Afgørelser truffet af kriminalforsorgsområdet om afkortning i det idømte antal timers samfundstjeneste efter § 8, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen, medmindre klagen er begrundet i uenighed om straffedommens fortolkning, jf. retsplejelovens § 998.
Stk. 2 Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den dømte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.
Stk. 3 En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.