- Side 90 -
...ret i form af særligt reglerne om tilbehørspant i TL § 37 og til dels også TL § 47 b, stk. 2. Man valgte dog også på forskellig vis at tilpasse virksomhedspanteordningen i forhold til ordningens særlige karakter og formål, og netop de i nedenstående del II analyserede retsregler og principper kan også meget naturligt ses som udtryk for netop dette.
- Side 91 -
...virksomhedspant samme krav om stedlig- og driftsmæssig tilknytning, som gælder i relation til TL §§ 37 og 47 b, stk. 2, hvilket blandt andet indebærer, at virksomhedspantet også omfatter driftsinventar og driftsmateriel, som er tiltænkt anvendelse til f.eks. udlejning uden for virksomheden, jf. betænkning nr. 1459/2005, s. 291 og FT 2004-05, Tillæg A, s. 7404.
(...)
- Side 92 -
...rettigheder i henhold til indgående licensaftaler – skulle være omfattet af virksomhedspantet, er imidlertid blevet problematiseret i andre dele af den juridiske litteratur, jf. Astrid Millung-Christoffersen, Juristen nr. 2, 2018, s. 41 og i overensstemmelse hermed Lars Henrik Gam Madsen, Virksomhedspant, fordringspant og pantsætningsforbud, s. 258 f. og
(...)
- Side 95 -
...f., 123 f. og 125 f. Netop det forhold at virksomhedspantet også tillader pantsætning af virksomhedens typiske omsætningsaktiver, jf. særligt TL § 47 c, stk. 3, nr. 1-3 og 6-8, må anses for at udgøre den klart væsentligste forskel i forhold til disse eksisterende pantsætningsformer og var som beskrevet også virksomhedspanteordningens primære sigte.
- Side 99 -
...selv er omfattet af virksomhedspantet. I denne henseende svarer retsstillingen vedrørende pantets surrogater dermed grundlæggende til TL §§ 37 og 47 b, stk. 2, der heller ikke antages at kunne udstrækkes til surrogater i form af ombytningsaktiver, herunder salgssummer.3232. Jf. H. Krag Jespersen, Ejendomsbestanddele og tilbehørspant, s. 157 og 164.
- Side 101 -
...panteformer i TL § 37 og § 47 b, stk. 2.4444. Panteretten i den faste ejendom – herunder tilbehørspantet efter TL § 37 – omfatter således som anført deklaratorisk også indtægterne, mens panteretten i erhvervstilbehøret efter TL § 47 b, stk. 2, som ved andet underpant også ved aftale kan udvides til at omfatte pantets frugter. Forskellen i forhold til virk-
- Side 106 -
...høstpantebrevslovens § 4, stk. 2, ikke uden panthavers samtykke adgang til at udskille de pantsatte aktiver. Se i denne henseende også Lasse Højlund Christensen, Fremtidige fordringer – særligt med henblik på omstødelse, s. 232. Det er med andre ord aktivmassen, som er flydende, mens pantebrevets pålydende (ofte også betegnet »pantets ramme«) derimod er fast.
- Side 120 -
...§§ 37 eller 47 b, stk. 2, er udgangspunktet derimod, at pantet også bevarer sin flydende karakter – dvs. både i forhold til senere erhvervelser og udskillelsen af pantsatte aktiver – efter en indledning af rekonstruktion mod pantsætter.111111. Jf. Bent Iversen m.fl., Panteret, s. 418 og Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl., Rekonstruktion, s. 298 f.
(...)
- Side 121 -
Særligt fordi virksomhedspantet – modsat TL §§ 37 og 47 b, stk. 2 – ikke er stedligt eller driftsmæssigt forbundet til en given ejendom men derimod allerede griber aktiverne fra erhvervelsestidspunktet, ville pantet under insol-
- Side 138 -
...erhverver aktiver fra pantsætteren. Det skyldes, at tredjemand sædvanligvis vil være i god tro om, at udskillelsen er sket ifølge regelmæssig drift af virksomheden. Dermed vil panthaveren ikke kunne gøre panteretten (eller et erstatningskrav) gældende over for tredjemanden.«165165. Jf. betænkning nr. 1459/2005, s. 144 og FT 2004-05, Tillæg A, s. 7398.
- Side 139 -
Adgangen til at udskille pantsatte aktiver som led i regelmæssig drift kendes som bekendt allerede fra de eksisterende former for flydende pant i TL §§ 37 og 47 b, stk. 2.
(...)
- Side 142 -
Også ved indførelsen af bestemmelsen i TL § 47 b, stk. 2, i 1960 indgik spørgsmålet om pantsætters adgang til at udskille de pantsatte aktiver i det lovforberedende arbejde. I den forudgående betænkning anførtes blandt andet:
(...)
- Side 147 -
...dette har tilstrækkelig stedlig- og driftsmæssig tilknytning til ejendommen. Dette omfatter typisk ikke overskudsmateriel eller udlejede aktiver.194194. Jf. Vagn Carstensen og Thomas Rørdam, Pant, s. 196 og 203. Når tilbehørspanteretten slet ikke omfatter aktiver bestemt til udlejningsvirksomhed, følger det så at sige modsætningsvis, at det vanskeligt
(...)
- Side 148 -
...et led i den pantsatte virksomheds regelmæssige drift, når en udlejningsvirksomhed meddeler tredjemand en brugsret til de respektive udlejningsaktiver.197197. Se i samme retning Lars Henrik Gam Madsen, Virksomhedspant, fordringspant og pantsætningsforbud, s. 423, der også fremhæver regelmæssigheden af visse virksomheders indgåelse af licensaftaler.
(...)
- Side 149 -
...adgang til at udskille virksomhedspantsatte omsætningsaktiver, herunder i særdeleshed virksomhedens færdigvarer, end hvad der må for adgangen til at udskille driftsinventar og driftsmateriel efter f.eks. TL § 37, jf. også tilsvarende betragtninger hos Michael Flindhardt, Virksomhedspant – samarbejde bygger bro mellem sikkerhedsrettigheder, s. 197 f.
(...)
- Side 152 -
...man imidlertid også ved virksomhedspanteordningens indførelse – under hensyn til panteordningens særlige karakter – blandt andet i lovforarbejderne at fremsætte nogle særegne bemærkninger om udskillelsesadgangens omfang, som på forskellig vis afviger fra udskillelsesadgangens traditionelle indhold og rækkevidde i medfør af TL §§ 37 og 47 b, stk. 2.
- Side 156 -
...pantsætters udskillelsesadgang, hviler på et driftshensyn og ikke på et værdihensyn. Dette er også i overensstemmelse med retstilstanden efter de flydende panteformer efter TL §§ 37 og 47 b, stk. 2.220220. Jf. Jens Anker Andersen, Advokaten 5/1993, s. 131, Bent Iversen m.fl., Panteret, s. 254 og Lennart Lynge Andersen og Erik Werlauff, Kreditretten, s. 238.
(...)
- Side 157 -
...Carstensen og Thomas Rørdam, Pant, s. 152 ff. og 206 ff. (som også eksplicit henvist til i betænkningen jf. ovenstående citat), der i vidt omfang forbinder udskillelsens misligholdelseskarakter med indholdet af vanrøgtsbestemmelsen. Se dog til sidstnævnte også Lars Henrik Gam Madsen, Virksomhedspant, fordringspant og pantsætningsforbud, s. 368 (note 32).
(...)
- Side 158 -
...værdi, idet dette ikke alene ville stride mod forarbejdernes øvrige bemærkninger, men også ville indebære en betydelig indskrænkning i udskillelsesadgangen sammenlignet med TL §§ 37 og 47 b, stk. 2.225225. Se således den indgående behandling hos Lars Henrik Gam Madsen, Virksomhedspant, fordringspant og pantsætningsforbud, s. 377 ff. og særligt s. 384.
- Side 161 -
...i tingsindbegreber grundlæggende undtagelser til forbuddet mod at stille pant i tingsindbegreber, jf. TL § 47 b, stk. 1. Dette indebærer også, at parternes adgang til ved aftale at fravige fra dette forbud må skulle holdes inden for begrænsningerne i de respektive lovhjemler, idet en pantsætning af tingsindbegreber, som rækker videre end det hjem-
(...)
- Side 162 -
...forarbejderne i forbindelse med denne undtagelses nærmere udformning og udstrækning klart forudsætter, at den i loven fastsatte udskillelsesadgang yderligere vil kunne indskrænkes ved parternes aftale, må dette formentlig betragtes som gældende ret. Dette må antages, selvom en tilsvarende retstilstand næppe gælder ved de øvrige flydende panteformer.
(...)
...tiltrædelsesadgang ved meddelelse er heller ikke hjemlet i lovteksten, men lovforarbejdernes bemærkninger herom må ikke desto mindre anses for en del af den undtagelse til TL § 47 b, stk. 1, som virksomhedspanteordningen netop er udtryk for. Som beskrevet i ovenstående kapitel 1, afsnit 3.4 bliver dette grundlæggende et retskildemæssigt spørgsmål.
- Side 163 -
Ved pant i medfør af TL §§ 37 og 47 b, stk. 2, har panthaver ikke samme adgang til alene ved den blotte meddelelse til pantsætter at bremse udskillelsesadgangen, ligesom indledningen af universalforfølgning i form af en
(...)
- Side 164 -
...ejendomstilbehør efter TL § 37 foretage udlæg i den faste ejendom, begære tvangsauktion og herefter begære pantsætter frataget rådigheden, jf. RPL § 520, stk. 1.247247. Udlægshaver kan desuden begære pantet taget under administration, jf. RPL § 520, stk. 2. Om mulighederne for at tage pantet under administration se Jens Anker Andersen, U 1985B.398 ff.
(...)
...uden særskilt hjemmel. Dette følger desuden også modsætningsvis af RPL § 520, stk. 1, hvorefter selv udlæg i den faste ejendom i medfør af retsplejelovens regler ikke afskærer pantsætter adgangen til at udskille det pantsatte tilbehør som led i en regelmæssig drift, medmindre fogedretten efter udlægshaverens anmodning eksplicit fratager pantsætter
(...)
- Side 165 -
...erhvervstilbehøret, jf. RPL § 518, stk. 1, må derfor i forhold til pantsætter stilles på samme måde, som andre kreditorer med udlæg i de respektive aktiver, hvilket i henhold til RPL § 519 indebærer, at udskillelsesadgangen herefter ophører i disse aktiver. Denne udskillelsesadgang består således helt indtil tilbehørets afhændelse i forbindelse med en tvangsauktion.
(...)
...47, eller der må – om muligt – foretages udlæg i de pantsatte aktiver, jf. også ovenstående afsnit 3.3.4.1.250250. Jf. også Bent Iversen, RR.03.1990.46, Bent Iversen m.fl., Panteret, s. 396, Michael Flindhardt, Virksomhedspant – samarbejde bygger bro mellem sikkerhedsrettigheder, s. 205 og Lennart Lynge Andersen og Erik Werlauff, U 1995B.294, s. 295.
- Side 166 -
...Virksomhedspantet ville dermed i praksis gribe pantsætters erhvervelser, forinden de kunne opnå den nødvendige stedlige og driftsmæssige tilknytning til at blive grebet af tilbehørspantet. Som følge af ovenstående ville virksomhedspantsætningen effektivt få karakter af en båndlæggelse af virksomhedens aktivmasse til fordel for virksomhedspanthaver.
- Side 171 -
...efterstillet en sådan panteret i takt med, at virksomhedspantsatte aktiver får den nødvendige tilknytning til det respektive lejemål. I lighed med det ovenfor anførte vedrørende TL § 47 c, stk. 4, nr. 1, må virksomhedspanthaver dog antageligt også i sådanne tilfælde i vidt omfang anses for at have samtykket (evt. stiltiende) til en sådan efterstillelse.
- Side 184 -
...til pantsætters øvrige kreditorer indebærer ovenstående indskrænkninger i udskillelsesadgangen grundlæggende ingen forbedring af gennemsigtigheden med pantets omfang eller risikoen for, at virksomhedspantets flydende karakter uretmæssigt udnyttes til at omgå det insolvensretlige ligelighedsprincip. Denne usikkerhed forstærkes derimod blot betydeligt