Kapitel 2 1 Tilladelser
Der kræves tilladelse til at udføre erhvervsmæssig persontransport i biler.
Stk. 2 Transportministeren udsteder efter ansøgning tilladelse til erhvervsmæssig persontransport til virksomheder, der Bekendtgørelse om taxikørsel m.v.
-
1) har en godkendt ansvarlig leder, der faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens drift,
-
2) har fast forretningssted på dansk område,
-
3) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
-
4) ikke har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
-
5) har en egenkapital på mindst 40.000 kr. for den første tilladelse og 20.000 kr. for hver yderligere tilladelse og
-
6) kan sandsynliggøre, at virksomheden kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Stk. 3 Godkendelse som ansvarlig leder, jf. stk. 2, nr. 1, er betinget af, at vedkommende
-
1) er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål efter værgemålslovens §§ 5 eller 7,
-
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
-
3) ikke har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
-
4) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
-
5) kan sandsynliggøre, at denne kan udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Stk. 4 Drives en virksomhed som personligt ejet virksomhed, skal den ansvarlige leder, jf. stk. 2, nr. 1, og stk. 3, være virksomhedsejeren.
Stk. 5 Afslag på udstedelse af tilladelse begrundet i, at lederen ikke opfylder betingelsen i stk. 3, nr. 4, skal på begæring af ansøgeren indbringes for domstolene af anklagemyndigheden. Sagen behandles i strafferetsplejens former.
Stk. 6 Ved vurdering af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 6, kan der indgå oplysning om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen eller andre personer med væsentlige interesser inden for selskabet inden for de seneste 5 år
-
1) er blevet nægtet godkendelse som ansvarlig leder eller har fået tilbagekaldt en godkendelse som ansvarlig leder af en virksomhed i henhold til denne lov, lov om buskørsel, lov om godskørsel eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller
-
2) har været godkendt som ansvarlig leder i eller har haft væsentlige interesser i en virksomhed godkendt i medfør af denne lov, en buskørselsvirksomhed eller en godskørselsvirksomhed, der
-
a) er blevet nægtet udstedelse af eller har fået tilbagekaldt en tilladelse i medfør af bestemmelser i denne lov, lov om buskørsel, lov om godskørsel eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
-
b) har overtrådt bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller
-
c) har eller har haft økonomiske vanskeligheder, som kan tilskrives forhold, som de pågældende var ansvarlige for.
-
Stk. 7 Ansøgning om udstedelse af tilladelse, jf. stk. 1, skal indgives til transportministeren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.
Stk. 8 En tilladelse, jf. stk. 1, kan kun være tilknyttet én bil ad gangen, og tilladelsesindehaveren skal være registreret som bruger af bilen.
Stk. 9 Ved fornyelse af tilladelse efter stk. 1, ved ombytning af taxitilladelse, jf. § 39, stk. 1, og ved ombytning af tilladelse til limousinekørsel, sygetransport eller offentlig servicetrafik, jf. § 42, stk. 1, kan der ses bort fra forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, hvis der er indgået en afdragsaftale med SKAT om indfrielse af restancen inden for en rimelig periode.
Stk. 10 Transportministeren kan fastsætte regler om en tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte biler.
Stk. 11 Transportministeren fastsætter nærmere regler om krav til indholdet af ansøgninger, herunder den digitale løsning, jf. stk. 7, og krav til egenkapital, jf. stk. 2, nr. 5.
En tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, jf. § 3, kan anvendes til
-
1) kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører i medfør af lov,
-
2) limousinekørsel, hvorved forstås repræsentationskørsel og lignende kørsel i
-
a) biler, der er specialbyggede limousiner, eller
-
b) biler, hvis almindelige handelsværdi før skatter og afgifter overstiger 500.000 kr., og
-
-
3) taxikørsel, hvorved forstås kørsel, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2.
Stk. 2 Taxikørsel må kun sælges af et kørselskontor.
Stk. 3 Transportministeren kan tillade, at en bil, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2, anvendes til limousinekørsel, hvis bilen i kraft af sin indretning, udstyr eller historiske værdi besidder en særlig attraktionsværdi som limousine.
Der kræves tilladelse til at drive et kørselskontor.
Stk. 2 Transportministeren udsteder efter ansøgning tilladelse til at drive kørselskontor til virksomheder, der
-
1) har en godkendt ansvarlig leder, der faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens drift,
-
2) har fast forretningssted på dansk område,
-
3) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
-
4) ikke har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
-
5) har en egenkapital på mindst 500.000 kr., jf. dog § 6, og
-
6) kan sandsynliggøre, at virksomheden kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Stk. 3 Godkendelse som ansvarlig leder, jf. stk. 2, nr. 1, er betinget af, at
-
1) er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål efter værgemålslovens §§ 5 eller 7,
-
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
-
3) ikke har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
-
4) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
-
5) kan sandsynliggøre, at denne kan udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Stk. 4 Drives en virksomhed som personligt ejet virksomhed, skal den ansvarlige leder, jf. stk. 2, nr. 1, og stk. 3, være virksomhedsejeren.
Stk. 5 Afslag på udstedelse af tilladelse begrundet i, at lederen ikke opfylder betingelsen i stk. 3, nr. 4, skal på begæring af ansøgeren indbringes for domstolene af anklagemyndigheden. Sagen behandles i strafferetsplejens former.
Stk. 6 Ved vurdering af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 6, kan der indgå oplysning om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen eller andre personer med væsentlige interesser inden for selskabet inden for de seneste 5 år
-
1) er blevet nægtet godkendelse som ansvarlig leder eller har fået tilbagekaldt en godkendelse som ansvarlig leder af en virksomhed i henhold til denne lov, lov om buskørsel, lov om godskørsel eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller
-
2) har været godkendt som ansvarlig leder i eller har haft væsentlige interesser i en virksomhed godkendt i medfør af denne lov, en buskørselsvirksomhed eller en godskørselsvirksomhed, der
-
a) er blevet nægtet udstedelse af eller har fået tilbagekaldt en tilladelse i medfør af bestemmelser i denne lov, lov om buskørsel, lov om godskørsel eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
-
b) har overtrådt bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller
-
c) har eller har haft økonomiske vanskeligheder, som kan tilskrives forhold, som de pågældende var ansvarlige for.
-
Stk. 7 Ansøgning om udstedelse af tilladelse, jf. stk. 1, skal indgives til transportministeren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.
Stk. 8 Transportministeren fastsætter nærmere regler om krav til indholdet af ansøgninger, herunder den digitale løsning, jf. stk. 7, og krav til egenkapital, jf. stk. 2, nr. 5.
Ved ansøgninger fra et kørselskontor med fast forretningssted i et landdistrikt kan egenkapitalkravet i § 5, stk. 2, nr. 5, efter en konkret vurdering nedsættes til 40.000 kr.
Stk. 2 Et kørselskontor, der drives på grundlag af tilladelse meddelt efter ansøgning efter stk. 1, må kun sælge taxikørsel inden for et nærmere afgrænset geografisk område og maksimalt med tre biler.
Stk. 3 Transportministeren skal til brug for vurderingen efter stk. 1 indhente en udtalelse fra den kommune, hvor ansøgeren har fast forretningssted.
Stk. 4 Transportministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsesområde for og administration af de udstedte tilladelser, jf. stk. 1.
Der kræves chaufførkort for at føre en bil, der benyttes til erhvervsmæssig persontransport.
Stk. 2 Transportministeren udsteder efter ansøgning chaufførkort til personer, der
-
1) er 21 år eller derover,
-
2) er myndige og ikke under værgemål eller samværgemål efter værgemålslovens §§ 5 eller 7,
-
3) har haft kørekort til kategori B (almindelig bil) i mindst 3 år,
-
4) ikke er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af chaufførkortet, jf. straffelovens § 78, stk. 2,
-
5) kan sandsynliggøre, at erhvervet kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen,
-
6) har gennemført et kursus godkendt af transportministeren og bestået en dertil hørende teoretisk og praktisk prøve og
-
7) opfylder nærmere fastsatte helbredskrav.
Stk. 3 Afslag på udstedelse af chaufførkort begrundet i, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen i stk. 2, nr. 4, skal på begæring af ansøgeren indbringes for domstolene af anklagemyndigheden. Sagen behandles i strafferetsplejens former.
Stk. 4 Ansøgning om udstedelse af chaufførkort, jf. stk. 1, skal indgives til transportministeren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.
Stk. 5 En chauffør, som er ved at gennemføre en erhvervsuddannelse godkendt af Undervisningsministeriet som redder eller ambulancebehandler, er fritaget fra kravet om chaufførkort i forbindelse med udførelse af erhvervsmæssig persontransport for offentlige myndigheder. Det er en betingelse, at chaufføren har gennemført og bestået det i stk. 2, nr. 6, nævnte kursus. Under kørslen skal medbringes dokumentation fra uddannelsesstedet for, at den pågældende er ved at gennemføre en erhvervsuddannelse som redder eller ambulancebehandler.
Stk. 6 Transportministeren fastsætter nærmere regler om kursuskravet, herunder den teoretiske og praktiske prøve, jf. stk. 2, nr. 6, helbredskravene, jf. stk. 2, nr. 7, og til indholdet af ansøgninger, herunder den digitale løsning, jf. stk. 4.
Tilladelse til erhvervsmæssig persontransport og tilladelse til at drive kørselskontor udstedes for en periode på op til 10 år.
Stk. 2 Tilladelsen kan alene anvendes af den virksomhed eller person, der har opnået den, og tilladelsen kan hverken helt eller delvis overdrages til andre.
Chaufførkort udstedes med gyldighed i op til 5 år.
Stk. 2 Chaufførkortet skal medbringes i bilen under kørslen og skal være anbragt, så forsiden af kortet er synligt for passagererne.
Stk. 3 Transportministeren kan fastsætte regler om et midlertidigt chaufførkort.
Indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport skal følge de bestemmelser, der sikrer de ansatte løn, herunder særlige ydelser, samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Transportministeren fører tilsyn med, at betingelserne for opretholdelse af tilladelse til erhvervsmæssig persontransport og tilladelse til et kørselskontor og chaufførkort fortsat er til stede.
Stk. 2 Transportministeren fastsætter regler om, hvilken dokumentation der skal indsendes til brug for tilsynet.