11.

2.6. Konsekvensændringer i anden lovgivning som følge af etableringen af et enstrenget beskæftigelsessystem m.v.

Der foreslås desuden konsekvensændringer i følgende love: Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om børnepasningsorlov, lov om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om arbejdsskadeforsikring, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), udlændingeloven, lov om betaling af visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv en beskæftigelsesindsats m.m., lov om ændring af lov om betaling af visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv en beskæftigelsesindsats m.m., lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt lov om forpligtende kommunale samarbejder.

3. Elementer i aftalen som ikke kræver lovændringer, men implementeres administrativt

Aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem indeholder - ud over de elementer der kræver lovændring - tillige en række elementer, som gennemføres administrativt. Der drejer sig bl.a. om følgende:

3.1. Beskæftigelsesregionernes generelle overvågning

Beskæftigelsesregionernes hovedopgave er fortsat at overvåge og følge beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene med henblik på at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i alle landets kommuner.

Beskæftigelsesregionerne gennemfører i dag en dialog med jobcentrene efter de retningslinjer, som er fastsat i det dialogkoncept, der er udviklet i samspil mellem regionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen over de sidste år.

Det fremgår af dialogkonceptet, at regionerne skal have individuelle dialogmøder med jobcentrene mindst 2 gange om året. For at styrke den nationale beskæftigelsesindsats vil regionernes individuelle møder med jobcentrene blive intensiveret, således at de fremover skal afholdes 4 gange om året. I jobcentre, hvor der er resultatproblemer, kan dialogen intensiveres yderligere.

Samtidig skal jobcentrene fremover løbende med udgangspunkt i resultatoversigten og andre målinger i Jobindsats gennemgå og vurdere udviklingen i indsatsen i jobcentrene.

Den individuelle dialog mellem regionerne og jobcentrene vil desuden fremover blive suppleret med et løft i regionale temamøder og konferencer, hvor der er fokus på sammenhængen mellem indsats og resultater. Temamøder og konferencer kan fx omhandle erfaringerne fra kontrollerede forsøg, analyser af beskæftigelsesindsatsen m.v.

3.2. Øget indsats for metodeudvikling

For at sikre en landsdækkende sammenhæng og målretning af analyseindsatsen og metodeudviklingen i regionerne, således at analyserne m.v. understøtter de landsdækkende strategiske mål - ministermålene - skal det prioriteres, at metodeudvikling m.v. sker som kontrollerede forsøg, og at resultaterne af udviklingsprojekterne er direkte anvendelige i indsatsen i jobcentrene.

3.3. Kompetenceudvikling

For at understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats kan Beskæftigelsesministeriet gennemføre kompetenceudviklingsaktiviteter. Beskæftigelsesministeriet kan udvikle, gennemføre og afholde kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i jobcentre og regioner, herunder udarbejde undervisningsmateriale, evaluere aktiviteterne m.v.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om etablering af en kommunal enstrenget beskæftigelsesindsats indebærer, at kommunerne pr. 1. januar 2010 overtager ansvaret for finansieringen af udgifterne til forsikrede ledige. Kommunerne afholder udgifterne til løntilskud og driftsudgifter m.v. ved aktivering af forsikrede ledige efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder refusion af kommunernes udgifter hertil. Konsekvenserne af omlægningen for kommunernes medfinansiering af dagpengeudgifterne behandles i det samtidigt fremsatte lovforslag, jf. forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love.

Samtidig overtager kommunerne ansvaret for finansieringen af udgifterne til tilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv. Staten yder refusion af kommunernes udgifter til tilskud til personlig assistance til handicappede samt løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med et handicap, der er medlem af en Arbejdsløshedskasse.

Samlet set er lovforslaget økonomisk neutralt for staten og kommunerne under ét. Med de gældende regler finansierer staten fuldt ud udgifterne til indsatsen for de forsikrede ledige. Med de foreslåede regler deles finansieringen mellem stat og kommuner. Lovforslaget indebærer statslige mindreudgifter på ca. 2,0 mia.kr. årligt, og tilsvarende kommunale nettomerudgifter på ca. 2,0 mia. kr. De kommunale merudgifter, som vedrører beskæftigelsesindsatsen kompenseres i en særlig tilskudsordning på beskæftigelsesområdet. De kommunale merudgifter ved at overtage administrationen i den statslige del af jobcenteret kompenseres via det almindelige tilskuds- og udligningssystem (DUT).

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er beregnet med udgangspunkt i de statslige udgifter i 2010 (BO1-året) på finansloven for 2009. Udgiftsniveauet i 2012 er videreført i 2013.

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat og kommuner.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de enkelte ordninger, herunder driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige, drift af beskæftigelsesindsatsen, harmonisering af løntilskud samt udgifter til tilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv.

4.1. Udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats m.v.

4.1.1. Driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige

Efter de gældende regler har staten driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige på 1.193,7 mio. kr. i 2010, 1.169,4 mio. kr. i 2011 og 1.150,5 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013. Udgifterne omfatter vejledning og opkvalificering, andre aktører, undervisningsmaterialer, befordringsgodtgørelse samt udgifter til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.

Forslaget om etablering af en kommunal enstrenget beskæftigelsesindsats indebærer, at reglerne for administration af den del af den særlige bevilling til at forebygge og afhjælpe manglen på arbejdskraft, der vedrører forsikrede ledige, skal harmoniseres med reglerne for de nuværende kommunale målgrupper. Det betyder, at det direkte tilskud fra flaskehalsbevillingen højst kan udgøre 50 procent af de faktiske afholdte udgifter til forsikrede ledige, mod hidtil 100 procent. Derfor overføres halvdelen af den statslige del af flaskehalsbevillingen, svarende til 78,4 mio. kr. i 2010, 77,5 mio. kr. i 2011 og 66,4 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 til kommunernes driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige, der herefter udgør 1.272,1 mio. kr. i 2010, 1.246,9 mio. kr. i 2011 og 1.216,9 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 50 pct. refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige inden for et fastlagt rådighedsbeløb på 18.500 kr. pr. person i målgruppen (2009-niveau) vedrørende beskæftigelsesindsatsen over for forsikrede ledige. Rådighedsbeløbet svarer til en forventet gennemsnitlig refusionsprocent på 47,8 pct. Statens udgifter til refusion er derfor 608,1 mio. kr. i 2010 og 596,0 mio. kr. i 2011 samt 581,7 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

Kommunernes nettoudgifter på 664,0 mio. kr. i 2010, 650,9 mio. kr. i 2011 og 635,2 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 til driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige, kompenseres i en særlig tilskudsordning på beskæftigelsesområdet.

4.1.2. Hjælpemidler

Efter de gældende regler har staten udgifter til hjælpemidler ved deltagelse i aktive tilbud til forsikrede ledige på 22,0 mio. kr. i 2010, 21,9 mio. kr. i 2011 og 21,6 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til hjælpemidler bortset fra undervisningsmateriale, jf. §§ 76-77, samt beskæftigede og selvstændige, jf. § 100.

Statens udgifter til refusion er derfor 11,0 mio. kr. i hvert af årene 2010 og 2011 og 10,8 mio. kr. i hvert af årene 2012 og2013.

Kommunernes nettoudgifter på 11,0 mio. kr. i hvert af årene 2010 og 2011 og 10,8 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 til udgifter til hjælpemidler til handicappede kompenseres som en del af den særlige tilskudsordning på beskæftigelsesområdet.

4.1.3. Flaskehalsbevilling

Efter de gældende regler udgør statens udgifter til de forsikrede lediges andel af udgifter til forebyggelse og afhjælpning af flaskehalse på arbejdsmarkedet 156,8 mio. kr. i 2010, 155,0 mio. kr. i 2011 og 132,7 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

Forslaget om etablering af en kommunal enstrenget beskæftigelsesindsats indebærer, at reglerne for administration af den del af den særlige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangelen på arbejdskraft, der vedrører forsikrede ledige, harmoniseres med reglerne for de nuværende kommunale målgrupper. Det betyder, at det direkte tilskud fra flaskehalsbevillingen højst kan udgøre 50 procent af kommunernes faktisk afholdte udgifter til forsikrede ledige, mod hidtil 100 procent af de statslige jobcentres udgifter. Som beskrevet ovenfor medfører denne harmonisering derfor, at halvdelen af den statslige del af flaskehalsbevillingen, svarende til 78,4 mio. kr. i 2010, 77,5 mio. kr. i 2011 og 66,4 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 overføres til kommunernes driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige, mens den tilbageværende del af bevillingen, der hidtil har været udbetalt som tilskud til de statslige jobcentre fremover udbetales som direkte tilskud til kommunerne.

4.1.4. Løntilskud til forsikrede ledige

Efter de gældende regler har staten udgifter til løntilskud til forsikrede ledige på 1.934,8 mio. kr. i 2010, 1.932,9 mio. kr. i 2011 og 1.867,1 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013. Udgifterne til løntilskud omfatter løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere, løntilskud for over 55-årige samt løntilskud til isbryderordningen for nyuddannede handicappede.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 75 pct. refusion af kommunernes udgifter til løntilskud til forsikrede ledige (dog ikke løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige, jf. § 68).

Statens udgifter til refusion er derfor 1.451,1 mio. kr. i 2010, 1.449,7 mio. kr. i 2011 og 1.400,3 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

Kommunernes nettoudgifter på 483,7 mio. kr. i 2010, 483,2 mio. kr. i 2011 og 466,8 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 til løntilskud til forsikrede ledige kompenseres i en særlig tilskudsordning på beskæftigelsesområdet.

4.1.5. Løntilskud til uddannelsesaftaler for ledige

Efter de gældende regler har staten udgifter til løntilskud til uddannelsesaftaler for ledige på 129,8 mio. kr. i hvert af årene 2010 og 2011 og 127,0 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 100 pct. refusion af kommunernes udgifter til løntilskud til uddannelsesaftaler for ledige.

Statens udgifter til refusion er derfor 129,8 mio. kr. i hvert af årene 2010-2011 og 127,0 mio. kr. i hvert af årene 2012-2013.

4.1.6. Løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede

Efter de gældende regler har staten udgifter til løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede på 308,9 mio. kr. i 2010, 280,9 mio. kr. i 2011 og 238,0 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 100 pct. refusion af kommunernes udgifter til løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede.

Statens udgifter til refusion er derfor 308,9 mio. kr. i 2010, 280,9 mio. kr. i 2011 og 238,0 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

4.1.7. Jobrotation

Efter de gældende regler har staten udgifter til jobrotationsordningen på 111,5 mio. kr. i hvert af årene 2010-2013.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 100 pct. refusion af kommunernes udgifter til jobrotation.

Statens udgifter til refusion er derfor 111,5 mio. kr. i hvert af årene 2010-2013.

4.1.8. Mentorer

Efter de gældende regler har staten udgifter til mentorer for ledige og beskæftigede som er dagpengeberettigede på 8,3 mio. kr. i hvert af årene 2010 og 2011 og 8,2 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til mentorer for de dagpengeberettigede.

Statens udgifter til refusion er derfor 4,2 mio. kr. i 2010-2011 og 4,1 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

Kommunernes nettoudgifter på 4,2 mio. kr. i hvert af årene 2010 og 2011 og 4,1 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013 til udgifter til mentorer for de dagpengeberettigede kompenseres via budgetgarantien.

4.1.9. Erstatninger

Efter de gældende regler har staten udgifter til erstatninger i forbindelse med at en persons tilskadekomst under deltagelse i opkvalificerings- og vejledningstilbud efter kapitel 10 og under deltagelse i virksomhedspraktik efter kapitel 11 samt ved skade, som en person forvolder under deltagelse i tilbud efter lovens kapitel 10 og 11. Der er afsat 1,0 mio. kr. på finansloven for 2009 for budgetåret 2010. Bevillingen vil blive overført til kommunerne som del af den samlede finansieringsomlægning. Bevillingen overføres én gang for alle som del af det almindelige bloktilskud.

4.1.10. Personlig assistance til handicappede

Efter de gældende regler har staten udgifter til personlig assistance til handicappede på 326,5 mio. kr. årligt i 2010-2013. Udgifterne omfatter tilskud til personlig assistance til handicappede i erhverv, personlig assistance til personer med et psykisk handicap samt personlig assistance under efter- og videreuddannelse.

De foreslåede regler indebærer, at staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til personlig assistance til handicappede.

Statens udgifter til refusion er derfor 163,3 mio. kr. i hvert af årene 2010-2013.

Kommunernes nettoudgifter på 163,3 mio. kr. i hvert af årene 2010-2013 til personlig assistance til handicappede kompenseres i en særlig tilskudsordning på beskæftigelsestilskuddet.

4.2. Udgifter til administration

4.2.1. Drift af beskæftigelsesindsatsen

Omlægningen af driftsbevillingerne til beskæftigelsesindsatsen vil under ét være udgiftsneutral for det offentlige, idet der indenfor rammerne af de hidtil afsatte bevillinger afsættes bevilling til:

– Drift af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige i de kommunale jobcentre

– Den fortsatte statslige styring af den nationale beskæftigelsesindsats.

De økonomiske konsekvenser af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem herunder fordelingen af administrative årsværk, vil blive endeligt fastlagt i forhandling med de kommunale parter.

Der er i 2010 på finansloven for 2009 afsat en nettobevilling på § 17.44.03.10. Statslige jobcentre og § 17.44.04.10. Pilotjobcentre til drift og administrativ understøtning af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene på i alt 680,6 mio. kr., der sammen med de tilhørende årsværk vil blive overført til kommunerne.

Hertil kommer bevillinger afsat til øvrig central og regional administrativ understøtning af det statslige beskæftigelsessystem, vedrørende regnskab, personaleadministration, lønadministration, revision, it-service m.v. Disse bevillinger skal fordeles til henholdsvis administrativ understøtning af driften i jobcentrene og den fortsatte administrative understøtning af de resterende enheder i det statslige beskæftigelsessystem. Det skønnes at ca. 35 mio. kr. med tilhørende ca. 70 årsværk skal overføres til kommunerne til den fremtidige administrative understøtning af jobcentrene.

I forbindelse med nedlæggelsen af Driftsregionerne omplaceres 35 medarbejdere herfra til Beskæftigelsesregionerne til styringen af den nationale beskæftigelsesindsats, mens Driftsregionernes resterende 17 medarbejdere omplaceres til kommunal ansættelse som en del af de ca. 70 årsværk, der overføres til kommunerne. Ligeledes vil der indenfor de ca. 70 årsværk blive overført 27 medarbejdere fra Beskæftigelsesministeriets Administrationscenter, samt medarbejdere fra støttefunktioner vedr. personale, revision og it.

Herudover vil kommunerne får overført ca. 22 mio. kr. vedrørende drift og reinvestering af it-hardware.

Der vil således skulle overføres 737 mio. kr. svarende til 1.450 årsværk til kommunerne. Af disse er ca. 225 årsværk blevet overdraget i forbindelse med etableringen af pilotjobcentrene.

Omlægningen medfører at jobcentrene overgår fra to administrative systemer til ét, hvorved der vil kunne opnås administrative synergieffekter. Der vil således kunne frigøres betydelige administrative ressourcer i de enkelte jobcentre.

Der forventes som følge af overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem merudgifter til kommunalt tilsyn i de regionale statsforvaltninger, svarende til 2 årsværk. Dette vil blive finansieret indenfor rammerne af den nuværende bevilling til det statslige beskæftigelsessystem.

4.2.2. Udgifter til nedlukning og omlægning

Der kan forventes engangsudgifter til nedlukningen af statslige enheder, herunder afvikling af statslige forpligtelser og aktiver, nedlukning af det statslige regnskab vedrørende de statslige jobcentre m.v. Endvidere vil der være engangsudgifter til omlægningen til det nye enstrengede beskæftigelsessystem, herunder bl.a. flytteudgifter, tilretning af it-systemer og i mindre omfang til understøtning af kommunerne vedrørende den nedenfor beskrevne overgangsmodel.

Finansieringen af de ovenstående udgifter vil blive tilvejebragt indenfor beskæftigelsesministeriets rammer.

Herudover vil forventet primo 2010 være engangsudgifter til regnskabsmæssig nedskrivning og afvikling af it-systemer, der som følge af omlægningen af beskæftigelsessystemet ikke længere vil skulle anvendes. Udgifterne til nedskrivning skønnes at udgøre ca. 45 mio. kr., der alternativt ville blive afholdt som afskrivninger i de efterfølgende år, hvorved den set over en årrække er udgiftsneutral.

4.2.3. Overgangsmodel

Kommunerne overtager ansvaret for beskæftigelsesindsatsen pr. 1. august 2009, mens den beskrevne fremtidige finansieringsmodel for denne indsats først vil træde i kraft i forbindelse med Finansloven for 2010. I perioden fra 1. august 2009 til 31. december 2009 vil der derfor blive etableret en overgangsmodel for administration af statens tilskud til kommunerne herunder også for regnskabsaflæggelse, revision m.v., der helt svarer til den økonomistyring, som har været gældende for pilotjobcentrene siden 1. januar 2007. Udgifterne til den aktivitet, der afholdes som led i beskæftigelsesindsatsen efter d. 1. august 2009 vil dermed indgå i de kommunale regnskaber.

Denne overgangsmodel i perioden 1. august 2009 til 31. december 2009 vedrørende administration af statens tilskud til kommunerne vil under ét være udgiftsneutral for stat og kommuner. Der kan dog i mindre omfang forventes statslige engangsudgifter til vejledning og systemisk understøtning af kommunerne i overgangsperioden. Finansieringen af disse udgifter vil blive tilvejebragt indenfor Beskæftigelsesministeriets rammer, jf. ovenstående afsnit vedrørende udgifter til nedlukning og omlægning.

Både hvad angår bevillingen til drift og aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcentrene på helårsplan disponere i forhold til den på finansloven for 2009 opførte bevilling, således at de statslige jobcentre kan disponere over den afsatte bevilling i de første syv måneder af 2009 og kommunerne kan disponere over resten af den afsatte bevilling i de sidste fem måneder af 2009. Udgiftsafholdelsen vedrørende særligt løn og den aktive beskæftigelsesindsats falder dog erfaringsmæssigt asymmetrisk fordelt på årets måneder, hvorfor kommunerne ved overdragelsen vil få tilført tilskud svarende til den budgetterede aktivitet for de sidste fem måneder i året. Dette skal med inddragelse af KL afklares nærmere.

Modellen indebærer at den afholdte aktivitet efter d. 1. august 2009 vil indgå i de kommunale regnskaber, mens aktivitet afholdt indtil d. 31. juli 2009 vil indgå i det statslige regnskab. Modellen sikrer dermed i videst muligt omfang overensstemmelse mellem myndighedsansvaret for afholdelse af aktivitet, budget og regnskab.

Der foretages i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet for 2009 restafregning i forhold til det faktiske forbrug til den aktive beskæftigelsesindsats.

Der vil i forbindelse med overgangen blive udarbejdet en model for aflæggelsen af det statslige regnskab for jobcentrene pr. 31. juli 2009. Denne vil bl.a. omfatte håndtering af statslige forpligtelser og fordringer efter afslutningen af det statslige regnskab, herunder overdragelse til kommunerne af forpligtelser og fordringer for de i henhold til § 22, stk. 1 og 2, virksomhedsoverdragede medarbejdere. Denne model sikrer således at afholdte aktiviteter og optjente forpligtelser og fordringer i perioden indtil 31. juli 2009 vil blive finansieret af staten, mens afholdte aktiviteter og optjente forpligtelser og fordringer i perioden efter 1. august 2009 vil blive finansieret af det af staten udbetalte tilskud til kommunerne.

Ved overdragelse af forpligtelser og fordringer fra stat til kommune udarbejder de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i de statslige jobcentre ledelseserklæringer til de enkelte kommuner, hvori staten erklærer at de overdragede forpligtelser og fordringer er registreret i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v.

Overgangsmodellen medfører at staten til brug for afslutningen af det statslige regnskab, nedlukningen af statslige enheder m.v. vil skulle gøre brug af det personale, der varetager administrativ understøtning i jobcentre samt regionale og centrale enheder i perioden efter 1. august 2009, hvorved der vil være en forskydning i disse medarbejderes fulde overgang til kommunale funktioner.

Den konkrete udformning af overgangsmodellen vil blive drøftet med KL.

Udgifter til administration af beskæftigelsesindsatsen

Kommunerne vil blive kompenseret for de administrative merudgifter i henhold til DUT-reglerne (Det udvidede totalbalanceprincip).

4.3. Ændringer, som ikke er en direkte følge af etableringen af en enstrenget beskæftigelsesindsats

4.3.1. Harmonisering af løntilskud

Forslaget indebærer, at satsen til løntilskud hæves fra 64,87 kr. til 125,40 kr. i timen for kontanthjælpsmodtagere i offentligt løntilskud. Forslaget indebærer en finansieringsomlægning, og er dermed udgiftsneutralt. Staten får merudgifter til løntilskud, som modsvares af mindreudgifter til løntilskud i kommunerne.

Forslaget indebærer, at udgifterne til løntilskud for kontanthjælpsmodtagere i offentligt løntilskud stiger med 8,3 mio. kr. årligt. Idet staten yder 65 pct. refusion af udgifterne til løntilskud, får staten merudgifter ved ændringen på 5,4 mio. kr., mens kommunerne får merudgifter på 2,9 mio. kr.

Forslaget indebærer samtidig en direkte kompensation til den enkelte offentlige virksomhed for udgifterne ved at ansætte ledige start- og kontanthjælpsmodtagere med løntilskud. De kommunale og statslige arbejdsgivere får således mindreudgifter som følge af forslaget. Halvdelen af kontanthjælpsmodtagere er i offentligt løntilskud i en kommune og den anden halvdel i staten. Dermed får de statslige og kommunale arbejdsgivere en årlig besparelse på 4,2 mio. kr. hver.

Indregnes besparelsen for staten og kommunerne som arbejdsgivere, får staten en merudgift til løntilskud på 1,2 mio. kr. årligt og kommunerne får en mindreudgift til løntilskud på 1,2 mio. kr. årligt. Mindreudgiften for kommunen som arbejdsgiver reguleres i bloktilskuddet.

Forslaget træder i kraft 1. januar 2010.

Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om at forhøje løntilskudssatsen til kontanthjælpsmodtagere i offentligt jobtilbud.

De kommunale merudgifter til løntilskud er omfattet af budgetgarantien.

4.3.2. Mentorer for kontant- og starthjælpsmodtagere samt selvforsørgende

Efter de gældende regler afholdes udgifter til mentorer for kontant- og starthjælpsmodtagere samt selvforsørgende indenfor det for denne gruppe gældende rådighedsbeløb.

De foreslåede regler indebærer, at udgifterne til mentorer flyttes uden for rådighedsbeløbet. Der vil ikke være offentlige merudgifter som følge af forslaget. Kommunernes udgifter til mentorer kompenseres via budgetgarantien.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været sendt til høring hos: Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, ATP, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Dansk Flygtningehjælp, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lægeforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt Socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne, Sundhedskartellet, Rådet for Etnisk Minoriteter og UNHCR.

10. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser