Den myndighed, der har ansvaret for godkendelse af oplysningerne om et tilbud på Tilbudsportalen, jf. §§ 4-6, skal snarest muligt fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen, hvis
-
1) et tilbud, der er registreret på Tilbudsportalen, nedlægges,
-
2) et tilbuds godkendelse, jf. § 5, stk. 11 i lov om socialtilsyn ophører eller bortfalder, eller
-
3) en friplejeboligs certifikation eller godkendelse bortfalder eller tilbagekaldes, jf. §§ 93-95 i lov om friplejeboliger.
Stk. 2 Har socialtilsynet, jf. § 5, stk. 10, i lov om socialtilsyn, truffet afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, herunder en plejefamilie, skal socialtilsynet fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen snarest muligt, efter at fristen for ophør af godkendelsen, jf. § 5, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om socialtilsyn, og fristen for at påklage socialtilsynets afgørelse til Ankestyrelsen, jf. § 19 i lov om socialtilsyn, er udløbet, hvis
Stk. 3 Har socialtilsynet eller Ankestyrelsen truffet afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks, jf. § 19, stk. 2, 2. pkt., i lov om socialtilsyn, skal socialtilsynet fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen snarest muligt, efter at afgørelsen om at iværksætte afgørelsen straks er truffet.