- Side 26 -
I den for præster relevante lovgivning er decorumkravet beskrevet to steder, nemlig tjenestemandslovens § 10, 2. led, og D.L. 2-11-1.
(...)
...deris Liv og Levnet og Omgængelse sig saaledis anstille, som det Guds Ords Tienere bør, at deris Tilhørere kunde tage gode Exempler af dem, og deris Liv og Lærdom kand svare hin anden til Opbyggelse og uden Forargelse, saa at de ikke selv med deris Liv og Levnet deris Embede vanære; Men sig saaledis altid forholde, som deris Kalds Værdighed udkræver«.
(...)
...længere synes at være grund til at benytte D.L. 2-11-1, fordi bestemmelsen skulle have mistet sin selvstændige betydning i forhold til tjenestemandslovens § 10 (lex posterior-princippet); tjenestemandslovens § 10 giver den fornødne hjemmel for at stille specielle vandelskrav til præster, uden at det behøves at ty til Danske Lovs decorumbestemmelse.
(...)
...strengere eller særlige decorumkrav, som altid er blevet antaget at være gældende for præster.4747. Jf. ovenfor, afsnit 1.1. For så vidt kan det strenge/særlige decorumkrav for præster godt omfattes af tjenestemandslovens § 10, da denne bestemmelses brug er afhængig af bl.a. stillingstypen, men det må dog være mest tilfredsstillende ved henvisningen til
(...)
- Side 27 -
...tjenestemandslovens § 25. Med tilstedeværelsen af D.L. 2-11-1 udlignes denne forskel mellem tjenestemandsansatte og overenskomstansatte præster, således at der opstilles samme værdighedskrav for alle præster, jf. herved også dommen i UfR 1970.331 H samt højesteretsdommer Trolles kommentar hertil, der forudsætter D.L. 2-11-1.5050. Trolle (1970), s. 217 ff.
(...)
...Lausten (1989), s. 219, er opstået direkte på baggrund af Bibelske skriftsteder, jf. herved bestemmelsen i Kirkeordinansen, der henviser til Pastoralbrevene (1. Tim. 3, 1-13, og Tit. 1, 6-9). Bestemmelsen kan i dag således siges at udmønte og indskærpe det langt senere krav i grundlovens § 4 om, at retsteologiske overvejelser skal indgå i bedømmelses-
- Side 29 -
Decorumbestemmelserne i tjenestemandslovens § 10 og D.L. 2-11-1 bruger udtryk som »værdig«, »agtelse og tillid«, »vanære« m.v. Bestemmelserne har således opstillet et retsfaktum, men dette retsfaktum lader sig ikke nærmere beskrive, idet der i retsfaktummet ligger en nærmere vurdering: Hvornår er man f.eks. værdig?
- Side 35 -
...kan nævnes det under afsnit 2.3.2.1 nævnte tilfælde med tjenestemandslovens § 10 og D.L. 2-11-1. Tjenestemandslovens § 10 er en generel regel, der gælder for alle tjenestemænd, mens D.L. 2-11-1 er en specialregel, idet den alene gælder for præster. Generelt må det siges, at en specialregel nemmere fortrænger en anden lignende generel regel, end en
- Side 56 -
...læresag, hvor landemoderetten desuagtet afskedigede Arboe Rasmussen med hjemmel i bl.a. decorumbestemmelsen i D.L. 2-11-1 sammenholdt med straffelovens § 142.129129. 1866-straffelovens § 142: »Den Embedsmand, som nægter eller forsætligt undlader at opfylde, hvad der er ham lovlig befalet, straffes med Bøder, simpelt Fængsel eller Embedsfortabelse«.
- Side 62 -
...tjenestemandslovens § 10. Øvrigt ikke-gejstligt personale er i mangel af skrevne (lov)regler for disse omfattet af en tilsvarende decorumregel på ulovbestemt grundlag, der dog (muligvis) i almindelighed – i hvert fald for ansatte, der bestrider samme stillingstype – må antages at være af noget mere begrænset omfang.149149. Jf. ovenfor, afsnit 2.3.2.1.