Tinglysningsretten kan tillade, at et areal overføres fra en ejendom til en anden, uden at adkomsten til det areal, der overføres, forinden er berigtiget, såfremt
-
1) værdien af arealet, der overføres, ikke overstiger 50.000 kr. af den senest offentliggjorte vurdering, og der forinden er forevist Tinglysningsretten en af parterne underskrevet erklæring om overdragelsen,
-
2) adkomsten til arealet fremgår af en ekspropriationsfortegnelse, og denne forinden er forevist for Tinglysningsretten,
-
3) det areal, der overføres, overgår til offentlig vej eller jernbane, og der forinden er forevist Tinglysningsretten en erklæring underskrevet af en beskikket landinspektør, hvori denne erklærer, at arealets værdi ikke overstiger 10.000 kr., eller
-
4) arealet overføres fra en jernbane, og der forinden er forevist Tinglysningsretten en af parterne underskrevet erklæring om arealoverførslen.