En fortegnelse over et eksproprieret areal kan efter anmodning fra kommissarius tinglyses som adkomst, uden at fortegnelsen påføres påtegning om de i § 2 i bekendtgørelse nr. 169 af 8. februar 2010 nævnte forhold, og uden at matrikelkort forevises.
Stk. 2 Fortegnelsen skal være udfærdiget enten af Geodatastyrelsen eller af den ledende landinspektør ved statens ekspropriationer. I sidstnævnte tilfælde skal fortegnelsen indeholde erklæring fra kommissarius om, at det pågældende areal ikke udgør en del af en samlet fast ejendom, jf. udstykningslovens § 2 og lov om landbrugsejendomme § 2.