Der kræves tilladelse til at drive et kørselskontor.
Stk. 2 Transportministeren udsteder efter ansøgning tilladelse til at drive kørselskontor til virksomheder, der
-
1) har en godkendt ansvarlig leder, der faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens drift,
-
2) har fast forretningssted på dansk område,
-
3) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
-
4) ikke har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
-
5) har en egenkapital på mindst 500.000 kr., jf. dog § 6, og
-
6) kan sandsynliggøre, at virksomheden kan udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Stk. 3 Godkendelse som ansvarlig leder, jf. stk. 2, nr. 1, er betinget af, at
-
1) er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål efter værgemålslovens §§ 5 eller 7,
-
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
-
3) ikke har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
-
4) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
-
5) kan sandsynliggøre, at denne kan udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Stk. 4 Drives en virksomhed som personligt ejet virksomhed, skal den ansvarlige leder, jf. stk. 2, nr. 1, og stk. 3, være virksomhedsejeren.
Stk. 5 Afslag på udstedelse af tilladelse begrundet i, at lederen ikke opfylder betingelsen i stk. 3, nr. 4, skal på begæring af ansøgeren indbringes for domstolene af anklagemyndigheden. Sagen behandles i strafferetsplejens former.
Stk. 6 Ved vurdering af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 6, kan der indgå oplysning om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen eller andre personer med væsentlige interesser inden for selskabet inden for de seneste 5 år
-
1) er blevet nægtet godkendelse som ansvarlig leder eller har fået tilbagekaldt en godkendelse som ansvarlig leder af en virksomhed i henhold til denne lov, lov om buskørsel, lov om godskørsel eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller
-
2) har været godkendt som ansvarlig leder i eller har haft væsentlige interesser i en virksomhed godkendt i medfør af denne lov, en buskørselsvirksomhed eller en godskørselsvirksomhed, der
-
a) er blevet nægtet udstedelse af eller har fået tilbagekaldt en tilladelse i medfør af bestemmelser i denne lov, lov om buskørsel, lov om godskørsel eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
-
b) har overtrådt bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller
-
c) har eller har haft økonomiske vanskeligheder, som kan tilskrives forhold, som de pågældende var ansvarlige for.
-
Stk. 7 Ansøgning om udstedelse af tilladelse, jf. stk. 1, skal indgives til transportministeren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.
Stk. 8 Transportministeren fastsætter nærmere regler om krav til indholdet af ansøgninger, herunder den digitale løsning, jf. stk. 7, og krav til egenkapital, jf. stk. 2, nr. 5.