Teknologi- & Innovationsloven § 10

Denne konsoliderede version af teknologi- & Innovationsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om teknologi og innovation

Lov nr. 419 af 6. juni 2002,
jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014

Administration, tilsyn og kontrol
§ 10

Uddannelses- og forskningsministeren udsteder i nødvendigt omfang nærmere regler om gennemførelse af de af ministeren iværksatte aktiviteter.

Stk. 2 For initiativer, der iværksættes efter denne lov, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler for administration, godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn samt regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber. Bekendtgørelse om godkendte innovationsmiljøer og medfinansiering af innovative iværksættere Bekendtgørelse om revision af godkendte innovationsmiljøer

Stk. 3 For initiativer iværksat i henhold til denne lov kan uddannelses- og forskningsministeren eller en styrelse under ministeriet i nærmere bestemt omfang, når ministeriets eller styrelsens erfaring eller særlige forhold taler herfor, henlægge sagsforberedende opgaver ved administrationen af konkrete initiativer til anden offentlig myndighed eller privat institution.