Bestemmelser om ansættelsesvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale, samt ændring af sådanne bestemmelser fastsættes efter forudgående forhandling med de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2 De i § 49 nævnte centralorganisationer kan forhandle med vedkommende fagminister og ministeren for offentlig innovation om ethvert fagligt spørgsmål, der angår tjenestemænd.