En indsat, der løslades på prøve med vilkår om tilsyn, skal møde hos eller modtage besøg af kriminalforsorgsområdet senest en uge efter løsladelsen.
Stk. 2 Øvrige personer, der har vilkår om tilsyn, skal møde hos eller modtage besøg af kriminalforsorgsområdet senest 14 dage efter, at kriminalforsorgsområdet har modtaget afgørelsen om fastsættelse af vilkår om tilsyn med henblik på gennemførelse af vilkåret.
Stk. 3 Kriminalforsorgsområdet skal under mødet vejlede klienten om de rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 82, stk. 1, og § 95, stk. 1.