Kapitel 8 1 Ikrafttræden m.v.
Stk. 2 Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 7, stk. 2.
Stk. 3 Lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering ophæves.
Stk. 4 Lov nr. 427 af 1. maj 2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører ophæves.
De, der udøver erhvervsmæssig tatovering på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, skal lade det eller de tatoveringssteder, hvor tatovering udføres, registrere efter § 4, stk. 1, senest den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Et registreret tatoveringssted, der er omfattet af stk. 1, skal opfylde kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9 senest den 1. januar 2020.
Stk. 3 Kapitel 4-6 gælder i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 ikke for registrerede tatoveringssteder, der er omfattet af stk. 1, medmindre ejeren af tatoveringsstedet senest den 31. december 2018 har meddelt Sikkerhedsstyrelsen, at tatoveringsstedet opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9.
Stk. 4 Sikkerhedsstyrelsen aflægger i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 et vejledningsbesøg hos registrerede tatoveringssteder, der er omfattet af stk. 1, medmindre ejeren af tatoveringsstedet senest den 31. december 2018 har meddelt Sikkerhedsstyrelsen, at tatoveringsstedet opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9.
Stk. 5 Sikkerhedsstyrelsen opkræver et gebyr hos den, der er omfattet af stk. 1, til dækning af styrelsens udgifter til vejledningsordningen og til vejledningsbesøget nævnt i stk. 4, medmindre ejeren af tatoveringsstedet senest den 31. december 2018 har meddelt Sikkerhedsstyrelsen, at tatoveringsstedet opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9.