Teknologi- & Innovationsloven § 5

Denne konsoliderede version af teknologi- & Innovationsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om teknologi og innovation

Lov nr. 419 af 6. juni 2002,
jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014,
som ændret ved lov nr. 1696 af 30. december 2024

Godkendte teknologiske serviceinstitutter
§ 5

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter ansøgning godkende almennyttige selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber som godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Stk. 2 Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for området teknologisk service arbejde på et økonomisk, fagligt og organisatorisk betryggende grundlag.

Stk. 3 Institutternes vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af ministeren.

Stk. 4 Godkendelse indebærer, at ministeren skal have indseende med instituttets samlede virksomhed.

Stk. 5 Et godkendt teknologisk serviceinstitut skal meddele uddannelses- og forskningsministeren, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen.

Stk. 6 Ministeren fastsætter godkendelsesperiodens længde i forbindelse med godkendelse efter stk. 1. Ministeren kan tilbagekalde godkendelsen med eller uden varsel, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen, ikke længere er til stede, jf. stk. 2.