Tinglysning af påtegning på et papirbaseret pantebrev kan ske, når det pågældende pantebrev er konverteret til et digitalt pantebrev.
Stk. 2 Tinglysningsretten forestår konverteringen af papirbaserede pantebreve, jf. dog stk. 4.
Stk. 3 Anmodning om konvertering skal indgives skriftligt til Tinglysningsretten. Det originale pantebrev indsendes til retten sammen med anmodningen om konvertering. Er det originale pantebrev bortkommet, kan der ikke ske konvertering, før der er opnået dom til mortifikation.
Stk. 4 Autoriserede anmeldere kan aflyse papirbaserede pantebreve uden forudgående konvertering.