Tobaksafgiftsloven § 3

Denne konsoliderede version af tobaksafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om tobaksafgifter

Lov nr. 1016 af 19. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 21. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 333 af 9. april 2024, lov nr. 1473 af 10. december 2024 og lov nr. 1489 af 10. december 2024

§ 3

Varerne skal i forbindelse med stemplingen være pakket i fuldstændig lukkede pakninger.

Stk. 2 Enhver pakning skal være forsynet med angivelse af indholdets art og mængde, den pågældende vares detailpris, jf. § 28, samt fremstillerens eller den afgiftsberigtigendes navn og hjemsted. Told- og skatteforvaltningen kan dog give tilladelse til at anvende en forhandlers navn og hjemsted eller et anonymitetsmærke. De nævnte angivelser kan efter nærmere fastsatte regler anbringes på stempelmærket i stedet for på selve pakningen. Pakninger til og reklamer for groftskåret røgtobak må ikke under nogen form give indtryk af, at varen er anvendelig til fremstilling af cigaretter.

Stk. 3 Pakninger med cigaretter skal indeholde 20 cigaretter, hverken flere eller færre.