Personer uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i henhold til § 58 c i lov om tjenestemænd, behandles i pensionsmæssig henseende som tjenestemænd.
Stk. 2 Ministeren for offentlig innovation kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling m.v., herunder retten til pension efter § 7, med henblik på tilpasning af pensioner, der er omfattet af overenskomst mellem de nordiske lande om samordning af pensionsret ifølge statslige pensionsordninger.