Tilsynsbekendtgørelsen § 4

Denne konsoliderede version af tilsynsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte m.v. (tilsynsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 852 af 27. juni 2024

Kontakthyppighed
§ 4

I tilsynsperiodens første 2 måneder (den indledende fase) afdækkes klientens risiko- og behovsniveau, herunder behovet for støtte og kontrol. Medmindre helt særlige omstændigheder taler derfor, skal der i denne fase være kontakt med klienten mindst hver anden uge, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 I den resterende del af tilsynsperioden fastsættes kontakthyppigheden ud fra klientens risiko- og behovsniveau, herunder behovet for støtte og kontrol.

Stk. 3 Har politiet i forbindelse med underretningen af kriminalforsorgen om, at en dømt skal udstå fængselsstraf m.v., oplyst, at den pågældende har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., eller er det på anden vis oplyst, at den pågældende har en sådan tilknytning, skal der være skærpet kontrol og tilsyn med den pågældende, således at der i tilsynsperiodens første 6 måneder er kontakt med klienten mindst hver uge, medmindre helt særlige omstændigheder taler derimod. Kriminalforsorgsområdet vurderer inden udløbet af tilsynsperiodens første 6 måneder, om kontakthyppigheden i den resterende del af tilsynsperioden skal opretholdes eller ændres.

Stk. 4 Tilsynssamtaler efter stk. 3 kan efter en konkret vurdering suppleres med korte telefoniske samtaler med klienten.