Er en ejendom omfattet af § 13 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, kan dokumenter om overdragelse af en anpart af ejendommen kun tinglyses, såfremt dokumentet indeholder overdragerens erklæring om, at en af de i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber § 17, litra a-d, nævnte betingelser er opfyldt.
Stk. 2 Er en eller flere anpartsoverdragelser anmeldt til tinglysning inden den 13. februar 1976, kan dokumenter om overdragelse af en anpart i ejendommen endvidere tinglyses, såfremt det enkelte dokument indeholder erklæring fra overdrageren om, at erhververen mindst 1 år forud for aftalen har opnået et varigt lejemål om lejligheden, og at erhververen siden har boet i ejendommen.