- Side 401 -
Tinglysningslovens § 3 indeholder regler om brugsret. Bestemmelsen pålægger alene ejendommens ejer en tåleforpligtelse, men ikke nogen handlepligt. Dette gælder også ved rekonstruktionsbehandling; der pålægges derfor ikke nogen handlepligt, ligesom der ikke opstår noget § 94-krav med hjemmel i tinglysningslovens § 3.
- Side 423 -
...brugsrettigheder. Hvis disse ikke er stiftet på længere vilkår end de sædvanlige, har de gyldighed mod enhver uden tinglysning. Denne ret kan derfor ikke ekstingveres ved rekonstruktionsbehandlingen. Et aftalt længere varsel kan sikres ved tinglysning, og dermed er det allerede af denne grund sikret mod rekonstruktionsregulering, jf. afsnit 5.1.4.
(...)
Den beskyttede ret efter tinglysningslovens § 3 er udnyttelsesretten. Længden af opsigelsesvarslet fastlægges derfor ud fra parternes aftale, og dette varsel er beskyttet i sædvanlig tid uden tinglysning. Et ikke tinglyst varsel kan derimod reguleres, idet tinglysningslovens § 3 ikke på denne måde udgør en anden lovbestemmelse.