Betegnelsen decorum er afledt af den latinske betegnelse for sømmelighed »decor«. Ordet decorum fremgår ikke direkte af dansk ansættelsesretlig lovgivning, men der refereres til decorumkravet i tjenestemandslovens § 10, hvoraf fremgår:

Læs på Jurabibliotek

Personkreds

- Side 34 -

Decorum gælder eksplicit for tjenestemænd, hvilket følger af tjenestemandslovens § 10, og det er derfor relevant at klarlægge, om og i givet fald i hvilket omfang øvrige medarbejdere er underlagt et lignende vandelskrav.4848. I denne fremstilling benyttes ordet decorum som samlebetegnelse for vandelskrav og levnedskravet i ansættelsesretten.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...personalejura, 2010, side 390. Selvom decorumkravet ikke er skrevet ind i overenskomsterne, er de overenskomstansatte dækket af reglerne på ulovbestemt grundlag, jf. yderligere FOB 1992.219.5353. Der kan findes en lignende bestemmelse til tjenestemandslovens § 10 og i KL-tjenestemandsregulativets § 10. Det samme gør sig gældende for ikke-funktionærer.

Læs på Jurabibliotek

Decorum for dommere og advokater

- Side 37 -

Tjenestemandslovens § 10 fremhæver, at decorumkravet til tjenestemanden gælder både i og uden for tjenesten. Dette gælder utvivlsomt også for medarbejdere, der ikke er tjenestemænd, hvorefter en arbejdsgiver kan stille krav til medarbejderens opførsel uanset om medarbejderen agerer i eller uden for arbejdstiden.

Læs på Jurabibliotek

Den moralske faktor

- Side 41 -

I analysen af decorumkravet vil et afgørende element endvidere være den konkrete stilling, som medarbejderen besidder. Dette fremgår specifikt af tjenestemandslovens § 10, hvor det skøn over værdighedskravet, der ligger i bestemmelsen, skal foretages i lyset af stillingen, jf. herom nedenfor.

Læs på Jurabibliotek