Såfremt det konstateres, at en person eller virksomhed har afgivet en urigtig toldangivelse eller i øvrigt i toldforhold har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, således at der er betalt for lidt i told og afgifter eller er udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves personen eller virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 10 dage efter påkrav.
Stk. 2 Såfremt en person eller virksomhed hæfter for en told- og afgiftsskyld, der er forfalden i forbindelse med afviklingen af en toldekspedition eller et toldforhold, afkræves personen eller virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 10 dage efter påkrav.
Stk. 3
Overskrides den betalingsfrist, der er fastsat efter stk. 1 eller 2, beregnes renter af afgiftsskyld efter de i § 37 fastsatte regler, således at beløbet forrentes med en daglig rente, som beregnes for hver påbegyndt dag regnet fra den seneste rettidige angivelses- og betalingsdag for beløbet. Renten tilskrives månedligt. Renter af toldskyld beregnes efter EU-toldkodeksens artikel 114 om morarenter.